Sprøjtefri jordbæravler tacklede tørken

Ikke alle jordbæravlere taber udbytter i tørken. Meget afhænger af jordbundsforhold, hvor i landet man befinder sig, og om man er vant til at drypvande.

Meldingerne om tørke og lavere udbytter – bl.a. mindre og færre jordbær – er ikke noget, som Dennis Weigelt Pedersen mærker til på sin otte ha store landejendom ved Fjellerup på Djursland.

Her har han en normal høst af de jordbær, som han og hustruen Bodil Richardt, dyrker efter økologiske principper og sælger som pluk-selvjordbær under navnet Nordkystens Pluk Selv. Den væsentligste årsag til den efter omstændighederne flotte høst er, at jordbærrene ikke på noget tidspunkt har manglet vand.

»Vi er vant til at drypvande her, uanset om der er tørke eller ej, og så er vi gået i gang med det tidligt på året, så jorden ikke har nået at blive for tør, for det er svært at vande en helt tør jord op,« forklarer Dennis Weigelt Pedersen.

Der er flere grunde til, at nogle jordbæravlere nu står med små jordbær, mens Dennis Weigelt Pedersen og Bodil Richardt har jordbær af sædvanlig størrelse og kvalitet. Generelt vil avlere, som ligger længere inde i landet, have flere temperaturekstremer end dem nær kysten; det kolde vejr vil være endnu koldere, og det varme vejr endnu varmere. Så det kolde forår, Danmark oplevede, ramte producenterne inde i landet hårdere end avlere som Dennis Weigelt Pedersen, der er tæt på havet.

LIGGER PÅ SANDJORD

Derudover er han og hustruen altid nødt til at drypvande, fordi bedriften ligger på sandjord, som holder dårligere på vandet end lerjord, hvor man ikke er nødt til konstant at drypvande – til gengæld kan man med lerjord være ringere forberedt, når tørken så rammer som nu.

Kommer man i gang med at vande sent, når jorden er for tør, risikerer man, at vandet når at fordampe, før det er trængt ned til rødderne.

»Men jeg skal da være ærlig og sige, at vi har brugt meget vand i år. Vi har dog også været tidligt på den med vandingen,« siger Dennis Weigelt Pedersen. Normalt bruger de 800-1.000 m3 vand om året, hvilket svarer til omtrent fire husstandes årsforbrug – eller et dagligt forbrug på et stort landbrug. Når dette år er omme, regner Dennis Weigelt Pedersen med at have brugt ca. 1.200 m3 vand.

HAR OPSKALERET MARKANT

Det er deres andet år med jordbær, men dette år byder også på en markant større produktion end i 2022. Behovet for at opjustere kom, da efterspørgslen var så stor, at flere kunder kørte forgæves, og parret måtte indskrænke stedets åbningstider og minimere selvpromoveringen. Dengang dyrkede de jordbær på 1.700 m2 og solgte knap et ton i løbet af fem uger – nu har de femdoblet produktion til én ha. Samtidig tager de begge orlov fra arbejdet i sommerperioden for at passe stedet.

Læs hele artiklen på www.økonu.dk

Her kommer arbejdet med jordens frugtbarhed ind i billedet. Frugtbarhed er et bredt begreb, med det kan deles op i tre overordnede emner; nemlig jordens kemiske egenskaber, fysiske egenskaber og de biologiske egenskaber.

De kemiske egenskaber er reaktionstallet og næringsstofferne.

Det kan vi kan vi gøre noget ved med tilførsel af kalk og gødning, enten fra husdyr, efterafgrøder eller grøngødning.

De fysiske egenskaber hænger i stor stil sammen med de biologiske egenskaber. Har man ringe egenskaber fysisk i sin jord, så giver man samtidig mikroorganismerne trange kår for at klare sig godt.

Arbejdet med de fysiske egenskaber er noget, der kræver lang tid, godt management og tålmodighed.

Med hensyn til at bruge jordfrugtbarhed som middel mod tørke er det især fokus på, hvordan man får opbygget mere kulstof i jorden, da det har en direkte positiv effekt på jordens evne til at holde på vand og dens infiltrationsevne af vand.

Hvis man arbejder målrettet med at opbygge kulstof i sin jord, er det ikke noget, der lige sker fra et år til det næste. Det tager tid - lang tid - og man vil måske ikke kunne se effekterne de første fem år. Men som nævnt tidligere skal man have tålmodighed.

Jordens kulstofindhold flytter sig kun ganske lidt år for år, men med det rette sædskifte med kløvergræs og efterafgrøder vil man over tid opleve, at de tørre pletter i marken vil vise sig senere, fordi jorden kan levere mere vand i længere tid.

Jordens kulstofindhold flytter sig kun ganske lidt år for år, men med det rette sædskifte med kløvergræs og efterafgrøder vil man over tid opleve, at de tørre pletter i marken vil vise sig senere, fordi jorden kan levere mere vand i længere tid.

Hvis man gerne vil blive klogere på jordfrugtbarhed, og hvordan man kan arbejde mere målrette med det, så udbyder vi i ØkologiRådgivning Danmark til efteråret et to-dagskursusforløb i jordfrugtbarhed, og hvordan man stiller skarpt på det.

Kurset finder sted tre steder i landet i Jylland, på Fyn og på Sjælland.

Arkivfoto: