TIMEGEEKS DEC. 2017

Page 1

TIMEGEEKS – because stamps are for nerds

DECEMBER2017

VACHERON CONSTANTIN//CARTIER//A.LANGE & SÖHNE//AUDEMARS PIGUET// JAEGER-LECOULTRE//BREITLING//GRAHAM//OG MEGET MERE...




Elegance is an attitude Simon Baker


The Longines Master Collection


URTOSSEN TIMEGEEKS

DET SER UD TIL AT GÅ BEDRE. Under alle omstændigheder meldes der om bedre salg fra tone angivende importører af schweiziske armbåndsure. I Hongkong stiger salget, Japan, Sydkorea og Kina ligeså. London boomer og Europa synes at lange flere ure over disken end for bare et år siden.

USA halter stadig bagefter, men alt i alt synes der er være horologiske lyspunkter efter næsten tre år med dramatisk faldende salg. Men selv om det ser lysere ud, så måtte Fortis for nyligt meddele, at de lukker firmaet og Basel World indrømmer også, at antallet af udstillere i 2018 er halveret. Tre udstillingshaller lukker og selve messen løber kun over seks dage i forhold til tidligere otte dage. Med andre ord er den tikkende industri blot ved at finde fodfæste igen, men jeg tvivler på, at alting bliver “som før”. Men hvorfor skulle det også det? I alt for mange år allerede har der været alt for mange urfimaer, der producerede alt for mange ure. Og det vil kun klæde markedet, hvis de urfirmaer, der virkelig har et fantastisk produkt at tilbyde, er dem der bliver på markedet. Husk at nyde julen med dine nærmeste og sørge for at komme godt ind i det nye år. Med tikkende hilsner,

KRISTIAN HAAGEN Passioneret indehaver af TIMEGEEKS og 8past10.com

TIMEGEEKS.DK

DECEMBER 2017


T BWA\ B B D O

Mad in Germany. Mercedes-AMG A 45 4MATIC. Verdens mest kraftfulde, kompakte bil. mercedes-amg.com/a45

www.mercedes-benz.dk C

Mercedes-AMG A 45 4MATIC. Kontantpris fra 781.330 kr. Forbrug ved bl. kørsel 14,5 km/l. CO2 161 g/km. Prisen er vejledende og ekskl. levering (3.880 kr.). Bilen er vist med ekstraudstyr.


GRAHAM

TIMEGEEKS.DK


GRAHAM CHRONOFIGHTER VINTAGE NOSE ART MERRY LTD Det kommer jo ikke som en overraskelse, når jeg siger at det snart er jul. Og det fejrer Graham med lanceringen af endnu en nyhed fra den humoristiske (og faktisk ret fede) Chronofighter Vintage Nose Art kollektion, der bruger den slags pin-up illustrationer, som man kunne finde på kampfly fra især Anden Verdenskrig. Chronofighter Vintage Nose Art er opkaldt efter de pin-ups, der er illustreret på urenes skiver. Ikke overraskende hedder kvinden på denne juleversion Merry og er naturligvis iklædt julens røde og hvide farver, der står i flot kontrast til urets blå skive. Udover at tilbyde kronograf, så tilbyder Chronofighter Vintage Nose Art Merry også visning af dag og dato. Diameter er 44 millimeter og værket er baseret på Valjoux 7750, som jo er et bundsolidt værk, der desuden kan serviceres af langt de fleste urmagere. Modellen er limiteret til 25 styk (måske fordi man i bl.a. USA først fejrer jul d. 25. dec.). Prisen ligger omkring 40.000 på danske plader. www.graham1695.com

DECEMBER//2017


bruun rasmussen

TIMEGEEKS.DK


REKORD HAMMERSLAG HOS BRUUN RASMUSSEN I mine cirka 10 års som ekstern vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen har jeg oplevet flere rekordhøje hammerslag på armbåndsure. De har alle været fra de ”store” brands, så som Vacheron Constantin og Patek Philippe. Men da hammeren slog tredje gang 30/11 i Bredgade over et Rolex Oyster Perpetual Triple Calendar ref. 6062 fra cirka 1953, så lød resultatet på intet mindre end 1.530.000 kroner inklusive salær efter en længere budkrig, hvor der til sidst kun var to bydere. Jeg havde vurderet uret til 1.2-1.5 millioner kroner, hvilket ikke kunne være tættere på slutresultatet. Dog ville jeg gerne have set hammerslaget ende endnu højere, idet der virkelig var tale om et ”ærligt” ur, der havde været i den samme familie siden det blev købt i 1950erne. Uret var dermed ”fresh to market”, hvilket betyder, at det havde aldrig været tilbudt på auktion eller hos vintage forhandlere tidligere. Og det gør sådan et ur virkelig interessant. Lad os se, om Bruun Rasmussen kan slå endnu et rekord hammerslag, når et Rolex Daytona ”Paul Newman” ref. 6241 med boks og dansk forhandler certifikat kommer under hammeren til juni 2018. www.bruun-rasmussen.dk DECEMBER//2017


BELL & ROSS

TIMEGEEKS.DK


BELL & ROSS BR-X1 WHITE HAWK Jeg synes, at franske Bell & Ross gør det sindssygt godt. Og de holder kadencen ved løbende at understrege, hvor seriøst man bør tage dette unge urfirma (der i øvrigt er delvist ejet af den magtfulde Chanel familie). Nu lancerer de White Hawk kollektionen, der indtil videre tilbyder to varianter: BR-X1 Skeleton Chronograph (herover) og BR-X1 Chronograph Tourbillon Hand-wound Monopusher (modsat side), begge med automatiske værker. Begge varianter er lavet af microblasted titanium og hvid keramik, hvoraf sidstnævnte danner et ”bælte” rundt om uret, der også inkluderer urenes kronografknapper. Begge nyheder har en diameter på 45 millimeter. Prismæssigt er X1 Skeleton Chronograph sat til €17.900 (limiteret til 250 styk) og X1 Chronograph Tourbillon Hand-wound Monopusher til €155.000 (limiteret til 20 styk). www.bellross.com

DECEMBER//2017


vacheron constantin

TIMEGEEKS.DK


VACHERON CONSTANTIN TRADITIONELLE COMPLETE CALENDAR Vacheron Constantin havde lidt ekstra guf med under Dubai Watch Week og jeg brugte en dags tid på at skyde nogle af deres nyheder ”on location”. Èn af de imponerende nyheder er Traditionelle Complete Calendar af platin. Complete calendar er ikke det samme som perpetual calendar, ej heller som en annual calendar, men betyder ”blot”, at uret visning af både dag, dato, måned og desuden månefase (sidstnævnte skal kun reguleres hver 122ende år, modsat en ”normal” månefase, der skal reguleres hvert 3. år). De mange funktioner betyder, at Traditionelle Complete Calendar har fire centrale visere, idet den fjerde viser angiver den aktuelle dato i den indre krans. Selve skiven er også lavet af platin (angivet med lødighedsmærke ”Pt950” mellem ”4” og ”5”) og selv remmens syninger er lavet af silke og platin, så der er ikke sparet på de luksuriøse elementer. Heller ikke når det gælder det automatiske inhouseværk, kaliber 2460 QCL, der består af 308 separate værkelementer. Og naturligvis er lavet efter alle kunstens regler, som Poincon de Geneve kræver. Vacheron Constantin Traditionelle Complete Calendar har en diameter på 41 millimeter, er limiteret til 100 styk og prisen er angivet til €69.000. www.vacheron-constantin.com

DECEMBER//2017


vacheron constantin

Det er ikke kun uret, der er lavet af platin. Det er skiven ogsü pü det nye Traditionelle Complete Calendar. Og remmens syninger er lavet af platinbelagt silke. Det bliver ikke mere luksuriøst. TIMEGEEKS.DK


DECEMBER//2017


jaeger-lecoultre

JAEGER-LECOULTRE MASTER CONTROL GEOGRAPHIC SECTOR DIAL Da jeg for nyligt var til Dubai Watch Week fik jeg overrakt det nye Jaeger-LeCoultre Master Control Geographic med den særdeles tiltalende sector skive. Der er tale om en ”loaner”, dvs. et ur, som journalister og fotografer kan teste og tage billeder af (som jeg her har gjort). Jeg bar uret nogle dage i den mellemøstlige hede og kan kun rose både urets størrelse (39 millimeter) samt verdenstid- og sekundær tidszone indikator. Skivelayoutet er absolut i topklasse og giver øjeblikkelig aflæsning af både lokal- og hjemmetid via de blåanløbne visere. Eneste aber dabei jeg har med uret er prisen på 76.000 kroner (ifølge JLC’s website). Det er lige i overkanten for et stålur og det ellers så perfekte design og funktioner overskygges lidt af denne høje pris. www.jaeger-lecoultre.com TIMEGEEKS.DK


DECEMBER//2017


BREITLING

TIMEGEEKS.DK


BREITLING CHRONOLINER I TO NYE VARIANTER: BRONZE & BLUE Jeg har store forventninger til Breitling, idet den tidligere CEO for IWC, Georges Kern, jo har lovet, at det schweiziske urmærke kommer til at foretage en radikal ændring af både kollektion og strategi. Men indtil Kern’s nye strategi træder i kraft, så er det stadig ”de gamle” nyheder vi bliver præsenteret for i disse dage. Og i den sammenhæng præsenterer Breitling nu to nye varianter af Chronoliner: Chronoliner Bronze og Blue. 46-millimeter Chronoliner tilbyder et tiltalende retrodesign (inspireret af 1950-60ernes pilot ur designs) samt muligheden for at aflæse tiden i tre forskellige tidszoner. Dette er muligt via urets fjerde centralviser samt drejekransen, der er inddelt i 24 timer. Derudover tilbyder Chronoliner også 1/4 sekunders kronograf og dato og er dermed et godt valg for den moderne kosmopolit, der har en aktiv hverdag i forskellige tidszoner. Begge nye varianter tilbydes med drejekrans af enten bronzefarvet eller blå keramik, hvilket betyder, at denne del af uret er næsten 100% ridsefri og derfor vil fremstå som næsten ny selv efter mange års daglig brug. Hvert af de to ure tilbyder en matchende farve skive og vælger man den blå version,. så kan man erhverve sig en blå gummirem. Der er naturligvis også mulighed for at sætte en læderrem eller lænke på uret. Indeni tikker den automatiske kronografkaliber B04, der naturligvis er COSC certificeret, ligesom alle andre ure fra Breitling. Denne værkkaliber tilbyder i øvrigt at stille datoen frem eller tilbage, alt efter hvilken tidszone, man opholder sig i – eller eventuelt rejser til eller skal hjem fra. www.breitling.com

DECEMBER//2017


BREITLING

Det bliver spændende at se, hvad den tidligere IWC CEO, Georges Kern, har tænkt sig at gøre med Breitling. Men foreløbig lanceres der nyheder, han tydeligvis endnu ikke har været ind over. TIMEGEEKS.DK


DECEMBER//2017


UNDONE

TIMEGEEKS.DK


UNDONE LANCERER MYSTIQUE MED ”FUMÈ” SKIVER Selv om vores interesse og passion for ure er altoverskyggende, så betyder det ikke, at man skal tage alting alt for seriøst. Urene fra Undone er lige præcis den slags horologi, der hverken betyder tomme lommer eller manglende wrist party. Der er nemlig tale om ure, der trods fedt design kun koster fra cirka 1.800 kroner (plus moms). Undone klarede sig fantastisk, da herren bag, Michael Young (mange Rolex samlere kender ham særdeles godt), lagde ud med at præsentere Undone konceptet i en Kickstarter kampagne i 2016. Nu har Undone efterhånden et lille år bag sig og lancerer det næste kapitel: Mystique kollektionen. Mystique-kollektionen imponerer med fire forskellige ”fumé” skiver (grå, grøn, blå og vinrød) og alle med mecha-quartz kronografværk, som Undone Urban Vintage-kollektionen også tilbød. Dog er der modsat Urban-kollektionen ikke mulighed for at ”costumize” Mystiquekollektionen. Desuden tilbyder Mystique-kollektionen camillaikke dato, men det ville heller ikke klæde disse ”smokey” skiver. Undone Mystique tilbydes både i stål og guldbelagt stål og har en særdeles klædelig diameter på 40 millimeter samt retro-inspireret buet acryl glas. Det er med andre ord svært at sige noget negativt om disse ure. Ikke mindst, når man erfarer, at prisen kun er cirka 1.800 kroner (plus moms), hvis du laver en ”pre-order” via deres hjemmeside. www.undone.watch.com

DECEMBER//2017


UNDONE

TIMEGEEKS.DK


Undone Mystique-kollektionen med de flotte fumé-skiver repræsenterer Mars, Mercury, Neptune og Eclipse med hver deres farve: vinrød, blå, grøn og grå. Værket er mecha-quartz med kronograf og diameter er 40 millimeter.

DECEMBER//2017


A. LANGE & SÖHNE

TIMEGEEKS.DK


A. LANGE & SÖHNE LANGE & FRIENDS DINNER Middagen skulle oprindeligt været afholdt i maj. Så i september. Men det blev altså 9. november, før A. Lange & Söhne kunne sidde med ved bordet, da undertegnede og eventfirmaet Qvistgaard & Co inviterede 12 urglade gæster til Lange & Friends Dinner i et privat hjem lidt udenfor København. Der var tale om den allerførste privat afholdte Lange & Friends Dinner, en verdenspremiere, hvor forførelsesniveauet var sat til den allerøverste frekvens i form af en imponerende kollektion af det tyske urfirmas spektakulære ure. Formålet med denne Lange & Friends Dinner var ikke bare at nyde de seneste nyheder fra en af mine favorit urfabrikanter, men også for at gøre dette i private omgivelser, hvor man over flere timer kunne kigge grundigt med fingrene og ligefrem opleve en ”inhouse” urmager arbejde med et af A. Lange & Söhne´s imponerende værker. En urmager, der vel at mærke også kunne forklare, hvad A. Lange & Söhne står for. Og det er sjældent, at man kan få en urmager til både at omtale sit eget og firmaets arbejde, uden at få publikum til at falde i søvn. Alt gik som planlagt, hvilket betyder, at denne event vender tilbage igen i 2018. Og hvem ved...du bliver måske én af de heldige urtosser, der sidder med ved bordet næste gang. www.alange.com

DECEMBER//2017


cartier

CARTIER PRÆSENTERER TO PRE-SIHH NYHEDER Den toneangivende urmesse, SIHH, starter 15. januar 2018, men Cartier har valgt at løfte sløret for to nyheder allerede nu. Der er tale om 40-millimeter Rotonde de Cartier Day & Night af hvid- eller pinkguld og 45-millimeter Rotonde de Cartier Skeleton Mysterious Double Tourbillon af platin. Begge nyheder benytter Cartier’s egne værker, begge med manuelt optræk. Disse to 2018-nyheder beviser igen, at Cartier med den knalddygtige Carole Forestier-Kasapi ved roret, er i stand til at producere ure i absolut særklasse, der tilbyder både evighedskalender, tourbillon, minutrepetitioner og mange andre mikroTIMEGEEKS.DK


mekaniske funktioner, der kendetegner Haute Horlogerie. Og med denne ”Fine Watchmaking” er det tydeligt, at Cartier ikke bare er et parisisk smykkemærke, men i allerhøjeste grad også er et seriøs urproducent. Rotonde de Cartier Day & Night er en fast del af den kommende kollektion, mens Rotonde de Cartier Skeleton Mysterious Double Tourbillon er limiteret til 30 styk. Nyhederne benytter henholdsvis kaliber 9982 MC med cirka 48 timers gangreserve og kaliber 9465 MC med cirka 52 timers gangreserve. MC står i øvrigt for Manufacture Cartier, hvilket understreger, at der er tale om Poincon de Geneve certificerede inhouseværker. www.cartier.com DECEMBER//2017


cartier

Rotonde de Cartier Day & Night af enten hvid- eller pinkguld (herover) er en fast del af den kommende kollektion, mens Rotonde de Cartier Skeleton Mysterious Double Tourbillon af platin er limiteret til 30 styk.

TIMEGEEKS.DK


DECEMBER//2017


audemars piguet

TIMEGEEKS.DK


AUDEMARS PIGUET 25TH ANNIVERSARY ROYAL OAK OFFSHORE Da Audemars Piguet’s ledelse i 1989 bad Emmanuel ”Manu” Guiet om at designe et ur til den yngre generation, var de ikke vilde med hans ”over sized” bud. Men de gav ham dog chancen for at modbevise deres tvivl. Dette forklarer hvorfor AP lancerede den populære Offshore kollektion i 1993. I 2018 er det dermed 25 år siden, at Guiet fik sine chefer til gå fra hovedrysten til bifaldende klapsalver over ”The Beast” (som det første Offshore blev kaldt på grund af urets dengang ret voluminøse størrelse). Det runde jubilæum har resulteret i bl.a. denne blåskivede version, som jo var en af de allerførste modeller fra den populære kollektion, der siden 1993 har resulteret i 120 forskellige varianter. Nøjagtig som originalen, så tilbyder jubilæumsversionen (ref. 26237ST.OO.1000ST.01) en diameter på 42 millimeter og tilbyder blå gummibelagte kronograf-knapper og optrækskrone, der matcher den blå skive med det velkendte ”Petite Tapisserie” mønster. Sandwich-værket, kaliber 3126/3840, består af APs eget værk, kaliber 3120, samt Dubois Depraz’s kronografværk. Modellen er limiteret til 50 styk. www.audemarspiguet.com

DECEMBER//2017


GEAR ETC.

SONY ALPHA 7II

Det er efterhånden et år siden, at jeg valgte at benytte det iøvrigt roste SONY Alpha 7 kamera. Og jeg er virkelig imponeret. Derfor kunne jeg ikke forestille mig, at jeg kunne begejstres mere blot ved at teste den opdaterede 7II version. Men udover et bedre ergonomisk hus, så fungerer kameret bedre og reagerer hurtigere end forgængeren. Ak ja. Jeg kan modstå alt undtagen fristelser. Og så er der endda et 7III på vej også! www.sony.dk

TIMEGEEKS.DK


Gisbert Brunner er én af de absolut mest vidende, når det kommer til armbåndsure. Der er derfor garanti for god og faktuel læsning, når man erhverver hans bøger. Derfor bør du også investere i hans seneste bog, der omhandler Rolex’s historie. Den er alle pengene værd og oser af ægte viden, fantastisk research og en tilgang til kronede urmærkes historie, som kun de færreste har. Bogen kan erhverves hos diverse online shops eller bestilles via din lokale boghandler. www.amazon.de DECEMBER//2017


GEAR ETC.

KRISTIANHAAGEN. COM

Webshoppen kunne for nyligt fejre 1 års fødselsdag og det markerer vi ved at tilbyde fire 20 millimeter camo NATO-remme plus fem Haagen Bracelets til en samlet pris på kun €60 euro. Du sparer dermed hele €30. Svært at sige nej til, ikk´? www.kristianhaagen.com

TIMEGEEKS.DK


KRISTIANHAAGEN. COM

Vi er stolte af vores driftige smykkekunstnere og Camilla Lehn har netop lavet et ny kollektion til os. Besøg webshoppen og se om ikke, der også skulle være et armbånd, der passer til netop din arm. www.kristianhaagen.com

DECEMBER//2017


TIMEGE

ISSUU.COM/KRISTI

TUMBLR.COM/BLOG

INSTAGRAM @KR

8PAST1


EEKS.DK

IANHAAGEN/DOCS

G/KRISTIANHAAGEN

RISTIANHAAGEN

10.COM


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.