Klimaberegninger i økologien er misvisende - nu skal hullerne lappes

Datagrundlaget for klimaberegninger på økologiske landbrug bygger på tal fra konventionelle produktionsformer. Konsulenter og forskere mødtes derfor for at undersøge, hvordan datagrundlaget kan styrkes.

Det er et problem, at klimaberegningerne i økologien er baseret på tal fra konventionelt landbrug, mener Julie Henriksen, chefkonsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel).

Derfor inviterede hun forleden 30 konsulenter og forskere fra branchen til en workshop i Agro Food Park for at diskutere problemstillingen. Sammen fandt deltagerne frem til de mest betydningsfulde forskelle mellem konventionelle og økologiske produktionsformer, samt hvor og hvorfor der mangler data og viden inden for netop klimaberegninger i økologisk produktion. Særligt manglen på danske økologiske produktionsforsøg blev en af hovedkonklusionerne for dagen.

Ifølge Julie Henriksen er det paradoksalt, at datagrundlaget for klimaberegningerne ikke er på plads, før politikerne begynder at snakke om klimaafgifter i landbruget:

»Vi står på en brændende platform, hvor økologien er udpeget som et klimavirkemiddel, og hvor klimaafgifter er på vej fra det politiske bagland. Men desværre er klimaberegningerne for den økologiske produktion ofte mangelfulde både i forhold til videns- og datagrundlag,« forklarede hun og tilføjede:

»Der er store forskelle på det konventionelle landbrugssystem og det økologiske landbrugssystem. Det gælder alt lige fra brugen af gødning, pesticider og foder til staldsystemer, afgræsning og sædskifte. Det mangelfulde datagrundlag sikrer ikke, at der sker en fair beregning på de økologiske bedrifter, når der for eksempel skal udregnes klimaafgifter.«

PESTICIDER OG UDBYTTER

Deltagerne blev efter den korte præsentation inddelt i 3 arbejdsgrupper med overskrifterne kvæg, planteavl og svin-fjerkræ. Her blev emner som blandt andet afgræsning, foder, additiver, udbytter, staldsystemer, pesticider og gødning diskuteret som værende store forskelle, hvor der kan forekomme ukorrekt data, når der foretages klimaberegninger på økologiske bedrifter.

FOKUS PÅ AFGRÆSNING

For arbejdsgruppen, der arbejdede med kvægproduktion, fyldte emnet om afgræsning en hel del:

»Der er jo lavet flere forsøg og undersøgelser i for eksempel Holland, hvor de har målt, at metanudled- ningen er mindre, når dyrene går på græs. Når vi laver beregninger i dag på de økologiske landbrug, bruger vi standardtal fra den konventionelle produktion, hvor dyrene går indendørs langt størstedelen af tiden. Det giver ikke et retvisende billede,« pointerede en af de deltagende.

Selvom flere udenlandske studier har påpeget, at metanudledningen er op til 30 pct. mindre hos økologiske, frit-gående kvæg, er det dog ikke sikkert, at resultaterne kan oversættes én til én til dansk produktion:

»Temperatur, sammensætningen af græsset og mange andre faktorer kan spille ind, når der laves undersøgelser om afgræssende dyr. Det er ikke sikkert, at vi vil få de samme resultater her i Danmark,« pointerede en anden deltager.

MANGLENDE MIDLER

Netop manglen på økologiske forsøg udført i Danmark gik igen og blev drøftet i alle tre arbejdsgrupper, som værende den største akilleshæl for at kunne gennemføre korrekte klimaberegninger for økologiske landbrug.

Sidst på dagen mødtes de tre arbejdsgrupper igen og præsenterede hver sit bud på, hvor og hvorfor datagrundlaget er mangelfuldt.

»Den økologiske produktion er stadig forholdsvis lille, og det betyder, at der er begrænsede midler til at lave forsøg og projekter. Det er klart, at midlerne går til de konventionelle forsøg, hvor markedsandelen er størst,« sagde en af deltagerne ved arbejder på at udarbejde en ’roadmap’, der giver overblik over, hvilke områder der er mangelfulde mht. klimaberegninger fra økologiske produktioner, fortalte Julie Henriksen til en nylig workshop. Foto: Kirstin Stefansdottir Egekvist den afsluttende fælles opsamling.

Det gav Julie Henriksen anledning til at spørge de tre konsulenter fra Landbrugsstyrelsen, som også var mødt op, om, hvad de havde fået ud af at være med på dagen:

»Vi kan endnu engang bekræfte, at der er for få midler på vores myndighedsaftale,« fortalte Rasmus Bak Nimgaard fra Landbrugsstyrelsen.

For Julie Henriksen gav dagens workshop ligeledes nye perspektiver og mange interessante emner at arbejde videre med:

»I Icoel arbejder vi på at udarbejde en ’roadmap’, der giver overblik over, hvilke områder der er mangelfulde mht. klimaberegninger fra økologiske produktioner, og hvilke indsatser der skal til for at forbedre dette. De faglige input fra dagen var meget givende for den proces.«

Arbejdet med roadmappen fortsætter som minimum året ud, og der ansøges om mulighed for forlængelse. Workshoppen var en del af projektet ”Optimering af datagrundlag til beregning af klimaaftryk fra økologiske produktioner”, der ledes af Icoel med deltagelse af Aarhus Universitet.

mulighed for at fokusere på at øge mangfoldigheden i græsmarken ved hjælp af urter.

INDLÆG

BETTY SCHMIDT

PRODUKTCHEF, DSV FRØ

Kløvergræsmarker hos økologer er en central del af såvel sædskiftet som foderforsyningen – uanset om det er malkekøer, kødkvæg, grise eller andre dyr.

Med græsmarkens centrale rolle er det vigtigt at vælge den rigtige frøblanding, ud fra de forventninger og krav man har – herunder med

Nogle frøblandinger indeholder mange forskellige græsarter og ønsker man en endnu større biodiversitet i græsmarken, kan man tilsætte urter.

Urter har typisk en anden sammensætning end græs og kløver – bl.a. nogle nyttige vitaminer og mineraler, som kan have positive sundhedsmæssige effekter på dyrene. Nogle arter indeholder bitterstoffet tannin, som bl.a. siges at give en forbedret proteinudnyttelse.

Flere urter har desuden en god pælerod, der løsner i dybden og opsamler næringsstoffer længere nede i jorden.

Generelt gælder, at jo flere plantearter, der er i marken – jo mere liv er der i jorden af svampe, bakterier og mikroorganismer, noget der også gavner produktionen i græsmarken.

Normalt har dyrene en god ædelyst til urter, når de er i den vegetative fase, dvs. producerer blade. Hvis urterne går i blomst, er det til stor gavn for mange forskellige insekter, hvilke vi også skal huske at værne om.

De forskellige urter kan have det svært i konkurrence med græs og kløver i marken. Derfor anbefaler vi urteblandingen sået i bånd, hvor de får bedre plads pga. mindre konkurrence fra kløvergræsset.

Såmaskinen fyldes med kløvergræsfrø, hvorefter man graver et hul ned i frøene i den ene side af såmaskinen. Urteblandingen fyldes i dette hul blandet med lidt kløvergræsfrø og på den måde vil der blive et par såskær, hvor arterne i urteblandingen får bedre plads.

Grunden til, at der også i urtestriben skal være lidt kløvergræsfrø, er for at undgå åbne striber med plads til ukrudtet.

Sådybden er ca. ½-1 cm – ligesom kløvergræsset.

Cikorie - Flerårig med dybtgående pælerod, god tørketolerance, blå blomster

Bibernelle - Flerårig art, hårdfør også på lette jordtyper, lyserøde blomster

Esparsette - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lyserøde blomster

Kommen - Toårig til flerårig plante, hvide blomster

Kællingetand - Flerårig bælgplante, gule blomster

Lancet vejbred - Flerårig tørketolerant plante, brunlige blomster

Lucerne - Flerårig bælgplante med dybe rødder, lilla blomster

Ikke alle arter vil trives lige godt på alle lokaliteter, bl.a. afhængig af jordtype, nedbør mm.