Økologisk Landbrug, 29. april 2022, nr. 675 by Økologisk Landsforening

29. APRIL 2022 | NR. 675 | 42. ÅRGANG

Resultaterne taler for sig selv I 2019 lå kalvedødeligheden på 22 pct. på Kristensen Øko ApS. Nu er den på 1,5 pct. I samme periode er andelen af dødfødte kalve næsten halveret. Det er nogle af de velfærdsmæssige resultater af en intensiv indsats, som driftsleder Jane Blaabjerg har været med til at igangsætte. Tema om dyrevelfærd, side 4-11

ØKOLOGISK LANDBRUG

MENNESKER & MENINGER

29. april 2022 nr. 675

Et friere liv er et rigere liv

LEDER

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Velkommen til dit nye eksemplar af Økologisk Landsforenings avis Økologisk Landbrug. Den opmærksomme læser vil måske bemærke, at denne side ser anderledes ud end normalt. Det skyldes, at vi forsøger at gøre tingene lidt anderledes: Fremover vil avisen have en klassisk leder, som man kender den fra øvrige medier; en plads, hvor avisens redaktion kom-

mer til orde for enten at slå et tema an, forklare en journalistisk prioritering, præsentere en af avisens artikler eller italesætte en problemstilling. Forpersonen for Økologisk Landsforening vil stadig få taletid på denne side, men rammerne er lidt anderledes, for det vil i højere grad være budskaber, der retter sig mod foreningen og dens medlemmer, og den behøver ikke nødvendigvis at forholde sig til konkret indhold i avisen. Indholdet i dette nummer er i høj grad præget af vores tema om dyrevelfærd, og her har økologien - trods princippet om høj dyrevelfærd - sit at slås med. Velfærdsproblemer som eksempelvis brystbensbrud hos fjerkræ, det evige dilemma om tidlig adskillelse af ko og kalv, for høj dødelighed blandt pattegrise og forekomsten af

halebid er både synd for dyrene og kan give en åbning til andre aktører, der ikke vægter de økologiske principper særlig højt, men forstår at tale ind i noget, som forbrugerne ønsker løsninger på. En nylig forbrugerundersøgelse fra USA viser, at enkelte budskaber på emballagen, såsom at dyret er opvokset uden brug af antibiotika eller »GMO-fri« påvirker indkøbet mere, end når der kun er et økologisk mærke på. Måske vil forbrugeren foretrække skrabeæg uden eller med garanteret lav forekomst af brystbensbrud (hvis det en dag kan lade sig gøre) frem for de økologiske? Og måske vil de i stigende grad vælge plantedrikken, fordi de ikke kan forlige sig med kalvedødeligheden og tidlig adskillelse af ko og kalv? Men hvordan får man så bedst løst disse udfordringer, så man både holder dyrevelfærden på et højt niveau

- og konstant søger at øge den yderligere? Vidensdeling er i hvert fald et godt sted at starte, og er der noget, medier som Økologisk Landbrug kan, er det at dele viden; både om de problemer, som eksisterer, og hvordan de kan løses. En af vores temaartikler handler om, hvordan øget kalvetrivsel hos Kristensen Øko ApS har været med til at nedbringe dødeligheden og sygdomsforekomsten markant, og den viser med al tydelighed, hvordan investeringer kan betale sig - både til gavn for dyrene, bedriftens medarbejdere og økonomien. For det kan godt være, at det koster lidt på den korte bane at arbejde for højere dyrevelfærd, men når det så lykkes, betaler det sig selv tilbage på flere parametre, og man står stærkere, når konkurrencen spidser til.

Ser man udelukkende på det økonomiske, er det svært at forestille sig, at bedriften havde klaret den meget længere med en kalvedødelighed på 22 pct. som i 2019. Og tager vi de økonomiske briller af, skylder vi under alle omstændigheder dyrene de bedst mulige betingelser for et godt liv. I samme forbindelse ser vi i dette nummer også på, hvilken betydning det har for dyrenes velfærd, at de lever et mere naturligt liv ved at komme ud under åben himmel. For det er ikke bare en naiv, smuk tanke, når økologien taler om naturlighed for dyrene; forskningen viser, at flere behov hos dyrene bliver tilgodeset, når de har mulighed for at komme ud, så når kritikere peger på de risici, der følger med udelivet, kan man omvendt konstatere, at et friere liv også er et rigere liv.

Et fælles opgør med fødevarekulturen er på himmelflugt, og forbrugerne krymper sig og holder på pungen ved udsigten til de stigende priser på deres fødevarer.

FORPERSONENS ORD

AF LOUISE KØSTER

Hver dag står vores økologiske producenter op og går ud og gør deres bedste. Det gør de med det mål at lave mad til deres medmennesker. Hvad enten det er direkte eller indirekte mad, så er de økologiske principper deres ledestjerne. Lige nu raser krigen i Ukraine, der er mangel på hænder i mark og stald, energi- og foderpriserne

UDGIVER Økologisk Landsforening Agro Food Park 15 8200 Århus Tlf. 8732 2700 www.økologi.dk UDKOMMER 10 udgivelser årligt Oplag 2.600 ISSN 2596-8181

I dele af fødevareproduktionen og fødevarebranchen føler man sig nødsaget til, i en tid som denne, at gå på kompromis. Med kvalitet, med pris, med bæredygtighed og måske med dyrevelfærd. Kyllingerne skal vokse hurtigere, og æggene skal være billigere. Men for vores økologiske producenter er det ikke en mulighed at sænke barren. For de og vi kan og vil ikke gå på kompromis med de økologiske principper. Vi vil ikke gå på kompromis med bæredygtigheden og med dyrevelfærden. Og det koster at producere gode råvarer af høj kvalitet, og det koster at sikre den bedst mulige dyrevelfærd.

REDAKTION Henrik Hindby Koszyczarek, ansv. redaktør og journalist hhk@okologi.dk 4190 2005 Jakob Brandt, journalist jb@okologi.dk 2889 9868 Malthe Karstensen, journalist mka@okologi.dk 2542 9317

Heldigvis er vores ihærdige producenter ikke alene om at værne om principperne og dermed værne om dyrevelfærden. For med i det økologiske fællesskab er også forbrugerne, detailhandlen, restauranterne, storkøkkenerne, industrien og alle vores økovenner. I vores fællesskab er der en aftale om, at de økologiske producenter producerer fødevarer efter de økologiske principper - og ofte efter endnu højere principper - og forbrugere, detailhandlen, køkkener, industri m.fl. betaler for dem. Udfordringen er nu, at omkostningerne ved at producere er steget, men priserne på fødevarerne er i mange år er faldet, og kulturen ”mere for mindre” har været udbredt, også inden for de økologiske varer. Selvom nogle fødevarepriser

er steget den sidste tid, så var vi fra starten bagud. Men hvad hvis vi nu en gang og for alle gjorde op med ”mere for mindre” kulturen? Hvad hvis vi nu i stedet sagde ”mindre, men bedre for lidt mere”? Hvad nu hvis vi kigger på, hvilken værdi vores råvarer egentlig har, eksempelvis vores økologiske æg? Det er den magiske ingrediens, der binder din kage sammen. Det kan sikre dig dagens indtag af protein, og et æg kan give dig kulinarisk glæde som kogt, spejlet og måske endda pocheret. Hvad hvis vi nu bliver enige om, hvad ”prisen på grisen” skal og bør være for at sikre den kvalitet, bæredygtighed og dyrevelfærd, vi alle sammen ønsker? Hvad nu hvis vi tillægger vores fødevarer den værdi,

de har for os? Så kunne vi ikke bare lave et paradigmeskift, vi kunne også fremtidssikre produktionen af økologiske råvarer, kvaliteten, bæredygtigheden og ikke mindste dyrevelfærden. Heldigvis er det hele ikke bare sort, for der sker tiltag. Irma har taget turbokyllingen ud af sortimentet fra 1. maj. COOP følger efter i 2025, og flere af vores økovenner betaler gerne mere, når de ved, at dyrevelfærd, bæredygtighed og økologien er sikret i produktet, men også at producentens arbejdsindsats bliver honoreret. I det økologiske fællesskab har vi magten til at tage opgøret og skabe forandringen af vores fødevaresystem, så vi sikrer, at fremtiden for dyrene, producenter og konsumenter bliver mere bæredygtig.

Illustration på side 3: Emil Karstensen

Økologisk Landbrug redigeres af Økologisk Landsforenings redaktion ud fra de journalistiske principper om objektivitet, etik, fakta og troværdighed.

ABONNEMENT Et årsabonnement koster 979 kr. (inkl. moms). Bestil på hmo@okologi.dk

Udebliver avisen, kan du kontakte Helle Moving, hmo@okologi.dk, eller tlf: 6680 5677 lave en indberetning. Du vil derefter få tilsendt en erstatningsavis.

Læs flere nyheder på nettet: www.økonu.dk

DEBATINDLÆG Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: hhk@okologi.dk Omfang: Max 1.650 anslag inkl. mellemrum. Deadline for indlæg: Se datoer i kalenderen på annoncesiden sidst i avisen.

TRYK OTM Avistryk, Ikast

INDHOLD

29. april 2022 nr. 675

TEMA

MARK & STALD

SIDE 4 - 11

SIDE 6

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere

Læs også: Tema: Dyrevelfærd Side 4-5 - En høne vil forsøge at støvbade, selvom den aldrig har prøvet det før, og der intet bade materiale er Side 7 - Tyske øko-køer har bedre velfærd end konventionelle - Sidste frist for zink til grise - Nykælvere med forhøjet celletal har nedsat holdbarhed Side 8-9 - Fokus på kalvetrivsel har skabt markante forandringer på sydvestjysk bedrift - Icrofs: Høj dyrevelfærd hos både ko og kalv i et ammetantesystem

SIDE 16 - 17

SIDE 12

MAD & MARKED

POLITIK & UDVIKLING

SIDE 12 - 15

ØKOLOGISK LANDBRUG

SIDE 18 - 22

SIDE 17

SIDE 22

Øko-gartnere har udsigt til at slippe ud af gødningsklemme

Beskyttelse af drikkevandet skal op i tempo

Velbesøgt comeback til Økodag

Side 10-11 - Professor bag bog om dyrs indre liv: Økologien overser mange behov hos dyr

Politik & Udvikling Side 16 - ØL har fået plads om bordet, når et nyt klimamærke skal udvikles - EU’s økologimålsætning har det svært

Side 20 - Nemlig.com og Wassim Hallal lancerer bred fødevareserie - Eat Grim dropper krav om økologiske råvarer - Tætpakket program til Madens Folkemøde

Side 17 - På under tre måneder har Danmark brugt ét års naturressourcer

Side 21 - Kampagne: Økologisk grisekød er et hak bedre

Mad & Marked Side 18 - Strategiske partnerskaber med kæderne gøder jorden for mere og bedre økologi

Side 22 - Dyreaktivister agiterede for plantebaseret kost til Økodag

Mark & Stald Side 13 - Hver anden gulerodsmark herhjemme er nu økologisk - Fagligt Talt: Leder-følger-afgræsning er kommet på mode Side 14 - Det tyder på, at mad bliver sundere, når det dyrkes på regenerative landbrug Side 15 - Ny platform hjælper landmanden med at mindske klimaaftrykket - Kødkvæg kan lære at æde skræpper

Side 19 - Partnerskab skal styrke Spars økologiske profil - Æg-formand: Højere priser på æg kan forhindre konkurser

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

29. april 2022 nr. 675

En høne vil forsøge at støvbade, selvom den aldrig har prøvet det før, og der intet bademateriale er Økologerne taler om ’naturlighed’ som et velfærdsparameter for dyr, og det er ikke bare en smuk tanke: Man kan måle, at adgangen til udearealer med et rigere miljø øger dyrevelfærden. Dyr, der aldrig har været ude, har stadig behov for at udføre forskellige former for adfærd, selvom de aldrig har prøvet dem. Den gode velfærd er dog ikke sikret, bare fordi dyrene kan komme ud under åben himmel. NATURLIGHED

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Økologerne har netop lukket køerne på græs, og dagen, hvor det sker – Økodag – illustrerer noget af forskellen på det økologiske og konventionelle landbrug. For mens størstedelen af de konventionelle malkekøer skal tilbringe sommeren i stalden, er det for økologerne vigtigt at sende køerne på græs af hensyn til deres naturlighed. Og der er faktisk videnskabelig substans i det, når Økologisk Landsforening på sin hjemmeside under sektionen ’dyrevelfærd’ hævder, at de naturlige forhold er vigtige for dyrenes velfærd. »Det vil jeg sige klart ja til,« siger Lene Juul Pedersen, der er professor ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, da hun bliver spurgt, om det reelt hæver dyrenes velfærd, når de får mulighed for naturlig udfoldelse udenfor. Anja Brinch Riber, der er seniorforsker med speciale i fjerkræ ved samme institut, er enig. »Chancen for, at dyret kan få opfyldt mange af de basale højtmotiverede adfærdsmæssige behov er større med adgang til et udeareal, hvor der er en væsentlig større variation i miljøet,« siger Anja Brinch Riber, som understreger, at landmandens management også er afgørende for velfærden: Udegående dyr kan godt have dårlig velfærd, hvis de ikke passes ordentligt, mens velfærden for konventionelle dyr kan øges med god management. BEDRE FORUDSÆTNINGER Lene Juul Pedersen lægger også vægt på vigtigheden af god management. »De økologiske regler sikrer, at dyrene har mulighed for at få tilgodeset en overvejende del af deres

adfærdsmæssige behov, hvilket ikke er tilfældet i konventionel indendørs produktion. Reglerne er dog ikke en garanti for god dyrevelfærd - de skal følges op af god management. udegående grise kan f.eks. få solskoldninger, hvis de ikke kan søge skygge, og der kan som i den konventionelle produktion også forekomme halebid og mistrivsel, hvis opsynet med dyrene er utilstrækkeligt,« siger Lene Juul Pedersen, der bl.a. har forsket i grises adfærdsmæssige og fysiologiske behov med hensyn til temperaturregulering.

Chancen for, at dyret kan få opfyldt mange af de basale højtmotiverede adfærdsmæssige behov, er større med adgang til et udeareal. ANJA BRINCH RIBER, SENIORFORSKER VED INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Grise regulerer primært deres kropstemperatur gennem adfærden, og god plads og adgang til et udeareal sikrer dem valgfrihed, så de let kan ændre positur og opsøge køligere liggeområder, hvor de kan sølebade og derved frigive energi fra kroppen for at køle af. »Manglende mulighed for at temperaturregulere er en stor stressfaktor for grise i den indendørs konventionelle produktion. Landmanden kan godt nok regulere staldtemperaturen til en vis grad, men bliver det meget varmt udenfor, kan stalden ikke køles tilstrækkeligt ned, og når grisene samtidig går meget tæt og har begrænset bevægelsesfrihed,

kan de let blive varmebelastede,« uddyber Lene Juul Pedersen. KAN RODE I JORDEN Et andet punkt, hvor et mere naturligt liv øger velfærden, er grisenes mulighed for at rode i jorden. »At rode er et adfærdsmæssigt behov hos en gris. I naturen finder de deres føde ved at rode i jorden, og adfærden bruges også til at søge informationer om deres omgivelser. Grise vil udføre denne adfærd, uanset om de har fri adgang til foder eller ej. Manglende mulighed for at rode er en af risikofaktorerne bag halebid, og når behovet ikke tilgodeses, omdirigeres adfærden og rettes f.eks. mod andre grises haler, hvilket kan føre til halebid. Hvis de har adgang til et udeareal med både grovfoder og halm - eller endnu bedre til jord og græs - bruger de deres tid på at søge og indtage foder. Det er, hvad de evolutionært er udviklet til for at kunne overleve i naturen,« siger hun. Nogle vil måske argumentere for, at grise, der aldrig har prøvet at være ude, ikke har det samme behov, fordi de er avlet til at gå inde i en stald og ikke ved, hvad de går glip af. Er det korrekt? »Nej, behovet for at rode og undersøge omgivelser er ikke avlet bort hos grisen, og behovet er tilstede, også selvom grisene ikke har haft mulighed for at udføre adfærden før,« fastslår Lene Juul Pedersen og nævner flere forsøg, der har påvist denne grundlæggende motivation hos grisene. VIL PRØVE AT STØVBADE Det bakkes op af Anja Brinch Riber. Hun fortæller, at høns, der aldrig har haft mulighed for at støvbade rigtigt, alligevel udfører en såkaldt tomgangsadfærd, hvor de bevæger sig, som om de støvbader, selvom der

Behovet for at støvbade ligger så dybt i fjerkræ, at de vil udføre adfærden, selv når de ikke har prøvet at have adgang til bademateriale. Foto: JP Goguen/CC BY-NC 2.0/flickr ikke er noget materiale at støvbade i. Og behovet for at kunne støvbade rigtigt viser sig, når høns som disse får adgang til støvbadningsmateriale, hvor de som noget af det første går i gang med at støvbade. Lene Juul Pedersen har set det samme med grise: I et forsøg har hun sammen med forskerkolleger vist, at grise er villige til at arbejde hårdere for at få adgang til kvalitetsrodematerialer, som f.eks. majsensilage, eller

jord frem for mindre egnede materialer som en træpind og reb, der typisk bruges i konventionelle stalde som beskæftigelsesmateriale. »Grisen har en stærk motivation for at rode i materialer, som er foranderlige, kan tygges, og som indeholder spiselige dele. Det er et behov, som er der uanset hvad,« siger Lene Juul Pedersen. Er det så ikke et velfærdsmæssigt pro-

TEMA: DYREVELFÆRD

blem, at de fleste øko-grise har ring i trynen, som forhindrer dem i at rode i jorden? »Jo, det er ét af de steder hvor økologien går på kompromis med dyrevelfærden. Søerne ringes for at hindre dem i at rode i jorden, så græsdækket i folden bevares. Græsdække optager næringsstoffer fra dyrenes gødning og hindrer udvaskning, så det er et dilemma. Der er dog ikke meget forskning i velfærdskonsekvenserne, men en dansk ph.d.-afhandling om ringning af søer har vist, at grise med ring i trynen omdirigerer rodeadfærden til i stedet at græsse. Så hvis

29. april 2022 nr. 675

grisene har mulighed for at græsse i stedet for at rode, ser det ud til, at motivationen i en vis grad tilgodeses,« svarer Lene Juul Pedersen. Økologisk Landsforening skriver desuden i sin sektion om velfærd, at vi ikke kender dyrenes følelser, men det er forældet information, fortæller begge forskere (foreningen har ændret formuleringen efter at være blevet forelagt forskernes udtalelser, red.). FOKUS PÅ POSITIVE FØLELSER For selvom det er nemmere at måle de fysiologiske parametre og sværere

at finde ud af, hvad der sker inde i hovedet på dyrene, har forskere fundet metoder til at vurdere en række følelser hos dyrene. »Det kan lade sig gøre. Det er ikke så synligt for producenten, men det er det, vi etologer er til for. Vi kan måle følelser som frygt, sult, smerte og frustration, når nogle behov ikke er opfyldt. Vi kan også måle positive følelser, og det er virkelig spændende, fordi man i forskningen er begyndt at inddrage de positive elementer i dyrevelfærd mere og mere frem for bare at fokusere på de negative,« siger Anja Brinch Riber, der i

øvrigt sidder i en forskergruppe med bl.a. Lene Juul Pedersen, hvor de laver undersøgelser, der skal afdække dyrenes emotionelle tilstande. FORSKER I LYST TIL LEG Lene Juul Pedersen forklarer, at vurderingen af dyrs følelser foregår ved både at observere deres adfærd, måle fysiologiske stressreaktioner gennem adfærdsmæssige tests og ved at måle indikatorer for aktivitet i forskellige hjerneområder. Et eksempel på en indikator for positive følelser er legeadfærd: »Leg er energikrævende og tegn

ØKOLOGISK LANDBRUG

på, at dyrets behov tilgodeses. Det kræver energi at lege, så er de f.eks. i energimæssigt underskud eller oplever smerte og angst, vil de ikke lege. Vi ved også, at fourageringsadfæren stimulerer centre i hjernen relateret til positive følelser,« forklarer Lene Juul Pedersen og fortsætter: »Også negative følelser forbundet med smerte kan måles. Forskningen har vist, at grise oplever både akut og kronisk smerte, når hale og testikler amputeres; det kan måles gennem studier af grises adfærd og vokalisering og gennem undersøgelser af nerveaktiviteten.«

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

29. april 2022 nr. 675

Hos den økologiske svineproducent Trine Sund Kammersgaard medfører reglerne, at dyrlægen skal på et visit næsten ugentligt for at konstatere, at grisen er en han. Det koster hende ca. 1.700 kr. per so i dyrlægeregninger. Arkivfoto: Irene Brandt-Møller

Dyrlægen skal konstatere, at grisen er en han, før økologen må kastrere Økologiske svineproducenter må ikke kastrere smågrise selv, medmindre dyrlægen har konstateret, at grisen er en hangris først. Hos Trine Sund Kammersgaard frustrerer reglerne, der koster op mod 85.000 kr. om året i dyrlægeregninger. REGLER

AF MALTHE KARSTENSEN

Der er ikke noget, som hedder besætningsdiagnoser i økologien. Derfor må man f.eks. ikke flokmedicinere med antibiotika, som man må i den konventionelle svineproduktion, men samtidig betyder det, at dyrlægen skal se alle hangrise, før der kan ordineres smertelindring ved kastration. Hos den økologiske svineproducent Trine Sund Kammersgaard medfører reglerne, at dyrlægen skal på et visit næsten ugentligt, når et nyt kuld smågrise kommer til verden. Dyrlægen skal stille diagnosen ’hangris’. »Det kræver rigtig mange dyrlægebesøg, og det er da under dyrlægernes værdighed at skulle stille op til at kønsbestemme. Det er altså en diagnose, jeg godt tør stille selv,« si-

ger Trine Sund Kammersgaard, der har 50 søer med produktion af både smågrise og slagtesvin. FARINGER HVER UGE Trine Sund Kammersgaard løber med orner og har faringer næsten hver uge, men selv i større besætninger med tilrettelagt holddrift, vil der også forekomme faringer, herunder gyltefaringer og omløbere, som falder uden for den almindelige holddrift. I praksis må der derfor forventes enkelte faringer hver uge i alle besætninger. Landmændene må samtidig kun kastrere selv, når grisene er mellem to og syv dage gamle, så det er ikke muligt blot at vente til næste gang, dyrlægen lægger vejen forbi alligevel. Efter dyrlægens takst løber det op i ca. 85.000 kr. om året for Trine Sund Kammersgaards besætning ifølge hendes egne beregninger ud fra dyrlægens takster. Det svarer til 1.700 kr. pr. so. »Det er nok ikke helt så stort et problem i større besætninger, der måske har dyrlægen ude alligevel. For en lille producent som mig er det svært at løfte, så på den måde rammer det noget skævt,« siger hun. KONTROLLØREN SLOG NED Trine Sund Kammersgaard oplever, at Landbrugsstyrelsens økologikontrollører nu har øget deres fokus på

området. Det har også ført til en kontrolsag for hende selv, da hun havde kastreret uden forudgående dyrlægebesøg. »Det var ret nemt at se, for det registreres i VetStat (det danske veterinære lægemiddel- og dyrlæge-

Det er da under dyrlægernes værdighed at skulle stille op til at kønsbestemme. Det er altså en diagnose, jeg godt tør stille selv. TRINE SUND KAMMERSGAARD, ØKOLOGISK SVINEPRODUCENT

register, red.), hver gang, der bliver ordineret midler. Jeg havde også ajourført logbogen med kastrationerne,« siger hun. Da Trine Sund Kammersgaard kun har lejet græsningsretten på markerne og ikke søger EU-støtte selv, så blev sagen ikke til en såkaldt krydsoverensstemmelsessag. Havde hun haft egne marker, ville hele landbrugsstøtten være blevet procentvis nedsat som sanktion.

Den pågældende overtrædelsessag er desuden klassificeret værre af Landbrugsstyrelsen, end hvad Trine Sund Kammersgaard selv vurderer den til. »Det har ingen konsekvenser for fødevaresikkerheden. Logbogen var opdateret, og der er 10 dages tilbageholdelsestid for økologer, men grisene bliver først slagtet, når de er seks måneder,« siger hun. GENORDINERING PÅ TELEFON Efter man har fået en ordinær ordinering, så accepterer Landbrugsstyrelsen, at man kan ringe og genordinere én gang inden for fem dage. Trine Sund Kammersgaard ser helst, at man kunne afvige fra princippet om enkeltdyrsdiagnoser i dette specifikke tilfælde, men peger også på, at en mulig løsning kunne være, hvis man måtte ordinære via telefon eller videoopkald i alle tilfælde. »Man skal huske, at princippet om enkeltdyrsdiagnoser er født længe før, vi begyndte at smertelindre og lokalbedøve ved kastration,« siger Trine Sund Kammersgaard og tilføjer: »Ultimativt ville det bedste være ikke at kastrere. Der er ingen, der synes, det er sjovt, men det er svært at afsætte på grund af ornelugt.« Reglerne giver heller ikke meget mening for Randi Vinfeldt, der er forperson for Svineudvalget i Økologisk

Landsforening og som også selv er økologisk smågriseproducent. Hun mener ikke, at der vil være en øget risiko for snyd, hvis man kun behøvede at ordinere lokalbedøvelse og smertelindrende over telefonen i forbindelse med kastration. »Vi har kursus i, hvordan man skal lokalbedøve, og ved kontrolbesøg er det nemt at kontrollere, ud fra vores loglister, at den brugte mængde stemmer med den rest, vi har stående,« siger hun. ØNSKER LEMPELIGE REGLER Ifølge Randi Vinfeldt vil det være hensigtsmæssigt med mere lempelige regler på dette område, herunder også at det f.eks. blev tilladt for økologerne at opbevare bedøvelsespræparat og smertelindrende i længere tid. Det ville gøre processen nemmere og spare producenterne for en del af de omkostninger, der er forbundet med genordineringerne. »Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker at lempe på nogen af de generelle regler i forhold til medicinering. Vi skal bevare vores troværdighed, men der ikke tale om ordinering af lægemidler i et sygdomsforløb. Det er helt anderledes, end når der ellers skal ordineres, så på den måde synes jeg, at der burde være mulighed for en løsning,« siger Randi Vinfeldt.

TEMA: DYREVELFÆRD

29. april 2022 nr. 675

ØKOLOGISK LANDBRUG

Velfærdsværktøj afslører blinde vinkler i stalden Tyske øko-bedrifter har højere dyrevelfærd end tilsvarende konventionelle - men der er stadig plads til forbedring. UNDERSØGELSE

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Det står godt til med velfærden blandt tyske økologiske køer, hvor tre ud af fire besætninger får en høj samlet karakter for køernes opstaldning, fodring, sundhed og adfærd. Resultaterne er fundet i et projekt, hvor forskerne vurderede malkekøers velfærd på 46 økologiske bedrifter med vurderingssystemet Welfare Quality. Resultaterne er refereret i tidsskriftet Animal. Welfare Quality vurderer køernes velfærd på fire centrale områder: opstaldning, fodring, sundhed og adfærd. Herhjemme foregår velfærdsvurderinger af økologiske malkekøer bl.a. med redskabet Koliv 100, der er udviklet af Aarhus Universitet og Økologisk Landsforening. Selv om værktøjerne er forskellige, er det langt hen ad vejen de samme elementer, der bliver målt og vurderet i begge, fortæller konsulent og specialist i dyrevelfærd, Iben Alber Christiansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug. »Vi går lidt længere i Koliv100, som har en økologisk dimension. Det handler ikke kun om at undgå nega-

VELFÆRDSVURDERING Velfærdsvurdering af kvæg omfatter: • Opstaldning: liggeunderlag, strøelse, plads, renhed, skader på haser og hud, mulighed for komfortadfærd. • Fodring: Huld, forsyning med foder og vand. • Sundhed: registrering af halte køer, yversundhed og andre sygdomme. • Adfærd: indbyrdes interaktioner, frygt. tive påvirkninger af dyrene, men har også fokus på hvordan, man kan tilbyde dem forhold, der opfylder adfærdsmæssige behov og giver positive oplevelser. Det kan være at give dem adgang til et udendørs motionsareal om vinteren eller øge tiden på græs om sommeren. Det er ikke sikkert, man kan måle en direkte effekt i tal, men tiltagene har værdi i sig selv, og det er med til at udfordre mælkeproducenternes syn på og sprog for, hvad god dyrevelfærd er,« forklarer Iben Christiansen, der de seneste år har gennemført omkring 80 velfærdsvurderinger hos økologiske mælkeproducenter i Danmark. GODT MED FRISKE ØJNE Velfærdsvurderinger er et af flere tilbud, som Innovationscenter for Økologisk Landbrug har til økologiske landmænd, der vil udvikle deres bedrifter og praksis. Foruden Koliv 100 findes Kalveliv 100 og Kvieliv 100, så

velfærdsvurderinger kan foretages i alle dyregrupper og staldafsnit. Et velfærdstjek er altid individuelt, og selv om man som mælke- eller kødproducent i princippet kunne foretage vurderingen selv ud fra den guide, der følger med værktøjet, så understreger Iben Christiansen værdien af at få friske øjne på dyrene og staldforholdene. »Uanset hvor objektiv, man forsøger at være, så har de fleste af os blinde vinkler, når det gælder vores egen indsats,« siger hun. PLADS TIL FORBEDRING I den tyske undersøgelse scorede økologiske bedrifter højere for velfærd end tilsvarende konventionelle. Alligevel var der plads til forbedringer på flere områder og især hos den fjerdedel af besætningerne, hvor velfærden kun blev vurderet som ’acceptabel’. Det gælder antallet af halte køer, som var på 10 pct. på tværs af bedrifterne. Også andelen af køer med subklinisk mastitis var med et gennemsnit på 14 pct. for højt på en del af bedrifterne. Samtidig var der en del køer med beskidte yvere (35 pct.), og en del steder var der problemer med skader på haser og hud. Ifølge Iben Christiansen er velfærden hos danske økologiske malkekøer gennemgående god, og hun ser ikke et generelt mønster i de konkrete velfærdsproblemer, hun støder på. »Det er heller ikke noget, vi tæller sammen på. Velfærdsvurderingen er landmandens værktøj til udvikling, ikke en kontrolforanstaltning,« understreger hun.

Sidste frist for zink til grise Fra 26. juni i år er det ikke lovligt for dyrlæger at ordinere medicinsk zink til behandling af diarré hos fravænnede grise. UDFASNING

AF KAREN MUNK NIELSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT, INNOVATIONSCENTER FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Fra 26. juni kan svineproducenter ikke længere få udskrevet medicinsk zink til behandling af fravænningsdiarre, og indkøbt foder og mineralske foderblandinger med medicinsk zink skal være brugt i besætningen inden den 9. juli. Men da lagrene kan slippe op inden, er det en god ide at begynde udfasningen tidligt, lyder det fra Sarah-Lina Aagard Schild, der er konsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrugs husdyrteam. Hun understreger, at alternativet til zink er forebyggelse i alle led af

FRISTER • Fra 26. juni er det ikke lovligt for dyrlæger at ordinere medicinsk zink til behandling af diarré hos fravænnede grise. • Oral zink, som er pulver, der iblandes foderet i besætningen, må ikke forekomme i besætningen eller i blandet foder fra den 26. juni 2022. • Indkøbt foder og mineralske foderblandinger, der indeholder medicinsk zink, også kaldet foderlægemiddel, skal være brugt i besætningen inden den 9. juli 2022, hvor siloen skal være tom. Kilde: Udfasning af zink: Vigtige datoer produktionen fra søernes huld og vaccinationsprogram over miljø og temperatur i hytterne til en egentlig skånsom fravænning med færrest mulige miljø- og foderskift for de unge grise.

»Det er muligt at undvære medicinsk zink, det viser erfaringer fra praksis, men årsagerne til fravænningsdiarre er komplekse, og løsningen er derfor også ofte kompleks og en kombination af mange forholdsregler,« siger hun. FREMHÆVER INDSATSER De er tidligere beskrevet i faktabladet ’Økologisk griseproduktion uden zink’, og herfra fremhæver SarahLina Aagard Schild særligt disse indsatser: - Fravæn om muligt grisene på friland - Hold en god vaccinationsplan - Tilstræb et højt foderoptag blandt smågrisene allerede i faremarken - Undgå foderskift, når grisene sættes på stald - Hold et lavt proteinniveau og anvend protein med høj fordøjelighed - Sørg for nem adgang til rent drikkevand - også for de mindste grise

Yverbetændelse i første måned af laktationen øger dødeligheden, og køer med diagnosticeret yverbetændelse i den første laktationsmåned fortsætter med forhøjet celletal gennem hele deres laktation. Foto: Colourbox

Nykælvere med forhøjet celletal har nedsat holdbarhed Amerikansk studie viser, at forhøjet celletal i mælken i begyndelsen af laktationen fører til lavere ydelse, foruden at det også påvirker koens overlevelsesevne. SUNDHED

AF MALTHE KARSTENSEN

Forskere fra Texas Tech University og University of Minnesota i USA konkluderer i et nyt studie, at forhøjet celletal i mælken i begyndelsen af laktationen fører til lavere mælkeydelse og forringer overlevelsesevnen i økologiske besætninger. Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug på sin hjemmeside, hvor der er samlet et overblik over kort nyt fra udenlandsk forskning i økologi. Det er ifølge forskerne velkendt, at yverbetændelse, her karakteriseret ved et celletal på over 200.000 pr. ml mælk, har en negativ effekt på mælkeydelse, reproduktion og køernes overlevelsesevne i konventionelle produktionssystemer. Imidlertid har den konklusion hidtil ikke været underbygget med samme grad af sikkerhed for de økologiske besætninger, da brugen af antimikrobielle midler, der anvendes mod yverbetændelse, er begrænset i økologien. STØRRE DØDELIGHED Det amerikanske projekt fulgte 1.511 nykælvere i to økologiske besætninger. Køerne blev opdelt efter, om de havde over eller under 200.000 celler i mælken. Data fra projektet viser, at køer, der havde forhøjet celletal i den før-

ste måned af laktationen, havde en ydelse på 30,7 kg om dagen mod 32,1 kg hos raske køer. Samtidig var kun 77 pct. af disse køer stadig i besætningerne 300 dage efter kælvning. Til sammenligning var 90 pct. af køerne med raske yvere tilbage i besætningerne. Studiet viser dermed, at yverbetændelse i første måned af laktationen øger dødeligheden. Køer med diagnosticeret yverbetændelse i den første laktationsmåned fortsatte desuden med forhøjet celletal gennem hele deres laktation, og forhøjet celletal gik også igen fra den tidligere laktation. Studiet viste ikke, at forhøjet celletal påvirker reproduktionen.

UNDGÅ FORHØJET CELLETAL • Brug hygiejnescore til at vurdere, om køerne er rene. • Tilfør ny strøelse i hele sengens længde hver dag. Anvend ligeledes et desinfektionsmiddel til sengene i korrekt mængde og frekvens. Hvis der benyttes sand, så tilfør sand hver uge og fjern gødning dagligt. Sørg for, at sandet er i niveau med bagkanten og harves dagligt. • Hold køerne afkølede og styr ventilationen. • Bekæmp fluer. • Malk ud fra kirtlerne i forbindelse med forberedelsen, så inficerede kirtler findes, og koen stimuleres til nedlægning. • Sørg for, at malkeprocedurerne er ensartede. • Brug celletal fra ydelseskontrol aktivt efter hver kontrol og diskutér opfølgning med din rådgiver. Kilde: Landbrugsinfo.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

29. april 2022 nr. 675

Fokus på kalvetrivsel har skabt markante forandringer på sydvestjysk bedrift Benhårdt arbejde og skærpet fokus på kalvetrivslen har vendt skuden og nedbragt dødeligheden markant hos Kristensen Øko ApS. Hygiejne og en bedre forståelse af sammenhænge mellem forskellige faktorer er nogle af de afgørende årsager til succesen ifølge driftslederen. SUNDHED

AF MALTHE KARSTENSEN

Resultaterne taler for sig selv. Der er faktisk ikke meget at være i tvivl om, for forandringerne kan med al tydelighed ses i nærmest alle registreringer, som foretages på mælkebedriften, der drives under navnet Kristensen Øko ApS ved Henne i det sydvestjyske. Gården ejes af brødrene Anders og Flemming Kristensen. Nogle af de mest iøjnefaldende tal angår kalvedødeligheden. I 2019 lå kalvedødeligheden på hele 22 pct. og på 8 pct. dødfødte kalve. »Det seneste halve år har der ikke været ét eneste dødsfald blandt kalvene,« siger driftsleder Jane Blaabjerg med et beskedent smil efter en målrettet indsats for kalvetrivselen. Kalvedødeligheden er nedbragt markant til 1,5 pct., og antallet af dødfødte kalve har nu bevæget sig under landsgennemsnittet for økologer og lyder på 4,4 pct. Siden 2019 er medicinforbruget samtidig blevet reduceret til 0,16 ADD pr. 100 køer, hvilket er omtrent en tredjedel af det tidligere niveau. KALVENE KOM UDENFOR Jane Blaabjerg har været ansat på gården som driftsleder i omtrent to år. Da hun startede, fik hun ret hurtigt en fornemmelse af, at der var noget, som ikke var optimalt ved kalvene. »Kalvene gik i enkeltbokse indenfor i en gammel kalvestald. Et af de største problemer var, at det næsten var umuligt at lave en ordentlig rengøring. Når vi højtryksspulede, så sprøjtede skidt og bakterier bare over i naboboksen,« uddyber hun. Sammen med bedriftens dyrlæge

fra Vestjyske Dyrlæger, der er en del af Dyrlæger & Ko, blev de enige om, at der måtte gøres noget. De mistænkte, at rengøringsproblematikken kunne være en del af forklaringen på de mange tilfælde af diarré og lungebetændelser, der var blandt kalvene. Idéen var, at kalvene skulle rykkes udenfor i hytter, som er nemmere at holde en god hygiejne og den rigtige luftfugtighed i. De første fem hytter med plads til fem kalve i hver blev indkøbt. Det var en stor forandring og ikke mindst investering, så i første omgang skulle kalvehytterne udenfor testes af. OVERGIK FORVENTNINGER De startede med kun at have tyrekalve i hytterne, så kvierne, der skal bruges i mælkeproduktionen, ikke blev påvirket, hvis det skulle gå hen og vise sig ikke at gå med det nye koncept.

Den tid, vi bruger på at holde sutterne rene, er ingenting i forhold til den tid, man bruger på at passe syge kalve. JANE BLAABJERG, DRIFTSLEDER, KRISTENSEN ØKO APS

»Vi kunne ret hurtigt se, at det gik meget godt. Der var pludselig store forskelle mellem kalvene, der gik indenfor, og dem, der gik udenfor. Vi kunne blandt andet se det på antal behandlinger, hvor kalvene udenfor havde mindre diarré og lungebetændelse,« fortæller Jane Blaabjerg. En af rådgiverne, der har været med undervejs i processen, er Jakob Gottschalk, der er virksomhedsrådgiver og medejer af firmaet Dansacc. »Man kunne simpelthen se det på dyrene – der var stor visuel forskel,« siger han om det første hold udendørs kalve. Ifølge Jane Blaabjerg var det især tilvæksten, der skabte en meget synlig forskel. Kalvene havde en langt

højere tilvækst end førhen, foruden at de også var mindre pjuskede. GÅR FEM SAMMEN Der gik ikke lang tid, før der blev bestilt yderligere fem hytter og afprøvet med kvier. »Det gik også langt bedre, end vi havde turdet håbe på, så vi begyndte at planlægge en ’kalveby’ og indhente tilbud, så alle kalvene kunne komme udenfor i hytter,« siger Jane Blaabjerg og tilføjer: »Det krævede en del beregninger, for med den lave dødelighed, vi oplevede, så skulle vi til at regne med at have mange flere kalve, end vi plejede.« Kalvene går fem sammen i hytterne, indtil de er cirka 3,5 måneder gamle, så de opfylder økologireglen om, at de skal kunne røre hinanden. I den gamle kalvestald blev reglen opfyldt, ved at de kunne røre hinanden mellem tremmerne. Der er dog flere fordele ved, at kalvene går sammen i de store hytter. »Der er fordele og ulemper ved alle systemer, men en af fordelene her er, at de hurtigt lærer af hinanden. Når der kommer en ny kalv ind, så er der måske allerede én på fire dage i hytten. De er jo flokdyr og nysgerrige af natur, så de nye kalve i hytten skal hen at se, hvad de andre gør,« forklarer Jane Blaabjerg og siger, at det bl.a. betyder, at kalvene kommer hurtigere på kraftfoder. De får dog ikke kofoder, før de er mindst tre måneder gamle. De har müsli og hø ad libitum og mælk suppleret med mælkepulver, der er tilsat mineraler og vitaminer. HYGIEJNE HAR HØJ PRIORITET Rengøringen var en af hovedårsagerne til at flytte kalvene fra den gamle kalvestald og ud i hytterne. Derfor satte Jane Blaabjerg fra første dag skarpt fokus på hygiejnen sammen med resten af gårdens ansatte. Eksempelvis tømmes sutterne for mælk og gøres rene hver gang, de bruges til mælk, så der ikke sidder rester, som kan opformere bakterier. Om vinteren skilles alle suttespande ad og vaskes med 90 grader minimum en gang om ugen - om sommeren er det tre-fire gange om ugen. Det koster lidt ekstra tid nu og her, men Jane Blaabjerg vil ikke gå på kompromis med hygiejnen. Det er

nemlig en investering af tid, der godt kan svare sig: »Det tager måske halvanden time at give mælk, vaske og give vand til 100 kalve, men det tager altså hurtigt en time ekstra, hvis der er problemer med kalvene. Den tid, vi bruger på at holde sutterne rene, er ingenting i forhold til den tid, man bruger på at passe syge kalve,« siger hun. HÆNGER SAMMEN Andre steder er der også blevet optimeret. Mælkepulveret er f.eks. skiftet ud med et andet produkt med en anderledes sammensætning, og både kofoder og goldkofodringen er ligeledes blevet ændret undervejs. »Nøglen er, at det hele hænger sammen. Hvis der er noget med køernes fodring, så opdager Jane det meget hurtigt nede ved kalvene,« siger Jakob Gottschalk. Jane Blaabjerg erklærer sig enig: »Foderet har meget at sige. Fungerer køerne ikke, så fungerer kalvene heller ikke.« Alle tiltagene lagt sammen har gjort, at den gennemsnitlige tilvækst pr. dag er kommet op på 1.123 g, hvilket placerer bedriften et godt stykke over landsgennemsnittet. Fordelene rækker endnu længere med tiden. Det første hold af kalve,

efter de blev flyttet udenfor, er ved at være 1. kalvs køer, og her dukker endnu en mærkbar forskel op. De ligger nemlig 2 kg EKM pr. dag højere, end 1. kalvs køerne gjorde før ændringerne. »Tommelfingerreglen er, at 100 g ekstra tilvækst i mælkeperioden giver 100 kg ekstra mælk i 1. laktation, hvis man fodrer efter det. Der er ingen tvivl om, at de giver mere, når kalvene er sundere og mere færdigudviklede, og så bliver de også ældre,« siger Jakob Gottschalk. GODT BAGLAND På bedriften er man ikke kommet sovende til målene. Ifølge Jane Blaabjerg har samarbejde mellem medarbejdere samt med samarbejdspartnere været udslagsgivende. »Det kræver benhårdt arbejde og et godt bagland. Det gælder både medarbejdere, rådgivere, dyrlæger og bank, men det allervigtigste er at have sine medarbejdere med hele vejen. Det kræver timer, men vi har kun nået vores mål, fordi vi har løftet i flok,« siger hun. Derudover er rådene, at man ikke skal være bange for at søge ny viden, og man skal samtidig have sig for øje, at det bliver nemmere på sigt, når forbedringerne er implementerede.

TEMA: DYREVELFÆRD

29. april 2022 nr. 675

ØKOLOGISK LANDBRUG

Høj dyrevelfærd hos både ko og kalv i et ammetantesystem NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER

KRONIK

MARGRETHE THERKILDSEN LEKTOR, AU-FOOD

Ifølge Jane Blaabjerg ville det ikke have været muligt bl.a. at nedsætte kalvedødeligheden så markant, som de har gjort, hvis ikke det var, fordi alle har løftet i flok. Teamwork og inddragelsen af medarbejdere har været afgørende for succesen. Fra venstre: Jane Blaabjerg, Tobias Petersen, Louise Hjort, medejer Anders Kristensen og Svitlana Hoshlia. Foto: Malthe Karstensen

En god start på livet for en økokalv kunne være via et ammetantesystem, hvor en udsætterko passer to kalve i op til 6 mdr., hvorefter kalvene fravænnes, og koen slagtes. I Organic RDD-projektet GrOBEat har vi testet et ammetantesystem, hvor Holstein udsætterkøer fra mælkeproduktionen blev koblet med to Holstein tyrekalve i løbet af de første leveuger. Målet har været at prioritere høj dyrevelfærd og samtidig at give kalvene en god start på livet, hvilket forventes at resultere i høj tilvækst og lav sygdomsfrekvens. Når der var etableret en stabil tilknytning mellem ko og kalv, blev ko-kalv parrene sat på græs. Kalvene kvitterede med god trivsel og tilvækst på ca. 1 kg for begge kalve fra fødsel til 6 mdr. Tyrekalvene blev kastreret inden for den første måned for at tilgodese dels håndtering på marken, når dyrene bliver over et år, dels høj kødkvalitet.

Den gode råmælk med brix-værdi på mere end 25 får de helt små kalve. Resten af råmælken gemmes i fryseren, så den kan gives til kalve, der viser begyndende svaghedstegn. Råmælken indeholder nemlig antistoffer, og erfaringerne er, at det hjælper de svage kalve og kan forebygge længere sygdomsforløb. Foto: Malthe Karstensen »Det er vigtigt, at man ikke giver op, når det bøvler. Så kan det være, at det går nemmere, hvis man er to til opgaven,« siger Jane Blaabjerg. »Ja, nogle gange giver det tre, når man siger et plus et. Det er en god øvelse i teamwork, og man gør som regel arbejdet mere end dobbelt så

hurtigt, når man er to,« stemmer Jakob Gottschalk i. MÅ IKKE SLÆKKE Til spørgsmålet, om der er flere forbedringer, der kan arbejdes med i besætningen, er svaret prompte ja. »Der er hele tiden on-going-mål,

og man må ikke begynde at slække, fordi man har nået sine mål. Og så er der jo også gået lidt sport i det for os. Selvom vi er økologer, kan vi godt have lav dødelighed og flotte kalve,« siger Jane Blaabjerg og konstaterer: »Det er stadig fuldtidsarbejde, men det bliver nemmere og sjovere.«

Ammetanter af malkerace er gode til at producere mælk, og er foderet ikke tilstrækkeligt fra græs og suppleringsfoder, vil køerne tabe huld og kropsvægt. Det er et opmærksomhedspunkt, men samtidig er det en normal fysiologisk situation for en malkeko. Når foderudbuddet bliver større, vil ammetanten igen tage på. Det er vigtigt, at ammetanten tager på i vægt, før hun slagtes, så kvalitet og mængde af kød optimeres. Skal man praktisere et ammetantesystem, er der brug for løbende at vurdere, om ammetanten fortsat kan producere mælk nok, eller om

kalvene skal fravænnes. Med køer, som overgik fra malkeko til ammetante tre og seks mdr. efter kælvning, fandt vi, at ca. halvdelen kunne passe kalve i over seks mdr., mens den anden halvdel kunne passe kalvene i fire-seks måneder. Uanset om kalvene har gået fire eller syv måneder ved ammetanten har de fået en rigtig god start. Faktisk blev vores sent-fravænnede kalve ved med at være lidt foran de tidligt fravænnede kalve. Den største indsats i dette system ligger helt sikkert i den første etablering af ko-kalv-parrene. Det kræver en ekstra arbejdsindsats at få kalve på 1-14 dage bondet med ammetanten, men det lykkes for langt de fleste køer og kalve. Vi har opnået mindst 90 pct. succes i GrOBEat. En af vejene til succes er bl.a. etablering af et kalveskjul i boksen, så kalvene i de første dage af koblingen holdes adskilt fra koen, undtagen når de hjælpes til at finde yveret og til at drikke. Derefter øges kontakten gradvist. Det tager ca. en uge at få etableret ko-kalv-parrene, og i denne periode er der brug for god tålmodighed og fuld opmærksomhed. En tredjedel af de 48 kalve, der er en del af GrOBEat-projektet, blev slagtet ved otte månedersalderen for at levere et økologisk kalvekødsprodukt. Med kombineret afgræsning, suppleringsfodring og staldperiode vil det være muligt at få Holsteinstude til at veje 300-350 kg ved otte måneder. Bruger man i stedet kødkvægskrydsningskalve, vil vægten være højere. De 16 GrOBEat-kalve havde ingen slagteanmærkninger, så GrOBEat-systemet leverer sunde slagtedyr i overensstemmelse med, at et system med ammetanter gerne skal holde dyrlægen borte og gøre behovet for behandlinger minimalt. GrOBEat-projektet fortsætter - og næste trin er at evaluere spisekvaliteten og klimabelastningen fra disse dyr. De resterende 32 kalve fortsætter i GrOBEat-systemet med afgræsning indtil slagtning ved 16 mdr. Projektet (High Quality Grass-fed Organic Beef for Sustainable Eating behavior (GrOBEat)) er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS i samarbejde med GUDP.

ØKOLOGISK LANDBRUG

TEMA: DYREVELFÆRD

29. april 2022 nr. 675

Professor bag bog om dyrs indre liv: Økologien overser mange behov hos dyr Mere og mere forskning viser, at dyr og mennesker ikke er så forskellige, som man hidtil har troet. I en nyoversat bog gennemgår professor Per Jensen forskningen i dyrs indre følelsesliv og de adfærdsbehov, som landbruget i høj grad overser. DYRS INDRE LIV

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det var en skræmmende oplevelse, Per Jensen var ude for, da han var omkring fem år. Det er næppe mange børn, der havde tænkt nærmere over episoden, men for ham var den så skelsættende, at den skulle vise sig at præge hans videre liv mod en karriere som professor i etologi - læren om dyrs adfærd - på Linköpings Universitet i Sverige. Han var på besøg med sin familie hos en nær slægtning på landet. Dagen blev tilbragt udenfor sammen med gårdens dyr, hvor han løb med smågrisene, mens hønsene spankulerede rundt omkring og skrabede, hvor de havde lyst, og en schæferhund nøje fulgte med i, hvad der foregik. For Per Jensen føltes det som himmeriget. Da de skulle hjem, bad hans far ham om at spørge, om de kunne få en høne med hjem. Per Jensen blev fyldt med en ubeskrivelig glæde og begyndte straks at forestille sig, hvordan livet ville være med en høne i lejligheden; kunne han mon gøre den så tam, at den kunne komme med på gåture? Måske kunne den bo i en skuffe i køkkenet? Og hvad med fodringen? Lykken var total, da hans slægtning uden videre sagde ja og fandt en høne frem. Chokket kom, da slægtningen herefter vred nakken om på hønen og fortalte, hvordan den skulle tilberedes. »Måske var det dér og da, at jeg på et ubevidst plan fik fastlagt min fremtidige levevej. Som voksen har jeg brugt årtier på at studere, hvordan vores husdyr tænker, føler og opfører sig«, skriver han i sin bog ’Dyrenes følelser og vores følelser for dyr’, der netop er blevet oversat til dansk. IKKE PÅ EN VEGANSK MISSION Bogen har ikke til hensigt at omdanne folk til at blive vegetarer eller veganere, men har til formål at informere forbrugerne, så de kan træffe et infor-

DYRENES SPROG Dyrene har et rigt sprog. Fx kommunikerer soen og hendes unger særligt under diegivningen, hvor hun fortæller, at de nu skal finde en pat, og når hendes grynt tager til, begynder mælken at løbe. Når ungerne eftermasserer yveret, sker det, at en eller flere unger løber hen til moderens snude og afgiver lyde, der lyder som en frøs kvækken - formentlig for at fortælle, at hun skal blive liggende lidt længere, så de kan massere yveret ordentligt og signalere, hvor meget mælk de har brug for ved næste diegivning. Det er en interaktion, der let kan blive ødelagt af larm fra ventilatorer og det konventionelle landbrugs fikseringsbøjle. meret valg, næste gang de køber ind. »Min mission er at vise den forskning, som faktisk er udgivet om dyr; hvad de føler, og hvad de har af indre liv. Jeg tror, der hersker mange misforståelser om, at for eksempel kyllinger eller fisk ikke har følelser, men bare er proteinmaskiner for os,« siger Per Jensen. Han ser det som sin opgave som forsker at informere - derefter er det op til politikerne at sætte de lovmæssige rammer og detailkæderne at tage ansvar for, hvad de sælger. Og netop det sidste, mener han ikke, at de lever op til. »Hvis jeg køber nyt tøj, går jeg ind i en butik og regner med, at tøjet ikke er lavet af børnearbejdere, men at nogen har taget ansvar og sikret en række minimumskrav. Den enkelte

FORVENTNING OG GLÆDE Ved at lære dyr at koble bestemte signaler til noget negativt eller positivt, kan man observere deres forventninger over for forskellige hændelser. Lam viser fx positivt forventning, når de ved, at de snart skal lege med andre lam, og høns bliver eksalterede, når de ved, at de om lidt skal ind i et rum, hvor de kan støvbade. Dopamin er et af de signalstoffer, der kobles til glæde og entusiasme, og da forskere blokerede dopaminens effekt hos høns, forsvandt deres forventningsadfærd. Forskning viser også, at dyrene føler glæde, når de lærer noget nyt, uafhængigt af hvad belønnningen er. Og andre i flokken lærer af dyret, der har løst et problem.

forbruger kan jo ikke tage det ansvar, for de har ikke en chance for at vide alt om, hvordan tingene er produceret, eller hvordan dyrene fungerer,« forklarer han. Bogen på knap 200 sider er en videnskabeligt underbygget beskrivelse af, hvad forskningen viser om de mest udbredte landbrugsdyrs følelser og adfærdsbehov, og det er følelser og behov, der langt fra altid tilgodeses i husdyrproduktionen, uanset om den er økologisk eller konventionel. Per Jensen selv er ikke i tvivl: Grise, køer, får og høns har oplevelser, følelser og forventninger, som ikke adskiller sig meget fra menneskers. Også fisk har et mere komplekst følelsesliv, end man hidtil har troet. Dyrene bliver apatiske og deprimerede, når de lever i et kedeligt, ensartet miljø, og de har behov, som de vil kæmpe for at få opfyldt. De oplever ikke kun tørst og sult, men også frustration, angst og glæde. Høns kan kede sig, får føler samhørighed med andre i flokken, og koen længes efter den kalv, der blev taget fra den lige efter kælvningen. Altsammen er påvist gennem forskningen, hvor man har observeret dyrenes adfærd og målt deres fysiologiske respons ud fra puls, hjerteslag, kropstemperatur, hjerneaktivitet og pupillerne. For eksempel ved man nu, at dyr kan være både optimister eller pessimister, alt efter hvad de har været udsat for. Forskere har fundet ud af, at kalve bliver væsentligt mere pessimistiske efter at have fået brændt hornanlæggene af, eller når de er blevet taget fra moren. KØER HADER SKÆLDUD Hvordan måler man så pessimisme? En udbredt metode er at lære dyrene at koble et bestemt signal med noget positivt, for eksempel mad, og et andet med noget negativt som en tom madskål. Når dyret har forstået det, bliver det så præsenteret for et tredje og ukendt signal. Vil dyret nu tolke det som en fyldt eller tom madskål? De optimistiske dyr vil normalt tolke tvetydige signaler positivt og gå hen til den ukendte skål i forventningen om at få mad. De pessimistiske dyr vil holde sig væk - det er, som om de ser glasset som halvt tomt snarere end halvt fyldt. I et lignende forsøg testede forskere grises optimisme og pessimisme under opdrætsperioden og obducerede dem efter slagtningen. Det viste sig, at både hjernen og muskler så anderledes ud hos de pessimistiske grise; hjernen var mere følsom

PRISEN FOR PINDEN Høns vil kæmpe for at få adgang til en siddepind. I et forsøg kunne høns se en siddepind, men et plexiglas forhindrede dem i at komme til den. De reagerede med forskellige tegn på frustration og hoppede op mod væggene. Da de til sidst indså, at de det var formålsløst, blev de passive og apatiske. I et andet forsøg skulle de skubbe døre op for at få adgang til en siddepind, og selvom dørene blev tungere og tungere, kæmpede hønsene, indtil de fysisk ikke kunne klare mere. En forskergruppe fandt desuden ud af, at høns foretrækker siddepinde i knap to meters højde. over for stress, og musklerne gav dårligere kød. Dyrene kommunikerer også meget mere, end de fleste nok bemærker. Høns har mindst 30 forskellige lyde, der bruges til at kommunikere; en af dem er en såkaldt ’godbidslyd’, hvor hønen fortæller sine unge kyllinger, at hun har fundet føde. Soen guider sine unger igennem diening, og de fortæller hende, hvis hun skal blive liggende i længere tid. Det betyder også noget, hvordan vi taler til dyrene. Er der noget, som køer hader, er det en skinger, aggressiv menneskestemme - det hader de mere end eksempelvis larmen fra en maskine og voldsom håndtering. Et studie har vist, at mælkeydelsen falder til under halvdelen, samtidig med at stresshormonerne og pulsen øges, hvis køer oplever, at menne-

BÅNDET MELLEM MOR OG UNGE Koen brøler fire gange mere, efter at kalven er taget fra den, og lydene er lysere og mere intensive, hvilket er typisk, når de er oprørte. Pulsen stiger desuden hos koen lige efter adskillelsen. Et studie viste, at kalve inden separation var udpræget optimistiske: De betragtede neutrale farver som tegn på en belønning (forinden havde de lært at koble bestemte farver til enten en belønning eller ingenting), men efter separationen blev de udpræget pessimister. Samme adfærdsændring ses hos kalve efter afhorning. Kalve, der har fået mere tid med deres mor, vokser bedre, er mere raske og producerer mere mælk som voksne.

sker, som har råbt af dem og behandlet dem ublidt, kommer ind i stalden. Per Jensen nævner også forskning, der viser tegn på empati hos dyr; at de reagerer negativt, når de ser unger eller andre i flokken blive udsat for en stressende handling, at forventningen hos ét dyr kan smitte de andre, og at de kan kopiere og lære af hinandens handlinger. Grise er bevidste om, at det er dem selv, de ser i et spejl og kan lære at spille simple computerspil med snuden. Får kan genkende artsfæller og men-

TEMA: DYREVELFÆRD

29. april 2022 nr. 675

Per Jensen, professor i etologi, har netop fået sin bog ’Dyrenes følelser og vores følelser for dyr’ oversat fra svensk til dansk. Bogen er også blevet oversat til det tyske marked. Han har skrevet flere bøger, især om hunde, og planlægger flere i fremtiden. Foto: Mona Jensen

Hvilken økologisk dyreproduktion kommer tættest på det naturlige liv? »Det økologiske oksekød, hvor man har dem til at gå ude året rundt, og de har kalvene med sig indtil den naturlige fravænning. Det er en temmelig ekstensiv dyreproduktion og sandsynligvis den, der kommer nærmest et naturligt liv.« Det er dog ikke den enkelte landmand, der kan bebrejdes for intensiveringen og presset på dyrene, mener Per Jensen: Det er et resultat af samfundets opbygning og de lavere priser på fødevarer. Vil man overleve som producent, må man følge med strømmen, som han siger. »Spørgsmålet er snarere, hvad samfundet skal gøre, og der handler det desværre meget om, hvad vi skal betale. Inflationen fylder meget nu, men faktum er, at maden aldrig har været så billig som nu trods inflation. Kylling er for eksempel ekstremt billigt. Kigger man på prisudviklingen på kylling, koster den i dag under 20 pct. af, hvad det kostede i 1960.« Forbrugerne er simpelthen nødt til at betale mere for mad, hvis dyrevelfærden skal højnes, konstaterer han.

nesker alene ud fra ansigter og huske dem i flere år, efter de er fjernet fra flokken. Kyllinger forstår proportioner som fx, at fire prikker er flere end to, og at otte er flere end fire. Dyreunger føler glæde ved leg, og adfærdsbehov såsom hønsenes støvbad og grisenes trang til at rode i jorden og bygge rede sidder stadig dybt i dem trods domesticeringen. BEDRE I ØKOLOGIEN, MEN... Derfor er naturlighed også vigtigt for dyrs velfærd, påpeger Per Jensen,

og på det punkt klarer økologien sig trods alt bedre end det konventionelle, for de kommer ud under åben himmel, fravænningsperioderne er længere, og de har mere plads. Men økologien er stadig langt fra at opfylde en lang række vigtige naturlige behov hos dyrene, vurderer han og nævner den tidlige fravænning mellem ko og kalv, at kyllingerne udklækkes på rugerier og aldrig ser deres mor, som de ellers ville følge tæt, og høns, der går i alt for store flokke. »Jeg tror, at økologerne har kopie-

ret det konventionelle for meget. Vi ser den samme form for specialisering, de samme store enheder, og avlen kan man ikke komme væk fra. En økologisk mælkeproduktion har de samme intensive køer som den konventionelle. Hvis man sammenligner økologiske dyr med konventionelle, så har økologerne en pointe, når de taler om, at økologi har høj dyrevelfærd, men hvis du sammenligner det med, hvad dyrene faktisk har af behov, er påstanden en smule overdrevet,« siger han.

SLAGTNING ER STRESSENDE Bogen omtaler også forskningen i dyrenes reaktion på tiden op til slagtningen, og ser man bort fra de enkelte gård- eller mobile slagterier, er økologien ikke bedre end det konventionelle system: Dyrene bliver fjernet fra deres trygge miljø og gennet ind i et mørkt ukendt miljø: Lastbiler, hvor dyrene står tæt, konfronteres med fremmede og køres over længere strækninger. Mange dyr viser tegn på køresyge, varmen er et problem, og lugten af blod på slagteriet har vist sig at gøre dyrene utrygge, stressede og ængstelige. Endnu værre er det, hvis de kan se deres artsfæller blive aflivet. Undervejs i læsningen af bogen kan man få indtrykket af, at han selv er veganer, men det er ikke tilfældet. »Jeg er hverken veganer eller vegetar, men en meget bevidst forbruger. Jeg spiser ganske lidt kød og er fuldt informeret om, hvordan kødet, jeg køber, er produceret. Jeg har kontakter med små producenter, som har få dyr og slagter dem under gode forhold. Jeg har ingen store problemer med, at man afliver dyr, men jeg har et stort problem med, hvordan de har det, og hvordan man afliver dem,« forklarer han og siger, at dyret næppe har begreb om døden, og derfor kan det under de rette forhold godt lade sig gøre at opdrætte og slagte dyr, uden at de udsættes for stress og rædsel. UDVIKLEDE STRESSFRI METODE Han har selv været tilknyttet et projekt, hvor en landmand ønskede at aflive dyrene på den mindst stres-

ØKOLOGISK LANDBRUG

DYRENES PERSONLIGHEDER Bedriften er indrettet, som om alle dyrene i besætningen er ens, men de har faktisk forskellige personligheder, som bl.a. kan observeres i dyrenes adfærd og måles på fx blodtrykket, pulsen og mængden af adrenalin. Nogle dyr har derfor brug for mere plads end andre. Konsekvensen ved ikke at tilgodese dette behov kan være kannibalisme, apati og højere risiko for infektioner. sende måde på gårdens eget slagteri. Slutresultatet endte - med Per Jensens ord - »over al forventning«: Når dagen var inde, blev grisene nænsomt drevet fra deres indhegninger og gik selv hen til porten mod gårdslagteriet. Miljøet var velkendt; der var ingen distraherende lyde eller nye lugte. Når de smækfri porte blev åbnet, blev lyset i det første rum tændt, for grise bryder sig ikke om mørke rum - derimod vækkes deres nysgerrighed af lyset. Når grisene var gået indenfor, blev dørene lukket stille, og lyset langsomt dæmpet, hvorefter en anden dør til en korridor blev åbnet, og nyt lys blev tændt. Grisene fulgte automatisk det mere oplyste rum og blev så lokket med duften fra en foderautomat i den fjerneste ende af korridoren. Når de nåede frem til foderet og begyndte at spise, fik de et kraftigt elektrisk stød, som øjeblikkeligt bedøvede dem. »Man kan altså godt opdrætte og slagte dyr, uden at de udsættes for stress og rædsel«, skriver Per Jensen i bogen. Men når man som ham ønsker at tage alle hensyn til dyrene, hvad så med de tilbageværende dyr i flokken? Forskningen, som han selv omtaler, viser jo, at andre dyr udviser tegn på sorg og savn, når artsfæller forsvinder, og at fx får kan huske individer i to år, efter de sidst har set dem. Adspurgt om det ikke ud fra hans principper er problematisk at aflive dyr, hvis andre lider under det, samtidig med at dyrene slagtes i en meget ung alder, tøver han og nikker: »Det er et godt spørgsmål. Det har jeg ikke noget godt svar på.«

ALLE HOVEDER ER FORSKELLIGE Får kan skelne ansigter fra hinanden - ikke bare andre fårs, men også menneskers. Ved hjælp af tests kan man udelukke, at det er duften, de går efter, og abstrakte billeder eller billeder, der vender på hovedet, kan de heller ikke skelne på samme måde. Samtidig viser det sig, at de kan huske andre individers ansigter i mere end to år efter træningen. Selv får, der var blevet solgt videre eller slagtet, kunne de trænede får genkende to år senere, og når de så dem, brægede de på samme måde, som de plejer at gøre, for at finde hinanden ude på marken.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. april 2022 nr. 675

Landbrugsstyrelsen præciserede i 2019, at gødningsloftet på 170 kg N/ha gælder for al organisk gødning. Siden har øko-gartnere, som er afhængige af organisk gødning, været prisgivet, da der dermed blev meget langt op til bl.a. kvælstofnormen for tomater på 2.350 kg pr. ha. Foto: Mikkel Vognæs

Øko-gartnere har udsigt til at slippe ud af gødningsklemme Folketinget har vedtaget en ændring af husdyrbrugsloven, så økologiske væksthusgartnere igen kan få mulighed for at sikre tilstrækkeligt med næringsstoffer til deres afgrøder. Økologisk Landsforening kalder det en politisk sejr. VÆKSTHUSE

Det betød, at kvælstofloftet på 170 kg N/ha og fosforloftet på 30-43 kg/ha blev gældende for al organisk gødning og ikke kun for husdyrgødning. Dermed blev der meget langt op til f.eks. kvælstofnormen for tomater, der lyder på 2.350 kg pr. ha, og det ramte øko-gartnerne hårdt, da de udelukkende anvender organisk gødning frem for kunstgødning. Styrelsens præcisering kom i november i 2019 og var gældende fra samme planår i 2019/2020.

De økologiske gartnerier, der dyrker i bundjord, kan foreløbig ånde lettet op. Folketinget har nemlig vedtaget en ændring af husdyrbekendtgørelsen i slutningen af marts, som gør det muligt for fødevareministeren at hæve kvælstof- og fosforloftet for organisk gødning i væksthuse. »Det er en politisk sejr, at vi har fået åbnet husdyrbrugsloven, så økogartnere kan sikre kvælstof nok til deres afgrøder uden at skulle købe en masse jord for at få et regnestykke til at gå op på papiret,« siger landbrugsog fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed. Øko-gartnerne kom i 2019 i en alvorlig gødningsklemme, da Landbrugsstyrelsen pludselig præciserede sin fortolkning af reglerne.

FORSØG ER STADIG I GANG Ifølge Sybille Kyed er hindringen i lovgivningen nu fjernet, så ministeren har beføjelser til at hæve gødningsloftet for de økologiske væksthusgartnere. Hun forventer, at det sker, når der foreligger resultater fra nogle igangværende udvaskningsforsøg. Forsøgene blev sat i gang i sommeren 2020 og skal vise, om der er risiko for en større udvaskning af næringsstoffer fra væksthusene med den gødningsmængde, der skal til. »Vi er selvfølgelig afhængige af, at de resultater viser, at der ikke er et problem, men på baggrund af tidligere undersøgelser fra Holland, så forventer vi, at det ikke er tilfældet. Nu har man så givet ministeren mulighed for at fastsætte et andet loft, hvis det bliver godtgjort, at det ikke udgør en risiko,« siger Sybille Kyed.

AF MALTHE KARSTENSEN

jeg er selvfølgelig glad for, at reglerne nu endelig anerkender, at vi har et større gødningsbehov i væksthuse end på friland. Jeg vil dog gerne se det sidste punktum i sagen, før jeg hæver armene helt. KLAUS SØGAARD, GARTNER VED MARKHAVEN

Som en del af screeningsprojektet indgår bl.a. overvågning af vandmætningsgraden og udvaskning. »De hollandske studier viser, at risikoen for udvaskning opstår, hvis man vander mere end behovet. Det er vandingsbalancen, der udgør en risiko, hvis man tilfører mere vand end fordampningen, så det er meget vigtigt, at gartnerne overvåger jordens vandmætningsgrad, men det gør alle professionelle gartnere allerede,« siger Sybille Kyed. Lovændringen blev vedtaget med 99 stemmer imod fem stemmer. Kun

medlemmer af Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne stemte imod det samlede lovforslag. Det er foreslået, at loven træder i kraft fra 1. juli 2022. MÅTTE KØBE 50 HA JORD Gødningsklemmen har bl.a. haft store konsekvenser for det økologiske gartneri Markhaven på Fyn, der drives af Klaus Søgaard og Jytte Bach. De har 3,2 ha under glas, hvor de producerer fem slags tomater til Coop og en halv million agurker om året til Irma. Det daværende Miljø- og Fødevareministerium foreslog, at gartnerne kunne købe mere jord for at komme ud af gødningsklemmen. Gødningsloftet gælder nemlig som et gennemsnit af al den jord, man driver. Hvis gartnerne derfor har tilstrækkelig landbrugsjord ud over væksthusene – og vel at mærke ikke gøder den – så er der gødning nok til tomater og agurker. »Vi måtte købe 50 ha jord, som vi overtog et par måneder efter. Der var ikke andet at gøre, for det kom, mens vi var i fuld gang med køre kompost ind, og allerede der ville vi have overskredet loftet,« siger Klaus Søgaard, som vurderer, at de skal bruge 1.0001.200 kg N pr. ha i væksthusene. VENTER PÅ SIDSTE PUNKTUM Med gården på de 50 ha blev Markhavens samlede gødningsloft hævet, så

produktionen af økologiske tomater og agurker kunne fortsætte. Det var en løsning for reglernes skyld, og i starten af 2020 anslog Klaus Søgaard til Økologisk Landbrug, at det ville løbe op i en halv million kroner om året i ekstra omkostninger. »For søren da, en halv million kan ikke gøre det,« siger Klaus Søgaard i dag om ejendomskøbet, de måtte foretage, og tilføjer: »Men jeg er selvfølgelig glad for, at reglerne nu endelig anerkender, at vi har et større gødningsbehov i væksthuse end på friland. Jeg vil dog gerne se det sidste punktum i sagen, før jeg hæver armene helt. Det vil jeg imødese med spænding.« BEDRE HØST OG KOMPOST Selvom der nu er udsigt til at slippe ud af gødningsklemmen, er Klaus Søgaard ikke sikker på, at der kommer et til salg-skilt op ved ejendommen, de måtte tilkøbe. De 50 ha dyrkes bl.a. med kløver, lucerne, cikorie og pil, som bruges til at lave næringsfuld kompost til væksthusene. »Det koster mange penge, men det er gået hen og er blevet en helt anden ejendom, hvor gård og gartneri er en helhed. Det har givet os en væsentlig bedre kompost og en væsentlig bedre høst af tomater, så det er nok at se som en langsigtet investering. Måske er gården i virkeligheden svær at undvære nu,« siger han.

MARK & STALD

29. april 2022 nr. 675

Hver anden gulerodsmark herhjemme er nu økologisk Det danske areal med økologiske grøntsager er steget markant de seneste år. Gulerødder er fortsat en af de mest dyrkede grøntsager, men især den økologiske kål breder sig i landskabet. GRØNTPRODUKTION

AF MALTHE KARSTENSEN

Der er godt nyt til alle med stor appetit på danske økologiske grøntsager: Produktionen af flere forskellige typer grøntsager stiger nemlig støt. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen. »Næsten alle typer økologiske grøntsager er i fremgang, når vi kigger på antallet af hektar, de bliver dyrket på. Og det harmonerer jo meget godt med, at danskerne globalt set er dem, der lægger allermest økologi i indkøbskurven,«

FAKTA OM UDVIKLINGEN AF PRODUKTIONEN AF ØKOLOGISKE GRØNTSAGER Afgrøde

Hektar i 2015

Hektar i 2021 Stigning i procent

Bladselleri

925

Savoy- og spidskål

197

348

Blomkål

130

261

Grønkål

145

Løg

174

358

106

Ærter (Konsum)

545

1.016

Rødbede

107

192

737

1.214

1.206

1.939

Gulerødder Spisekartofler

siger Ane Førde, der er teamleder i Landbrugsstyrelsen. ISÆR KÅL BREDER SIG Det er især den økologiske kål, der breder sig på de danske marker. Både arealet med grønkål, blomkål, savoy- og spidskål er mere end fordoblet siden 2015. Gulerødder er fortsat en af de

mest dyrkede grøntsager, og siden 2015 er arealet med økologiske gulerødder steget med 65 pct. til 1.214 ha i 2021. Det svarer til 52,6 pct. af hele det danske areal med gulerødder, og dermed udgør økologiandelen af gulerodsmarkerne nu mere end halvdelen. Arealet med bladselleri er højdespringeren, hvor arealet i samme

FAGLIGT TALT

AF SOLVEJG HORST PETERSEN ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

Flere økologer forsøger i år med leder-følger afgræsning for at fastholde holdopdeling af køerne også i afgræsningssæsonen. Det ligger mange økologiske mælkeproducenter på sinde at spare på det indkøbte tilskudsfoder. Samtidig ønsker mange også, at kunne tilgodese de højest ydende køer med ekstra tilskudsfoder, så de holder ydelsen. Og det kan godt betale sig med de gode afregningspriser, der er på økologisk mælk. Samtidig har vi en ændring i fortolkning af kravet til afgræsning, så der ikke længere er krav om seks lyse timer på græs, men i stedet maksimal afgræsning. Derfor har flere økologiske mælkeproducenter i år planlagt afgræsnin-

Princippet i leder-følger-afgræsning er, at de køer, som har det største energibehov, afgræsser folden først, men de græsser den ikke i bund. Samme døgn eller dagen efter afgræsses samme mark af en gruppe dyr, som stiller lavere krav til fordøjeligheden af foderet. Deres opgave er at ”rydde op” og græsse folden i bund. Der vil således være forskel i fordøjeligheden af det græs, de to hold optager. Ledergruppen får det bedste og følgerholdet får græs med lidt lavere fordøjelighed. Det kan for eksempel være malkekøer i ledergruppen og store kvier eller senlakterende køer som følgerhold, men det kan også udnyttes i besætninger med holdopdeling af køerne. Typisk vælger man at lade gruppen af nykælvere og højtydende græsse først, og lade gruppen af senlakterende og slagtekøer være følgerholdet, som rydder op på marken samme dag eller dagen efter. På den måde kan man nøjes med én grundration på stald, hvilket er

Har man køerne delt i to hold, så kan man med fordel lade den mest følsomme gruppe af højtydende og nykælvere være på stald i dagtimerne, så de er ude om natten imellem aften og morgenmalkningen.

praktisk, da der skal blandes mindre foder i sommerhalvåret, og alligevel kan man differentiere energitildelingen i de to grupper. Har man køerne delt i to hold, så kan man med fordel lade den mest følsomme gruppe af højtydende og

ÅRETS GARTNER KÅRET PRIS: Axel Månsson A/S blev ved dette års generalforsamling i Dansk Gartneri kåret som ’Årets Gartner 2022’. Virksomheden skriver på LinkedIn, at prisen dedikeres det stærke og trofaste team af medarbejdere, rådgivere og andre tætte samarbejdspartnere. Axel Månsson A/S driver ca. 1.900 ha, hvoraf størsteparten dyrkes økologisk. /mka

ANSØGNINGSFRIST UDSKUDT Næsten alle typer økologiske grøntsager er i fremgang, når vi kigger på antallet af hektar, de bliver dyrket på. ANE FØRDE, TEAMLEDER, LANDBRUGSSTYRELSEN

Landbrugsstyrelsen valgte tidligere i april at udskyde dette års frist for indsendelse af EU-ansøgninger med seks dage til 28. april. Det sker efter flere fejl på it-systemet, der har forsinket konsulenternes arbejde. Landbrug & Fødevarer havde forinden opfordret styrelsen til at udskyde fristen. Sidste år blev ansøgningsrunden også forlænget pga. it-bøvl. /mka

DAKA RAMT AF HACKERE periode er mangedoblet med hele 925 pct. til 85 ha, svarende til en økologiandel på 83,6 pct. af de danske marker. Kigger man på hele grøntsagsproduktionen i Danmark er den økologiske andel også steget. Fra 2015 til 2021 steg den økologiske andel af alle danske grøntsagsmarker fra 5,6 pct. til 8,3 pct.

Leder-følger-afgræsning er kommet på mode gen ud fra leder–følger- systemet, hvor én gruppe græsser i dagtimerne, og den anden gruppe er ude om aftenen og græsser i skumringen og de tidlige morgentimer.

ØKOLOGISK LANDBRUG

nykælvere være på stald i dagtimerne, så de er ude om natten imellem aften og morgenmalkningen. Det giver mulighed for at opretholde en høj velfærd uden unødig varmestress til den mest udsatte gruppe af køer. Samtidig har det den sidegevinst, at gruppen af køer, som er ude om natten, er ude på de tidspunkter af døgnet, hvor køerne naturligt vil afgræsse allermest. Tildeles de en ny mark hver dag, hvad der skal til, for at systemet fungerer, kan man sikre en optimal græsoptagelse i denne gruppe. Når man har et afgræsningssystem, hvor en del af dyrene er på stald i dagtimerne, er det vigtigt, at der foreligger en afgræsningsplan, hvori princippet og argumenterne for valg af system er begrundet. Alternativt skal du dagligt føre en logbog, hvor det er noteret, hvorfor dyrene er på stald i dagtimerne. Vil du praktisere leder-følger-systemet, kræver det, at der etableres flere folde, så dyrene kan tildeles en ny fold hver dag. Er leder-følgersystemet noget for dig, men er du ikke kommet i gang med det i år, så fortvivl ikke. Kontakt en kvægrådgiver i ØkologiRådgivningDanmark, så lægger vi planen sammen.

HACKERANGREB: Alt er nu tilbage til normale tilstande, efter Daka i slutningen af marts blev ramt af et hackerangreb. I tre ugers tid skabte hackerangrebet problemer for landmænd, der skulle tilmelde døde dyr til afhentning. I perioden måtte det foregå med gammeldags pen og papir. /mka

AFREGNINGSMODEL FORTSÆTTER ØKONOMI: DLG har præsenteret dette års høstbetingelser, som viderefører mange af de elementer, der blev indført i den nye afregningsmodel fra høsten 2021. Ifølge DLG er den mere transparent end tidligere. Tørringstaksterne fastsættes først senere, dog inden høst, pga. stor usikkerhed på energimarkedet. Derudover fortsætter proteintillægget i år. /mka

NY DIREKTØR ANSÆTTELSE: Landbrug & Fødevarer har fundet sin nye administrerende direktør. Det skriver erhvervsorganisationen i en pressemeddelelse. Valget er faldet på Merete Juhl, som i dag er Danmarks ambassadør i Jordan og Libanon og chargé d’affaires i Syrien med base i Beirut. Hun tiltræder posten til august i år. /mka

TABER MILLIARDER KRIG: Ifølge Ukraines landbrugsministerium har landet indtil videre mistet 10,26 mia. kr. i eksportindtægter fra landbrugsafgrøder pga. krigen. Det skriver mediet Bloomberg. Eksporten fra Ukraine er i øjeblikket begrænset til 500.000 ton om måneden, hvilket er et fald fra fem mio. ton om måneden før krigen. /mka

KONTROL AF HEGN GRISE: Frem til juli kan 150 landmænd med grise forvente at få besøg af Fødevarestyrelsen, hvor kontrollørerne især vil tjekke, om der er styr på den lovpligtige indhegning og skiltning. Reglerne skal være med til at mindske risikoen for, at afrikansk svinepest smitter grise i danske besætninger. /mka

ØKOLOGISK LANDBRUG

MARK & STALD

29. april 2022 nr. 675

Det tyder på, at mad bliver sundere, når det dyrkes på regenerative landbrug Planter fra regenerative landbrug har et højere indhold af vigtige næringsstoffer og et lavere indhold af det kræftfremkaldende cadmium end konventionelt dyrkede planter. Også kød fra græsfodrede dyr har markant bedre sundhedsprofil end fra GMO-fodrede konventionelle dyr. FORSKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Det kan være til gavn for både menneskets sundhed og jordens frugtbarhed at dyrke fødevarer ud fra regenerative principper, det vil sige minimal jordbearbejdning, brug af efterafgrøder og en høj diversitet af afgrøder i marken. Sådan lyder resultaterne fra et nyt studie, der har undersøgt effekterne ved regenerativt landbrug og fandt, at systemet hæver fødevarernes indhold af visse mineraler, vitaminer og fytokemikalier, der gavner menneskets sundhed. Studiet er designet af David Montgomery, professor i geomorfologi ved University of Washington, i forbindelse med research til sin bog ’What Your Food Ate’. Det var nemlig ikke muligt for ham at finde andre studier, der havde undersøgt, hvordan jordens sundhed påvirkede afgrøderne, og derfor måtte han selv i gang. I løbet af fem år undersøgte han og fire medforfattere 10 regenerative landbrug på tværs af USA og sammenlignede dem med omkringliggende konventionelle landbrug. Alle landbrug i studiet skulle dyrke knap en halv ha med enten ærter, sorghum, majs eller sojabønner. »Målet var at få nogle direkte sammenlignelige værdier, hvor der er taget højde for vigtige variabler: Jorden er den samme, klimaet er det samme, vejret er det samme, fordi landbrugene er lige ved siden af hinanden, jordtypen er ens, men det er blevet dyrket på forskellige vis de seneste fem år,« fortæller David Montgomery til University of Washingtons nyhedsside. FORSKEL PÅ KØDET Derudover sammenlignede forskerne kød fra kvæg, der blev 100 pct. græsfodret, og grise fra ét regenerativt landbrug med kød fra økologisk fodrede dyr og konventionelt opdrættede dyr, som fik GMO-foder også her blev der fundet væsentlige forskelle i sundhedsprofilen: Kødet fra de græsfodrede dyr havde den

Det tyder på, at jo sundere jorden er, desto sundere bliver de fødevarer, der produceres på den. Et nyt studie viser, at planter fra regenerative landbrug gennemsnitligt indeholder mere magnesium, calcium, kalium, zink og flere vitaminer end konventionelt dyrkede afgrøder. Foto: Colourbox

sundeste profil, dernæst kom kødet fra de økologisk fodrede dyr og i bunden lå det konventionelle kød. Det regenerative oksekød havde tre gange højere indhold af omega3-fedtsyrer og seks gange mere af den essentielle ALA-fedtsyre end det konventionelle kød. Forskellen var mindre, når det blev sammenlignet med det økologisk fodrede kvæg, men det talte stadig til fordel for det regenerative. Det havde også et højere indhold af de langkædede omega-3-fedtsyrer EPA, DPA og DHA og et sundere forhold mellem omega-3 og omega-6-fedtsyrer. For grisene fra de regenerative landbrug var kødets indhold af ALA over 11 gange højere end det konventionelle kød og dobbelt så højt som for det økologiske. Indholdet af eksempelvis DHA var næsten fem gange højere end for det konventionelle og lidt mere end dobbelt så højt i forhold til det økologiske. MANGE USIKKERHEDER Det er dog svært endegyldigt at konkludere, om nogle produktionsmetoder giver sundere fødevarer end andre, men jordens sundhed kan være en forklaring, siger Henrik HauggardNielsen, professor med speciale i fødevareproduktion ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, til Økologisk Landbrug.

Jordens biologi har virkelig været overset, da man omstillede sig til det kemiintensive landbrug. DAVID MONTGOMERY, PROFESSOR I GEOMORFOLOGI VED UNIVERSITY OF WASHINGTON

Han forklarer, at der foreligger studier, som har undersøgt, om eksempelvis økologisk mælk er sundere end konventionel, men der er så mange faktorer, der kan spille ind, at det er svært entydigt at konkludere, om næringsværdien skyldes, om det er økologisk eller ej, da faktorer som tidspunktet for såning, det enkelte dyr eller andet også kan være afgørende. »Så ville jeg hellere analysere jorden, vurdere tilstedeværelsen af mikroorganismer og se på sædskiftets diversitet. En frugtbar jord med et godt sædskifte vil teoretisk set give en mere divers forekomst af mikrobiomer i jorden, hvilket teoretisk kan

påvirke kvaliteten af fødevarerne,« forklarer Henrik Hauggard-Nielsen. Og netop jordens sundhed var et andet fokuspunkt for David Montgomery og hans forskerteam. De fik analyseret jordprøver og fandt, at sammenlignet med den konventionelle jord havde de regenerativt dyrkede jorder generelt dobbelt så meget kulstof i det øverste jordlag og scorede tre gange højere i Haneytesten, som måler jordens sundhed på en række parametre, der er afgørende for den mikrobielle aktivitet i jorden. FLERE VITAMINER Afgrøderne blev analyseret hos University of Washington, Oregon State University og Iowa State University, og resultaterne viste, at de regenerative planter gennemsnitligt indeholdt mere magnesium, calcium, kalium og zink samt flere vitaminer som B1, B12, C, E og K og flere pytokemikalier sammenlignet med de konventionelle. Derudover havde afgrøderne fra regenerative landbrug lavere indhold af salt, det kræftfremkaldende cadmium og nikkel. »Over hele linjen fandt vi, at disse regenerative praksisser giver vores afgrøder flere anti-inflammatoriske komponenter og antioxidanter,« siger David Montgomery. Ligesom Henrik Hauggard-Niel-

sen mener David Montgomery også, at nøglen til madens sundhed ligger i jorden. »Jordens biologi har virkelig været overset, da man omstillede sig til det kemi-intensive landbrug. Det kan være, at et af vores bedste værktøjer mod den moderne sundhedskrise af kroniske sygdomme er at gentænke vores kost, og det er altså ikke bare, hvad vi spiser, men også hvordan vi dyrker det,« siger David Montgomery. LILLE DATAMÆNGDE Han minder samtidig om, at hans studie er baseret på en relativt lille mængde data, hvilket er årsagen til, at titlen indeholder ordet ’preliminary’, der kan oversættes til ’foreløbig’ eller ’indledende’, og han ser derfor gerne mere forskning i, hvordan jordens sundhed påvirker kvaliteten af de fødevarer, vi spiser. Studiet er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift PeerJ. De øvrige medforfattere er David Montgomerys kone Anne Biklé, der er biolog, Ray Archuleta, der er pensioneret forsker i jordbevarelse ved den amerikanske landbrugsstyrelse, samt Paul Brown og Jazmin Jordan, der arbejder med regenerativt landbrug på Brown’s Ranch, der også leverede prøver til studiet. Arbejdet var finansieret af Dillon Family Foundation.

MARK & STALD

ØKOLOGISK LANDBRUG

29. april 2022 nr. 675

Kødkvæg kan lære at æde skræpper Et studie viser, at kreaturer ved hjælp af simpel tilvænning kan lære at afgræsse skræpper direkte på marken. Skræpper kan kontrolleres og i bedste fald bekæmpes på denne måde. UKRUDT

AF MALTHE KARSTENSEN

Fra rådgivning i marken til digital vidensdeling: Den nye fælles platform AG Energy Platform skal være et forum fyldt med viden, som landbrugserhvervet kan tage med sig ud på marken. Arkivfoto: Joachim Plaetner Kjeldsen

Ny platform hjælper landmanden med at mindske klimaaftrykket En ny gratis platform skal være et forum for landbrugsbranchen og forskere, så de kan dele viden med hinanden og info om nyt udstyr, som kan gøre landbruget mere klimavenligt. DIGITALT

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

’Vejen mod et fossilfrit EU-landbrug’, står der på Agro Fossil Frees hjemmeside. Agro Fossil Free er et fireårigt EUprojekt, der skal hjælpe landbruget med at reducere brugen af fossile brændstoffer, og det har netop lanceret et nyt værktøj i form af den fælles gratis platform AG Energy Platform. Hensigten med platformen er at give folk fra branchen og forskere et fælles sted at søge hen for at dele viden, informationer om udstyr, hjælp til investeringer og nye teknikker, som kan gøre landbruget mere bæredygtigt. I alt deltager ni lande i projektet, heriblandt Danmark, som er repræsenteret af Aarhus Universitet og Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel). Det oplyser Icoel i en pressemeddelelse. BESVARER FLERE SPØRGSMÅL Platformen er både rettet mod landmænd og gartnere, der kan orientere sig om ny viden og teknologi på området, mens virksomheder kan bruge platformen til at profilere deres udstyr. Ifølge Agro Fossil Free vil platformen hjælpe med at besvare spørgsmål som:

- Hvilke teknologier er tilgængelige? - Hvor kan man få dem? - Hvad vil være fordelene (dvs., hvor meget vil produktionen stige, eller hvor mange penge vil blive sparet)? - Hvor meget vil det koste? - Hvordan får man investeringen finansieret? MERE AKTUELT END FØR Også forskere og rådgivere kan finde inspiration på den nye platform, hvor man desuden kan dele videnskabelige artikler og undervisningsmateriale om klimavenligt landbrug. »Platformen har et stort potentiale for at være med til at fremme en hurtigere implementering af ny teknologi, der kan reducere klimaaftrykket fra vores fødevareproduktion ved at reducere brugen af fossile brændstoffer i landbruget. Med Ruslands invasion af Ukraine er den dagsorden blevet mere aktuel end nogensinde,« vurderer Arne Grønkjær Hansen, der er specialkonsulent inden for teknologi og miljø hos Icoel. »Målet er, at så mange som muligt opretter sig som brugere af platformen, så vi kan få del i hinandens viden og erfaringer og på den måde optimere indsatsen. Det kan også handle om at inspirere beslutningstagere, når det for eksempel handler om de finansieringsmodeller, som de forskellige lande har til at implementere ny teknologi på området,« uddyber Arne Grønkjær Hansen. Det er gratis at oprette sig som bruger på platformen, der er tilgængelig for alle på Agro Fossil Free. Forskere fra Aarhus Universitet kva-

litetssikrer de bidrag, der kommer fra Danmark. Ud over Danmark deltager Grækenland, Holland, Tyskland, Irland, Polen, Spanien, Italien og Belgien i projektet.

En simpel tilvænning er alt, hvad der skal til, for at kødkvæg af både ekstensive og intensive racer lærer at æde skræpper på marken. Det skriver Aarhus Universitet på baggrund af et nyt studie omhandlende ’Interaktioner imellem dyr og planter – med fokus på ukrudtsarten skræppe’, der er udarbejdet som afsluttende specialeprojekt på kandidatuddannelsen i Agrobiologi fra Aarhus Universitet. ENDER MED OMLÆGNING Studiet havde succes med tilvænningen og peger på, at afgræsningen af skræpper kan hjælpe med at kontrollere dem og måske endda bekæmpe dem. Normalt er skræpper ellers vanskelige at kontrollere og bekæmpe, og ofte ender det med, at land-

mænd må omlægge græsmarker i forsøget på at komme skræppeudbredelsen til livs. SYV DAGES TILVÆNNING Metoden er en simpel tilvænningsmetode, som løber over blot syv dage, hvoraf der de første tre dage bliver tildelt foder to gange dagligt. De sidste fire dage bliver der tildelt foder én gang om dagen. I løbet af ugen bliver dyrene tilbudt forskellige foderemner som en snack for at udvide deres fødevalg, undervejs også skræpper. På den måde lærer de smag og tekstur at kende, og i studiet bevirkede det, at kvæget også afgræssede skræpperne på marken. Det viste sig faktisk, at de kvæg, man havde udført tilvænningsmetoden på i 2019, stadig afgræssede skræpper i 2021. Aarhus Universitet skriver, at den største succes opnås, hvis andelen af skræpper er stor på marken. I de omtalte succesfulde forsøg udgør andelen af skræpper omkring 20 pct. af markens areal. Herudover opnås de bedste resultater, hvis en flokleder, såsom en førerko eller tyr, viser interesse for skræpperne i trugene og er et af de dyr, som lærer at æde skræpper direkte på marken.

ANNONCE

Økologisk frø

Frøblandinger til alle formål • Malkekøer

• Grise

• Efterafgrøder

• Bier & Insekter

• Kødkvæg

• Heste

• Urter

• Blomsterstriber

DSV FRØ DANMARK 7500 Holstebro info@dsv-froe.dk – www.dsv-froe.dk Forhandler anvises på tlf. 9742 0533

ØKOLOGISK LANDBRUG

POLITIK & UDVIKLING

29. april 2022 nr. 675

ØL har fået plads om bordet, når et nyt klimamærke skal udvikles Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke, mener regeringen, der har inviteret Økologisk Landsforening med i udviklingsarbejdet. Foreningen har hele tiden været kritisk over for et klimamærke, men er glad for invitationen. KLIMAMÆRKNING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Danskernes madforbrug udgør en væsentlig andel af vores samlede klimaaftryk: I gennemsnit udleder en dansker ca. syv ton CO2 om året via privatforbruget, heraf stammer to ton fra mad og drikke. Det tal skal ned, og regeringen har derfor taget initiativ til at lave et statskontrolleret klimamærke på fødevarer. Således afsætter den ni mio. kr. til et udviklingsarbejde, der skal komme med bud på, hvordan et sådant mærke kan se ud. Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse. En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at tre ud af fire forbrugere finder det svært at gennemskue madvarernes klimabelastning, og det viser et behov for mere oplysning, mener fødevareminister Rasmus Prehn (S). »Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer. Nu samler vi de vigtigste spillere, og sætter arbejdet i gang. Inden jul skal de komme med deres skarpeste bud på, hvordan et dansk klimamærke kan se ud, så vi kan blive det første land i verden, der får et statskontrolleret klimamærke. Vi stiller os allerforrest på den globale scene, og viser vejen frem i den grønne omstilling,« uddyber Rasmus Prehn i meddelelsen.

Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk kan et mærke få stor betydning for vores indkøbsvaner, idet 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind. Foto: Moment Studio Ifølge en anden undersøgelse også fra Forbrugerrådet Tænk - kan et mærke også få stor betydning for vores indkøbsvaner, idet 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind. ØL: HUSK HELHEDEN Økologisk Landsforening (ØL) er blandt de organisationer, som er inviteret med i arbejdet. Foreningen har været og er stadig skeptisk over et klimamærke, men er alligevel glad for at være blevet en del af arbejdsgruppen. »Vi har hele tiden udfordret, at man laver en mærkning på et enkelt parameter, og det bliver jo svært at undgå, når man vil lave et rent klimamærke, men vi vil forsøge at trække helhedsbetragtninger med ind i drøftelserne,« siger Sybille Kyed, land-

brugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, til Økologisk Landbrug. Hun nævner som eksempler, at mærkets anbefalinger ikke bør være på bekostning af dyrevelfærden, biodiversiteten og rent drikkevand. »Det, der batter for klimaet, er, at vi spiser mere grønt, og når man så vælger kød, skal det være fra dyr, der har haft et bedre liv. Vi skal undgå, at klimamærket favoriserer dyr med dårligere velfærd,« siger Sybille Kyed. UENIGHED OM DETALJEGRAD John Wagner, der er adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, understreger, at det er vigtigt, at mærket er troværdigt og har bred opbakning fra detailbranchen. »Derfor kræver det et hidtil uset grundigt forarbejde, hvor der tages

optimalt hensyn til alle parametre, f.eks. også produktionsforhold og transport, før et mærke lanceres. Gennemsnitsbetragtninger må ikke gøre mærket på konkrete varer mere vildledende end vejledende, og mærket skal have bred opbakning fra både leverandører og detailhandel. Med andre ord: Klart ja til et klimamærke, når vi er sikre på, at det har en troværdighed og kan få en gennemslagskraft på linje med det økologiske mærke, nøglehulsmærket og svanemærket.” Henrik Vinther Olesen, CSR-direktør i Salling Group, mener, at det langsigtede mål må være et mærke, hvor forbrugeren kan se den klimabelastningen fra den enkelte vare. Sybille Kyed tvivler dog på, at det vil være muligt at lave et mærke

med en sådan detaljegrad. Hun ser i stedet for sig, at man arbejder ud fra nogle standardværdier og rangerer dem efter tre niveauer. Individuelle beregninger på et enkelt produkt vil blive alt for omfattende at dokumentere og kontrollere, tror hun. Til gengæld håber hun, at de producenter, der kan dokumentere, at deres produkter er mere klimavenlige end klimamærket angiver, kan markedsføre sig med det. Arbejdsgruppen består desuden af Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og DI. Målet er, at arbejdsgruppen kan levere sit bud på Danmarks nye klimamærke inden 2023.

EU’s økologimålsætning har det svært Økologi skal udgøre mindst en fjerdedel af landbrugsarealet i EU i 2030, men baseret på medlemslandenes landbrugsudspil ser det ud til at blive svært at nå målet. ØKO-AREAL

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

På blot ti år skal økologien tredobles, lød det fra EU-Kommissionen, da den i 2020 præsenterede sin grønne landbrugsreform ’From Farm to Fork’: Fra at udgøre 7,7 pct. af EU’s landbrugsareal skulle økologien i 2030 nå op på 25 pct. Som det ser ud nu, bliver målsætningen dog næppe opfyldt. Medlemslandene har nu meldt deres udspil til landbrugspolitikken for perioden 2023-2027 ind til EU, og som de ser ud, vil økologien udgøre 18 pct. af

arealet ved udgangen af 2027. Dermed skal det øges med syv procentpoint på blot et par år for at nå 25 pct. i 2030. Det skriver Euractiv.com. ALLE PLANER KAN FORBEDRES Landenes udspil skal i detaljer beskrive, hvordan de vil nå ni EUmålsætninger i den nye fælles landbrugspolitik (Cap), samtidig med at der tages hensyn til landbruget og landdistrikterne, men ikke ét eneste

udspil lever helt op til ambitionerne, fortæller EU’s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski. »Alle planerne kan blive forbedret,« sagde han under et nyligt møde med landbrugsministrene ifølge Euractiv.com. Her pegede han på, at flere udspil mangler ambitioner på miljøområdet, mens andre ikke viser, hvordan de kan nå miljø- og klimamålene eller mangler informationer til at vur-

dere miljøambitionerne. Det er op til EU-Kommissionen at godkende udspillene, og trods deres mangler er Janusz Wojciechowski optimistisk og forventer, at de fleste udspil kan være reviderede og godkendte ved udgangen af juni i år. »Jeg er optimistisk, fordi der ikke er én plan, som ikke er mulig at godkende - det er nødvendigt med forbedring, men vi bevæger os i den rigtige retning,« sagde han.

POLITIK & UDVIKLING

29. april 2022 nr. 675

ØKOLOGISK LANDBRUG

På under tre måneder har Danmark brugt ét års naturressourcer Mandag d. 28. marts har Danmark i 2022 brugt, hvad der svarer til ét års ressourcer. Det viser, hvor vigtigt det er at holde fast i den grønne omstilling frem for at hælde den ned ad brættet, siger ØL’s forperson. BÆREDYGTIGHED

Tænk hvis vi kunne skubbe datoen bare én dag tilbage næste år. LOUISE KØSTER, FORPERSON, ØKOLOGISK LANDSFORENING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Miljøminister Lea Wermelin mener, at arbejdet med at sikre vandboringerne mod forurening går for langsomt. Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Beskyttelse af drikkevandet skal op i tempo Landets kommuner er langt fra at nå i mål med at beskytte drikkevandet ved sårbare indvindingsområder. Nu skal der fart på arbejdet. FORURENING

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Arbejdet med at beskytte drikkevandsboringerne går for langsomt. Derfor iværksætter parterne i arbejdet med de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) nu en række initiativer, der skal sætte skub i sagerne. Parterne tæller Miljøministeriet, Danske Vandværker, Danva, Landbrug & Fødevarer og Kommunernes Landsforening. »Vi skal kunne drikke rent vand fra vandhanen, og det skal de fremtidige generationer også. Det har vi alle en stor interesse i. Vores drikkevand skal ikke blive forurenet af sprøjtemidler. Desværre er arbejdet med at sikre drikkevandboringerne mod forurening indtil videre gået for langsomt. Derfor er jeg glad for, at alle parter er blevet enige om en fælles plan for, at der bliver sat turbo på arbejdet med henblik på at nå i

mål,« siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse. Planen indebærer bl.a., at parterne afholder en række regionale møder, hvor vandforsyninger, kommuner og landboforeninger kan få svar på spørgsmål og få viden om gode eksempler. Derudover skal parterne følge op på hver enkelt BNBO og skubbe på for, at de lokale aktører kommer i gang med beskyttelsen. Der var 5.607 BNBO per 1. januar 2022 - indtil videre er der vurderet en risiko for 2.902 BNBO. Kommunerne, vandforsyningerne og lodsejerne skal nå i mål med den frivillige beskyttelse af områderne inden udgangen af i år. Ellers har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at der vil komme et generelt forbud mod anvendelsen af pesticider i områderne omkring drikkevandsboringerne.

Danmark skulle kun bruge knap tre måneder på at forbruge den mængde naturressourcer, som kloden kan nå at generere på ét år. D. 28. marts blev nemlig dagen, da vi opbrugte vores andel af ressourcerne for 2022, viser en opgørelse fra Earth Overshoot Day, der monitorerer landenes forbrug i forhold til klodens kapacitet. Danmark er i år det 15. mest forbrugende land; helt i toppen ligger Qatar, der allerede havde opbrugt et års ressourcer den 10. februar. »Det er så sørgeligt, men til gengæld mærker jeg også en indre kampgejst og tænker ’fanme nej!’ Nu har vi alle muligheder for at gøre det bedre, og jeg er fuld af tro på, at hvis vi holder fast i den grønne omstilling alle de initiativer, vi har gang i, vil vi på sigt kunne skubbe datoen. Derfor er det fuldstændig nødvendigt, at vi

holder fast i den grønne omstilling og ikke hælder den ned ad brættet, som man ellers er i gang med,« siger Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, med henvisning til EU’s nylige beslutning om at suspendere kommende krav om ny natur på landbrugsarealerne. »I Danmark har vi alle muligheder for at gøre noget andet, og det synes jeg, vi skal tage fat i, for det er super vigtigt med omlægningen af landbruget, så det bliver mere plantebaseret med knap så mange dyr og mere plads til naturen. Tænk hvis vi kunne skubbe datoen bare én dag tilbage næste år,« tilføjer hun. GØR OP MED SMID-VÆK Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), mener, at det er afgørende, at

der gøres op med danskernes smidvæk-kultur, og vi får udnyttet ressourcerne bedre ved at få skabt en cirkulær økonomi, så restprodukter genanvendes. »Vi er vant til at fokusere på energisektoren, når vi taler om klimahandling. Men ligesom vi skal have sat fart på for eksempel udbygningen af vedvarende energi, er det helt afgørende og ikke mindst en bunden opgave, at vi får håndteret og reduceret det enorme klima- og ressourceforbrug, der knytter sig til vores produktion og forbrug. Ellers får vi ikke løst klimakrisen,« siger Maria Reumert Gjerding til DN’s hjemmeside. CO 2 -UDLEDNINGER FYLDER Beregningerne tager udgangspunkt i data fra bl.a. FN, Det Internationale Energiagentur og the Global Carbon Project, og hvert land analyseres ud fra ca. 15.000 datapunkter. Disse dækker over forbruget og udledningen af eksempelvis CO2, og hvor meget et naturareal kan nå at producere af råstoffer og opsuge af CO2. Særligt den sidstnævnte del er med til at skubbe datoen for Earth Overshoot Day langt frem, fordi landenes udledninger er så høje, i forhold til hvor meget naturen kan nå at opsuge. Sidste år faldt Earth Overshoot Day for verden samlet set d. 29. juli. Ressourceforbruget svarer til 1,7 jordkloder.

Vi skal kunne drikke rent vand fra vandhanen, og det skal de fremtidige generationer også. LEA WERMELIN, MILJØMINISTER (S)

Verden forbruger ressourcer svarende ressourcerne på 1,7 jordkloder, og Danmark er blandt de mest forbrugende lande målt per indbygger. Foto: Colourbox

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. april 2022 nr. 675

Markedsafdelingen i Økologisk Landsforening ser spændende perspektiver de nye strategiske partnerskaber med dagligvarekæderne, som har en fælles mission om at øge økologisalget. Foto: Moment Studio

Strategiske partnerskaber med kæderne gøder jorden for mere og bedre økologi I løbet af 2022 vil Økologisk Landsforening tilbyde skræddersyede partnerskaber til alle landets dagligvarekæder, som ønsker at skærpe deres økologiske profil. PARTNERSKAB

AF JAKOB BRANDT

To landsdækkende dagligvarekæder har allerede lavet strategiske partnerskabsaftaler med Økologisk Landsforening, som arbejder på at lave lignende aftaler med landets øvrige detailkæder. »Vi har en ambition om at lave længerevarende aftaler med alle landets dagligvarekæder, som i løbet af 2022 vil få et tilbud om at udvikle skræddersyede partnerskaber med foreningen,« siger markedschef Carsten Ahrenfeldt fra Økologisk Landsforening. Foreningen kan især hjælpe kæderne med at optimere deres økologiske strategi, fintune sortiment og øge salget, men partnerskaberne rummer også fordele for foreningens medlemsvirksomheder. MERE OG BEDRE ØKOLOGI Foreningen har gennem mange år været en væsentlig drivkraft bag mange af de indsatser, som har ført Danmark til positionen som verdens

førende økologination. Det har ifølge Carsten Ahrenfeldt givet de ansatte en solid viden om det økologiske marked, den økologiske forbruger og de nyeste fødevaretrends. Den viden ønsker foreningen nu at sætte i spil via strategiske partnerskaber med detailhandlen, som skal sikre, at danskerne i fremtiden får tilbudt både mere og bedre økologi. LIDL-KÆDEN GIK FORAN Sidste år lavede discountkæden Lidl, den første dagligvarekæde i landet, en flerårig partnerskabsaftale med Økologisk Landsforening, og i starten af indeværende år fulgte en aftale med Spar-kæden, som har en ambition om at løfte det økologiske salg med 10 pct. årligt. Birgitte Jørgensen, som er foreningens markedschef for detail, var arkitekten bag den første partnerskabsaftale med Lidl, og hun ser spændende perspektiver i de nye tættere samarbejder, hvor kæderne betaler for aftalte ydelser, som bliver tilpasset den enkelte kæde. Når kæderne arbejder med økologi, oplever den garvede markedschef, at de ofte har en tendens til at kigge ned i deres siloer i form af de enkelte produktkategorier. »Vi kigger på økologien i et mere bredt perspektiv og kan tilbyde kæderne et 360 graders eftersyn, som kan hjælpe den enkelte kæde med at finde ud af, hvordan den bedst får

forløst sit økologiske markedspotentiale,« siger Birgitte Jørgensen.

Markedschef Carsten Ahrenfeldt ser frem til at udvikle flere partnerskaber med dagligvarekæderne.

Vi har en ambition om at lave længerevarende aftaler med alle landets dagligvarekæder, som i løbet af 2022 vil få et tilbud om at udvikle skræddersyede partnerskaber med foreningen. CARSTEN AHRENFELDT, MARKEDSCHEF I ØKOLOGISK LANDSFORENING

ADGANG TIL KNOWHOW OG DATA Khalil Thaleb, viceindkøbsdirektør i Lidl, ser en god synergi mellem Økologisk Landsforenings løbende arbejde med at omlægge Danmark til økologi og Lidls ambition om at øge sin økologiske markedsandel. »Det var en naturlig beslutning for os at indgå i et partnerskab, da økologi er et strategisk fokusområde, hvor vi fortsat gerne vil øge vores økologiske sortiment. Partnerskabet giver os mulighed for løbende at sparre med markedsafdelingen. Det giver os adgang til vigtig knowhow og gør det muligt for os at udnytte hinandens markedsindsigt,« siger Khalil Taleb. På et overordnet strategisk plan har Lidl-koncernen gennem de seneste år arbejdet på at gøre bæredygtighed til det tredje ben under den globale dagligvareaktør. Derfor arbejder kæden på at udvikle et sortiment med lave priser, uden at det er nødvendigt at gå på kompromis med ansvarligheden og kvaliteten. SAMARBEJDE PÅ FLERE NIVEAUER Men ifølge Khalil Taleb handler partnerskabet ikke kun om hjælp til at finde frem til de producenter, som kan levere de rigtige varer. »Vores samarbejde foregår på flere niveauer. Det handler bl.a. om, hvordan vi kan være med til at sætte dagsordenen gennem vores kommunika-

tion om økologi,« siger Khalil Taleb. Økologisk Landsforening har en lang tradition for at arbejde sammen med detailhandlen, men med de nye partnerskaber, får foreningen bedre mulighed for individuel rådgivning af den enkelte kæde, og Carsten Ahrenfeldt oplyser, at markedsafdelingen har mange attraktive varer på hylderne, som kan hjælpe kæderne videre på deres økologiske rejse. »Vi har adgang til andre personer i detailkæderne end den enkelte virksomhed, og vi snakker både med ledelsen, marketingafdelingen og de kategoriansvarlige,« siger Carsten Ahrenfeldt, som oplever, at der er stor forskel på, hvor langt kæderne er nået på den økologiske trappe. NYTTIGE INDSIGTER Af samme grund er det også forskelligt, hvad de ønsker at få hjælp til via partnerskaberne. »Det er helt som at gå på indkøb i et supermarked, hvor den samlede pris afhænger af hvilke og hvor mange varer, kæderne stopper i indkøbskurven,« siger markedschefen, som af samme grund ikke kan sætte specifikke tal på, hvad det koster at indgå en partnerskabsaftale. Han lægger derimod ikke skjul på, at partnerskaber giver noget begge veje, idet foreningens konsulenter får nyttige indsigter, som gør det nemmere at rådgive medlemsvirksomhederne om potentielle salgskanaler, nye trends og produktudvikling m.m.

MAD & MARKED

29. april 2022 nr. 675

ØKOLOGISK LANDBRUG

Partnerskab skal styrke Spars økologiske profil Økologisk Landsforening skal hjælpe Spar-kæden med at opfylde ambitionen om at øge salget af økologi med 10 pct. om året. PARTNERSKAB

AF JAKOB BRANDT

Salget af økologiske fødevarer er vokset gennem flere år i Spar-kæden, men det er sket fra et meget lavt niveau, og for at skærper sin økologiske profil har Dagrofa-kæden nu som den anden danske dagligvarekæde indgået et strategisk partnerskab med Økologisk Landsforening. »Økologien passer superfint ind i Dagrofas nye strategi, og for os handler det om at få den rigtige sparring, så vi ved, hvilken vej vi skal gå,« siger Morten Jensen, som er kommerciel chef for Dagrofakæderne Spar, Min Købmand og Let-Køb. De er alle en del af dagrofa-koncernen, som netop har afsluttet en treårig strategiperiode, som bl.a. gik ud på at præstere sorte tal på bundlinjen, og for en lille måned siden kunne koncernchef Tomas Pietrangeli præsteret koncernens første overskud i ni år. Den økonomiske fremgang giver kræfter og mod på at fortsætte den positive udvikling, og på tærsklen til 2022 lancerede koncernen en ny fælles CSR-strategi under overskriften ”Vi hjælper globalt ved at styrke

lokalt”. Den bliver frem til 2025 en fælles rød tråd for alle koncernens enheder; logistik, foodservice og købmændene i kæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb. Som led i den nye strategi skal Spar årligt øge salget af økologiske fødevarer med 10 procent, oplyser Morten Jensen om baggrunden for partnerskabet med Økologisk Landsforening. ØL HAR EKSPERTERNE »Salget er vokset de tre seneste år, men det er sket fra et meget lavt niveau, og Spar befinder sig et sted på den økologiske trappe, hvor det nok ikke lige er økologiske kikærter, vi skal have ind på hylderne som det næste,« siger han. Ifølge Morten Jensen er basissortimentet på plads, så nu gælder det om at tage de rigtige økologiske step i et tempo, som ikke skræmmer de eksisterende kunder væk, men som helst skal tiltrække nye kunder. »Vi skal finde ud af, hvad der giver mening for os, når vi skal skabe kontinuerlig vækst, og her er det konsulenterne i Økologisk Landsforening, som er eksperterne, fordi de kender de økologiske forbrugere,« siger Morten Jensen. LØFTESTANG FOR SALGET Hos Økologisk Landsforening er det Mads Thygesen, som er tovholder for partnerskabet med Spar, og han lægger ikke skjul på intentionerne. »Vi er ikke en sælger, som kommer med en vare under armen, men vi har en interesse i at gøre flest mulig økologiske varer tilgængelig for

både kæderne og forbrugerne.« »Det ultimative mål med partnerskaberne er at hæve økologiandelen i kæderne, og vores rolle bliver at fungere som løftestang for detailhandlens salg af økologiske varer,« siger markedskonsulenten. Set fra hans skrivebord i Agro Food Park i det nordlige Aarhus er det tvingende nødvendigt, at detailhandlen fortsætter med at øge økologiandelen, hvis det skal være realistisk at nå regeringens ambition om at fordoble det økologiske salg i 2030. »Detailhandlen er den vigtigste salgskanal for økologi, og derfor skal vi være med til at sikre, at dagligvarekæderne bliver ved med at profilere sig på økologi,” siger Mads Thygesen, der betegner Spar som en ung landsdækkende kæde, der har styr på strategien.« SIGTER MOD BEDRE BUNDLINJE Han er helt på det rene med, hvad det betyder, at Spar består af selvstændige købmænd, og han hæfter sig ved, at de fleste af dem har en relativ lav økoandel og dermed har et stort vækstpotentiale. »Mange af de tendenser, vi ser i ind- og udland, gælder på tværs af kæderne, men hvis ikke økologien giver noget på bundlinjen, er den ikke interessant for Spar-købmændene,« pointerer han og fortsætter: »Men vi ved, at de økologiske kunder er attraktive, fordi de har en større kurv end gennemsnittet, så det handler om at ændre forbrugernes opfattelse af Spar og gøre kæden til deres foretrukne økologiske supermarked.«

Sidste år arrangerede Økologisk Landsforening en workshop for købmænd fra Spar i forbindelse med kædens årlige DM i Økologi, som i indeværende år bliver afsluttet ved udgangen af april, og med partnerskabsaftalen er der udsigt til et mere formaliseret samarbejde. Foto: Jakob Brandt

De nye afregningspriser på æg vil forhåbentlig kunne afværge flere konkurser i branchen, lyder det fra Lars Bredahl, der er formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening. Foto: Moment Studio

Æg-formand: Højere priser på æg kan forhindre konkurser Efter en periode med lave priser, som har presset ægproducenterne, bekræfter branchen nu, at priserne kommer til at stige. ÆGPRODUKTION

AF HENRIK HINDBY KOSZYCZAREK

Ægproducent Lars Bredahl er lettet og mener, at det kan afværge flere konkurser blandt hans kolleger. Forbrugerne skal indstille sig på at betale mere for æg. Det bekræfter Ivan Noes, adm. direktør for Dava Foods, der er Danmarks største ægpakkeri og -distributør, over for landbrugsavisen.dk. Dava Foods håndterer hvert år ca. 600 mio. æg herhjemme og har allerede forhandlet prisstigningerne med detailhandlen, hvilket også betyder en højere notering til producenterne. Det har været nødvendigt at hæve priserne på grund af de stigende omkostninger forbundet med produktionen og transport af æggene. »Normalt har vi meget længerevarende kontrakter (med detailhandlen red.), men vi har været ved forhandlingsbordet med alle vores kunder, og der har været forståelse for situationen, og at priserne skal op, selv om vi er i en kontraktperiode. Vores opgave er at få prisstigninger igennem, så det her erhverv kan overleve,« siger Ivan Noes til landbrugsavisen.dk.

Dava Foods har allerede varslet noteringsstigninger på 10-15 pct. de næste to måneder. Han vurderer, at en bakke skrabeæg under private label, som i dag koster 20 kr., kan komme op i 30-35 kr. til høst, men minder om, at det i sidste ende er op til detailhandlen at sætte prisen. I marts skrev Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening et debatindlæg til Økologisk Nu og avisen Økologisk Landbrug, hvor han advarede om, at de lave priser på æg truede fremtiden for den økologiske produktion og hæmmede arbejdet for at øge dyrevelfærden. Med de varslede prisstigninger ser han lys for enden af tunnelen og kalder det en sejr for økologien: »Det er nok til, at vi i hvert fald i første omgang kan holde os oven vande og få forretningen til at køre rundt, samtidig med at vi kan fastholde det høje niveau, som vi gerne vil holde i økologien,« siger han til Økologisk Landbrug og tilføjer: »Men selvfølgelig handler det også for mig som forperson for Ægog Fjerkræudvalget, at mine kolleger kan undgå konkurser.« De lave priser har betydet, at landmand Knud Knudsen, der sammen med sin kone, har været økologisk ægproducent siden 2001 og har 36.000 økologiske høner, måtte tages under konkursbehandling i marts. Lars Bredahl håber og tror på, at noteringsstigningen betyder, at de af hans kolleger, der er på kanten af konkurs, vil kunne blive reddet.

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. april 2022 nr. 675

Et halv hundrede økologiske varer er allerede i handlen i den serie af danske hverdagsprodukter, som Michelin-kokken Wassim Hallal skal udvikle for Nemlig.com. PR-foto

Nemlig.com og Wassim Hallal lancerer bred fødevareserie ”Smag” er navnet på en helt ny serie på flere hundrede danske og primært økologiske hverdagsprodukter, som landets største online-købmand drypvist lancerer i løbet af 2022. DAGLIGVARER

AF JAKOB BRANDT

Dagligvarer skal smage af mere. Den mission er Nemlig.com og Michelinkokken Wassim Hallal gået sammen om at fortælle i form af et nyt brand

af hverdagsprodukter kaldet »Smag«, som udelukkende kommer til at bestå af danske produkter, der forhandles eksklusivt af Nemlig.com. »De varer, som vi bruger hver dag, skal smage godt og smage af mere. Med »Smag« vil vi sætte et stort aftryk på netop de varer. Derfor var det naturligt at udvikle en række helt nye og unikke varer til hverdagen, så flere danskere får nemmere ved at opleve de fantastiske danske produkter, der findes,« siger Wassim Hallal i en pressemeddelelse. Til daglig er han køkkenchef og ejer af Michelin restauranten Frederikshøj i Aarhus. Sideløbende har han gennem flere år været arkitekten bag

en tilsvarende serie fødevarer, som han udviklede til Lidl-kæden, men det samarbejde ophørte sidste år. Wassim Hallal oplyser, at den nye produktserie, når den er fuldt udrullet, kommer til at bestå af hundredvis af varer, der dækker alle dele af hverdagen, blandt andet mejeri, fersk kød, pålæg, færdigretter, saucer, øl, morgenmadsprodukter, æg, is mm. GRIS, LAM & CO FØRER AN Alt bliver produceret i Danmark og langt de fleste varer er økologiske. I forvejen har Nemlig.com en økologiandel på 25 pct., hvilket er næsten dobbelt så højt som gennemsnittet i den hjemlige dagligvarehandel.

I første omgang har Nemlig.com lanceret et halvt hundrede produkter, hvoraf ca. 30 er økologiske varer fra Gris Lam & Co fra Hedehusene, som både levere forskellige kødudskæringer, pølser og kødpålæg, samt færdigretter, remoulade, mayonnaise og aioli m.m. Bryggeriet Gamma, som har indrettet bryghus i en lagerhal i Herlev, bidrager til serien med økologisk øl, der er brygget af bygmalt fra Gyrup Gårdmalt i Thy, mens en serie økologiske, veganske og glutenfri brødprodukter bliver produceret i samarbejde med Plante Kompagniet i Charlottenlund. Wassim Hallal har selv været med

til udvælgelsen, forarbejdningen og ikke mindst tilsmagningen af produkterne, og han har også udviklet unikke opskrifter til mange nye produkter i Smag-serien. VIL SÆTTE NYE STANDARDER Hos Nemlig.com glæder kategoridirektør Jack Enevoldsen sig til at præsentere de nye produkter for danskerne: »Vi er virkelig stolte af Smag, der sætter nye standarder for, hvordan lokale danske produkter kan smage. For mange danskere kan det være svært at finde de varer, som både er produceret i Danmark og samtidig byder på en unik oplevelse og smag,« siger han.

Eat Grim dropper krav om økologiske råvarer

Tætpakket program til Madens Folkemøde

Eat Grim går på kompromis med den oprindelige ide om udelukkende at forhandle råvarer fra økologiske producenter, når selskabets grøntkasser gør comeback med nye ejere ved roret.

Engestofte Gods danner i juni rammen om et folkemøde, som vil samle maddanmark og sætter scenen for samtaler om det, der ligger på vores tallerken og måden, vi producerer det på.

MADSPILD

AF JAKOB BRANDT

Når grøntkassefirmaet Eat Grim i næste uge genopstår med en ny ejerkreds, skal kunderne vænne sig til, at der ikke længere kun er økologiske råvarer i kasserne med frugt og grønt. Men det er ikke det eneste sted, hvor selskabet går på kompromis

med grundlæggerne finske Petra Kaukua og tyske Carolin Schiemers oprindelige idegrundlag. Da de åbnede Eat Grim i 2018, havde de en ambition om at arbejde for en mere klimavenlig fødevarevareproduktion. Grundidéen gik ud på udelukkende at forhandle økologiske fødevarer, som ellers risikerede at ende som madspild, da produkternes udseende eller størrelse ikke passede ind i detailhandlens etablerede salgskanaler. Men konceptet hang ikke sammen økonomisk, og og i slutningen af 2021 valgte Petra Kaukua og Carolin Schiemer at indgive konkursbegæring. NYE EJERE KØBTE BOET I januar overtog en gruppe investorer anført af Torben Marvin Jensen fra Marvin Consult boet efter Eat Grim.

Eat Grim oplyser, at hovedparten af indholdet i grøntkasserne fortsat vil være økologisk. PR-foto Sammen med de to stiftere relancerer de nye ejere i næste uge et koncept, hvor kravene til indholdet i kasserne er ændret på flere punkter. Vi besluttet at udvide vores bæredygtighedsløfte til at hjælpe alle gårde i Danmark – også konventionelle – med at bekæmpe madspild,” skriver Eat Grim til sine tidligere kunder, som også begynder at levere friske sæsonvarer. Læs mere på www.økonu.dk

Den grønne omstilling af madkulturen er i centrum for mange af aktiviteterne på årets Madens Folkemøde, som foregår 3.- 4. juni på Engestofte Gods på Lolland. »Formålet er at skabe nye indsigter og perspektiver både på hinanden og på vores fødevaresystem - og engagere os alle sammen i samtalen om, hvor vi skal hen som madland, fortæller arrangørerne fra Foreningen Madens Folkemøde, som netop har offentliggjort et tætpakket program.

»Madens Folkemøde handler både om smag og alle de store spørgsmål i tiden, der ligger på tallerkenen foran dig,« siger formand i Foreningen Madens Folkemøde, Kasper Fogh Hansen i en omtale af folkemødet. Madens Folkemøde er en årligt tilbagevendende begivenhed, som sidste år tiltrak flere end 8.000 gæster. Årets program rummer ca. 150 indslag, når hele programmet er offentliggjort i løbet af de kommende uger. Herunder 60 debatter, 50 smagninger, skuekøkkener, madforedrag og workshops. Blandt debattørerne er antropolog Rane Willerslev, madiværksætter Claus Meyer og fødevareminister Rasmus Prehn (S). jb@okologi.dk Læs mere på www.økonu.dk

MAD & MARKED

29. april 2022 nr. 675

Kampagne: Økologisk grisekød er et hak bedre Økologisk Landsforening og Friland lancerer hver sin digitale kampagne, som skal give flere lyst til at sætte tænderne i kød fra økologiske grise. KØDKAMPAGNE

KLIMAFORVIRRING OM KØD Mads Thygesen beskriver det som et paradoks, at folk tit vælger grisekød, når de spiser ude, men ofte fravælger det økologiske grisekød, når de står foran køledisken i supermarkedet. »Jeg tror, at især mange unge fravælger grisekødet, fordi de ikke ved, hvordan de skal tilberede kødet,« siger han. For at bryde det mønster, er der behov for inspiration til, hvordan kødet stadig kan indgå i maden i en tid med stort klimafokus, hvor det grønne bliver fremhævet som det optimale valg. »Kigger vi isoleret på CO2-udslippet fra hakket kød, er griskødet mere klimavenligt end oksekød og også lidt bedre end fjerkræ, og det tror jeg ikke, at alle forbrugerne er klar over,”«siger Mads Thygesen, og minder om, at der stadig er mange, som

HJÆLP DE VILDE BIER – SÅ GRATIS BLOMSTER BIODIVERSITET: Økologisk Landsforening uddeler søndag 50.000 gratis poser med blomsterfrø til kunderne i alle landets Føtex-butikker. De vilde bier er altafgørende for bestøvningen af vores frugttræer og grøntsager, men de har det svært. De er truede af pesticider og mangel på mad. I Danmark er der 295 arter bier og flere af dem er truede. I blomsterfrøposen kan man finde flere forskellige bivenlige blomster blandt andet aftenpragtstjerne, blodkløver, blåhat, hvid okseøje og kornvalmue. Læs mere på www.økonu.dk. /jb

THISE BYDER KLIMAKRAV VELKOMMEN

AF JAKOB BRANDT

Foråret er kommet til landet. De økologiske køer er kommet på græs og grillsæsonen står for døren. Det er dermed også højsæson for kampagner for grillegnet kød af god kvalitet. Friland A/S , der er et datterselskab til Danish Crown, har netop igangsat en digital kampagne, som benytter de økologiske landmænd som ambassadører for kød, der er produceret med høj dyrevelfærd. I slutningen af maj følger Økologisk Landsforening op med en kampagne, som kommunikerer nogle af økologisk grisekød. Men selv om foreningens kampagne har et erklæret mål om at få forbrugerne til at spise mere økologisk grisekød, er hovedbudskabet ikke, at de skal købe mere kød. Derimod handler det om, at vi skal vælge kød af højere kvalitet, når vi spiser kød, lyder det fra foreningens base i Agro Food Park i Aarhus. »Det, mener vi, man kan gøre ved at spise mere økologisk grisekød,« siger kampagneleder Mads Thygesen fra Økologisk Landsforening. Han forklarer, at den kommende kampagne vil tale til både hjerne, hjerte og maven. Forbrugerne vil møde animationsfilm på sociale medier, der viser et glimt af det glade økologiske griseliv og viser videre til lækre opskrifter på grisekød.

ØKOLOGISK LANDBRUG

Ja Film fra Aarhus er i øjeblikket i færd med at producere animationsfilm til Økologisk Landsforenings kampagne for grisekød, som både taler til hjerne, hjerte og maven. Foto: Ja Film ikke er klar til at leve af en ren plantebaseret kost. Han mener derfor heller ikke, at kødkampagnen clasher med foreningens budskaber om, at danskerne skal spise mere grønt, da der fortsat er brug for både animalske og plantebasered proteiner i kosten: »Vi er nødt til at tage udgangspunkt i virkeligheden. Vi kommer ikke alle til at leve af broccoli og selleri, og i de kommende år skal der også være plads til økologisk grisekød på tallerkenen,« siger Mads Thygesen, som forventer, at forbrugernes fokus på mindre men bedre kød vil komme økologien til gode.

GRISEKAMPAGNE • Økologisk Landsforenings kampagne for økologisk grisekød bliver afviklet fra uge 21-23 • Kampagnen bliver primært synlig via de sociale medier og www.Iloveøko.dk • De vigtigste målgrupper er forbrugere, der i forvejen køber økologi af og til, yngre børnefamilier og unge, som er ansvarlig for madlavning. • Kampagnen er støttet af midler fra Svineafgiftsfonden

FOKUS PÅ DYREVELFÆRD En undersøgelse foretaget af Økologisk Landsforening og Rybner Analyse fra 2020 viser, at danskerne tydeligt kobler økologi med fødevarer, der er fri for rester af sprøjtemidler, men knap så tydeligt kobler økologi med dyrevelfærd. Denne kobling er afgørende for forbrugernes forståelse for den merværdi, der ligger i det økologiske grisekød, og dermed også deres betalingsvillighed i forhold til de mange mærkningsordninger og grisekoncepter, som bejler om forbrugernes opmærksomhed ude i køledisken. »De økologiske grise har mere plads, de fødes ude og har altid adgang til udearealer,« siger Mads Thygesen om nogle af de dyrevelfærdsmæssige fordele, som kampagne-filmene skal være med til at formidle.

med ønsket om en grønnere kost. Friland A/S hyrede sidste år kokken Mikkel Marshall til at lave en opskriftserie, hvor årstidens grøntsager spiller førsteviolin, og også Økologisk Landsforenings kampagne er på vej med inspiration til de private husholdninger. Foreningen har i den forbindelse hyret TV-kok og kogebogsforfatter Anne Hjernøe til at give sit bud på 10 nemme hverdagsretter med økologisk grisekød. »Anne er fortaler for økologi og har et balanceret syn på kostens sammensætning. Hun skal udvikle opskrifter på traditionelle retter med få ingredienser og meget grønt, som det max tager 30 minutter at lave,”«siger Mads Thygesen.

INSPIRERENDE OPSKRIFTER Han peger samtidig på, at grisekød har en relativt lav fedtprocent og kan anvendes i mange forskellige retter, som sagtens kan kombineres

UNDER PRES FRA FLERE SIDER Erfaringerne fra Friland viser, at kampagner, som fortæller om værdierne bag det økologiske kød, er vigtige for at fastholde og øge salget, og ifølge

Maria Bast, marketingchef hos Friland, er kampagnerne ikke mindst vigtige i øjeblikket, hvor kødet bliver udfordret på flere fronter. Dels dikterer klimadagsordenen og de nye kostråd færre animalske proteiner i kosten, dels bliver kødpriserne i øjeblikket presset i vejret, da økologerne er nødt til at få dækket de hastigt voksende udgifter til foder og energi m.m., som følger i kølvandet på krigen i Ukraine. »I den forbindelse er det vigtigt at fortælle forbrugerne om de økologiske værdier og at kødet ernæringsmæssigt stadig spiller en vigtig rolle som proteinkilde og i forhold til vitaminer i maden,« siger Maria Bast FOLK VIL MØDE LANDMANDEN Da Friland lagde budgetter for 2022, kunne ingen forudse, at verden kiggede ind i en truende fødevarekrise, som allerede har fået en del forbrugere til at intensivere tilbudsjagten, når de køber ind. Så selvom vækst ligger højt på Frilands agenda, så kigger Friland i øjeblikket ind i et marked, hvor det ifølge Maria Bast først og fremmest handler om at holde fast i de nuværende økologiske forbrugere. »Markedet i Danmark er lige nu fladt, og vi har netop selv iværksat en ny digital økologi-kampagne, hvor vi gennem fire uger promoverer vores økologiske leverandører. Folk vil møde landmanden, så det er vigtigt at præsentere landmændene bag produktionen og vise, hvordan dyrene lever,« siger Maria Bast. Hun er ikke i tvivl om, at netop de økologiske landmænd ofte er de mest troværdige formidlere af budskaberne om, hvorfor det giver god mening at betale lidt ekstra for økologisk kød.

KLIMA: Fra 2025 skal Coops 50 største leverandører forpligte sig til Science Based Targets (SBTi), hvor virksomheder forpligter sig til klimareduktioner med en forskningsbaseret baggrund og faktatjek, og det hilser Thises direktør Poul Pedersen velkommen. »Det kræver både menneskelige ressourcer og økonomiske ressourcer at arbejde med klima, SBTi osv., men der er ingen vej uden om. Hvis man tror, at man kan gemme sig under energikriser med hensyn til miljøet, så må man tro om,« siger han til AgriWatch. /jb

13 VÆRTER ÅBNER GÅRDENE TIL SOFARI EVENT: Søndag 22.5 kl. 10-14 åbner 13 øko-griseproducenter op for alle nysgerrige. Blandt værterne er Hestbjerg Økologi i Vestjylland. »Hos Hestbjerg Økologi er vi optaget af at give plads til mere natur i landbrugslandet og dermed forene landbrug og natur. Vi har derfor reetableret vandhuller og plantet skov … Grisene er oprindelig et skov-dyr, og derfor har vi plantet masser af træer til vores grise på faremarken. Træerne giver skygge og læ til grisene og øget biodiversitet, samtidig binder træerne kulstof fra atmosfæren og optager næringsstoffer fra grisenes gødning.« Læs mere om værterne på www.sofari.dk. /jb

NYE EJERE REDDER YDING GRØNT GRØNTSAGER: DanGrow, DanRoots og Månsson overtager virksomheden Yding Grønt og planlægger at bringe produktionen af grønne convenience-produkter op i en helt ny liga. Det er nogle af de tunge, jyske aktører bag den hjemlige produktion af økologiske grøntsager og salat DanGrow, DanRoots og Månsson, som er gået sammen om købet af et kriseramt Yding Grønt, som kom ud af 2020 med et underskud på 2,7 mio. kr. /jb

ØKOLOGISK LANDBRUG

MAD & MARKED

29. april 2022 nr. 675

Dyreaktivister agiterede for plantebaseret kost til Økodag Et par af de økologiske gårde, som var vært for Økodag, fik i år besøg af dyreaktivister, som er utilfredse med dyrevelfærden i den hjemlige mælkeproduktion.

Køerne på østjyske Heegaard kendte kun én vej, da porten gik op til Økodag, hvor ca. 136.000 danskere ifølge Økologisk Landsforening benyttede muligheden for at se køerne komme på græs. Foto: Jakob Brandt

Velbesøgt comeback til Økodag Der var stor gensynsglæde over hele landet, da danskerne efter to års coronapause igen fik mulighed for at deltage i Køernes Forårsfest, som i alt samlede ca. 136.000 gæster på 42 værtsgårde ØKODAG

TEKST OG FOTO AF JAKOB BRANDT

Økodag forløb ikke helt som værtsfamilien på østjyske Heegaard havde forventet, men da økologen Per Bek gjorde tavlen op ved 16.30-tiden kunne han alligevel se tilbage på en vellykket dag med ca. 3.500 glade gæster på gården. Ifølge Økologisk Landsforening (ØL) havde godt 136.000 mennesker på landsplan booket billet til Økodag, som 10. april blev fejret på 42 økologiske landbrug rundt om i hele landet. En af værtsgårdene var Heegaard, som ligger mellem Silkeborg og Aarhus, hvor ca. 3.500 østjyder mødte op for at se køerne springe på græs. Forud var gået flere ugers forbere-

delser og planlægning hos familien Bek. Det var nødvendigt for at sikre, at alt klappede forud for det store rykind af gæster, hvoraf mange er små børn. Og opgaven bliver ikke mindre af, at Økodag i år blev gennemført på en usædvanligt blæsende og kold forårsdag. Men heldigvis havde alle gæsterne medbragt det gode humør, varmt tøj og en pæn portion nysgerrighed, da fire generationer af familien Bek, anført af ægteparret Per og Bitten Bek og deres 88 sortbrogede køer for anden gang holdt forårsfest for køerne og en masse dyreglade børnefamilier. BINDER BY OG LAND SAMMEN Forperson for ØL Louise Køster glæder sig over de positive tilabgemeldinger fra landets værtsgårdebeskriver Økodag som forårets store festdag, hvor vi fejrer dyrevelfærden i det økologiske landbrug. »Danskerne vil have dyr på græs, og dét giver økologien dem. Økodag er vores bedste eksempel på, hvad dyrevelfærd er i det økologiske landbrug. Det er en festdag, hvor vi binder bånd mellem land og by,« siger Louise Køster, der er fuld af respekt for de

Heegaard dannede anden gang rammen om Økodag, hvor Per Bek og fire fire generationer af Bek-familien var med til at sikre, at det blev en festdag for både køer og gårdens mange gæster. økologiske landmænd, der inviterer indenfor på Økodag. PLADS TIL FLERE VÆRTER I 2023 Malene Jensen, projektleder for Økodag hos Økologisk Landsforening, er yderst tilfreds med forløbet af det populære forbrugerevent: »Dagen viste, at to år med corona ikke har ødelagt lysten til at deltage i Økodag, og det var superdejligt igen

at have gæster tilbage på gårdene,« siger Malene Jensen, som allerede glæder sig til Økodag i 2023, der bliver afviklet 16. april. »I år var der enkele dele af landet, hvor man skulle køre lidt langt for at finde en værtsgård, så der er plads til flere værter til næste år,« siger projektlederen. Læs reportage fra Heegaard på www.økonu.dk

For børnene var Økodag en festdag, og det var ikke kun de store dyr, som var populære. Muligheden for at bestige Heegaards mange maskiner og hobbekøerne gav i perioder en del køer med forventningsfulde børn.

Under mottoet: ”Ikke din mor – ikke din mælk – drik planter”, forsøgte Dyrenes Alliance i forbindelse med Økodag at skabe opmærksomhed omkring deres modstand mod den animalske mejeriproduktion og de karakteriserer dagen som et velfærdswashing-event. I København blev politiet tilkaldt, da dyreaktivister var kravlet op på taget af en staldbygning og hængt et banner ud over staldporten, som køerne skulle benytte for at komme på græs. I Jylland forgik det mere roligt, da en håndfuld dyreaktivister havde taget opstilling ved indkørslen til Heegaard, som var en af landets 42 værtsgårde for Økodag. Med budskaber som ”Selv køer på økologiske gårde bliver behandlet som maskiner”, forsøgte aktivisterne at få Økodags-gæsternes opmærksomhed, inden de drejede ind på gården, som ligger 20 km vest for Aarhus. MERE TIL FEST END PROTEST I de få minutter, da avisen talte med aktivisterne, varierede reaktionerne bag ruderne i strømmen af forbipasserende biler fra en hovedrysten til flere varianter af et mindre pænt håndtegn, som inkluderer en lodret langefinger. Hovedparten af gæster rullede bare forbi og fulgte parkeringsvagternes anvisning. De er i fest-mode og har travlt med at komme ind på gården for at se køerne danse. Malene Jensen, som er projektleder for Økodag hos Økologisk Landsforening undrer sig over, at dyreaktivisterne igen vælger at bruge et økologisk landbrug som platform for at komme ud med deres budskaber. »Økologerne arbejder i forvejen for at forbedre dyrevelfærden, og jeg tror, at aktivisterne kunne finde flere andre kanaler, hvor deres budskaber ville have større effekt,« siger hun.

En velkomstkomité af dyreaktivister gav ikke anledning til kontroverser og Securitas-vagten i baggrunden havde en stille dag.

ANNONCER

29. april 2022 nr. 675

ARRANGEMENTER LÆR AT LAVE FODERKONTROL I DMS, 3. MODUL Tid: 11. maj, kl. 9:30-13:00 (OBS: rettet dato) Sted: Majsmarken 1, Billund Arrangør: ØRD i samarbejde med Sagro Kvæg Pris: 2.500 kr. plus moms pr. modul. Ved tilmelding til alle tre moduler er prisen 6.000 kr. plus moms. Tilmelding: Senest 5. maj til Linda Sølbech Kristensen, lkr@oerd.dk eller tlf. 76 60 24 61

OKOLOGI.DK ØKOLOGISK LANDBRUG - 2021

ØKOLOGISK LANDBRUG - 2022

STUDIETUR TIL HOLLAND OM STRIBEDYRKNING Tid: 21.-24. juni Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug Pris: 4.800 kr. ex moms plis udgifter til forplejning. Morgenbrød og kaffe i bussen ved afgang. Tilmelding: Senest 9. maj via formularen på https://okologi.dk/arrangementer/studietur-holland-stribedyrkning/ HØSTMARKED Tid: 3.-4. september Arrangør: Økologisk Landsforening Værter søges! Kontakt foreningen for mere info. WORKSHOP OM VÆRDIPOSITIONER OG DE ØKOLOGISKE PRINCIPPER Tid: 26. oktober Arrangør: Økologisk Landsforening Workshoppen er målrettet virksomheder. Nærmere info og program følger på www.okologi.dk/arrangementer

KORT & GODT En tekst på højst 20 ord koster kun 125 kr., og på højst 40 ord er prisen kun 250 kr. (inkl. moms). Send til hhk@okologi.dk

AP gyllenedfælder til græs. 8,0 m. Enkeltrækket med centralsmørring på skær. Max. kørt 25 ha. Pris: 225.000 kr. Henvendelse: 30341193 Næste nummer: Udkommer 28. maj

Annoncedeadline 17. maj

Nr. 676

25. juni

14. juni

677

27. august

16. august

678

24. september

13. september

679

29. oktober

18. oktober

680

26. november

15. november

681

30. dec.

13. december

682

Se oplysninger om annoncering på okologi.dk

NATURPLEJE OG DYREVELFÆRD Tid: 9. juni kl. 10:00 Arrangør: Økologisk Landsforening, Kød- og Naturgræsudvalget Pris: gratis, men kræver tilmelding senest 1. juni efter først til mølle princippet - max 70 deltagere. Kontakt: Mads Faurholt Hagel, 41902008, mfa@okologi.dk ØKO-MARKDAG Tid: 15. juni Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug, Icrofs og DLBR-økologirådgivere Link til tilmelding følger på: www.okologi.dk/arrangementer Udstillere kan allerede nu få oplysninger om udstillingen og bestille stand. Kontakt: oekomarkdag@icoel.dk Følg med på www.oekomarkdag.dk

SÆLGES:

DEBAT PÅ NATURMØDET: TRÆER I DET ÅBNE LAND Tid: 19. maj, kl. 18:00-18:45 Sted: Hirtshals Havn, Norgeskajen 11, 9850 Hirtshals Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug og Naturmødet 2022 STUDIETUR TIL TYSKLAND: SELVFORSYNING PÅ KVÆGBRUGET Tid: 31. maj-1. juni Sted: Opsamling i Aarhus og Kolding. Arrangør: Innovationscenter for Økologisk Landbrug Pris: 550,00 kr. ex. moms plus udgifter til forplejning. Morgenbrød og kaffe serveres i bussen ved afgang. Tilmelding: Senest 25. maj via formularen på https://okologi.dk/arrangementer/studietur-tysklandselvforsyning-paa-kvaegbruget/

ØKOLOGISK LANDBRUG

Økoskilte i smedejern Overvejer du at dyrke biodynamisk? Få et gratis omlægningstjek og bliv klogere på biodynamiske principper, praksis, regler og resultater. Kontakt Foreningen for Biodynamisk Jordbrug info@biodynamisk.dk eller 22 17 25 65. STØTTET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG

Lilje udhængsskilt med metal Ø-mærke

Krummelure udhængsskilt med metal Ø-mærke Mini udhængsskilt med metal Ø-mærke

Skal din annonce være her? Økologisk Landbrug når hver måned ud til ca. 2.600 læsere, der beskæftiger sig med eller interesserer sig for økologien, så din annonce når ud til en specifik målgruppe. Din annonce kan også blive bragt på www.økonu.dk, som hver måned har over 30.000 sidevisninger. Få rabat ved at annoncere i begge medier. Kontakt: Bodil Nygaard Fur, booking@okologi.dk, tlf. 61 97 49 07

Gadeskilt med metal Ø-mærke

89 49 59 21 surrow.dk

29. APRIL 2022 | NR. 675 | 42. ÅRGANG

Økologerne og helhedsperspektivet skal på dagsordenen i det nye veterinærforlig løsningerne på udfordringerne for de økologiske producenter. Det kan for eksempel være at give de økologiske producenter mulighed for at anvende smertestillende midler til dyr med diagnosticerede lidelser, uden at midlerne indgår i økologernes behandlingsregnskab.

POLITISK KLUMME

AF BJARKE F. VESTERGAARD

Med udgangen af 2022 udløber Veterinærforlig III, og det varer ikke længe, inden forhandlingerne om et nyt Veterinærforlig IV går i gang. Veterinærforliget udgør et vigtigt grundlag for al produktion af animalske produkter i Danmark, og i Økologisk Landsforening sætter vi alle sejl ind for at sikre bedre og bredere muligheder for udvikling af den økologiske produktion hos både store som små og alsidige landbrugere. Selvom klima endelig er kommet højt på den politiske dagsorden, skal forbrugerne fortsat kunne være trygge ved at vælge økologisk kød og mælk i køledisken, velvidende at det kommer fra dyr, der har et godt liv, hvor de får opfyldt deres naturlige behov og adfærd med høje standarder for deres sundhed. I landbrugsaftalen ’Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug’ fra oktober sidste år gav regeringen og alle folketingets partier på nær Alternativet og Frie Grønne håndslag på en fordobling af det økologiske areal, forbrug og eksport frem mod 2030. Det arbejde kan få et ordentligt skub, hvis regler og lovgivning løbende gennemgås, så rammevilkårene for økologien forbedres. Der er forhold for økologiske producenter, som adskiller sig fra deres konventionelle kollegaer, når det kommer til dyrenes sundhed og brug af medicin. Vi ser derfor gerne, at der i det kommende Veterinærforlig IV kommer et selvstændig afsnit om økologi, hvori forbedrede rammevilkår for de økologiske producenter indskrives som fokusområde. Med forliget i hånden og i tæt samarbejde med Landbrugsstyrelsen og andre samarbejdspartnere vil vi efterfølgende kunne dykke ned i

Det danske landbrug udgøres af meget heterogene typer af fødevareproducenter både i forhold til dyrehold, planteproduktion, størrelse, økologi og intensivering eller ekstensivering i produktionen. Med det kommende veterinærforlig mener Økologisk Landsforening, at der må gøres op med en regulering, som kun er rettet mod større, intensive fødevareproduktioner, fordi det kan bidrage til at undergrave det økonomiske grundlag for de ekstensive produktioner, som er indrettet på en helt anden måde. Det betyder, at der måske skal indføres differentieret regulering på nogle områder, og der kan vi med fordele skele til Fødevareforlig IV fra 2018 (som også genforhandles i år). I dette forlig lykkedes det Økologisk Landsforening i samarbejde med andre allierede at få indskrevet en indsats for jord-til-bord-virksomheder under begrebet ’småskalapakken’. Der er behov for at lave en parallel i Veterinærforlig IV. På den måde kan vi få bygget bro mellem de to nye forlig, og med jord-tilbord-virksomhedernes indskrivning i veterinærforlig vil vi efterfølgende for eksempel kunne kigge nærmere på reglerne for øremærkning af slagtesvin, udlevering af smertestillende midler i forbindelse med kastration af smågrise og regler for gårdslagtning af ’vilde dyr’. I det kommende veterinærforlig vil dagsordener såsom miljødagsordenen og klimadagsordenen få plads side om side med rammerne for dyrevelfærd. I Økologisk Landsforening mener vi ikke, at vi skal jagte et muligt lavere klimaaftryk via mindre arealforbrug og yderligere intensivering af produktionen. Det forringer ikke blot dyrevelfærden, det ledsages også af et højere antibiotikaforbrug. Det er derfor vigtigt, at helheds-

I Økologisk Landsforening mener vi ikke, at vi skal jagte et muligt lavere klimaaftryk via mindre arealforbrug og yderligere intensivering af produktionen. BJARKE F. VESTERGAARD, FAGPOLITISK CHEF, ØL

perspektivet indskrives som et grundlæggende princip i forliget, så hensyn til natur, miljø og klima adresseres i klar synergi med dyrevelfærd, lavt antibiotikaforbrug og animalske produkter af høj kvalitet.

Helhedsperspektivet skal samtidig gå på tværs af alle typer af animalske produktioner. Indtil i dag har veterinærforligene kun forholdt sig til kvæg og svin. Denne gange bør fjerkræ komme med, så vi med udgangspunkt i forliget kan se nærmere på etablering af en national overvågning af høners dyrevelfærd og ikke mindst andelen af brystbensbrud hos hønerne. Med ”helhedsperspektiv” ligger også forståelsen af dyrene, og i vores øjne ligger den største forståelse for dyrene hos landmanden selv i tæt samarbejde med den tilknyttede dyrlæge. For eksempel er det netop dyrlægens faglighed i samspillet med den enkelte landmands praksis omkring sine dyr, der har medvirket til et lavere antibiotikaforbrug i Dan-

mark end i andre europæiske lande. Med en ny EU-lov, som trådte i kraft 28. januar i år, tilsidesættes dyrlægens faglighed og landmandens forståelse for sine dyr, fordi forbruget og behandlingstiden med antibiotika nu skal anvendes som foreskrevet af den medicinske producent. I Økologisk Landsforening ønsker vi et punkt i veterinærforliget om, at man fra dansk side lander en fortolkning af den nye EU-lovgivning om veterinærmedicin, så forbruget af antibiotika ikke tvinges op i Danmark. Der er med andre ord rigeligt at se til, og vi glæder os til, at de næste skridt trædes, og forhandlingerne om det kommende veterinærforlig går i gang.

ANNONCE

Økologisk Sommermøde 2022 Torsdag den 2. juni 2022 kl. 17:00 - 21:30 hos Ellinglund Økologi, Silkeborg Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer inviterer til sommermøde. Kom og vær med, når vi besøger Ellinglund Økologi og giv dit besyv med, når vi debatterer aktuelle erhvervspolitiske emner på økologiområdet og for landbruget generelt.

Alle er velkomne! Foto: Henrik Helweg-Larsen

Program for mødet:

Det økologiske sommermøde holdes:

17:00 17:15 18:45 19:30

Torsdag den 2. juni 2022 hos Ellinglund Økologi, Silkeborg Pris: 175 kr. (ekskl. moms) pr. person. Betales ved tilmelding.

20:30 21:30

Velkomst Rundvisning på bedriften Spisning Debat med Søren Søndergaard og Hans Erik Jørgensen Faglige oplæg Tak for i aften

Faglige emner Ko-kalv samvær, holistisk inspireret afgræsning, skovlandbrug, pløjefri dyrkning

Læs mere og tilmeld dig på: tilmeld.dk/oeko-sommermoede2022 Mødet arrangeres i samarbejde med de lokale foreninger/DLBR Økologi Them Andelsejeri sponsorerer økologisk ost