Timegeeks e-mag, January 2011

Page 1

TIMEGEEKS URTOSSER– fordi frimærker er for nørder

AMBASSADØR JANUAR 2011: SCHUMACHER DET SJÆLDNE ØVERST – IGEN LINDE WERDELIN 3TIMER AF RØDGULD

BREITLING

CO-PILOT

MÅNEDENS VINTAGEUR JEANRICHARD COSTES DYKKER

DIVERSCOPE DYBT MED ORIS

FORTJENER

OPMÆRKSOMHED HVA’ NU, BREGUET?

LÆS OM DEM ALLESAMMEN I ENDNU ET GRATIS NUMMER AF TIMEGEEKS eMAGASINET – VERDENS FØRSTE & ENESTE MÅNEDLIGE GRATIS E-MAGASIN OM URE!


URTOSSEN

Mødte verdens bedste Le Mans stjerne i Düsseldorf under årets brag af Race of Champions 2010. Tom nåede desværre ikke i finalen, men var som altid i mægtigt humør. Det var der imod Schumie, der kom først over målstregen. Endda samme dag, som han blev ’slået til ridder’ af Audemars Piguet.

GODT NYTÅR! SÅ SKRIVER

VI 2011, OG FORHÅBENTLIG VIL DET KOMMENDE ÅR BRINGE GLÆDE OG NYE TIKKENDE INDKØB TIL ARMEN. Det er en stor fornøjelse at kunne sende dette magasin ud, mens du, kære Urtosse sikkert render rundt med en ordentlig bag-brandert og igen overvejer at opfinde en lyddæmper til børn og desuden atter love aldrig at røre spiritus igen. Jeg har valgt at starte magasinet med nogle tanker jeg nedskrev på vej hjem fra mine juledage i skønne Hong Kong. Jeg har vitterlig prøvet at fatte mig korthed, men tastaturet var varmt og min datter var travlt optaget med at se Far til Fire i Japan på stoleryggens skærm. Der ud over indeholder dette første nummer af verdens første og eneste månedlige e-magasin om ure også om Schummi, der er tilbage på banen – så at sige – lidt om Kong Konstantins gamle Breitling (der nu er mit) og andre ting fra den horologiske verden. WWW.TIMEGEEKS.DK

Samtig er januar 2011 måneden, hvor den årlige SIHH urmesse løber af stabelen, og jeg vil så vidt muligt lave daglige rapporter fra den eksklusive urmesse, når vi når så langt. Så hold øje med ”Nyheder” på www.timegeeks.dk – Danmarks mest populære ur-site! Med ønsker om et fantastisk nytår,

Kristian Haagen Passioneret indehaver af TIMEGEEKS.DK


SJÆLDEN MIDAS 3TIMER Gad vide, om jeg nogensinde kommer til at skrive: ”Det er virkelig et grimt ur”, når jeg omtaler Linde Werdelin? Det er jo aldrig til at sige. Men det bliver heller ikke denne omgang, at jeg taler grimt om det succesrige danske urmærke, der introducerer det ene eventyrlige ur, efter det andet. Denne gang er der tale om et 3Timer af guld. Ikke nok med, at det er en fandes flot ur. Det er også meget sjældent. Der findes nemlig kun fem styk, på trods af, at bagkassen indikerer, at der er lavet 222. Det er dog kun stålversionen af 3Timer, der produceres i så højt et antal. Modellens skive har et nærmest solariseret Clous de Paris-mønster, der ’samles’ af urets sorte DLC-belagte drejekrans. Selve urkassen er lavet af rødguld. Og lige præcis den rette tone af rødguld, vel at mærke. Rødguld har en tendes til at være for meget – eller for lidt. Dette 3Timer er dog tilpas ’rød-guldet’, rent nuancemæssigt. Faktisk ikke bare ’tilpas’, men helt perfekt! Linde Werdelin har gjort det igen-igen. Endda uden at sige det til nogen! www.lindewerdelin.com JANUAR 2011


TANKER FRA URTOSSEN – RABATTEN SLÅR LUKSUS IHJEL Nytår. En tid, hvor man reflekterer over

året der gik – og ikke mindst tænker på det år, der kommer. Jeg tilbragte mine dage op til dette nytår i skønne Hong Kong, der efter hvert eneste visit forfører og forlyster mig i en sådan grad, at jeg ønsker at jeg genfødes som en ex-pat, der i tidlig alder vælger Hong Kong som sin hjemby. Hong Kong er det sted i verden, hvor den importeres flest ’Swiss Made’-ure: Cirka 30 procent. Det vrimler derfor med forhandlere af tikkeri i alle prisklasser, ikke mindst på det luksuriøse niveau. ’Alle’< de store luksusmærker har brand stores i Hong Kong. Allerede i Hong Kong lufthavn mødes man af IWC, Bvlgari, Piaget, Omega o.m.a luksusurmærker, der hver i sær har deres helt egen adresse på denne lufthavnsgade, der viser vej til verdens mest konsumerende land, når det kommer til luksusprodukter.

DEN ØDELÆGGENDE RABAT Når tilbudet af ure er så massivt, så er det naturligvis muligt at prutte om prisen, bare ikke i mærkernes egne forretninger. Man skal ud til forhandlerne, der tilbyder mere end et enkelt urmærke. Det er her, du kan opnå en rabat, der virkelig batter. 20 procent er nemt, 30 normalt og 40, hvis du er dygtig og det pågældende ur ikke er en best seller. Problemet med det massive udbud er, at det luksuriøse aspekt går fløjten. Det der med at prutte om et luksus-ur synes jeg på et eller andet punkt er både ødelæggende for købsoplevelsen, og unødvendig for det fysiske ejerskab af det på gældende ur på langt sigt. Spørg dig selv om, hvad der er mest luksuriøst: At kunne prale om en 20-30 procents rabat på et standard-ur, eller at kunne nyde et kostbart ur, der blev købt for eventuelt at fejre en stor begivenhed.


Louis Vuitton giver for eksempel ingen rabat, ej heller Patek Philippe (så vidt jeg er orienteret). Den ikke-eksisterende rabat betyder, at det pågældende mærke opnår en endnu større grad af den uopnåelighed – og dermed bliver endnu mere luksuriøst. Og uopnåelighed er jo netop et af de allervigtigste ingredienser i luksusbranchen. Husk nu på, at luksus har til grunde i europæisk aristokrati og russiske tzarer. Den del af Vorherre, der skabte luksussegmentet var (er?) med sikkerhed ikke socialistisk anlagt. Luksus produceres grundlæggende for ganske få ekstra privilegerede individer. Hvis et luksusprodukt pludselig er tilgængelig for alle, så er det ikke længere luksus. Så er det kommercielt produkt som mælken i supermarkedets køleskab, eller modebloggerens tiltuskede (sæt selv det ligegyldige produkt ind her) som han eller hun har fået tilsendt i posten fra det usikre firma, der tydeligvis famler i blinde, når deres produkt skal promoveres.

DET DRØMME ER LAVET AF Hvorfor skriver jeg nu så højrøvet om begrebet luksus i dette allerførste nummer af verdens første og eneste månedlige e-magasin om ure? Det gør jeg blandt andet, fordi jeg ikke på noget tidspunkt stoppede ved at nogle tikkende udstillingsvinduer, og savlede efter et nyt ur, mens jeg opholdt mig i Hong Kong. Alle I læsere, der kender mig bare en smule ved, at jeg er ultrapassioneret omkring ure, og at disse tikkende vidundere fylder hele min hverdag. Dette skyldes, at jeg føler mig mættet. Mættet på en tilfreds måde med hensyn til de ure, jeg nu ejer. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de foregående to-tre år har påvirket min personlige ursamling radikalt. Nogle af de ure, som jeg aldrig troede, jeg ville få ejerskab af, ligger nu og klæder mig af med viserne, når jeg besøger dem i den veltempererede bankboks.


DRØMMEN OM ET NYT UR FINDES SKAM STADIGVÆK. DESVÆRRE VIL REALISERINGEN AF BARE DEN BILLIGSTE DRØM BLIVE HUNDEDYR. HVAD ENTEN DER ER TALE OM AP BARRICHELLO II, RICHARD MILLE RM011 ELLER LINDE WERDELIN OKTOPUS MOONPHASE.

Naturligvis drømmer jeg stadig om ure, men rent prismæssigt ligger de pågældende drømme-ure alt for langt ud over mit økonomiske råderum: Richard Mille RM011, Audemars Piguet Royal Oak Offshore Rubens Barrichello II af titanium samt hvilket som helst Urwerk. Ure, der koster fra 260.000-cirka 800.000 kroner. Et AP RBII Ti vel endda kun være at finde på det sekundære marked, idet modellen hurtigt var udsolgt, da det blev lanceret i 2007. MÅNESYGE DRØMME Der er dog yderligere et enkelt drømme-ur, der tiltaler mig mere og mere. Det er Linde Werdelin Oktopus Moonphase af titanium og drejekrans af rødguld med fotorealistisk månefase indikator. Ikke nok med, at Oktopus Moonphase er skabt af herrer, der deler det samme rødbedefarvede pas som

undertegnede – og 80 procent af modtagerne af dette unikke medie – så tilbyder dette skønne ur noget som rigtig mange andre ure ikke tilbyder: unikt design. Det unikke ligger ikke mindst i Linde Werdelins koncept, der tillader, at man sætter et digitalt instrument oven på uret, og dermed tilfører multifunktioner til uret. Det unikke ligger også i form af den fotorealistiske månefase indikator – der for øvrigt er selvlysende om natten. DET SKETE I DE DAGE... De billeder af månen, som månefaseindikatoren består af, minder mig om artikler fra de allerførste National Geographic magasiner, jeg kiggede i, da jeg var en lillebitte Urtosse. Og det var netop National Geographic, der var startskuddet til min


De billeder af månen, som månefaseindikatoren består af, minder mig om artikler fra de allerførste National Geographic magasiner, jeg kiggede i, da jeg var en lillebitte Urtosse.”

interesse for ure, på grund af de mange ur-reklamer, der var i disse magasiner. Ikke mindst fra Rolex, Omega og Seiko. Forklaringen til, at ét af mine drømme-ure er et Linde Werdelin Oktopus Moonphase, må derfor være, at netop dette ur, og et af urets primære funktioner, minder mig om min barndom – der i øvrigt var fuld af solskin, rundbold, pandekager og pinlige karakterbøger – og derfor repræsenterer de allerførste spæde skridt på min nuværende horologiske levevej. Desværre ligger prisen på Oktopus Moonphase der, hvor min skrantende økonomi har svært ved at følge med. Cirka 150.000 danske netto-kroner skal jeg af med, for at blive ejer af dette skønne ur, der kun produceres i sølle 29 styk.

DEN SANDE LUKSUS Se DET er ægte luksus! Fra både at repræsentere minder fra min lykkelige barndom, til at være så stærkt limiteret, at jeg hverken kan nå at spare sammen til uret, før det er udsolgt, og/eller dermed gøre mig de mindste forhåbninger om rabat! Godt gået, Linde Werdelin. I går imod strømmen af den kedelige tendens af ligegyldige ure, der sælges med kæmpe rabat, og dermed afslører det pågældende produkts manglende retfærdiggørelse i et marked, der – trods finanskrise – endnu ikke har fået tyndet ordentligt ud i den horologiske bunke af tikkende gøglerskrald! Og kom så med den SIHH-messe, så jeg atter kan blive forført på ordentlig horologisk manér. Pretty please. With sugar on top!


DEN MARITIME CO-PILOT

WWW.TIMEGEEKS.DK


FRA BREITLING Der var engang. Sådan starter ethvert godt eventyr. Og dette Breitling indeholder da også en god historie – aka proveniens. Proveniens betyder ’tidligere ejerforhold’, eller ’DNA’ om man vil. På mangt en auktion oplever man ofte, at ure, der har tilhørt en berømt person (død eller levende), henter imponerende hammerslag hjem. Breitling Co-Pilot ref. 7652 blev introduceret i 1968, og tikker afsted med et Venus kaliber 178 manuelt optrukket værk indeni. På trods af navnet, så er det ikke et decideret pilot-ur, men der imod et regatta-inspireret ur. Det ses tydeligt på den nedtællings-funktion, der sidder på urets højre side. Denne skive tæller ”baglæns” fra 15-0. Dvs. tiden inden et regatta skydes i gang. Jeg fandt dette ur hos Kirschner Ure i Hellerup for efterhånden mange år siden. Jeg kom helt tilfældigt forbi den bette butik, og faldt for dette 48 mm Breitling, der lå i vinduet. Indehaveren er af butikken kunne fortælle, at uret oprindeligt var købt af den græske Kong Konstantin II i 1970 – tilfældigvis mit fødeår. Dette er i øvrigt blevet verificeret af en tidligere Klarlund ansat, der kunne huske kongens indkøb (Klarlund var autoriseret Breitling forhandler indtil en gang i 1990erne). Det pågældende ur blev senere overrakt som førstepræmie i en lokal Øresundsregatta, og uret stammer fra den pågældende vinder, der dog foretrækker at være anonym i denne sammenhæng. Desuden var det på min min fødselsdag, jeg købte dette ur. Urets historie er derfor kun blevet bedre – synes jeg: Royal proveniens, fødeår, fødselsdag... www.breitling.com

JANUAR 2011


AUDEMARS PIGUET AMBASSADØR OG FØRST OVER MÅLSTREGEN PÅ SAMME DAG

WWW.TIMEGEEKS.DK


”DET VAR JEAN TODT, der kick-startede min interesse for Audemars Piguets ure,” fortalte Michael Schumacher, da han tog imod verdenspressen i Meilenwerk i Düsseldorf på en iskold vinterdag i november 2010. Jean Todt er tidligere direktør for Scuderia Ferrari og personlig ven til Schumacher. Meilenwerk dannede de perfekte rammer for det pågældende pressemøde, idet Meilenwerk er et stort udstillingslokale og museum for nogle af verdens mest sjældne og imponerende biler. Hele 19000 kvadratmeter spækket med gamle Mercedes, Jaguar, Aston Martin samt sjældne og unikke eksemplarer fra små firmaer, blandt andet et originalt eksemplar af Cobra. IMPONERENDE CV Michael Schumacher behøver ikke den store introduktion, men for de personer, der ikke har fulgt Formel 1 de seneste 10-12 år, så bør det nævnes at Schumacher står for 68 pole positioner, 91 sejre og 154 gange har han stået på sejrsskamlen. Han er desuden indehaver af hele syv verdensmestertitler, i samarbejde med Mercedes GP Patronas

Timegeeks mødte den lynhurtige mand, der egentlig gik på pension for tre år siden, men kom tilbage i 2010. Uden dog at have imponeret meget på banen i det foregående år. ”Jeg mener, at finanskrisen har en stor del af skylden for mine manglende sejre,” erklærede Schumacher, da han blev spurgt om han regnede med at kunne gentage sin succes. ”Finanskrisen betød, at der ikke var de samme midler til videreudvikling. Jeg føler, at F1-sporten gik et skridt tilbage,” fortsatte Schumie, inden samtalen gik over på ure, hvilket det egentlige grund til, at Schumie stod sammen med Audemars Piguets CEO, Phillip Merk. NATURLIGT VALG ”Jeg har altid været fascineret af high-tech teknologi og eksotiske materialer,” fortalte Schumacher, da han blev spurgt til sin nye ambassadørrolle hos AP. APs valg af sin seneste ambassadør må derfor siges at være velvalgt, idet det schweiziske urfirma netop er verdensmestre i at blande materialer. Her tænker jeg ikke mindst på deres pressede kulfiber urkasser, brug af keramik, ikke mindst det seneste skud på stammen: kranse af JANUAR 2011


UNDER PRESSEMØDET I MEILENWERK BAR SCHUMACHER ET STANDARD OFFSHORE MED ’PANDA’-SKIVE OG SORT KROKODILLEREM.

ridsefri CeraMet – en blanding af keramik, metal og et tredje – for offentligheden – ukendt materiale. Og mon ikke AP lancerer en decideret kollektion med Schumachers navn, a la Barrichello, Montoya og Trulli, der også har lagt navne til nogle af de flotteste – og mest samlerværdige – ure, som AP nogensinde har lavet. GENSYN MED LOMMEURET Da jeg besøgte Audemars Piguet i Le Brassus i september fik jeg blandt andet præsenteret tre restaurerede lommeure. Personen, der fortalte om de gamle tikkere, sagde hele tiden ”Schumacher” og jeg spurgte derfor om han snakkede om F1 Schumacher, hvilket han nikkede anerkendede til. Jeg forstod derfor præsentationen af ét af disse lommeure tilhørte selvsamme Schumacher, hvorfor jeg også lagde to og to sammen, da Audemars Piguet fortalte mig, at de ville udnævne en ny ambassadør i Düsseldorf. Mit bud var Schumacher – og det bud viste sig at holde stik. Da jeg under pressemødet får mulighed for at stille spørgsmål spørger jeg til Schumachers forhold til lommeure, idet jeg troede, at han jo blot havde fået renoveret nogle af sine egen lommeure hos AP. Schumie svarede lidt i øst og vest, og forklaringen kom lige efter hans svar, idet APs direktør henvendte sig til mig, og sagde, at det vist var på tide at overrække en velkomst gave til Schumie. Velkomstgaven var...tadaaah...netop DET lommeur, som jeg havde set (og taget billeder af) tidligere på året i Le Brassus. WWW.TIMEGEEKS.DK

DENNE COOL AP-HJELM LÅ PÅ

KOM HJEM FRA RACE OF CHAM ER MIT EGET VULCANO.


DER VAR STORE SMIL OG SEJRSRUNDER, DA SCHUMACHER VANDT ÅRETS RACE OF CHAMPIONS 2010 I DÜSSELDORF. HANS CO-DRIVER VAR LANDSMANDEN SEBASTIAN VETTEL

Uret havde altså IKKE tilhørt Schumie – før han fik det overrakt af APs direktør, Phillip Merk. Det sjove er endvidere, at navnet på lommeurets skive var Schumacher. Det viste sig, at det pågældende lommeur var lavet til en forhandler i San Francisco i det forrige århundrede. Værket var dog produceret af AP. Man må sige, at det var en meget betænksom gave fra AP! ØVERST – IGEN På trods af, at Schumie gav finanskrisen skylden for hans manglende sejre i 2010, så kom den populære F1 kører alligevel øverst på skamlen, da han – samme dag som pressemødet – satte sig bag rattet under Race of Champions 2010, med landsmanden Sebastian Vettel ved sin side. Det tyske publikum fik det ikke eksisterende tag til at løfte sig, da deres landsmand kom først over stregen og endelig kunne vise sig som en etter i bilsporten. Det kan godt være, at det ikke var en toptunet F1-Ferrari han vandt løbet i. Men ikke desto mindre var det endnu sejr, som Schumie dermed kan sætte på sit CV. MIT HOTELVÆRELSE, DA JEG

MPIONS I DÜSSELDORF. URET

TIMEGEEKS redaktionen byder Schumie velkommen og glæder sig til at se de kommende ure, der hylder hans ambassadørrolle hos det hæderkronede schweiziske urfirma. OKTOBER JANUAR2010 2011


MÅNEDENS VINTAGEUR: ANGELUS TIMEGEEKS e-magasinet introducerer en ny feature i det nye år: Månedens Vintageur. I denne, årets første måned, har jeg fundet et fantastisk Angelus ur af guld med kalenderfunktion. Modellen er vel fra cirka 1940erne, og er faktisk ret stort af et ur fra den tid. Kassediameter er cirka 38 millimeter, hvilket gør uret særdeles klædeligt i en tid, hvor ure hverken ’må’ være for store eller for små. Urets kalender funktion tilbyder dag, dato og måned, og det manuelt optrukne værk tilbyder desuden kronograffunktion. Angelus er ikke kun kendt for sine ure med mange funktioner. Firmaet var også kendt for at være ’det andet firma’, der leverede værker til Officine Panerai. Det påvirker dog ikke prisen på dette fantastiske ur, der sælges for sølle 8.000 kroner hos Franz Jaeger & Me. www.franzj.dk WWW.TIMEGEEKS.DK


JEANRICHARD DIVERSCOPE – JO TAK! JeanRichard var ganske kort at finde på det danske marked, da Clockwork havde agenturet på det spændende urmærke. Det er desværre fortid, og mærket findes ikke i dansk handel. JeanRichard hører til i Sowind Group, der også ejer Girard-Perregaux samt producerer værker til visse Gucci-ure. JeanRichard Diverscope fortjener opmærksomhed og klapsalver, selvom det ikke forhandles på vores breddegrader. Gudskelov rejser mange af os ofte og langt, hvilket betyder, at man sagtens kunne falde over en autoriseret forhander, der havde dette fede Diverscope på lager. Den pågældende model er lavet af sandblæst titanium og har JR1000 inhouse kaliber tikkende inde i den 43 millimeter store kasse. Modellen tilbydes enten med tekstil- eller gummirem og foldespænde. www.jeanrichard.com JANUAR 2011


”Breguet lå og led som et sygt barn. Jeg samlede det op og gjorde mærket rask igen.” Dette fortalte afdøde Nicolas Hayek mig, da jeg interviewede ham første gang under Basel World i 2004. Han var i det hele meget emotionel omkring sit yndlingsmærke, der i dag tilhører det enorme firma, Swatch Group. Breguet blev, ifølge Hayek, mishandlet af tidligere ejere, der ikke forstod urmærkets fantastiske historie, der blandt andet indeholder én af horologiens vigtigste funktioner: den præcisionsfremmende tourbillon, som Abraham Breguet patenterede i 1801. Lige siden Hayek – og dermed også Swatch Group – overtog Breguet i 1999 (på trods af bankernes store tvivl om mærkets profitable fremtid), helligede han Breguet det meste af sin tid. Hayek forstod at dyrke Breguets imponerende historie, både mht. teknik og tilknytningen til nogle af historiens største navne, ikke mindst Marie Antoinette, der skulle have modtaget et lommeur af sin svenske elsker, Hans Axel von Fersen. Det pågældende lommeur var dog så længe under-

OVERLEVER BREGUET UDEN HAYEK vejs, at hun nåede at få hugget hovedet af, inden det var færdigt. Dette ur valgte Hayek at gengive og relancere i 2008 under en ambitiøs event ved det franske slot, Versailles. Breguet i dag er dog ikke ’bare’ royale replikaer, skeletterede skiver, dobbelte tourbilloner og andre superkomplicerede værker. Breguet er også dykkerure med mekanisk alarm, nyfortolkninger af deres legendariske pilot-ur fra 1950erne og helt simple ’time-only’ modeller, der dog alle hylder både Breguets horologiske historie samt afspejler afdøde Nicolas Hayeks enorme dedikation til det hæderkronede urmærke. Jeg håber vitterlig, at den næste ’konge af Breguet’ Marc Hayek fra Blancpain og Jaquet Droz, kan opretholde den innovation og kvalitet, som hans bedstefar repræsenterede i sin tid som emotionel CEO. www.breguet.com

WWW.TIMEGEEKS.DK


CARLOS COSTE OG ORIS PÅ DYBT VAND ORIS CARLOS COSTE CHRONOGRAPH LIMITED EDITION ER LAVET AF TITANIUM OG MÅLER 47 MILLIMETER I DIAMETER. SAFIRGLASSET ER IMPONERENDE NOK 4.8 MILLIMETER TYKT, OG KAN DERFOR MODSTÅ VANDETS TRYK VED 1000 METER. MODELLEN ER LIMITERET TIL 2000 STYK PÅ VERDENSPLAN.

Verdensmesteren i fridykning, Carlos Coste fra Venezuela, lægger navn til et seriøst dykkerur fra schweiziske ORIS. Der udover lægger han også navn til verdensrekorden i fridykning. Denne fornemme plads i dykkerhistorie blev tildelt Coste, da han opnåede et fridyk på hele 150 gennem den mexikanske grotte ”Dos Ojos”. Costes brugte ingen ilt og var kun udstyret med en mono-svømmefinne og en stavlygte. Desuden havde han et nyudviklet ur fra ORIS om sin arm, CARLOS COSTE CHRONOGRAPH LIMITED EDITION. Costes brugte tre år på at forberede sig på den farefulde undervandsfærd, og fortalte i et interview, ”at dette dyk var noget af det mest bizarre, jeg nogensinde har oplevet.” ”At udføre dykket gennem ”Dos Ojos” er en personlig drøm, der endelig er blevet til virkelighed for mig. Jeg har været interesseret i huleforskning siden jeg var helt lille, og derfor repræsenterer denne oplevelse en fantastisk forening af min profession som fridykker og min store interesse for huleforskning. Et lignende dykker forsøg er aldrig gennemført tidligere,” fortalte Carlos Coste efter sit rekorddyk.

www.oris.ch

JANUAR 2011



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.