KIROPRAKTOREN sommer 2021 by Fagbladet kiropraktoren

NR. 2 · SOMMER 2021

Den første i Grønland i mange år 18

Betyder det noget, hvor man behandler? 26

Kiropraktorer i professionel fodbold 43

NÅR GRÅDEN BLIVER VED OG VED 8

Nyt projekt om kiropraktisk behandling af kolik er det hidtil største af sin art. Det ser ud til, at jo mere barnet græder, des større sandsynlighed er der for, at behandlingen kan hjælpe.

Kiropraktorer skal aflaste lægerne – og sikre rigtig behandling med det samme Alt for mange af de mange danskere, der lider af ondt i ryggen og smerter i muskler og led, får ikke den rigtige behandling. Alt for mange tager smertestillende medicin med mange bivirkninger, får operationer inden de konservative muligheder er udtømt, og de cykler rundt mellem læger, sundhedsprofessionelle og alternative behandlere. Sådan har det været i mange år. Men intet sker. Vi har et bud på en løsning. Et eksempel: Lænderygsmerter er årsag til næsten 10% af alle besøg hos alment praktiserende læge og er dermed den sygdom, der er årsag til flest besøg hos den alment praktiserende læge overhovedet. Hertil kommer alle de andre muskel-led-problemer, fx nakkesmerter (6% af alle besøg), artrose (8%) osv. Men hvorfor skal borgere med smerter i muskler og led overhovedet forbi den praktiserende læge? Send patienterne til kiropraktoren med det samme.

Foto: Anders Bach

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen, tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & produktion Creative ZOO Forsidefoto joffi fra Pixabay KIROPRAKTOREN nr. 3 2021 Udkommer medio september. Annoncedeadline: 20. august. Annoncer DG Media · Tlf.: 33 70 76 37 · epost@dgmedia.dk · www.dgmedia.dk/kiropraktoren

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Dansk Kiropraktor Forening

’Kiropraktorguide’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’

@kirolone @KiropraktorenDK

@DKF_kiropraktik @kiropraktorernes_videnscenter www.kiropraktoren.dk

Vi kiropraktorer har en lang videregående evidens baseret uddannelse fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet, og vi er specialister i at udrede og behandle ikke bare ondt i ryggen, men bevægeapparatet bredt. Som integreret del af det danske sundhedsvæsen skal vi i forvejen sende epikriser til lægen, og vi kan påtage os at henvise til operation eller fysioterapeut, hvis det bliver nødvendigt. Sundhedsvæsenet sparer penge, og patienterne bliver lynhurtigt udredt og får den rette behandling og rådgivning uden at skulle vente i ugevis på at få en tid hos lægen. Sagt på en anden måde: vi kiropraktorer kan på en enkel måde afhjælpe en stor del af kapacitetsudfordringen i almen praksis med noget, der ligner et snuptag. Vores forslag vil betyde, at nogle opgaver, som i dag fylder i almen praksis og på sygehusene, kan hjælpes over til kiropraktorerne. Ikke nok med, at det vil aflaste lægerne og forkorte ventetiden, det vil også bidrage til en mere specialiseret og, måske politisk vigtigere, en billigere behandling af patienter med muskelog ledsygdomme. Hvad venter vi på?

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

INDHOLD GRØNLAND

NY PH.D.

”I Danmark kan jeg fungere som tovholder for patienten. Jeg kan kommunikere med egen læge, sygehuset og hen vise til s canninger – i Grønland kan jeg ingen af delene. Man kan heller ikke tilgå egne sundhedsdata, som vi kender det fra sund hed.dk. Efter spørgslen på mit a rbejde har dog indtil videre været stor, og jeg er glad for den gode velkomst, jeg har fået.”

“Resultaterne både alene og sammenlignet med litteraturen får os til at konkludere, at det ikke lader til at være vigtigt, hvor man vælger at behandle med manipulation.”

Line Korsholm er den første kiropraktor i Grøn land i rigtigt mange år. 18

Casper Glissmann Nim, kiropraktor, ph.d., Rygcenter Syddanmark 26

Anbefalinger om hovedpine

Den Nationale Kliniske Retningslinje om ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine indeholder en række anbefalinger med relevans og interesse for kiropraktorer. Kiropraktorernes Videnscenter præsenterer dem.

KONFLIKTHÅNDTERING

STATUS PÅ GDPR

En halv weekend. Dét skal der til for at få en god datastruktur, auto matiseret sletning og ro i maven. 48

Daniel Hartfield-Traun, jurist, LegalTech Denmark, giver dig opskriften

4 Siden sidst 7 Nyheder fra DKF 8 Spædbørn med kolik 14 OK 21 i gang 16 Ny forskning på Kiroviden.dk 22 Fagligt årsmøde 2021 32 Uddelinger fra fonden

54 ”De fleste af os tænker over, hvad vi siger, men glemmer ofte, hvordan vi siger det. Vi har en tendens til at undervurdere alt det, som spiller sammen for at få en samtale til at lykkes”

34 Efteruddannelse

Mathias Kragelund, kommunikations rådgiver, giver 10 bud på hvad, der kan forebygge konflikter

43 Forskning kommenteret

35 Dansk Selskab for Kiropraktik 36 Nye vinde i ECU 38 Præsentationer for almen praksis 42 Nyt fra videnscenteret

44 Kom i medierne 46 Nyt fra KViK 52 #biomekker 56 Happy – Forebyggelse af skader 58 Nyt fra din kreds og region

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

SIDEN SIDST “For folk over 65 år er proteiner særligt vigtige, da de er med til at vedligeholde muskelmasse og give styrke mod sygdom og svækkelse senere i alderdommen” Sådan udtaler Anne Pøhl Enevoldsen, kontorchef i Fødevarestyrelsen, som har opdateret de officielle kostråd i en mere planterig og klimavenlig retning – og

udsendt supplerende råd til gravide, vegetarer og personer over 65 år. De indeholder anbefalinger til sammensætning af kosten og konkrete råd om fødevaretyper.

Gravide og ammende kan finde liste over fødevarer, som man skal holde igen med for at undgå uønsket kemi.

ANIMATIONSFILM BYGGER BRO

Sundhedsvæsenet er stort med mange aktører, men nu forsøger forskere at udviske grænserne i en række nye animationsfilm. De skal hjælpe borgere med ondt i ryggen med at finde vej i systemet. Forskerne står bag filmene og undersøger også, om de virker; om de hjælper borgerne med at huske den information, de modtager, og om det påvirker deres kontakt med sundhedsvæsenet. Det er Skive, Viborg og Silkeborg kommuner, som er gået sammen med Hospitalsenhed Midt om projektet. Kiropraktor og professor ved Regionshospitalet i Silkeborg, Tue Secher Jensen, er del af følgegruppen. Filmene skal bruges af kommunerne,

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

praktiserende læger og på hospitalet. Forskerne har fulgt 250 borgere i det forgangne år uden brug af animationsfilm og skal det næste års tid følge yderligere 250 borgere, der skal bruge animationsfilmene. Op mod halvdelen af danskerne har svært ved at bruge den information, de modtager om deres helbred. Det betyder, at de får et dårligere resultat af behandling, har flere skadestuebesøg og flere indlæggelser sammenlignet med den halvdel, der har nemmere ved at bruge informationen, viser undersøgelser.

u Se filmene www.lænd.dk.

Børn skal fortsætte med D-vitamin til de fylder 4 år, og alle over 4 skal tage D-vitamin fra oktober til april

Foto: TSC

Sådan lyder nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. “Selvom vi danner D-vitamin i huden med hjælp fra solens stråler i sommerhalvåret, er det vigtigt, at små børn får tilskud af D-vitamin i de første fire år, fordi det er en periode, hvor de vokser meget, og hvor knoglerne gøres stærke. Derfor har vi sammen med Fødevarestyrelsen ændret anbefalingerne, så de gælder frem til, at barnet fylder 4 år. Tilskuddet med D-vitamin bør fortsat gives som D-vitamindråber,” siger Annette Poulsen, sundhedsplejerske i Sundhedsstyrelsen. Forældre, der har fulgt de nuværende anbefalinger og er stoppet med at give barnet D-vitamindråber, da barnet blev 2 år, anbefales at begynde med at give barnet D-vitamindråber igen hele året, frem til barnet fylder 4 år, og herefter tilskud fra oktober til april. Hvis man i stedet for D-vitamindråber ønsker at give barnet en multivitaminpille, skal barnet ikke have D-dråber.

COVID-19 kan medføre langvarigt nedsat muskel funktion Læger og forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har gennem måling af elektrisk aktivitet i musklerne vist, at signalet i musklerne er nedsat længe efter en overstået COVID-19infektion. Målingerne er foretaget på en gruppe patienter, der er undersøgt omtrent 6 måneder efter et relativt mildt sygdomsforløb (ikke respiratorbehandlede) med COVID-19 i foråret 2020. Klager over muskeltræthed og muskelsmerter er hyppige efter COVID-19-infektion, og det er derfor vigtig ny viden, at der kan måles forandringer i musklerne. Agergaard J, Leth S, Pedersen TH, Harbo T, Blicher JU, Karlsson P, Østergaard L, Andersen H, Tankisi H. Myopathic changes in patients with long-term fatigue after COVID-19. Clinical Neurophysiology 7th May 2021. DOI: 10.1016/j.clinph.2021.04.009

u Se nyhed fra 21. december på sst.dk

BESØG DE 7 KIROPRAKTORREGIONER!

På Youtubekanalen World of Chiropractic har Verdens forbundet WFC oploadet 8 interviews med ledende skikkelser fra de 7 regioner, som kiropraktorverdenen er administratorisk opdelt i. KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

SIDEN SIDST 8. maj 1925 blev Dansk Kiropraktor Forening stiftet. I mellemtiden er 11 blevet til 650 praktiserende kiropraktorer, og foreningen har mere end 1000 medlemmer, som også tæller studerende, danske kiropraktorer i udlandet og pensionerede kiropraktorer.

30. maj var det 30 år siden, et enigt Folketing vedtog at autorisere kiropraktorerne. Skelsættende begivenhed efter mange årtiers indsats.

50 politisk aktive til politisk seminar Ydelsesmodernisering var hovedtema for DKF’s årlige politiske sommerseminar, der blev holdt 7.-8. maj i Vejle. Seminaret fik dog også veloplagt besøg af Mr. Sundhedsvæsen, Bent Hansen, som har været formand for både Region Midtjylland og Danske Regioner. Han gav et skarpt, konkret og humoristisk oplæg, der virkelig fik gang i debatten.

“ Som en gammel reumatologkollega altid sagde: Hvis man vågner, når man er over 45, og ikke har ondt, må man overveje, om man er død. Behandling af KNMS (kroniske ikkemaligne smerter, red.) med opioider er ren symptombehandling af en kronisk tilstand med vanedannende medicin. Det er en paradoksal tilgang, det svarer til at behandle angst med benzodiazepiner. Vi savner et paradigmeskift i smertebehandlingen, hvor vi mere interesserer os for at belyse og intervenere over for udløsende/medvirkende faktorer.” Bodil Lyngholm og Kristian Sandvej, praktiserende læger, Lægerne Sandvej og Lyngholm Aarhus, i Ugeskrift for Læger, 3. maj 2021: ugeskriftet.dk/debat/opioidbehandling-af-kroniske-smerter

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Hele 3 programmer dedikeret ryggen på P1 “Kan det virkelig passe, at man ikke kan løfte forkert? Virker det ikke at få masseret myoser væk? Og ved eksperterne egentlig, hvad det vil sige, når man har rigtig ondt i ryggen?” Efter to programmer om ondt i ryggen blev redaktionen på P1-programmet Sygt nok med egne ord blæst bagover af lytterspørgsmål. Derfor måtte de samle eksperterne til en tredje episode, der ikke var planlagt fra start. Professor, forskningsleder, kiropraktor Jan Hartvigsen, SDU og Kiropraktorernes Videnscenter, deltager i alle tre. Første episode hedder ’Ondt i ryggen – du kan ikke sidde eller

løfte forkert’. Her er Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, ekspert sammen med Jan Hartvigsen. Anden episode hedder ’Ondt i ryggen – det må du lære at leve med’. Her er Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og ph.d. i smertevidenskab ekspert sammen med Jan Hartvigsen. I – foreløbigt – sidste episode, som bærer titlen, ‘Fatter eksperterne hvor smertefuldt det er’, deltager alle tre eksperter.

u d r.dk/radio/p1/sygt-nok

Læs mere om hver nyhed på

u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Intro til interessevaretagelse Hvordan agerer DKF i det politiske felt, og hvordan kan du byde ind? Kontakt sekretariatet ASAP, hvis du vil deltage i dette fyraftensmøde 22. juni.

3. JUNI

Skal vejlede regeringer 28. MAJ 2021 Professor Jan Hartvigsen er udpeget til en ekspertgruppe under WHO.

Toppost til formanden 25. MAJ 2021 Lone Kousgaard Jørgensen træder ind i den Europæiske Kiropraktor Unions bestyrelse som kasserer.

Markant patientrekord i marts Årets samlede patienttal ligger lige under 2019-niveau – men omsætningen er højere. 20. MAJ 2021

Første latinamerikanske præsident Verdensforbundet har fået ny leder, Carlos Ayres. Han er fra

Nyheder

Peru – og dermed den første latinamerikanske kiropraktor præsident. ”The future is collaborative, both within and outside the profession. Let us resolve to take our rightful place in healthcare and discharge those responsi bilities that come with it. Together, we can seize the future with great optimism,” skriver han i sin første ’President’s message’ i forbundets Quarterly World Report fra marts. Der kan du også kan læse, at Michele Maiers er ny formand for den amerikanske kiropraktorforening ACA – og meget andet.

Bornholm får nyt ydernummer 19. MAJ Et enigt regionsråd bakkede op om forslag om det nye, geografisk bundne ydernummer.

Fyldte morgenradioen 26. APRIL 22. april fyldte kiropraktorer morgenfladen i både P4 Sjælland og P4 Sønderjylland, som kørte tema om nedlukningens konsekvenser for muskler og led. 4 kiropraktorer, bl.a. DKF’s formand, udtalte sig.

Akademikerne stemte ja 95% af hele AC – og 100 % af kiroprak torerne – stemmer ja til overenskomstforliget på det offentlige område. Behandlere med tæt patientkontakt tilbydes vaccination. 22. APRIL

Kan I scanne digitalt sundhedskort? Danske Regioner har sendt et billede, man kan åbne på en mobiltelefon og bruge til at teste, om klinikkens scannere kan scanne det digitale sundhedskort, der gik live 1. juni. Det kræver en 2D-scanner. 21. APRIL

Få patienter. god omsætning KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021 i februar måned 20. APRIL

Nedlukningen i begyndelse af 2021 kan ses

SPÆDBØRN MED KOLIK Af Benjamin Holst, journalist

JO MERE GRÅD, DES STØRRE SANDSYNLIGHED FOR EFFEKT Nyt forskningsprojekt om kiropraktisk behandling af kolik er det hidtil største af sin art. På gruppeniveau viser det ingen dokumenteret effekt, men muligvis er der effekt på nogle undergrupper.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

distinct in

crying time at baseline was approximately 9 h, we

29:16

Page 9 of 13

SØVNLØSE NÆTTER. ENDELØSE DAGE MED GRÅD OG SKRIGERI. FRUSTRATION OG MAGTESLØSHED.

Kolik kan for nogle nybagte spædbørnsforældre udvikle sig til noget nær et mareridt i en tid, der ellers burde være præget af glæde. Heldigvis er man nu ved at blive klogere på, hvordan man kan behandle de 10-20% af danske spædbørn, der lider af syndromet. Kiropraktorernes videncenter og Forskningsenheden for Almen Medicin ved Syddansk Universitet (SDU) har nemlig gennemført et stort projekt, der undersøger effekten af kiropraktisk behandling. Projektet blev gennemført under ledelse af læge og ph.d. Lise Vilstrup Holm, som besøgte alle familierne. “Vores forskning skal ses i lyset af, at kolik er en meget bred betegnelse. Definitionen af et Studiets mest signifikante resultat kolikbarn er, at de græder 3 timer er, at manipulationsbehandling har eller mereDuration, om dagen. Men vi ved six preselected additional baseline variables. age and crying hours at baseline størst effekt på den gruppe af børn, jo ikke, hvorfor de græder. Det kan der græder mest. Figuren viser, hvorsize. (red = chiropractic care; blue = control group) dan behandlingsgruppen (rød linje) får jo være, fordi de er sultne, eller nedbragt gråd med over 2 timer hos de deltagere, der græder mere end 7 timer fordi deres mor kigger på mobili døgnet, mens effekten er væsentligt telefon. Det kan også være fordi, mindre hos kontrolgruppen (blå linje). de har ondt i nakken, eller fordi de har hovedpine,” siger professor Lise Hestbæk, SDU og KiropraktoDet danske forskningsprojekt rernes Videnscenter. udmærker sig ved at være den hidtil mest omfattende undersøDer er muligvis stadigt personer, der tror, at kolik er ‘noget med gelse af manipulationsbehandling børn med kolik. , men i dag ved man,baseline at der tilvariables. ange) at two selected values of each of maven’ the six preselected The estimates Ifølge Lise Hestbæk er der i kan være vidt forskellige årsager treatment effect in dependence on the values. Negative estimates indicate an advantage alt udført 6 forskningsprojekter til, at spædbørn græder, fortæller ce in treatment effects between the two indicate heriblandt 1 dansk, der varadet Liseselected Hestbæk. values. Negative –interactions første projekt på området. Ingen nogleand tilfælde kan percentile det være e values. The selected values refer to the “I10th 90th of each variable af dem har dog været særligt smerter og spændinger, der kan brugbare, siger hun: behandles med manipulation. I “Forskerne har ikke været andre tilfælde kan der jo faktisk gode til at blænde forældrene. være tale om et personlighedsDerfor har forældrene vidst, om træk,” siger hun.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

are in case of large values. The selected values refer to the 10th and 90th percentile of each variable

SPÆDBØRN MED KOLIK

er der andre, der kan sige: “Se her, svigermor, han skriger faktisk 6 timer i døgnet! Du er nødt til at lade være med at sige, at jeg bare skal være glad for, at han tager på,” siger Lise Hestbæk. “Som retningslinje siger man, at det tryk du sætter på et led hos en nyfødt, det må maksimalt svare til det tryk, du kan holde ud at sætte på dit eget øjeæble,” siger hun. Samlet set kunne forskerne ikke måle en klinisk betydende forskel mellem grupperne. Der var gennemsnitligt en halv times mindre gråd i den behandlede gruppe, men det kan ikke udelukkes, at det er en statistisk tilfældighed. “Det er et midt i mellem-resultat. Jeg havde faktisk forventet en forskel, men forbedringen i kontrolgruppen kan også indikere Førte gråd-dagbog både at gråden kan aftage af sig Forældrene blev bedt om at føre selv, og at opmærksomhed og gråd-dagbøger. De har haft en De behandlende kiropraktorer blev spurgt, hvilke faktorer omsorg alene kan betyde noget,” væsentlig betydning for evnen til de ville lægge mest vægt på, hvis de skulle vurdere, om siger Lise Hestbæk. at måle resultatet af projektet, stratified by score values for the three predefined scores. The scores were categorised to reach roughly behandlingen kunne hjælpe. De 5 vigtigste faktorer var ’vil ikke på maven’ , ’favoritside til måltider’, ’øget fortæller Lise Hestbæk. ctic care; blue = ligge control group) spænding i rygmuskulaturen’, ’ligger i C-kurve/banan“Det har givet os et totalt Sekundære fund form’, og ’asymmetrisk ryg-tonus’. Grafen viser, at der kan spores en større effekt i behandlingsgruppen (rød linje) grådmønster at forholde os til. Forskerne delte også børnene op når kiropraktorernes udvalgte indikatorer er opfyldt. Dog Det er den mest objektive metoi subgrupper for at se, om særlige ikke tilstrækkeligt til, at det har en statistisk betydning. de, fordi det er så detaljeret. Det symptomer og forskelle kunne kan virke som en stor belastning, have en betydning. De gjorde to men det synes forældrene faktisk vigtige opdagelser: børnene modtog behandling elikke. Nogle af forældrene bad “Vi så sammenlagt på 15 ler ej. Det kan have en effekt på faktisk om at få nogle flere dagfaktorer, der kunne indikere forældrenes indrapportering af, bøger med hjem, fordi de følte, at symptomer fra bevægeapparatet. hvor meget børnene græder,” siEksempelvis om barnet havde en ger hun og forklarer, at herudover det hjalp dem med at få sat profavoritside til amning. Forskellen så har de tidligere projekter været blemet på skrift,” siger hun. “Man får en lille flig af kontrol. i behandlingseffekt mellem dem, relativt små. Til sammenligning Og så er der mange, der finder der havde disse tegn og symptohavde det største af dem 112 ud af, at det måske ikke er så mer, og dem, der ikke havde, var deltagere mod 185 i det nye proslemt endda. Hvis barnet græder dog meget lille og langt de fleste jekt fra SDU. 3 timer i døgnet, så er der altså var ikke statistisk signifikante. I projektet delte man børnene 21 ‘gode’ timer tilbage. Omvendt Derudover undersøgte holdet 6 tilfældigt op i 2 grupper: Begge grupper – behandlingsgruppen og kontrolgruppen – modtog en generel undersøgelse og en vejledende samtale i alt 4 gange fordelt over 2 uger, men kun den ene gruppe modtog desuden kiropraktisk behandling. I begge tilfælde blev forældrene bedt om at forlade rummet, så de ikke vidste, om deres barn havde modtaget behandling. “Hvis børnene i behandlingsgruppen havde led, der var strammere, end de bør være, så løsnede vi dem, hvorefter barnet blev klædt på igen. Børn i kontrolgruppen blev klædt af og klædt på igen, og så ventede vi i 5 minutters tid, før de kom tilbage til forældrene,” siger Lise Hestbæk.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Forsker: Afstem forventningerne

baggrundsfaktorer, der ikke var relateret til bevægeapparatet, og her viste det sig, at børnenes alder, og hvor længe de havde haft kolik, havde en betydning for effekten: Behandlingen havde den største effekt på dem, hvor det var nyopstået, men igen ikke statistisk signifikant,” siger Lise Hestbæk. Det væsentligste fund, hvilket også var statistisk signifikant, var resultatet af behandlingen i forhold til, hvor meget barnet græd: “Hos de spædbørn, der græder omkring 3 timer i døgnet og har gjort det længe, har det ingen effekt. Der er der ikke noget at komme efter. I den anden ende af spektret er de børn, der græder 8-9 timer i døgnet. Der vil vi kunne reducere det væsentligt. Og det er jo et rigtig vigtigt fund, at behandlingen har størst effekt på dem, der græder mest, for det er jo også dem, der har mest behov for det,” siger Lise Hestbæk. Hendes kollega, Jens Søndergaard, professor og forskningsleder på SDU, supplerer: “Overordnet er det jo godt, at vi nu har noget mere viden om eventuelle effekter af kiropraktisk behandling til spædbørn med kolik. Evidens mangler vi jo ofte i sundhedsvæsenet. Dette studie giver jo desværre ikke et entydigt svar på, om man skal manipulere spædbørn med kolik eller lade være. Det havde jo været dejligt, hvis det gjorde det. Men nu ved vi i hvert fald, at der er nogle områder, vi skal kigge videre på. Og det er jo også et fund,” siger han.

De mener begge, at der nu er et grundlag for videre forskning, specielt i de subgrupper, der har vist de bedste resultater. CASE: DORTHE TOFT

Svær at trøste

Dorthe Toft deltog i projektet med sin datter Ida Marie, der er 2 år i dag. Hun fortæller, at Ida Marie græd mere, end hvad hun selv følte var normalt for et barn på 5 måneder: “Hun græd flere gange om dagen, typisk i 20 minutter til en halv time, og jeg havde svært ved at trøste hende. Hun ammede jo fint og spiste godt. Så det var ikke det. Det var bare det der: skrig, skrig, skrig,” siger Dorthe Toft, der selv har fået kiropraktorbehandling og derfor overvejede, at det kunne være en mulighed. Via sundhedsplejersken hørte hun om projektet på SDU og tog

Ifølge Lise Hestbæk er en af de mest betydelige læringer fra projektet, at man som kliniker bør afstemme forventningerne. Studiet viser ikke en effekt for alle, men vi kan ikke udelukke en effekt for den enkelte. Det ser ud til, at jo mere barnet græder, des større sandsynlighed er der for effekt.

kontakt til forskerne, der vurderede, at Ida Marie lå over den nedre grænse på 3 timers gråd om dagen og derfor var “kvalificeret” til at deltage. Uden Dorthe Tofts vidende blev Ida Marie ved lodtrækning placeret i kontrolgruppen på knap 100 børn og modtog derfor ikke behandling: “Hun var jo ikke et eksempel på børn, der bare græder og græder. Og det viste sig så også, at hun ikke fik behandling. Hun

“Hos de spædbørn, der græder omkring 3 timer i døgnet og har gjort det længe, har det ingen effekt. Der er der ikke noget at komme efter. I den anden Lise Hestbæk, professor ved Syddansk Universitet ende af spektret er de børn, (SDU) og Kiropraktorernes Videnscenter står bag der græder 8-9 timer i døgnet. den hidtil mest omfattende undersøgelse af Der vil vi kunne reducere det manipulationsbehandling af børn med kolik. væsentligt. Og det er et rigtig vigtigt fund, at behandlingen har størst effekt på dem, der græder mest, for det er jo også dem, der har mest behov for det.” KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

SPÆDBØRN MED KOLIK

har sandsynligvis bare haft noget mavepine,” fortæller Dorthe Toft. Hun fremhæver, at især gråddagbogen var en stor hjælp, fordi gav hende et overblik over Ida Marias adfærd og rytme. “Så kunne man se ganske tydeligt, at gråden faktisk handlede om, at hun var sulten, træt eller

havde lidt ondt i maven. Og hun græd jo faktisk ikke så meget, da det kom til stykket,” siger hun. “Jeg anbefaler også til andre, at de skal skrive tingene op, så man kan få syn for sagen. Man er jo lidt tosset i hovedet, når man lige har fået et barn. Søvnen afbrydes mange gange om dagen.”

“ Jeg anbefaler også til andre, at de skal skrive tingene op, så man kan få syn for sagen.”

CASE: MONA BAHIJ ISKAIMBARAMI

Græd 18 timer i døgnet

Mona Bahij Iskaimbarami er mor til Taha Iskandarani, et af de børn, der deltog i forskningsprojektet og kom i behandlingsgruppen. Allerede som nyfødt græd Taha Iskandarani meget. Indimellem op til 18 timer i døgnet. Mona, som arbejder på bosted for udsatte unge, havde svært ved at få hverdagen – og døgnrytmen – til at hænge sammen. “Som nybagt mor og forælder er det mega hårdt. Han sov ikke, og jeg fik heller ikke noget søvn, og til sidst var det næsten ikke til at holde ud. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre,” siger Mona Bahij Iskaimbarami, som blandt andet prøvede forskellige vitamintilskud, men uden den store effekt. “Der var simpelthen ikke mere energi. Han lå bare der og kiggede på mig og græd. Man begynder at bebrejde sig selv over, at man ikke kan gøre noget. Vi var der jo hele tiden for ham, men lige meget hjalp det,” siger hun.

Spændinger i nakken Dorthe Toft deltog i projektet med sin datter Ida Marie, der er to år i dag. Hun og hendes datter var i gruppen, der ikke modtog behandling. Dorte Toft fremhæver, at gråddagbogen var en stor hjælp, fordi den gav overblik over Ida Marias adfærd og rytme. Foto: Privat

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Fra Taha Iskandaranis sundheds plejerske hørte Mona om forskningsprojektet på SDU og tilmeldte sin søn. Familien mærkede hurtigt resultater: “Allerede efter første gang kunne jeg tydeligt mærke, at noget havde ændret sig. Han græd ikke så meget og lå mere roligt. Vi fik at vide efterfølgende, at han havde nogle spændinger i nakke og ryg, som han så fik noget behandling for,” siger hun.

“ Allerede efter første gang kunne jeg tydeligt mærke, at noget havde ændret sig.” Også Mona fortæller, at gråddagbogen var en stor hjælp i forløbet. “Vi førte dagbog over, hvor meget han græd, og der kunne vi se, at det faldt markant. Det faldt jo fra de der næsten tyve timer til, at han næsten ikke græd længere. Han sov bedre og var langt mere rolig. Så der var en meget tydelig ændring, og der var mere plads til leg,” siger hun og fortæller, at hun også kunne komme mere ud fx på strøgtur i Odense uden at skulle frygte gråd og skrigeri. “Det betød rigtig meget, at jeg fik svar på, hvad der var galt.”

Mona Bahij Iskaimbarami er mor til Taha Iskandarani, et af de børn, der ved lodtrækning blev placeret i behandlingsgruppen. “Allerede efter første gang kunne jeg tydeligt mærke, at noget havde ændret sig. Han græd ikke så meget og lå mere roligt. Vi fik at vide efterfølgende, at han havde nogle spændinger i nakke og ryg, som han så fik noget behandling for,” siger hun. Foto: Heidi Lundsgaard

Fakta om forskningsprojektet TITEL:

The effect of chiropractic care on infantile colic: Results from a single-blind randomised controlled trial • 185 børn deltog i forskningsprojektet, som er det hidtil største på området. Resultaterne er efterfølgende udgivet i internationalt tidsskrift. • For at ‘kvalificere’ sig skulle børnene græde mere end 3 timer i døgnet. • Forældrene blev bedt om at føre en gråd-dagbog 4 dage før den første konsultation, under et 2-ugers forløb med i alt 4 konsultationer, og i 4 dage efter den sidste konsultation. R E S U LT A T:

Overordnet identificerede studiet ingen markant effekt ved brug af kiropraktisk behandling af spædbørn med kolik, men forskerne kunne dog se en tiltagende effekt hos børn, der græder mere, samt hos børn, hvor kolik er opstået for nylig. F O R FAT T E R E :

Lise Vilstrup Holm, MD, post.doc. Dorte Ejg Jarbøl, praktiserende læge, professor Henrik Wulff Christensen, kiropraktor, læge, ph.d. direktør, Kiropraktorernes Videnscenter Jens Søndergaard, praktiserende læge, direktør, professor Lise Hestbæk, kiropraktor, professor

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

OK21 Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

OK21 I GANG Pakkeforløbene er justeret på enkelte områder, og kiropraktorerne skal begynde at skrive tilbage meldinger til egen læge efter ukomplicerede patientforløb. Kiropraktorerne har fået deres egen kvalitetsenhed og sætter gang i en moderni sering af ydelseskataloget og en afdækning af uligheden i adgang til kiropraktorbehandling. Endelig skal parterne foreslå ministeren at indføre henvisning til fysioterapi. Alt det er startet op 1. april.

KLÆDT PÅ TIL AT SKULLE MODERNISERE YDELSER

KF’s bestyrelse har udpeget de medlemmer, der skal arbejde med at modernisere overenskomstens ydelser. De er fra bestyrelsen: formand Lone Kousgaard Jørgensen, næstformand Michael Christensen og bestyrelsesmedlem Christina Nielsen. Derudover er også Susanne Bach, formand for DKF’s kreds KKF Nordjylland, udpeget. Klinikere og forskere kan derudover indkaldes ad hoc som videnspersoner. Danske Regioner har så vidt vides endnu ikke udpeget repræsentanter til arbejdsgruppen, som

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

ifølge den ambitiøse plan skal starte op efter sommerferien. De nyudpegede kiropraktormedlemmer mødtes i april til opstartsworkshop som forberedelse og det allerførste spæde spadestik i processen. Her blev de præsenteret for input set fra den store helikopter. De tre forskere og professorer – Jan Hartvigsen, Lise Hestbæk og Alice Kongsted fra Syddansk Universitet og Kiropraktorernes Videnscenter – gav hver sit bud på udviklingen inden for henholdsvis fagomådet, børne- og maintenance-feltet

og klinikkerne samt træning. Videncentrets direktør Henrik Wulff Christensen præsenterede bud på den ventede udvikling inden for røntgenområdet og inden for digitale ydelser. Der er også påbegyndt en erfaringsindsamling fra andre områder, ikke mindst Foreningen af Speciallæger, som har arbejdet med ydelsesmodernisering i mange år. Moderniseringsprojektet var desuden hovedtema på det årlige politiske sommerseminar i maj. Her fik de 50 deltagende politisk aktive medlemmer også præsenteret forskernes input til en fælles diskussion. Med de mange forskellige vidende kompetencer blev de mere eller mindre konkrete

NYT LOOK Danske Regioner har ikke trykt en udgave af OK21. Derfor havde DKF for første gang mulighed for selv at bestemme over opsætningen og udseendet. Grafiker Thomas Brandstrup fra Creative Zoo, gav siderne en make-over, der øger læsbarheden og brugervenligheden bl.a. ved at bruge spalter og ved at gøre det nemmere at aflæse, at der er tale om ny tekst. Det er også blevet nemmere at se siderne med bilag, som har fået en grå kant, så de adskiller sig tydeligt fra hovedteksten. Omslaget er sat op, så det visuelt flugter med fx udtrykket her iK IROPRAKTOREN og andre af DKF’s udgivelser, bl.a. vægkalenderne, lejligheds- og visitkort.

forslag og trends fra forskerne vendt i lyset af pragmatiske og strategiske hensyn. Ønsket er, at overenskomstens ydelser baserer sig på den til enhver tid gældende viden, nationale kliniske retningslinjer og kliniske erfaringer. Derfor er det et løbende arbejde at holde ydelseskataloget ajour. Det er baggrunden for, at overenskomstens parter – DKF og Danske Regioner – blev enige om at iværksætte moderniseringen. Hvad skal der ske? DKF afventer besked om, hvem regionerne har udpeget til arbejdsgruppen. Det er sådan set planen, at gruppen allerede i starten af 1. kvartal 2022 skal fremlægge en rapport med anbefalinger, men forsin-

400 BORGERE GENNEMFØRTE VIDEO- ELLER TELEFON KONSULTATIONER MED TILSKUD UNDER DEN NU OPSAGTE AFTALE 1. juni 2021 stoppede den midlertidige aftale om telefon- og videokonsultationer, der blev indgået som et tiltag under pandemien, da den første nedlukning ramte Danmark i marts 2020. RLTN vurderer, at situationen i samfundet nu har ændret sig markant i forhold til udgangspunktet bl.a. som følge af, at vaccinationerne udrulles, og der således ikke længere er behov for den midlertidige aftale. RLTN oplyser, at man ligeledes har opsagt tilsvarende aftaler for langt de fleste øvrige praksisområder. DKF’s aftale om telefon- og videokonsultationer har ikke været brugt meget. I 1. kvartal 2021 er der blot gennemført 94 konsultationer på den måde. I aftalens samlede løbetid er gennemført ca. 480 telefon- og videokonsultationer. I alt har under 400 patienter benyttet sig af muligheden.

kelser forventes. Men når de er der, skal anbefalingerne drøftes af overenskomstens parter, som skal finde ud af, om der er nogle ydelser, der skal tilpasses, og om det evt. skal og kan ske allerede i denne overenskomstperiode. Hvis parterne beslutter dette, så er der tilført 0,8 mio. kr. til rammen pr. år til evt. nye ydelser allerede i denne periode. I OP21 er ikke kun beskrevet et kommissorium for arbejdet, men også hvilke emner gruppen skal arbejde med – se listen.

Ydelsesmoderniseringen skal se på relevans og faglig baggrund for … • Nye pakkeforløb • Nye ydelser • Diagnostiske komponenter: Kan den diagnostiske komponent i udredningen styrkes? •T ræning • Digitale konsultationer • Revision af ydelsesbeskrivelser vedr. røntgenundersøgelser • Generel revision af ydelsesbeskrivelserne

Professor Alice Kongsted holdt oplæg om hands off; dvs. mulighederne i de kiropraktorkompetencer, der ikke er hands on.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

NY FORSKNING PÅ KIROVIDEN.DK Kiropraktorer kan forebygge sygefravær Kiropraktorer kan spille en større rolle i forhold til sygefravær end de gør aktuelt. Mette Jensen Stochkendahl et al.

Skandinaviske kiropraktorer vurderer, de ville kunne spille en større rolle i forebyggelse af sygefravær, hvis egenbetalingen var mindre og hvis kommunikation med aktører som egen læge og kommune var nemmere og blev honoreret. Forskere gennemførte interviews med 12 kiropraktorer fra Danmark, Norge og Sverige, og lavede dernæst en spørgeskemaundersøgelse med mere end 800 deltagere. Studiet præsenterer skandinaviske kiropraktorers synspunkter og erfaringer med håndtering af sygefravær og at tale med deres patienter om deres arbejdsevne. Kiropraktorer beskriver deres erfaring med håndtering af sygefravær, på hvilket niveau de er integreret i deres respektive landes sundhedsvæsen, hvordan lovgivningen har indflydelse på deres møde med patienten, og i hvor høj grad de er involveret i håndtering af deres patienters fravær fra arbejde. Interviewene afslørede 4 udfordringer: Lovgivning og politik, rationaler for at påtage sig en aktiv rolle i håndteringen af sygefravær, graden af integrering af håndtering i daglig praksis og barrierer for at håndtere sygefravær. Uden de 4 udfordringer kan kiropraktorer spille en betydelig rolle i at bevare rygpatienters tilknytning til arbejdsmarkedet.

u k iroviden.dk/nyheder/forskning/

kiropraktorer-kan-forebygge-sygefravaer

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Delvis automatiseret screeningsalgoritme kan påvise tågang hos børn Early identification of toe walking gait in preschool children – Development and application of a quasi-automated video screening procedure. Merete Speedtsberg, Steen Harsted, Lise Hestbæk, Henrik H Lauridsen, Jesper Bencke, Anders Holsgaard-Larsen.

Studiet havde til formål at udvikle og teste anvendelsen af en delvist automatiseret screeningprocedure til at identificere og klassificere sandsynlig tågang i en stor population af børn i førskolealderen. Screeningsproceduren var designet til at identificere og klassificere børn fra MiPS-kohorten, der udviser tegn på tågang. Proceduren kombinerer forældreobservation (trin 1), objektive parametre for fodkontakt under gangart ved en automatisk screening af 3D-videooptagelser (trin 2) og klinisk videoscreening af de børn, der blev klassificeret i trin 1 eller 2 (3). I alt 142 børn blev udvalgt til klinisk videoscreening ud fra trin 1 og 2. Af de 142 børn blev 41 klassificeret med symmetriske tegn på tågang, mens 5 blev klassificeret med asymmetriske tegn på tågang. Af de 41 blev 5 klassificeret via trin 1, 32 via trin 2 og fire ved begge trin. Studiet viste, at det er muligt at anvende en delvis automatiseret screeningsalgoritme til at hjælpe med tidlig klassificering af tågang hos børn i førskolealderen. Det er dog nødvendigt med en videre klinisk validering for at metoden kan anvendes i praksis.

u c linbiomech.com/article/

S0268-0033(21)00051-6/fulltext

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer

Ring

3378 2388 Bundsolid Professionel Dedikeret

Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken. Ring: 3378 2388 og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på lsb.dk/erhverv og læs om os eller book møde

eller gå på

lsb.dk/erhverv

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

A K T U E LT Af Tanja Skov Carlsen, DKF

“ Jeg glæder mig til at vise Grønland, hvad en kiropraktor er og kan”

1. maj ankom nyuddannede Line Korsholm til Nuuk med en hastegodkendt turnus på lommen. Efter karantæne og en negativ COVID-test startede hun på sit nye arbejde i Nuuk Osteopati og fysioterapi. – Det er tidsbegrænset, men jeg har selv indflydelse på hvor længe. Minimum 6,5 måneder. Det kommer an på, om min kæreste, som er læge, siger ja til en introstilling. I så fald bliver det forlænget, fortæller hun. Så vidt DKF ved, er der ingen kiropraktorer, som praktiserer i Grønland, og sådan har det været i mange, mange år.

I maj ankom Line Korsholm og hendes kæreste til Nuuk, hvor de skal bo og arbejde.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

– Jeg har ikke kendskab til nogen uddannet kiropraktor her. Kiropraktor er dog ikke en beskyttet titel i Grønland, påpeger hun. Har det krævet noget særligt at få din autorisation med derop? – Nej, både den og retten til selvstændigt virke gælder i Grønland. Min ret til selvstændigt virke måtte jeg få hastegodkendt. Min turnus sluttede i starten af april,

men heldigvis kan Styrelsen for Patientsikkerhed hastegodkende turnus, såfremt man skal til udlandet for at arbejde.

Joke blev virkelighed

– Min kæreste og jeg har længe kigget efter hus, og vi havde lidt en joke kørende med, at hvis ikke vi kunne finde et, så kunne vi tage til Grønland. Huset fandt vi ikke, så vi endte med at sende ansøgninger til Grønland, og så var vi begge to heldige med at finde job, fortæller hun. – Det var dog ikke “bare lige” at finde noget for mig. Jeg søgte en del uopfordret i det offentlige og sygehusregi, da jeg har haft delt turnus på Rygcenter Syddanmark og tænkte, at jeg ville have en rimelig chance for at arbejde i det offentlige. Jeg erfarede dog, at i Grønland ansætter man som udgangspunkt efter fag og overenskomst. Dvs. en læge til at være læge, og en fysioterapeut til at være fysioterapeut. Da de ikke har nogle stillinger som kiro praktor, var det lidt lukket land for mig. Ansøgningen til Nuuk Osteopati og Fysioterapi var det sidste håb for at finde noget,

hvilket heldigvis gav gevinst, for klarer hun. I klinikken praktiserer 4 fysio terapeuter, hvoraf den ene også er uddannet osteopat. – Det er den eneste klinik i Grønland, der driver privat fysio terapi og osteopati. Nogle konsul tationer er del af erhvervsaftaler, som ikke foregår på klinikken, og der kan også komme perioder, hvor jeg skal arbejde i de to “sa tellitklinikker” i Sisimiut og ilulis sat, fortæller Line Korsholm.

Ingen tilskud

– Jeg har haft mellem 5 og 10 patienter om dagen. Det afhæn ger lidt af, om det er nye eller opfølgende patienter og også af hvor meget tid jeg har til rådighed i klinikken, da vi er flere, som deles om lokalerne. – Jeg har sat god tid af, specielt her i starten. Ca. 45 minutter til første gang og ca. 30 minutter til opfølgning. Jeg har valgt at lægge mig nogenlunde op ad mine kolle gaer, forklarer Line Korsholm og fortæller, at prisen er 600 kr., uanset om det er første gang eller opfølgning – og der er intet of fentligt tilskud. – Som i Danmark er det selv følgelig en selekteret patient gruppe på grund af brugerbeta lingen, og derfor ser jeg nok heller ikke dem, der er økonomisk min dre bemidlede. Hun har været i gang i 2 uger: – Mit indtryk er, at mine pa tienter generelt værdsætter den service og hjælp, jeg kan tilbyde. Jeg har set et bredt spænd alders mæssigt. Den yngste var 6 dage gammel, den ældste 75 år. Nogle har benyttet sig af kiropraktor i

Danmark, når de har været der, men en stor del har aldrig været ved kiropraktor før. Det har været både columna og ekstremiteter, men primært columna-relaterede problemstillinger, forklarer hun.

Færre muligheder

Hun påpeger, at sundhedsvæse net på mange punkter er noget anderledes end i Danmark. – Det giver mig nogle udfor dringer ift. at hjælpe patienten bedst muligt. Bl.a. taler det private og offentlige stort set ikke sam men. Jeg har langt fra de samme beføjelser som kiropraktor, som jeg har i Danmark. I Danmark kan jeg fungere som tovholder for patienten. Jeg kan kommunikere med egen læge, sygehuset og henvise til scanninger – i Grøn land kan jeg ingen af delene. Man kan heller ikke tilgå egne sundhedsdata, som vi kender det fra sundhed.dk. Efterspørgslen på mit arbejde har dog indtil videre

været stor, og jeg er glad for den gode velkomst, jeg har fået. Og hvordan så med pandemien? – Strategien i Grønland er at holde Corona helt ude af landet, og man “frikendes” efter 5 dages isolation og negativ test, hvis man kommer ind udefra – og så har man egentligt et liv, som før Corona: uden mundbind og en masse test. – Det føles næsten forkert at være tæt på andre mennesker uden mundbind. I Danmark har vi lidt tillært os en vis social distance nu. Den skal vi lige vænne os til, ikke er nødvendig at opretholde her. Sjovt, hvor hurtigt noget nor malt føles forkert, men mon ikke vi hurtigt lærer det igen, siger hun. Det er første gang, hun er i Grønland, og nu er hun det altså ovenikøbet som landets første kiropraktor. – Jeg glæder mig til at vise Grønland, hvad en kiropraktor er og kan, siger hun.

“I Danmark kan jeg fungere som tovholder for patienten. Jeg kan kommuni kere med egen læge, sygehuset og henvise til scanninger – i Grønland kan jeg ingen af delene. Man kan heller ikke tilgå egne sundhedsdata, som vi kender det fra sundhed.dk. Efterspørgslen på mit arbejde har dog indtil videre været stor, og jeg er glad for den gode velkomst, jeg har fået.”

– Efterspørgslen på mit arbejde har indtil videre været stor, og jeg er glad for den gode velkomst, jeg har fået. KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

A K T U E LT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

Hvilke modaliteter kan kiropraktorer anvende ved migræne og spændingshovedpine? Den Nationale Kliniske Retningslinje om ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine indeholder en række anbefalinger med relevans og interesse for kiropraktorer Specifikt indeholder retningslinjen svag anbefaling af at overveje ledmobiliserende teknikker i tillæg eller som alternativ til vanlig behandling til patienter med migræne eller spændingshovedpine. Det samme gælder for superviseret fysisk aktivitet for begge typer hovedpine, mens der er svag anbefaling af patientuddannelse i form af kurser og foredrag i forbindelse med migræne og god praksis for patientuddannelse i forbindelse med spændingshovedpine.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

At evidensen for anbefalingerne i retningslinjen er svag til meget svag, betyder ikke, at det er dårlige anbefalinger, men kan afspejle metodiske begrænsninger eller begrænset forskning inden for området. Den Nationale Kliniske Retningslinje er et skridt i retning af øget evidens for ikke-medicinsk migræne og spændingshovedpine. Anbefalingerne i den Nationale Kliniske Retningslinje tager udgangspunkt i konkret evidens og er derfor et godt afsæt for at rådgive patienter om ikkemedicinsk behandling af de to typer af hovedpine.

Ofte baseret på erfaring eller præferencer

Baggrunden for retningslinjen er, at mere end 700.000 danskere lider af migræne eller hyppig hovedpine. Mange af dem søger ikke-medicinsk behandling som

Henrik Wulff Christensen, adm. direktør og forskningsleder på Kiropraktorernes Videnscenter, var med til at udarbejde den National Kliniske Retningslinje om ikkemedicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine.

alternativ eller supplement til medicinsk behandling, der i mange tilfælde er forbundet med svære bivirkninger, og desuden har begrænset effekt. Fordi der er begrænset evidens for ikke-medicinsk behandling, bliver anbefalinger til patienter med hovedpine ofte baseret på erfaring eller præferencer frem for evidensbaseret viden.

Vigtigt at forbedre grundlag

Jakob Møller Hansen, der er speciallæge i neurologi og var formand for udarbejdelsen af retningslinjen, forklarer på Nationalt Videnscenter for Hovedpines hjemmeside: – Mennesker med hovedpine har brug for individualiseret behandling. Det er derfor vigtigt, at der nu er et bedre grundlag for at vurdere flere typer ikke-medicinsk behandling af migræne og spændingshovedpine. Henrik Wulff Christensen, direktør og forskningsleder på Kiropraktorernes Videnscenter, har deltaget i arbejdsgruppen bag retningslinjen. Han siger om retningslinjen: – Hos praktiserende kiropraktorer anvendes ofte manuel behandling, nålebehandling eller øvelsesvejledning m.m. hos hovedpinepatienten. I denne NKR er det blevet afdækket, at manuel behandling kan anvendes som alternativ eller supplement til den medicinske behandling af migræne og spændingshovedpine. Men jeg må også konstatere, at den videnskabelige evidens fremstår svag for manuel behandling såvel som for de øvrige modaliteter som akupunktur, superviseret fysisk aktivitet, psykologisk behandling og patientuddannelse, som er blevet evalueret i retningslinjen. Vi må som forskningsbaseret profession bidrage til, at evidensen for de modaliteter som vi tilbyder, er stærk. Dette forskningsfelt kan kiropraktorer bidrage til at sætte fokus på.

Patientcentreret

I den Nationale Kliniske Retningslinje understreges det, at behandlingsforløbet bør være patientcentreret. Det vil sige, at patienten bliver orienteret om muligheder for forskellige relevante behandlingsformer. På den måde kan patienten aktivt tage beslutning om den relevante behandling målrettet patientens behov, ressourcer og ønsker i samråd med sin behandler. Valg af behandling bør baseres på en individuel helhedsvurdering af patienten.

Retningslinjen er udarbejdet og udgivet af Nationalt Videnscenter for Hovedpine. Dansk Kiropraktor Forening er en af de organisationer, der har haft retningslinjen til høring, og kiropraktor, professor og ph.d. Gert Brønfort fra University of Minnesota har gennemført et peer-review, før retningslinjen blev offentliggjort.

uLæs den Nationale Kliniske Retningslinje om migræne og spændingshovedpine: videnscenterforhovedpine.dk/nkr

Anbefalinger med relevans for kiropraktorer MIGRÆNE: • Svag anbefaling for manuel ledmobiliserende behandling • Svag anbefaling for superviseret fysisk aktivitet • Svag anbefaling for patientuddannelse (kurser og foredrag) SPÆNDINGSHOVEDPINE: • Svag anbefaling for manuel ledmobiliserende behandling • Svag anbefaling for superviseret fysisk aktivitet • God praksis (konsensus) med patientuddannelse (kurser og foredrag)

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel. Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021 Af Tanja Skov Carlsen, DKF

En hybrid du ikke vil misse!

11.-13. november 2021 Odeon i Odense

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

2021 er et politisk år i DKF, så den står på årsmøde med generalforsamling i november.

På baggrund af aflysningen af Faglig Kongres 2020 og de mange deltagere i arrangementer og kurser til Årsmøde 2019 i Horsens har DKF’s bestyrelse udvidet Årsmøde 2021 til tre dage. Torsdag og fredag vil ligne Faglig Kongres med kurser og faglighed, mens lørdagen står i generalforsamlingens tegn. Vi kalder hybriden: Fagligt Årsmøde. Arrangementet finder sted i Odeon i hjertet af Odense. Odeon har været brugt til Faglig Kongres flere år, hvor der med garanti er plads til alle både ift. lokaler og fællesarealer. Placeringen i Odense centrum gør også, at der er rigeligt med overnatningsmuligheder. Det primære hotel til overnatning er Comwell H.C. Andersen, som er direkte nabo og også står for driften af Odeon. Husk, at du selv skal booke overnatning, men får rabat ved at oplyse, at du deltager i DKF’s Årsmøde.

GODT AT VIDE OM GF

#KIROKONGRES

u Tilmelding efter sommerferien: danskkiropraktorforening.dk/gf

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

• DKF’s general • Senest 4 uger før forsamling finder afholdelse mailer sted i ulige år DKF lister med • Formand, besty henholdsvis fuld relse og råd er alle tallig bestyrelse altid på valg og fuldtalligt råd • Afgående besty til medlemmerne relse og råd er for • Senest 14 dage før skal medlem pligtet til at stille mer, der gerne forslag til hen vil stille op til holdsvis ny fuldtal bestyrelsen/rå lig bestyrelse og det, melde deres nyt fuldtalligt råd, kandidatur til herunder forslag til sekretariatet ny formand

• Har der meldt sig kandi dater til bestyrelse eller råd, gennemføres afstemning til general forsamlingen. Såfremt ingen kandidater har meldt sig, anses de på bestyrelsens og rådets liste for valgt • Senest 21 dage før skal forslag til dagsordenen sendes til DKF’s formand • Senest 10 dage før sendes dagsordenen til medlemmerne

COVID-19 Situationen vurderes løbende, og planlægningen vil foregå i tæt samarbejde med Odeon. Afholdelsen vil ske under hensyntagen til alle gældende retnings linjer med fokus på hygi ejne og sikkerhed. Håbet er dog, at vaccinationen af befolkningen er færdig gjort, og deltagelse og afvikling af kongresser og lignende derfor er mulig.

TORSDAG

Åbning, kvalitet, kurser, Kiro TED Talks og velkomstreception

Årsmødets dag 1, hvor den officielle åbning er første punkt på programmet. Derefter kan man om formiddagen høre en spændende keynote om kvalitet. Kvalitet er blevet et stort fokusområde i den aktuelle overenskomst, og derfor vil vi prøve at give et indblik i, hvad kvalitet egentlig er. Oplægsholdere med forskellige baggrunde vil tale om kvalitet set ud fra deres perspektiv, og om hvorfor kvalitet er et vigtigt og relevant område for kiropraktorerne. Om eftermiddagen kan man vælge mellem forskellige moduler, som man kender fra Faglig Kongres. 5 sideløbende spor bliver en blanding af kiropraktorfaglige og mere medlems-/arbejdslivorienterede moduler. FREDAG

Torsdag aften vender succesen fra Faglig Kongres 2018 tilbage: Kiro TedTalk. Oplev 6 kiropraktorer, som hver især præsenterer deres emne i et format, som skal være kort og præcist med den kliniske relevans i fokus. Forvent hæsblæsende talks, som slutter torsdagens faglige program af. Torsdag aften starter det sociale program med officiel velkomstreception, hvor der bliver serveret lidt vådt og tørt. Derefter har man mulighed for enten at tage ud i byen og få lidt sen aftensmad med venner eller kollegaer på egen hånd eller blive på Odeon og få middag serveret der.

Hverdagsevidens, kurser, kliniksekretærernes dag og spændende debat

Årsmødets anden dag begynder med et plenummodul om ”Hverdagsevidens”. Det er en paneldebat om evidensbaseret praksis ude i klinikken, og hvordan vi bruger evidens i hverdagen. Er det ok at gå på kompromis med forklaringsmodellerne og fortællingerne, hvis man skal tale på patientens niveau? Er der forskel på evidensbaseret praksis set ud fra forskellige

LØRDAG

perspektiver? Er der en grænse for, hvor akademisk vores arbejde kan og skal være? Og hvordan hjælper vi hinanden til at være ambassadører lokalt, regionalt og nationalt for evidensbaseret praksis? Professor Jan Hartvigsen giver en kort introforelæsning og er herefter paneldeltager sammen med kiropraktor Ulrik Sandstrøm, kiropraktor Jonas Loft og direktør for Gigtforeningen Mette Bryde. Debatten styres af Politikens sundhedsredaktør Lars Igum Rasmussen. Efter frokost kan man vælge mellem en blanding af moduler med systematisk efteruddannelse inden for behandling, diagnostik, billeddiagnostik, kommunikation og ny viden. Aftenen sluttes af med en stor fælles debat. Til Årsmøde 2019 handlede det om brugerbetaling. Planen er at finde et lige så potent, højaktuelt emne. Det sociale arrangement er planlagt til at foregå på Odeon med forbehold for evt. COVID-19-restriktioner.

Politik fra morgen til aften – og så festen

Lørdag står den på kiropraktorpolitik: Først den åbne del, siden den lukkede del af DKF’s generalforsamling. Vi skal overvære prisuddeling, taler og nye kolleger aflægge Kiropraktorløfte. Senere fremlægges beretninger og regnskaber til forsamlingens godkendelse,

og der skal vælges ny bestyrelse og nyt råd. I år tager vi afsked med formand Lone Kousgaard Jørgensen, der har siddet de 8 år, som vedtægterne bestemmer, man maksimalt må bestride den post. Forvent en begivenhedsrig dag og en særlig mindeværdig årsfest.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

FAGLIGT ÅRSMØDE 2021

For klinikpersonale

For studerende

Udstillere

Som til Faglig Kongres arrangeres spor for klinik personale. I planlægningen af Faglig Kongres 2020 gav en arbejdsgruppe med klinikejere og sekretærer indblik i, hvad der kunne være relevant og interes sant for denne gruppe. Erfaringerne bliver brugt til at lave et super dagsprogram fredag 12. november.

Studentermedlemmer inviteres til at deltage både torsdag og fredag, hvor der bliver lavet et program eksklusivt for dem. Planlægningen foregår i sam arbejde med FNKS. Det forventes, der bliver afholdt turnuscafé, hvor klinikker og kommende turnus assistenter kan mødes og evt. ”finde hinanden”.

I løbet af Års mødet vil man kunne opleve udstillere, som er til stede alle dage.

HVORNÅR HVOR TILMELDING

11., 12. OG 13. NOVEMBER ODENSE ÅBNER EFTER SOMMEREN

Hvad koster det? Modulerne torsdag og fredag koster de takster, man betaler for efteruddannelse hos Kiropraktorernes Videncenter. Overnatning sørger man selv for, men der er indgået rabataftale med Comwell HCA – oplys du deltager i årsmødet ved booking. Lørdag er selve generalforsamlingen gratis, men man betaler for frokost. Årsfesten lørdag aften koster omkring 1000 kr., hvilket dækker treretters menu, vin, underholdning og band.

HVEM SKAL HYLDES I ÅR? Hvert år hyldes Årets kiropraktor på DKF’s årsmøde, der også uddeler en pris til årets bedste speciale. Og når bestyrel sen beslutter det, uddeles også forenin gens store ærespris Kiropraktorprisen på 50.000 kr. I år uddeles priserne lørdag 13. november om formiddagen. • S enest 15. september kan du indstille kolleger til Årets Kiropraktor – send indstilling med begrundelse til: dkf@danskkiropraktorforening.dk

u Hvordan fungerer generalforsamlingen? Formalia og gode råd på danskkiropraktorforening.dk/gf

• S enest 15. september kan du indstille modtagere af Kiropraktorprisen, der – hvis bestyrelsen beslutter det – uddeles på årsmødet. Prisen på 50.000 kr. kan både modtages af personer og foreninger. Send indstilling med begrundelse: dkf@danskkiropraktorforening.dk

u danskkiropraktorforening.dk/priser 24

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Region Hovedstaden

Regionen tilbyder en ny kiropraktor-kapacitet (ydernummer) på solskinsøen. Drømmer du om egen praksis uden store etableringsudgifter? På Bornholm kan du få en kapacitet og etablere klinik, hvor ejendomspriserne er overkommelige. Røntgen kan varetages af Bornholms Hospital. Du bestemmer selv, hvor på Solskinsøen du vil etablere dig, men kapaciteten er bundet til Bornholm. Som kiropraktor på Bornholm kan du få faglige udfordringer og gøre en forskel for befolkningen på Bornholm, som i dag kun har en enkelt kiropraktor at trække på. Du bliver en del af et godt fagligt fællesskab og samarbejde med øens øvrige praktiserende behandlere, hospital og kommune. Region Hovedstaden, Bornholms Regionskommune og Dansk Kiropraktor Forening/Kiropraktorkredsforeningen Hovedstaden er parate til at hjælpe dig med spørgsmål omkring etablering og opstart i praksis. For spørgsmål om ansøgning kontakt regionens praksis konsulent for kiropraktorområdet Trine Palludan, mail: trine.palludan@regionh.dk , tlf. 22 27 77 53.

Om at bo og arbejde på Bornholm

Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm kan fortælle om dine muligheder, hvis du overvejer at flytte til øen. Fx om tilbud til børn og unge og om jobmuligheder for ægtefælle. Bornholm har en befolkning på knap 40.000 mennesker. Naturen er enestående, der er mulighed for et rigt outdoorliv, huse til ’fornuftige priser’, mange jobåbninger og kun en time til København. Rune fortæller, at det at komme til Bornholm som børnefamilie er noget helt særligt: ”Her er nærhed, tryghed og livskvalitet. Vi holder øje med hinanden og kender naboerne.” Kontakt Rune på mail: tilflytter@bornholm.biz, tlf. 31 21 88 80.

ANSØGNINGSFRIST 29. august 2021

Du er velkommen til at kontakte Bornholms Regionskommune: Sundhedschef Karina Nørby, mail: Karina.Noerby@brk.dk, tlf. 56 92 12 68 og Konsulent Lisbeth Nielsen, mail: Lisbeth_Nielsen@brk.dk, tlf. 56 92 12 89. Kontakt også gerne Kiropraktorkredsforeningen Hovedstaden med spørgsmål. Kredsformand: Jan Enggaard Jensen mail: jej.kirop@gmail.com. Chefjurist: Gitte Sauerberg mail: gs@danskkiropraktorforening.dk.

Du kan finde ansøgningsskema her sundhed.dk/info/ kiropraktor. Bemærk, at der er krav til handicaptilgængeligheden i kiropraktorpraksis, men at du kan søge kapaciteten, uden på forhånd at have erhvervet kliniklokaler.

Få mere at vide

Se flere informationer om kapaciteten og om ansøgning: sundhed.dk/info/kiropraktor.

Kredsforeningen Hovedstaden

RegionH Design · design@regionh.dk · 20771 · 2021

Start din egen praksis på Bornholm

P H.D. O M L Æ N D E M A N I P U L AT I O N

Denne ph.d.-afhandling undersøgte, hvorvidt manipulation kan optimeres ved at udføre behandlingen på et specifikt sted. Dette undersøgte vi med to forskellige metoder.

Af Casper Glissmann Nim • Cand.manu. og kiropraktor uddannet fra klinisk biomekanik, Syddansk Universitet • Ph.d. 2021 med afhandlingen ’”What determines a positive outcome of spinal manipulation for persistent low back pain: stiffness or pain sensitivity?”, som han forsvarede 26. februar på Zoom. • Del af det internationale CARL (Chiropractic Academy for Research Leadership) • Ansat som kiropraktor og seniorforsker ved Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt

Betyder det noget, hvor specifik en lændemanipulation er? I et randomiseret studie fordelte vi 132 kroniske rygpatienter til at modtage fire gange manipulationsbehandling på enten det mest stive eller det mest smertefølsomme lændesegment, men dette optimerede ikke behandlingen. Tryk-smertetærsklen steg dog markant efter behandlingen, men denne øgning havde ikke nogen klinisk betydning. Efterfølgende gennemgik vi systematisk litteraturen for at undersøge, hvorvidt manipulation påført ud fra en klinisk vurdering var bedre end kontrol manipulation påført på ud fra en ikke-klinisk vurdering. Der var bred enighed i litteraturen om, at dette ikke betød noget for klinisk bedring. Introduktion

Kiropraktorer forsøger ofte at målrette manipulation ved at lokalisere dysfunktioner i ryggens segmenter. Typisk lokaliseres dette ud fra stivhed eller smerte (1). På baggrund heraf har der været stor interesse for at kvantificere lændestivhed og smertefølsomhed. Stivhed kan måles ved mekanisk indrykning over lænderyggen, således er det muligt at vurdere, hvor meget ryggen flytter sig mod en ekstern modstand. De indledende undersøgelser angiver, at manipulation ændrer stivhed, men kun for dem som oplever bedring (2). Smertefølsomhed kan kvantificeres via kvantitative sensoriske smertetests, og det tyder på, at der forekommer ændringer efter manipulation i den

Først lavede vi et randomiseret studie, der fordelte 132 kroniske rygpatienter til at modtage 4 gange manipulation på enten det stiveste eller det mest smertefølsomme segment.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

lokale mekaniske smerte, altså stigninger af tryksmertetærsklen i det område, der er behandlet (3). Det er dog uklart, om dette medfører en klinisk forbedring. Den viden, vi har om mekanismerne i manipulation, er begrænset, og det er uvist, om øget viden kan optimere behandling. Vi ved fx ikke, om effekten af manipulation afhænger af ”stivhed” eller ”smerte”, når “manipula tionsstedet” udvælges. Vi forsøgte at målrette behandling mod det lændesegment, vi målte objektivt som mest stift eller mest smertefølsomt. Derved kunne vi undersøge, om det var mere effektivt at vælge det stive segment frem for det smertefølsomme. Vi undersøgte også, om en generel bedring påvirker stivhed og smertefølsomhed (Projekt 1).

Begge grupper oplevede mindre kliniske æn dringer, men der var ikke forskel mellem grupperne.

Vi fandt ikke æn dringer i stivhed efter behandlingen, men i lokal tryksmerte tærskel. Denne ændring var dog ikke klinisk relevant.

Efterfølgende gennemførte vi en systematisk litteraturgennemgang, der inkluderede 10 studier, som havde undersøgt, hvorvidt manipulation var mere effektivt, hvis det blev rettet mod et klinisk relevant sted sammenlignet med et ikke-klinisk relevant sted.

Ingen af de 9 mest tro værdige studier fandt nogen forskelle mellem grupper.

Kun et studie med høj risiko for bias fandt en lille forskel, og den var ikke klinisk relevant.

Det tyder ikke på, at effekten af manipulation påvirkes af, hvor den udføres på ryggen. Det er sandsynligt, at effekten er påvirket af kontekstuelle faktorer frem for biomekaniske og neurofysiologiske.

Figur 2: Trykalgometeret brugt til at måle lokal tryksmerte.

Figur 1: VerteTrack brugt til at måle lændestivhed

Efterfølgende gennemførte vi et systematisk litteraturstudie, der undersøgte, hvad den generelle effekt var ved at manipulere et specifikt klinisk vurderet sted sammenlignet med et “kontrol”-sted, altså et ikke-klinisk sted (Projekt 2).

Metode Projekt 1

Vi inkluderede patienter fra Rygcenter Syddanmark med kroniske uspecifikke lændesmerter. De inkluderede blev tilfældigt fordelt til at modtage fire gange manipulation enten målrettet mod det stiveste eller det mest smertefølsomme lænde segment. Vi brugte VerteTrack (Fig. 1) til at kvantificere stivhed, og et trykalgometer til at kvantificere lokal tryksmertetærskel (Fig. 2).

I tillæg til lokal tryksmerte målte vi også lokal varme-smertetærskel, fjernmekanisk tryk-smerte tærskel og -tolerance, samt to parametre, der fungerer som surrogat for modulering af smerte i det centrale nervesystem. Alle parametre blev målt på tre tidspunkter: før behandlingen, efter den fjerde og sidste behandling og to uger herefter. Vi undersøgte ændringer af lændesmerter, funktion, stivhed og smertefølsomhed, og efterfølgende blev deltagerne vurderet ud fra, om de oplevede klinisk bedring som enten kliniske respondenter eller ikke-respondenter.

Resultater Projekt 1

Vi inkluderede 132 patienter, og 123 gennemførte hele studiet.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

P H.D. O M L Æ N D E M A N I P U L AT I O N

Database artikler (n = 5763)

Øvrige artikler (n = 1)

Fjernelse af d uplikater (n = 3288) Artikler screened (n = 3288)

Artikler ekskluderet (n = 3243) Komplette artikler ekskluderet (n = 35)

Komplette artikler gennemgået (n = 45)

17 ikke SMT 8 Forkert design 4 Sham studie 3 Reviews 2 Data ikke tilgængelig 1 Duplikat

Artikler inkluderet (n = 10)

Figur 4: Flowchart for de inkluderede studier i den systematiske litteraturgennemgang

Figur 3: Ændringer af lokal tryksmertetærskel for deltagerne i det randomiserede studie

Vi fandt, at deltagerne havde færre smerter og øget funktion uafhængigt af, hvilket segment (stivhed eller smerte) manipulationen var målrettet. Selvom d enne forbedring var statistisk signifikant, var den kun begrænset klinisk relevant. Modsat tidligere forskning så vi ingen ændringer i stivhed efter behandlingen, heller ikke hos dem, der var kliniske respondenter. Vi observerede dog, at deltagernes mekaniske lokale tryk-smertetærskel var påvirket af flere forskellige faktorer (Fig. 3). Vi så stigninger hos: 1. Den gruppe, der blev behandlet med manipulation på det mest smertefølsomme segment, uafhængigt af om de var respondenter eller ej

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

2. Respondenterne uafhængigt af hvilket segment manipulationen var målrettet mod. A) Ændringer for de 2 grupper (stivhed og smerte), B) Ændringer for de 2 grupper (stivhed og smerte), yderligere angivet som respondenter/ikke-respondenter Vi så kun forandringer af lokal tryk-smertetærskel. Ingen af de øvrige kvantitative sensoriske smertetests viste ændringer efter behandlingen.

Metode Projekt 2

Vi gennemgik systematisk fire databaser for studier, der randomiseret havde undersøgt effekten af manipulationsbehandling

af et klinisk relevant sted og et kontrolsted. Efterfølgende var vi to forskere, der uafhængigt af hinanden gennemgik denne litte ratur og scorede de inkluderede studier for kvalitet og risiko for bias (Fig. 4). Kvalitet blev blandt andet vurderet ud fra reproducerbarhed og ud fra, om det var en erfaren kliniker, der udførte manipulationen. Risiko for bias blev vurderet ud fra et modificeret Cochraneværktøj. Vi undersøgte gruppeforskellene mellem manipulation af et klinisk relevant sted og et ikke-relevant sted. Resultaterne blev vurderet ud fra følgende stratificering: i) manipulation på samme segment, ii) manipulation i samme region og iii) manipulation i to forskellige regioner. Vi prioriterede de metodisk stærkeste studier i vores fortolkning af resultaterne.

Referenceliste 1. T riano et al. Review of methods used by chiropractors to determine the site for applying manipulation. Chiropractic & Manual Therapies. 2013 2. Wong et al. Do participants with low back pain who respond to spinal manipulative therapy differ biomechanically from nonresponders, untreated controls or asymptomatic controls? Spine. 2015 3. Aspinall SL et al. Manipulation-induced hypoalgesia in musculoskeletal pain populations: A systematic critical review and meta-analysis. Chiropractic & Manual Therapies 4. Rubinstein et al. Benefits and harms of spinal manipulative therapy for the treatment of chronic low back pain: Systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. The BMJ. 2019

Figur 5: Oversigt over hvordan de 10 inkluderede studier sammenlignende manipulationsbehandling

Resultater Projekt 2

Der blev inkluderet 10 studier, der rapporterede på 33 gruppeforskelle. Af disse var der et studie, der sammenlignende manipulation på det samme segment, fire i den samme region og fem studier i forskellige regioner (Fig. 5). Ni ud af de 10 studier scorede høj kvalitet og lav eller moderat risiko for bias. Ingen af disse ni troværdige studier (31 sammenligninger) fandt forskelle mellem grupperne, uanset hvor der var behandlet. Det sidste studie, der havde høj risiko for bias, fandt en lille forskel på nakkesmerter efter målrettet thorakal manipulation sammenholdt med generaliseret og ikke-målrettet thorakal manipulation. DISKUSSION

Kliniske mål

I vores randomiserede studie så vi kun beskedne kliniske forbedringer efter behandling, og de var generelt mindre, end hvad man ville forvente (4). Det kan skyldes, at vi inkluderede patienter fra et rygcenter i sekundærsektoren. Den patientgruppe har typisk længerevarende smerter og er mere påvirkede psykosocialt end patienter fra kiropraktorklinikker i primærsektoren, som de studier vi sammenlignede med, er baserede på. Derved er vores resultater svære at sammenligne direkte med andre studiers resultater. Men uanset dette, så var den beskedne kliniske bedring, vi fandt, ikke af hængig af hvorhenne manipulationen blev udført. Resultaterne både alene og sammenlignet med litteraturen får os til at konkludere, at det ikke lader til at være vigtigt, hvor man vælger at behandle med manipulation.

Effekten af manipulation sammenlignet med placebo er generelt lille (4) og ser ud til kun i mindre omfang at kunne tilskrives mekaniske eller neuro fysiologiske ændringer. Det er sandsynligt, at effek ten er mere påvirket af øvrige faktorer end i) hvor på ryggen, der bliver behandlet og ii) mekaniske/ neurofysiologiske forandringer efter manipulation. Potentielt er interaktionen mellem klinikeren og patienten af større betydning.

Objektive mål

I vores randomiserede studie sås kun en specifik effekt relateret til, hvor der blev udført manipulation, og det var stigninger i den mekaniske tryk smertetærskel. Dette var dog uden klinisk betydning og vurderes at være en neurofysiologisk refleks. Vi så ingen ændringer i de øvrige neurofysiologiske mål, og derved lader det til at forholde sig således, at hvis smertesensitivitet ændrer sig, er det begrænset til den lokale tryk-smertetærskel. Ph.d.-hovedvejleder: Søren O’Neill Projektet er støttet af Kiropraktorfonden.

Klinisk call to action 1. Som klinikere må vi indstille os på, at det måske ikke spiller nogen rolle, hvor specifik man er i sin manipulationsbehandling. 2. Vi postulerer, at det er sandsynligt, at den effekt, der ses ved manipulationsbehandling, kan forklares af kontekstuelle faktorer frem for specifikke biomekaniske eller neurofysiologiske årsager

u Find afhandlingen på: www.oneill.dk/Thesis_Manuscripts.pdf Email: casper.nim@rsyd.dk Twitter: CasperGNim KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

UDDELINGER FRA KIROPRAKTORFONDEN DKF og Danske Regioner havde ved forårsmødet 2021 blot modtaget en enkelt ansøgning. Denne var til efteruddannelse inden for MR-ortoradiologi og modtog støtte. Desuden bevilligede fonden 600.000 kr. til ekstraordinært at afholde en art Faglig Kongres ved DKF’s Årsmøde 2021 som erstatning for den aflyste kongres i 2020. Kiropraktorfonden

EFTERUDDANNELSE Lotte Langhoff modtager 16.850 kr. til efteruddannelse i MR-ortoradiologi, som er det første modul ud af tre i en nyoprettet dansk radiologisk muskuloskeletal certificering udbudt af Dansk Selskab for Muskuloskeletal Radiologi (MuskRAD). Lotte er medejer af Kiropraktorerne Ringsted og har siden år 2014 været ansat

på en række radiologiske afdelinger i Region Sjælland, senest på Holbæk Sygehus hvor hun bl.a. foretager diagnostiske muskuloskeletale ultralydsskanninger og beskriver udvalgte områder indenfor muskuloskeletal MR-skanning. Lotte ønsker med uddannelsen at opnå større viden inden for den muskuloskeletale radiologi til gavn for hendes ansættelse på radiologisk afdeling på Holbæk Sygehus.

KOM HELE VEJEN RUNDT MED NOVAX NOVAX tager udgangspunkt i jeres kliniks behov og understøtter jeres arbejdsgange

www.novax.dk/kiropraktor

NOVAX A/S er en familieejet virksomhed med mere end 30 års erfaring med udvikling og levering af IT-løsninger til sundhedssektoren. Vi lægger vægt på, at vores kunder og medarbejdere kan mærke et særligt nærvær, og rammen for vores arbejde er, at jeres arbejdsdag skal være nemmere og mere effektiv.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse er DKF’s og Danske Regioners fælles fond. Den uddeler midler til forskning samt til efteruddannelse og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af alle. Frist hvert år 1. marts og 1. september.

u danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktorfonden

NOVAX ER JERES TOTALLEVERANDØR Kontakt os og hør mere på salg@novax.dk eller 87 424 424

DKF Af Tanja Skov Carlsen, DKF

NYE ANSIGTER I UDVALGENE Ulige år er politiske år i DKF. Ud over generalforsamling er der valg til udvalgene for klinikejere, privatansatte og offentligt ansatte. Da fristen udløb for at melde sig i marts, var alle ledige pladser besat, så afstemning var ikke nødvendig. UDVALG FOR KLINIKEJERE Troels Gaarde, 59 år, medejer af Århus Rygcenter, er ny formand: ”Jeg har været medlem af udvalget siden 2015 og været næsten konstant politisk aktiv i DKF siden 1989; i bestyrelsen, selskabet, amt og regionen. Vi ser i udvalget frem til at arbejde med revision af standardkontrakten sammen med ansat teudvalget, at give input til bestyrelsen om overens komsten og have fokus på sundhedsforsikringerne.”

Andre medlemmer: Thomas Meyer, 50 år, medejer af Kiropraktor3300 og Kiropraktor3400, er næstformand Frank Føns Jensen, 65 år, medejer af Kiropraktor huset Næstved, medlem af Dansk Kiropraktor Råd Sofie Thesbjerg, 31 år, medejer af Rygcenter Horsens Rune Tegder Martinsen, 41 år, medejer af Kiroprak tisk Klinik Holstebro

U DVA LG F O R A N SAT T E K I R O P RA K TO R E R I P R I VAT P RA K S I S Anette Ravn Nørregaard, 46, ansat i Kiro praktisk Klinik Kolding, genudpeget som formand: “Jeg er ansat i privat praksis på 18. år og har været del af ansatteudvalget i 15 år. Jeg glæder mig til at tage fat på revision af standardkontrakten og også til at fortsætte et ar bejde om ansættelsesforhold, som vi har igangsat.”

Andre medlemmer: Dorthe Brandborg Olsen, 52 år, Kiropraktisk Klinik Gunvor Jørnsgaard Nina Hougs Hesselberg, 42 år, Galten Kiropraktisk Klinik Anette Saxtorph, 30 år, Kiropraktisk Klinik Enghave centret, Vejle

U DVA LG F O R O F F E N T L I G T A N SAT T E K I R O P RA K TO R E R Susanne Brogaard Krogh, 44, ansat på Regionshospitalet Silkeborg og medlem af DKR, er ny formand: “Jeg ser frem til at være del af udvalget og med til at styrke vidensog erfaringsudvekslingen. Vi er en minoritet i professionen, men jeg mener, vi har stor indflydelse på de danske kiropraktorers akademiske og diagno stiske anderkendelse, hvorfor jeg anser arbejdet for vores arbejdsvilkår betydningsfuldt.”

Andre medlemmer: Stine Haugaard Clausen, 45 år, Syddansk Univer sitet (80%) og Rygcenter Syddanmark (20%) Lise Lykke Oddershede, 31 år, Rygcenter Syd danmark (60%) og Rygcenter Syddanmark (40%) Michaela Lundgaard Saugstrup, 29 år, Rygcenter Syddanmark

Også nye i turnusudvalget For første gang kunne medlemmer i år søge om at blive del af DKF’s turnusudvalg. 4 søgte og sammenholdt med tilkendegivelser fra det siddende udvalg har DKF’s bestyrelse sammen sat det nye udvalg med følgende:

Michael Vaarst (formand), Anders Tromholt, Tue Kallestrup, Janni Bang, Pia Havn Sørensen, Louise Randsøe Jakobsen (ny), Inge Granhus (ny)

Udvalget tager sig af meget af undervisningen på turnusweekenderne, deltager i drøftelser om turnusrelaterede emner og udviklings opgaver, er kontaktorgan for tutor og turnus kandidat og bistår med rådgivning.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Efteruddannelse fra Af Asger Torning, kommunikations medarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

DRY NEEDLING, PÆDIATRI OG HJERNENS PLASTICITET

– EFTERUDDANNELSESTILBUD TIL DIG Fremover præsenterer vi appetitvækkere for efteruddannelse fra Kiropraktorernes Videnscenter.

u Komplette

beskrivelser af kurserne på kiroviden.dk

Lær dry-needling fra bunden

Hjernerystelse og hjernens plasticitet

Pædiatrikursus – barnet fra 2 til 13 år

Lørdag d. 28. og søndag d. 29. august på Comwell Korsør, begge dage kl. 9-16. Deadline 23. juli. Dry-needling for Everyone giver dig mulighed for at lære dry- needling fra bunden. Der kræves ingen færdigheder for at deltage, for på kurset bliver den grund læggende teori, og metoderne, der er relevante for at bruge dryneedling, gennemgået. Kurset er primært hands-on, så vær klar på at øve en masse. Dry-needling for Everyone tæller som Systematisk E fteruddannelse i behandling. Undervisningen foregår på engelsk/dansk. Op lægsholder er Corrie Myburgh fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Glæd dig til dette 2-dages kursus på Comwell Copenhagen Portside i København 17. og 18. september 2021. I januar udkom en ny NKR om senfølger efter hjernerystelse, som bl.a. sætter fokus på manuel behandling og generelt håndtering af patienter med hjernerystelse eller sen følger deraf. Kurset vil give dig et indblik i den nye NKR, hjerne rystelse og neuro-rehabilitering samt hjernens plasticitet. Kurset tæller som Systematisk Efter uddannelse i Ny viden, Diagnostik og Patientforløb.

Fredag d. 10. og lørdag d. 11. september på Odeon i Odense, begge dage kl. 9-16. Deadline 5. august. Kurset er målrettet kiropraktoren, som gerne vil i gang med at se børn og vide mere, eller genopfriske sine kompetencer inden for diagnostik, behandling og håndtering af de lidt ældre børn. Du vil opleve 2 læger fra børneafdelingen på OUH og 2 kiropraktorer, som til dagligt har med børn at gøre. Det bliver 2 intense dage med masser af klinisk relevant viden. Pædiatrikursus – barnet fra 2 til 13 år tæller som Systematisk Efteruddannelse i behandling og diagnostik. Undervisningen foregår på dansk. Oplægsholdere er kiropraktor Anna Stolpe, kiropraktor Kari Skovmand, afdelingslæge Karina Dyrvig Honoré og overlæge Peter Toftedal.

u Læs mere: kiroviden.dk/ kurser/dry-needling-foreveryone

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

u Læs mere: kiroviden.dk/ kurser/hjernerystelse-oghjernens-plasticitet

u Læs mere: kiroviden.dk/

kurser/paediatrikursus-barnetfra-2-til-13-ar

Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger.

Ny formand og to nye medlemmer 4. maj holdt Dansk Selskab for Kiropraktik generalforsamling. Grundet COVID-19-forsamlingsforbud foregik det online. Martin Juulager, afgående formand, aflagde beretning om året, der er gået samt om aktiviteterne i fokusgrupperne. Kasserer Claus Dam Nielsen aflagde regnskab, som blev godkendt. Budget 2021 blev gennemgået i detaljer. Martin Juulager og Kristina Boe Dissing, der begge træder ud af bestyrelsen, blev takket for deres store arbejde. Claus Dam Nielsen og Cecilie Deleurang Testern blev genvalgt, og Signe Fuglkær og Melker Johansson blev valgt ind som nye medlemmer. Trine Palludan og Tine Aagaard var ikke på valg og fortsætter i bestyrelsen. Intern revisor Dorte Jørgensen blev

genvalgt. Det samme gjorde Rikke Krüger Jensen. Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig og fordelt poster således: Formand: Claus Dam Nielsen Kasserer: Tine Aagaard Som bestyrelsesansvarlig for de enkelte fokusgrupper: Idræt: Melker Johansson Evidensbaseret praksis: Signe Fuglkær Geriatri: Rikke Krüger Jensen Pædiatri: Trine Palludan Socialkiropraktik: Cecilie Deleurang Testern

Et mere udadrettet selskab ”

Claus Dam Nielsen, klinikejer, Kiropraktorhuset Roar i Roskilde, afløser Martin Juulager som ny formand. “Dansk Selskab for Kiropraktik har de seneste år været gennem en proces, hvor vi har arbejdet med at tydeliggøre vores rolle som fagligt selskab. Arbejdet har primært foregået internt i bestyrelsen og i fokusgrupperne,” udtaler han og fortsætter:

“Det vil som ny formand være mit fokus, at selskabet skal være mere udadrettet i den næste periode, så de danske kiropraktorer får øjnene op for selskabets arbejde.” Claus Dam Nielsen er uddannet cand. manu. fra Syddansk Universitet i 2003. I 2014 videreuddan nede han sig med en master i organisations psykologi fra RUC. Ved siden af klinikarbejdet har han siden 2009/2011 været censor og censor formand ved Syddansk Universitet.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

NYE VINDE I ECU Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF

NY BEGYNDELSE FOR ECU

Den europæiske union har fået ny direktør, og så har DKF’s for mand fået en nøgleposition i den allerøverste politiske ledelse. Den europæiske kiropraktor union, ECU, blev om ikke slået tilbage til start, men så i hvert fald rystet i sin grundvold, da den britiske kiropraktorforening, BCA, i efteråret 2020 meldte sig ud. Officielt var anledningen øko nomiske problemer i BCA, men undervejs i processen fremkom

– Vi skal bygge alliancer og relationer med de rigtige personer og institutioner. Der hvor vi faktisk kan ændre noget, siger Ann Blackmore, ECU’s nye generalsekretær.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

beskyldninger fra briterne an gående ’mangler i styringen’ af ECU. Det skrev ECU på sin hjem meside. BCA var den største forening i ECU og stod for omtrent en tredjedel af antal medlemmer. Det betyder, at ud over de mange medlemmer, så har ECU også mi stet en stor andel af kontingent indtægterne. Det var altså en forening med store udfordringer som den nye generalsekretær, Ann Blackmore, overtog efter Ian Beesley 1. de cember. KIROPRAKTOREN har mødt Ann Blackmore på Zoom til en snak om ECU’s fremtid: – Det sidste år har været ren brandslukning med både Covid-19 og vores egne udfor dringer, så det, der er min opgave nu og her, er at lande på begge fødder og så så småt begynde at se fremad igen, fortæller den nye generalsekretær og fortsætter: – Vi skal være langt bedre til at være synlige omkring alt det, vi gør, det vi står for i ECU og den

ekstra værdi, vi kan tilføre. Det er vores opgave at supportere medlemmerne, og sikre, at de har den viden, de har brug for. Vi som organisation kan vise vejen på mange områder, men vi kan ikke løse medlemslandenes udfor dringer med fx autorisation. Det er deres egen opgave, siger Ann Blackmore.

Kommunikationsbaggrund

Ann Blackmore har en baggrund i kommunikationsverden og har arbejdet med presse og politisk interessevaretagelse i så for skellige organisationer som den engelske forening for frivillig hedsorganisationer, den britiske valgkommission og som direktør for de britiske optometrister. – Jeg er kommet til ECU med en baggrund inden for kommu nikation og politik, ikke bare nationalt, men også i forhold til EU, siger Ann Blackmore. Det sidste, EU-systemet, er et felt, hun allerede har kastet sig over. Fremadrettet er der

politiske muligheder dér, og Ann Blackmore vil forsøge at komme igennem, hvor det er relevant. – Vi skal bygge alliancer og relationer med de rigtige personer og institutioner. Der hvor vi faktisk kan ændre noget. I EU er de begyndt at interessere sig for ’den sunde alderdom’, og der har vi faktisk noget at spille ind med i forhold til bevægeapparatet, slutter Ann Blackmore.

Dansk Kiropraktor Forenings formand gennem de sidste næsten 8 år, Lone Kousgaard Jørgensen, blev valgt uden modkandidater på ECU’s generalforsamling 22. maj. Det betyder, at Lone, når hun stopper som formand til DKF’s generalforsamling til november, fortsætter med kiropraktorpolitik, nu på det internationale niveau. Som den person hun afløser, er Lone Kousgaard Jørgensen kasserer, og dermed overordnet ansvarlig for ECU’s finanser. – Jeg glæder mig meget til at komme i gang i ECU. Vi har en kæmpeopgave foran os, ikke mindst i forhold til økonomien, hvor vi jo altså skal få pengene til at række længere – samtidig med at vi har nye og væsentlige ambitioner. Som kasserer i ECU er det væsentligt for mig, at vi får introduceret en ny kontingentstruktur, så indtægterne og dermed budgetterne bliver mere robuste, siger Lone Kousgaard Jørgensen om opgaven. – Vi skal ikke gå rundt og forestille os, at briterne melder sig ind igen lige foreløbig. Vi skal søge en god dialog med dem – og så skal vi naturligvis arbejde for, at franskmændene forhåbentlig vender tilbage, men om det sker næste år, om 10 år eller aldrig, er jo ikke noget, vi kan budgettere efter, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Lone i toppen

Balance

Nyt digitalt BACKSPACE Den europæiske union har digitaliseret sit blad, der udkommer 4 gange om året. Der er aktive links, gode søgemuligheder og andre features – se selv i det nyeste nummer.

I forlængelse af BCA’s farvel til ECU er der blevet en plads ledig i ECU’s Executive Council (bestyrelse). Af gode grunde har den hidtidige treasurer (kasserer), britiske Rasji Loatey, valgt at trække sig.

Med Lone Kousgaard Jørgensens indtræden i bestyrelsen er balancen genoprettet. – Vi har en formand for et lille land – Grækenland, og en næstformand for et mellemstort uden autorisation – Holland. Det var

– Som kasserer i ECU er det væsentligt for mig, at vi får introduceret en ny kontingentstruktur, så indtægterne og dermed budgetterne bliver mere robuste, siger Lone Kousgaard Jørgensen, der er ECU’s nye kasserer.

simpelthen nødvendigt, at en af os fra de ’store’ tog ansvar. Det blev så os i Danmark, slår Lone Kousgaard Jørgensen fast. Inden sin indtræden i bestyrelsen har Lone været del af ECU’s grundige strategiarbejde. Arbejdet er mundet ud i et dokument, som peger på, hvilke opgaver medlemslandene selv skal løse, og hvilke ECU har et ansvar for at drive. – Vi har et enormt behov for at styrke vores fælleseuropæiske politik på muskel-led-området. Vi skal blive ved med at styrke forskning via ECCRE, og så skal vi sikre, at de uddannelsesinstitutioner vi godkender, lever op til det, vi ønsker, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen og fortsætter: – Briternes afgang har konkret betydet, at der nu er færre pengene i forskningsfonden. Det må kun være midlertidigt, for på den lange bane har vi ikke råd til at nedprioritere forskningen. Vi skal professionalisere, ikke amatørisere, siger Lone Kousgaard Jørgensen afslutningsvist.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

En god idé Ny serie: Del en smart løsning. Det kan være hvad som helst; en genstand, en rutine, en god sætning … Skriv til tsc@danskkiropraktorforening.dk, så tager vi den derfra.

PRÆSENTATIONER FOR ALMEN PRAKSIS PÅ TEAMS

“ 40-50 personer deltog til hvert oplæg. Det var læger, men også sygeplejersker, sekretærer og studerende. Efter oplæggene har vi fået flere ’henvisninger’, særligt prolapspatienter” De fleste kiropraktorer holder nu og da oplæg for læger. Ofte hvis der sker noget som fx ny overenskomst eller udvidelse. En flytning var i vinter anledningen i Rygcenter Djursland, som ikke lod sig begrænse af nedlukning. De mødtes med de lokale læger på Teams. Før pandemien var Maria Lind Vil holm, kiropraktor og medejer af Rygcenter Midtvest og Rygcenter Djursland, i gang med en runde møder med lokale læger: – I Herning inviterede vi læge husene ind, og i Ringkøbing og Ikast var vi med på frokostmøder,

altså lige før COVID-19. Vi brugte især tid på pakkeforløbene, for tæller hun. – Det var som altid en succes. De fleste lægehuse kendte ikke til forløbene, men de synes, de er tiltalende, da de kan henvise en anden patientgruppe grundet det

For nylig flyttede Grenå-afdelingen af Rygcenter Djursland til nye lokaler i Grenå Sundhedshus, et stort sundhedsfællesskab dannet i det gamle sygehus af Norddjurs kommune og Region Midtjylland for ti år siden.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

større tilskud. Vi får flere henvis ninger direkte til pakkeforløb fra dem nu, fortæller hun og supplerer: – En anden meget positiv, og nu også meget relevant ting, vi fik ud af disse møder, var en god snak om kommunikation. Hvad ønsker lægen, vi skriver? Hvor meget? Hvor kort? Lægerne var generelt meget positive over vores tilbage meldinger. De vil jo ligesom os patienterne deres bedste, og det sikres jo ofte gennem tværfagligt samarbejde. Lægerne forklarede fx hvilke ting i røntgenbeskrivelserne, som er vigtige for dem, da nogle for hold afgør deres videre behand lingsform og arbejdsgang bl.a. ift. sammenfald og mistanke om alvorlig patologi. Ligeledes fik de fastslået vigtigheden af, at hvis kiropraktoren ønsker, at lægen foretager sig noget, bør dette stå tydeligt og meget gerne allerede i overskriften. Sådan kom der flere gode råd frem i dialogen, forklarer hun.

For nylig flyttede Grenå-afdelingen af Rygcenter Djursland og Rygcenter Midtvest så til Grenå Sundhedshus. Huset rummer alt fra akutklinik, medicinske klinikker, jordemødre, sundhedsplejersker, psykologer, fysioterapeuter og nu også kiropraktorklinik. Kiropraktorerne blev nabo til stor almenpraksis, Læge fællesskabet, drevet af 6 læger og med bl.a. 7 sygeplejersker, 1 fysioterapeut, 1 praksismanager samt en række sekretærer og medhjælpere. Maria Lind Vilholm og turnuskiropraktor Amanda Teglhus tog forbi med materiale om klinikken og kiropraktik. Et par sider, de selv havde lavet med inspiration fra DKF’s og Kiropraktorguides hjemmesider. Lidt efter blev de kontaktet. På trods af Corona ville Lægefællesskabet gerne fremme samarbejdet, så de spurgte, om kiropraktorerne ville holde et kort oplæg på deres morgenmøde over Teams. Kiropraktorerne sprang selvfølgelig til. – Vi valgte at bruge tiden på prolapspakkerne. Maria og jeg forberedte en PowerPoint-præsentation og et oplæg på ca. 10 minutter. Jeg holdt selve oplægget, og Maria hjalp med at svare på spørgsmål efterfølgende, fortæller Amanda Teglhus. De brugte bl.a. tekst og billeder fra DKF’s flowchart og foldere, som man kan finde på danskkiropraktorforening.dk/infomaterialer, hvor der også er en præsentation til læger. – Vi havde en rigtig god dialog med lægerne, som var meget glade for vores præsentation. Vi aftalte derfor at holde et lignende

Et online møde virker upåklageligt, og er meget mindre krævende for alle parter, siger Maria Lind Vilholm, kiropraktor og medejer af Rygcenter Midtvest og Rygcenter Djursland.

oplæg om stenosepakken ugen efter. Oplæggene sendte de efter følgende til lægerne sammen med artiklen om diskusprolaps fra Månedsskrift for Almen Praksis juni 2020 skrevet af bl.a. seniorforsker Rikke Krüger Jensen fra Kiropraktorernes Videnscenter. – Den kilde tror jeg, de var glade for at få. Det styrker uden tvivl vores troværdighed, siger Maria Lind Vilhom og fortæller, at de brugte stenoseudgaven af artiklen til selve oplægget. – 40-50 personer deltog i hvert oplæg. Det var læger, men også sygeplejesker, sekretærer og studerende. Efter oplæggene har vi fået flere “henvisninger” fra Læge fællesskabet, særligt prolaps patienter, og vores samarbejde med lægerne i huset er generelt styrket, og det giver jo rigtigt gode forhold for patienterne her, på peger Amanda Teglhus. Maria Lind Vilholm supplerer: – Vi er meget glade for vores samarbejde med lægerne, og det giver mange gode forløb med patienterne. Jeg er sikker på, at det, at vi har vist os personligt,

har givet et godt indtryk, uanset om det var digitalt eller fysisk. – Lægefællesskabet var meget interesseret i prolapspakkerne, og efter vores første møde blev der lagt op til, at lægerne både skal henvise den patienttype til kiropraktor og tilfysioterapeut, så patienten selv får lov til at træffe valget. Det mærker vi i klinikken. – Vi har foreslået flere oplæg, bl.a. om børn og spædbørn i kiropraktorpraksis, behandling af hovedpine, GLAD-Ryg, og ny forskning fra Kiropraktorernes Videnscenter, siger Amanda Teglhus. Maria Lind Vilholm fortæller, at der efter sommerferien er flere lægemøder i kalenderen: – De er fysiske, men jeg må dog helt klart sige, at et Teamsmøde virker upåklageligt. og er meget mindre krævende for alle.

Vi glæder os til det fremtidige samarbejde, både på Teams og i den virkelige verden, fortæller Amanda Teglhus, der dog stopper i klinikken til sommer for at starte på sin ph.d. på SDU.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Følelsen af frihed

Kiropraktorernes pensionsordning er fornyet og forbedret Det er befriende at vide, at der er styr på økonomien, hvis man bliver for syg til at arbejde. Dansk Kiropraktor Forenings pensionsordning i Danica er blevet fornyet og forbedret, så den giver et større økonomisk sikkerhedsnet, færre bekymringer og mere glæde i hverdagen for dig og din familie. Du skal selv tage stilling til, om du vil overgå til den nye ordning og dermed sikre dit økonomiske fundament helt frem til folkepensionsalderen. Kontakt os på +45 8813 9282 eller på dk-pension@willistowerswatson.com

Be din om skyt sætnin g fra kr./md

401

Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg? Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk. Forsikring er værd at gøre ordentligt

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din om sætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejds dygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.

03.21. Codan Forsikring A/S, DK1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

NYT FRA Back2Back tema for World Spine Day 2021 Bag titlen ligger et ønske om at fokusere på, hvordan man kan støtte sin ryg ved at være mobil, undgå fysisk inaktivitet, undgå at over belaste sin ryg og implementere sunde livsvaner fx vægttab og rygestop.

u World Spine Day 2021 Back2Back: worldspineday.org

Læs klinisk retningslinje om behandling af lumbal spinalstenose Canadisk retningslinje om ikke-kirurgisk behand ling af lumbal spinalstenose indeholder gode råd, der også er relevante for kiropraktorer i Danmark. Forskerne udviklede seks anbefalinger baseret på randomiserede kontrollerede forsøg og fem andre baseret på professionel konsensus. De i alt 11 anbefalinger er op summeret i tre overordnede anbefalinger af behandling af patienter med LSS, der forårsager NC. Rikke Krü ger Jensen, seniorforsker, Kiropraktorernes videns center og lektor SDU, deltog i udarbejdelsen.

u Læs retnings linjen her: jpain.org/ article/S15265900(21)001887/fulltext

Hør lyd om hovedpineprojektet Var du med til Kiroprak torernes Videnscenters webinar om hovedpine projektet – eller vil du gerne høre om projektet? Så skulle du lytte til de 2 interviews, Susanne Lynge har givet om pro jektet til Nordjyllands Radio og Australian Chiro practors Associations podcast. Og bagefter kan du læse den videnskabelige artikel om projektet.

u Lyt til de 2 interviews her: bit.ly/3noLdPG Læs den videnskabelige artikel her: bit.ly/3qjXR2y

Vil du have nyheder fra Kiro praktorernes Videnscenter direkte i din inbox? Gå ind på kiro praktorernes Videnscenters hjemmeside. Nederst på alle sider kan du til melde dig vores nyhedsbrev ved at udfylde bok sen med dit navn og din e-mail og klikke “tilmeld”. Så vil du modta ge nyhedsbrevet i din inbox, når det udkommer.

u Link til Kiro praktorernes Videnscenters hjemmeside: kiroviden.dk

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

FORSKNING KOMMENTERET Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

HVILKEN ROLLE HAR KIROPRAKTORER I DANSK PROFESSIONAL FODBOLD?

Professionelle danske fodboldklubber med en kiropraktor i behandler gruppen betragter kiropraktorer som leverandører af behandling for muskelog skeletsmerter. Deres værdi er ekstra ekspertviden, forbedret diagnostisk visitation og øget fleksibilitet med hensyn til behandling af spillerne. Klubber uden kiropraktor stiller spørgsmål ved kiropraktorers rolle som eksperter, og hvis de er accepterede, opfattes de som teknikere og behandlere. Tværfaglig gruppebaseret be handling er generelt indført i elite sport, men kiropraktorers rolle som værdsatte medlemmer af de tværfaglige behandlergrupper, er ikke tydelig (1). Derfor gennem førte forskerne et komparativt casestudie af, hvordan kiroprak torers rolle og værdi blev opfattet i danske elitefodboldklubber.

Data fra 6 danske superliga klubber blev indsamlet via semi strukturerede individuelle inter views med lederen af en klubs sundhedssektor, kiropraktorer og spillere i hver klub og analyseret for at undersøge holdningen til kiropraktorer som del af en klubs behandlergruppe.

Pro og contra

I klubber med tilknyttet kiroprak tor støttede lederen af klubbens sundhedssektor ideen om en tværfaglig behandlergruppe. Kiro praktorer blev set som behandlere med et vigtigt bidrag mht. ryg- og nakkeproblemer, og spillerne bak kede kraftigt op om kiropraktorer som del af det interne behand lerteam. Dette perspektiv ser ud til at være baseret på behovet for regelmæssig kontakt med kiro praktorer for, at de kan forebygge muskelog skeletproblemer og håndtere dem, hvis de opstår.

Klubber uden en tilknyttet kiropraktor angav 4 begrundelser imod at bruge kiropraktorers ekspertise. 1) Rygsmerter blev opfattet som noget, der går i sig selv igen. Derfor blev der stillet spørgsmål ved behovet for en kiropraktor. 2) Kiropraktorers unikke egenskaber som leveran dører af manuelle terapiinterven tioner blev betvivlet. Specifikt var opfattelsen, at osteopater var lige så brugbare og blev foreslået som et alternativ. 3) Det ser ud til, at fysioterapeuter konkurrerer med kiropraktorer om stillingerne som interne behandlere. 4) Klubbens økonomiske begrænsninger. 1 Theberge N. The integration of chiropractors into healthcare teams: a case study from sport medicine. Sociol Health Illn. Jan 2008;30(1):19-34. doi:10.1111/j.1467-9566.2007.01026.x Joachim Hostrup, Anders Koza, Corrie Myburgh. The professional contribution of chiropractors to Danish elite football clubs: a qualitative exploration of role and perceived value in an interprofessional service provision context. Chiropractic & Manual Therapies. 2020 https://chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/ s12998-020-00358-x

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

A K T U E LT Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF

KOM I MEDIERNE Sådan gør du 1. F I N D E N H I S T O R I E • Hvad vil du gerne fortælle? En patientrekord, særlig tendens, noget med COVID‐19, eller? 2. K O N T A K T E T M E D I E • Hvilket medie er relevant? (Lokal ugeavis Tv‐Avisen). Gerne flere medier! • Nogle historier er lokale (de fleste), andre er nationale. Vurdér, hvor din ligger. 3. T A G K O N T R O L L E N • Forbered dig! • Bestem, hvad du vil sige på forhånd. • Husk: der er kun plads til ét budskab. • Hvilken type medie er det? • Find ud af, hvad journalisten vil spørge om, inden kameraet ruller/blokken kommer frem. • Bed om at få citater til gennemsyn. • Sig kun ting, du mener eller har konkret erfaring med – lad dig ikke lokke.

4. F Ø L G R E T N I N G S L I N J E R N E • Sørg for, at du lever op til alle hygiejnekrav og -anbefalinger. • Ryd op i klinikken, hvis der skal tages billeder. • Tænk over, hvad der hænger på væggen. • Lav aftaler med patienter, hvis de skal med på billederne. 5. S L A P A F , D E T S K A L N O K G Å • Du kan godt stole på de aftaler, du laver med journalisten. De ønsker også bare at få dette til at glide. • Er du en god kilde, kan det være, de ringer til dig igen. Er du ikke, så kommer de ikke igen. • Tag pænt ensfarvet tøj på. • Farver og striber fungerer ikke på billeder. • Plejer du at have polo‐trøje og træningsbukser på i klinikken? Overvej noget andet på dagen.

u Kontakt DKF, Christian Ankerstjerne ca@danskkiropraktorforening.dk hvis du vil have hjælp, moralsk opbakning, har brug for patienttal mv.

I starten af maj var Kiroprak torerne i Aarup i lokalavisen. Klinikken så en historie i, at en af kiropraktorerne var blevet medejer samtidigt med, at man havde ansat ny kollega. Den nye medejer, kiropraktor Louise Rysgaard Holmlund, kontaktede den lokale avis og hørte, om de ville omtale det. “Grundet klinikkens geografi vidste vi, at en artikel i den lokale avis ville nå ud til mange af vores patienter (og potentielle patienter). Journalisten var på besøg, stillede spørgsmål og tog et billede. Derefter fik vi artiklen til gennemlæsning og kunne komme med rettelser, eller hvis vi ikke synes, artiklen var vinklet, som vi ønskede det. Det var rigtigt rart at have den til gennemlæsning, så vi var sikre på, hvad der blev skrevet og undgik misforståelser,” fortæller hun.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

22. april fyldte kiropraktorer morgenfladen i både P4 Sjælland og P4 Sønderjylland, som kørte tema om nedlukningens konsekvenser for muskler og led. 4 kiropraktorer udtalte sig, bl.a. DKF’s formand, men også kiropraktor Nis Alnor. P4 Sjælland besøgte nemlig Slagelsekiropraktoren og interviewede ham, sekretær Mie Andersen og en patient. Det startede med et telefoninterview 14 dage tidligere, hvor P4 Sjælland søgte en udtalelse fra en kiropraktor. “Efter et par dage blev jeg kontaktet igen efter et redaktions møde, hvor man havde besluttet at bruge hjemmearbejdspladsen som tema. Vi blev enige om torsdag den 22/4,” forklarer Nis Alnor. “Journalisten Anders Friis kom ene mand kl. 07:00 på klinikken, hvor vi gennemgik spørgsmålene, og hvordan indslaget skulle afvikles. Det forløb meget gnidningsfrit, og var en stor oplevelse for os alle,” fortæller Nis Alnor og supplerer: “Dagen igennem var der mange positive tilkendegivelser fra patienterne, både da de ringede ind for at få tid, og når de kom ind til behandling.” Indslaget findes hos P4 Sjælland Morgen – tjek fx minuttal 05:15, 09:02; 25:00; 48:40. I P4 Sønderjylland var 3 kiropraktorer på i løbet af morgentimerne – en af dem DKF’s formand, men også Jonas Fischer og Inge-Lise Skov Madsen.

Går du i sort over dit regnskab? Bliv klogere på din økonomi sammen med os. Vi kommunikere med jer og ikke til jer! Vi har en løsningsorienteret, pragmatisk og værdibaseret tilgang til regnskab og rådgivning, hvor tæt samarbejde, tilgængelighed og løbende dialog er omdrejningspunkterne.

Niels Nygaard Statsautoriseret revisor Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

NYT FRA KviK Her kan du følge arbejdet i Kvalitets enheden i Kiropraktor praksis (KviK), som blev etableret i april med OK21 og har til huse på Kiropraktorer nes Videnscen ter på Syddansk Universitet.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter, Marlene Øllegaard Terkelsen, Line Lyskjær, Dorte Rørmann og Andreas Bue Tøllner, kvalitetskonsulenter, KviK, Kiropraktorernes Videnscenter.

BYD VELKOMMEN TIL MEDARBEJDERNE I KviK

De fire medarbejdere, der skal udgøre Kvalitetsenheden i Kiropraktorpraksis (KviK), er fundet. Tre er nye ansigter, mens den sidste er kendt i kiropraktor kredse. Læs om de 4 kvalitetskonsulenter og deres opgaver. Marlene Øllegaard Terkelsen kommer fra en stilling som pro jektleder i Socialstyrelsen, hvor hun bl.a. har haft ansvar for udvikling og implementering af store nationale projekter som den nationale handlingsplan på hjemløshedsområdet og en ny hovedlov. Hun er uddannet syge plejerske og har senere videre uddannet sig til kandidat i Folke sundhedsvidenskab ved SDU i Esbjerg med specialisering inden for sundhedsfremmende initia tiver, forebyggende sundheds økonomi & projektledelse

Line Lyskjær er professions bachelor-bandagist, Jönköping Universitet, Sverige og cand. scient.san fra den sundheds faglige kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Hun har tidligere været kvalitetsmedar bejder ved Bandagist-Centret A/S, videnskabelig assistent ved Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, sektion for epi demiologi, Research Fellow hos Danish Pediatric Orthopaedic Research Organisation, Aarhus Universitetshospital og Forsk ningsmedarbejder ved Aktiv Orto

De fire kvalitetskonsulenter, Marlene, Line, Dorte og Andreas, har indledt arbejdet i KViK.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

pedteknik Malmö. Desuden har Line været med i arbejdsgruppen for en NKR for perioperativ be handling, pleje samt tidlig rehabi litering af patienter, som får fore taget større benamputationer. Dorte Rørmann kommer til KviK fra en stilling som selvstæn dig rådgiver inden for organisati ons- og kvalitetsudvikling. Tidli gere har hun bl.a. været national projektleder ved Styrelsen for Patientsikkerhed, sundhedschef i Haderslev Kommune og kvali tetschef på Sydvestjysk Sygehus. Hun er uddannet sygeplejerske og har videreuddannet sig på ma sterniveau i sundhedsinformatik, som proceskonsulent, surveyor og indenfor ledelse og bruger inddragelse. Hun sidder desuden i redaktionen på Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. Andreas Bue Tøllner er et kendt ansigt i kiropraktorverde nen. Han er uddannet kiropraktor og ansat som efteruddannelses koordinator på Kiropraktorernes Videnscenter. Sideløbende med sin ansættelse i KviK 2 dage om ugen

KviK skal udvikle en ny kvalitetsmodel og understøttende tiltag med henblik på implementering i kiropraktorpraksis. fortsætter han som teamleder for efteruddannelsesenheden 3 dage om ugen. Desuden er han ved at afslutte sin masteruddannelse i offentlig kvalitet og ledelse på Syddansk Universitet, hvor han skriver masterprojekt om diagnosekodning i kiropraktorpraksis. De 4 kvalitetskonsulenter bidrager samlet med en vifte af kvalifikationer og kompetencer til det videre udviklings- og implementeringsarbejde. I ansættelsesprocessen er der lagt stor vægt på gode dynamikker og matchning af medarbejdere for at sikre det bedste udgangspunkt for det videre arbejde. Der er da også hurtigt opstået god energi i KviK, hvilket kiropraktorområdet for håbentlig snarligt vil fornemme og drage fordel af.

Arbejdet nu og fremadrettet

KviK skal udvikle en ny kvalitetsmodel og understøttende tiltag med henblik på implementering i kiropraktorpraksis. Først skal enheden etableres, de organisatoriske rammer skal bygges op, og

de tekniske og systemmæssige forudsætninger for opsætning, anvendelse og analysering af data skal på plads. Dernæst skal der udarbejdes en prioriteret plan for de konkrete tiltag beskrevet i overenskomsten, som indeholder følgende fokusområder; organisatorisk kvalitet, datafangst og diagnosekodning, peer-to-peer/ klyngearbejde, kvalitetsprojekter, PRO/PROM og patienttilfredshed, kommunikation på tværs. Den seneste akkreditering har dokumenteret, at kvaliteten på kiropraktorområdet er høj, hvilket vi som profession kan være stolte over. Det giver et solidt udgangspunkt for KviKs arbejde, og enheden vil derfor bl.a. anvende kvalitetsstandarderne samt resultatet af akkrediteringen som springbræt til det kommende udviklings- og implementerings arbejde. KviK vil desuden indhente og anvende erfaringer fra andre professioners kvalitetsarbejde og fra arbejdet med kvalitetsudvikling generelt, hvor det er relevant for kiropraktorområdet.

Det er vigtigt at etablere et stærkt og tværfagligt samarbejde med kiropraktorerne for at kunne understøtte, fastholde og videreudvikle det kvalitetsarbejde, som allerede sker ude i praksis og nye initiativer, som vil komme i kommende år. Kvalitetsarbejdet skal som nævnt være en naturlig del af hverdagen, og derfor vil KviK arbejde på at besøge kiropraktorerne ude i praksis. KviK vil desuden møde klinikerne så ofte som muligt, i det omfang det er muligt og relevant, til roadshows, kurser m.m. og ikke mindst til Årsmødet i november. Kvalitetsarbejdet skal være meningsgivende og tilpasset den enkelte kliniks behov for understøttelse. KviK vil derfor have et særligt fokus på, hvordan kvalitetsarbejdet kan tilrettelægges så brugervenligt som muligt, samt hvordan kiropraktorklinikker kan arbejde med kvalitetsudvikling af egen praksis med et for alle parter acceptabelt forbrug af tid og ressourcer. Det er vigtigt, at kvalitetsarbejdet bidrager til læring og udvikling. KviK vil være til rådighed for kiropraktorerne, både i forhold til råd og vejledning, men også for kiropraktorernes input og praksiseksempler fra hverdagen, der fejrer succeser eller påpeger udfordringer og opmærksomheder, fordi alle aspekter er vigtige for KviKs arbejde og for kvalitetsudviklingen af kiropraktorområdet på lokalt og nationalt niveau.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

GDPR

100.000 GODE GRUNDE TIL AT FÅ STYR PÅ SLETNING

Den første danske bøde er givet ved Byretten i Århus. Den blev tildelt Ilva for manglende sletning af almindelige oplysninger om tidligere kunder, der havde købt sofaer og andre boligartikler.

Af Daniel HartfieldTraun, jurist, LegalTech Denmark

Udover egne advokatomkostninger og sagsomkostninger til staten skulle Ilva også betale 100.000,- i bøde. GDPR indeholder ingen konkrete slettefrister, og bøden er derfor udtryk for, at Ilva ikke har været i stand til at godtgøre, at der stadig var behov for at ligge inde med oplysningerne.

Slet – “and forget”

Sletning er desværre en af de GDPR-øvelser, der fylder meget, især i hovederne på mange virksomhedsejere. Desværre er det også et af de steder,

Mailen er ikke et arkiv

Mange klinikker både store og små bruger desværre deres mail som arkiv. Problemet med at bruge mailen som arkiv, er slet og ret, at mailen ikke er et arkiv. Mailen er en log over korrespondancer. Det er en lang opgørelse over de dialoger, man har haft med omverdenen. Men nøjagtig som med det talte ord, er det ikke alt, der bliver udvekslet, der skal huskes. Og det, der skal huskes, ja det skal i arkivet – ikke mailmappen “Arkiv”, men det rigtige arkiv.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

hvor det stadig halter. Det kan også meget hurtigt blive en uoverkommelig øvelse, hvis man forsøger at finde alle data i alle systemer og så bare lave én stor sletning. Det kan i praksis heller ikke lade sig gøre på lovlig vis, uanset hvor mange dyrt indkøbte systemer, man har erhvervet sig. Heldigvis kan den praktiske sletning klares næsten helt gratis i de fleste klinikker. I de næste afsnit følger en opskrift på, hvordan man med en halv weekends arbejde, kan få god datastruktur, automatiseret sletning og ro i maven.

Arkivet er et bibliotek

Det nu famøse arkiv kan tage mange former. I nogle klinikker er det en mappestruktur direkte på PC’en, i andre er det en mappestruktur i skyen, og nogle gange er skrivebordet klinikkens arkiv. Uanset om arkivet rent teknisk er det ene, det andet eller en skøn blanding, så er arkivets formål at være klinikkens bibliotek. Det er i biblioteket, man finder sandheden – klinikkens sandhed vel at mærke. Det er hér alle årsregnskaberne, leverandøraftaler og ansættelseskontrakterne skal ligge. Skal man bruge de underskrevne dokumenter, så skal de ligge i arkivet. Ikke i mailen, i en tråd fra dengang man snakkede om det, sammen med alle de andre versioner, der ikke er underskrevne, som revisor også fremsendte. Det er reelt samme princip som med patientjournalerne, hvor alt det relevante fra dialogen med patienterne skrives ind, og resten enten glemmes eller slettes.

Skab strukturen

Stands ulykken

Vi kan ikke standse ulykken, før vi har erkendt, at den har fundet sted. Det er derfor en for udsætning for nå i mål, at man accepterer præmissen om, at mailen og arkivet er to forskel lige ting, der skal adskilles. Når så anerkendelsen har fundet indpas, kan vi begynde at rette blikket fremad. Det nu fremadrettede blik, skal hjælpe os til at slippe den dårlige samvittighed over alle de data, som vi ikke har slettet endnu. I stedet for skal vi fokusere på, hvordan vi fremadrettet kan undgå at ende med en masse datagæld.

GDPR giver os ingen sletteregler, så vi må laves vores egne. Vi er heldigvis ikke helt alene om at lave reglerne, da der bl.a. er regler om minimumsopbevaring i journalføringsbekendtgørelsen og bog føringsloven. Men inden man når til de enkelte slettefrister, skal strukturen være på plads. Det er igen vigtigt at huske på, at mailen og arkivet er to helt forskellige ting. Mailen er som nævnt loggen over alle vores drøftelser med omverdenen. Det er derfor i udgangspunktet mest relevant at finde frem til dét, der blev talt om senest. Når vi taler om sletning, er det omvendt lige så vigtigt at kunne fremsøge alt det, der ikke er relevant længere. For at kunne gøre det på en struktureret måde, bør alle ens mails sor teres ud i årsmapper. Det er muligt i alle mailprogrammer, både at oprette mapper og fx kalde dem 2015, men også at få systemet til at sortere i sin indbakke, så alt fra 2015 automatisk bliver sendt over i den rigtige årsmappe. Når man bare hér til, hvor man har hele sin mail sorteret ud i årsmapper, er man nærmest færdig med opgaven. Vil man gøre det endnu lettere for sig selv, så laver man under mapper i årsmapperne, som kunne hedde fx administration, markedsføring, per sonaleadministration, klinikudvikling og kiropraktik. Og hvis man er helt vild med ikke at skulle bekymre sig om sletning, så laver man lige et lag mere, hvor man fx under administration har mapper til ek sempelvis revision, årsopgørelser, gene ralforsamling og budgettering (se fig.1). Det er lidt samme øvelse i arkivet. Hér er strukturen dog anderledes. Arkivstruk turen skal nemlig også bruges til at styre, hvem der har adgang til hvilke mapper. Derfor kan det give mening at bruge en arkivstruktur, der starter med de fem hovedområder, derefter underemnerne og til sidst årsmapperne (se fig.2)

Fig. 1

Fig. 2

Automatisér arbejdet

Strukturen er nu på plads, og man kan derfor begynde at automatisere sin sletning. I de fleste mailprogrammer, kan man vælge en mappe og bestemme, hvornår indholdet i mappen skal slettes. Det kan være, at man har en mappe til jobansøgninger, hvor man gerne vil have, at indholdet automatisk slettes efter 3 måneder, efter de er modtaget, og så sætter man bare slettepolitikken op til dét. Når slettereglerne er sat op, står det som regel direkte i de gamle mails, hvornår mailsystemet forventer at slette dem. På den måde kan man få styr på sine sletninger og forhåbentligt lidt mere ro i maven.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

NYT REVOLUTIONERENDE LASERUDSTYR ASA MLS® PATENTERET KLASSE 4 LASERE

HØJ SIKKERHED

NYHED Klasse 4 Laser Peak Power 1000 Watt

• ASA MLS® Lasere overopheder ikke og skader ikke vævet • ASA MLS® Lasere kan holdes direkte på skaden under behandlingen

HØJ EFFEKTIVITET • ASA’s MLS® MiS laser leverer peak power op til 1000 Watt • ASA MLS® teknologi sikrer en ensartet og effektiv behandling af det skadede område

HØJ PRODUKTIVITET • Behandleren får frigivet hænderne, mens den fritstående laser behandler klienten • Hurtige behandlingstider, typisk mellem 3 og 10 minutter

-TEKNOLOGIEN MiS-laseren kombinerer ASA’s to patenteret teknologier: Hilterapia®- og MLS®-teknologi. En meget høj, pulserende peak power kombineret og synkroniseret med en kontrolleret kontinuerlig power, optimerer laserens terapeutiske fordele uden at overophede eller skade vævet. MiS: C1C10

ASA’s teknologi er udviklet til at overvinde begrænsningerne ved traditionel laserterapi. Se flere tekniske specifikationer på www.asalaser.dk

ASA’s MLS®- og Hilterapia®-teknologi er begge patenteret i USA. ASA er certificeret i henhold til ISO1348 og ISO9001.

BOOK ET UFORPLIGTENDE MØDE MED EN AF ASA’S FORHANDLERE PÅ JERES KLINIK Telefon: 5186 0002 · Mail: kontakt@asalaser.dk · www.asalaser.dk

Gør som mere end 50 % af alle praktiserende kiropraktorer Vælg KirCACS som jeres journalsystem

”Mit ønske for fremtiden er at få endnu flere klinikker med i fællesskabet og med i den videre udvikling af et rigtig godt produkt.” (Mette Reuther Madsen, Kiropraktisk Klinik ved Slottet)

Mere end 300 kiropraktorer bruger KirCACS - og der kommer hele tiden flere til

www.kircacs.dk info@kircacs.dk

#BIOMEKKER

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

INSIDE

FNKS’ bestyrelse (fra venstre): udvalgskontakt Lykke H. Hoffbeck, næstformand Asger Teichert Mortensen, DKF-kontakt AstridMarie Høiberg Reffeld, kasserer Mathias Bech, formand Emma Engelsholm og Kiropraktorernes Videnscenter-kontakt Amalie Horstmann Nøddeskou-Fink. Fraværende: PR-ansv. Nadia Bakkegaard og suppleanterne Kristian Engquist og Mette Gregersen.

11. marts valgte generalforsamlingen ny bestyrelse i FNKS. Ved forrige møde blev der lagt en strategi for, hvad bestyrelsen ønsker at fokusere på i det kom-

mende år. Øverst på listen var et ønske om at styrke det sociale fællesskab, både inden for udvalgene og blandt årgangene, oven på et år præget af pandemi.

STUDERENDE FORTÆLLER

Online undervisning har givet mig bedre studievilkår

Af Pernille Platz Skrubbeltrang 5. semester

Jeg kunne godt drømme om, at formatet får en plads i den fremtidige undervisning, for der er rigtig mange gode ting at sige om det. En række praktiske forhold gør online undervisning fordelagtig for mig. Jeg bor 45 minutters kørsel fra campus, så det, at jeg ikke skal sætte tid af til transport, har i sig selv ført til mere råderum i hverdagen. Noget af undervisningen bliver optaget, hvilket giver mulighed for at afspille den på andre tidspunkter. Det har helt indlysende været en stor hjælp, de gange jeg

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

har været forhindret i at følge mit skema. Derudover har det vist sig at være brugbart for mig at gense sekvenser af udvalgte undervisningsseancer. Meget af vores undervisning er spækket med nye fagtermer og detaljer, der hober sig op slide efter slide. Det er rart at kunne vende tilbage til nogle af de tunge forelæsninger eller holdtimer og høre dele af gennemgangen en ekstra gang med indlagte pauser, hvor jeg i eget tempo kan slå op i bøger og reflektere over stoffet undervejs.

Jeg synes, at langt de fleste forelæsninger og holdtimer fungerer helt upåklageligt online. Jeg oplever i reglen underviseren som nærværende og mig selv og mine medstuderende som deltagende og engagerede i en grad, der ikke står tilbage for, hvordan det forholder sig ved undervisning med fysisk fremmøde. Mange undervisere er gode til at bruge polls og andre interaktive værktøjer, og det virker oftest rigtig godt. Enkelte gange driller teknikken, men det er nu også set ved undervisning med fysisk frem-

STUDERENDE FORTÆLLER

Situationen har åbnet for ting, vi sandsynligvis aldrig ville have tænkt på

Af Tobias Jonsson formand i Hands onudvalget

Da pandemien ramte i starten af sidste år, var det med virkelig dårlig timing for os. Vi havde planlagt et arrangement med Joletta Belton, der kom hele vejen fra USA for at deltage i en videnskabelig konference i Odense. Mens hun var her, ville hun fortælle os, der studerer på kiro-

møde. Som regel er underviseren let at høre, slides står skarpe på skærmen, og der er en dejlig ro omkring mig på min hjemme studieplads. Mange undervisere giver udtryk for, at de længes efter at komme tilbage til auditorierne og det fysiske nærvær. Der er helt sikkert også mange af mine medstuderende, som savner det. En del fagområder lider under at blive klemt ind i et digitalt format, og visse praktiske fag kan på ingen måde gennemføres online. Men meget stof egner sig ganske glimrende til at blive præsenteret via Zoom, og jeg er overbevist om, at jeg ikke er den eneste, der trives med online undervisning og vil savne det, hvis det forsvinder fuldstændigt.

praktoruddannelsen om sine oplevelser med at leve med kroniske smerter. Konferencen blev aflyst, men da vi virkelig havde set frem til dette og ikke havde lyst til at aflyse vores arrangement, kastede vi os ud i noget, vi aldrig havde prøvet før; holde det online. Efter lidt rod med tidszoner og software for videosammenkomster, som på det her tidspunkt endnu ikke havde nået at blive en naturlig del af hverdagen, lykkedes det at koble os op med USA. Vi endte med at have en meget givende samtale med Joletta, der inspirerede os til at kigge ud i verden og invitere flere internationale oplægsholdere, som vi ikke ville kunne invitere under normale omstændigheder, hvor fysisk fremmøde er norm. Siden har vi snakket med Greg Lehman ovre i Canada, der fortalte os en masse om biomekanik. Vi har også været i Finland, hvor Perttu Riipinen gav os en masse tips og tricks til træning med rygsmerter. Den kommende tid genbesøger vi Canada for at fordybe os i pædiatrisk smertepsykologi sammen med Melanie Noel, samt tager en tur til Norge, hvor Kjartan Vibe Fersum vil introducere os til kognitiv funktionel terapi. På trods af de begrænsninger, der har været for praktiske momenter, som ellers er noget,

vi altid tilstræber os at inkludere, synes jeg, det er lykkedes os at stable nogle meget interessante og klinisk relevante aktiviteter på benene. Vi ser selvfølgelig frem til at lave aktiviteter med fysisk fremmøde igen, men samtidig har den her situation virkelig åbnet op for ting, vi sandsynligvis aldrig ville have tænkt på. Det har også været fantastisk at se den opbakning, vi har fået. Dels fra vores medstuderende, der efter lange dage med Zoomundervisning vælger at bruge yderligere tid foran skærmen for at dygtiggøre sig, og dels fra foreningens bestyrelse, der altid har vores ryg. Til sidst fra de oplægsholdere vi har kontaktet. Vi er utroligt taknemlige for, at internationalt eftertragtede forelæsere vælger at bruge tid og energi på at tale med os. Det har faktisk været lidt overraskende, hvor entusiastiske folk har været over at dele viden med os. Det er en ting, jeg virkelig håber, vi selv husker, når vores generation har nået at etablere sig som erfarne klinikere eller forskere, og at vi også kommer til at prioritere at svare på henvendelser fra studerende. Det betyder nemlig virkelig meget, at folk vi ser op til, vil hjælpe os på vores rejse mod at blive dygtige kiropraktorer.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Kommunikation

10 TING du skal vide for at undgå konflikter 1 “You cannot not communicate”

Når vi er sammen med andre, kommunikerer vi hele tiden – uanset om vi åbner munden eller ej. Vi sender konstant signaler: verbale, nonverbale, bevidste og ubevidste. Flakker dit blik, signalerer du, at du måske er begyndt at kede dig. Sukker du, når din kollega snakker, sender det et signal om din interesse. Du sender også et signal, hvis du er tavs, mens samtalen går lystigt over frokosten. Din kommunikation har konsekvenser, selv når du tror, du ikke kommunikerer.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

2 Samtalens forhandlinger

Samtaler er en konstant forhandling. Vi forhandler om, hvis tur det er til at tale, hvad det er for en slags samtale, hvilke roller vi hver især indtager og meget mere. Hver type samtale har forskellige roller og accepterede handlinger. En hyppig årsag til konflikter og frustration i samtaler bunder i, at forhandlingen om aktivitet og rollefordeling er gået skævt. Beskriver en person et problem for at få sympati, men bliver mødt af et væld af forslag til at løse problemet, så arbejder parterne mod forskellige mål, og ingen bliver tilfredse.

3 Rammer definerer mulighederne

Ikke kun ord og kropssprog, men også tid og sted, påvirker en samtale. Spørger du din kollega ”Går det godt?” i forbifarten på gangen, er det noget helt andet, end hvis du spørger på tomandshånd i frokoststuen. På gangen bliver spørgsmålet en næsten symbolsk handling. I frokoststuen er der mulighed for et mere oprigtigt, uddybende svar. Rammen om spørgsmålet har altså betydning for svarmulighederne, og det er et ofte overset aspekt af de professionelle relationer, vi indgår i.

4 Udfyld selv hullerne

Misforståelser forekommer oftere, når vi taler med mennesker, vi ikke kender godt. Når vi ikke ved meget om en person, udfylder vi ofte hullerne i vores viden ud fra fordomme og antagelser. Er en relation reduceret til arbejdsgiver og arbejdstager, vil vi tolke alle handlinger og udsagn ud fra det. Ved vi derimod, at Jens har børn, der sover dårligt, betyder det mindre, hvis han gaber, mens vi taler med ham. Vi vil aldrig have fuld kontrol over, hvordan vi bliver opfattet, men vi kan komme mange misforståelser og konflikter i forkøbet ved at skabe gode relationer til kolleger og patienter.

5 Skab “kliniknationalisme”

”Klinik-nationalisme” er opfundet til et oplæg for Dansk Kiropraktor Forenings b estyrelse – og lad mig lige indskyde, at det lyder vildere, end det er. Det har intet med den ofte ekstreme form for nationalisme, vi hører om. Begrebet dækker over potentialet for at skabe fællesskab på klinikken gennem sprog. Det kan være små nuancer som ”vi” i stedet for ”jeg” – fx i forskellen på at sige: ”Vi har en ledig tid til dig hos X” i stedet for ”X har en ledig tid til dig”. Sprogligt er forskellen lille, men konsekvensen i forhold til at anerkende den fælles indsats på klinikken er stor. Sæt også ord på klinikkens værdier, kultur, delte oplevelser eller det, I er særligt gode til. Det styrker sammenhængskraften.

Af Mathias Kragelund, kommunikationsråd giver og partner, Krage lund Kommunikation

6 Styr jeres impulser

Vi efterligner hin anden, når vi taler sammen. Vi spejler ordvalg, kropssprog og rytme. For det meste er det positivt og signalerer, at vi er på samme side, men ikke når en konflikt er under opsejling. Så er det ikke konstruktivt, at vi følger hinandens hævede stemmer og kraftige fagter. Er konflikt på vej, så træd et skridt tilbage og styr din impuls til at spejle den andens adfærd. Ellers risikerer du en helt ufrivillig og instinktiv konflikt optrapning.

De fleste af os tænker over, hvad vi siger, men glemmer ofte, hvordan vi siger det. Vi har en tendens til at undervurdere alt det, som spiller sammen for at få en samtale til at lykkes. Her er 10 punkter, som kan styrke din daglige kommunikation med både patienter, kolleger og ansatte – og forebygge konflikter.

7 Kom ud af spotlightet

Vi spiller hovedrollen i vores eget liv. Derfor har vi en tendens til at overvurdere, hvor meget andre lægger mærke til, hvad vi gør og siger. Det kaldes spotlight-effekten. Vi snydes til at tro, at vores eget syns punkt er det mest naturlige og decideret indlysende. Træd ud af dit spotlight, og husk, at andre ikke ser verden præcis som dig, og fx ikke husker alt, bare fordi du har sagt det en gang. Det er altid modtageren, der afgør, om et bud skab er leveret, og det er ofte nødvendigt at gentage det.

8 Hr. og fru Danmark er døde

… hvis de da no gensinde har levet. Danskerne er en broget forsamling med forskellige behov, vaner og virkeligheds opfattelser. Når vi kommunikerer, skal vi have alle med, altid. Som professionelle skal vi rumme forskel ligheden i vores kom munikation. Vær altid opmærksom på den, du taler med – både patienter og kolleger. Tilpas dig vedkom mendes behov og forudsætninger.

9 ”Eat the frog”

Mark Twain sagde noget i retning af, at er det dit job at spise en frø, så spis den fra morgenstunden. Og er det at spise to, så start med den største. Pointen er, at alle har noget – privat eller profes sionelt – man ikke rigtigt har lyst til: vi har alle vores frøer, som skal spises, og de forsvinder ikke ved at blive udsat. De skal spises: hellere i dag end i morgen.

10 Frem med kompasset og udstik en klar kurs

Skibsmetaforen er en favorit, når man taler om strategi og samarbejde. Den er nemlig ikke til at misforstå. Skibe har kaptajner, der udstikker kurs, og mandskab, der sikrer rigtig retning ud fra hver deres ansvars område. Fordi de kender retningen, kan de hver især træffe beslutninger, som bringer skibet tæt tere på målet. Desværre glemmer mange virk somhedskaptajner at dele kursen med deres ansatte, og så er det svært for dem at træffe beslutninger i det dag lige. Frem med kompas set og udstik – gerne i fællesskab med de ansatte – en retning for klinikken, som alle kan arbejde hen imod.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

A K T U E LT

NY INDSATS VIL FOREBYGGE SKADER HOS BØRN OG UNGE I FORENINGSIDRÆT

Håndbold er en af de mest populære idrætsgrene i Danmark, men desværre også en af de hyppigste årsager til skader.

Af Amanda Teglhus, cand.manu.

Hvert år giver håndbold anledning til 15.000 henvendelser til skadestuen, og ser man på antal skader pr. 1000. idrætstime, er der dobbelt så mange skader i håndbold som i fodbold. Skaderne kan have alvorlige konsekvenser for børn og unges fysiske såvel som mentale sundhed. Skader man knæleddets menisk som 15-årig, er risikoen for at udvikle symptomer på artrose allerede som 25-årig seks gange forøget sammenlignet med et ikke-skadet knæ. Desuden kan en skade medføre fravær fra idrætten og dermed også fra de givende fællesskaber, der findes i de danske idrætsforeninger.

grammerne er dog ofte udviklet og testet i eliteprægede miljøer blandt voksne spillere. Dette kan give udfordringer for anvendelse af programmerne på ungdomshold i de danske idrætsforeninger, hvor træneren typisk er frivillig og skal udfylde mange roller, udover at stå for træningen. Vi ønsker at gøre skadesforebyggende træning tilgængelig for alle børn og unge håndboldspillere, uanset niveau. Derfor vil vi forsøge at omsætte forskningen til brugbare og virkelighedsnære, skadesforebyggende indsatser, målrettet foreningsidrætten.

Skaderne kan forebygges

I tæt samarbejde med nøglepersoner og organisationer som Dansk Håndboldforbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Team Danmark, har vi undersøgt det danske hånd-

Forskning viser, at øvelsesprogrammer kan nedsætte risikoen for ankel-, knæ- og skulderskader i håndbold med op til 50% – hvis altså øvelserne bliver udført. Pro-

Happy: Indsats tilpasset danske håndboldmiljøer

– Programmet består af en målrettet opvarmning inden træning samt styrkeøvelser, der skal udføres efter træning 56

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

boldmiljø og sammen med dem udviklet et skadesforebyggende øvelsesprogram samt en plan for implementering af programmet tilpasset dansk ungdomshåndbold med fokus på u13-, u15- og u17-niveau. Programmet består af en målrettet opvarmning inden træning samt styrkeøvelser, der skal udføres efter træning. Implementeringsplanen indeholder bl.a. en trænerworkshop i håndboldklubberne, hvor ”Happy-ambassadører” skal uddanne trænerne i at varetage den skadesforebyggende træning på deres hold. Happy-ambassadørerne vil være sundhedsprofessionelle, herunder kiropraktorer, og uddannelsen af Happy-ambassadører vil foregå på Syddansk Universitet (SDU).

Evaluering af anvendelighed og effekt

For at evaluere øvelsesprogrammets anvendelse i en dansk håndboldkontekst samt programmets skadesforebyggende effekt i praksis udføres et hybridstudie som en del af et ph.d.-projekt. Her vil både kvantitative og kvalitative meto-

Amanda Teglhus – kommende ph.d.-studerende “Jeg blev færdiguddannet kiropraktor i sommeren 2020 og er nu i turnus på Rygcenter Djursland i Grenå. I 2018 blev jeg en del af Happyprojektet, da jeg påbegyndte mit prægraduate forskningsår, hvor jeg indsamlede interviewdata til mit kandidatspeciale. Siden jeg blev en del af forskningsmiljøet på Institut for Idræt og Biomekanik, har jeg ønsket at fortsætte min karriere som forsker og har arbejdet på forberedelserne til ph.d.-projektet side løbende med turnusuddannelsen.”

der blive anvendt til at opnå en dybdegående forståelse af, hvordan programmet og implementeringsplanen fungerer i danske håndboldklubber. Resultaterne

fra ph.d.-projektet skal bruges til at forbedre øvelsesprogrammet og implementeringsplanen, inden indsatsen skal udbredes til resten af landets håndboldklubber via

en national kampagne. Desuden vil resultater sandsynligvis kunne overføres til andre idrætsgrene, der foregår under lignende forhold.

Om Happy Happy-projektet er funderet i en forskningsgruppe fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU bestående af adjunkt Merete Møller (projektleder), professor Ewa Roos, lektor Lotte Nygaard Andersen og professor Alice Kongsted, som alle er vejledere for den ph.d.-studerende. Projektet er støttet økonomisk af Kiropraktorfonden, forsikringsselskabet Østifterne, Team Danmark, Dansk Håndbold Forbund, Danske Gymnastik- og Idræts foreninger og Kulturministeriets forskningspulje.

• Happy står for Health and Performance Promotion in Youth Sport • Hovedformålet er at fremme håndbolddeltagelse, talentudvikling og fysisk aktivitet gennem livet ved at forebygge skader blandt ungdomsspillere • Følg projektet på Twitter, Instagram og Facebook: @Happysport.dk / @Happysport_dk

Vil du være med? • Vi får brug for kiropraktorer, der skal uddannes som Happy-ambassadører og herefter uddanne håndboldtrænere i en trænerworkshop. Det er en fordel, at du har kendskab til og erfaring med håndbold. • Vi får også brug for specialestuderende til at udføre forskning tilpasset et kandidatspeciale • Kontakt Amanda Teglhus på ateglhus@health.sdu.dk, hvis du vil høre mere

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION?

MIDTJYLLAND

NORDJYLLAND

HOVEDSTADEN

Formand Henrik Frederiksen skrivtilhenrik@hotmail.com

Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

Der er travlt rundt omkring på klinik kerne. Cirka 13% fremgang i de nyeste tal fra marts sammenlignet med 2019. Vi er rigtigt gode til at bruge pakkeforløbene. Efter den ny overenskomsts opstart er der øget fokus på korrekt brug af de nye ydelser og tidspunkter for statuskonsultationer. Vi satser på, at fysiske møder kan opstarte efter sommerferien, hvor bl.a. generalforsamling står for døren. Kunne du have interesse i det politiske arbejde i kredsen, hører vi gerne fra dig. Næste møde i samarbejds udvalget er 25. juni, referat fra sidste møde findes på regionens hjemmeside.

Det er blevet god kendt, at vi skal have en praksis konsulent, og at stillingen snart bliver slået op. Vi ønsker alle en god sommer.

Med den gradvise åbning bliver det også mere sandsynligt, at vi kan afholde vores udsatte kredsmøde med læge Peter Gøtzsche efter sommerferien. Når vi har dato og sted på plads, melder bestyrelsen ud omkring tilmelding. Efter som merferien bliver det ligeledes tid til at tage hul på arbejdet med en ny praksisplan for Region H. Et spændende arbejde som vi nok skal informere om, når vi er i gang.

– Henrik Frederiksen

Jeppe Mølgaard Mathiasen, der er praksiskonsulent, fortæller, at de i regionen arbejder med implementering af den nye overenskomst, herunder med forslag til, hvordan vi håndterer epikrisedelen. Derudover forløbsprogrammet, som forhåbentlig snart kan launches, fortæller han.

– Susanne Bach

Anne-Sophie Hosbond, der er ledende kiropraktor i det regionale samarbejdsudvalg (SU), fortæller, at de har holdt møde i SU, men at der ikke er noget nyt på tapetet.

– Jan Enggaard

SYDDANMARK

SJÆLLAND

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

Praksisplanen i Region Syd er netop godkendt, og der arbejdes nu videre med fokuspunkterne i denne. Der er slået nyt ydernummer op. Fristen er 1. august. Find opslag på danskkiropraktor forening.dk/markedspladsen Samtalerne kommer til at ligge i starten af august. Til efteråret afholdes der generalforsamling i kreds foreningen, så hvis du går med et ønske om at være med i bestyrelsen, så giv gerne besked på kiilerich.sine@gmail.com God sommer til alle!

I Region Sjælland ser vi på muligheder for ”Lærerig undervisning” for både sekretærer og kiropraktorer. Det skal være både underhol dende og give indsigt til gavn for patienter og kollegialt. Det vil vi gerne åbne efterårssæsonen med.

– Sine Killerich

Mikael Busse, praksiskonsulent, har sørget for, at regionen har orienteret alle almenpraksis om, at kiropraktorer med den nye overenskomst skal begynde at sende epikriser efter alle patientforløb.

KIROPRAKTOREN · SOMMER 2021

Husk, der er et ledigt ydernummer på Bornholm – se annoncen side 25.

– Kirsten Sillehoved

Sådan får du en sundere økonomi Få betaling for dit arbejde Lad os reducere dine administrative omkostninger og styre din virksomhed mod en sundere økonomi. Via effektiv rykker- og inkassoservice hos en erfaren og datadreven inkassovirksomhed, får du betaling for dit arbejde.

Sikker betaling

Support

Transparens

Det er vigtigt for os, at dine

Vores support består af erfarne

Vi stiller en onlineportal til

medarbejdere, der hjælper og

rådighed, som skaber et komplet

kunder føler sig trygge. Derfor tilbyder vi betaling via de nyeste og mest sikre betalingstjenester – det skaber tryghed og sikrer hurtigere betaling.

rådgiver dine kunder således,

overblik over dine sager. Dine

at de får afviklet sin gæld

kunder får også adgang til en

samtidig med, at vi bevarer det

portal, hvor de let kan betale deres

gode kundeforhold.

udestående eller kontakte os.

OBS: Mød os på Dansk Kiropraktorforenings Årsmøde 2021.

DINE FORDELE HOS COLLECTIA • Rabat på årsløsning

• Fast medarbejderteam

• 100% hovedstol retur

• Adgang til billige kredittjek

• (No cure - no pay)

• Ingen skjulte gebyrer

• Rykkerservice

• Brugervenlig onlineportal

Ring og få en uforpligtende snak på 77 30 14 80 eller skriv til salg@collectia.dk

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

KIROPRAKTOREN sommer 2021

Articles inside

UDDELINGER FRA KIROPRAKTORFONDEN

HAPPY vil forebygge skader hos børn og unge i foreningsidræt

Det skal du vide for at undgå konflikter

Ny begyndelse i ECU

Betyder det noget, hvor man behandler?

Ny forskning på Kiroviden.dk

Anbefalinger om hovedpine