Poplick Paper #05

Page 1

Pure Pleasure

05

MARTS 2012 ANNONCETILLÆG

MED SEEBACH PÅ TOUR

»Der skal bare være smadder på«

7 DØGN IFØLGE SUSPEKT

»Godt jeg brugte kondom«

VIND

NIK & JAY KONCERTBILLETTER PÅ POPLICK.DK

ADAM LAMBERT »Jeg har mange fans der ikke kan klare jeg er bøsse«

+

6 IKONISKE MADONNA-LOOK / SONNY / GYM CLASS HEROES / KIDD BEYONCÉ, BLUE IVY CARTER OG ALLE DE SMÅ POPBABYER



INDHOLD / MARTS 2012

4 Mig og mine fans: Gym Class Heroes

De amerikanske rockdrenge, der i efteråret hittede stort med Maroon 5’s Adam Levine, har nogle kageglade fans, som de naturligvis sætter stor pris på. Det fik vi en snak med dem om.

6 Backstage: Rasmus Seebach

Danmarks rareste og mest populære popdreng er for tiden på en stor, udsolgt danmarksturné. Vi mødte en glad Rasmus backstage efter generalprøven i Greve.

14 Tema: Babyboom i popland

8 Style: Kamæleonen Madonna

16 Dagbog: 7 døgn med Suspekt

18 Preview: Marts

Popstjernerne spytter for tiden babyer ud på samlebånd med hendes kongelige pophed Blue Ivy Carter i spidsen. Vi har samlet den lille prinsesses kommende hof.

10 Interview: Adam Lambert

De elsker hans musik, men ikke hans seksualitet. Vi fløj til Stockholm for at møde det amerikanske popidol, der har gået så grueligt meget igennem.

Vi hev fat i Suspekt-drengene for at høre, hvordan de gjorde sig klar til forårets turné. Det endte med en lang historie om fuldskab, småbørn og sindssyge kvinder fra Cambodja.

Madonna er ikke kun dronningen af pop, men også dronningen af genopfindelse. Vi har kigget billedarkivet igennem og fundet seks ikoniske look, der har defineret hendes karriere.

Her kan du se, hvilke koncerter og udgivelser du skal holde øje med i marts.

LEDER / HOLD DIG VÆK FRA ADAM, MR. VINTER! > Det er så trivielt at tale om vejret, men jeg gør det nu alligevel, for det var lige ved at aflyse dette nummers forside. Aftenen før mit interview med glamidolet Adam Lambert kunne jeg på hans Twitter-profil med gru læse, at han havde fået feber. At den forbandede skandinaviske isvinter havde fået ram på den amerikanske popstjernes følsomme helbred. Hvad nu? Ville han aflyse i sidste time? Heldigvis ikke. Adam Lambert tog feberen og den efterfølgende forkølelse som en mand og virkede på ingen måder syg, da jeg sad over for ham. Han var tværtimod venlig, veloplagt og klar på at lade sig bombardere af mine spørgsmål om seksualitet, skandaler og

naturligvis hans nye album, som jeg efter at have hørt de første par numre af er sikker på vil kaste varm popkærlighed ud over den kolde tid. Og der er brug for det. Dette skrives under en dyne, bundet ind i halstørklæde og foret med fire par uldsokker. Hvordan holder man varmen i dette vinterhelvede? Ja, man kan jo gøre som Suspekt-drengene og tage om på den anden side af jorden og nyde livet på en palmestrand. Vi fik lov til at opleve en flig af deres paradisferie, der inkluderede en sindssyg, 22-årig cambodjansk kvinde og en masse fuldskab. Suspekt skuffer aldrig, bladr blot om på side 16 og læs videre. Er man mere til den indre varme, kan man i

stedet gøre som Rasmus Seebach og tage på danmarksturné. Vi var med til generalprøven i Greve, og sjældent har vi oplevet så meget kærlighed sendt afsted mod en scene. Rasmus Seebach er for tiden så hot, at selv de iskolde anmeldere har måttet overgive sig og hylde turnéen, der når du læser dette vil være halvvejs i gang. Ikke mere snak om kulde. Hvis vi ignorerer den, kan det være, den forsvinder. Indtil da, tag det som en mand - ligesom Adam. God fornøjelse. Kristian Dam Nygaard Redaktør

POPLICK / WHO? REDAKTØR Kristian Dam Nygaard ART DIRECTOR Lasse Høgh FORRETNINGSUDVIKLING Anders Rune Hansen (Salg), Jesper Vestergaard (Kreativ) ADM. DIREKTØR Lasse Kyed TEKST Kristian Dam Nygaard, Nick Hvidtfeldt, Annika Raunstrup KONTAKT mail@poplick.dk / +45 7020 0012 ANNONCERING metroXpress, +45 7730 5787 ANNONCETILLÆGGET POPLICK er blevet til i samarbejde med Soundvenue Studio A/S.

Tillægget udkommer i et deloplag af metroXpress torsdag den 23. februar 2012. Soundvenue Studio A/S er ansvarlig udgiver. ANNONCETILLÆG


måned giver vi dig smagsprøver på > LICKS Hver popuniversets søde og sure sider. Guf løs!

ADELE stjal fortjent al opmærksomheden ved årets Grammy Awards, hvor hun vandt seks ud af seks priser for sit album '21'. Vi bøjer os i støvet for en sangerinde af den kaliber.

Er JUSTIN BIEBER ved at forvandle sig til en hardcore rapper? Knægten arbejder på sit næste album, og med sig i studiet har han både DRAKE, KANYE og LIL WAYNE. Fedt!

RASMUS SEEBACH har sørme været en tur over Atlanten og indspillet en duet med selveste 80’er-ikonet Lionel Richie. Det kan kun blive en succes.

MIG OG MINE FANS

Gym Class Heroes Det amerikanske rockband, der står bag hittet 'Stereo Hearts', har nogle kageglade fans. Annika Raunstrup > Beskriv den typiske Gym Class Heroes-fan »Det er svært, når man tænker på, at vi startede med at turnere med punk- og metalbands, det var jo en helt anden scene. Nu skal vi turnere med T-Pain. Jeg tror, den typiske fan ville være cirka alle! For der er noget for alle«. > Hvad er den vildeste gave, I har fået af en fan? »Vi fik præsenteret denne her kage af en pige. Hun må arbejde som konditor eller sådan noget. Hun havde lavet en perfekt udgave af coveret til 'Stereo Hearts', du ved, med hjertet, der har hovedtelefoner

WTF!?

KIDD VS. KIDD

Kidd, der i starten af året gjorde sig uheldig bemærket ved blandt andet at sende dødstrusler af sted mod Pia Kjærsgaard og have beef med P3-vært Le Gammeltoft, lavede efterfølgende et interview med sig selv på Twitter. Meget underligt, meget underholdende.

4 | poplick | ANNONCETILLÆG

POP PUHA ELLER

på. Det var en hel skulptur som et freaking Dr. Zeuss-stykke!« > Hvad har været jeres bedste fan-oplevelse? »Førhen, da vi ikke fik lige så meget opmærksomhed som nu, du ved, helt tilbage i minibus- og trailerdagene, der kunne vi snildt gå ud og spise med vores fans. Men det var også dengang, vi var sådan ‘hey, er der nogen, der har et sted, vi kan sove, for vi har ingen benzin-penge’agtige. Det kan vi jo ikke nu«.

Tsk tsk tsk, endnu en uh så farlig video er faldet for den amerikanske censur. Musikkanalen BET vil ikke længere vise NICKI MINAJs video til 'Stupid Hoe'. Børn tager da ikke skade af et par bandeord og epilepsifremkaldende billeder.

LÆS STORT INTERVIEW MED GYM CLASS HEROES PÅ POPLICK.DK

WTF!?

PORNO-SNOOP

Porno-hunden Snoop Dogg har tidligere instrueret et par pornofilm, og nu har han endnu en gang sine beskidte poter dybt nede i et pornofilmsprojekt. Denne gang leverer Snoop soundtracket til en pornofilm med det knap så sexede navn 'Riding the Flying Pink Pig'. Delikat.

Og vi fortsætter med at sende en ‘slap lige af’-hilsen til amerikanerne. Under årets Super Bowl-pauseshow tog M.I.A. sig den frækhed at lufte fuckfingeren. Så måtte der efterfølgende siges undskyld.

Lørdag den 11. februar blev WHITNEY HOUSTON fundet død i et badekar på et hotelværelse i Los Angeles. Hun blev kun 48 år. Vi havde desværre set det komme.

POPLICK TROR PÅ…

Noah

> Februars måske bedste, danske popsang kom langsomt snigende ind på os. Det startede med et par henvendelser fra pladeselskabet. At her var en ny dansk duo, vi skulle tage at holde øje med. Først lod vi det ligge, for det kan enhver jo komme og sige, men så kom vi alligevel til at lytte med, og nu sidder Noahs smukke debutsingle 'Alt Er Forbi' simpelthen fast. > Noah består af de to gamle gymnasiekammerater Troels Gustavsen (vokal) og Lasse Dyrholm (keys), begge i starten af tyverne. De kommer fra Falster, hvor de begyndte at lave musik sammen i 2008, og her fire år senere er de snart klar til at udsende deres endnu unavngivne debutalbum, som skal udkomme til efteråret. > Forsanger Troels Gustavsen vil du måske genkende fra tidligere, da han i 2007 udsendte albummet 'Soon', hvor han sang på engelsk, og singlen 'Times' blandt andet var 'Ugens Uundgåelige' på P3 og 'Ugens A’er' på DR’s nu lukkede 'Boogie'. > Nu er Troels slået over på modersmålet - og tak for det! Den fængende, melankolske ballade 'Alt Er Forbi', der lægger sig rent i sporet på tidens Seebach’ske ånd, er Troels og Lasses forsøg på at kickstarte en karriere i popland, og vi sender gerne en anbefaling af sted herfra. Kristian Dam Nygaard

poplick LISTEN 01 NIK & JAY 02 EMINEM 03 LIL WAYNE 04 JUSTIN BIEBER 05 BEYONCÉ 06 RIHANNA 07 BRUNO MARS 08 LADY GAGA 09 SEBASTIAN LIND 10 JONAS BROTHERS

Stem dine yndlingskunstnere op ad listen på poplick.dk



RASMUS SEEBACH Danmarks populæreste popdreng på turné

»Det er sjovt at få kærlighedserklæringer fra folk jeg ikke kender« Rasmus Seebach er halvvejs i sin store forårsturné. Samtlige koncerter er udsolgt, og der synges ikke ét omkvæd, uden at publikums fællessang overdøver den taknemmelige sanger på scenen. Kristian Dam Nygaard mødte den populære folkesamler backstage før turnéstarten i Greve. 6 | poplick | ANNONCETILLÆG

Forberedelse

»Det handler om at være i god form, når man skal på så lang en turné. Jeg pumper mig ikke op til at blive en stor Arnold, men jeg løber en masse ture i mit barndomskvarter på Frederiksberg og forsøger ikke at buldre for meget rundt i nattelivet ugerne op til. Så mødes jeg med bandet og spiller hele settet igennem hver dag«.

Bandet

»Jeg har kendt dem alle sammen i mange år. Det er mine venner, og når jeg tager nye med, spørger jeg bandet, hvem de synes er fede. Denne gang har jeg strygere med. Det er fedt at se, at sangene kan bære at blive præsenteret i en mere klassisk form«.

Før koncerten

»Jeg kan godt lide at stå alene i mit omklædningsrum og stryge min skjorte og bare samle tankerne. Halvanden time før spiser jeg lidt. Ikke for meget, for man skal ikke være for tung i maven. Så samles vi hele holdet som et andet fodboldhold. Vi skiftes hver aften til at bestemme hvilket ord, der skal råbes. Nogle gange er det ikke de pæneste ord. Vi gøgler bare rundt«.

Koncerten

»Der skal bare være smadder på. Det har altid været min drøm at kunne trykke den af, uden at der er sparet på noget. Jeg har altid min storebror med rundt. Han får det hele til at løbe rundt bag scenen. Er vi tæt på København, kommer min mor og søster også tit. Det er fedt at have familien med«.

Efter koncerten

»Som regel spiller jeg dagen efter, så det nytter ikke noget at tage i byen. Det ødelægger bare stemmen. Når jeg efter koncerten bruger en time på at skrive autografer, gearer jeg automatisk ned«.

Fans

»Jeg bliver stadig overrasket over, at folk kan alle mine sange fra start til slut. Når jeg synger, kaster de alt fra bamser til tegninger og kærestebreve op til mig. Det er sjovt at få kærlighedserklæringer fra folk, jeg ikke kender. De føler, de kender mig igennem musikken, og det er bare en fed fornemmelse. Jeg er en heldig dreng«.



KAMÆLEONEN

MADONNA 6 ikoniske look

Dronningen af pop er atter klar til at lægge verden ned. I anledning af at Madonna den 26. marts udsender sit tolvte album med titlen 'MDNA', er Nick Hvidtfeldt gået i billedarkivet og har udvalgt seks look, der gennem tiden har defineret hendes karriere og i dag står tilbage som særlig ikoniske.

BOY TOY-BRUD

1984

»Like a virgin, touched for the very first time«. Madonna chokerede igen med sangen og videoen til 'Like a Virgin', hvor hun ellers er iklædt noget så syndfrit som en brudekjole damen havde nemlig spicet outfittet op med lidt blondeundertøj og et lummert ‘boy toy’-bælte. Det uskyldige lolitalook var en realitet, og næsten tyve år senere så vi det genskabt på Britney Spears og Christina Aguilera, da de tungeslaskede med Madonna til MTV Video Music Awards i 2003.

PRETTY'N'PUNK

1983

Da Madonna kom frem, var hun ikke sen til at skille sig ud fra konkurrenterne. Hun påtog sig hurtigt et punket look med sort tøj, nethandsker, et ordentligt læs armbånd, sløjfe i garnet, stort, pjusket pandehår og ikke mindst skinnende korssmykker. Det bibelske symbol kom til at følge Madge igennem hele hendes karriere til stor forargelse for mange og kan ses om halsen på hende så sent som i den helt nye video til singlen 'Give Me All Your Luvin’'. Ekspert i kontroverser fra day one!

MATERIAL GIRL

1985

Iført pink kjole og en ordentlig røvfuld diamanter gik Madonna fra provo til prinsesse i videoen til 'Material Girl'. Dét tilnavn hang ved i mange år og blev starten på opfattelsen af Madonna som en ægte primadonna, der higede efter penge og prestige. Med en skønhedsplet malet over munden kanaliserede hun for alvor sin indre Marilyn Monroe, og når vi tænker Marilyn, kan vi stadig ikke lade være med også at tænke på Madonna og hendes divalook.

BUSINESS BABE

1989

TREKANTSTOPPEN

1990

Den spidse bh er måske Madonnas mest famøse look til dato. Designet af Jean Paul Gaultier og præsenteret på hendes Blond Ambition Tour i 1990 markerede den for alvor Madges position som trendsætter og modeikon. Guldkorsettet med det samme synonymt med popdronningen og er derfor siden blevet yderst populært at bruge som Madonna-kostume. Vi fristes til at tro, at også Lady Gaga har følt sig inspireret af den specielle form til sine fyrværkeri- og maskinpistol-babser og Katy Perry til sine kagekasser.

8 | poplick | ANNONCETILLÆG

I slut-80’erne og start-90’erne samlede Madonna den drengede tråd fra først i sin karriere op igen, men det maskuline look tog nu en mere moden og stilren drejning. Videoerne til 'Express Yourself' og 'Vogue' bød på et klassisk, sort jakkesæt og stramt, tilbagestrøget hår; et billede på den moderne powerkvinde, der kan selv og gør, hvad der passer hende. Madge repræsenterede dermed en hel generation, og hendes mandlige energi kan den dag i dag spores i en stor del af poppens piger.

DISKODRONNING

2005

På albummet 'Confessions on a Dance Floor' genopfandt Hendes Madgestæt endnu en gang sig selv, og vi blev introduceret for Madonna som ægte diskodronning med lilla trikot, 70’er-svaj i håret og flotte skanker i metervis. Vores her 47-årige popmama beviste, at hun stadig havde kroppen og modet til at (af)klæde sig, som hun ville. Den simple gymnastikdragt vakte opsigt og har allerede opnået status som legendarisk - Madonnas garderobe af ikoniske look ville kort sagt ikke være komplet uden.



INTERVIEW

Adam Lambert

» JEG HAR MANGE FANS DER IKKE KAN KLARE JEG ER BØSSE« Han var favorit til at vinde 'American Idol', men blev midt i showet taget i at kysse en mand, og så blev han kun nummer to i Guds eget, bornerte land. I dag er vinderen glemt, mens Adam Lambert med raketfart er blevet ikon for en generation af outsidere. Kristian Dam Nygaard tog til Stockholm for at møde kongen af glam og pop-provokationer.

ansk leverpostej er kommet i audiens hos amerikansk kaviar. Jeg sidder i en brun hotellobby i Stockholm over for glamidolet Adam Lambert. Hvor jeg har glemt at klippe negle og måske godt kunne trænge til en klipning, sidder Adam som taget ud af en af sine egne musikvideoer: Sortlakerede negle, venstre øre piercet, ringe på hver anden finger, sortfarvet hår med et skær af brunt, lang, højkravet læderjakke og en afslappet lys amerikansk accent at læne sig op ad. »Hvordan har hovedet det?«, indleder jeg velvidende, at Adam aftenen før på sin velplejede Twitter-profil havde skrevet følgende: »Hvordan lykkedes det mig at få feber så hurtigt? Uff, svimmel«. »Det føles lidt tomt i dag«, siger han og smiler. »Jeg var virkelig forkølet i går, og jeg er ret ør i dag, men feberen er væk, så det går nok. Kom for tre dage siden og skulle i går aftes have været ude og promovere mit nye album, men da jeg vågnede op fra min eftermiddagslur, var mit hoved bare et stort kaos«.

Det startede med et svampetrip

‘Kaos’ er en meget rammende betegnelse for Adam Lamberts første år i livet og på popscenen. Den 30-årige popstjerne

10 | poplick | ANNONCETILLÆG

voksede op i San Diego på den amerikanske vestkyst 200 kilometer syd for det glamourøse Hollywood. San Diego var langtfra showbiz- og løse håndled-venlig, og som barn følte han sig udenfor. »Jeg havde ikke så mange venner. Jeg følte mig anderledes, havde ikke nogen at spejle mig i. Der var ingen bøsserollemodeller, og jeg blev nok lidt indadvendt. Der var ikke nogen som mig«, fortæller han. Senere fandt han fællesskab i en teatergruppe, hvor der endelig var et sted for ‘alle de underlige børn’, og som 21-årig rejste han verden rundt med musicalen 'Hair'. Han beskriver tiden som ren ‘sex, drugs and rock‘n’roll’, og det var da også på et svampetrip, at han i 2008 fandt på at stille op i verdens største tv-talentshow 'American Idol'. Her strøg han let igennem de første auditions og nåede helt frem til finalen som den store favorit. Halvvejs i showet dukkede billeder op af Adam fanget i at kysse en

GLAMBERT

for begyndere FULDE NAVN: Adam Mitchel Lambert. FØDT: 29. januar 1982 i Indiana, opvokset i San Diego. Blev i 2009 nummer to i 'American Idol' sæson 8. Debutalbummet 'For Your Entertainment' (2009) har ifølge Wikipedia solgt over 1,2 millioner eksemplarer. Videoen til 'Whataya Want from Me' er blevet set over 26 millioner gange på YouTube.

mand, og et ramaskrig lød gennem det seksuelt forskrækkede USA. Kunne man lade en bøsse vinde 'American Idol'? Det kunne man ikke, og Adam fik færrest seerstemmer i finalen og måtte se sig slået af den seksuelt mere velfriserede Kris Allen (som de færreste uden for 'American Idol'-fanbasen kender i dag). Adams talent kunne imidlertid ikke holdes tilbage. Kort efter showet udsendte han debutalbummet 'For Your Entertainment', hvorfra singlen 'Whataya Want from Me' blev et globalt monsterhit. Som den første 'American Idol'-deltager tog han efterfølgende direkte ud på en stor verdensturné, og siden har han ikke holdt sig tilbage med at skubbe til alverdens homoforskrækkedes grænser for, hvad man kan tillade sig på en scene.

En trussel mod anstændigheden

»Når du optræder, kysser du din mandlige bassist, simulerer oralsex med mikrofonen og ryger joints på scenen. I Malaysia er du endda blevet udråbt til at være en trussel mod anstændigheden og skadelig for børnene. Kan du godt lide at provokere?«, spørger jeg og får Adam til at grine højlydt. »Ja, det er fantastisk. Nogle gange gør jeg det med vilje som et politisk statement, men de fleste gange kan jeg bare ikke lade være. Det er så nemt. Men det er også en del af kunsten. Kunst skal


»Jeg har det lidt svært med at blive udråbt som rollemodel. Jeg er ikke perfekt. Jeg prøver bare at leve mit liv«

ANNONCETILLÆG | poplick | 11


provokere og få dig til at reagere, og det må gerne være lidt farligt«. Han rømmer sig og retter sig op i stolen: »Jeg har det lidt svært med at blive udråbt som rollemodel. Jeg er ikke perfekt. Jeg prøver bare at leve mit liv. Jeg er fuldstændig åben omkring det, at jeg er bøsse, og hvis det at jeg kan være selvsikker omkring det kan hjælpe andre, så er det fint«.

Elsker Skandinavien

I min research har jeg haft svært ved at finde artikler om Adam, hvor hans seksualitet ikke har været et emne. »Har du nogensinde givet et interview, hvor du ikke skulle tale om, at du var bøsse?« »Nej«. Svaret falder prompte og efterfølges af en lille tænkepause med tilhørende rynkede pandebryn. »Måske et par gange... Men... Det er... Ja... Altså, jeg har mange fans, der ikke kan klare, jeg er bøsse. De kan virkelig godt lide min musik, men så... Ja, det er mærkeligt. Det burde jo være lige meget. Det burde være meget mere som her i Skandinavien«, siger han og smiler igen. Jeg spørger Adam, om han kan huske, da han i november 2010 kom forbi Store Vega i København på sin verdensturné. Han ligner én, der leder efter et diplomatisk

»Jeg kan love dig, at jeg vil blive ved med at udtrykke mig på scenen i ekstremer«

12 | poplick | ANNONCETILLÆG

Vil ikke være den nye FREDDIE MERCURY

Adam Lambert optrådte sidste november til MTV EMA i Belfast sammen med det legendariske rockorkester Queen som erstatning for sit store idol, afdøde Freddie Mercury. Siden da har rygterne gået på, at Adam skulle være bandets nye, faste forsanger, men det afviser han, da Poplick spørger ind til det. »Det var fantastisk at optræde med dem til EMA. Altså jeg er virkelig beæret over at få lov til det. Det er noget, jeg ikke engang har turdet drømme om, men vi har ikke lavet nogen aftale. Ingen kan erstatte Freddie Mercury, og jeg vil aldrig turde forsøge. Han var en ener. Men det vil være fantastisk at få lov til at turnere med hans sange, og vi vil da sikkert også prøve at finde ud af noget engang i fremtiden, men lige nu vil jeg have lov til at lave mit eget musik«.

svar. »Den turné er måske lidt sløret?«, hjælper jeg ham på vej. Han smiler. »Ja, jeg kan desværre ikke huske så meget. Har jo været så mange steder, men hele den der del af verden...« »Skandinavien?« »Ja. Folk er så smukke. Det er de virkelig. Det er noget med deres øjne. De har en energi, som jeg virkelig godt kan lide«. »Det siger du bare, fordi du ved, jeg er fra Danmark, og det vil glæde dine danske fans«. »Haha, nej, nej. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme her noget mere og finde ud af, hvad det er. Måske er det fordi, I giver hinanden mere plads. I blander jer ikke så meget i hinandens liv«.

Personligt aftryk

Adams manager, Jocke, der under interviewet pænt har holdt sig i baggrunden, rømmer sig og gør mig opmærksom på, at vi snart skal til at runde af. Adam har en lang række interviews foran sig, og han skal nå at have noget frokost før næste hold. Jeg tager derfor fat på anledningen for hele interviewet: Adams nye album, 'Trespassing', der udkommer lige om lidt. I modsætning til debutalbummet, der i hast blev skruet sammen af popklenodier som P!nk, Lady Gaga og Matthew Bellamy fra Muse, skal Adam denne gang have sat et mere personligt aftryk på værket. »Jeg har selv skrevet de fleste af sangene og været med til at producere albummet. Det er meget mere elektronisk, og jeg har forsøgt

at dele det op i en mørk og lys del. De lyse sange er sexede festnumre, og de mørke handler om alt det, der kommer, når festen er slut: Sorg, angst, usikkerhed. Alle de svære ting. Vi har jo alle gode og dårlige dage«. Han fortæller ivrigt om sangen 'Outlaws of Love', der handler om folks problemer med homoseksualitet, og ryster derefter opgivende på hovedet. Adam er for tiden kæreste med en finsk realitystjerne (ja, en mand, red.), og han oplever igen og igen, at folk tror, de lever det flamboyante bøsseliv.

Skal aldrig tilbage ind i skabet

»Du siger, at du efter du har mødt din kæreste er blevet mere kedelig og magelig. At I bare sidder derhjemme i jeres Hollywood-villa og ser fjerner og propper popcorn i kæften. Er det slut med rock‘n’roll og provokerende liveshows?«. »Hahahaha, ja, jeg føler mig helt sikkert mere afslappet, og jeg udvikler mig jo hele tiden, men jeg kan love dig, at jeg vil blive ved med at udtrykke mig på scenen i ekstremer«. Inden Adams manager viser mig ud af hotelværelset, tænker jeg, at hele vores snak om Adams problemer med fans, der ville ønske, han ikke var bøsse, på en eller anden måde må rundes ordentlig af. Da seerne ‘smed’ ham ud af 'American Idol' for at være homoseksuel, gav han kort efter et stort ‘Adam Lambert springer ud af skabet’coverinterview til det amerikanske musikblad Rolling Stone Magazine. »Hvad siger du til, at du springer tilbage ind i skabet i dette interview? Det kunne være en fed afslutning, og du vil gøre en masse piger lykkelige«. »Jeg skal ikke tilbage i skabet. Fuck nej! Aldrig, hahaha«. <

ADAM LAMBERTS ANDET ALBUM 'TRESPASSING' UDKOMMER 19. MARTS



måned giver vi dig smagsprøver på > LICKS Hver popuniversets søde og sure sider. Guf løs!

Babyboom i popland

PÅ REPEAT

Fire numre som Poplickredaktionen har optur over. Nick Hvidtfeldt

SCAN KODERNE OG LYT TIL NUMRENE MED DET SAMME KATY PERRY 'PART OF ME' EMI MUSIC

Næste generation af pop-royalty fik sin ukronede prinsesse, da Beyoncé og Jay-Z’s Blue Ivy Carter kom til verden 7. januar. Vi har samlet den lille piges kommende hof. Annika Raunstrup

Katy Perry fortsætter teenagedrømmen med det helt nye nummer 'Part of Me', der er alle tiders sang at høre oven på et dårligt forhold. Og på alle andre tidspunkter! Vi er blevet komplet afhængige af dette stykke melodramatiske pop-konfekt, der kombinerer sårbarhed og styrke i en ufattelig velsmagende hit-snack.

LUKAS GRAHAM 'DRUNK IN THE MORNING' COPENHAGEN RECORDS

POPYNGEL > SEAN PRESTON / 6 ÅR OG JAYDEN JAMES / 5 ÅR POPMOR > BRITNEY SPEARS

Måske de celebrity-børn allerflest kender til. Hvem husker ikke en god håndfuld skandaler, hvor BritBrit blandt andet kørte bil med Sean Preston på skødet, eller da hun næsten tabte ham på fortovet? Heldigvis er skuden vendt for Britney, som nu nøjes med at tabe kæben over sønnernes talenter, der indebærer entusiastiske dansetrin og en helt særlig kunnen inden for makeuppen.

POPYNGEL > USHER TERRY / 4 ÅR OG NAVIYD ELY / 3 ÅR POPFAR > USHER

Usher er en af de alene-fædre, som bruger weekenderne på at forkæle sine to drenge. I hvert fald ligger der mange billeder af dem på Twitter med is i hele hovedet. Og så er der selvfølgelig dette billede, hvortil daddy Usher skrev følgende på Twitter: »Lørdage er de bedste!!! Vi har det bedre end nogensinde!! Det her er swag!!! Far Swag!! LOL«.

På opfølgeren til megahittet 'Ordinary Things' fortsætter Lukas Graham i samme jazzede spor, og vi kan slet ikke få nok af forsanger Lukas’ varme stemme. Sjælfuldt og muntert får bandet os til at lukke øjnene og gå i blødt ‘headbanging mode’. Kom så med det album, drenge!

MADONNA FT. NICKI MINAJ & M.I.A. 'GIVE ME ALL YOUR LUVIN’' UNIVERSAL MUSIC

Hold da op for et omkvæd, man ikke kan få ud af hovedet igen! Madonnas sukkersøde cheerleader-hymne er ikke videre karrieredefinerende, men det er humørproppet pop i sin reneste form, der tager afstand fra dance-dillen og får vores pomponer til at flyve i vejret.

CHRISTOPHER 'NOTHING IN COMMON' EMI MUSIC

POPYNGEL > MAX LIRON / 4 ÅR POPMOR > CHRISTINA AGUILERA

Aguileras søn har sit specielle navn af en helt speciel grund. Stjernen har nemlig forklaret, at Max betyder ‘den største’ på hebræisk, og Liron betyder ‘min sang’. Altså er han hendes største sang. Kan det blive meget smukkere? We think not. »Tilbragte dagen i Legoland med mit livs kærlighed. Tillykke med fødselsdagen, Max!«, skrev Christina til dette billede på Twitter. Det kan ikke være helt skidt, når ens mor hedder Christina Aguilera.

POPYNGEL > WILLOW SAGE / 8 MDR. POPMOR > P!NK

Fru P!nk er ikke en af dem, der har vist sit barn allermest frem, så da hun gav Ellen DeGeneres en fødselsdagsvideohilsen sammen med Willow-pigen, gik publikum helt i selvsving. Og det kan vi da egentlig godt forstå, prøv lige at se det smil!

WTF!?

OG SÅ BLEV HAN STEMT HJEM...

Dansk popmusiks svar på et realityshow, Dúné, har stemt endnu et bandmedlem ud. Først gik keyboardspiller Cecilie, så røg trommeslager Malte, og nu er det guitarist Simon Troelsgaard, der ikke vil være med mere. Hvad skal det ikke ende med?

14 | poplick | ANNONCETILLÆG

Christopher giver her sin luftige poplyd et klædeligt nyk i den triste retning, og hans sorger rammer os for alvor på pianoversionen af nummeret. Det gør ondt i hjertet, at vi ikke bare kan gifte os med drengen og give ham den krammer, han har brug for, men vi må nøjes med at høre 'Nothing in Common' igen og igen.

ENGANGSLYT AMBER ROSE FT. WIZ KHALIFA 'FAME' WARNER MUSIC

Øh, hvem er hun? Wiz Khalifas kæreste... Og nu vil Amber udnytte sin ‘star fucking’ til lidt musik. Men når udgangspunktet er en vokal svagere end Paris Hiltons og en klæg sødsuppesang om at være åh så kendt, så er vi stået af. Vi spår damen en karriere kortere end hendes hår.


TOP 3 / SONNY SPECIAL

Klassiske musikvideoer med dans

Sonny ved om nogen, hvordan en koreografi skal skrues sammen. Vi har bedt dansekongen udpege tre musikvideoer, du skal se for at forstå hans verden.

1

2

FRED ASTAIRE 'PUTTIN’ ON THE RITZ'

➜ »Det bliver ikke mere ‘dope’ og ‘smooth’ end Fred Astaire. Underholdningsindustriens ubestridte gentleman på et dansegulv. Fred Astaire har altid været et af mine største idoler. Den måde han kunne formidle dans og sang på den mest overlegne måde er fuldstændig fantastisk«.

MICHAEL JACKSON 'SMOOTH CRIMINAL'

➜ »Med 'Smooth Criminal' får jeg to af mine største idoler slået sammen i et. Ikke mange ved det, men Michael Jackson har lavet denne video som en hyldest til Fred Astaire og hans film 'Band Wagon'. Michael laver dele af den samme koreografi og historie fra filmen og er iført præcis samme tøj som Fred Astaire«.

SONNY UDGIVER ALBUMMET 'INTERNATIONAL' 5. MARTS. LÆS INTERVIEW PÅ POPLICK.DK

3 ELVIS PRESLEY 'JAILHOUSE ROCK'

➜ »Elvis var den første popkunstner, dengang hed det rock‘n’roll, der gjorde dans til en fast del af sin sceneoptræden. Elvis var den første, der revolutionerede popindustrien, som vi kender den i dag«.

MÅNEDENS BEDSTE POPSTJERNETWEETS FØLG POPLICK PÅ TWITTER.COM/ POPLICKTWEETS

Drake

@Drake – 9. februar No time to get down this ain’t no la di da...but I ain’t never fucked wit’ a menage a trois...It’s three like the stripes on the a-di-das

Nik & Jay

@nikandjay – 28. januar blev stadig mere starstruck/ teenage da jeg talte med kim larsen, end samtlige jeg ellers har mødt på min vej.

Lady Gaga

@ladygaga – 9. februar Been working like a crazy bitch all day. Need to smoke a joint or something; or maybe just a good punch in the face. PROPS PROPS PROPS.

Joey Moe

@Amardrengen – 21. januar Enten er jeg perker grundet farven, eller rocker grundet tusserne.. Jeg’ Popstjerne hr. Betjent selvom jeg æder durum på min kværn!..

Medina

@MedinaMusic – 4. februar Når man siger en dag før kylling så går man ud fra det er en hel kylling..???! Ik?? Altså eks.: søndags kylling og lørdags kylling


DANMARK

CAMBODJA

Dagbog 7 DØGN MED SUSPEKT

THAILAND

»DET HAR KONSEKVENSER AT BOLLE DE LOKALE« Emil er på flugt fra en ung, forelsket pige, Andreas er på druk, og Rune hænger ud med sin søn. Suspekt-drengene har hver deres måde at varme op til forårets turné på. Her fortæller de Kristian Dam Nygaard om syv døgn ifølge Suspekt.

FORHISTORIE

Oven på efterårets udgivelse af albummet 'Elektra' holder Suspekt en velfortjent ferie. Andreas og Emil tog i december til Thailand for at fejre jul og nytår, mens Rune blev i Danmark hos familien. Da Poplick kontakter drengene, har Emil forladt Andreas i Thailand for at opleve Cambodja alene på motorcykel.

TORSDAG 2. FEBRUAR Emil > Siem Reap, Cambodja Vågnede klokken fem i morges ved at en meget stor, overstyret, Jamaica-agtig højtaler spillede cambodjanske kærlighedssange i anledningen af et bryllup, der bliver holdt 30 meter fra, hvor jeg bor... Igen! Det er sjovt første gang, men det bliver for meget i længden, og de larmer ad helvede til. Rune > København, Danmark Startede dagen ved mixerpulten og spiste derefter frokost med en gammel ven. Jeg serverede hjemmelavede bøfsandwich med Coca Cola. Om eftermiddagen hentede jeg

16 | poplick | ANNONCETILLÆG

min søn, der havde overnattet hos sin farmor. Om aftenen stod den på familiehygge og senere et afsnit 'Californication'. Andreas > Lonely Beach, Thailand Jeg er blevet total lokal med de lokale. En tur til købmanden for at handle sprut til køleren ender som regel med high fives og krammere hele vejen rundt. Dagene ligner ret meget hinanden, men for et par uger siden blev en mand stukket ned foran købmanden og døde på vej til hospitalet. Ud over det er her pissehyggeligt.

lokale Shisha-bar, inviterede mig ud i aftes, hvor hun endte med at brække sig og falde i søvn, så jeg tog hende med hjem. Nu synes hun, vi er kærester. Andreas > Lonely Beach, Thailand Sad det meste af dagen på min altan og skrev tekster. Jeg har opdaget, at der er en ung gut, der er flyttet ind i et træ skråt over for min bungalow nede ved vandet. Han havde rejst rundt i seks år, men var løbet tør for penge, så han var lykkelig for at have opdaget hullet i træet.

FREDAG 3. FEBRUAR

LØRDAG 4. FEBRUAR

Rune > København, Danmark Vågnede klokken seks om morgenen til lyden af 'Hjulene På Bussen' og en syngende halvanden-årig. Jeg stod op, sang med, spiste morgenmad og gik i bad. Derefter kørte jeg til glarmesteren for at få indrammet nogle billeder, før jeg tog hen og fik bilen vasket.

Rune > København, Danmark Klokken seks om morgenen syntes min søn, der var blevet sovet nok. Tog i City 2 med min hustru for at købe tøj til vores skitur. Har hørt City 2 snart lukker?! Var til julefrokost om aftenen med det gamle slæng. Andreas var med via Skype fra Thailand. Mit hold vandt 90'er-rap-quizzen, og før jeg segnede om ved tretiden, skal jeg ifølge min hustru have holdt et mindre politisk ukorrekt foredrag for mig selv.

Emil > Siem Reap, Cambodja En pige på 22 somre, som arbejder på den

Emil > Siem Reap, Cambodja Pigen jeg slæbte med hjem i aftes er begyndt at stalke mig, så jeg har måttet skifte værelse. Uden held. Pludselig havde jeg en 22-årig, cambodjansk pige siddende på mit værelse og bede om penge til sin syge bror, som har fået snittet foden op i et knallertuheld. Jeg gav hende 15 dollars i håb om, at hun aldrig ville komme igen. Her til aften fik jeg en mail med overskriften: 'Thank You For Money' og teksten: 'Hi Emil. I think good luck you all time. Good healthy to you. I love you too. From Sela.' Håber aldrig at se hende igen. Det har konsekvenser at bolle de lokale, og jeg er simpelthen for flink af mig. Godt jeg brugte kondom. Andreas > Lonely Beach, Thailand Skypede med drengene hjemme i København, der holdt en lidt forsinket julefrokost. De fortalte mig, der ville blive minus 18 grader om natten. Jeg prøver at lade være med at tænke på Danmark. Det virker alt for koldt at komme hjem til.

SØNDAG 5. FEBRUAR Rune > København, Danmark Vågnede klokken 13. Hovedet havde det fint trods aftenens julefrokost. Jeg spiste straks en portion yoghurt med havregryn og gik en tur hen til grønthandleren for at hente kartofler til aftensmaden. Emil > Siem Reap, Cambodja Tog på posthuset for at sende en Apsara-figur hjem til Danmark. Det er en hellig dansende, cambodjansk kvinde-figur, som viste sig at være svær at få af sted. Det krævede et par opringninger og 70 skarpe under bordet til kulturministeriet. Alt kan lade sig gøre for penge i et af verdens mest korrupte lande. Andreas > Lonely Beach, Thailand Det er tid til at vende hjem til Danmark så


Emil havde ikke noget foto af sin 22-årige stalker, så han sendte dette i stedet...

Rune (Rune Rask), Andreas (Bai-D) og Emil (Orgi-E)

KLAMFYR i Cambodja

Rune og søn i studiet

Klar til skiferie!

Andreas og Emil i Paradis

Runes hjemmelavede bøfsandwich

hoppede i en taxa for at køre til Bangkok. Normalt tager turen fem timer, men chaufføren var en gammel mand, så han valgte at køre 80 kilometer i timen, så det tog otte timer. Om aftenen drak vi os fulde og tog til Ping Pong-show. Helbredet har det overraskende godt efter to måneder på druk.

MANDAG 6. FEBRUAR Emil > Siem Reap, Cambodja Tog i dag vemodig afsked med de mange venner jeg har fået efter to måneder i Siem Reap. Det var sørgeligt, men jeg glæder mig til at komme hjem til Danmark og spille lige om lidt. Kan slet ikke vente. Kørte 600 kilometer i taxa gennem landskabet med min ven Young Sambath. Han fortalte om sine oplevelser med Cambodjas sørgelige fortid, ‘De Røde Khmerer’, hvor han så 472 mennesker grave deres egen massegrav og blive skudt i hovedet. Ruff! Rune > København, Danmark Sov til klokken et, sprang frokosten over og hentede min søn i vuggestue. Lavede spaghetti bolognese til aftensmad og kæmpede resten af aftenen med min computer med musik på, som på mystisk vis fiksede sig selv. Jeg hader, når man ikke engang får en forklaring. Andreas > Bangkok, Thailand Ventede hele eftermiddagen på, at Emil

»Vågnede bagstiv klokken halv ni efter en nat i Bangkoks beskidte baggårde med Bai-D, ludere, ladyboys og to svenskere fra Skåne«

Emil med ung fan på armen

Andreas > Bangkok, Thailand Der var overraskende god mad i flyet på vej til Danmark. Noget kylling og kartofleragtigt, og stewardessen var god til at hælde rødvin på os. Dagens højdepunkt var, da vi mellemlandede i Istanbul, og jeg fandt lufthavnens rygelokale.

Rune > København, Danmark Fik besøg af Emil og serverede stegt flæsk med kartofler og persillesovs for ham, da jeg syntes, han trængte til lidt dansk kultur efter sit Cambodja-trip.

Rune > København, Danmark Startede dagen i studiet med Jonas Vestergaard og Clara Sofie. Det gik rigtig godt, og jeg tror sgu, vi har fundet frem til noget, der fungerer på flere planer. Om aftenen legede jeg zombie med min søn.

Rune > København, Danmark Sad dybt begravet i nye lyde foran mixerpulten så jeg sprang frokosten over. Tog om eftermiddagen sammen med min hustru ud til min mor for at hente min søn, hvor han havde overnattet. Om aftenen mødtes jeg med Andreas og Emil for at spekulere videre i vores forårsshow.

ONSDAG 8. FEBRUAR

TIRSDAG 7. FEBRUAR

Andreas > København, Danmark Fik endelig sovet i min egen seng for første gang i to måneder. Min halvlillesøster bor for tiden hos mig så hang ud med hende om formiddagen, indtil vennerne kom, og vi tog på bar og bankede den af til langt ud på natten.

Emil > Bangkok, Thailand Vågnede bagstiv klokken halv ni efter en nat i Bangkoks beskidte baggårde med Bai-D (Andreas, red.), ludere, ladyboys og to svenskere fra Skåne. Vi tog til lufthavnen og endte selvfølgelig i den forkerte gate og måtte spurte gennem folk med kufferter på indkøbsvogne, butikker og rullebånd.

Emil > København, Danmark Har lejet min lejlighed ud til 1. april så sov hos min veninde Stine. Det er mærkeligt at være hjemme igen. Det er pisse-fuckingkoldt og en lille smule kedeligt. Cruisede rundt med min mor i min gamle mercer ‘Hasan’. Mødtes med Rune om aftenen for at planlægge turné.

skulle komme fra Cambodja. Vi har ikke set hinanden i to måneder, så da han endelig dukkede op, fik vi kørt nogle fadøl i ansigtet og fortalt om hinandens eskapader, før vi tog mod lufthavnen.

TORSDAG 9. FEBRUAR

Andreas > København, Danmark Zzzz... (Vi hørte aldrig fra Andreas torsdag, red.) Emil > København, Danmark Tog min Mac-computer til reparation og var bange for, at jeg havde mistet to måneders arbejde. Heldigvis var alt intakt. Tog i studiet med Rune, Andreas og vores tour-manager for at planlægge det sidste. Det bliver fedt at komme ud at spille igen. <

LÆS EN LÆNGERE UDGAVE AF ARTIKLEN PÅ POPLICK.DK SUSPEKT INDLEDER DERES FORÅRSTURNE PÅ STUDENTERHUSET I AALBORG 1. MARTS ANNONCETILLÆG | poplick | 17


> PREVIEW ⁄ MARTS 2012

Poplick håndplukker den kommende måneds fedeste koncerter, udgivelser og begivenheder. Her er hvad du ikke bør gå glip af i marts. Kristian Dam Nygaard

3/3

KONCERT

3/3

KONCERT

30/3

KONCERT

NIK & JAY TAP1, KØBENHAVN

> Kongerne vil forsøge at tage deres popsymfonier til nye højder, når de i marts for første gang tager på en stor halturné. Koncerten i Carlsberg-hallerne med passende højt til loftet kan gå hen og blive turnéens højdepunkt.

WAFANDE

MEDINA

> Månedens største reggae-fest finder du i Københavns gamle vandværk, hvor tårnhøje og evigt smilende Wafande sætter sin lille Danmarksturné i gang. Vi kender sommerhittet 'Gi’ Mig Et Smil', og for tiden rocker vi til hans samarbejde med Xander på nummeret 'En Anden'. Det kan kun blive godt.

> Hipstermekkaet Vesterbro vil lørdag aften den 3. marts, uanset om de lokale vil det eller ej, stå i poppens tegn, når dronning Medina indtager cigarkassen med sit sammentømrede liveband. Vi taler hitparade og international attitude. Ja, du ved jo, hvem hun er.

PUMPEHUSET, KØBENHAVN

13/3

KONCERT

STORE VEGA, KØBENHAVN

19/3

UDGIVELSE

AURA DIONE

CHRISTOPHER

> Aura stormer for tiden frem på hitlisterne syd for grænsen og har valgt at afbryde sin danske forårsturné med en lille koncertrække i Tyskland, Østrig og Schweiz. Før turen går til Alperne, tager Aura dog forbi Aarhus, og her gælder det om at være til stede, hvis man vil opleve den eftertragtede indianer-pop.

> Popynglingen med modellooket og hjertebanken-stemmen er klar med sit efterhånden længe ventede debutalbum oven på de to succesfulde singler 'Against the Odds' og 'Nothing in Common'. Forvent mere af samme, velforede skuffe.

TRAIN, AARHUS

26/3

UDGIVELSE

VIND

'COLOURS'

26/3

UDGIVELSE

NIK & JAY KONCER BILLETTETRPÅ POPLICK.DK

Foto: Simon Birk

26/3

UDGIVELSE

31/3

KONCERT

MADONNA

CLEMENS

KATY PERRY

L.O.C.

> Madonna er tilbage! Og hvis man skulle være i tvivl, så satte hun en fed streg under sin position som popmusikkens kvindelige leder, da hun under årets Super Bowl leverede et brag af et pauseshow. Førstesinglen 'Give Me All Your Luvin’' taler for sig selv.

> Sidst Clemens udgav album i eget navn, var han old school-80’er-fly og rappede om at lade bukserne hænge. Det var i 2007. I dag, fem år senere, er han blevet diskotekstrendy, har fundet sammen med Kato og har ladet Nik & Jays Nexus-team producere den aktuelle single 'Ingen Kender Dagen' til sit nye album. Interessant udvikling.

> Pigen, der vælter rundt i flødeskumsorgier, har valgt at udsende sit succesfulde 2010-album 'Teenage Dream' i en opdateret 2012-version, hvor du blandt andet kan finde tre hidtil uudgivede sange inklusiv den nye single 'Part of Me'.

> Vi håber, Liam O’Connor til sin forestående turné har nået at ryste sit pæne 'Voice - Danmarks lidt kedelige stemme' af sig, så han atter kan bestige tronen som landets sejeste rapper. På hjemmebane i Aarhus kan det ikke gå galt.

'MDNA'

18 | poplick | ANNONCETILLÆG

'INGEN KENDER DAGEN'

'TEENAGE DREAM: THE COMPLETE CONFECTION'

TRAIN, AARHUS




Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.