Økologisk Landbrug, september 2023, nr. 689

Page 1

29. SEPTEMBER 2023 | NR. 689 | 44. ÅRGANG

Det her er et sjældent syn Det er usædvanligt at se malkekøer græsse med kalve på marken. Nogle økologiske mælkeproducenter begynder dog så småt at eksperimentere med driftsmetoder, der kan holde ko og kalv sammen i længere tid før fravænning - men det er ikke uden udfordringer. Side 4-5


2

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

29. september 2023 nr. 689

Der er en lille bevægelse i gang i Europa

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

I 2019 besøgte en journalist fra The Guardian David Finlays bedrift i det nordlige England. Journalisten beskrev et fænomen, der så småt var begyndt at

andre arbejdsgange spares væk, og at kalvene lader til at være mindre syge og vokse hurtigere.

vokse frem inden for mælkeproduktionen: At lade kalven gå med sin moder eller en ammetante i længere tid end det typiske døgn.

En professor, der optrådte i artiklen, vurderede, at omtrent 400 bedrifter rundt om i Europa var begyndt at praktisere længere samvær.

To år forinden var David Finlay begyndt at eksperimentere med at vente hele fem måneder før fravænning. Han kaldte det første år med forsøget »en katastrofe« og var parat til at give op, men hans familie og nogle af hans medarbejdere overtalte ham til at fortsætte forsøget. Allerede året efter mærkede han en forbedring, så det blev lettere at malke køerne, selvom kalvene var i nærheden.

Når man på side 4 og 5 læser om økologerne Gert Lassens og Esben Helms tanker og erfaringer med senere fravænning, hører vi om nogle af de samme tanker og erfaringer, som David Finlay har gjort sig. Ligesom Esben Helms oplevede David Finlay også, at det hyppigste spørgsmål fra gæster på gården var, hvor længe kalven går med en ko. Og ja; produktionen af mælk går ned, men det opvejes delvist af, at

Derudover fik David Finlay også hjælp fra en uventet kant: veganere. Ifølge ham har veganske kampagner nemlig hjulpet med at gøre forbrugerne mere bevidste om velfærdsproblemer i den animalske produktion, og de højere priser på plantedrikke har vænnet nogle forbrugere til at give mere for en liter mælk, hvilket har skabt et marked for mælk fra producenter som ham. Det lykkedes ham ligefrem at indsamle 50.000 pund på et enkelt

Lige meget hvor svært, vi også synes, det er at skulle ændre adfærd og kigge ind i et afgiftssystem, så er det meget bedre at være forberedt på de forandringer, der vil komme.

’Pris på bæredygtighed’ blev også skabt, fordi vi vil have indflydelse på de fremtidige vilkår, vi skal bedrive landbrug og fødevareproduktion under i fremtiden. Det er bedre at kende til forandringerne, der kommer, så vi kan forberede os. Men det er også godt at have haft en finger med i spillet, når der skal skabes adfærdsændringer i den størrelsesordning, som venter forude.

år i en crowdfunding-kampagne som støtte til hans produktion. Pointen her er, at det er svært at bryde med normerne, men uden nytænkning får vi ingen fremskridt. Det er en ny måde at producere på, og der er masser af udfordringer - forskningen er heller ikke entydig, hvad angår senere fravænning og velfærd. Men ved at dele erfaringer og markedsføre sig på nye måder, så økonomien sikres, kan det måske lykkes at sikre mere tid mellem ko og kalv, på en måde så deres velfærd øges. Dyrevelfærd og naturlighed er netop i økologiens ånd.

Mens vi venter

FORPERSONENS ORD

AF LOUISE KØSTER

Det snerper til for planeten og politikerne. Planeten har det svært, for vi mennesker forbruger langt flere end de ressourcer, den kan nå at regenerere, og i skrivende stund har vi overskredet seks ud af de ni definerede planetære grænser. Det snerper til for politikerne, fordi de skal træffe de nødvendige beslutninger, skabe de love og vilkår, der gør os i stand til at ændre kurs, så vi ikke skrider ud over alle planetens grænser.

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 26 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.300 ISSN 2596-8181

Jeg kan godt forstå, at politikerne synes, det er svært at træffe de rigtige beslutninger. For hvad er egentlig det rigtige at gøre? Hvilke nye regler og love vil skabe de helt nødvendige adfærdsændringer, som reducerer vores CO2-udledninger, skaber plads til natur og biodiversitet og sikrer vores vandmiljø? Men det er jo derfor, der findes civilorganisationer som vores. Det er derfor, vi har politiske medarbejdere i Økologisk Landsforening, som hver dag læser rapporter og undersøgelser, studerer nye metoder og tendenser i ind- og udland, og ikke mindst snakker med alle jer medlemmer. På baggrund af al den viden og på baggrund af de økologiske principper, udarbejder de konkrete forslag og modeller, som vi kan præsentere for politikerne - modeller, som politikerne kan udmønte til konkret brugbar politik. Det er derfor, vi i 2019 satte os til

arbejdsbordet og udviklede vores model til en klimaafgift. Den vi har kaldt ’Pris på Bæredygtighed’, fordi vi vidste, at det var en svær opgave for politikerne, men også fordi vi havde brugt tid og kapacitet på research og til at udvikle noget, der var både gangbart og brugbart, ikke kun for os økologer, men for hele landbruget.

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk, 4190 2005

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk

Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk, 2889 9868

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

Uffe Bregendahl, journalist ubr@okologi.dk, 2542 9317

TRYK OTM Avistryk, Ikast FORSIDEFOTO Uffe Bregendahl

Lige nu kan det føles som et vakuum, fordi alle sidder og venter. Landbrugere, virksomheder, politikerne og ja, hele det danske samfund venter på, at en særlig gruppe mennesker skal udkomme med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan en adfærdsændrende afgiftsmodel kan skrues sammen. Gruppen, bedre kendt som Svarerudvalget ledet af økonom Michael Svarer, udkommer med en række anbefalinger, som man fra politisk

side afventer, før man handler og tager næste skridt. Det er det svar, vi får, når vi præsenterer vores model for dem. Men vi skal huske på, at de anbefalinger, udvalget kommer med, er anbefalinger - det er ikke en lov. Afgiftsmodellens udformning skal først laves efterfølgende, og derfor klør vi på for at påvirke med vores model til en klimaafgift. Svarerudvalget skulle have lanceret sine anbefalinger for længst, men den hvide røg lader vente på sig. Imens snerper det til for planeten. Den kan ikke rigtigt vente meget længere på, at der bliver skabt ændringer. Det snerper også til for os i landbruget. For lige meget hvor svært, vi også synes, det er at skulle ændre adfærd og kigge ind i et afgiftssystem, så er det meget bedre at være forberedt på de forandringer, der vil komme.

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed. Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.


INDHOLD

29. september 2023 nr. 689

MARK & STALD

SIDE 14 - 15

SIDE 6

SIDE 16 - 22

SIDE 20-21

SIDE 14

Bøvlet høst fjerner overskuddet hos mange

Regeringen vil fjerne midlerne bag Det Økologiske Spisemærke

Lone Hedegaard takker vejrguderne for deres hjælp til årets høstmarked

Læs også:

Side 12-13 - Økolog sænker grisedødeligheden med søer, der får færre unger - Økologer skal forbedre håndteringen af skadedyr og sygdomme i hestebønner - NYT FRA ICROFS: Ø-KO-AVL vil skabe fremtidens økomalkeko

- Det er farligt, hvis kæderne tøver for længe i startblokken - Compass Group tester klimavenlige bud på fremtidens kantinemenu

Mark & stald Side 4-5 - Danske ko-kalv-erfaringer krydser landegrænser - Halv tid med moderen gør ikke adskillelsen lettere Side 6-7 - Historisk dårlig høst af korn og bælgfrugter til konsum Side 8-9 - Græssende dyr kan være bedre for klimaet end dyr på stald - Nu skal det være nemmere at anlægge minivådområder

Politik & udvikling Side 14-15 - Sådan kan verdens landbrug fjerne flere drivhusgasser, end de udleder - I 2009 brød vi tre af klodens ni grænser - nu bryder vi seks og truer klodens balance

Side 10-11 - Flere øko-kyllinger har gangproblemer, efter at branchen har øget tilvæksten - Økologi er mere miljøvenligt end konventionelt landbrug

Mad & Marked Side 16-17 - MARKEDSKLUMME: Skolemad vil så mange frø og høste store gevinster

138

mio. kr. ventes det svenske detailsalg af plantebaserede fødevarer at runde i 2028. Fra 2024 til 2028 forventes årlige vækstrater på 2,5-3,4 pct. ifølge en markedsanalyse fra Ecovia Intelligence.

Side 18-19 - Matr Foods vil til udlandet med et nyt bud på fremtidens mad - Det svenske marked ligner et oplagt mål for danske alternativer til animalske fødevarer - Eko-september gøder jorden for dansk eksport til Sverige Side 22 - Svensk gymansium går foran med økologi og bæredygtighed - Flere firmaer dropper grøntsagskasserne Side 24 - FAGLIGT TALT: Vejret giver risiko for græsforgiftning

MEST LÆSTE ARTIKLER PÅ ØKONU.DK I SEPTEMBER 1. Regeringen vil fjerne midlerne bag Det Økologiske Spisemærke 2. Stine Stavnskær bliver slemt skuffet, da hun hører, hvad konventionelle kartofler bliver sprøjtet med 3. Økologisk vækst kan ikke baseres på husdyrgødning

Kravene til konstant effektivisering går ud over dyrene. Vi er nødt til at spørge os selv, om det er bæredygtigt at blive ved på den måde. LOUISE KØSTER, FORPERSON FOR ØKOLOGISK LANDSFORENING, REAGERER PÅ NYHEDEN OM, AT FLERE ØKOLOGISKE SLAGTEKYLLINGER HAR GANGBESVÆR, EFTER AT BRANCHEN ER GÅET OVER TIL EN HURTIGERE VOKSENDE RACE

3

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 4 - 13

ØKOLOGISK LANDBRUG

4. I 2009 brød vi tre af klodens ni grænser - nu bryder vi seks og truer klodens balance 5. Tre ud af ti danskere er blevet bedre til at lave vegetarretter Læs flere nyheder på www.økonu.dk


4

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. september 2023 nr. 689

NETVÆRKSMØDE Netværksmødet er det ottende af slagsen, der finder sted årligt. Netværket består af økologiske malkekvægsrådgivere fra Sverige, Norge, Finland, Letland og Danmark. I år var titlen ”New solutions for organic milk production, agroforestry, cow-calf and biorefinery” og med Innovationscenter for Økologisk Landbrug som vært. Temaet var nye løsninger i økologisk mælkeproduktion, og ud over ko-kalv-kontaktsystemer var skovlandbrug og bioraffinering udvalgt som emner til programmet, der også gav plads til at udveksle viden og erfaringer med økologisk landbrug på tværs af deltagerne. Næste år finder netværksmødet sted i Sverige.

På Ellinglund malkes dagligt ca. 300 ud af gårdens besætning på 380 økologiske køer. Ca. 50 af besætningens 380 køer er ammetanter i selskab med kalve. På marken her græsser 12 ammetanter og 36 kalve, og dyrene har tilmed adgang til skov. Foto: Uffe Bregendahl

Danske ko-kalv-erfaringer krydser landegrænser Selv om det stadig er normen at fjerne kalven fra dens moder-ko 24 timer efter fødslen, begynder flere og flere økologiske danske mælkeproducenter at eksperimentere med driftsmetoder, der kan holde mor og unge sammen længere. Det var et af hovedemnerne på det årlige netværksmøde for økologiske malkekvægsrådgivere fra hele Norden. DYREVELFÆRD

AF UFFE BREGENDAHL

På en bakket græsmark i Søhøjlandet ses et særdeles sjældent syn i Norden: En flok malkekøer der græsser med kalve.

Det er så usædvanligt et syn, at det har fået svenskeren Torbjörn Lundborg til at rejse til Danmark for at opleve det. »Jeg var meget nysgerrig efter at se det, fordi det er meget usædvanligt i Sverige. De få steder det findes, er på små landbrug og slet ikke i den skala, som vi ser i de store danske bedrifter. Det er meget interessant,« siger kvægkonsulent Torbjörn Lundborg. VIL UNDGÅ AT GENTAGE FEJL Han er sammen med 16 andre på besøg på gården Ellinglund ved Silkeborg på et årligt netværksmøde for nordiske økologiske kvægkonsulenter, der i år altså afholdes i Danmark med Innovationscenter for Økologisk Landbrug som vært. Et af hovedtemaerne for de to dages program er netop ko- og kalvkontaktsystemer. På Ellinglund malkes dagligt 330 ud af gårdens besætning på 380 økologiske køer.

50 af besætningens 380 køer er ammetanter i selskab med kalve som dem, de nordiske konsulenter nu nyder synet af på en idyllisk dansk sensommerdag i Søhøjlandet. På marken græsser 12 ammetanter og 36 kalve, og dyrene har tilmed adgang til skov. »Jeg håber, at jeg i det mindste kan lære noget om, hvad man ikke skal gøre, ud fra de erfaringer, danske landmænd har gjort, så vi ikke selv laver samme fejl,« siger Torbjörn Lundborg. På Ellinglund bliver flokken af nordiske konsulenter guidet rundt af økolog Gert Lassen, der ejer gården. I langt de fleste bedrifter bliver kalvene taget fra deres moder-ko efter 24 timer, men hos ham får de lov til at gå sammen i tre uger, før kalvene bliver overladt til ammetanter, der hver tager sig af op til tre kalve. »Der ER udfordringer i det. Men når vi ser på de dyr, der trives i det, så synes vi, at de har det sjovere og har

et bedre kalveliv. Det er motivationen og drivkraften for os,« forsikrer Gert Lassen. KRÆVER MERE PLADS At lade kalvene gå længere hos køerne kræver først og fremmest mere plads, men det har man på Ellinglund langt hen ad vejen løst med eksisterende bygninger og med tilbygning til en foderlade, der er omdannet til stald for ammetanterne. Men selv om der altså er udgifter, opstår der også besparelser, som dog er svære at gøre direkte op i penge, forklarer Gert Lassen. Han sparer blandt andet kalvehytter og skal heller ikke bruge tid på at vaske kalveskåle. »Det giver også igen på nogle måder. Jeg tror, at vores kalve til salg vejer lidt mere, ammetanterne har også en højere værdi, når de skal slagtes. Men det er klart, at det koster noget mælk, at kalvene patter deres egen ko i perioden og måske også lidt top-

ydelse på køerne i laktationen. Så det er sådan lidt en gynger og karruselsituation,« siger han. At det skulle give overskud at give ko og kalv mere tid sammen, er heller ikke det indtryk, gæsterne efterlades med. »Det virker, som om det er arbejdskrævende, meget pladskrævende og derfor også dyrt. Så hvis det her skal blive en succes, skal landmændene have noget ekstra for mælken. Ellers bliver det svært at overbevise dem om at bruge det. Jeg er sikker på, at forbrugerne vil synes godt om det, men landmændene er nødt til at få ekstra betaling,« siger Torbjörn Lundborg. BESØG PÅ SOMMERBJERG Senere på dagen blev de nordiske konsulenter præsenteret for et andet ko-kalv-system på kvægbedriften Sommerbjerg. Her skal ko og kalv bo sammen i en nybygning specialdesignet til at


MARK & STALD lade dem gå sammen i fire uger, hvorefter kalvene bliver i stalden resten af mælkefodringsperioden med ammetanter. Der er direkte investeret mellem tre og fire mio. kr. i den nyudviklede ko- og kalvestald, der er så ny, at den endnu ikke er taget i brug. Stalden har 18 gruppebokse, hvor køer og deres kalve bliver flyttet til, når kalven er to til tre dage gammel. Her skal de gå sammen i fire uger, hvorefter tyrekalvene sælges, mens kviekalvene i tre måneder bliver koblet sammen med en ammetante. »Når vi holder øko-dag er det første spørgsmål, man får: ”Hvor længe går koen med kalven?” Og det er jo sådan lidt svært at sige: ”Jamen, de går et døgn.” Så skal man prøve at forklare, hvorfor det giver mening. Man kan jo også godt selv stå og tænke: ”Jamen, hvis der er nogen, der kan få det til at fungere, hvorfor skal vi så ikke også kunne? Så vi prøver det for

Når jeg tager kalven fra koen efter døgn, så står jeg da også og tænker: ”Var det det bedste, vi kunne gøre for dig?” Så jeg håber, det kommer til at fungere, når vi kommer i gang med det. ESBEN HELMS, ØKOLOGISK MÆLKEPRODUCENT

at udvikle det og forhåbentligt gøre det bedre for koen og for kalven,« siger Esben Helms, der sammen med faren Mads Helms har investeret i deres nye staldsystem. Han håber snart, de kan få systemet i gang og få det til at fungere. »Når jeg tager kalven fra koen efter døgn, så står jeg da også og tænker: ”Var det det bedste, vi kunne gøre for dig?” Så jeg håber, det kommer til at fungere, når vi kommer i gang med det. Der kommer uden tvivl en masse bøvl med det - det nemmeste er jo at køre det system, vi har nu.« KRAV FRA EU? En af dem, der nu har set ko og kalv sammen på Sommerbjerg og Ellinglund, er den lettiske rådgiver Silvjia Dreijere. Hun er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, før det bliver et EU-krav, at koen går længere sammen med sin kalv, og derfor vil hun gerne være på forkant og indsamle erfaringer. »Det er altid godt at se, hvordan systemerne fungerer i virkeligheden, lære af de gode erfaringer, se på mulighederne og ikke mindst høre om de udfordringer, landmændene har haft, før vi begynder at implementere det i vores egne lande,« siger Silvjia Dreijere, der er konsulent for økologiske mælkeproducenter i Letland. Hun fortæller, at mere end 17 pct. af mælkeproduktionen i Letland er økologisk, ofte på mindre familieejede gårde. »Hvis bedrifterne skal overleve og fortsætte med at forrente sig, bli-

29. september 2023 nr. 689

ØKOLOGISK LANDBRUG

5

ver de også i Letland nødt til at blive større. Og hvis de skal investere i nye bygninger, kunne de måske overveje at lære noget af det, kollegaerne i andre lande har udviklet,« siger hun. »Det er lettere at træffe de endelige beslutninger, når vi kan se andre steder, hvordan tingene kan gøres,« siger hun. PH.D I KO OG KALV Undervejs på gårdbesøgene blev deltagerne præsenteret for en række faglige indlæg. På Sommerbjerg var der en ny dansk ph.d.-afhandling om ko- og kalv-forholdet på programmet. Den er baseret på fravænningsforsøg lavet på Aarhus Universitet på Foulum med 72 køer og deres kalve. Bag ph.d’en står Maja Bertelsen, der i dag er konsulent for Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Interviews af en række økologiske landmænd, der i dag lader ko og kalv gå sammen, viser, at de fleste lader kalvene have halvtidskontakt med deres mor frem mod fravænningen, og den praksis har været et fokuspunkt i afhandlingen, forklarer Maja Bertelsen. »Vores forventning var, at hvis kalvene i stedet for fuldtidskontakt med koen måtte nøjes med halvdagskontakt, ville fravænningen forløbe mere smertefrit. Men vores forsøg viste, at det ikke holder stik i praksis - det var ikke den magiske quick-fix-løsning, man kunne have håbet. Kalve, der havde kontakt med deres mor halvdelen af døgnet, larmede lige så meget ved fravænning som kalve, der havde haft fuld kontakt,« forklarer Maja Bertelsen, der har lavet forsøgene med fokus på kalvenes reaktioner ved fravænningen. BLIVER ALDRIG SMERTEFRIT Uanset hvilken metode man bruger, vil det formentlig altid være svært for koen at komme fra sin kalv. Gert Lassen på Ellinglund oplever, at kalvene stort set ikke reagerer, når de flyttes over på ammetanter efter tre uger, mens køerne derimod gør, når de ikke længere skal passe deres kalv. »Du har måske lidt mere stresspåvirkning efter tre uger, men omvendt har hun fået lov til at gå og i gåsetegn ”hygge sig” i tre uger med at have sin kalv. Vi er nok ikke helt i mål, men jeg vil sige, at uanset hvornår man skiller køer og kalve fra hinanden, så vil de savne hinanden. Men det er produktionsdyr, og det skal vi også have in mente. Det er derfor vi har dem. Jeg synes, vi er kommet lidt tættere på noget naturligt,« siger Gert Lassen. Mange steder, som hos Esben Helms, er nye systemer hvor kalven går længere tid hos sin mor kun i sin spæde begyndelse. Men for deltagerne har netværksmødet alligevel givet ny viden og nye kontakter, som de kan trække på, hvis nye ko-kalvsystemer senere skal implementeres i deres hjemlande. »Det er meget nyttigt at se, hvordan det ser ud under opstarten. Og skal vi selv bruge det i Letland om tre eller fem år, ved vi jo nu, hvor vi kan spørge, hvordan det går,« siger Silvjia Dreijere.

Selv om der er udgifter forbundet med at lade ko og kalv gå sammen i længere tid, opstår der også besparelser, som dog er svære at gøre direkte op i penge, forklarer Gert Lassen fra Ellinglund. Foto: Uffe Bregendahl

Hos Esben Helms på Sommerbjerg skal ko og kalv bo sammen i en ny specialdesignet stald i fire uger, hvorefter kalvene bliver i stalden resten af mælkefodringsperioden med ammetanter. Foto: Uffe Bregendahl

Halv tid med moderen gør ikke adskillelsen lettere På Aarhus Universitet er der lavet et forskningsforsøg med sen fravænning af kalve fra deres moderko. Forskerne testede en praksis, der måske kunne gøre fravænningen mindre stressende. DYREVELFÆRD

AF UFFE BREGENDAHL

Time efter time har Maja Bertelsen og kolleger siddet ved en specialindrettet stald og talt kalvebrøl. Det gjorde hun på Aarhus Universitets afdeling i Foulum, når moderko og kalv netop var blevet adskilt. »Vi sad i stalden med blok og papir, og der talte vi simpelthen de her kalves brøl eller kald efter moderkoen eller mælken. Vi kan desværre ikke høre forskel om en kalv kalder for sin ko eller for sin mælk,« fortæller agrobiolog Maja Bertelsen, der i dag er ansat som konsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Optællingerne af kalvenes brøl er en central del af en stor undersøgelse, der ligger bag den ph.d.-afhandling, ”Comparing cow-calf contact systems”, Maja Bertelsen nu har forsvaret. En af konklusionerne var, at det ikke blev mindre stressende for kalven at blive adskilt fra moderkoen, hvis de fra fødslen fik lov til at være sammen på halv tid sammenlignet med fuld tid. 72 køer og deres kalve indgik i forsøget fra fødslen og frem til adskillelsen efter otte uger, mens en kon-

trolgruppe på 24 af køerne og deres kalve blev skilt fra hinanden efter de sædvanlige 24 timer. Mens Maja Bertelsen talte og noterede brøl eller kald fra kalvene, var hendes forventning, at forsøget skulle give svar på, om dyrene ville opleve en lettere separation, hvis kalvene var vokset op på halv tid med deres moderko i stedet for fuld tid. »Det var bare ikke det, vi så. Der var ikke nogen tydelig forskel imellem halvtids- og fuldtidskalve mht. til deres respons på at blive fravænnet fra koen. De kaldte og brølede alle sammen en hel del, også flere dage efter. Så det var altså stadig rigtig hårdt for dem,« konkluderer Maja Bertelsen. BLEV MERE SULTNE Som en del af ph.d.’en lavede hun en interviewundersøgelse blandt en række landmænd, der allerede praktiserer at lade moderko og kalv gå sammen længere end 24 timer. Via kontakten til landmændene blev det tydeligt at de havde interesse for at få afprøvet, om halvtidskontakt mellem moderko og kalv ville gøre separationen lettere. Det gjorde det altså ikke. Desuden kunne hun med forsøgene konkludere at kalve, der går med deres moderko på halv tid, opnåede at blive mere sultne end kalve med fuldtidskontakt. »Når de igen fik kontakt til deres ko, havde de meget travlt med at komme hen til hende, eller faktisk til en hvilken som helst ko, der kom først tilbage i boksen, fordi de var sultne og gerne ville have noget mælk. Først når de havde fået stillet den værste tørst, fandt de deres egen

moderko og drak videre. Der var et tydeligt tegn på at halvtidskontakt udfordrede kalvene på, at de nåede at blive sultne,« siger Maja Bertelsen. HJALP MED INDHEGNING Til gengæld oplevede hun en lettere fravænning, når kalvene fik lov til at gå i en indhegning ved siden af koen uden mulighed for at patte – en ’fenceline’ eller en totrins-fravænning: »Det fungerede bedre at have kalven bag et hegn inde i koens boks i en uges tid, hvor den ikke længere kunne drikke fra koen, men fortsat havde kontakt til koen, før vi lavede det endelige brud. Det gjorde den samlede respons mindre. Det fungerede bedre end ikke at gøre det.« Hun påpeger, at der også i naturlige forløb ville komme et tidspunkt, hvor koen skal adskilles fra sin kalv og at det altid vil give en form for stresspåvirkning. »Selv om køer og kalve fik lov til at gå sammen i en naturlig periode op mod et år, ville der komme et tidspunkt, hvor koen skulle have sin næste kalv, og så ville hun så at sige begynde at sparke sin gamle kalv væk. Så der vil også komme stress, selv om det højst sandsynligt vil være mindre, fordi det er en gradvis overgang. Der vil altid være en eller anden form for brud, så det gælder om at finde det bedste sted,« siger Maja Bertelsen. Hendes afhandling tog udgangspunkt i kalvenes reaktioner ved adskillelsen men lige nu bliver der på Aarhus Universitet arbejdet på et søskendeprojekt, der undersøger, hvordan det påvirker koen.


6

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. september 2023 nr. 689

Bøvlet høst fjerner overskuddet hos mange Årets høst led under en usædvanlig sæson med tørke i foråret og senere store mængder regn. Regnen reddede udbyttet i majs, fodergræs og roer, men kunne ikke nå at redde udbyttet i de øvrige afgrøder. ÅRETS HØST

AF UFFE BREGENDAHL

»Det har været en bøvlet høst.« Sådan siger planterådgiver Peter Pinstrup fra ØkologiRådgivning Danmark, når han gør status over årets høst for økologien: »Kvaliteten og udbyttet er blevet sat gevaldigt på prøve af det omskiftelige vejr og den lange våde periode. Udbytterne ligger generelt under normalen.« Planterne blev sat så meget på prøve af de små mængder nedbør i maj og juni, at økologiske grovfoderproducenter helt ekstraordinært fik mulighed for at påkalde sig force majeure til at høste brakmarker for at sikre vinterens foderforsyning. Kort efter blev situationen vendt på hovedet, da det tørre forår blev efterfulgt af en rekordvåd sommer, hvor usædvanligt regnfulde dage strakte sig langt ind i den normale høststart i august. Også hos rådgivningsselskabet Velas har økologichef Peter Mejnertsen oplevet økologernes høst som ekstraordinært vanskelig og bøvlet. Han oplever, at udbyttet mange

steder har ligget 25 til 50 pct. under normalen, og nogle steder endda helt ned til 75 til 85 pct. »Jeg har et eksempel på en landmand, som i år kun har fået 900 kilo hestebønner per ha, hvor han normalt høster mellem tre og fem ton per ha. Med en kilopris 4,5 kr per kilo hestebønner drejer det sig selvfølgelig om mange penge i mistet indtægt på hans 20 ha med hestebønner,« siger Peter Mejnertsen. Det ekstreme tørvejr i foråret fik mange afgrøder – og heriblandt hestebønner – til at sætte nye grønne skud i stedet for at bruge deres energi på bønnerne eller korn. Især høsten af økologiske hovedafgrøder som byg, havre, ærter og hestebønner har givet usædvanligt lave udbytter. »Det har været grønt med grønt på med meget ukrudt og sideskud, og fordi undergrunden var så våd, kunne man ikke få det tørt ved at skårlægge. Det har handlet meget om at have is i maven og prøve sig frem,« siger Peter Mejnertsen og tilføjer: »Udbytterne er så lave, at det hos mange økologer fjerner hele årets overskud, og det vil i mange tilfælde også kunne mærkes i næste års budget.« VINTERRUG SKUFFEDE Set over en bred kam på tværs af kornarterne har høsten været under normalen, siger Peter Pinstrup: »Selv en afgrøde som vinterrug har ikke præsteret, som man egentlig troede, den kunne, set ud fra at det er en vinterafgrøde, der har et bedre rodnet og et godt potentiale. Enkelte steder har der været gode udbytter

manglen på sideskud giver færre aks per m2. Når der bliver færre aks, vil koncentrationen af protein stige i de tilbageværende kerner, hvilket bevirker, at der kommer et højre proteinindhold i høstvaren. SVÆR RUGHØST For kornsorter direkte til konsum er det afgørende for kornets bageevne, at det har et tilstrækkeligt højt faldtal. For at sikre et højt faldtal, er det afgørende, at kornet høstes, så snart det er modent, da fugtigt vejr efter modenhed vil få faldtallet til at gå ned. »Det har været svært i rugen at få den høstet med et tilstrækkeligt højt faldtal,« siger Peter Pinstrup. »For at holde kvaliteten på brødkornet har man skullet høste det tidligt, da det var meget vådt, og det er jo en udfordring, fordi det betyder, at tørreomkostningerne bliver større, samtidig med at udbyttet er ikke så stort, og så er der jo heller ikke så meget til at betale for tørreomkostningerne,« forklarer han.

Sideskuddene på hestebønnerne tager energien fra bønnerne og gør høsten mere besværlig og dyr. Foto: Peter Mejnerts/Velas på rugen, men generelt har det givet for lidt.« I august fik landmændene tørre dage, hvor de satte alt ind på at få mest muligt i hus - ofte forbundet med større tørreomkostninger og ringere kvalitet på afgrøderne. Især kornsorter til konsum som brødrug, grynhavre og maltbyg til ølbrygning, fortæller Peter Pinstrup. Det tørre forår har været skyld i,

at proteinindholdet i maltbyg mange steder overskrider grænseværdien på 11,5 pct for proteinindholdet i den byg, der skal leveres til bryggerierne. I år har grovvareforhandlerne derfor været nødsaget til at hæve den tilladte proteingrænse til 12 pct. for at sikre forsyningen af dansk øko-malt. Tørken i foråret og forsommeren har gjort, at vårbyggen ikke har sat tilstrækkeligt med sideskud, og

KATASTROFEN UDEBLEV For grovfoderproducenter vendte billedet i løbet af sommeren, og i efteråret har der været usædvanligt meget udbytte af græs, fordi det har en speciel evne til ’kompensatorisk vækst,’ der betyder, at græs kan vokse ekstra meget senere på året, når det ikke har kunnet vokse i foråret. Også majsen ser ud til at ville levere et udbytte over normalen. »Katastrofen udeblev derfor for grovfoderproducenterne, og lige nu står der jo flotte majsmarker og venter på at blive høstet,« siger Peter Mejnertsen.

Historisk dårlig høst af korn og bælgfrugter til konsum Årets miserable høstudbytte viser, at det bliver nødvendigt at skabe større robusthed ude på de landbrug, som ønsker at dyrke korn og bælgfrugter til konsum, lyder vurderingen fra Aurion. ÅRETS HØST

AF JAKOB BRANDT

»Det er helt ad helvedes til.« Så kontant lyder den umiddelbare melding fra Bjarne Hansen, kornansvarlig hos korn- og melproducenten Aurion, da avisen bad om en overordnet vurdering af kvaliteten og størrelsen på årets høst af både brødkorn og bælgfrugter til konsum.

Hen over sommeren har han været rundt i hele landet for at besøge en lang række økologiske og biodynamiske producenter af både brødkorn og bælgfrugter, og hans roadtrip maler et dystert billede af både udbyttet og kvaliteten af høsten hos de landmænd, som i år har satset på at producere råvarer til human ernæring. Der er lokale forskelle, men ifølge Bjarne Hansen er det generelle billede i alle landsdele meget nedslående: »Uanset hvem jeg spørger, så lyder meldingen, at det er den dårligste høst i mands minde. Jeg har lige selv modtaget nogle nye analyser af faldtal for brødkorn, og de er ekstremt lave.« For hvede skal faldtallet helst ligger over 250 for at sikre gode bage-

egenskaber, men i år svinger de fleste partier mellem 100-200. Rug skal helst ligger over 140 i faldtal, og her ligger det i år typisk under 100. »Det vil få voldsomme økonomiske konsekvenser for alle de landmænd, som bliver nødt til at sælge deres korn til foder. De kan nemt miste en krone pr. kg korn,« siger den garvede kornkonsulent, som skal helt tilbage til 1980’erne for at finde en lige så ringe høst. »Der skal arbejdes i mange år for at fylde hullet i økonomien ude hos landmændene, og i år kommer det til at kræve en meget stærk kaffe, når de skal til budgetforhandlinger med banken,« siger Bjarne Hansen. EN BESKIDT, GRØN MOS Høsten af danske bælgfrugter til konsum har om muligt været endnu

mere udfordret end årets kornhøst, selv om vækstsæsonen flere steder startede godt. »Meget af ukrudtet havde ikke spiret på grund af tørken, men da bælgfrugterne havde mistet evnen til at skygge for ukrudtet, kom en lang periode med regn. Det fik ukrudtsfrøene til at spire, og samtidig trak høsten ud, så det endte med, at flere landmænd høstede en beskidt, grøn mos,« siger Bjarne Hansen. BRUG FOR MERE ROBUSTHED Mange ærteproducenter har fået halveret deres udbytter, mens danske linsemarker gik til i ukrudt, og han kender flere landmænd, som valgte at pløje afgrøderne ned. De var så våde og beskidte, at det ville blive for dyrt at rense og tørre dem. Ifølge Bjarne Hansen har årets

høst været en både stressende og nervepirrende proces for mange af de landmænd, som på grund af regnen ikke havde mulighed for at få høsten i hus på det optimale tidspunkt. Efter hans vurdering, kræver det handling for at undgå en gentagelse. »Klimaændringerne betyder, at vi bliver nødt til at skabe en større robusthed i landbruget. Det bliver nødvendigt at etablere vandingsanlæg og større tørrekapacitet ude på gårdene. Landmændene bliver også nødt til at investere i flere maskiner, da maskinstationerne ikke kan nå at høste hos alle i de korte perioder, hvor der er høstvejr,« siger Bjarne Hansen, som trods den ringe høst stadig forventer, at Aurion kan finde den nødvendige mængde danske råvarer: »Men det er godt, der kommer en ny høst til næste år.«


ANNONCE

29. september 2023 nr. 689

ØKOLOGISK LANDBRUG

“Gå ikke glip af messen! Denne begivenhed er essentiel for at se de seneste produkter og høre om kommende trends og forskning.” ALDI DANMARK

BRANCHE FESTIVALEN FOR ØKOLOGISKE OG BÆREDYGTIGE PRODUKTER ER TILBAGE Det årlige højdepunkt for detailhandlere og fødevareserviceprofessionelle i Norden. Vi forbinder brands, der betyder noget, samt de seneste trends.

DU ER INVITERET TILMELD DIG HER INKLUSIVE:

#NOFFELS

LUKKET FAGMESSE

VENNER AF MESSEN

NOFF_DAN_AD_261x364.indd 1

08/09/2023 09:30

7


8

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. september 2023 nr. 689

Michael Kjerkegaard har dyrket sine marker efter holistiske rotationsprincipper siden 2009. Han oplever, at deres humuslag bliver dybere med årene, og det tolker han, som om jorden binder mere CO2. Foto: Uffe Bregendahl

Græssende dyr kan være bedre for klimaet end dyr på stald Debatten på årsmødet i Kød- og Naturgræsserudvalget i Økologisk Landsforening var præget af den udskamning, branchen føler sig ramt af i forhold til kvægets klimabelastning. Forskning i afgræsningens mulige klimafordel er i gang. ÅRSMØDE

AF UFFE BREGENDAHL

»Kom, så.« En stor flok dressererede kødkvæg adlyder med det samme økolog Michael Kjerkegaard, og på kommando sætter dyrene sig i bevægelse foran en stor forsamling af tilskuere. Michael Kjerkegaards 250 økologiske herefordkvæg oplever hver dag hvordan »kom så« betyder adgang til grønnere græs på den anden side af

hegnet. I et nøje planlagt rotationssystem går dyrene på skift i markerne, og efter 30 dage ender de igen på det første græs, de forlod. Og så begynder rotationen forfra. »Når køerne flyttes ofte, helst hver dag, undgår vi, at markerne græsses i bund, og det betyder, at flere græssorter overlever, og det er godt for jordkvaliteten og biodiversiteten,« forklarer han. De omkring 70 tilskuerne på marken ved Højen i Vejle Ådal er gæster fra det åbne årsmøde i Kød- og Naturgræsserudvalget i Økologisk Landsforening. Selve mødet bliver afholdt på græsplænen ved Michael Kjerkegaards økolandbrug Eskelyst, hvor kvægets klimabelastning fylder meget på dagsordenen.

logiske driftsform med kvæg på græs betyder, at de udleder væsentlig mindre drivhusgas end konventionelle kvægbrug. »I de nationale klimaregnskaber bliver der ikke taget højde for, at der faktisk er meget store forskelle i udledninger fra økologiske og konventionelle besætninger på grund af deres forskellige driftsformer. Udledning fra kvæg bliver regnet sammen over en kam, og lige nu oplever vi en udskamning af kvæget,« siger Frank Oudshoorn. Han henviser til den årlige klimarapport fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) ved Aarhus Universitet og Concitos udmeldinger om klimabelastningen i den store klimadatabase.

se helt anderledes ud, mener han. Han forklarer, at det er videnskabeligt dokumenteret, at når kvæg klatter direkte på græsmarkerne, er metanudledning fra gødningen stort set lig 0. Derimod er der væsentligt højere udledning af drivhusgasser, når kolort fra dyr i en konventionel stald transporteres gennem staldsystemerne. I en moderne stald bliver kolort typisk opsamlet via riste eller skrabere, der flytter det rundt på staldgulvet, mens det afgiver ammoniak og lattergas. Senere ender det typisk til oplagring i gylletanke, hvor det afgiver metan. »Det sker ikke, når dyrene går på græs, så jo mere afgræsning jo bedre,« siger Frank Oudshoorn.

FORSKELLE ER IKKE MED Frank Oudshoorn, chefforsker ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er en af oplægsholderne, og en af hans hovedpointer er, at den øko-

HELLERE KOKASSER PÅ GRÆS Blev de reelle forskelle på driftsformerne af dyr i konventionelle stalde og dyr på græs regnet ind i tallene, ville klimaregnskabet for økologerne

30 PCT. MINDRE METAN Han har selv stået bag oversættelsen af en stor anerkendt hollandsk undersøgelse på Wageningen Universitet, hvor det er blevet undersøgt,

hvor meget metan, der bliver afgivet fra de bøvsende dyr, der får fuldfoder og frisk græs på foderbordet i stalde, og fra dem, der æder græs på markerne. »De hollandske undersøgelser viser, at køer som græsser afgiver op til 30 pct. mindre metan fra fordøjelsen end køer, der staldfodres med fuldfoder,« siger Frank Oudshoorn. Så både drivhusgas fra gødningen og den direkte udledning fra dyrene, er væsentlig mindre end angivet i klimaregnskabet, når de afgræsser. Lige nu laver Seges lignende undersøgelser baseret på målinger på danske kvægbesætninger, og Innovationscenter for Økologisk Landbrug har søgt at følge op på det sammen med Aarhus universitet. Kommer de danske forskere fra Seges til samme resultat som i de hollandske forsøg, og kan det bakkes op af universiteterne, kan landmændene få det indregnet i deres CO2regnskaber som virkemiddel.


MARK & STALD

29. september 2023 nr. 689

ØKOLOGISK LANDBRUG

9

Nu skal det være nemmere at anlægge minivådområder

Frank Oudshoorn, chefforsker ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug, fortalte, at forskning har vist, at den økologiske driftsform med kvæg på græs udleder væsentlig mindre drivhusgas end konventionelle kvægbrug. Foto: Uffe Bregendahl

Minivådområdeordningen har gennemgået en række forbedringer, så det ifølge Fødevareministeriet fremover er lettere og mere attraktivt at gøre brug af ordningen. Ansøgningsrunden 2023 er nu åben.

kan etablere minivådområder. De tager et stort ansvar for vores vandmiljø ved at anlægge et minivådområde. Derfor glæder det mig, at der er blevet udarbejdet flere konkrete tiltag, som gør det meget mere fleksibelt at anlægge minivådområder, så vi sammen kan holde kvælstof og fosfor væk fra vores vandløb, søer og indre farvande,« siger fødevareminister Jacob Jensen (V).

TILSKUD

HER ER FORBEDRINGERNE Til ansøgningsrunden 2023 er der bl.a. lavet følgende forbedringer: - Der gives tilskud til at få lavet slutopmåling ved en landinspektør. - Der har været tvivl hos tilsagnshaverne om, hvad de må bruge projektarealet til efter etablering af et minivådområde. Det er præciseret, at man ikke må jordbearbejde og dyrke det, men man må f.eks. gerne øge herlighedsværdien eller lave tiltag for natur og biodiversitet med bevoksning eller diverse frøblandinger. - For at give mest mulig fleksibilitet, kan der påbegyndes en projektændring, inden der er indsendt en ændringsanmodning, eller har fået den godkendt i Landbrugsstyrelsen. Ordningen har også gennemgået forbedringer tidligere. Herunder

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det vil være en fordel for afgræsning og et godt argument for at fremme andelen af økologi, som netop kræver afgræsning, mener Frank Oudshoorn. »Hos økologerne går dyrene jo i forvejen meget mere udenfor end hos de konventionelle landbrug, så det er jo virkelig noget der batter,« siger han og tilføjer, at det også er videnskabeligt dokumenteret, at køernes færden på græs betyder en forhøjet biodiversitet på markerne: »Effekten af mere økologi vil være flere dyr på markerne og dermed væsentligt mindre udledning af drivhusgasser, mere binding af CO2 i jorden, fordi der bliver flere marker med kløvergræs og desuden større biodiversitet.« Han tilføjer, at det ikke kun gælder for økologiske kvæg. Der vil også være mindre udledning af drivhusgasser fra gødning, når andre dyrehold fra økologiske dyrehold som grise og kyllinger lægger deres gødning direkte på markerne. OP OG NED PÅ ØKONOMIEN Michael Kjerkegaard har dyrket sine marker efter holistiske rotationsprincipper siden 2009. Han oplever, at deres humuslag bliver dybere med årene, og det tolker han, som om jorden binder mere CO2. Hans dyrkningsprincipper medfører også, at kvæget, der går ude året rundt, kun skal fodres få måneder om året i de kolde vintre. Systemet betyder et væsentligt mindre brændstofforbrug til bedriftens infrastruktur, og dermed et mindre CO2-forbrug. For eksempel har Eskelyst kun en traktor og en kvægvogn til at dyrke 300 ha. Med køerne på græs hele året sparer han altså brændstof og udgifter til at pløje, slå græs og køre gylle ud – poster der normalt fylder meget på andre kvægbrug. Foruden CO2-besparelser til brændstof betyder det også, at Eskelyst har fået reduceret driftsudgifterne voldsomt. »Det har vendt helt op og ned på økonomien for os, og vi oplever ofte, at konsulenter har svært ved at gennemskue økonomien, fordi vi jo ikke kigger på indtægter og udgiften per hektar. For os handler regnskabet jo kun om, hvor meget der i sidste

ende er tilbage til os selv,« forklarer Michael Kjerkegaard. KORTLÆGNING AF TILTAG Under årsmødet præsenterede specialkonsulent Iben Alber Christiansen et nyt projekt fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Projektet skal kortlægge der forsøger at kortlægge effekten af tiltag, landmænd laver for at binde kulstof til jorden, når de har kvæg på græs. Med tiden skal projektet ’Klimaeffekten af kvæg på græs’ hjælpe økologiske kvægavlere med at forbedre forholdet mellem kvæg og klima. »Problemet er lige nu, at det er meget ukonkret, hvilke tiltag der er, og hvordan det virker. Derfor vil vi gerne sætte system i målemetoder og dataindsamlinger, så vi over tid kan se, hvordan forskellige planter og managementmetoder opsamler og binder kulstoffet. Vi er i vores spæde start med dataindsamlingen, men vi håber med tiden at finde fælles fodslag, så vi kan lave en anden fortælling om kvæg og klima. Der skal mere konkret viden til, før vi kan ændre bedrifternes daglige afgræsningspraksis i den rigtige retning,« siger hun. Projektet involverer i første omgang ni økologiske kvægavlere og mælkeproducenter, der arbejder med holistisk planlagt afgræsning. Her vil innovationscentret teste et system på markerne, der kan verificere effekten af deres praksis og dermed skabe grundlag for at tage bæredygtige beslutninger. FORSTÅR HVIS NOGEN TØVER På sin græsplæne foran forsamlingen af kvægproducenter til årsmødet er Michael Kjerkegaard stor fortaler for sin rotationsmetode baseret på holistiske principper og for økologien. Men han kan sagtens forstå, hvorfor en omstilling til økologien og eventuelt holistiske driftsformer kræver nøje overvejelser. »Når man har et system og har investeret i det med maskiner og stalde, som skal afskrives, kan du jo ikke bare stoppe det. Desuden ved man, at der er lavere udbytte ved økologi, men med konventionelt ved man nogenlunde, hvad man får. Jeg tror derfor, at der er mange, som er bange for at tage springet på grund af usikkerheden,« siger han.

I fem år har landmænd og lodsejere kunnet søge tilskud til etablering af minivådområder, men tilskudsordningen har været udfordret af en række uforudsete problemstillinger, som har ført til forlænget sagsbehandling og it-fejl. Landbrugsstyrelsen har derfor implementeret en række tiltag, der har til hensigt at gøre ordningen mere fleksibel, lettere at administrere og grundlæggende mere attraktiv at benytte. Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. »Vi skal have reduceret landbrugets udledning af kvælstof. Og bøvlede regler skal ikke stå i vejen for, at landmænd og lodsejere rent faktisk

fremgår nogle af de væsentligste tiltag fra tidligere år: - Indførsel af fleksibel afsyningsmodel betød, at sagsbehandlingstiden og kontrollen blev reduceret ved at indføre egenkontrol fra tilsagnshaverne. Derudover blev der indført større usikkerhedsintervaller for opmålingen af minivådområderne. Alt sammen til tilsagnshavernes fordel. - Krav til placering af minivådområder er lempet, således at placeringen af anlæg på arealer med op til 10 pct. ikke-egnet areal kan godkendes. - Landbrugsstyrelsen er løbende i dialog med landbrugserhvervet om, hvordan ordningen kan udvikles, så den kan blive endnu bedre for landmændene og levere kvælstofeffekt. - Udpegningskortet, som anvendes ved ansøgning og planlægning af minivådområder, er blevet opdateret og forbedret. - Ordningens regelgrundlag er løbende blevet lovteknisk forbedret, så reglerne er klare og præcise. Tilskudsordningen til etablering af konstruerede minivådområder er en del af de kollektive kvælstofvirkemidler, der bidrager til vandområdeplanernes kvælstofindsats. Landmændene får 100 pct. i tilskud til etableringen.

ANNONCE

ØKOLOGI OG DEN GRØNNE OMSTILLING Årsmøde for økologer Torsdag den 26. oktober 2023 Hansenberg, Vranderupvej 90, Kolding Se program og tilmeld dig på: tilmeld.dk/oeko2023 - senest den 20. oktober 2023 Alle er velkomne

Foto: Orla Thorsager Andersen


10

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. september 2023 nr. 689

GANGEGENSKABER Konventionelle GS0: 4,58 pct. (i 2016/17: 22,6 pct.) GS1: 53,9 pct. (41,3 pct.) GS2: 35,5 pct. (30,8 pct.) GS3: 5,35 pct. (4,74 pct.) GS4: 0,57 pct. (0,61 pct.) GS5: 0,09 pct. (0,10 pct.) Niveau 1 GS0: 5,61 pct. GS1: 59,2 pct. GS2: 30,4 pct. GS3: 4,24 pct. GS4: 0,39 pct. GS5: 0,16 pct. Økologiske GS0: 7,68 pct. (i 2016/17: 61,9 pct.) GS1: 65,7 pct. (28,3 pct.) GS2: 22,1 pct. (7,4 pct.) GS3: 3,97 pct. (1,8 pct.) GS4: 0,36 pct. (0,5 pct.) GS5: 0,18 pct. (0,1 pct.) Kilde: Gangegenskaber hos konventionelle, niveau 1 og økologiske slagtekyllinger anno 2022, Aarhus Universitet

Baseret på eksisterende viden vurderer forskere, at de forværrede gangegenskaber for øko-kyllingerne sandsynligvis skyldes, at man er skiftet til en ny race med en øge vækstrate, mens de ikke har nogen forklaring, hvad angår ændringen for konventionelle kyllinger. Foto: Anja Brinch Riber/AU

Flere øko-kyllinger har gangproblemer, efter at branchen har øget tilvæksten Færre økologiske slagtekyllinger kan nu gå helt ubesværet, i forhold til sidst man undersøgte deres gangegenskaber. Forskere vurderer, at det kan skyldes en ny race, der vokser hurtigere. DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

De økologiske slagtekyllinger går ikke nær så ubesværet, som de gjorde for seks år siden. Efter at øko-branchen har indført en ny race med en højere tilvækst fra 35 gram om dagen til nu 38 gram - er der nemlig sket et markant fald i andelen af kyllinger, som kan gå helt ubesværet. Det viser et nyt notat fra Aarhus Universitet udarbejdet på foranledning af Fødevarestyrelsen. Forskere har undersøgt gangegenskaberne hos tre typer slagtekyllinger, og sammenlignet med den seneste lignende undersøgelse i 2016/2017 er der sket en forringelse hos både de konventionelle og økologiske.

Kyllinger inddeles i seks kategorier, alt efter hvor ubesværet de går: GS0 er helt ubesværet gang, mens GS5 er komplet halt. Andelen af økokyllinger i GS0 er faldet fra ca. 62 pct. til ca. 8 pct. Det er dog stadig væsentligt bedre end for de konventionelle kyllinger: Her er andelen i GS0 faldet fra ca. 23 pct. til ca. 5 pct. Forskerne understreger dog, at kyllingerne ikke kan sammenlignes på tværs af produktionerne grundet forskellige observationsforhold, så det kan ikke udledes fra tallene, at øko-kyllingerne specifikt skulle være tre procentpoint bedre end de konventionelle. NEDSAT AKTIVITET En stor del af øko-kyllingerne (ca. 66 pct.) befinder sig nu i GS1-kategorien, og hvordan det helt konkret påvirker velfærden, er svært at sige, forklarer Anja Brinch Riber, der sammen med en gruppe forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet har udført undersøgelsen. Hun henviser til en tidligere undersøgelse, der viste, at GS1-kyllinger bruger mindre tid på komfortadfærd

end GS0-kyllinger, men da det er den eneste undersøgelse af forskelle mellem de to kategorier, tør hun ikke drage nogen konklusion om, hvorvidt eller i hvilken grad velfærden er kompromitteret hos GS1-kyllinger. »Umiddelbart virker det, som om det er en relativ begrænset påvirkning,” siger hun. Til gengæld er der ingen tvivl om, at der er velfærdsforringelser for kyllinger i GS2-kategorien, og her er der sket en stigning i andelen af øko-kyllingerne: fra 7,4 pct. i 2016/17 til nu 22,1 pct.: »Deres mobilitet er nedsat. Det har vi bl.a. testet ved at lade dem klare en forhindringsbane, og kyllingerne i GS2 var dobbelt så langsomme som dem i GS0. Deres aktivitetsniveau er også nedsat, hyppigheden af brugen af siddepind er nedsat, komfortadfærd som støvbadning er reduceret, og de sidder mere ned, når de æder, hvilket er unaturligt - de burde stå op,« forklarer Anja Brinch Riber. Der er også flere økologiske kyllinger i GS3-kategorien nu - 4 pct. - hvilket er en fordobling i forhold til den tidligere undersøgelse. GS3 betegner gangegenskaber med en »tydelig de-

fekt, der påvirker kyllingens evne til at manøvrere og accelerere«. VARSOM MED KONKLUSION Baseret på eksisterende viden vurderer forskerne, at de forværrede gangegenskaber for øko-kyllingerne sandsynligvis skyldes, at man er skiftet til en ny race med en øge vækstrate, mens de ikke har nogen forklaring, hvad angår ændringen for konventionelle kyllinger. »Det er vist mange gange, at vægt har betydning for gaitscoren: jo højere vægt, jo højere gaitscore. Det tror jeg ikke, der er tvivl om. Jo hurtigere vækstrate, jo større risiko er der for deformitet,« forklarer Anja Brinch Riber. Hun understreger dog, at man ud fra dette studie ikke kan konkludere, at årsagen er hastigere vækst - det er blot en mulig forklaring. »Vi har diskuteret, hvad der kan være den mulige årsag, men vi kan ikke konkludere noget, for vi har ikke undersøgt det specifikt. Vi gør, hvad myndighederne har bedt os om, og det har været at lave en kortlægning af gangegenskaberne,« siger hun, med henvisning til at undersøgelsen

er såkaldt myndighedsbetjening, hvor myndighederne beder forskerne undersøge et emne. På baggrund af undersøgelsen har Økologisk Landsforening (ØL) indledt en dialog med slagterier og producenter for at finde ud af, hvilke tiltag der kan igangsættes her og nu fx brug af andre racer - og foreningen vil desuden tage kontakt til detailhandlen. »For økologien kommer dyrenes velfærd altid før behovet for effektivisering, og derfor tager vi undersøgelsens resultater alvorligt og vil insistere på, at udviklingen vendes,« siger forperson Louise Køster. ØL var i sin tid imod, at man øgede tilvæksten til nu 38 gram: ’Fjerkræproduktion er i forvejen en produktion, som meget hurtigt og nemt opskaleres og intensiveres. Det er vigtigt at være meget varsom med at tillade ændringer, der går i retning af yderligere intensivering’, skrev foreningen bl.a. i sit høringssvar. EN ØKONOMISK SVÆR TID Den økologiske produktion af slagtekyllinger har det dog svært rent økonomisk, særligt fordi importen af


MARK & STALD økologiske kyllinger er steget, så den nu udgør 20 pct. af det danske salg. Øko-kyllingerne kommer især fra Tyskland, hvor de må vokse 44 gram om dagen, og det har fået Landbrug & Fødevarer (L&F) til at bede Landbrugsstyrelsen om at undersøge, hvad det vil betyde for velfærden, hvis tilvæksten herhjemme øges yderligere til niveauet i Tyskland. Ønskescenariet for L&F er en harmonisering i EU, så kyllingerne har den samme tilvækst uanset produktionsland, men indtil det bliver en realitet, er det nødvendigt at øge tilvæksten herhjemme for at sikre en mere fair konkurrence, lyder argumentet. »Men hvis der beviselige velfærdsforringelser for øko-kyllingerne ved at gå til Tysklands niveau, så skal vi ikke gå den vej, men i stedet alene se om vi kan få sat skub i harmoniseringen på EU-niveau. Erfaringsmæssigt er det bare en lang proces,« siger Lars Holdensen, chefkonsulent i økologi ved L&F.

Kravene til konstant effektivisering går ud over dyrene. Vi er nødt til at spørge os selv, om det er bæredygtigt at blive ved på den måde. LOUISE KØSTER, FORPERSON, ØKOLOGISK LANDSFORENING

Han mener ikke, at de nye tal for gangeegenskaber kan sige noget endegyldigt om, at en øget daglig tilvækst fra 38 til 44 gram vil påvirke velfærden, og derfor afventer L&F fortsat den mere omfattende redegørelse, som Aarhus Universitet skal levere til Landbrugsstyrelsen, hvor flere velfærdsparametre vurderes. BEHOV FOR DEBAT Louise Køster alligevel, at pilene peger i samme retning, og derfor vil foreningen ikke bakke op om yderligere tilvækst. »Når nu vi ved, at tilvæksten er et parameter, der påvirker gangegenskaberne, så rækker vi derfor allerede nu ud til vores producenter for at diskutere det her nærmere. Det er rettidig omhu - vi kan ikke være bekendt, hvis der kommer en ny undersøgelse om to år og viser, at det nu står endnu værre til,« siger hun og tilføjer: »Jeg ved, at der er nuancer i det her, og der kan jo dukke andre årsager op til den besværede gang, men jeg kan ikke se, at der skulle være andre forklaringer, end at det skyldes racen.« Hun mener, at fundene samtidig bør give anledning til at få en samfundsmæssig debat om, hvordan fremtidens velfærd skal være for kyllingerne og andet lyst kød. Med det store klimafokus på at erstatte en del af det røde kød med det lyse, er

29. september 2023 nr. 689

GAITSCORE GS0: Ingen synlige anormaliteter, flydende ubesværet bevægelse. GS1: Svag udefinerbar defekt. GS2: Klar og definerbar defekt, der ikke hindrer bevægelse. GS3: Tydelig defekt, der påvirker kyllingens evne til at manøvrere og accelerere. GS4: Alvorlig defekt. Kyllingen går, under pres, kun få skridt, men sætter sig straks herefter. GS5: Komplet halt. Ude af stand til at gå eller bære vægten på benene.

EN KOMPLEKS SAG Hun anerkender, at de økologiske fjerkræproducenter er pressede; markedsandelen er lav og truet af importen fra udlandet. »Jeg er med på, at vi også skal holde hånden under vores producenter. Vi skal støtte op om dem og spørge, hvordan vi kan gøre det her, så vi får en bæredygtig produktion af kyllingekød, for der vil komme en større efterspørgsel på det, men vores dyrevelfærd må ikke lide under det. Vi ved ikke præcist, hvad løsningen kan være, men vi må se på producenternes vilkår og undersøge, hvilke racer man bruger i udlandet. Det kræver også, at forbrugerne og detailkæderne er med på den her rejse. Det er en kompleks sag, men det her er en udfordring, vi skal finde en løsning på,« siger hun. I alt blev 75 flokke af blandet køn besøgt: 30 flokke med konventionelle (Ross 308), 26 med niveau 1 i statens dyrevelfærdsmærke (Ranger Gold eller Rustic Gold) og 19 med økologiske slagtekyllinger (Ranger Gold), med en maksimal belægningsgrad på henholdsvis 40, 38 og 21 kg/m2 og gennemsnitlige vækstrater på henholdsvis 62-63, 4345/47-51 (Ranger Gold/Rustic Gold) og max 38 g/dag. Kyllingerne på niveau 1 i velfærdsordningen var ikke med i den tidligere undersøgelse, og derfor kan man ikke se en udvikling. Ca. 65 pct. af niveau 1-kyllingerne lå i den nye undersøgelse i GS0 eller GS1, mens det gjaldt for ca. 59 pct. af kyllingerne uden et velfærdshjerte.

11

Økologi er mere miljøvenligt end konventionelt landbrug En gennemgang af 77 studier viser, at økologi på mange parametre er bedre for sine omgivelser end konventionelt landbrug. BÆREDYGTIGHED

der lagt op til øget efterspørgsel på kyllingekød fremover, og Louise Køster ønsker ikke, at økologerne kommer til at stå med de samme gangproblemer som de konventionelle hurtigtvoksende kyllinger. »Kravene til konstant effektivisering går ud over dyrene. Vi er nødt til at spørge os selv, om det er bæredygtigt at blive ved på den måde. Jeg mener ikke, vi kan effektivisere mere på de økologiske kyllinger, og jeg synes, at undersøgelsen bekræfter, at når vi effektiviserer, går det den forkerte vej for velfærden. Vi er nødt til at tage en værdibaseret diskussion om det her: Hvad vil detailhandlen tillade at lægge i køledisken, og hvad vil forbrugerne have, og hvad skal det koste?«

ØKOLOGISK LANDBRUG

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologiske afgrøder har en mindre miljøpåvirkning end konventionelle afgrøder. Det er hovedkonklusionen i en ny rapport, der sammenfatter resultaterne af 77 internationale livscyklusanalyser, hvor økologisk afgrødedyrkning sammenlignes med konventionel. Bag undersøgelsen står italienske forskere med støtte fra EU-Kommissionen. Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) i en pressemeddelelse. Når det gælder klimaændringer, ozonnedbrydning, økotoksicitet og ressourceforbrug, har økologisk drift den laveste påvirkning, uanset om man beregner den pr. kg produkt eller pr. hektar. Der er også lavere forsuring,

eutroficering, menneskelig toksicitet, vandforbrug og energibehov, men her er forskellene ikke statistisk sikre. »Økologien står stærkere på grund af lavere input af pesticider, total gødning, antal dyr per ha, højere kulstoflagring og sædskifter, der holder bedre på næringsstofferne. Dog er der undtagelser inden for de forskellige fødevaregrupper,« forklarer Julie Cherono Henriksen, teamleder og chefkonsulent med speciale i LCA hos Icoel, til Økologisk Landbrug. Hun minder dog om, at det er vigtigt at være opmærksom på, at LCA-studier kan inddrage indirekte effekter på forskellig vis, hvorfor der i nogle studier fx er indregnet partikelforurening fra maskinproduktion, bygninger o.lign., mens andre ikke har undersøgt dette. VINDER IKKE PÅ ALT Målt pr. hektar udkonkurrerede økologiske systemer de traditionelle systemer på alle parameter. Opgjort pr. kg færdigt produkt (som produceret enhed fra stalddøren – ikke i køledisken) havde økologiske systemer derimod en højere miljøbelastning

på områderne fotokemisk ozondannelse, partikler, ioniserende stråling og arealanvendelse. Hvorfor økologien slår dårligere ud på disse parametre, er dog uklart i studiet, mener Julie Cherono Henriksen. »Husdyrgødning kan også indeholde tungmetaller, som kan sprede sig til miljøet, hvilket potentielt kan resultere i en højere spredning af skadelige partikler. Jeg synes dog ikke, forskerne selv redegør nærmere for, hvorfor belastningen i de ovenfor nævnte kategorier er højere fra økologisk produktion, når det regnes pr. kg produkt. Jeg antager, at forklaringen ligger i de lavere udbytter at fordele påvirkningerne ud på og forurening fra indirekte effekter,« siger hun. Økologisk Landbrug skrev medio september til den ansvarlige kontaktperson blandt forskerne for at spørge ind til årsagerne, men har endnu ikke modtaget svar. Denne artikel er skrevet i projektet ’Økologisk planteavl som nationalt virkemiddel for klima’ finansieret af Promilleafgiftsfonden.

ANNONCE

Fondsmidler fra Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug Der indkaldes igen i år ansøgninger til Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug. Fonden kan uddele legater til projekter til gavn for udviklingen af biodynamisk landbrug, rådgivning og kursusvirksomhed. Fonden kan i år uddele ca. 125.000 kr., og så vidt muligt tilgodeses flere projekter hvert år. Bestyrelsen vil lægge vægt på ansøgninger, der fremmer faglig udvikling og formidling, og der vil blive lagt vægt på projekter, hvor yngre mennesker får viden om og interesse for fremme af biodynamisk landbrug efter Rudolf Steiners idéer. På grund af de begrænsede midler til uddeling støtter fonden ikke ansøgninger til drift, produktionsanlæg, bygninger og lign. Ansøgning om midler skal stiles til formanden for fondens bestyrelse, advokat Lene Diemer, på mailadressen: ldi@cphlex.dk. Ansøgningen skal mærkes: »Fondsansøgning Lasse Troels Wieds fond for fremme af biodynamisk landbrug«. Ansøgningerne skal være modtaget senest onsdag den 1. november 2023. Spørgsmål til fondens formål mv., kan rettes til bestyrelsesmedlem Niels Jensen, mobil: 2681 7506, mailadresse: Nielsj040@gmail.com eller bestyrelsesmedlem Helga Hjort, mobil 2270 7655, mail: hjort.helga@gmail.com


12

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. september 2023 nr. 689

Økolog sænker grisedødeligheden med søer, der får færre unger Et nyt studie viser, at dødeligheden hos økologiske grise kan sænkes markant, når der bruges en avlslinje, som får færre, men mere robuste unger. Det er tilmed godt for økonomien. DYREVELFÆRD

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Mens den konventionelle griseproduktion kæmper med stigende dødelighed blandt pattegrisene, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, at søer, som både har flere patter og får færre unger, kan give markant lavere dødelighed i den økologiske produktion. Det skriver politiken.dk. Et problem i den økologiske produktion har været, at man i årevis har brugt afstamninger af grise beregnet til den intensive konventionelle produktion, men de senere år er branchen så småt begyndt at afprøve nye linjer, som er mere robuste og egnede til de ekstensive økologiske forhold. »Vores analyse viser, at der er en signifikant fordel ved at bruge solinjen, der føder mindre kuld. Selv om den i snit føder to grise færre end den traditionelle so, ender der med at være lige så mange overlevende grise. Dødeligheden er lavere, og landmanden får flere kilo kød,« siger biolog Cecilie Kobek-Kjeldager fra Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet til politiken.dk. Hendes kollega professor Lene Juul Pedersen vurderer, at med den rigtige genotype er det muligt i økologien at få en grisedødelighed, der er enten tilsvarende eller lavere end i den konventionelle drift. Det er Randi Vinfeldt, forperson for Griseudvalget i Økologisk Landsforening, enig i. »Så snart man har en so, der får færre og mere robuste unger, har man et godt udgangspunkt for at sænke dødeligheden,« siger hun til Økologisk Landbrug. Marianne Hestbjerg, der med sin mand Bertel deltog i studiet, kalder resultaterne »en dyreetisk succes«: »Samtidig er økonomien forbedret, fordi søerne fravænner flere og tungere grise,« siger Marianne Hestbjerg til politiken.dk. MANAGEMENT ER VIGTIGT Randi Vinfeldt ser forsøget som et skridt i den rigtige retning, men understreger, at genetikken ikke gør arbejdet alene: Det skal kombineres med management-tiltag.

Søer, der får færre, men mere robuste unger, er en gevinst for den økologiske produktion, viser et nyt studie. Randi Vinfeldt, forperson i Griseudvalget i Økologisk Landsforening, ser forsøget som et skridt i den rigtige retning, men understreger, at genetikken ikke gør arbejdet alene: Det skal kombineres med managementtiltag. Arkivfoto: Uffe Bregendahl

»Det handler for eksempel om, hvad der sker ude i hytterne: Er der for meget eller for lidt halm, hvor store er hytterne, hvordan vender de, hvordan er de udformet, er der andre dyr, som generer soen, har hun farefeber? Der er rigtig mange faktorer, man skal være opmærksom på, men når du har en so med bedre moderegenskaber, som samtidig får færre og mere robuste unger, så er du bedre stillet som producent. Derfor det er det helt rigtige at se finde frem til en avlslinje, som passer bedre til den økologiske produktion, og det er glædeligt, at der bliver forsket i det, så vi får valide data. Jo mere, vi gør, desto bedre kan vi løse problematikken,« siger hun til Økologisk Landbrug. SER SKEPTISK PÅ DET Christian Sørensen, der er chefforsker i Landbrug & Fødevarers afdeling for avl og genetik, er dog skeptisk over for resultaterne. Han medgiver, at det kan se ud, som om der er en direkte sammenhæng mellem øget kuldstørrelse og øget dødelighed blandt pattegrise i konventionel produktion, men: »Når vi analyserer data, viser det sig, at stigende dødelighed primært hænger sammen med de egenskaber, der giver en effektiv slagtegris, det vil sige mindre foder per kilo kød

Som økologer er vi ikke interesserede i at få de store kuld - vi vil hellere have så høj fødselsvægt som overhovedet muligt, for så har grisene større chance. RANDI VINFELDT, FORPERSON, GRISEUDVALGET, ØKOLOGISK LANDSFORENING

og en høj kødprocent,« siger han til politiken.dk. Det nye studie er baseret på data fra 2018 til 2020 blandt 234 kuld økologiske pattegrise. Forskerne har sammenlignet den traditionelle so - en krydsning fra avlsselskabet DanBred, med en krydsning fra Topigs Norsvin. Sidstnævnte er stadig en lille spiller på markedet i forhold til DanBred, men det norsk-hollandske selskab har ambitioner om at blive dobbelt så store i Danmark de kommende år. De traditionelle søer havde 12-16

patter og fik i gennemsnit 17 pattegrise per kuld - inkl. dødfødte. Fødselsvægten var 1,33 kg, og inden fravænning var fire - 23 pct. - døde. Modsat havde de nye søer 13-18 patter og fik 15 pattegrise per kuld. Fødselsvægten var 1,51 kg, og to af kuldets grise - 14 pct. - døde inden fravænning. I sidste ende stod begge søer med 13 overlevende grise, men færre kilo gris samlet set. ET GODT UDGANGSPUNKT Randi Vinfeldt anerkender, at det kan blive svært for økologerne på landsplan at nå ned på en dødelighed på 14 pct., men hun håber, at det lykkes: »Det er helt klart, at når man vælger en so, som får et mindre kuld med pattegrise, som er mere levedygtige, får man et godt udgangspunkt for at sænke dødeligheden. Som økologer er vi ikke interesserede i at få de store kuld - vi vil hellere have så høj fødselsvægt som overhovedet muligt, for så har grisene større chance.« For 30 år siden fødte en so typisk mellem 10 og 12 unger per kuld - nu kan den sagtens få over 20. Samtidig er dødeligheden i produktionen stigende, på trods af at branchen i 2014 indgik en aftale om en handlingsplan, der skulle sænke dødeligheden blandt pattegrise til

16 pct. Dengang lå dødeligheden på knap 22 pct. - nu er tallet over 23 pct. SPARSOMME ØKO-DATA For økologiske grise er data sparsomme. Data indsamlet i 2014-2015 viste dengang, at den gennemsnitlige dødelighed blandt økologiske pattegrise var 29,5 pct. inkl. dødfødte grise. Randi Vinfeldt er dog helt overbevist om, at det tal er alt for højt sat: »Dengang det kom frem, havde jeg en dødelighed på godt 20 pct., og jeg ved, at andre af mine kolleger også lå deromkring. Og jeg tror slet ikke på, at dødeligheden (29,5 pct., red) er så høj i økologien i dag.« Når der ikke findes opdaterede tal for pattegrisedødeligheden under økologiske forhold, skyldes det et begrænset antal bedrifter samt forskel på, hvordan de registrerer dødelighed. Desuden er det ikke alle bedrifter, som indleverer data til E-kontrollen, hvilket svækker grundlaget for en valid opgørelse af dødeligheden. Det er først inden for de seneste ca. fem år, at en ny race so - den såkaldte TN70 fra Topigs Norsvin - er begyndt at blive udbredt i økologien. Indtil da brugte man de samme afstamninger, som er fremavlet til den konventionelle produktion, hvor grisene udelukkende går inde og får større kuld med en lavere fødselsvægt.


MARK & STALD

29. september 2023 nr. 689

Hestebønner er en af de mest almindeligt dyrkede bælgfrugter i Europa, og EU har en målsætning om at øge produktionen af bælgfrugter i medlemslandene. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Økologer skal forbedre håndteringen af skadedyr og sygdomme i hestebønner Vil man opnå samme mængde hestebønner i økologisk landbrug som i konventionelt, skal økologerne forbedre håndteringen af skadevoldere. UDBYTTER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Der er betydelige forskelle i produktiviteten ved økologiske og konventionelt dyrkede hestebønner. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet. »Vores undersøgelser viser, at når man bruger en konventionel afgrøderotation, får man både højere udbytter og en større variation i udbyttet i sammenligning med økologisk dyrkning. De lavere udbytter i økologiske afgrøder skyldes primært, at

der er flere sygdomme, der påvirker planterne i perioden, hvor de udvikler deres frugter,« forklarer Chiara De Notaris, der nu arbejder hos EuroMediterranean Center on Climate Change. MINDRE IMPORT I EU Studiet er baseret på data fra årene 2015-2018 og blev udført som en del af et langvarigt forsøg med afgrø-

derotation, der blev påbegyndt tilbage i 1997 i AU Viborg. I løbet af denne lange periode har forskere undersøgt, hvordan forskellige måder at dyrke afgrøder på og håndtere landbrugspraksisser påvirker langsigtede produktionsresultater og miljøet. »Når vi prioriterer sundheden af jorden, beskyttelsen af biodiversitet og reducering af brugen af kemikalier, såsom det gøres i økologisk landbrug, er det vigtigt at skabe et miljø, hvor hestebønner trives. Vi kan tydeligt se forskelle i resultaterne mellem økologisk og konventionel dyrkning, og i de kommende år vil vi arbejde på at mindske de udfordringer, som sygdomme og skadedyr udgør for økologiske hestebønner, for at mindske forskellen i udbytte i forhold til konventionelle systemer,« siger Jim Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, og tilføjer: »Det er afgørende at øge vores viden om de faktorer, der påvirker hestebønners produktivitet og bæredygtighed, da disse bælgfrugter spiller en vigtig rolle i at sikre en bæredygtig fødevareforsyning i fremtiden.« Hestebønner er en af de mest almindeligt dyrkede bælgfrugter i Europa og trives godt i det kølige klima i den nordlige del af kontinentet.

Ø-KO-AVL vil skabe fremtidens øko-malkeko

KRONIK

Der er stor forskel mellem det økologiske og det konventionelle produktionssystem og selve markedsefterspørgslen. Takket være genomisk selektion kan man i dag hurtigere opnå de avlsmæssige ændringer, vi ønsker. Spørgsmålet er fortsat, hvilke avlsmål der skal sætte retningen. I et avlsmål bliver hver egenskab vægtet ud fra dets økonomiske værdi ift. den forventede profit for landmanden. Sundhedsegenskaber indgår allerede i de konventionelle avlsmål, men vægten på dyrevelfærdsfaktorer og klimapåvirkning kan øges yderligere via såkaldte ikke-markedsværdier, hvis der udarbejdes et specifikt økologisk avlsmål.

Danskernes appetit for økologiske produkter er stor. Det afspejles blandt andet i en økologisk markedsandel på 37 pct. for konsummælk i 2022. Den fortsatte vækst bygger blandt andet på forbrugertillid, bæredygtighed og innovation. Men hvad skal der til for yderligere at øge den økologiske markedsandel?

Det nystartede Organic RDD-projekt Ø-KO-AVL arbejder for at udvikle et økologisk avlsprogram tilpasset økologiske produktionssystemer. Projektet vil definere et avlsmål baseret på økonomiske modeller og præferencer hos forbrugere, mejerivirksomheder og landmænd. Ø-KO-AVL vil også optimere forskellige dele af avlsprogrammet og kvantificere fordelene ved at etablere en separat økologisk avlslinje for Nordisk Rødt, som Rød Dansk Malkerace i Danmark er en del af. Avlsstrategien for Nordisk Rødt er

NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

MORTEN KARGO VIKINGGENETICS OG AARHUS UNIVERSITET HELENE ULLER-KRISTENSEN FORSKNINGSFORMIDLER, ICROFS

allerede delvist målrettet økologisk produktion, og derved er der stor sandsynlighed for at implementere et økologisk avlsprogram for netop denne race. Ved at udvikle et økologisk avlsprogram forventes det, at en økologisk ko vil få såvel en lavere klimapåvirkning og bedre dyrevelfærd som et reduceret antibiotikaforbrug grundet øget modstandskraft mod mastitis. Hvis man lykkes med at etablere et avlsprogram specifikt målrettet økologi, kan landmænd, mejerier og detailhandlen få mulighed for at markedsføre deres produkter med en stærkere økologisk profil, hvilket kan resultere i højere priser og øge økologiens troværdighed. Projektet skal undersøge forbrugernes forståelse af de økologiske principper og holdninger ift. et økologisk avlsmål. Fremtidens forbrugertrends skal afdækkes, og dernæst skal der udføres kvalitative interviews og undersøgelser hos danske forbrugere, tyske og svenske forbrugere. Det vil blandt andet blive undersøgt, hvilke egenskaber forbrugerne anser som vigtige ift. økologiske produkter, herunder reduceret metanudledning, mælkekvaliteten og bedre dyrevel-

færd. Derudover skal forbrugernes betalingsvillighed afdækkes. Baseret på dette, samt økonomiske værdier for hver enkelt egenskab, beregnet vha. SimHerd-modellen, skal det økologiske avlsmål fastlægges. Som et yderligere lag er det tanken, at avlsmålet skal diskuteres i et nyt økologisk avlsråd. Ø-KO-AVL vil desuden fokusere på at optimere selve avlsplanen. En sådan optimering består groft sagt i at fastlægge, hvor mange avlsdyr der skal udvælges årligt, og hvor stærk selektionen skal være. Derudover vil det blive undersøgt, hvor stor effekten er af at inddrage forskellige reproduktionsteknologier i avlsplanen, så økologerne er vidende om, hvor meget økologisk avlsfremgang, der tabes ved at fravælge en teknologi. Det er vigtig viden at have, når det skal besluttes, om en teknik bør anvendes i en økologisk avlsplan. Den sidste del af projektet vil sætte fokus på selve implementeringen af et økologisk avlsmål og avlsprogram for Nordisk Rødt. Ø-KO-AVL er et samarbejde mellem forskere ved AU og KU, sammen med SEGES Innovation, ICOEL, VikingGenetics, Arla, Naturmælk og Thise.

ØKOLOGISK LANDBRUG

13

PROBLEMER SKULLE VÆRE LØST TILSKUD: I fem år har landmænd og lodsejere kunnet søge tilskud til etablering af minivådområder, men tilskudsordningen har været udfordret af en række uforudsete problemstillinger, som har ført til forlænget sagsbehandling og it-fejl. Landbrugsstyrelsen har derfor implementeret en række tiltag, der har til hensigt at gøre ordningen mere fleksibel, lettere at administrere og grundlæggende mere attraktiv at benytte. Tilskudsordningen er en del af de kollektive kvælstofvirkemidler, der bidrager til vandområdeplanernes kvælstofindsats. Landmændene får 100 pct. i tilskud til etableringen. /hhk Læs mere på www.økonudk

LA VIL AFSKAFFE GRÆNSEVÆRDI PESTICIDER: Den politisk fastsatte grænseværdi på pesticider i drikkevandet bør droppes. Det sagde Liberal Alliances fødevareordfører, Carsten Bach, ved en konference i Folketinget tidligere på måneden ifølge altinget.dk. »Der burde være et forbud mod politisk fastsatte kravværdier. Det er hovedløst at løbe efter dagsordener, der reelt ser ikke burde prioriteres,« sagde Carsten Bach til konferencen, som var arrangeret af Tænketanken Frej, Dansk Planteværn, Danske Vandværker, Landbrug & Fødevarer samt DM Bio. I Danmark må drikkevandet maksimalt indeholde 0,1 mikrogram af et enkelt pesticid per liter. Det er fastsat ud fra et politisk ønske om, at der ikke skal være pesticidrester i grundvandet. De Radikales miljøordfører, Zenia Stampe, afviste blankt at afskaffe grænsen. /hhk

TEMADAG FOR UNGE ETABLERING: En forestående temadag sætter fokus på, hvad der skal til for at etablere sig som ung landbruger og gartner. Temadagen henvender sig til dem, der har en drøm om at etablere egen bedrift, læser til produktionsleder- eller agrarøkonom eller arbejder fuldtid i landbrug eller gartnerier. Den er også for dem, som læser på 2. hovedforløb af grunduddannelsen. Arrangementet finder sted mandag den 27. november 2023, kl. 8.3016.15 på Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, 8700 Horsens. /hhk

ØKO-KØD SLÅR KONVENTIONELT KLIMA: Økologisk produktion af oksekød har en lavere påvirkning af klimaet både pr. hektar og pr. kg produceret oksekød end konventionel produktion. Det finder et irsk projekt, som har regnet på miljøog klimapåvirkningen af forskellige græsbaserede systemer med mælke- og kødproduktion, skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Målt pr. hektar var klimabelastningen ca. 20 pct. lavere ved økologisk kødproduktion, men samtidig faldt produktionen af oksekød til salg fra 241 til 190 kilo pr. hektar. CO2-lagringen var 27 pct. højere i det økologiske system, og det betød, at den samlede klimabelastning også var lavere pr. kg produceret økologisk oksekød. /hhk


14

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

29. september 2023 nr. 689

Regeringen vil fjerne midlerne bag Det Økologiske Spisemærke Der er ikke afsat flere penge til økologien i regeringens udkast til en finanslov for 2024. Det undrer både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, eftersom regeringen selv har en målsætning om at fordoble økologien. FINANSLOV 2024

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det økologiske areal, forbruget og eksporten skal fordobles frem mod 2030, lyder en målsætning fra regeringen.

Derfor undrer det Økologisk Landsforening (ØL), at der i det nye finanslovsudspil ikke er afsat flere midler til at fremme økologien. »Det er både skuffende og stærkt problematisk, at regeringen ikke handler, som den taler, og afsætter midler til at nå det økologiske fordoblingsmål, som er formuleret i landbrugsaftalen,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL. »De seneste år med et mere usikkert marked og inflation har kun understreget, hvor vigtigt det er at investere i økologien, så den kan skabe en stærk position for det danske landbrug. Markedet er under hårdt pres, og det kræver handling at rette det op, hvis regeringen skal gøre sig

håb om at indfri fordoblingsmålet,« fortsætter hun. Hos Landbrug & Fødevarer er økologichef Kirsten Lund Jensen også bekymret, når hun læser finansloven. Hun hæfter sig ved, at der ikke er afsat midler til at føre Innovationscenter for Økologisk Landbrug videre efter 2024 - centret, der forsker i at udvikle og optimere økologien, blev oprettet med en fireårig bevilling i 2021. »Det er ærgerligt, at man ikke kan spore tegn på en økologistrategi eller indsatser, der understøtter regeringens målsætning om en fordobling af økologien frem mod 2030,« siger Kirsten Lund Jensen. Hun fortæller også, at den årlige bevilling til at drive Det Økologiske Spisemærke, som angiver øko-an-

delen på restauranter og i andre professionelle køkkener, er fjernet fra finanslovsudspillet. »Så er der ingen til at drive det længere. Samtidig har vi en stor udfordring med markedsfremme, hvor man er gået fra at få 30 mio. kr. til nu 20 mio. kr., der skal dække både detail, hjemmemarkedet og foodservice. Man kan roligt sige, at vi ikke kan spore regeringens målsætning for økologien i det her,« siger hun. L&F: GIV FØL FLERE MIDLER Hun mener også, det er på tide at overveje, om ikke der bør ske en opjustering af den årlige bevilling til Fonden for Økologisk Landbrug til 20 mio. kr. fra de 10 mio. kr., som den har modtaget siden 1990’erne.

Økologisk Landbrug har kontaktet Fødevareministeriet for at spørge minister Jacob Jensen (V) om, hvorfor regeringen ikke har afsat flere midler til økologien, når den har en målsætning om at fordoble den. I et skriftligt svar fra ministeriet lyder det: »Der er på finanslovsforslaget afsat en samlet ramme til finansiering af Fødevarestyrelsens opgaver. Der er ikke som i 2023 afsat specifikke bevillinger til specifikke opgaver, såsom Det Økologiske Spisemærke. Der er dog afsat midler i Landbrugsaftalen til at understøtte målsætningen om en fordobling af det økologiske areal. Herudover er der i 2024 afsat bevillinger til tilskud til fremme af økologi og Fonden for Økologisk Landbrug på det hidtidige niveau.«

Sådan kan verdens landbrug fjerne flere drivhusgasser, end de udleder Forskere har udregnet, hvordan verdens fødevareproduktion kan blive klimavenlig, samtidig med at hele klodens befolkning kan brødfødes. Det indebærer bl.a. mindre kød, eliminering af madspild og mere teknologi.

Ny teknologi er blandt de værktøjer, der skal tages i brug, hvis landbruget i fremtiden skal fjerne flere drivhusgasser, end det udleder, lyder det fra forskere. Her ses Farmdroid, der er drevet af solenergi og kan både så og luge i afgrøderne. Foto: Uffe Bregendahl

KLIMA

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det er muligt for landbruget - i hvert fald i teorien - at brødføde 10 mia. mennesker og samtidig fjerne flere drivhusgasser, end det udleder. Det har forskere fra bl.a. Københavns Universitet, Cornell University, University of California, Princeton og University of Oxford regnet sig frem til i et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet PLOS Climate. Fødevareproduktionen står for omtrent en tredjedel af verdens udledning af drivhusgasser, og forskerne har derfor undersøgt, hvad der skal til for at gøre produktionen mere end blot klimaneutral. Ifølge deres beregning kan det faktisk lykkedes hele sektoren at fjerne op mod 33 gigaton CO2e hvert år. De største bidrag til denne omstilling vil være en fleksitarisk kost som defineret af EAT-Lancet, grøn kunstgødning (altså ikke baseret på fossile brændsler), skovlandbrug, tilsætningsstoffer i

foderet, bæredygtig produktion af plantefødevarer fra havet, fx tang, og mindre madspild. ET KRAFTFULDT VÆRKTØJ Omvendt vil business-as-usual betyde 75 pct. flere drivhusgasser fra fødevareproduktionen fra 2010 til 2050 svarende til yderligere 18,4 gigaton CO2e hvert år. »Vores studie anerkender fødevaresystemet som et af de mest kraftfulde værktøjer i kampen mod globale klimaforandringer. Vi skal bevæge os ud over tanken om enkeltstående løsninger og hurtigt teste, bekræfte

og udbrede lokale løsninger ved at udnytte de markedsmæssige incitamenter,« siger hovedforfatter Benjamin Z. Houlton, Ronald P. Lynchdekan for College of Agriculture and Life Sciences ved Cornell University, i en pressemeddelelse. TEORETISK MULIGT Niels Halberg, der er direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, og selv forsker i jordbrugs- og fødevaresystemer, finder studiet interessant, men kalder samtidig scenariet »teoretisk«: »Det er et interessant perspektiv.

Men altså kun muligt i en ideel verden, hvor alle 10 milliarder mennesker og deres politiske systemer har samme mål,« siger han til videnskab. dk. Han mener samtidig, at studiets antagelser om øgede udbytter, effekten af specifikke teknologier og villigheden til kostændringer er for optimistiske. Dog anser han stadig et studie som dette som vigtigt, fordi det skærper samfundets fokus på at gøre fødevaresystemet mere bæredygtigt. Ifølge medforfatter dr. Michael Clark, Smith School of Enterprise and

the Environment på University of Oxford, er der da også en del barrierer, man skal overkomme, før scenariet kan blive virkelighed: Forskerne har hverken analyseret de økonomiske, logistiske eller sociale konsekvenser ved ændringerne. Uanset potentialet ved fremtidig teknologi bør det ifølge dr. Michael Clark være af højeste prioritet at få folk til at spise sundere og mere bæredygtigt. »Det giver flere fordele for miljøet samt for helbredet og ernæringen, på måder som teknologien ikke er i stand til,« siger han.


POLITIK & UDVIKLING

29. september 2023 nr. 689

ØKOLOGISK LANDBRUG

15

I 2009 overskred vi tre planetære grænser, i 2015 fire og nu overskrider vi seks grænser og yderligere to er i overhængende risiko for at blive det (bemærk at nogle af grænserne indeholder to søjler). Grafik og data: Richardson et al., 2023

I 2009 brød vi tre af klodens ni grænser - nu bryder vi seks og truer klodens balance Vores pres på klodens økosystemer risikerer at rykke systemet helt ud af balance, og det kan true vores levevilkår, advarer en gruppe af internationale forskere BÆREDYGTIGHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Presset på klodens økosystemer fortsætter med at vokse. En ny stor undersøgelse med bidrag fra 29 forskere fra otte lande viser, at menneskeheden nu overskrider seks af klodens ni planetære grænser. Grænserne er overskredet for klimaet, udledningen af næringsstoffer, vores arealbrug herunder afskovning, tabet af biodiversitet, mangel på rent ferskvand og menneskeskabt forurening som fx syntetiske pesticider, mikroplast, genetisk modificerede organismer og atomaffald. Yderligere to grænser for luftforurening og forsuring af havet er i risikozonen for at blive brudt. Kun grænsen, der omhandler ozonlaget, betragtes som overholdt, hvilket skyldes, at globale forbud mod nedbrydende gasser har medført, at ozonlaget er begyndt at komme sig igen. »Vi ved ikke, hvor længe vi kan blive ved med at overskride disse grænser, før det samlede pres vil føre til uoprettelige ændringer og

skader,« siger studiets medforfatter Johan Rockström, leder af Potsdam Institute for Climate Impact Research (PIK) og professor i miljøvidenskab ved Stockholm Resilience Centre, Stockholm University. SOM FORHØJET BLODTRYK De planetære grænser blev defineret i 2009 og er et udtryk for, hvor stort et pres man kan lægge på det enkelte økosystem, før der er en alvorlig risiko for, at hele systemet ændrer sig drastisk i forhold til den relativt stabile tilstand, der har kendetegnet kloden som helhed siden den seneste istid for 10.000 år siden, og som det moderne menneske har været vant til. »Vi ved med sikkerhed, at menneskeheden kan trives under de forhold, som har været på kloden i 10.000 år - vi ved ikke, om vi kan trives under store, dramatiske ændringer, og menneskets påvirkning på klodens system som helhed stiger fortsat,« siger professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet Katherine Richardson, der ledte studiet, til den britiske avis The Guardian. Hun tilføjer, at det ikke er ensbetydende med dommedag, hvis en grænse overskrides, men at det svarer til at leve med for højt blodtryk og dermed en øget risiko for alvorlige følgevirkninger. »Et blodtryk over 120/80 er ikke en garanti for et hjerteanfald, men det øger risikoen for det. Derfor prøver vi at få det ned igen. For vores

egen og vores børn skyld er vi nødt til at reducere presset på disse seks planetære grænser,« siger Katherine Richardson. Forskerne advarer desuden i studiet om, at klimamålene er i overhængende fare for at blive brudt, medmindre vi letter presset på kloden. »Ved siden af klimaforandringer er integriteten af biosfæren den anden søjle for stabiliteten på vores planet. Vores forskning viser, at reducere global opvarmning og bevare en fungerende biosfære for fremtiden skal gå hånd i hånd,« understreger medforfatter Wolfgang Lucht, der er leder af PIK’s afdeling for analyser af jordsystemer. LANDBRUG SPILLER EN ROLLE Landbruget er en af de store årsager til vores markante aftryk på kloden, bl.a. på grund af brugen af kvælstof og fosfor. Forskerne har beregnet, at vi på verdensplan ikke må udlede over 11 mio. ton fosfor fra ferskvand til havet, da det vil forårsage store problemer med iltmangel i havet. Denne grænse er overskredet. Også på regionalt niveau har de fastsat en grænse for, hvor meget fosfor vi må tilføre jorden fra gødning, for at forhindre forurening af ferskvand. Denne grænse overskrides også i øjeblikket, fordi vi bruger meget mere gødning, end vi burde. Derudover er brugen af kvælstof næsten dobbelt så høj som den planetære grænse, forskerne har fastsat.

De planetære grænser blev første gang defineret i 2009 og opdateret i 2015. Først overskred vi tre grænser, og siden steg antallet til fire, men dengang havde man kun viden nok til at definere syv planetære grænser og manglede således at kvantificere de sidste to. SYSTEMER HÆNGER SAMMEN Det centrale i denne type forskning er interaktionen mellem klodens systemer; hvilket samspil de har, deres balance i forhold til hinanden, energibalancerne, evne til selvregulering, og hvilke konsekvenser det kan få at rykke ved det. Forskerne skriver, at man lige nu typisk behandler problematikkerne separat, fx håndteres klimaforandringerne separat fra biodiversitetskrisen, men de opfordrer til, at man i højere grad begynder at betragte alle problemerne i en sammenhæng med hinanden. »Hvis du trækker i den ene ende, påvirker du faktisk noget et andet sted. Og jeg tror ikke, at folk virkelig forstår dette,« siger Victor Galaz, politisk forsker med fokus på klimapolitik ved Stockholm Resilience Center, til det videnskabelige medie Scientific American. Han var ikke en del af studiet. ØNSKER HELHEDSTÆNKNING Hos Økologisk Landsforening (ØL) håber man, at politikerne vil lytte både til forskernes advarsel og råd om at se på klodens økosystemer i en sammenhæng frem for at løse

problemstillingerne uafhængigt af hinanden. »At vi nu har overskredet den sjette grænse understreger nødvendigheden i at tænke i helheder, når vi skal løse de forskellige kriser. Forskernes budskab taler lige ind i vores dagsorden, men det er jo på en kedelig baggrund. Nu begynder vi at have videnskabelig evidens for, at man skal samtænke disse kriser, og det håber vi vil begynde at præge de politiske beslutninger,« siger forperson Louise Køster. Hun henviser til foreningens forslag ’Pris på Bæredygtighed’ om, at klimakrisen ikke løses alene ved hjælp af en klimaafgift, men at man også samtidig vurderer brugen af sprøjtemidler, naturhabitater på bedriften o.lign., så biodiversiteten og miljøet også tilgodeses. »Jeg synes, at vi er klar med en løsningsmodel til, hvordan vi kan få skabt et mere bæredygtigt landbrug,« siger hun. At menneskeheden nu overskrider flere grænser end før afspejler til en vis grad, at forskerne i dag har mere data til at kvantificere alle ni grænser og påvirkninger, men de konkluderer, at belastningerne også ér øget siden den seneste rapport i 2015. Graden af overskridelse er blevet større for samtlige af de grænser, der også tidligere var overskredet. »De videnskabelige opdateringer og analyser, som vi præsenterer her, bekræfter, at menneskeden i dag sætter et historisk højt pres på klodens system,« skriver forskerne i studiet.


16

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. september 2023 nr. 689

Skolemad vil så mange frø og høste store gevinster MARKEDSKLUMME

AF GHITA PARRY, FORMAND, KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET

Der er meget mere at hente end mætte skoleelever, hvis vi indfører skolemad i danske skoler. Hvis vi vil forbedre vores skoleelevers læring, sikre dem mere lige forudsætninger i folkeskolen og senere i livet og ikke mindst så frø, der skal fremme den grønne udvikling, bør vi gøre som Sverige og Finland: tilbyde sund og gratis skolemad til alle børn. Skolemad kan nemlig mere end at mætte. Gør vi det klogt, kan vi sikre større læringsudbytte og skabe grobund for en bedre folkesundhed – både mentalt og fysisk, en grøn og bæredygtig madkultur og mindre ulighed i sundhed. Det er der i den grad brug for, i en tid hvor både den økonomiske ulighed og uligheden i sundhed stiger, samtidig med at vores børn mistrives som aldrig før. Selvom mange har gode madpakker med hjemmefra, så er det også en kendsgerning, at mange børn slet ikke får mad med hjemmefra til den lange skoledag, mens andre får en for lille eller usund madpakke med. Konsekvensen er, at batterierne ikke bliver ladet tilstrækkeligt op, og det går ud over læring og trivsel, som diverse undersøgelser bekræfter igen og igen. Desuden er der et stort madspild forbundet med vores madpakkekultur.

Skolemad skal naturligvis produceres i overensstemmelse med De officielle Kostråd, der balancerer sundhed, ernæring og klima. På den måde bliver skoleelever præsenteret for gode, nærende og ikke mindst bæredygtige måltider, der på sigt vil føre til en mere bæredygtig madkultur blandt de yngre generationer.

Skolemad skal naturligvis GHITA BARRY, produceres i overensstemFORMAND, melse med De officielle Kost- KOST- OG ERNÆRINGSFORBUNDET råd, der balancerer sundhed, ernæring og klima. På den måde bliver skoleelever præsenteret for gode, nærende og ikke mindst bæredygtige måltider, der på sigt vil føre til en mere bæredygtig madkultur blandt de yngre generationer. Vores nabolande har madordninger til gavn for den enkelte og for samfundet. I f.eks. Sverige og Finland har man madordninger, og i Sverige har man undersøgt de langsigtede gevinster: skolebørn, der har madordninger, har fået længere uddannelser, højere livsindkomst – faktisk seks procentpoint for børn fra lavindkomstfamilier, og vokser mere end børn, der ikke har fået skolemad. Kost og Ernæringsforbundet har sammen med Diabetesforeningen, Landbrug & Fødevarer samt Børns Vilkår præsenteret syv forslag til, hvordan vi får skolemad og dermed udnytter spisefrikvarteret endnu klogere. Vi mener, at skolemad kan give de kommende generationer langt bedre forudsætninger for et sundt, mere lige og grønnere liv. Ikke mindst kan vi fremme maddannelse ved at gøre måltiderne til noget, der handler om fællesskaber, bæredygtighed og oplevelser, frem for bare noget der bare skal mætte, inden klokken ringer ind igen.

Tiden er moden til, at de danske dagligvarekæder igen finder plads til de lidt dyrere økologiske varianter på hylderne, vurderer Coop, og Økologisk Landsforening. Foto: Moment Studio

Det er farligt, hvis kæderne tøver for længe i startblokken Det er på tide, at markedet tager endnu et økologisk skridt frem, men kæderne har brug for et lille skub, så de tør sætter flere økologiske varer tilbage på hylderne, mener Thomas Roland, CSR-chef i Coop. DETAILHANDEL

AF JAKOB BRANDT

Sideløbende med at mange danske forbrugere er begyndt at kigge mere på priserne, når de fylder indkøbskurven, har de valgt de dyreste økologiske varer fra, men nu er konjunkturerne ved at vende, og både Coop og Økologisk Landsforening peger på, at tiden er moden til at få flere økologiske varer tilbage på hylderne og på forsiden af tilbudsaviserne. Thomas Roland, CSR-chef i Coop frygter, at stagnationen i det økologiske salg risikerer at blive selvforstærkende, fordi detailhandelen kan miste tilliden til kundernes økologiske købelyst. Det skriver han i en klumme i Altinget, hvor han tager udgangspunkt i det paradoks, at konjunkturerne er i

Det er vigtigt, at hele værdikæden tager opgaven på sig og bliver bedre til at fortælle, hvor økologien går foran og gør en forskel. BIRGITTE JØRGENSEN, MARKEDSCHEF, DETAIL, ØKOLOGISK LANDSFORENING

bedring og forbrugertilliden på vej op, samtidig med at forbrugerne i stigende grad fravælger de dyre økologiske varer. Samtidig står supermarkederne tøvende i startboksen og er klar til at skrue op for de økologiske tilbud. Det er nu, de har brug for det sidste skub, vurderer Thomas Roland. GÅR I DISCOUNTBUTIKKER »Kunderne søger mod discountbutikker. Discountbutikker har færre økologiske varer på hylderne end de store supermarkeder. Også derfor sælges der naturligt nok mindre økologi. Men er det et bevidst fravalg fra kundernes side, eller er det en konsekvens af, at

detailhandelen ikke tilbyder de samme varianter i alle supermarkedskæder?« spørger Thomas Roland. Birgitte Jørgensen, markedschef for detail i Økologisk Landsforening, vurderer, at der er tale om en kombination, og hun er enig med Thomas Roland i, at tiden nu er moden til, at kæderne igen begynder at lave kampagner for økologiske fødevarer, som ikke kun sigter mod at fastholde de mest prisfølsomme kunder. »Et stort økologisk sortiment med et bredt udvalg indenfor både prispunkter og kvaliteter er afgørende, hvis kæderne skal have succes med økologi. De bør tænke i, at kunderne køber ind til måltider – ikke i specifikke kategorier,« siger Birgitte Jørgensen. Hun peger samtidig på, at tab af biodiversitet, udfordringer med lav dyrevelfærd og forurening af grundvandet i dag er mere aktuelle dagsordner end nogensinde, og hun opfordrer dagligvarehandlen til at gå forrest med den grønne omstilling af fødevareforbruget. »Men det er vigtigt, at hele værdikæden tager opgaven på sig og bliver bedre til at fortælle, hvor økologien går foran og gør en forskel – så forbrugerne forstår, hvorfor der kan være en merpris på de økologiske fødevarer,” siger Birgitte Jørgensen.


MAD & MARKED

29. september 2023 nr. 689

ØKOLOGISK LANDBRUG

17

Compass Group tester klimavenlige bud på fremtidens kantinemenu Grønt pilotprojekt skal høste ny viden, der kan være med til at bane vej for Compass Groups ambition om at blive klimaneutral i 2050. FOODSERVICE

TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT

Det er fredag, og kokken Anette Larsen, som er souschef i kantinen i Agro Food Park 26, mødte kl. 06.00 for at deltage i et midtvejsmøde i forbindelse med pilotprojektet ’Fremtidens Kantine’. Det skal forberede de ca. 350 danske kantiner under Compass Group på rejsen mod målet om en klimaneutral drift i 2050. For at nå tættere på den ambition har de tre ansatte i kantinen i de seneste uger snittet sig gennem bjerge af økologiske grøntsager, kål og rodfrugter, og efter mødet havde Anette Larsen gang i den hurtige køkkenkniv, da hun snitter ni kg champignon til svampestroganoff, som er den varme hovedret på dagens frokostbuffet. Da avisen kigger forbi, skærer hun fem kg auberginer i store tern og fordeler dem på fire bageplader, hvor de får et hurtigt skvat olie, inden de ryger i ovnen. »De skal grilles i 10 minutter. Det giver dem mere smag og konsistens, når de kommer i gryden,« siger Anette Larsen. Hun oplever, at arbejdet med smag og konsistens er kommet til at fylde mere, i takt med at kantinen har skåret ned på kødet, og hun fortæller, at det er nødvendigt både at grille og brassere mange grøntsager og riste dele af grøntsagerne af til topping for at få mest mulig smag og bid i de retter, som kantinen hver dag serverer for ca. 120 gæster. KUN EN DAG MED KØD Under pilotprojektet er der kun kød på menuen én dag om ugen, to dage er der fokus på bælgfrugter. Dag fire bliver der serveret fisk, mens æg eller andre proteinkilder er i centrum på ugens sidste dag. De varme retter bliver garneret med hjemmebagt brød, masser af grønt, spreads og salater. »Det er spændende at være med til at høste erfaringer om, hvordan vi kan reducere kødforbruget og blive ved med at have tilfredse kunder, men det vigtigste er stadig, at maden smager godt og ser godt ud,« pointerer den jyske kok, som af samme grund er bevidst om at bruge grøntsager i alle regnbuens farver. »Vi skal også vænne os til at bruge flere krydderier og skrue op for smagene, når vi tilsmager en ret, da det giver gæsterne en god mæthedsfornemmelse,« siger Anette Larsen,

Driften af Comwell Groups kantine skal være CO2-neutral i 2050, og det betyder nye arbejdsgange for de ansatte i kantinen i Agro Food Park 26, hvor souschef Anette Larsen (bagest) oplever at det tager lidt længere tid at lave en planterig menu, som lever op til de officielle kostråd.

er de færreste, som ønsker vindmøllerne placeret i baghaven, og hun er spændt på at se, om kantinegæsterne holder fast i deres grønne intentioner, når der bliver skåret i de animalske proteiner i deres kantinemad. »Vi har ikke sat konkrete mål på, hvor meget vi vil reducere CO2-udledningen under pilotprojektet, men det ville være fantastisk, hvis alle vores kunder i 2030 spiser mad efter de nye klimavenlige kostråd, som er et godt redskab for kantinerne,« siger Jenny Errild.

Dagens varme ret bliver altid portionsanrettet. Her er Anette Larsen i færd med at portionere svampestroganoff med grillede svampe og auberginer.

da hun gør midtvejsstatus over erfaringerne fra pilotprojektets to første uger, som har afdækket flere faglige udfordringer, som koncernens øvrige kantiner kan lære af. KLIMANEUTRAL I 2050 Compass Group er en verdensomspændende koncern med 500.000 ansatte, som arbejder med catering og rengøring. Ca. 2.500 ansatte arbejder under kantinekonceptet Food & Co i Danmark, hvor de er vigtige brikker i arbejdet med at reducere madens klimaaftryk. »Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver en lang rejse, så det nytter ikke noget, at vi tænker, at der er lang tid til at nå målet. Vi skal op på beatet nu,« siger kulinarisk udvikler Jenny Errild.

Hun er en del af det gastronomiske udviklingsteam på Compass Groups hovedkontor i Mikado House i København, hvor hun bl.a. arbejder med økologiomlægningen af kantinerne. Hun er også hovedarkitekten bag den grønne menuplan i den aarhusianske kantine, som har Det Økologiske Spisemærke i sølv. HVAD KAN VI SKRUE PÅ? »Det handler om, hvordan vi sammen med vores kunder kan blive klogere på fremtiden. Vi skal lære, hvilke parametre, vi kan skrue på i forhold til at mindske klimaudledningen,« siger Jenny Errild. Hun ved, at de fleste danskere ønsker at bidrage til en grønnere fremtid, men hun ved også, at det

BEHOV FOR UDDANNELSE Pilotprojektet er et endeligt opgør med fortidens bugnende frokostbuffeter, og der er meget fokus på årstidens råvarer. »Det kræver nytænkning, og vi laver flere forskellige portionsanretninger. Det betyder, at der er mange elementer, som vi skal anrette. Det tager længere tid at anrette, så vi har været nødt til at tilpasse menuen lidt for at kunne nå det hele,« siger, Anette Larsen, og fortsætter: »Vi var i forvejen kommet ret langt med at indføre planteproteiner i maden, så omvæltningen har ikke været så stor. Det går fint og vores gæster er glade, men de savner især ost og smør.« Anette Larsen er selv uddannet på Ansgar Hotel i Aarhus, i en tid hvor menuen stod på hakkebøf, karbonader og kalvesteg med ærter og gulerødder og opbagt sovs. Så for hende har de seneste år været en lang rejse mod nutidens langt grønnere kost, og

hun mener, at der er behov for mere efteruddannelse i landets kantiner SMAGER EGEN MEDICIN Jenny Errild erkender, at branchen lider af et uddannelsesmæssigt efterslæb, og koncernen håber, at testperioden på en måned er tid nok, til at både køkkenet og gæsterne kan vænne sig til forandringerne og finde ud af, at det måske slet ikke er så slemt. »De fleste i vores køkkener har fået en uddannelse, hvor der ikke var meget fokus på det grønne. Men heldigvis er der generelt kommet mere fokus på det grønne i restaurantbranchen, og det spreder sig til hele branchen,« siger Jenny Errild, som de kommende uger kommer til at smage sin egen medicin, når Compass Group gennemfører et lignende pilotprojekt på hovedkontoret i København. »Bagefter laver vi en gæstetilfredshedsundersøgelse, hvor vi håber, at gæsterne vil give deres uforbeholdne mening tilkende. Er der noget, som fungerer rigtig godt, kan vi integrere det i menuerne med det samme.« PÅ VEJ MED TRAPPEMODEL Hun skal snart deltage i et europæisk ’klimachef-kursus’, og efterfølgende være med til at stykke et relevant kursus sammen for køkkencheferne. »I 2024 skal vi sammen med en af vores kunder være med til at udvikle en trappemodel for, hvordan man over en to-årig periode går fra en meget kødrig kost til at følge de officielle kostråd,« siger Jenny Errild.


18

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. september 2023 nr. 689

Gasolin Grill har allerede blåstemplet de plantebaserede ’burgerbøffer’ fra den københavnske iværksættervirksomhed Matr Foods, som nu er klar til at teste potentialet i både Sverige og Tyskland. Foto: Matr Foods

Matr Foods vil til udlandet med et nyt bud på fremtidens mad Når direktør for Matr Foods Randi Wahlsten til november tager til økologimesse i Malmø, medbringer hun både et nyudviklet bud på fremtidens plantebaserede alternativ til kød og en stor portion optimisme. EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Økologisk havre, flækærter, lupiner, rødbeder og kartofler fra danske og svenske økologer, to krydderier og et skud japanske svampesporer. Det er de få ingredienser i et nyudviklet fermenteret planteprodukt, som skal give den københavnske iværksættervirksomhed Matr Foods succes i både ind- og udland. I spidsen for produktionen står direktør og medejer Randi Wahlsten, som har mange års erfaring fra den hjemlige fødevarebranche. Det er kun knap to år siden, at hun forlod en lederstilling hos Arla Foods for at stå i spidsen for den nyetablerede foodtech-virksomhed Matr Food, som drømmer om at udvikle sig til en større eksportvirksomhed. Sammen med en gruppe medinvestorer, som bl.a. tæller serieiværksætterne Claus Meyer og Rasmus Toft-Kehler og DTU-professor Morten Sommer, har hun været med til at fintune en ny fermenteringsteknologi, som gør det muligt at lave et økologisk alternativ til kød helt uden brug af kemi og tilsætningsstoffer. Produktet bliver solgt under brandet Matr og består af tre varianter, som kan erstatte henholdsvis færdigformede burgerbøffer, samt hakket og skært kød i mange forskellige retter. JAPANSK INSPIRERET Det københavnske selskab er dog langt fra alene på markedet. Gennem de seneste år har mange både store og små virksomheder i ind- og udland udviklet deres bud på plantebaserede kødalternativer. De fleste er konventionelle, og blandt forbrugerne er der meget delte meninger om smagen på de klimavenlige alternativer til kødet. Derfor ser Randi

Wahlsten et stort potentiale i Matr Foods fermenterede produkt, som hun betegner som en ny generation af plantemad. Opskriften er simpel og består af nordiske råvarer som havre, flækærter, lupiner, rødbeder og kartofler fra danske og svenske økologer plus krydderier og svampesporer til fermenteringen. »Vi har udviklet en japansk-inspireret svampefermentering, som i løbet af nogle dage forvandler korn, grøntsager og bælgfrugter til et produkt med en tekstur, som minder meget om kød, men har et meget lavere klimaaftryk,« siger Randi Wahlsten. Hun hæfter sig samtidig ved, at Matr hverken indeholder de fortyknings- og bindemidler, som de konventionelle producenter ofte bruger for at ramme den rigtige konsistens. »Vores produkter smager som en mellemting mellem grise- og oksekød med noter af svampe, som giver en grundsmag af umami i produkterne, der både kan bruges i en bolognese, i chili con carne og som topping,« siger Randi Wahlsten, som tror så meget på produktet, at Matr Foods allerede nu retter blikket mod udlandet. TROR PÅ SVERIGE OG TYSKLAND Hidtil har Matr Foods holdt til i et hjørne af en nedlagt fiskefabrik i København, men pladsen er ved at blive for trang. »Lige nu har vi en meget håndholdt produktion, som kræver meget manuelt arbejde, og hvis vi skal skalere produktionen, bliver vi nødt til at få flere investorer med og bygge en ny fabrik. Derfor glæder Randi Wahlsten sig også over, at der er andre, som tror så meget på konceptet, at de er klar til at investere i virksomheden og dens ca. 15 hel- og deltidsmedarbejdere. Matr Foods har netop fået en kapitaltilførsel på 10 mio. kr. fra virksomhedsfonden Bioinovation Institute, og er med i et GUDP-projekt på 15 mio. kr. sammen med DTU og flere andre partnere. »Pengene skal vi bruge til at udvikle tekniske løsninger, som gør det muligt at automatisere og skalere produktionen,« siger direktøren, som i første omgang har udset det svenske og det tyske marked som de mest

Ifølge Randi Wahlsten er deltagelsen på udenlandske økologimesser næste step for at teste produkternes potentiale og brande Matr Foods udenfor Danmark, hvor firmaet sigter mod både kunder i detail- og foodservicebranchen. Foto: Matr Foods

PRODUKTERNE • Fungi hakket • Fungi blok • Fungi bøf Ernæring pr. 100 g: • Fedt: 2,5 g • Kostfibre: 10,2 g • Protein: 6,5 g • Salt: 1,1 g • Klimaudledning pr. kg: 1,3 g CO2e pr. kg: Kilde: Matr Foods

Hvis de udenlandske messer viser, at der er et større marked for de fermenterede produkter fra Matr Foods, bliver det formentlig nødvendigt med en ny investeringsrunde for at rejse penge til en ny fabrik. Foto: Matr Foods

oplagte mål for Matr Foods indtog på eksportmarkedet. Det skyldes dels, at begge lande ligger tæt på Danmark, så det vil være muligt at levere detailprodukter på køl til de udenlandske dagligvarekæder, dels at det plantebaserede marked i begge lande er er mere veludviklet end det danske, og Randi Wahlsten håber at få gode kontakter med hjem fra Matr Foods stand på Malmø-messen Nordic Organic Food Fair, som afvikles fra november. Når hun skal overbevise indkøberne om potentialet i de fermenterede produkter, kan hun bl.a. referere til positive tilbagemeldinger fra flere kantinekøkkener, som har testet produkterne fra Matr Foods. Det samme har sushi-kæden Sticks & Sushi, mens den økologiske burgerkæde Gasolin Grill er blevet så glad for de plantebaserede planteburgere fra Nordhavnen, at de er kommet i fast sortiment, som et tilbud til det voksende antal kunder, som ikke ønsker kød i deres burger.


MAD & MARKED

29. september 2023 nr. 689

ØKOLOGISK LANDBRUG

19

Det svenske marked ligner et oplagt mål for danske alternativer til animalske fødevarer En markedsanalyse fra Ecovia Intelligence peger på, at økologiske producenter af plantebaserede varer bør rette blikket mod Sverige. EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

En ny markedsundersøgelse peger på, at salget af plantebaserede økologiske alternativer til kød vil vokse i Sverige i de kommende år. Den positive udvikling på Danmarks næstvigtigste eksportmarked er godt nyt for de mange danske fødevareproducenter, som de seneste år har udviklet økologiske alternativer til både kød- og mejerivarer. Ifølge Dennis Hvam, international chef for eksport i Økologisk Landsforening (ØL), giver det derfor god mening, når flere af dem udstiller på den danske fællesstand under Nordic Organic Food Fair, som afvikles 15.16. november i Malmø. For at give udstillerne det bedst mulige afsæt til rejsen mod nye danske eksporteventyr har ØL hyret Ecovia Intelligence til at indsamle markedsdata for det plantebaserede fødevaresalg i både Polen og Sverige. Mens Polen er et meget umodent marked, viser salgstallene i Sverige vækst for fødevarer, der både er plantebaserede og økologiske. Så selvom Sverige er ramt af de samme inflationsbetingede tendenser som resten af Europa, ligner det svenske marked

et oplagt mål for danske eksportvirksomheder, lyder vurderingen fra Dennis Hvam. »I 2022 og 2023 er der sat en midlertidig prop i udviklingen af et marked, som stadig er i sin spæde start. Men der er ingen tvivl om, at svenske forbrugere er blandt de i Europa, som kommer til at skrue helt op for bæredygtigheds- og klimafokus i fremtiden,« forklarer Dennis Hvam i foreningens analyse af det svenske marked for plantebaserede alternativer til kød- og mejeriprodukter. SALG RUNDER 138 MIO. KR. Den positive vurdering er ikke kun baseret på analysen fra Ecovia Intelligence, som forventer, at det svenske detailsalg af plantebaserede fødevarer fra 2024 og frem til 2028 vil opleve årlige vækstrater på 2,5-3,4 pct. Det betyder, at salget i 2028 vil runde 138 mio. kr. Dennis Hvams vurdering af eksportpotentialet er desuden baseret på en undersøgelse af de grønne forbrugere i Sverige, som Økologisk Landsforening har lavet sammen med Plantebaseret Videnscenter. Den viser, at et flertal af de svenske forbrugere både ønsker at købe mere økologi og flere plantebaserede fødevarer. »Der er altså et stort potentiale i at få koblet økologien bedre til det plantebaserede sortiment i Sverige. De svenske forbrugere, som køber plantebaserede fødevarer, går op i dyrevelfærd, biodiversitet og mange andre elementer som økologien jo er rundet af,« siger Dennis Hvam. Ca. 65 pct. af de plantebaserede

Der er allerede mange plantebaserede alternativer til kød- og mejeriprodukter i de svenske dagligvarebutikker, men få af dem er økologiske, og det kan give en åbning for danske producenter, vurderer Økologisk Landsforening. Foto: Rita Ramona Høgh fødevarer sælges i supermarkeds- og discountkæderne, hvor de ledende brands er Oatly, Alpro, Valio, Violife, Fazer og Naturli’. Det forventes, at der introduceres nye plantebaserede produkter i nærmeste fremtid, hvilket vil skabe yderligere vækst i de plantebaserede kategorier. Special- og helsekostbutikkerne tegner sig for 20 pct. af det samlede

salg, men der forventes ikke vækst i disse kanaler. VIP-TUR FOR INDKØBERE Catering og foodservicekanalerne står for omkring 15 pct. af det plantebaserede salg i Sverige, hvor de offentlige køkkener har en økologiprocent på 37 pct. mod den danske på 28 pct. Derfor er det svenske

foodservicemarkedet også særdeles interessant for danske producenter, vurderer Dennis Hvam. Af samme grund har Økologisk Landsforening og Organic Sweden i år i samarbejde med NOFF arrangeret gratis VIP-ture for indkøbere fra foodservicebrancen i de to lande. Læs mere på økonu.dk

Eko-september gøder jorden for dansk eksport til Sverige I år er det femte gang, at fire grønne organisationer i samarbejde med svensk dagligvarehandel gennemfører en månedslang økologikampagne, som skal få svenskerne til at købe mere økologi. EKSPORT

AF JAKOB BRANDT

Til november er messecentret i Malmø vært for økologimessen Nordic Organic Food Fair, og det ligner en optimal optakt til Nordens største økologimesse, når en gruppe grønne organisationer i samarbejde med de svenske dagligvarekæder og svenske

økologer for femte år i træk gennemfører økologi-kampagnen ’Eko-september.’ Det mener Dennis Hvam, international chef for eksport i Økologisk Landsforening: »Kampagnen viser, at der er en bredt forankret vilje til at få økologien højere på dagsordenen i svensk detailhandel. Den sender samtidig et positivt signal til de danske producenter, som ønsker at bevæge sig ind på det svenske marked, som i forvejen er Danmarks næststørste eksportmarked for økologi,« siger Dennis Hvam. Han er snart i mål med at fylde holdkortet til Malmø-messen, hvor der er afsat plads til 20 udstillere på den danske fællesstand, og han glæder sig over, at det efterhånden er blevet en fast tradition, at økologien

bliver sat på dagsordenen i Sverige via en bred kampagne i hele september. ØKOLOGI VIA ALLE KANALER Kampagnen fokuser primært på at formidle fordelene ved at vælge økologiske produkter, og selv om de svenske forbrugere foretrækker lokale varer, sender danske producenter årligt økologiske varer over Øresund for knap en halv mia. kr. I løbet af september bliver økologien bl.a. markedsført via sociale medier, skiltning i butikkerne og forskellige events over hele Sverige. Og alle, der ønsker at booste salget og udbrede viden om økologiske og Kravmærkede fødevarer, er velkomne til at deltage, oplyser arrangørerne. »I år har vi bygget videre på kampagnen med nye budskaber og nyt kampagne-materiale, der fremhæver

fordelene ved at vælge økologi. Alt materiale er frit tilgængeligt til download og brug. Jo flere, der deltager i kampagner på samme tid - jo større mulighed har vi for at nå ud til kunder og forbrugere i hele landet,« siger Charlotte Bladh André, adm. direktør i Organic Sweden, som bl.a. arbejder for at omlægge 25 pct. af det svenske landbrugsareal til økologi og gøre 60 pct. af maden i de offentlige køkkener økologisk, mens målet for detailsalget hedder en øko-andel på 20 pct. Der er stadig godt stykke vej til de mål, og derfor vurderer Dennis Hvam, at svenskerne kan få behov for flere danske varer i fremtiden. ØKOLOGER ÅBNER GÅRDENE Som led i kampagnen vil en lang række økologiske landmænd åbne deres gårde og vise forbrugerne,

hvorfor den økologiske driftsform er et vigtigt redskab til at løse mange af de store udfordringer, som hele vores fødevaresystem står over for i dag. Hemköp er en af de svenske kæder, som deltager i kampagnen, hvor medlemmerne af kædens kundeklub får fordoblet deres point-høst, når de køber økologiske og Krav-mærkede varer. Malene Jensen fra Økologisk Landsforenings foodserviceteam er netop kommet hjem fra en inspirationstur til Stockholm, og hun er begejstret for den svenske septemberoffensiv for økologi. »Det er fantastisk, hvordan de har formået at få opbakning fra hele værdikæden bag økologien,« siger Malene Jensen, som sammen med Dennis Hvam ser spændende muligheder for at lave en lignende kampagne i Danmark.


20

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. september 2023 nr. 689

Lone Hedegaard takker vejrguderne for deres hjælp til årets høstmarked Det kunne ses på besøgstallet, at Lone Hedegaard var i hård konkurrence med andre store arrangementer, da hun holdt årets Økologisk Høstmarked på Gothenborg ved Them. Alligevel kom der omtrent 2.000 gæster, og hun giver det gode vejr en del af æren.

Hvis man åbner sin gård for andre, skal man altså have ryddet op. LONE HEDEGAARD, INDEHAVER AF GOTHENBORG

HØSTMARKED 2023

TEKST OG FOTOS AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Gitte Nielsen sidder bag sit barnebarn Erik, som med sammenfoldede hænder holder en to dage gammel kylling, der lader til at være faldet i søvn. »Se, der er mange derhenne,« siger han til sin bedstemor og ser ned på den lille flok af kyllinger, som omkranset af halmballer løber mere eller mindre forvirrede rundt under varmelampen og omkring foderskålen, mens de pipper om kap. Vi er til Økologisk Høstmarked på Gothenborg i Them. Gitte Nielsen har besøgt høstmarkedet på gården de seneste tre-fire år med sin datter, og nu er det så barnebarnets tur til at få en oplevelse i de økologiske rammer. »Det er et godt arrangement, og vi vil gerne støtte det økologiske så vidt muligt,« siger Gitte Nielsen, som ser på arrangementet med nye øjne, fordi hun netop har sit barnebarn med i år. Han har både fået pandekager, kravlet på halmballer og hoppet på trampolin. »Det er godt for børnene, for her er mange aktiviteter – for eksempel at kigge på sådan nogle små kyllinger,« siger hun og griner. FRISKE ÆG OG KALKUNER Uden for hytten, hvor kyllingerne bliver ved med at trække nye grupper af børn til, spreder en duft af røg og snobrød sig. På en madras ved siden af får en gæst undervisning i yoga, og i baggrunden kan man høre folkemusikken fra musikerne i trioen Snuptaw, der spiller op hele dagen. Aktiviteterne er godt fordelt rundt om på gården: På det første areal, man ser, når man kører ind på gårdspladsen, kan man få ture med den

Gitte Nielsen har været til høstmarked på Gothenborg i flere år - denne gang er hun af sted med sit barnebarn Erik.

Miaja Veilberg var af sted med sin baby, sin fireårige datter Mona og sin mor.

gamle traktor ’Putte’. ½Der serveres pandekager, man kan købe friske æg, gå en tur i drivhuset eller se skovgrisene og kalkunerne. Fireårige Mona er ved at få en tur på traktoren, mens hendes mormor og hendes mor Miaja Veilberg venter med sin sovende baby i en sele på maven. »Vi er her, både fordi det er vildt dejligt vejr og skønt at have sine børn med, og så det med at komme tættere på naturen og landbrug og se, hvordan dyrene faktisk ser ud, hvordan tingene bliver dyrket, og hvordan kyllingerne rigtigt ser ud, før man spiser dem,« siger Miaja Veilberg, som tilføjer, at det betyder meget for familien, at det er en økologisk gård. »Vi køber meget økologi. Både for miljøet og ens egen krop – især når man har små børn – hvad angår giftstoffer og så selvfølgelig dyrevelfærden. Det er hele vejen rundt, at det betyder noget.« Der har kun været åbent på gården i en times tid, men de har allerede nået at klappe de små kyllinger, gået tur i drivhuset og set på skovgrisene, der leger under træernes skygge. Planerne for resten af eftermiddagen er bare, at de skal nå »så meget som muligt« af de mange aktiviteter, de kan, inden pladsen lukker. »Nu skal vi have pandekager,« siger hun, og i et pudsigt sammentræf

kommer datteren Mona straks efter hen til sin mor og siger hej. LEGESYGE GRISE Går man bag om pandekageboden og hen ad stien mellem træerne, ser man gårdens skovgrise løbe rundt om hinanden og skubbe hovederne drillende mod hinanden. Det ser næsten ud, som om de slås, men pludselig lægger den ene sig ned, mens den

anden begynder at nusse den med trynen. Her er ingen farebøjler eller spaltegulve – i stedet er der jord, træer og masser af plads til at løbe rundt. Fortsætter man gennem det lille skovområde, kommer man hen til endnu flere aktiviteter: Her kan børnene blive malet i ansigtet, der er trampoliner, bordtennis, bobspil, halmballer at kravle på og frokostservering. I en stor lade er der stillet flere boder op med forskellige slags kunsthåndværk og ved ladens indgang står Snuptaw og spiller den folkemusik, der kan høres over det meste af gårdspladsen. »Vi har brugt mange timer på at sætte det op og gøre klar. Hele ugen har vores 13 ansatte forberedt det, og vi fik hjælp fra 30 frivillige både

lørdag og søndag,« siger Lone Hedegaard, der ejer Gothenborg med sin mand Lars. Deres gård er en af i alt 40 gårde landet over, som afholder årets økologiske høstmarked. Går man som økolog og overvejer at åbne sin gård for næste års høstmarked, har Lone Hedegaard et klart råd: »Man skal stille an med det, som man magter – er der noget, man ikke

Der var pandekager for en 20’er stykket, og allerede kort efter åbningen var der kø til dem.


MAD & MARKED

29. september 2023 nr. 689

ØKOLOGISK LANDBRUG

21

I år afholdt 40 økologiske gårde høstmarked. Gothenborg i Them har med kun få undtagelser afholdt høstmarked hvert år siden slutningen af 1990’erne.

føler, at man orker, skal man bare lade være med at gøre det. Man skal kun gøre det, hvis man har overskud til det. Og så skal man rydde op på gården, så der er pænt. Hvis man åbner sin gård for andre, skal man altså have ryddet op.« FÆRRE GÆSTER END VENTET Med kun to års undtagelse har de holdt høstmarked på gården siden

slutningen af 1990’erne, og det har været et trækplaster for flere tusinde mennesker i en del af årene. I år havde hun forventet ca. 1.500 gæster per dag, men på basis af en grov optælling vurderer hun, at der kom knap 1.000 hver dag, og det skuffer hende lidt. »Vi er i hård konkurrence med Outdoor-festivalen i Silkeborg og Food Festival i Aarhus, som afholdes sam-

Både børn og voksne kunne få en traktortur rundt om en sø og ind i et lille skovområde på bedriften.

me weekend. Nu havde vi heldigvis godt vejr, så det kommer til at hænge sammen økonomisk, men havde det stået ned i stænger, var vi blevet ramt noget hårdere,« siger Lone Hedegaard, som ikke vil afvise, at konkurrencen fra de andre arrangementer får hende til at overveje fremtiden for høstmarkedet på Gothenborg. Malene Jensen, projektleder for Økologisk Høstmarked i Økologisk

Landsforening, håber dog, at Gothenborg fortsætter som vært mange år endnu og glæder sig over en generelt stor opbakning til arrangementet, der havde værtsgårde i både Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm. I år var der tilmed fire værtsgårde flere end sidste år. »Det gik rigtig godt i år, og vi var heldige med vejret. Høstmarkedet er altid en strålende mulighed for

at vise folk, hvordan den økologiske produktion ser ud, og det er et vigtigt led i at få udbredt kendskabet til økologien og dens principper, så vi håber, at så mange som muligt vil bakke op om det – både de økologiske landmænd og forbrugere,« siger Malene Jensen. Økologisk Landsforening arrangerer Økologisk Høstmarked med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Man kunne nyde mad og drikke flere steder på gården - her med udsigt på den ene side til kalkunerne og en sø på den anden side.


22

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. september 2023 nr. 689

Svensk gymansium går foran med økologi og bæredygtighed Duften af gamle madpakker er et ukendt begreb i undervisningslokalerne på Stockholms største gymnasium, hvor gratis vegetarisk kantinemad med 80 pct. økologi er med til at sikre det nødvendige brændstof til elevernes hjerner.

På Anna Wittlock gymnasiet kan eleverne spise alt det vegetariske mad, som de har lyst til, og skolen, som allerede har vundet flere priser er i år indstillet til prisen som den mest bæredygtige, offentlige kantine i Sverige. Foto: Mie Hegnar

SKOLEMAD

AF JAKOB BRANDT

De svenske grundskoler har gennem mange år været langt foran folkeskolen i Danmark, når det gælder økologisk skolemad, mens det i Sverige er op til de enkelte gymnasier, om de ønsker at benytte den svenske stats tilskud til en madordning, der sikrer eleverne gratis skolemad. I den svenske hovedstad har Anna Wittlock gymnasiet, som ligger på Kungsholmen, taget skridtet videre ved ikke bare at servere gratis skolemad. For at mindske klimaudledningen og ruste eleverne til en fremtid, hvor kødet kommer til at spille en mindre fremtrædende rolle i kosten, serverer gymnasiet udelukkende vegetarisk mad, og 80 pct. af råvarerne er økologiske. Den kostpolitik er en af grundene til, at skolen, der tog de første elever ind i 2018, allerede har vundet flere priser for sin selvvalgte rolle som bæredygtigt fyrtårn blandt de sven-

ske gymnasieskoler. I år er gymnasiet indstillet til prisen som den mest bæredygtige offentlige kantine. TRE TIMERS FRA MADBAR Foodserviceafdelingen i Økologisk Landsforening har besøgt det svenske gymnasium i forbindelse med en inspirationstur til Stockholm, og

Malene Jensen, som gennem flere år har arbejdet med omlægning af danske efterskolekøkkener, beskriver det som en ret overvældende oplevelse at besøge Anna Wittlock, når man kommer fra et land, hvor gratis skolemad er et næsten ukendt begreb. Hver dag mellem kl. 11 og 14 kan de 2.500 gymnasieelever besøge en

af kantinens to madstationer. Her kan de i hele kantinens åbningstid spise så meget, som de vil, af tre vegetarretter. Hvis ikke eleverne spiser i deres klasselokale, kan de fordele sig ud i skolens fem spisesale, som har hver sin stemning. »I en spisesal bliver der spillet højt hip-hop-musik. Det er den mest populære. I en anden står et flygel, så eleverne selv kan sørge for taffelmusikken, mens der skal være helt stille i en tredje spisesal,« fortæller Malene Jensen. Hun håber, at de svenske erfaringer kan bruges i Danmark og minder om, at flere studier peger på, at skole­ elever har en bedre indlæringsevne, når der er ’sund mad på tanken’. Men det er ikke den eneste grund til, at Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, er varm fortaler for dansk skolemad. »Jeg drømmer om økologisk skolemad i både folkeskolen og gymnasierne på grund af de mange positive effekter, og det vil samtidig betyde, at vi kan få omlagt flere ha landbrugsjord til økologi,« siger hun.

Flere firmaer dropper grøntsagskasserne I uge 38 stoppede både Eat Grim og Den Grønne Asparges med at levere grøntsagskasser direkte til danskernes køkkendør. GRØNTSAGER

AF JAKOB BRANDT

Efter en kort opblomstring under coronakrisen er leverandørerne af måltids- og grøntsagskasser kommet i modvind, og det seneste år har efterhånden udviklet sig til noget af et udskilningsløb for de danske kasseordninger. Alene i uge 38 har to producenter meddelt, at de stopper med at levere grøntsagskasser til danskerne. Det

betyder, at både kunderne hos Eat Grim og Den Grønne Asparges må kigge sig om efter nye leverandører af grøntsagskasser. Begge virksomheder oplyser, at voksende udgifter og den seneste tids høje inflation er hovedårsagen til, at virksomhederne ikke længere kan få økonomien til at hænge sammen. ET HÅRDT ÅR Flere danske selskaber led samme skæbne i 2022, hvor den internationalt satsende måltidskasse-virksomhed Simple Feast gik konkurs og efterlod en stor gæld. Det samme skete for Freshland, hvis ejere flyttede aktiviteterne til Portugal, hvorfra de driver brandet videre i et nyt selskab. I begyndelsen af indeværende år lukkede Kokkens Hverdagsmad, mens den danske måltidskassepio-

ner Aarstiderne leverede et årsregnskab for 2022 med et historisk stort minus på 35,4 mio. kr., så det er næppe forkert at tale om et marked, der er i knæ. IKKE FLERE GRØNNE ASPARGES Mens Den Grønne Asparges lukker helt, fortsætter Eat Grim driften og kampen mod madspild ved at fokusere på andre produkter end frugtog grøntkasser, oplyser medstifter og direktør Petra Kaukua. Hun fortæller til FødevareWatch, at alle ejerne står bag beslutningen om at lukke for grøntsagskasserne og fokusere virksomhedens kræfter andetsteds. »Mens vi lukker forretningen ned, evaluerer vi fortsat nye muligheder og forbliver åbne for at realisere vores vision i et andet format. Dette er

også en invitation til mulige fremtidige forretningspartnere: Ræk ud, hvis du er interesseret i at føre Eat Grim videre ud ad nye veje i kampen mod madspild,« lyder opfordringen fra medstifteren i Eat Grim. Efter 10 år som leverandør af måltidskasser fra Den Grønne Asparges har Aarhus-parret Pia Foged og Tom Jensen også pakket deres sidste grøntkasse. »Kriserne og ubalancer i forsyningskæderne har presset os max. Vi har klaret os igennem takket være en fantastisk flok dedikerede ansatte, som vi vil takke for at møde udfordringerne med godt humør og oprejst pande. Vi kan bare ikke få det til at hænge sammen mere uden at skulle gå på kompromis med kvalitet og indhold,« skriver parret på virksomhedens hjemmeside.

KØKKENPRISEN GÅR TIL PLEJEHJEM

FOODSERVICE: De ansatte i køkkenet på Bispebjerghjemmet i København NV har netop vunder Køkkenprisen 2023 for deres ekstraordinære indsats for at integrere bæredygtighed og økologi i det daglige arbejde. Plejehjemmet med 90 beboere har Det Økologiske Spisemærke i guld, og er den fjerde modtager af Køkkenprisen, som uddeles af Landbrug & Fødevarer. /jb Læs mere på økonu.dk

FLERE DANSKERE LAVER MAD UDEN KØD MERE GRØNT: Grønne versioner af lasagne, tortillas og bolognese hitter hos et voksende antal danskere, som er blevet bedre og flittigere til at lave vegetarretter. Seks ud af ti mener samtidig, at de vegetariske retterne smager enten bedre eller lige så godt som i den traditionelle version. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Arla har lavet. /jb Læs mere på økonu.dk

ØKOLOGISEKTIONEN I L&F HOLDER ÅRSMØDE ÅRSMØDE: Landbrug og Fødevarers Økologisektion holder årsmøde den 26. oktober på Hansenberg i Kolding. Temaet for årsmødet er ’Økologi og den grønne omstilling.’ I temadebatter sætter økologisektionen fokus på ’Mere natur og biodiversitet i agerlandet’ og ’Fossilfrit økologisk landbrug’. /jb

ADVOKATER VINDER KANTINEPRISEN 2023 FOODSERVICE: Kantinen i advokatfirmaet Gorrissen Federspiels hovedkontor i København modtog Kantineprisen 2023, som blev uddelt af L&F i forbindelse med Fødevaredagen på Hindsgavl Slot. I begrundelsen for valget lagde juryen især vægt på, at køkkenchef Stefan Hansen og hans team udmærker sig ved at have et ekstraordinært fokus på bæredygtighed, økologi og gode smagsoplevelser. /jb Læs mere på økonu.dk

COOP ÅBNER FØRSTE BRUGSEN-BUTIKKER DETAILHANDEL: Dagligvarekoncernen Coop åbnede 22. september de tre første butikker i den nye landsdækkende dagligvarekæde Brugsen, som efter planen skal have 300 butikker. De tre butikker er indrettet i tidligere Irma-butikker, men ellers er det planen at både Superbrugser og Kvikly-butikker skal ind under det nye kædekoncept, hvor der ifølge Coop bliver plads til masser af økologiske varer. /jb

UDSTILLINGSVINDUE FOR EKSPORT-VARER EKSPORT: Økologisk Landsforening har udviklet et nyt udstillingsvindue, hvor danske producenter af økologiske fødevarer selv kan uploade billeder af deres produkter. Den nye platform skal gøre det nemmere for udenlandske indkøbere at finde frem til danske, eksportklare producenter af økologiske føde- og drikkevarer. /jb


ANNONCER

29. september 2023 nr. 689

KALENDER

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

HØRKRAM-MESSE Tid: 4.-5. oktober, kl. 10-17 Sted: Messe C, Fredericia, 7000 Fredericia Arrangør: Økologisk Landsforening NYE DYRKNINGSMULIGHEDER MED GRÆSPROTEIN OG BIOGAS Tid: 24. oktober, kl. 19.00-21.30 Sted: Velas, Trigevej 20, 8382 Hinnerup Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark m.fl. Tilmelding: Senest 16/10: Thomas Vang Jørgensen, tvj@ oerd.dk, tlf 40 30 36 27, eller Linda Sølbech Kristensen, lkr@oerd.dk, tlf. 76 60 24 61.

Næste nummer: Udkommer 3. november

Annoncedeadline 25. oktober

Ultimo november:

Årsbrev fra Økologisk Landsforening

22. december

13. december

Nr. 690 691

KICK-OFF-MØDE OM NORDIC ORGANIC FOOD FAIR 2023 - FOR UDSTILLERE Tid: 25. oktober, kl. 10-14 Sted: Vesterbrogade 4, 1620 København Arrangør: Organic Denmark

Se oplysninger om annoncering på økonu.dk/annoncer

ØKOLOGI, ENERGI OG BIOGAS Tid: 25. oktober, kl. 18-22 Sted: Hotel Amerika, Amerikavej, 9500 Hobro Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark m.fl. Tilmelding: Senest 16/10: Thomas Vang Jørgensen, tvj@oerd.dk, tlf 40 30 36 27, eller Linda Sølbech Kristensen,lkr@oerd.dk, tlf. 76 60 24 61.

Overvejer du at dyrke biodynamisk? Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65. STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

23

KORT & GODT

SALGSFREMSTØD I POLEN Tid: 3.-4. oktober Sted: Warszawa Arrangør: Økologisk Landsforening Pris: For medlemmer af Økologisk Landsforening: 7.495 kr. ekskl. moms. For ikke medlemmer: 9.995 kr. ekskl. moms.

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2023

ØKOLOGISK LANDBRUG

AFSLUTNING PÅ ELITEAFGRÆSNING 2023 Tid og sted: 1. november, kl. 10.00 - ca. 13.30 i Årre: Rudholmvej 24, 6818 Årre, 2. november i Randers, kl. 10.00 - ca. 13.30: Krogsagervej 1, 8960 Randers. Arrangør: ØkologiRådgivning Danmark Pris: 350 kr. Tilmeld senest 27/10 til lkr@oerd.dk eller 76 60 24 61

En tekst på højst 20 ord koster kun 250 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 500 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk

ØKOLOGIENS SVAR PÅ PARIS-AFTALEN Økologisk Landsforenings politik for fremtidens landbrug er ambitiøs. Når det kommer til, hvordan landbruget skal reducere CO2-udledningen, fremme biodiversiteten og øge sundheden for dyr og mennesker, er svaret økologi. Økologisk landbrug spiller en afgørende rolle for at få vores klima og natur tilbage i balance, men det kræver store strukturelle ændringer, i forhold til hvordan dansk landbrug anno 2023 ser ud. Økologisk Landsforening inviterer derfor alle landmandsmedlemmer til webinar om fremtidens landbrug den 30. oktober fra 15.30-17.00. Du tilmelder dig via www.okologi.dk. Webinaret er gratis.

Økoskilte i smedejern

GODT NYT OM BIODYNAMISK VEJL. HANDELSPRIS FOR ØKOLOGISKE KALVE TIL KØDPRODUKTION

Stor malkerace x kødkvæg (3 mdr. 110 kg.) Fradrag

Pris

Kg-reg. kr/kg

3.297

15

Kr. pr. dyr

Jersey x kødkvæg

-400

Malkerace, stor

-500

Jersey, ren (3 mdr., 80 kg.)

-1.000

Kvier til kødproduktion

-350

Prisen er inkl. studning og afhorning Kilde: Kød- og Naturgræsserudvalget og Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening

• Ny podcast om ’Karl Hennings vitale jord’. • Underskriftsindsamling for ’Nej til nye GMO’er uden mærkning’. • Fagligt erfa-møde om biodynamiske og andre regenerative metoder. • Gratis omlægningstjek om biodynamisk dyrkning. • Korte film om jordens mikroliv.

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Gadeskilt med metal Ø-mærke

Læs mere på www.biodynamisk.dk

89 49 59 21 surrow.dk


29. SEPTEMBER 2023 | NR. 689 | 44. ÅRGANG

Vejret giver risiko for græsforgiftning Sommeren er overstået, og efteråret nærmer sig, selv om man i skrivende stund ikke kan fornemme efteråret. Temperaturen denne septembermorgen var 18 grader. Det er helt sommeragtigt, men du kan helt sikkert regne med, at det bliver koldere og måske koldt i efteråret.

FAGLIGT TALT

AF HANS LUND, KVÆGRÅDGIVER ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Det er ikke kun malkekøerne, der kan få græstetani, det kan også ramme ammekøerne.

Koldt vejr og gode kraftige græsmarker kan i nogle tilfælde en være en uheldig kombination. Det kraftige græs har ofte et lavt

indhold af magnesium. Lavt magnesium kan give udfordringer i form af græsforgiftning. En medvirkende/ udløsende faktor er koldt vejr. Symptomerne på græsforgiftning er lidt afhængige af, hvor alvorligt problemet har nået at blive. Køerne bliver stjernekiggere, det vil sige, de lægger sig ned og stirrer op i himlen på grund af voldsomme muskelkramper. Inden det er så galt, kan de have en stiv gang med ukoordineret bevægelse.

Suppler med 50 gram magnesiumoxyd med en høj opløselighed per ko i fuldfoderet på stald. Ekstra natriumbikarbonat (150–200 gram) kan lige nu kan også være med til at stabilisere vommen ved foderskift til frisk græs. Det er ikke kun malkekøerne, der kan få græstetani, det kan også ramme ammekøerne. Vær derfor opmærksom på symptomerne, når vejret skifter til ”efterårsvejr”, og du har kraftige græsmarker.

ANNONCE

Vær med til at sikre økologiens stærke position indenfor udviklingen af plantebaserede fødevarer

DAGSBILLET: 95 KR. MEDLEMMER: 75 KR. BØRN U/14: GRATIS

Kom med til Danmarks plantebaserede messe. Her kan du sælge og teste dine

STØT VORES ARBEJDE

økologiske, veganske produkter.

Én gratis dagsbillet (værdi 95 kr.),

Vi forventer over 4.000 besøgende,

når du opretter medlemskab hos

både private og professionelle.

Dansk Vegetarisk Forening

Book din stadeplads nu : Fra 3.250 kr.

PROGRAM, BILLETTER OG MEDLEMSKAB : PLANTFOODFESTIVAL.DK Messen er støttet af Fonden for økologisk landbrug , Organic Plant Protein og Naturli’. Mediepartner: Politiken.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.