Kiropraktoren nr 3 2014 by Fagbladet kiropraktoren

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 3 / 2014

Politisk enighed på Folkemødet:

Vi skal have hurtig udredning af ryglidelser

Dansk Kiropraktor Forening

Det er på arbejdspladsen, der kan tages initiativer til aktiviteter, der kan reducere eller forebygge nakkesmerter

Undersøgelse bekræfter, at kiropraktorpatienter er veluddannede og i job

Hvordan er reglerne præcist, når man skal indhente eller videre give helbredsoplysninger?

kort nyt

Patienter træffer andre valg, når de ved mere om mulighederne og er forberedte til at gå i dialog med lægen om, hvad der er den bedste løsning for netop dem Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, om undersøgelse, hvor informations video fik 36 % færre til at vælge operation.

Verdens største lag kage skåret for med sundhedsministeren En af DKF's opgaver på Folkemødet på Bornholm var at fejre 50 års fødselsdag for Komiteen for Sundhedsoplysning. Sam men med de andre medlemmer af Komite en skulle DKF skære fødselsdagslagkagen for – lige ved siden af Sundhedsministe ren. Det var verdens største lagkage vel at mærke og med gulerod naturligvis.

Nudge de stille siddende til mere bevægelse og sundhed Vi rejser os, når vi skal kopiere, til møde, drikke kaffe eller på toilet tet. Vi spiser og drikker det, der møder os på vores vej. Den viden tager Branche ArbejdsmiljøRådet afsæt fra i sin nye kampagne: Stræk ud, når du kan. Den præsenterer 5 nudgeløsninger, der skaber mere va riation og bevægelse ved hæ ve-sænkebordet, i tekøkkenet, kopirummet og ved trappen – og skaber incitamenter til et sundt væskeindtag. Grundelementet er 5 små plakater, der kan printes fra kampagnens web.

200 knæartrosepatienter, der skulle tage stilling til operation, blev delt i 2 grupper. Den ene så en film om andre behandlingsmuligheder. Af disse valgte godt hver fjerde operation. I gruppen, som ikke så filmen, valgte 42 % operation. Det stemmer med internationale erfaringer. Undersøgelsen blev gennemført på Ortopædkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital i samarbejde med TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. – Politisk arbejder vi for, at patienter og pårørende i højere grad kommer til at spille en aktiv rolle i valg af behandling. Den nye undersøgelse bekræfter, hvor vigtigt det er, siger Ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner. Læs om Komiteen for Sundhedsoplysning: www.sundhedsformidling.dk

Kilde: www.regioner.dk

www.arbejdsmiljoweb.dk/nudge

DKF i Gigtforeningens øverste top

Gigtforeningens formand Per Ladegaard, koncerndirektør i Nykredit, bød DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen velkommen i repræsentantskabet 21. maj. Foto: Ulrik Jantzen.

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

I maj tildelte Gigtforeningen DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen en plads i sit repræsentantskab, som er foreningens højeste myndighed. I slutningen af 2013 inviterede Gigtforenin gen DKF ind i repræsen tantskabet under katego rien »Repræsentanter for andre foreninger/organi sationer«. I februar takkede DKF’s bestyrelse ja til pladsen,

som formelt blev godkendt på repræsentantskabsmø det 21. maj. Pladsen i repræsen tantskabet afspejler, at DKF har samarbejdet tæt tere med Gigtforeningen de seneste år og stadfæ ster det gensidige udbytte af det. I r epræsentantskabet sidder Gigtforeningens bestyrelse, kredsformænd, forskningsråd og repræ sentanter for andre orga

nisationer, men også repræsentanter for kom muner og regioner samt en række lægefaglige og personlige medlemmer. Gigtforeningen arbej der for bedre behandling, forebyggelse og livskvali tet til de 800.000 menne sker i Danmark, der lever med en sygdom i led, ryg og muskler. www.gigtforeningen.dk

INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

BESTYRELSENS LEDER

Brugerbetaling i praksissektoren trænger til opmærksomhed Folkemødet på Bornholm er mere end fadøl, løse paroler og nye visitkort i lom men. Det oplevede vi i dén grad i år, hvor vi ud over den mere uformelle networking afholdt et debatarrangement om ondt i ryggen. Vi fik sundhedsordførere fra 3 af de største partier til at forholde sig til, hvordan vi finder løsninger, der for alvor rykker ved indsatsen over for de alt for mange borgere, der mister år med livs kvalitet – og i øvrigt koster samfundet mange milliarder. De er ca. 800.000. Det svarer til 35 % af den danske befolkning. De lider af langvarige eller kroniske ryglidelser, som fx diskuspro laps og osteoporose, eller mere uspecifikke smerter, som aldrig diagnosticeres yderligere. Det er også et stort antal børn, som en kiro praktorforsker netop har dokumenteret. Der kan gøres langt mere for disse menne sker, og der er indsatser, som ligger lige for. Sundhedsordførerne var enige. De bakkede fx op om, at rygpatienter skal sikres hurtig ud redning og den rette behandling. Der er generelt god og lige mulighed for at blive udredt og behandlet i det danske sundhedsvæsen. Men hvis man fejler noget, som ikke kræver indlæggelse, så er alle ikke lige godt stedt. Her skal man nemlig ofte hive penge op af lommen; til medicin, kiropraktik,

Jørn Eichhorn Næstformand Rikke Krüger Jensen

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Persondata. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Hvad er reglerne for indhentelse og videregivelse af helbredsoplysninger?

fysioterapi eller psykologhjælp. Det skaber en stor ulighed, især på vores område. Brugerbetaling er en barriere for at få den rette udredning og behandling i praksissekto ren. Vi har dokumenteret, at vores patienter er veluddannede og i job – ofte med sundheds forsikring. Men vi ser sjældent de nedslidte og arbejdsløse. Det er en uheldig skævvridning. Om man ender hos en fysioterapeut, en kiropraktor eller hjemme i sofaen, er ikke lige gyldigt. Om man bliver udredt og behandlet af en kiropraktor, skal ikke afhænge af, om man lige kender til kiropraktik eller har råd til et for løb i en kiropraktorklinik. Sundhedssystemet skal sikre, at de rygsyge kommer til den rigtige specialist, og det skal ske tidligt. Kiropraktoren er en af de mest vel uddannede rygspecialister i praksissektoren. Vi kommer derfor ikke uden om at se på tilskuds systemet her. Brugerbetalingen bør fjernes helt for de mest belastede patienter såsom prolapspa tienterne, og så bør der indføres pakkeforløb, der sikrer den bedst mulige behandling – ikke en tilfældig behandling. Vi kan komme rigtigt langt ved at satse langt mere offensivt på konservativ behand ling. Men det kræver politisk vilje fra centralt hold.

Michael Christensen

Line Press Sørensen

Christian Stamer

På job virker træning . . . . . . . 6

Det er på arbejdspladsen, at nakkesmerter kan reduceres eller forebygges ved træning

WCCS i Spanien.. . . . . . . . . . . . . 22

Studerende fra 23 uddannelser var samlet i Malaga til studen terkongres

Hofteforskning . . . . . . . . . . . . . 26

Kan behandling udskyde tidspunktet for en ny hofte, hvis man har hofteartrose?

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg www.danskkiropraktorforening.dk Ansvarshavende redaktør: Formand Lone Kousgaard Jørgen sen, Dansk Kiropraktor Forening Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening. Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening. Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk KIROPRAKTOREN nr. 4– 2014 Udkommer 20. august Annoncedeadline 28. juli Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Anders Jørgensen

Forsidefoto: Anders Beier Annoncering (ikke i Markedspladsen): Kontakt: Nana Buttenschøn, DG Media - Tlf.: 33 70 76 48 nana.b@dgmedia.dk Annoncepriser m.m.: www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktoren

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

DKF på

Enighed om hurtig udredning Den stod på debat og knækpølser, da DKF på Folkemødet 2014 bød politikere og praksisorganisationer op til en dans om danskernes nye folkesygdom, ondt i ryggen.

Mange tilhørere til DKF's debat om ondt i ryggen.

Vejret var godt, formanden i top form og tilskuerne bænket med en pølse i den ene hånd og en fadøl i den anden i Tu ristkontorets gård i Allinge torsdag den 12. juni kl 15. Her havde Dansk Kiropraktor Forening inviteret politikere og kolleger fra de prak tiserende læger og fysioterapeuter til en snak om, hvad vi Lone Kousgaard@KiroLone kan gøre for de På vej til folkemødet med Dansk Kiropraktor Forening mange, der lider med @astjerne og direktøaf rygsmerter ren. #fmdk #sundpol – og som hvert år koster det danske samfund et to-cifret milliardbeløb i tabt arbejdsfortjeneste, sy gedagpenge og behandling.

Uenighed om løsningerne Der kom ikke til at gå længe førend debat

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

Liselott Blixt, Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, ønsker en national handlingsplan for muskel-ledområdet.

ten bølgende frem og tilbage – og ordstyrer Anders Heissel, der til daglig er journalist på Ugeskrift for Læger, var hurtig til at finde de steder, hvor der var uenighed. For selvom alle selvfølgelig hurtigt kunne blive enige om, at rygsmerter er et problem i sam fundet, var der noget mere uenighed om løsningerne. Fra politisk hold gjorde Dansk Folkepar tis sundhedsordfører, Liselott Blixt, sig til talsmand for en national Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne handlingsplan @TinaLambrecht fysisk aktivipå muskelog tet forebygger rygsygdomme #kiropol ledområdet, mens både So Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne cialdemokraten @KiroLone flere forløbspakker give bedre behandlingsKaren J. Klint og skal tryghed for rygsyge #fmdk #kiropol Radikales Ca

milla Hersom i højere grad så problemerne som et individuelt problem, som skulle forebygges – lige fra skoletiden.

Forebyggelse hvordan?

Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne Lone Kousgaard @KiroLone de første behandgjorde dog op linger giver god effekt #kiropol #fmdk mærksom på, at selvom forebyg Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne gelse helt sikkert Anne Mette nathan: de første par uger skal man ikke gøre er en god ting, noget ved sin rygsygdom #kijamen så er der ropol #fmdk simpelthen ikke Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne noget forskning, @TinaLambrecht vi vil gerne have nemme komfortable liv der viser, at det #kiropol #fmdk virker på rygom rådet. Men også at der netop er forskning, der viser, at manipulation hjælper og lindrer

Af Christian Ankerstjerne Kommunikationschef, DKF

Anne Mette Nathan, næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (tv.) og Camilla Hersom, sundhedsordfører, Radiokale Venstre (th.).

akutte rygsmerter. Det var en oplys ning, der stod i mod sætning til opfattelsen hos de praktiserende lægers næstformand,

Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne

@KiroLone vi har ikke noget forskning der viser hvorfor vi får ondt i ryggen #kiropol #fmdk

Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne

Gang i knækpølserne #fmdk #kiropol

Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne

@CamillaHersom vores moderne livsstil generer dårligdomme. Vi skal være bedre til at forebygge #kiropol #sundpol #fmdk

Ondt i ryggen

Journalist Anders Heissel fra Ugeskrift for Læger var ordstyrer. I midten DKF's formand Lone Kous gaard Jørgensen. Til højre formand for Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht.

slog igen Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne og igen på @Blixt22 vi skal have en handlingsplan for muskel/ – Ny folkesygdom tromme ledsygdomme #dkpol #kirofor, at fy eller bare pol #fmdk piveri? sisk aktivitet Chr. Ankerstjerne‫@‏‬astjerne er den bedste Karen klint: vi skal selv tage Anne forebyggelse af ansvar for vores egen krop Mette Nathan, ondt i ryggen, og #kiropol der fortalte, at det var en hold man i Region ning, der vandt gehør i hele panelet. Midtjylland er I sidste nede var alle dog enige om én enige om, ikke ting: at hurtig udredning er alfa og omega, at behandle folk hvis ondt i ryggen skal undgå at ødelægge med rygsmerter livskvaliteten de første 14 dage. og resultere i Lone Kousgaard‫@‏‬KiroLone Tina Lam sygedage og #Fmdk #kiropol Vi havde en succesfuld debat. Fint frembrecht, der er for tabt produkti møde, livlig debat, lækre pølmand for Danske vitet. ser og ikke mindst nogle gode nye politiske kontakter. Fysioterapeuter,

Panel Lone Kousgaard Jørgensen, Formand for Dansk Kiropraktor Forening Tina Lambrecht, Formand for Danske Fysioterapeuter Anna Mette Nathan, Næstformand for Praktiserende Lægers Organisation Karen J. Klint, Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Socialdemokratiet Camilla Hersom, Sundhedsordfører, Radikale Venstre Liselott Blixt, Sundhedsordfører, Dansk Folkeparti

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

aktuel forskning

Nakkesmerter kan forebygges eller reduceres ved træning på arbejdspladsen Af Gisela Sjøgaard ph.d., dr.med., professor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Nakkesmerter kan betragtes som en folkesyg dom, da langt de fleste mennesker oplever nakkesmerter enten forbigående, kroniske og/eller invaliderende. Smer terne har betydelige socioøkonomiske konsekvenser og kan have stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet. Der findes en række behandlingstilbud for de svært syge, men behandling af middelsvære smerter er ofte op til den enkelte, og forebyggende behandling er kun sporadisk. En stor del af disse smerter forekommer hos befolkningen i den arbejdsdygtige alder – og i et vist omfang kan de betragtes som arbejdsrelaterede. Knap halvdelen af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser er muskel-skeletsygdomme, og af disse vedrører 65% ”nak ke, skulder, arm, hånd” (www.AT.dk ). For kvinder udgør muskel-skeletsygdomme 4%, for mænd 39% af de an meldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde. De hyppigste arbejdseksponeringer relateret til de anmeldte muskelog skeletbelastninger er repetitivt arbejde, dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser, som udgør 25% samt arbejde med at løfte, bære, skubbe eller trække tunge

Det er på arbejdspladsen, der kan tages initiativer til aktiviteter enten i selve arbejdstiden, i tilknytning til arbejdstiden eller ved at aftale aktiviteter med kolleger i fritiden. 6

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

byrder, som udgør 23%. Da arbej det således synes at være en del af problemet for udvikling af nakkebesvær, er det naturligt også at se arbejdet som en del af løsnin gen, dvs. et sted hvor forebyggelse og rehabilitering kan ske. Arbejdspladsen er nemlig en central arena for sund hedsfremme: mange mennesker møder på arbejde hver dag, og arbejdsstyrken udgør ca. halvdelen af Danmarks befolkning. De tilbringer en meget stor del af deres vågne tid på arbejde, hvilket vil sige, at man her kan nå rigtig mange mennesker med information og indsats.

10 år, 10 undersøgelser, 3000 arbejdstagere På denne baggrund har vi kontaktet mange arbejdsplad ser for at undersøge, om fysisk træning med specielt udvalgte programmer og øvelser kan forebygge og/eller rehabilitere nakkesmerter. Vi har i løbet af de seneste 10 år gennemført mere end 10 randomiserede, kontrol lerede undersøgelser blandt meget forskellige jobgrupper med op mod 3000 deltagende arbejdstagere. Nakkebe svær er særligt hyppigt forekommende blandt kontor- og computerarbejdere, så inden for dette fagområde har vi gennemført flere undersøgelser. Nakkesmerter er dog også hyppigt forekommende i industrien og i sundheds sektoren, eksempelvis blandt plejepersonale og ansatte i tandlægeklinikker, men også blandt mere specielle faggrupper ses omfattende nakkebesvær. Det gælder fx F16-piloter, hvis nakke udsættes for ekstreme kompres sioner, og som har nakkesmerter, der kan forringe sik kerheden i jobbet.

Tilpasset jobgruppe Det er på arbejdspladsen, der kan tages initiativer til akti viteter enten i selve arbejdstiden, i tilknytning til arbejds tiden eller ved at aftale aktiviteter med kolleger i fritiden. Mange mennesker oplever nemlig, at det er svært at tage sig sammen til at træne alene, men gør man det i grupper, har det lettere ved at blive til noget, og det bliver sjovere. Da arbejdseksponeringer er meget forskellige i de forskellige jobgrupper, har det også været afgørende at tilpasse træning specifikt for hver jobgruppe. Paneler af eksperter har været inddraget med særlig vægt på ekspertise inden for idrætsforskningens træningsfysio logiske viden, men også arbejdsmiljøforskere, terapeuter, kiropraktorer og læger har bidraget. Generelt har vi kunnet forhandle med arbejdsgi verne om, at deltagerne måtte bruge én time om ugen i minimum 10 uger og op til et år eller længere (vi har efterfølgende vist, at dette ikke reducerede produktivi teten). Flest gange tilbød vi træning med regelmæssig instruktørtilsyn 3 gange om ugen i 20 min. Træningen blev i videst muligt omfang passet ind i arbejdsplanerne. I et enkelt studie undersøgte vi også, om mere fleksibel træningsplanlægning med minimal instruktørindsats kunne have effekt. I alle studier, hvor vi har tilbudt speciel nakketræning, har vi kunnet vise signifikant nedgang i nakkesmerter – af en størrelsesorden, der er klinikrelevant. Blandt dem, der havde betydelige smerter ved interventionens start (i gennemsnit omkring 4 på en 10 punktskala med 0 = in

ReferenceR: Andersen LL, Kjaer M, Søgaard K, Hansen L, Kryger A and Sjøgaard G.: Effect of two contrasting types of physical exercises on chronic neck muscle pain. Arthritis Rheum 59: 84-91, 2008. Blangsted AK, Søgaard K, Hansen EA, Hannerz H and Sjøgaard G.: One-year randomized controlled trail with different physical-activity programs to reduce musculoskeletal symptoms in the neck and shoulders among office workers. Scand J Work Environ Health 34: 55-65, 2008.

I alle studier, hvor vi har tilbudt speciel nakketræning, har vi kunnet vise signifikant nedgang i nakkesmerter – af en størrelses orden, der er klinikrelevant.

on effectiveness of strength training for reducing neck/shoulder pain and headache in office workers: cluster randomized controlled trial. Biomed Res.Int. 2014:693013, 2014. C. H. Andersen, L. L. Andersen, B. Gram, M. T. Pedersen, O. S. Mortensen, M. K. Zebis, and G. Sjogaard. Influence of frequency and duration of strength training for ef fective management of neck and shoulder pain: a ran domised controlled trial. Br.J.Sports Med. 46 (14):10041010, 2012.

C. H. Andersen, L. L. Andersen, M. K. Zebis, and G. Sjo gaard. Effect of Scapular Function Training on Chronic Pain in the Neck/Shoulder Region: A Randomized Con trolled Trial. J Occup.Rehabil. 24 (2):316-324, 2014.

Zebis MK, Andersen LL, Pedersen MT, Mortensen P, Andersen CH, Pedersen MM, Boysen M, Roessler KK, Hannerz H, Mortensen OS and Sjogaard G. Implementation of neck/ shoulder exercises for pain relief among industrial workers: a randomized controlled trial. BMC Musculo skelet Disord 12: 205, 2011.

B. Gram, C. Andersen, M. K. Zebis, T. Bredahl, M. T. Pedersen, O. S. Mortensen, R. H. Jensen, L. L. Ander sen, and G. Sjogaard. Effect of training supervision

Christensen JR, Faber A, Ekner D, Overgaard K, Holtermann A, Søgaard K. Diet, physical exercise and cognitive be havioural training as a combined workplace based in

tervention to reduce body weight and increase physical capacity in health care workers – a randomized con trolled trial. BMC Public Health. 2011 Aug 27;11:671. Lange B, Toft P, Myburgh C, Sjøgaard G. Effect of Targeted Strength, Endurance, and Coordination Exercise on Neck and Shoulder Pain Among Fighter Pilots: A Ran domized-controlled Trial. Clin.J.Pain 29 (1):50-59, 2013. Fredslund, GH., Sjogaard, G.: Specific neck/shoulder exer cises for reducing musculoskeletal disorders among employees in dentistry. Proceedings, European College of Sports Science, Amsterdam 2014 Mortensen P., Larsen AI, Zebis MK, Pedersen MT, Sjø gaard G, and Andersen LL: Lasting Effects of Workplace Strength Training for Neck/Shoulder/Arm Pain among Laboratory Technicians: Natural Experiment with 3-Year Follow-Up. BioMed Research International, Volume 2014 (2014), Article ID 845851, 14 pages http://dx.doi.org/10.1155/2014/845851

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

aktuel forskning gen smerte og 10 = værst tænkelig smerte), var smerte nedgangen naturligvis størst (ned til 1 eller 2 på skalaen) og nogle blev helt smertefrie. Bemærkelsesværdigt er også, at i flere tilfælde var risikoen for at udvikle smerter blandt dem, der var smertefrie ved interventionens start, mindre blandt dem, der trænede, end dem i kontrolgrup pen, som ikke fik træning. Samlet volume og intensitet afgørende Den mest effektive træning omfattede intensiv styrke træning af nakken og skuldrenes muskler. Vi har lavet EMG-analyser under udførelsen af øvelserne og valgt netop de øvelser for hvert studie, der viste den mest op timale aktivering af muskler. Der er også taget udgangs punkt i litteraturen, bl.a. for at sikre, at de dybe nakke muskler trænes, der hvor netop det er vigtigst. Der blev udarbejdet og udleveret træningsdagbøger, som anvender principper for træningsprogression og variation, der er dokumenteret at give en træningseffekt. Jo mere deltagerne gennemførte af træningen, des bedre effekt opnåede de for hhv. forebyggelse og reha bilitering af nakkesmerter. Det er det samlede trænings

Har du det rigtige journalsystem?

✓ ✓ ✓

røv vores online-løsning Equus, som vi har P udviklet specielt til kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer. i har syv års erfaring med online journal- og V afregnings systemer til sundhedssektoren, så vi kender din hverdag og dine udfordringer. Vi ved for eksempel, at du vil sætte pris på: Adgang til systemet når som helst, hvor som helst. Flinke og topkvalificerede supportere. E n gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed og und gå uoverskuelige regninger.

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

volumen og intensiteten, der er afgørende for effekten, men det kan gennemføres med meget forskellig plan lægning – fra en hel time ad gangen til korte træningspas af få minutter ad gangen. Det betyder, at der er fuld flek sibilitet mht. at passe træningen ind i arbejdet. Endvidere viser langtidsopfølgninger – op mod 3 år – at træningen kan have en blivende effekt, hvis virksomheden under støtter træningen. Træningen har signifikant forbedret deltagernes muskelfunktion dokumenteret ved standar diserede biomekaniske og elektrofysiologiske tests og musklernes metabolisme, kapillarisering, fiberstørrelse og potentielle regeneration blev dokumenteret i et af studierne ved mikrodialyse og muskelbiopsier analyseret med bl.a. mirobiologiske og immuno-histokemiske tek nikker. Vi har kaldt dette træningsprincip på arbejdspladser, der tager hensyn til arbejdseksponering og arbejdstagers sundhed, for intelligent motion. Find eksempler på træningsprogrammer og læs mere om princippet intelligent motion på: www.nikkb.dk/nakkesmerter

Emo-adgang Få En gratis d å p dig igennem og lad os guide s uu kan se, at Eq telefonen, så du . stem for dig er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus. Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system. ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk

FAGLIG KONGRES

KIROPRAKTIK 2014

an tilmelder du dig

elding til Faglig Kongres 2012 foregår på www.fagligkongres.dk som er

ressens officielle website. Du tilmelder dig ikke specifikke kurser, men blot

ressen og kan på selve dagen frit vælge, hvilke kurser du vil deltage i. Af plads-

Tilmelding med early bird rabat inden 1. august

En bred vifte af interessante og højaktuelle emner

yn vil der være deltagerloft på kurserne.

RLY BIRD-PRISER INDEN 1. OKTOBER 2012

gruppe

Deltagelse 1 dag

praktorer . nordiske kiropraktorer)

kpersonale

Kr. 2000

Kr. 2000 www.fagligkongres.dk

Deltagelse 2 dage

Læs alt om kurser og undervisere på: www.fagligkongres.dk og følg os på Facebook: Kr.www.facebook.com/kiropraktik2014 3000 Kr. 3000

praktorstuderende

Kr. 1000

Kr. 1500

re faggrupper

Kr. 2400

Kr. 3600

ærk:

Et stærkt socialt aftenprogram med rig mulighed for grin, hygge og gode ting til ganen:

tilmelding senere end 1. oktober 2012 tillægges alle ovenstående

• Få indblik i Carlsbergs h istorie på en guidet tour, der afsluttes med buffet og Carlsberg k, at du kan få udbetalt kompensation for efteruddannelseprodukter for din deltagelse på fredag aften. ad libitum

r kr. 200.

• Rund Faglig Kongres af med et brag af en festmiddag lørdag aften i statelige rammer på Axelborg med både livemusik og overraskelse.

ressen fredag. Læs mere om, hvilke regler der gælder på

w.danskkiropraktorforening.dk/efteruddannelse dig nu på

greskatalog 2012 og kursusbeskrivelser

greskataloget udsendes i oktober sammen med KIROPRAKTOREN nr. 5. Indtil

an alle kursusbeskrivelser læses på kongreswebsitet

w.fagligkongres.dk ligesom du kan læse om alle plenumoplæggene af fonds-

ede projekter, der præsenteres fredag den 9. november.

FAGLIG KONGRES

KIROPRAKTIK 2014

rnatning

mer du langvejsfra, kan du booke overnatning på tre forskellige hoteller i tre

ategorier. Hotelbookning foregår direkte via kongreswebsitet

w.fagligkongres.dk

iale arrangementer

aglig Kongres i høj grad også er en social begivenhed, har vi arrangeret en ræk-

stlige sociale og kulturelle arrangementer, der finder sted både før, under og kongressen. På www.fagligkongres.dk kan du læse om arrangementerne, se

r og tilmelde dig. Bemærk, at der til udvalgte arrangementer er et deltagerloft.

Læs mere om kongressen og tilmeld dig nu på www.fagligkongres.dk

n nyt om vide

Jo kortere uddannelse, desto flere usunde vaner En enkelt usund vane er bedre end mange usunde vaner. Nye tal fra Den Na tionale Sundhedsprofil 2013 viser, at der er en stærk sammenhæng mellem, hvor mange års uddannelse man har og antallet af usunde vaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion samt svær overvægt. Blandt personer med en lang videregående uddannelse er der 70,6% som hverken har usunde kost-, ryge-, alkohol- eller motionsvaner eller er svært overvægtig, mens det kun gælder for 29,9% blandt personer med grundskole som længste uddannelse. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Ny stor rapport: Artrose koster samfundet 6,8 mia. kr. Artrose (slidgigt) er samfundsmæssigt den mest fremherskende ledsygdom og yderligere den hyppigste årsag til nedsat fysisk og social aktivitet hos den ældre befolkning. En ny rapport fra Gigtforeningen, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syd dansk Universitet, har estimeret de sam fundsmæssige omkostninger ved artrose, og konklusionerne er tankevækkende. De samlede direkte og indirekte omkostninger for året 2010 er opgjort til kr. 6,8 mia., hvor de direkte omkostninger (omkostninger til behandling) udgør langt den største post og er på 5,4 mia. Størsteparten af dette beløb er omkostninger ved hospitalsind læggelser. Omkostninger til produktionstab pga. sygefravær (indirekte) udgør 1,4 mia. og tillægger man det det offentliges udgif ter til udbetalt førtidspension (kr. 4.3 mia.) bliver de samlede udgifter på over 11 mia. Rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed kan frit downloades på: www.si-folkesundhed.dk

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

Vidensråd for Forebyggelse: Det er ikke skadeligt at være super motionist De negative effekter ved at dyrke meget motion er sjældne, og generelt har supermotionister et godt helbred, viser ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Motionister, der bruger ekstraor dinært mange timer på træning – de såkaldte supermotionister – behøver ifølge rapporten ikke bekymre sig om de sundhedsmæssige konsekvenser af den store træningsmængde. Rapporten ser på forskellige aspekter af konsekvenserne af hyppig, langvarig og hård træning – blandt andet hjertesygdomme, dødelighed, overbelastningsskader og afhængighed af træning. Kilde: Læger.dk og vidensraad.dk

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE til Kiropraktorer og Fysioterapeuter

SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst. Moderne design som afspejler professionalisme omkring vores kerneydelser. Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabel for patienten.

BØRN

BUGLEJE

TOGGLE Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte bue. Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk arbejdsstilling. Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nem at rengøre. INTRODUKTIONSPRIS FRA

39.000,ekskl. moms

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15

17/03/11 11.12

aktuelt Dokumentation Dansk Kiropraktor Forening gennemførte sammen med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik to undersøgelser af danske kiropraktorpatienter i 2012: En spørgeskemaundersøgelse, som udover faktuelle forhold indkredser en række holdninger, og så en socioøkonomisk registerafdækning udført af Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning. 40 35 30

Kiropraktorpatienten er veluddannet og i job 25 20 15 10 5

KiropraktorpaVenter Hele befolkningen

30 25

20 DKF har gennemført en spørgeundersøgelse blandt danske kiropraktor 15 patienter. Resultatet er en patientprofil, der blev offentliggjort i foråret. Lige 10 som en registerafdækning foretaget i samme periode, dokumenterer underKiropraktorpaVen 5 0 søgelsen patienternes sociale og økonomiske forhold, men den afslører ogsåHele befolkningen -‐ Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt kiropraktorpatienter n markant overrepræsentation a holdninger til fx brugerbetalingen og hvad patienterne henvenderer esig med.

folk med videregående uddannelser. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med erhvervsfaglig baggrund. Det betyder, at vi for sjældent ser de borgere, der har fysisk krævende jobs, sig Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening. Af Christian Ankerstjerne Egenbetaling Kommunikationschef, DKF At tallene lander sådan, kan skyldes den relativt høje egenbetaling, der er for kiropraktorbehandling. Så selvom størstedelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, er der blandt de knap 40 Selvom kiropraktorpatienter procent, er de dfor flestes vedkommen Patientsammensætning er langt synes de egenbetalingen er for høj, en overrepræsentation af offentligt ansatte og personer ud -‐ Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt kiropraktorpatienter er en markant overrepr tilknytning t il arbejdsmarkedet. Kiropraktorpatienter højere langt fra er en homogen gruppe, er der de i job. Det viste folk med registerafdækningen videregående uddannelser. Samtidig er der en har stor en underrepræsentation af menn indkomst ogser bedreser uddannet endder har fysisk kræv stadig mange interessante fællestræk. foretaget erhvervsfaglig af Center for Anvendt baggrund. Det betyder, at vi for jældent de borgere, Kousgaard Jørgensen, ansk Kiropraktor Forening. Det deni D gennemsnitlige befolkning. I korte træk er patienterne veluddan 80% SundhedsLone Tjenesteforskning, og det formand betyder, at der er en stor under nede, i den erhvervsaktive alder og så 70% går igen i spørgeundersøgelsen. Egenbetaling 60% At tallene lander sådan, kan skyldes den relativt høje egenbetaling, der er for kiropraktorbe selvom størstedelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, er der blan 50% procent, der synes egenbetalingen er for høj, en overrepræsentation af offentligt ansatte o 40% tilknytning til arbejdsmarkedet. Patientsammensætning Egenbetaling 30% 40 35 30 25 20 15 10 5 0

20% KiropraktorpaVenter 10% Hele befolkningen 0%

80% 70%

For høj Tilpas

60% 50% 40% 30% 20% KiropraktorpaVenter 10% Hele befolkningen 0%

For høj

Tilpas

mærkelsesværdigt, at der blandt kiropraktorpatienter er en markant overrepræsentation af egående uddannelser. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med baggrund. Det betyder, at vi for sjældent ser de borgere, der har fysisk krævende jobs, siger rd Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening.

der sådan, kan skyldes den relativt høje egenbetaling, der er for kiropraktorbehandling. Så edelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, er der blandt de knap 40 K i r o p r a k t o r e n / j u n i 2 0a1f o4 ffentligt ansatte og personer uden 12 ynes egenbetalingen er for høj, en overrepræsentation -‐ Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt kiropraktorpatienter er en markant overrepræsentation af arbejdsmarkedet. folk med videregående uddannelser. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med

-‐ Selvom de fleste patienter faktisk er tilfredse med egenbetalingen, er det påfaldende, de lavtlønnede – dvs. de patienter vi har færrest af – der mener, at den er for høj. Det peg egenbetalingen er medvirkende til at skabe en ulighed blandt de mennesker, der rent fakt der synes egenbetalingen er for høj, kiropraktorbehandling, siger Lone Kousgaard Jørgensen. en overrepræsentation af offentligt Lidt over hver tredje kiropraktorpatient, 38 %, har en sundhedsforsikring – og det er fle ansatte og personer uden tilknytning landsgennemsnittet. Også det peger på, at egenbetalingen er en barriere for at gå til kirop til arbejdsmarkedet. Lidelser – Selvom de fleste patienter fak -‐ lSidelse, elvom kdiropraktorpatienterne e fleste patienter faktisk er tbilfredse med egenbetalingen, er det Sp Den hyppigste bliver ehandlet for, er smerter i lænden. tisk er tilfredse med egenbetalingen,de lavtlønnede – dvs. de patienter vi har færrest af – der mener, at den er for h skuldre og øvre dele af ryggen er de næsthyppigste lidelser. er det påfaldende, at det netop er deegenbetalingen er medvirkende til at skabe en ulighed blandt de mennesker, d lavtlønnede – dvs. de patienter vi harkiropraktorbehandling, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Lidt over hver tredje kiropraktorpatient, 38 %, har en sundhedsforsikring – o Størstedelen af patienterne har ikke færrest af – der mener, at den er for landsgennemsnittet. Også det peger på, at egenbetalingen er en barriere for at nogen sygedage i forbindelse med høj. Det peger på, at egenbetalingen 80% 70% Lidelser deres behandling, men dem. som har er medvirkende til at skabe en ulighed 60% hyppigste lidelse, kiropraktorpatienterne bliver behandlet for, er smerter i 21 sygedage, er der en over blandt de mennesker, der rent faktiskDen over 50% skuldre og øvre dele af ryggen er de næsthyppigste lidelser. 40% repræsentation af yngre mennesker har brug for kiropraktorbehandling, 30%

Det betyder, at vi for sjældent ser de borgere, der har fysisk krævende jobs

repræsentation af ufaglærte og faglærte. Overordnet set er der også en overrepræsentation af mennesker i den arbejdsduelige alder, og kiro praktorpatienterne har en højere tilknytning til arbejdsmarkedet end gennemsnittet af befolkningen. – Det er bemærkelsesværdigt, at Problemiden6ﬁka6on der blandt kiropraktorpatienter er en markant overrepræsentation af folk med videregående uddannelser. Samtidig er der en stor underre mellem 18 og 25. præsentation af mennesker med siger Lone Kousgaard Jørgensen. 20% 10% Andel – Der er grund til at glæde sig over, erhvervsfaglig baggrund. Det bety Lidt over hver tredje kiropraktor Problemiden6ﬁka6on 0% der, at vi for sjældent ser de borgere, patient, 38 %, har en sundhedsforsik at de fleste af vores patienter ikke 80% har sygedage i forbindelse med deres der har fysisk krævende jobs, siger ring – og det er flere end landsgen 70% 60% behandling. Det er min erfaring, at ki Lone Kousgaard Jørgensen, formand nemsnittet. Også det peger på, at -‐ Selvom de fleste patienter faktisk er tilfredse med egenbetalingen, er det påfaldende, at det n50% etop er ropraktisk behandling netop medvirker i Dansk Kiropraktor Forening. egenbetalingen er en barriere for at 40% de lavtlønnede – dvs. de patienter vi har færrest af – der mener, at den er for høj. Det peger på, at 30% tilfor at forebygge og lindre de smerte gå tildkiropraktor. egenbetalingen er medvirkende til at skabe en ulighed blandt e mennesker, der rent faktisk har b20% rug 10% Egenbetaling fulde lidelser, som hver dag holder et kiropraktorbehandling, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Andel f lere Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandlin Lidt over hAt ver tredje klander iropraktorpatient, 8 %, har en sLidelser undhedsforsikring – og det e r end 0% tallene sådan, kan 3skyldes stort antal danskere fra at arbejde, over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsentation af yn landsgennemsnittet. Også det peger på, at egenbetalingen er en barriere for at gå til khar iropraktor. Den hyppigste lidelse, kiropraktor den relativt høje egenbetaling, der er mellem 18 og 2siger 5. Lone Kousgaard Jørgensen. patienterne bliver behandlet for, er Lidelser for kiropraktorbehandling. Så selvom størstedelen -‐ lSidelse, elvom kdiropraktorpatienterne e fleste patienter faktisk er tbilfredse med ei genbetalingen, er diet åfaldende, at det netop er Den hyppigste bliver ehandlet for, elænden. r smerter i lænden. Spmerter i nakke, smerter Smerter nakke, af kiropraktorpatienter Du kan læse hele undersøgelsen på – med dvs. e pnatienter vi har lfidelser. ærrest er m ener, at daf en ryggen er for her øj. de Det peger på, at www.danskkiropraktorforening.dk/rapporter skuldre og øde vre derele af ryggen er degenbetalingen, æsthyppigste af – dog Sygedage skuldre øvre dele nelavtlønnede tilfredse egenbetalingen er medvirkende til at skabe en ulighed blandt de mennesker, der rent faktisk har brug for næsthyppigste lidelser. er der blandt de knap 40 procent, 70%

kiropraktorbehandling, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med dere Lidt over hver tredje kiropraktorpatient, 38 %, har en sundhedsforsikring 60% – og det er flere end har over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsen landsgennemsnittet. Også det peger på, at egenbetalingen er en barriere for at gå til kiropraktor. mellem 18 og 25. 50% Lidelser 40% Problemidentifikation Sygedage Den hyppigste lidelse, kiropraktorpatienterne bliver behandlet for, er smerter i lænden. Smerter i nakke, 30% Andel skuldre og øvre dele af ryggen er de næsthyppigste lidelser. 20%

Problemiden6ﬁka6on

80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Sygedage

Problemiden6ﬁka6on

Andel

10% 0%

70% 60%

50% Ingen Under 7 80% dage 70% 40% 60% 30% 50% 40% 20% 30% 20% 10% 10% Andel Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandling, men af 0% de som 0% har over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsentation af yngre mennesker Ingen

mellem 18 og 25.

8-‐14 dage 15-‐21 dage Mere end 21 dage

Andel

Under 7 dage

8-‐14 dage 15-‐21 dage Mere end 21 dage

Sygedage

70% 60% 50% 40%

Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandling, men af de som har over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsentation af yngre mennesker K i r mellem 18 og 25.

o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

aktuelt

Borgmesteren klippede båndet

Nu er DKF og Kiropraktik & Sundheds nye kontorlokaler rigtigt indviet. 2. maj holdt de to foreninger housewarming, der sluttede med det faglige selskabs årsmøde.

Frederiksbergs borgmester Jørgen Glenthøj (K) holdt en underholdende tale og bød kiroprakto rerne velkommen i "den grønne ø i det røde hav", som han kaldte kommunen. DKF's formand Lone Kousgaard Jørgensen (bagved) holdt også tale.

Borgmesteren indvier kontorlokalerne ved at klippe båndet ved døren til 4A, etagen som DKF og Kiropraktik&Sundhed deler med De offentlige Tandlæger.

Housewarmingen blev besøgt af 60-80 gæster: medlemmer, politisk aktive, politikere fra regionerne og eksterne og interne samarbejdspartnere. I forgrunden ses Lise Hestbæk og Thomas Skytthe Jakob sen fra Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i snak med Peter Kristiansen.

Ligesom Jørgen Glenthøj (på billedet) holdt også DKF's formand Lone Kousgaard Jørgensen og Peter Kristiansen, formand for Kiropraktik & Sundhed, taler ved arrangementet.

Receptionen foregik blandt andet i et af de store mødelokaler, som kontorfællesskabet hos Dansk Magisterforening giver adgang til.

DKF's tidligere formand Peter Kryger-Baggesen kig gede også forbi sammen med sin kone og kompagnon kiropraktor Karin Moesgaard Jensen, der ved siden af sit kliniske arbejde er sagkyndig i Patientombuddet,

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

To gange Jak/cob: Til venstre kiropraktor Jacob Toft Vestergaard, praktiserende på Frederiks berg og projektleder på NIKKB. Til højre DKF's direktør Jakob Bjerre.

aktuelt

Vær i kontakt med din krop – og nå patienten, hvor han/hun er Kroppens sprog betyder mindst lige så meget som ordene, man siger. Det er bevægelsespsykolog Helle Winthers budskab, som hun leverede i et festoplæg til housewarmingen – bl.a. ved at få deltagerne til at lede hinanden uden ord. Af Tanja Skov Carlsen, konsulent, DKF

Helle Winther er lektor og ph.d. i bevægelses Den professionelles evne til fortæller, og at man arbejder profes psykologi, kropssprog og dans. Hun forsker i kropssprog at være i nærværende og i sionelt med kropssproget og lærer på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Univer kontakt med sig selv og sin sin egen krop at kende. Hvordan gør sitet. Her har hun specialiseret sig i, hvordan potentia egen krop kan nemlig have man det? lerne i kroppens sprog kan udnyttes i professionel praksis, afgørende betydning for – Mange professionelle bruger de fx i sundhedsvæsenet, hvor tillidsskabelse, nærvær og vedkommendes mulighed res krop som et vigtigt sanseredskab lederskab er afgørende. i mødet med andre, - ofte som det, for at læse patienten – Vi har lært kroppens sprog at kende, før vi fik sprog. der kaldes "tavs viden" eller en intuitiv Vi har også lært at læse og mærke tillidssignaler igennem kroppen. ekspertise. Denne ekspertise kan udvikles blandt andet gennem Selv små anerkendende kroplige tegn som fx et smil eller et klap på træning af det, jeg kalder den professionspersonlige kompetence. skulderen kan have meget stor betydning, fortæller Helle Winther. Den har betydning for autenticitet og lederskab, fortæller Helle Winther, og fortsætter: Sat i patientens sted – Den professionelles evne til at være i nærværende og i kontakt I sit oplæg fik hun deltagerne til at gå rundt mellem hinanden og med sig selv og sin egen krop kan nemlig have afgørende betydning hilse uden ord. Bagefter skulle de to og to bevæge sig til musik ved for vedkommendes mulighed for at læse patienten. Dermed kan skiftevis at føre den anden eller selv blive ført. den professionelle både kontakte det, patienten fortæller, men – Med den øvelse ville jeg lade deltagerne mærke, hvor meget også det vedkommende ikke fortæller med ord, men med kroppen. det kropslige sprog betyder for tillidsskabelse og lederskab; ved at Det kan fx handle om følelser og sårbarhed, og her har patienten forstørre og intensivere noget af det, vi hele tiden gør. Når den ene ofte behov for at føles sig "set". leder, og den anden bliver ført, har lederen i bogstaveligste forstand et andet menneske i hænderne. Et menneske de både må føre, se, sanse og lytte til. Det kan de kun, hvis de bruger deres egen krop som klangbund. Især, når de ikke kan tale, fortæller Helle Winther. – Den, der bliver ført, bliver på sin vis sat i patientens sted. Der med registrerer deltagerne selv, hvor meget den professionelles kropslige kommunikation betyder for deres åbenhed og tryghed i situationen. Vi brugte det som et fælles refleksionsafsæt i forhold til deres professionelle praksis.

At arbejde med sin egen krops sprog Helle Winther opfordrer til, at man bliver bevidst om, hvad ens krop

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

aktuelt fra nikkb I samarbejde med advokatfirmaet Bird & Bird sætter NIKKB i en artikelserie fokus på en række juridiske spørgsmål og problemstillinger i forbindelse med håndtering af personoplysninger i kiropraktorpraksis

Om forfatterne Bird & Bird Advokat partnerselskab rådgiver såvel danske som udenlandske klienter i Danmark og kan tilbyde rådgivning i hele Norden såvel som internationalt. Bird & Bird Advokatpartnerselskab har navnlig betydelig erfaring og indgå ende juridisk og kommerciel viden inden for it-branchen, ny teknologi, IPR og udbudsregler. Advokat, partner Nis Peter Dall og advokat Pernille Kirk Østergaard har begge indgående kendskab til persondataretten og beskæftiger sig til dagligt med forskel lige spørgsmål inden for dette område, herunder i forhold til sundhedsområdet.

Nis Peter Dall Telefon: 39 14 16 50 E-mail: nis.dall@ twobirds.com

Pernille Kirk Østergaard Direkte telefon: 39 14 16 60 E-mail: pernille. ostergaard@ twobirds.com

Indhentelse og videregivelse af helbredsoplysninger Pernille Østergaard, advokat og Nis Peter Dall, advokat og partner, begge Bird & Bird advokatfirma.

Sundhedsloven1 indeholder i kapitel 9 særlige regler om indhen telse og videregivelse af helbredsop lysninger. Reglerne i Sundhedsloven bygger på en såkaldt opt-out model, som

indebærer, at kiropraktoren - når be tingelserne i øvrigt er opfyldt – kan foretage opslag og indhente oplys ninger i et elektronisk patientjour nalsystem (EPJ-system), medmindre patienten siger fra. Dette medfører ikke et egentligt krav om, at kiro praktoren skal spørge patienten, om der må indhentes oplysninger, men patienten kan have frabedt sig, at alle eller bestemte personer får ad gang til nogle eller dele af oplysnin gerne. Dette kan i visse situationer medføre, at patienten må orienteres om, at der ikke kan ske behandling.

Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 med senere ændringer.

3 betingelser i EPJsystemer For alle de sundhedspersoner –

I første artikel i serien introducerede KIROPRAKTOREN i samarbejde med advokatfirmaet Bird & Bird læserne for de relevante regelsæt i forbindelse med håndtering af personoplysninger i sundhedssektoren. Her er fokus på reglerne relataret til at indhente og videregive helbredsoplysninger.

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

uanset faggruppe – der har juridisk adgang til et EPJ-system, gælder der 3 betingelser for at foretage opslag i systemet: a) Der må alene indhentes op lysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af en patient. Det vil sige, at der skal være et egentligt patient-behandler forhold. b) Der må alene indhentes hel bredsoplysninger i fornødent om fang. Heri ligger, at den pågældende sundhedsperson kun må slå op på de oplysninger, som det vurderes, der er et fagligt behov for at indhente. Hvis det er teknisk muligt – hvilket altid bør være tilfældet – at begrænse

hensyn til patienten, sundhedsperso nen eller andre patienter. Indhentelse efter værdispringsreg len kan kun ske i de situationer, der er opregnet i Sundhedsloven, hvorefter der skal foreligge særligt tungtvejende grunde, som overstiger patientens ret til fortrolighed. Værdispringsreglen vil kun sjældent være relevant for kiro praktorer.

Videregivelse oplysninger

adgangen til kategorier af oplys ninger eller bestemte oplysninger, så vil lovgivningens betingelse om adgang i fornødent omfang medføre, at sundhedspersoner kun kan få tek nisk adgang til de oplysninger, som vedkommende har behov for. Det kan eksempelvis være oplysninger vedrørende en behandlingskrævende rygskade efter en ulykke, men ikke øvrige helbredsoplysninger, som ikke er relevante for kiropraktoren og det pågældende behandlingsforløb. c) Patienten må ikke have udnyttet sin ret til at sige fra over for indhen telse af helbredsoplysninger. Patien tens tilkendegivelse om, at vedkom mende ikke ønsker, at der indhentes

oplysninger fra EPJ-systemet, kan ske mundtligt eller skriftligt og skal jour nalføres. Patientens ret til at sige fra over for indhentelse af oplysninger fra EPJ-systemet gør, at EPJ-systemerne skal kunne håndtere, at der teknisk blokeres for opslag i overensstem melse med patientens ønsker. Værdispringsregel Sundhedspersoner, herunder kiro praktorer, kan endvidere indhente oplysninger efter den såkaldte værdi springsregel. En sundhedsperson kan indhente oplysninger efter denne re gel, hvis indhentelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse eller af væsentlige

Udgangspunktet i Sundhedsloven er, at der kan ske videregivelse af hel bredsoplysninger, når: a) det sker i forbindelse med patientbehandling; b) andre formål og c) særlige formål (forskning, statistik m.v.) Hovedreglen i tilfældene a) og b) er, at videregivelse forudsætter patientens samtykke. I forhold til videregivelse til c) særlige formål så skal Sundhedssty relsen godkende, at der til brug for et konkret forskningsprojekt videregives oplysninger om enkeltpersoners hel bredsforhold, øvrige private forhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler. Sådanne godkendel ser kan gives, hvis der er tale om regi sterforskningsprojekter uden brug af menneskeligt biologisk materiale, det vil sige projekter, som ikke skal god kendes af Videnskabsetisk Komité. Videregivelsen af patientjournalop lysningerne til c) særlige formål kræver dog ikke Sundhedsstyrelsens godken delse i de situationer, hvor patienten giver skriftligt samtykke til videregi velsen af patientjournaloplysningerne; hvor der er tale om videregivelse af oplysninger fra godkendte databaser, eksempelvis en klinisk kvalitetsda tabase, eller hvor Videnskabsetisk Komite har givet tilladelse til et projekt, hvor det som led heri er nødvendigt at

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

få videregivet patientjournaler. Videregivelse af helbredsoplysnin ger, der er nødvendige af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb og i øvrigt i patientens interesse, kan ske uden patientens samtykke. Videregivelse kan derudover i både tilfælde a) og b) undtagelsesvist finde sted uden pa tientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagel se af en åbenbar almeninteresse eller af væsentlige hensyn til patienten eller sundhedspersonen selv. Ved videregivelse til andre formål, eksempelvis en kiropraktors videre givelse af helbredsoplysninger til et forsikringsselskab, kræves patien tens skriftlige samtykke. Samtykket skal være specificeret til at omfatte en tidsperiode eller et bestemt tema, eksempelvis en bestemt sygdom, og det skal være aktuelt, dvs. ikke over

Læs artikel om Heidi Haavik og neurofysiologisk forskning i næste nummer af Kiropraktoren

et år gammelt. Da det sædvanligvis ikke er kiropraktoren, der tager initia tiv til videregivelse af helbredsoplys ninger til andre formål end behand ling, skal kiropraktoren sikre sig, at patientens aktuelle og specificerede samtykke foreligger. Hvor kiropraktoren har samtykke til eller på anden måde ret til at vide regive helbredsoplysninger, gælder det altid, at det alene er relevante oplysninger, der må videregives. Der må således aldrig videregives oplys ninger, der intet har med det aktuelle formål at gøre. Samtykket kan være mundtligt, hvilket er det almindeligste, eller skriftligt. Uanset om der er tale om et mundtligt eller skriftligt samtykke til videregivelse af helbredsoplysnin ger skal disse journalføres på patien tens journal.

Heidi Haavik, der er kiropraktor og neurofysiolog, har forsket i human neurofysiologi; konkret effekten af cortikal somatosensorisk processering, sensorimotorisk integration og motorisk cortikal output ved manipulation på spinale segmentære dysfunktioner. I maj måned gav hun et lærerigt foredrag på SDU, hvor godt 100 kiropraktorer var tilhørere. Heidi er kiropraktor fra New Zealand College of Chiropractic (1999) og ph.d. fra University of Auckland (2008). Aktuelt er Heidi forskningsleder på New Zealand College of Chiropractic, hvor hun har opbygget to humane neurofysiologiske forskningslaboratorier. Heidi Haavik har modtaget talrige forskningspræmier og publiceret et stort antal af artikler i både kiropraktiske og neurofysiologiske tidsskrifter.

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

FRA

UNI

I samarbejde med Syddansk Universitet bringer KIROPRAKTOREN her kiropraktorrelevant viden fra Institut for Idræt og Biomekanik; herunder kiropraktorstudiet og de forskellige forskningsenheder. Denne gang skriver Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS) om sit arbejde.

FNKS anno 2014 Af Sune Hougaard Nielsen, Formand, FNKS

Foreningen af Nordiske Kiroprak store verden. Udvalget har ry for at repræ torerne. Man kan håbe, at de kommende tor Studerende – FNKS – har de seneste år sentere SDU’s biomek’ere godt på WCCS’ læger derved vil få en større indsigt i, hvad været inde i en rivende udvikling. Forenin internationale scene. Så godt, at SDU den vi kan, og hvad vi gør godt. gen er blevet mere strømlinet med faste første uge af september i år er værter for I forlængelse heraf har FNKS indgået et aktiviteter over hele studieåret og samar Regional Event – en sammenkomst for samarbejde med Foreningen af Danske Læ bejdspartnere, der ikke kun begrænser sig europæiske kiropraktorstuderende. gestuderende (Fadl) i Odense. Der er mange til studiemiljøet. Bestyrelsens rolle i FNKS er at sørge for, punkter, primært i forbindelse med studie Foreningen arbejder på tværs af år at de store linjer er på plads, så udvalgenes starten, hvor en samlet, koordineret indsats gangene for at forbedre det kiropraktiske arbejde er så let tilgængeligt som muligt. giver mening. Det har resulteret i, at Fadl studentermiljø og styrke de studerendes Vi er med, når de nye studerende starter og FNKS nu har udarbejdet en ”startpakke”, identitet som klinisk biomek’ere. Dette sker op, så de allerede fra start har mulighed for der skal supplere det, som studiestarten i især igennem de aktive udvalg, der hver at være en del af stud.manu.-miljøet. Det forvejen har at byde på. især dækker deres egen niche. er i år vigtigere end nogensinde før, ikke Derudover samarbejder vi med bl.a. Festudvalget sørger for fest og farver i mindst set i lyset af den nye studiefrem studieledelsen, NIKKB og DKF for at give en ellers propfyldt hverdag. Hands On sør driftsreform, men også med de mindre år de studerende en række spændende tilbud ger for at de studerende kommer i berøring gange og optag på vintersemesteret. – senest et seminar med Dr. Thomas Berg med andre sider af kiropraktikken, end det Med to studiestarter bliver alle fremtidige mann, der er medforfatter på teknikbogen, SDU har på pensum. Det Andet Udvalg medicinerårgange eksponeret for kiroprak der bruges i undervisningen. (DAU) er blevet genoplivet Vi er en Sune Hougaard og sørger nu for at orientere forening med Nielsen ny formand efter studentermassen om FNKS’ gode, aktive Andreas Tøllner Christensen aktiviteter via deres plakater. udvalg, der gør Samtidig afholder DAU også det sjovere at sociale arrangementer som være stud.manu., og det ser jeg ”Palpation og Pandekager”, ingen grund til skulle ændre sig der ved juletid erstattes af i nærmeste fremtid – tværti ”Palpation og Pebernødder”, mod. og det står for kiropraktorenes fredagsbar – BarBinski – hvor studerende og ansatte kan mødes uformelt på IOB-torvet. Se mere om FNKS, FNKS’ største udvalg, Inter dets udvalg og arbejde på www.fnks.org nationalt udvalg, er de nordiske (fra venstre): Anne Sofie Fleng, Dan Andersen, Anders Holm Beck, Formand Sune Kontakt: fnks@fnks.org Hougaard Nielsen, Linne Steinar Haarup, Lars Ipsen, Næstformand Kristine Fink, studerendes stemme ude i den Sebastian Rasmussen. (Amanda Lücking mangler).

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

AktuelT Update fra WHO-WFC Collaborative Fellowship candidate Anni Preisler i Genève

Brugen af klassifikationssystemer og diagnosekoder i kiropraktorpraksis Af Anni Preisler Kiropraktor

Klassifikationssystemer og her under diagnosekodning har været mit fuld tidsarbejde de sidste 8 måneder, så det er ikke den store overraskelse, at jeg nørder en del på området. Det er dog med et skævt smil, at jeg tager mig selv i at blive helt entusiastisk på vores professions vegne over, at vi skal til at implementere diagnosekodning. Politisk er projektet med implementering af ICPC-2-DK-diag nosekodning i kiropraktorpraksis allerede søsat. Dette er også beskrevet i NIKKB’s STATUS 2014, såvel som i overenskomsten med regionerne (OK14). Med andre ord er den overordnede plan og tidshorisont allerede fastlagt. Målet er klart: vi skal dokumentere hvilke behandlingsområder, der varetages i kiropraktorpraksis. Min umiddelbare tanke er dog, hvordan vi sikrer, at denne proces også bliver en succes. Et fælles mål er en begyndelse. Både fra en klinikers, en forskers og en politikers synsvinkel er det nemt at se fordelen i at kunne do kumentere, hvad vi laver. Derimod kan man ikke argumentere imod, at diagnosekodning for den enkelte kliniker er endnu en opgave i en i forvejen travl hverdag. Hvad er så fordelene ved denne manøvre? Ja, på et overordnet plan kan vi via datafangst producere forskning på et område, som vi før kun kunne gisne om. Fordelene stopper dog ikke her. Jeg vil som individuel behandler nu kunne sætte tal på min patientsammensætning. Jeg vil kunne sammenligne mine pa tienter med mine kollegers patienter. Vi vil i den enkelte klinik kun ne følge, om en specifik patientgruppe ændrer størrelse. Dette kan fx være ønskeligt efter en øget kommunikationsindsats i forhold til andre faggrupper, fx foredrag for læger, jordemødre, sportsklubber. Ja, mulighederne er mange. Brugerfladen i de enkelte journalsystemer skal være intuitive, så der ikke bruges unødvendig lang tid på at finde en passende

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

Anni Preisler på hjemmebane hos WHO – sammen med DKF’s formand Lone Kous gaard Jørgensen, direktør Jakob Bjerre (DKF) og H enrik Wulff Christensen (NIKKB), som besøgte hende og WHO under en studietur i februar. Foto: TSC

diagnosekode. Succes kommer til at kræve en kombination af gen nemtænkt og gennemtestet systemudvikling, efteruddannelse og nye rutiner i vores journaloptagelser. Derudover er det essentielt med en bred opbakning fra alle instanser i vores profession, samt medinddragelse af de enkelte klinikker, så der bliver mulighed for en naturlig feedback i udviklingsprocessen. Som med alle andre klassifikationssystemer har ICPC-2-DK både sine fordele og ulemper, men det er det system, der bedst matcher vores behov på nuværende tidspunkt. Når det så er sagt, har man jo altid lov til at drømme, og drømme det gør jeg. Det langsigtede mål er at komme til det punkt, hvor vi ikke kun koder patienternes diag noser, men også deres funktionsniveau og hvilke interventioner, vi bruger som behandlere. Så vil vi for alvor kunne beskrive et helt pa tientforløb – og i forlængelse heraf kunne dokumentere effekten af vores behandling og vores valg af behandlingsmetoder på nationalt niveau. Det er mindst lige så vigtigt, som blot at dokumentere hvilke patientgrupper og lidelser, vi kiropraktorer ser. Ting tager tid, og det er vigtigt, at vi lærer at kravle, før vi begyn der at gå, men jeg vil nu stadigvæk tillade mig at være super entu siastisk på vores professions vegne.

Vandmassage og varmeterapi på samme tid: Med en Wellsystem Medical vandmassagebriks får I et helt unikt behandlingskoncept. Kombinationen af varme og blide tryk fra dyserne i vandmassagebriksen får hele kroppen til at slappe af, løsner op for spændte muskler, lindrer og forebygger smerter og fremmer blodcirkulationen. Kan med fordel anvendes før eller efter en manuel behandling. TERAPI OG FOREBYGGELSE

VANDMASSAGE MED WELLSYSTEM

NDM

G ASSA

Tlf. 70 204 234 // info@fitpartner.dk // www.fitpartner.dk

[ S T U D ENTER K ON G RE S ]

23 uddannelser til World Congress of Chiropractic i Malaga Af Mia Månsson og Elisabeth Fugl

I slutningen af marts blev dette års World Congress of Chiropractic Students afholdt. En vellykket kongres, som var gennemtænkt og velplanlagt af værtskolerne Madrid College of Chiropractic og Barcelona College of Chiropractic. 129 delegerede fra hele verden var med.

nale FNKS’ Internatio ste lde næ Udvalg skal ho l Event. na European Regio ember. sept Det sker 5.-7. ke 100 udenlands erende kiropraktorstud forventes.

Den danske delegation bestod af hele 9 studerende fra FNKS’s internationale udvalg. Det var en udfordring med så stor en delega tion, bl.a. fordi de fleste ikke havde deltaget før. Men alt gik fint, og alle havde en uforglemmelig tur med mange spændende foredrag, diskus sioner, forslagsbehandlinger, og ikke mindst en masse nye venskaber fra hele verden.

Fakta WCCS er en international studenterpolitisk organisation med over 30 uddannelser, som repræsenterer over 22.000 kiropraktorstuderende fordelt på fem kontinenter. WCCS blev stiftet i 1979 og holdes hvert år. Kongresserne fungerer som et internationalt forum, hvor emner som kiropraktik, de forskellige uddannelser og den politiske situation i de forskellige lande bliver diskuteret.

K i r o p r a k t o r e n

Valgt som vært I år blev vi udvalgt til at holde European Re gional Event 2014, hvilket vi takkede ja til. Præsentation af programmet samt omkost ninger for deltagelse, som det ser ud nu, blev præsenteret, og alle virkede meget interes serede. De europæiske studerende glæder sig

j u n i

2 0 14

til at besøge Syddansk Universitet den 5.-7. september 2014. De ser frem til at blive klogere på den dan ske kiropraktormodel, vores uddannelse, og hvordan vi i Danmark er kommet så langt med at få integreret kiropraktik i sundhedsvæsenet. Vi i udvalget glæder os utrolig meget til at afholde eventet og ønsker at modtage så meget økonomisk støtte som muligt, hvorved så mange studerende som muligt vil kunne deltage. Derudover ønsker vi opbakning fra stu derende, der har lyst til at have en eller flere udenlandske kiropraktorstuderende boende hos sig, mens eventet afholdes. Dette vil være en unik mulighed for at skabe kontakter.

Internationalt Udvalg Internationalt Udvalg er et frivilligt udvalg under studenterorganisationen Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende (FNKS). Vi holder os opdateret om kiropraktik i Skandi navien og omverden og har god kontakt med forskellige kiropraktororganisationer i Nor den og Europa. På nuværende tidspunkt er vi 14 studerende fra flere årgange i udvalget, og vi har repræsentanter fra Danmark, Sve rige og Norge. Vi er et stærkt team, der både har det godt sammen og kan udrette, hvad vi sætter os for.

Udvalgets arbejde fremover Efter en veloverstået kongres ser udvalget nu frem til at arbejde hårdt for det kom mende værtskab. Når dette forhåbentlig lyk

kes til UG, vil vi bruge tiden på filosofiaften, debataften og mange andre spændende arrangementer. Fremover vil vi fortsat øge samarbejdet med kiropraktororganisationer ne, rekruttere nye medlemmer og forsætte vores givende frivillige arbejde.

Tak til Internationalt Udvalg vil gerne takke for den uvurderlige støtte, vi har fået fra Sund hedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet, Dansk Kiropraktor Forening, Foreningen af Nordiske Kiropraktor Stude rende, Legitimerade Kiropraktorers Riksor ganisation, Norsk Kiropraktorforening samt alle sponsorer, studerende og kiropraktorer, der har støttet op om vores arrangementer i løbet af året.

Af Mia Månsson

På sådan en tur får man sine egne dyrebare, uforglemmelige erfaringer. Man kan nok så mange gange høre fra andre om deres egne oplevelser af, hvad de forskellige lan de lægger vægt på inden for kiro praktikken, men man kan alligevel ikke helt forestille sig, hvori forskel len ligger, når man fx vil sammen ligne sig selv med én fra New Zea land. Lige netop New Zealand er værd at sammenligne sig med, da de lægger meget mere vægt på filoso fien, end vi gør. Fx havde vi en filoso fi-aften, og der vil jeg mene, at de var lidt mere oppe på dupperne end os danskere – ja, faktisk var de fleste nok både mere informerede og inte resserede i kiropraktikkens filosofi end os! Der var snak om kiropraktik kens 33 principper, som blev dannet for over 100 år siden, og med en meget videnskabelig tilgang til pro fessionen sad os fra SDU og lignede spørgsmålstegn, mens andre stude rende endda kunne samtlige princip per udenad! Sikke en forskel siger jeg bare.

Personlig udvikling

Den danske delegation: Elisabeth Fugl, Amalie Frost, Sara Nodin, Morten Bækgaard, Thomas Christiansen, Jonas Jun gersen, Lasse Rasmussen, Sandra Furnes, Mia Månsson.

Ja, man får faktisk set kiropraktikken fra helt nye skæve kanter og vinkler på det årlige WCCS-møde, hvor man bruger tid sammen med over 100 andre kiropraktorstuderende fra hele verden. Bare på én uge skabes et enestående sammenhold og fælles skab mellem mennesker, som ikke har mødt hinanden før. Man mærker kiropraktikken som fællespunkt, og alligevel synes vi at være noget så forskellige.

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

[ U D D E L IN G ER

F RA F ON D EN

]

Fonden uddeler 3,5 millioner til forskning Kiropraktorfonden har tildelt 3,5 mio. kroner til forskning i muskler og led. Læs her om nogle af projekterne.

Midler til forskning 1

Klaus Doktor, kiropraktor og røntgenkonsulent på NIKKB, modtager 781.840 kr. til ph.d.-projektet ’Røntgenfund og lændesmerter i kiropraktorpraksis – Prævalens, klinisk og prædiktiv værdi’. Projektet skal afdække den kliniske værdi af røntgen undersøgelser af lænde ryggen udført i kiroprak torpraksis. 1200 patienter fra 50 kiropraktorklinikker følges gennem 1 år for at undersøge hyppigheden af forskellige typer af rønt genfund og disses betyd ning for patienterne. Pro jektet skal også undersøge om, der er sammenhænge mellem røntgenfund og kiropraktorens kliniske ob servationer. Endeligt skal det afdække, om røntgen undersøgelsen kan forud sige lænderygpatienters prognose. Der anvendes en standardiseret rønt genbeskrivelse. Projektet forventes at være afsluttet september 2017.

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

Bodil Arnbak, kiropraktor, ph.d.,Rygcenter Syddanmark, modtager 615.244 kr. til projektet ’Betydningen af fund i sacroiliacaleddene hos lændepatienter’. Der er stadigt meget, man ikke ved, om de forandringer man fin der på MR. Fx ved man kun lidt om MR-fundenes sammenhæng med præsentationen af rygsmerter og relevansen for udvikling af kroniske rygsmerter. Dette projekt forsøger at få mere viden om dette ved at tage udgangspunkt i Region Syddanmarks Rygsmertekohorte, der inkluderer MR-skanninger af over 1000 pa tienter med vedvarende rygsmerter. Data derfra analyseres til artikler, der fokuserer på den kliniske betydning af MR-fund i sacroiliacaleddene. En anden del af projektet skal for berede en 3-års opfølgning på de inkluderede patienter med henblik på at undersøge den prognostiske betydning af vedblivende MR-fund for udviklingen af kroniske lændes merter. Projektet forventes afsluttet til april 2015.

Cornelius Myburgh, kiropraktor, Syddansk Universitet Odense, modtager 392.500 kr. til projektet: ’”I am getting over it, but…” Does the meaning of recovery remain constant for patients suffering from non-specific regional musculoskeletal problems?’ Eksisterende måleværk tøjer matcher ofte ikke patientens egenbeskri velse af helbredelse. Det indebærer en risiko for at håndteringen og klas sificeringen af patienten er upræcis. Projektets formål er at udforske, operationalisere og forstå begrebet helbredelse hos patienter med muskelog skeletbesvær, der kon sulterer kiropraktor og samtidig anvende en ny forklarende ramme i kiro praktorpraksis i Danmark. Der anvendes relevante kvalitative analyse meto der. Projektet forventes afsluttet til august 2017.

Lise Vilstrup Holm, Syddansk Universitet Odense, modtager 375.458 kr. til projektet ’Undersøgelse af effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik’ Projektet skal dels un dersøge effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik, dels om børn med formodede bevægeapparatsproble mer har større udbytte af kiropraktisk behandling end dem uden. Børnene rekrut teres via selvhenvendelse fra forældrene. Oplysning om projektet planlægges at ske via forskellige kanaler. Der rekrutteres 200 børn mellem 2-10 uger, som skal opfylde kriterierne for kolik. Den ene halvdel af børnene behandles, den anden ikke, men uden forældrenes vidende. Forældrene regi strerer ændringer i antal timers gråd, men der måles også på søvn, fødeindta gelse og afføringsmønster og analyseres på data om fødselsforløbet.

Nyt fra

Kiropraktorguide bliver ved med at overgå sig selv 1

andre bevillinger

Kiropraktorfondens inter nationale stipendium blev uddelt til Michael Azari fra Melbourne, der fik 897.023 kr. til projektet ’Balance, dizziness and neck pain in young adults and the elderly: Associations and feasibility og neck manipu lation as a treatment’. Projektet omtales i næste nummer.

Fra den spæde start i december 2012 til udgangen af maj 2014 er besøgstallet blevet ved med at stige og stige. Ca. 1/3 af besøgene kommer via de nyhedsbreve, vi udsender ca. 8 gange om året. Resten af de besøgende kommer ind på siden via søgninger, fx på google, på termer som iskias, ondt i ryggen osv. Det betyder, at Kiropraktorguide gør det, den skal, nemlig at gøre det nemt for den almindelige borger at få information om smerter i bevægeapparatet – og ikke mindst alt det, kiropraktorerne kan hjælpe med.

Glem ikke dit microsite

Mange besøgende på Kiropraktorguide ender med at gå ind på et af de microsites, I har oprettet. Husk, at I selv kan gøre det endnu mere attraktivt at besøge siderne ved at opdatere indholdet og ikke mindst sørge for at sende nyhedsbreve til alle jeres patienter. I dag sender vi 8 nyhedsbreve om året til ca. 22.000 modtagere. Men efter sommerferien hæver vi det til 12 om året – og håber at få 25.000 abonnenter i løbet af 2014.

Reklamekampagne

3 Kiropraktorfonden Fonden til Fremme af Kiroprak tisk Forskning og Postgraduat Uddannelse uddeler midler til projekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt midler til efteruddannelse og kvalitetsud vikling i kiropraktorpraksis. Mid lerne kan søges af kiropraktorer og andre. Ansøgningsskema: www.danskkiropraktorforening. dk/kiropraktorfonden. Frist hvert år 1. marts og 1. september.

Se godt efter i sportstillægget i BT i disse uger. Kiroinfo har indrykket en mindre annoncekampagne i forbindelse med sommerens VM i fodbold og Tour de France. Vi indrykker 3 ¼-sides annoncer hhv. søndag den 29. juni (1/8-finaler), lørdag den 5. juli (1/4-finaler OG starten på Tour de France) og søndag den 13. juli (finale og Tour de France-etape). Vi glæder os til at se, om de får den ønskede effekt.

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

forskning kommenteret

Kan behandling udskyde tidspunktet for en ny hofte, hvis man har hofteartrose? Indtil for nyligt har besvarelsen på dette spørgs mål været rent hypotetisk. Videnskabeligt kræver det undersøgelser med langtidsopfølgning, som strækker sig over mere end 5 år med risiko for, at et stort antal pa tienter falder fra enten pga. flytning, svigtende interesse Af Erik Poulsen for at deltage eller dødsfald. Derudover er det først inden Kiropraktor, Senior forsker på NIKKB, for de sidste 3-5 år, at der er påbegyndt højkvalitets MSc, ph.d. studier, som kigger på den umiddelbare effekt og kort tidseffekten af træning, patientuddannelse, manuel behandling osv. for patienter med hofteartrose og som har planlagt at undersøge langtidseffekten. En undersøgelse fra Norge, hvor hovedresultaterne blev publiceret i 2010, har for nyligt kigget på antallet af patienter, som havde fået en ny hofte, 6 år efter de henholdsvis havde gennemgået et kombineret behand lingsprogram med træning og patientuddannelse eller kun patientuddannelse. Patientuddannelsen (hofteskole) blev undervist over 3 gruppesessioner og en enkelt opfølgning. Træningspro grammet bestod af specifik styrke- og stabilitetstræning, funktionel træning og udspænding udført 2-3 gange om ugen i 3 måneder med Konklusion og klinisk indfaldsvinkel minimum en gang Har man patienter i praksis med hofteartrose, giver det rigtig superviseret af fysio god mening at tilbyde et struktureret træningsprogram sam terapeut. men med et undervisningsforløb om hofteartrose, hvor patien terne træner målrettet 2-3 gange om ugen i minimum 3 måne I alt blev 109 pa der og med minimum 1 superviseret træningssession pr. uge. tienter randomiseret i

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

de 2 grupper, da den oprindelige undersøgelse sluttede i 2007, og ved 6 års opfølgning var der oplysninger på 102 patienter. I gruppen, som kun fik programmet med patientuddannelse, havde 31 patienter fået en ny hofte i modsætning til 22 patienter i gruppen, som også fik funktionel og styrketræning. Køres tallene i gennem en computer med et statistikprogram, regner den sig frem til, at hvis patienter med hofteartrose gennemgår den kombinerede behandling, så reduceres behovet for en ny hofte med 44% i sammenligning med gruppen, som kun får undervisningsforløbet om artrose. En af medforfatterne på artiklen er fysio terapeut, ph.d. Linda Fernandes, som kiropraktorerne kender fra Faglig Kongres 2012, hvor hun var medunderviser på kurset om hofteartrose. Reference: I Svege, L Nordsletten, L Fernandes og MA Risberg. Exercise therapy may postpone total hip replacement surgery in patients with hip osteo arthritis: a long term follow-up of a randomised trial. Ann Rheum Dis 2013 Nov 20. doi: 10.1136/ annrheumdis-2013-203628 [Epub ahead of print]

Health & Rehab Scandinavia 9. - 11. september 2014 · Bella Center · København Besøg messen og oplev en verden af muligheder Lev livet hele livet og lad ikke din livsudfoldelse begrænse. Du er ikke alene – knap hver tredje dansker har en funktionsnedsættelse. Gå ikke glip af Nordeuropas vigtigste mødested, når social- og sundhedssektoren sammen med borgere, kronikere, patienter og pårørende sætter fokus på: Rehabilitering Indsats og de hjælpemidler som bruges til at støtte borgere og patienter i deres recovery-proces i forbindelse med fysiologisk rehabilitering, psykosocial rehabilitering og neurologisk rehabilitering samt hverdagsrehabilitering, vedligeholdelsestræning mv. Teknologi Sundhedsteknologier og velfærdsteknologier som øger kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, øger effektiviteten, letter arbejdsbyrden for personalet samt forbedrer arbejdsmiljøet. Herunder også HIT-zonen – den tidligere HIT-messe – med IKT-hjælpemidler til brug i skolen, på jobbet og i dagligdagen.

Slip for at stå i kø Vil du besøge messen, kan du i ro og mag registrere dig hjemmefra på www.health-rehab.com. Tilmed dig også vores nyhedsbreve, så du kan følge med i events mv. Vil du være udstiller? Besøg hjemmesiden eller ring og hør om muligheder på: 6122 5756 · 4015 9151 Arrangør:

Aktivt Liv Et aktivt liv i alle livets facetter: arbejdsliv, socialt liv og fællesskab, foreningsaktiviteter, bredde- og konkurrencesport, ferie og rejser, hobby og fritidsaktiviteter, frilufts- og udeliv, dating, kærlighedsliv og sexliv. Kost & Trivsel Ernæringens vigtige rolle i forhold til rehabilitering, restituering og sundhedsfremme, herunder også måltidets betydningsfulde sociale og kulturelle betydning. Fremtidens Byggeri Arkitektur, tilgængelighed, indretning, installationer, inventar, trivsel, bæredygtighed, arbejdsmiljø og meget mere til sygehusbyggeri, plejehjemsbyggeri, ældreboliger, socialpædagogiske bomiljøer og sundhedshuse.

Læs mere på:

www.health-rehab.com

Kiropraktorernes videnscenter Med NIKKB på Roadshow:

De billeddiagnostiske retningslinjer på Danmarksturné Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB

OPDATEREDE De billeddiagnostiske retningslinjer er netop blevet justeret få steder på www.bdretningslinjer.dk. Der fremgår nu endnu tydeligere, at patienten skal henvises til læge ved maligne tilstande. Desuden er der indført henvisninger til nye nationale retningslinjer. Opdateringerne nødvenddigør ikke nye trykte udgaver.

NIKKB’s efteruddannelsesenhed afholder hvert år en række roadshows i de fem regionale kredsforenin ger. I foråret 2014 har det blandt andet været de nye bil leddiagnostiske retningslinjer, som har været på pro grammet. Oplægsholderne var seniorforsker på NIKKB Tue Secher Jensen samt vores røntgenkonsulent Klaus Doktor. Jeg tog en snak med de to herrer om, hvordan arrangementerne gik samt om dialogen mellem forsk ning og praksis i relation til den store udvikling inden for billediagnostik, der foregår i disse år. Tue Secher Jensen, der oprindeligt ledede den arbejds gruppe, som udarbejdede retningslinjerne, lægger ud: ”Formålet med Roadshowet var at informere om de bil leddiagnostiske retningslinjer for bevægeapparatet og de nye elementer med henvisningsret til MR- og CT-skan ning, som den nye overenskomst (OK14) har bragt med

Fakta • Retningslinjerne om billeddiagnostik er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af kiropraktorer og radiologer på initiativ af Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening på baggrund af overenskomsten fra 2010 mellem de to parter. • Retningslinjerne er primært målrettet kiropraktorer, men de kan også være til gavn for andre behandlere, som henviser til eller anvender billeddiagnostik ved udredning af patienter med lidelser i bevægeapparatet. Især fordi der på nuværende tidspunkt ikke findes opdaterede nationale retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet på dansk. • Der er udviklet en hjemmeside til retningslinjerne: www.bdretningslinjer.dk

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

sig. Samtidig var det vores ønske at diskutere på møderne, hvor stor betydning røntgenundersøgelsen har i kiroprak torpraksis. På denne Danmarkstur besøgte vi alle fem re gioner og samlet set var der over 200 tilmeldte kiroprak torer. I Region Nord, hvor kiropraktor Carsten Hviid også var med som oplægsholder, lykkedes det os at trække samtlige medlemmer til huse. Både Klaus, Carsten og jeg selv havde set frem til at møde vores kollegaer rundt om i landet, og vi er enige om, at responsen var rigtig god. Billeddiagnostik er noget, som har mange kollegers interesse, og som mange har en stærk mening om. Kliniske retningslinjer er der, hvor den nuværende evidens/forskning kommer til praktisk anvendelse. Den feedback vi som både forskere og vidensformidlere får vedrørende muligheder og begrænsninger i retningslinjerne, er uvurderlige for det videre arbejde med at kunne give den bedste udredning og behandling rettidigt til de patienter, som henvender sig til en kiropraktor.” Og hvordan gik arrangementerne så? Var de en succes, og blev I som forskere klogere af dialogen med klinikerne? Klaus Doktor fortæller: ”Der var mange gode spørgsmål og gode, fordomsfrie diskussioner om billeddiagnostikkens – og især røntgenundersøgelsens - rolle for kiropraktorerne og deres patienter. Det er tydeligt, at kiropraktorerne gerne, ud over det rent billeddiagnostiske fokus, vil disku tere den side af røntgenundersøgelsen, som har værdi i forhold til den manuelle behandling og hele håndteringen af patienten. Ud fra de diskussioner, der var på møderne, blev det klart, at der stadig er stor variation i forhold til, hvordan røntgenundersøgelsen anvendes i praksis, og hvilken værdi undersøgelsen tillægges – selv inden for de samme indikationer, som er nævnt i retningslinjerne. I forhold til at planlægge nye projekter om den kliniske værdi af røntgenundersøgelsen i kiropraktorpraksis, så er dette en meget vigtig viden. Vi vil gerne på NIKKB yderli gere undersøge de røntgenmæssige forhold, som mange kiropraktorer fremhæver som særegne for faget.” Tue Secher Jensen uddyber: ”Præcis. Det er jo meget vigtigt, at forskningen bliver anvendt og implementeret. Forskning har ingen berettigelse, hvis den ikke – på kort eller lang sigt – kommer patienten eller samfundet til gode. Vores tur rundt i Danmark har derfor været en succes. Vi har fået rigtigt meget viden med os hjem, og vi skal på NIKKB nu i gang med at undersøge, om retningslinjerne har ændret kiropraktorernes brug af selve røntgenundersøgelsen. Så der er nok at tage fat på. Og vi glæder os til det fortsatte arbejde”.

Analogic Ultrasound

Fleksible Ultralydsskannere til Musculoskeletal Billeddiagnostik

¾ SonixOne

BK Medical: Mileparken 34 • 2730 • Herlev • Denmark • T +45 4452 8100 • F +45 4452 8199 salgdk@bkmed.dk www.analogicultrasound.com

AD0159-B

¾ flex Focus 400 exp

er i klummen ytrer forskellige specialister H sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

perspektivet

Retningslinjer viser vejen Af Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter

Kliniske retningslinjer er blevet et centralt omdrejningspunkt i sundhedsvæsenets arbejde. De er retningsgivende i forhold til den kon krete patientbehandling, bidrager til at øge gennemsigtigheden og med til at synliggøre, hvad forskellige fag grupper kan. Kiropraktorer og fysioterapeuter har på det seneste samarbejdet om at give input til Sundhedsstyrelsen i forhold til smerter i nakken og smer ter i lænden. Det giver indflydelse. Begge områder er nu udpeget, og arbejdet med nye retningslinjer er i gang. Vi har en klar fælles interesse i at synliggøre over for politikere og andre interessenter, hvordan vi bidrager til at sikre behandling af høj faglig kvalitet, og hvad de – populært sagt – ”får for pengene” med kiro praktik og fysioterapi.

Unge fag Kliniske retningslinjer er en klar gevinst for vores fag. Men de giver

også udfordringer. Kiropraktik og fysioterapi er unge fag, når det kom mer til forskning og evidensbasering. Vi er bevidste om udfordringen og arbejder ihærdigt med at sikre forsk ning og kompetencer, som kan sikre fagene den videnskabelige forank ring, som et moderne sundhedsvæ sen har krav på. Der er etableret stærke forsk ningsmiljøer på Syddansk Universitet og nye miljøer opstår i øjeblikket rundt omkring på landets universi teter og sygehuse. Det går stærkt og vidner om, at både kiropraktorerne og fysioterapeuterne er parat til at bruge både kræfter og penge på at understøtte udviklingen.

Tættere samarbejde Danske Fysioterapeuter har i forhold til det muskuloskeletale område et særligt fokus på de muligheder, som fokuseret træning giver i forhold til forebyggelse og som det nye også behandling af for eksempel artrose.

Kliniske retningslinjer er en klar gevinst for vores fag. Men de giver også udfordringer. Kiropraktik og fysioterapi er unge fag, når det kommer til forskning og evidens basering. Vi er bevidste om udfordringen og arbejder ihærdigt med at sikre forskning og kompetencer, som kan sikre fagene den videnskabelige forankring, som et moderne sundhedsvæsen har krav på. 30

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

Formand for Danske Fysioterapeuter Tina Lam brecht deltog i DKF's debat på Folkemødet.

Jeg er overbevist om, at vi i de kom mende år vil se, at rigtig mange af de sygdomme, som vi tidligere be handlede med medicin og kirurgi kan behandles effektiv med andre langt mindre indgribende og langt billigere metoder. Lad os stå sammen om den dagsorden. Det vil være til gavn for vores fag. Det vil være til gavn for patienterne. Og det vil være til gavn for samfundsøkonomien. Jeg vil derfor gerne med dette lille bidrag invitere til mere samarbejde. På foreningsniveau, forskningsom rådet, når vi mødes i Sundhedssty relsen og ikke mindst i det daglige kliniske arbejde, hvor det er min klare opfattelse, at patienterne nyder gavn af, at vi kender hinanden og byder hinanden ind, når det er relevant. Jeg ser frem til fortsat godt sam arbejde.

den selskabelige side

Et år med eftertanke, nye opgaver og stor aktivitet I Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har året 2013/2014 været et år med tid til eftertanke og planlægning af nye opgaver. Læs om dem og de aktive fokusgrupper her i et uddrag af formandens beretning fra selskabets netop afholdte generalforsamling.

Af kiropraktor Lars Rud Rasmussen, formand for Dansk Selskab for Kiro praktik og Klinisk Biomekanik.

Der var indbudt til en ”selskabelig” house warming, da DKF, Kiropraktik & Sund hed og DSKKB fredag d. 2. maj inviterede til indvielse af de nye lokaler og DSKKB’s generalforsamling. Det var en stor for nøjelse at afvikle generalforsamlingen sammen med DKF.

Det har været dejligt at konstatere, at det har givet konkrete resultater at lave kliniske retningslinjer. Perioden efter retningslinjerne for lumbal prolaps var ud kommet, var præget af en afventende stilhed og for vo res vedkommende usikkerhed om betydningen/værdien af at have lavet disse. Al usikkerhed forsvandt dog med den nye OK 2014, hvor vi kan se resultaterne fra to retningslinjer indarbej det i overenskomsten. Vi har til fulde fået bekræftet, at det fortsat er en hovedopgave at udarbejde retningslinjer. Retningslinjer og kvalitetssikring er fortsat det faglige selskabs hovedindsatsområde. Konkret har selskabet i det forgangne år sammen med DKF og NIKKB været repræsenteret i en lille taskforce, der har lagt en strategi for at sætte vores fag område på landkortet hos Sundhedsstyrelsen. Det er lykkedes at komme igennem med et forslag om cervikobrachialgi som emne i en af de næste store retningslinjer, som bliver igangsat af styrelsen, og vi afventer spændt deres yderligere udspil.

Tættere samarbejde med DKF For at kunne løfte opgaverne med at afgive høringssvar på rapporter osv., har vi indgået en tættere tilknytning til DKF italesat som ”et forpligtende samarbejde”. Det indebærer en integration med DKF’s hjemmeside og sekretariatsmæssig support af flere administrative og

driftsmæssige opgaver end dem DKF allerede bistår os med i dag, hvor de håndterer kontingent og regnskab.

Idrætsefteruddannelse og standarder for små børnsundersøgelse Vi har to aktive fokusgrupper med direkte klinisk relevans for kiropraktorerne, nemlig idrætskiropraktik og pædia trigruppen. Idrætskiropraktikgruppen er en fast arbejdsgruppe med 8 personer. De arbejder målrettet for at få opret tet et kompetencegivende efteruddannelsesforløb for kiropraktorer inden for idrætsskadeområdet. Gruppen har til det formål god kommunikation med Dansk Idræts Medicinsk Selskab, Fysioterapeutisk Fagfora for Idræt og Fédération Internationale de Chiropratique du Sport. Pædiatrigruppen har ligeledes en fast styregruppe på 8 medlemmer. Årets største projekt har været afholdelse af en vidensdelingsdag i Odense i januar, hvor mere end 80 børneinteresserede kiropraktorer deltog. Der blev brain-stormet og diskuteret indhold i en standardiseret anamnese og undersøgelsesprotokol til de mindste børn (0-6 år).

www.dskkb.dk Hele referatet samt regnskab og budget: www.DSKKB.dk

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails fra DKF? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Læs dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Kirodebat på Folkemødet

12. juni 2014 Nu er der gang i DKF's debat om ondt i ryggen på Folke mødet på Bornholm. DKF-formand Lone Kousgaard Jørgensen dis kuterer, hvad der kan gøres for de 800.000 rygsyge sammen med ledende politikere fra Danske Fy sioterapeuter og Praktiserende Lægers Organisation – i infight med sundhedsordfører som Karen Klint (S), Liselott Blixt (DF) og Charlotte Hersom (R). Følg med på Twitter via #kiropol

Ny overenskomst for kliniksekretærer godkendt

DKF i Gigtforeningens top

22. maj 2014 I går besluttede Gigt foreningen at tildele DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen en plads i foreningens repræsentantskab, som er foreningens højeste myn dighed.

Medlemmer blev klogere på prolapsforløbet 1. maj 2014 Over

Sune Hougaard Nielsen ny formand for de studerende 13. maj 2014 Sune

Hougaard Nielsen afløste Andreas Tøllner Christensen, som trådte tilbage på FNKS’ gene ralforsamling.

Flere utilfredsstillende tiltag i forsikrings ordninger ændret 13. maj 2014 FHC

skal ikke længere kontaktes efter 3 behandlinger i PFA-ordninger, Codan Care kræver ikke længere kontakt til egen læge før behandling, og uenighed er ble vet meddelt SOS International.

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

2 0 14

100 medlemmer deltog i sidste weekends kurser om prolapsforløbet afholdt i Jylland. Næste kursus er 24. maj i Sorø.

Oplæg om neuro fysiologi på SDU 2. maj 2014 Kiropraktor

og forsker Heidi Haavik fra New Zealand hol der oplæg under overskriften ”What are the neurophysiological effects of adjusting the spine?” på SDU.

Rie afløser Claus 1. juni

16. april 2014 1. juni 2014 starter kiro praktor Rie Castella Toftgaard som NIKKB’s nye efteruddannelses ansvarlige. Hun erstatter NIKKB’s nuværende efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen, der efter seks år i stillingen har valgt at fokusere på fuldtidsarbejde i klinikken i Roskilde.

16. april 2014 Minimallønnen stiger med 378 kr. om måneden, og det fremgår tydeligere, at klinikker automatisk omfattes af overens komsten, hvis de ikke reagerer på en anmodning fra HK om at tiltræde den. Det er nogle af elementerne i den nye overenskomst for klinik sekretærer, som nu er godkendt af parterne DKF og HK/Privat.

KiroFakta 2014 i gang

10. april 2014 NIKKB gennemfører nu den tredje faktaundersøgelse af professionen. Der er to dele – en til hver kiropraktor og en til hver klinik. Der sendes mails med link til undersøgelserne. Tilsammen er de tilbagevendende KiroFAKTA-under søgelser en tælling og beskrivelse af hele kiropraktorprofessionen, og ved at besvare årets undersøgelse bidrager kiropraktorerne til opbyg ningen af en dokumentationsda tabase.

Knogledensitetsmåling – med autorapportertering

image courtesy of GE

Optioner: ▪ AP Spine ▪ Lateral og AP ▪ Femur ▪ DualFemur ▪ Komplet kropsscanning ▪ Advanceret hofte vurdering (AHA) med hofte styrke analyse ▪ Optager et minimum areal af kun 2,4 x 2,4m

OEMedical Vision in focus

OEMedical ٠ Hadsundvej 65 ٠ 9000 Aalborg ٠ Tlf. 2530 0157 www.oemedical.dk ٠ info@oemedical.dk

Foretag undersøgelser for knogledensitet med ekstrem lav ioniseret stråling og uden brug af bly-forede undersøgelsesrum – og systemet udarbejder selv en rapport af undersøgelsen. Den gunstige prisudvikling har nu gjort Bone D systemer attraktive for kiroprator-klinikker i Danmark. Skriv eller ring til os for et uforpligtende tilbud. Vi ser frem til at høre fra dig.

Se retningslinjer for betjening af knogleskannere i § 13 bekendtgørelse 975/19981. Sagsnummer. 1-5110-44/1/ Reference Sundhedsstyrelsen.

markedspladsen

Klinik til salg

MEDLEMSFEST I AKADEMIKERHUSET

Vores gode og stabile klinik i Haslev er til salg til en meget favorabel pris. Klinikken er den eneste i Haslev og der er en stigende tilgang af patienter. Haslev ligger centralt og naturskønt på Sjælland. Byen har et godt handels- og foreningsliv og eget gymnasium.

4. september 2014 holder organisationerne i kontorfællesskabet, hvor DKF og Kiropraktik & Sundhed bor, fest. Den er åben for alle medlemmer og finder sted fra kl. 17-21. Man vil kunne besøge workshops af forskellig art og også opleve et stort navn underholde. Mere info følger.

Kontakt os på mail : kirokling@mail.dk, Helle og Ole Klingaa

Opslag på Markedspladsen: Medlemmer kan gratis indrykke opslag på mar kedspladsen. Tekst på max. 80 ord mailes til: dkf@ danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er: 28. juli 2014. Opslag kan medlemmer selv lægge på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

Vi fortsætter vores

RYG STØTTEN

40% forhandlerrabat ... på alle vores lændestøtter og nakkekraver hele sommeren. Få en rabat-kode til vores webshop. Scan QR-koden eller send en mail til info@rygstoetten.dk med emnefeltet “Sommerkampagne”. Rygstøtten.dk leverer de bedste kvalitetsprodukter, der letter og lindrer jeres patienters hverdag.

Lændebælte: vejl. pris 139 kr.

Vi bestræber os på, at vi kun har varer af bedste kvalitet på hylderne - og naturligvis til markedetes skarpeste priser. Ring endelig til os hvis der er spørgsmål til vores klinikrabat eller vores produkter.

Få 40% forhandlerrabat på alle lændestøtter og nakkekraver i vores webshop. Scan koden allerede i dag!

K i r o p r a k t o r e n

j u n i

Nakkekrave - EKSTRA støttende: vejl. pris 199 kr. De viste eksempler er inkl. moms. Se hele vores udvalg på vores hjemmeside.

2 0 14

Tlf: 6165 8151

• www.rygstøtten.dk •

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Kontakt Willis' rådgivningsteam på telefon 88 13 92 82. Se mere om pensionsordningen på www.danskkiropraktorforening.willisview.dk.

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. København K. Peter Bangs Vej 30,tv.1363 DK-2000 Frederiksberg

Hvad kan vi gøre ved ondt i ryggen? Det debatterede sundhedsordførere på Folkemødet. Læs om deres holdninger i KIROPRAKTOREN, hvor du også kan læse om nakkeindsatser på jobbet.

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726