Kiropraktoren nr 5 2014

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 5 / 2014

SIDE 8

Danmarks første it-baserede færdighedslab Kiropraktorstuderende på Syddansk ­Universitet er begejstrede for det nye SIDE 4 færdighedslaboratorium.

Dansk Kiropraktor Forening

14

Hvordan påvirkes hjernen af manipu­ lation i rygsøjlen?

19

Sværtforklarlige smerter kan skyldes generaliseret hyperalgesi, foreslår ph.d.

24

Hvem har egentligt ansvaret for klinikkens datahåndtering af ­personfølsomme oplysninger?

kort nyt

#kiropol

– dette hashtag har DKF lavet til kiropraktor­politiske tweets.

Er du på Twitter, kan du søge det frem og se, hvad der er postet under det.

Paradigmeskift i knæbehandling Til minde om nyligt afdøde Johnny Kuhr, som var formand for Danske Fysioterapeuter i mange år, har Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF) og Institut for Idræt og Biomekanik oprettet et årligt tilbagevendende seminar. Det første finder sted torsdag den 11. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Syddansk Universitet og handler om knæsmerter.

På seminaret kan sundhedsprofessionelle få kendskab til undersøgelses- og behandlingsteknikker samt effektmålingsværktøjer for knæpatienter, og få viden om de nyeste forskningsresultater på området. Deltagelse inklusiv forplejning koster 1200 kr. Tilmeldingsfrist er 11. november.

Læs mere på Institut for Idræt og Biomekaniks web: www.sdu.dk/ Om_SDU/Institutter_centre/Iob_Idraet_og_biomekanik

Dry needling 101 som app

Kiropraktorerne Kim Corfixen og Corrie Myburgh har udviklet en dry needling-app til behandlere.

App’en er den første af sin art, fordi den ikke kun indeholder tekster om dry needling, men er bygget op om teknikbilleder og videoer. App’en findes pt. kun til iPhone og iPad, men er under udvikling til Android.

app.physicalhealthmedia.com/

2

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

God synlighed til Akademikerfesten

”Akademikerhuset, det er jo et galehus! Jordbrugsakademikere og kiropraktorer… Hvad fanden har de med hinanden at gøre?” Med de ord åbnede komiker Jan Gintberg sit show til Akademikerhusets store medlemsfest i september. DKF afholdt festen sammen med de andre organisationer, der også bor i huset på Frederiksberg.

DKF og KiroInfo benyttede lejligheden til at informere de over tusinde besøgende om kiropraktik med en stand og en quiz om kiropraktoruddannelsen. Der blev udtrukket vindere hver halve time, og det gav god dynamik og fin dialog med rigtigt mange gæster.

Mærket af Morbus Bechterew Ondt i ryggen er en folkesygdom her i landet. Men for 50.000 danskere skyldes smerterne rygsøjlegigt – også kaldet spondylatritter eller SpA, som dækker over en række beslægtede gigtsygdomme i ryggen. Sygdommene er kroniske, men kan behandles med medicin og fysisk træning. Desværre er kendskabet til SpA lavt. Derfor sætter Gigtforeningen for Morbus Bechterew nu ind med kampagnen

På www.Rygmærket.dk er der information målrettet både behandlere og borgere, som kan bl.a. kan tage en SpA-test

App til angstanfald

Den danske psykiater Marianne Breds Geoffroy har udgivet app’en PanicRelief, der trods det engelske navn er på dansk. App’en bygger på kognitiv adfædsterapi og indeholder udover tekster om angstanfald også øvelser, der kan bruges til at mindske symptomer under anfald og give en følelse af ro og kontrol. Ugeskrift for Læger bemærker i sin anmeldelse, at der findes andre danske apps målrettet angstanfald, men at denne udmærker sig ved at benytte animationer og ikke kun tekster. www.kognitivterapi.dk

2 0 14

’Rygmærket’ – fordi SpA-patienter er mærket af smerter i ryggen.

Som led i kampagnen inviterede Fitness World, Dansk Kiropraktor Forening og en række fysioterapeuter danskere med ondt i ryggen til Rygdag i otte Fitness Worldcentre over hele Danmark lørdag den 27. september. Her informerede kiropraktorer og fysioterapeuter om velegnede træningsøvelser og om SpA.

INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

BESTYRELSENS LEDER

Hvornår tør politikerne bruge bare nogle få procent på muskler og led?

Både regeringens finanslovsudspil fra august og Venstres modudspil et par uger senere satte fokus på sundhed. Der var i udgangspunktet ingen ende på de milde gaver, der til gavn for folkesundheden skulle fordeles ud over vores sundhedsvæsen.

Men de 8-900.000 danskere med ondt i ryggen bliver glemt. Som kiropraktorer synes vi, at det er bekymrende af mere end én grund. For ja, man overlever som regel ”lidt ondt i ryggen”, men det koster altså både livskvalitet og ikke mindst dyre penge på sundheds- og sygedagpengebudgetterne. Vi bør prioritere mere forskning på området og ikke mindst hurtig udredning og behandling.

Det kan faktisk ikke betale sig andet.

For hver gang en patient ender med at cirkle rundt i systemet, koster det samfundet penge. Men investerer man nogle få millioner, fx i de patienter, der har de største smerter, vil pengene tjene sig ind nærmest omgående.

Det handler nemlig om at holde folk ude af sygesengen og turde fravælge kirurgi fx ved at gøre konservativ behandling lige så let tilgængeligt for patienterne.

Når man er syg, og måske endda sygemeldt, kan det være rigtigt svært at tro på og vælge en behandling, man selv skal betale for, hvis man får det indtryk, at det er sygehusene, der er specialisterne, og at en dyr operation er gratis. Vi vil vove den påstand, Jørn Eichhorn Næstformand Rikke Krüger Jensen

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

at mange rygpatienter slet ikke får brug for sygehuset, hvis de får den rette udredning og behandlingsmulighed i primærsektoren. Skal det lykkes, skal der fokus på at få stillet en diagnose, på forløb og på at sætte ind med rette behandling, så hurtigt som muligt.

Vi kender alle til patienter, som med stærke smerter i månedsvis er gået fra den ene specialist til den anden, uden på noget tidspunkt at være blevet tilbudt nogen som helst form for behandling, og imens undersøgelserne finder sted, får patienten det dårligere og dårligere og er efterhånden blevet ude af stand til at passe sit job.

Eller den omvendte situation: at en patient fra et rygcenter accepterer en behandlingsplan, hvor der står, at kiropraktik er afprøvet med god effekt og det derfor forventes, at han kan opnå smertefrihed ved at gå til kiropraktor. Han fravælger dog kiropraktor på grund af brugerbetalingen og sygemeldingen fortsætter. Den lange sygemelding øger som bekendt risikoen for førtidspension.

Vi kiropraktorer er klar til at tage opgaven på os, men spørgsmålet er, om politikerne er klar til at løfte blikket fra de dyre mediedarlings – de livstruende sygdomme – og bruge bare nogle få procent af budgetterne på at komme muskel- og ledsygdommene i møde, før de bliver endnu dyrere for samfundet.

Michael Christensen

Line Press Sørensen

Christian Stamer

Faglig Kongres. . . . . . . . . . . . . . . . 8

Snart ses vi til efteruddannelse, netværk og fest i København.

Husk de politiske kurser og forbered dig med en case

Paracetamol . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Skal paracetamol stadigt anbefales ved rygsmerter?

På besøg i Milano . . . . . . . . . . 29

Har efteruddannelse og præstationsoptimering noget til fælles?

Audit med succes . . . . . . . . . . 30

Region Sjælland kickstartede sit forløbsprogram med APO

Europæisk stormøde . . . . 32

Over 100 kiropraktorstuderende fra Europa mødtes på SDU

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg www.danskkiropraktorforening.dk Direktør: Jakob Bjerre Kommunikationschef: Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør: Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør: Tanja Skov Carlsen Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk KIROPRAKTOREN nr. 6 – 2014 Udkommer 16. december Annoncedeadline 24. november Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Anders Jørgensen

Forsidefoto: Hanne Loop Annoncering (ikke Markedspladsen): Kontakt: Nana Buttenschøn, DG Media - Tlf.: 33 70 76 48 nana.b@dgmedia.dk Annoncepriser m.m.: www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktoren

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

3

FRA

UNI Færdighedslaboratoriet Lokalet har plads til 48 studerende fordelt på 6 øer med hver sin storskærm. Instruktøren står i midten.

Hver ø har 4 brikse, hvor deltagerne kan arbejde sammen 2 og 2. Det giver 24 hold, der hver bliver udstyret med en iPad med tilhørende holder, som de kan bruge til at optage video af behandlingerne og kommunikationen.

Foto: Hanne Loop

Man kalder fremgangsmåden for løbende supervision, fordi man altid kan vende tilbage til noget, der er optaget.

4

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

Video viser hvordan i

SDU’s ­toptunede færdigheds­ laboratorium

Videoklip skal fremover indgå som et helt centralt værktøj, når ­kiropraktorstuderende øver praktiske færdigheder. Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet har etableret et moderne ­færdighedslaboratorium spækket med storskærme, iPads og masser af avanceret elektronisk gear. Det første af sin slags i Danmark.

Af Karoline Lawætz, Videnskabsjournalist, KAF Kommunikation

Helt klar til brug er det nye færdighedslaboratorium ikke endnu, men det er tæt på. Billederne viser en gruppe tredjeårsstuderende, der for første gang får lokalets iPads i hånden, så de ved hjælp af en app kan filme, hvordan de træner deres færdigheder.

Videoklippene kan de fx benytte til at evaluere eget eller andre studerendes arbejde.

Tilsvarende kan lærerne inddrage de levende billeder og fx forberede de studerende på indholdet af dagens praktiske modul. Teknikken åbner op for et hav af muligheder – kun fantasien sætter grænser.

Vi har gjort det omvendt Ankermanden på det store projekt hedder Henrik Hein Lauridsen. Han er ansat som lektor i biomekanik på Institut for Idræt og Biomekanik, hvor han også er studieleder for kiropraktoruddannelsen Klinisk Biomekanik. Der har været fart på, for han har skullet banke det hele op fra bunden – noget tilsvarende findes nemlig ingen andre steder i Danmark. Endnu.

– Det startede med, at jeg var på en studietur til Australien, hvor jeg så en masse fin teknologi, som stod og samlede støv i et færdighedslaboratorium, husker Henrik Hein Lauridsen.

Som studieleder har han ofte lagt øre til kritik af kandidaternes færdigheder i de praktiske fag, og så fik han den tanke, at videoer i undervisningen kunne være med til at give dem bedre vilkår for at øve sig.

– For at undgå situationen i Australien, som desværre ikke er enestående, gjorde vi det omvendt. Vi definerede de forskellige behov i undervisningen og valgte først udstyr efterfølgende. Ingen gør det normalt på den måde.

Så ender man med at have investeret i en masse ny teknik, men ingen ved, hvordan det skal bruges i undervisningen, siger Henrik Hein Lauridsen.

Sammen med lærerne på biomekanik brugte han over et år på at beskrive, præcist hvordan instituttet optimalt skulle implementere brugen af videoer i undervisningen. Beskrivel-

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

5

sen blev brugt i en ansøgning til fonden ”De studerende i centrum”, der gav 600.000 kr., som blev fulgt op af yderligere 600.000 kr. fra SDU's Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Så kunne Henrik og co. købe ind og installere.

Et pædagogisk legerum – Der er enormt mange fordele ved den nye teknologi.

Forestil dig fx en lektion på 45 min. Hvis underviseren først skal bruge 15 min. på at gennemgå øvelserne, er en tredjedel af tiden allerede brugt. Nu kan de studerende forberede sig vha. video derhjemme og gå i gang med

det samme, så underviseren får langt mere tid til kontakt med de studerende og personlig feedback, forklarer Cita Nørgård, der er pædagogisk konsulent på SDU Universitetspædagogik og har været med til at implementere den nye teknik.

Lige nu er hun i fuld gang med at designe kurser til lærerne, der skal undervise i det opgraderede laboratorium.

– Det er meningen, at alle på sigt skal kunne bruge samtlige funktioner, men vi starter stille og roligt og introducerer de forskellige muligheder efterhånden.

Foreløbigt har vi defineret fire læringsscenarier, som læ-

Som en kæmpestor læsegruppe Morten Bækgaard,

kiropraktorstuderende på 3. år ”Med det nye laboratorium behøver du ikke længere nødvendigvis have en underviser til at vejlede. I stedet kan man kigge på videoer og derefter optage sig selv, når man forsøger at gøre det samme. Det bliver altså nemmere at øve sig.

Til workshops bliver man altid meget begejstret over at stå over for en af de dygtige kiropraktorer. Jeg tror, at videoerne kan bidrage med noget i samme boldgade, selvom de selvfølgelig ikke kan rette på det, vi står og laver.

Hvor halter det? Hvad burde jeg være mere opmærksom på? Hvordan er min holdning, placering af hænderne? Overbelaster jeg mine led? Til den slags usikkerhed vil videoerne virkelig være en hjælp. Det bliver ligesom at have en kæmpestor læsegruppe.

Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at der kan gå lidt sport i at få sat tingene op, så vi kan instruere hinanden, for man ved jo fra forskning, at man er på toppen af indlæringspyramiden, når man kan lære fra sig.

Jeg håber, at det opildner til, at folk øver sig mere, så nyuddannede kiropraktorer kommer ud med mere praktisk erfaring. Nu bliver det jo nærmest som en leg."

6

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

Jeanette Brogaard,

kiropraktorstuderende på 3. år ”Tidligere, når lærerne skulle demonstrere noget, stod samtlige 48 studerende i en kødrand rundt om bænken. Så skulle jeg skynde mig at få en plads, for jeg er en lille pige. Jeg har helt sikkert fået noget ud af det, men engang imellem har man altså ikke helt fået alle detaljerne med.

Lærerne har tit foreslået os, at vi skulle øve teknikkerne foran et spejl, for selvom man tror, man gør det rigtige, så er der alligevel tit noget, der skal rettes. Her vil videoerne med det samme vise, om det er tilfældet.

Vi har også bøger, der beskriver forskellige behandlingsformer, men dem får jeg ikke så meget ud af. Det er meget abstrakt at læse om, så er det bedre at få det vist. Jeg bruger mest bøgerne som opslagsværk i forbindelse med eksamenslæsning, men hvis jeg har videoer, vil jeg helt klart foretrække at bruge dem i stedet.

Det kunne være godt at tage videoer fra praktikperioden med tilbage til universitetet og evaluere dem sammen med undervisere og medstuderende. Så er det andre forhold ikke en opstillet situation fra et øvelokale.

Det bliver nemmere at øve sig om aftenen, og det er vigtigt, for det er nødvendigt for at få træning nok. Først for at lære teknikkerne og siden for at vedligeholde dem. Fx ligger manipulering af rygsøjlen 3 år inden kandidateksamen.”

rerne kan tage udgangspunkt i, fortæller Cita Nørgård og fortsætter: – De studerende er vildt begejstrede og kan ikke vente med at komme i gang med at prøve det hele, og det kan de gøre – helt uafhængigt af lærerne. Nogle lærere, fx dem med lavt ugentligt timetal, vil formentlig have behov for at inddrage de forskellige teknikker lidt ad gangen over længere tid. Systemet åbner mulighed for begge dele.

– Litteraturstudier har vist, at studerende deltager mere aktivt og inspirerer hinanden, når man bryder den traditionelle formidlingssituation, og det giver god atmosfære i undervisningen, som fx kunne foregår sådan her: En gruppe har lavet færdighedsøvelser og lægger mærke til, at der er forskel på den måde, deltagerne udfører dem. De optager en video, uploader den til underviseren, som vurderer, hvad der er rigtigt.

– Med videoerne kan studiegrupperne nemmere reflektere over øvelserne og over deres egen praksis, understreger Cita Nørgaard.

Andre steder i verden har denne type undervisning fungeret i flere år. Der udvikles altså løbende nye apps til

Med videoerne kan studiegrupperne nemmere reflektere over øvelserne og over deres egen praksis

formålet, og SDU regner med, at færdighedslaboratoriet bliver det første af mange på universitet – tilpasset de enkelte studieretninger.

Har du det rigtige journalsystem?

✓ ✓ ✓

Prøv vores online-løsning Equus, som vi har udviklet specielt til kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer.

Vi har syv års erfaring med online journal- og afregnings systemer til sundhedssektoren, så vi kender

din hverdag og dine udfordringer. Vi ved for eksempel, at du vil sætte pris på: Adgang til systemet når som helst, hvor som helst.

Flinke og topkvalificerede supportere.

Emo-adgang Få En gratis d å p dig igennem og lad os guide s uu kan se, at Eq telefonen, så du . stem for dig er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus.

Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system. ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk

E n gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed og und gå uoverskuelige regninger.

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

7

Vi bliver mange !

315 fredag 7/ 11 260 lørdag 8 /11 Ikke meldt til?

Sidste udkald : www.fagligko ngres.dk Dog risiko fo

Nedtællingen er begyndt!

r at du ikke ka n overnatte på Ho tel Scandic

Der er under en måned til, at Dansk Kiropraktor Forening, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og Kiropraktorfonden holder Faglig Kongres i København. For anden gang samles de danske kiropraktorer med klinikpersonale og samarbejdspartnere til 2 dage med efteruddannelse, DKF årsmøde, networking og fest.

Følg med på Facebook, Twitter og Instagram – søg på: kiropraktik2014.

Det politiske spor:

Se kiropraktikken fra en anden vinkel Udover de faglige kurser kan du også fordybe dig i politiske emner på Faglig Kongres. Emner, der måske ikke fylder så meget i hverdagen, når patienterne skal passes, men som på den lidt længere bane betyder noget for, hvordan faget skal udvikle sig, og hvordan kiropraktorer vurderes af andre:

Hvad skal du gøre, hvis en patient ønsker mere behandling, end du som fagperson ønsker at give? Eller hvad hvis en kollega opfører sig uhensigtsmæssigt?

På kurset Kiro­ prak­to­rer­nes etik om lørdagen får du et redskab til at håndtere situationer løbende.

P4 8. november kl. 9-12

8

K i r o p r a k t o r e n

Hvad med fremtiden? Skal vi bevæge os ind på andre områder, end hvor vi er nu?

Hvad stiller vi op, når der både er krav om mere sundhed og pres på samfundsøkonomien?

Er du interesseret i fremtidens kiropraktor, er både Fremtidens sundhedstilbud og Kiropraktik og folkesundhed noget for dig.

P3 8. november kl. 9-12 & P1 7. november kl. 9:45-12

/

o k t o b e r

2 0 14

Kurset Diag­ nosekodning og datafangst lyder måske ikke særlig sexet, men hvad hvis det er en enestående mulighed for faglig udvikling, lige for næsen af os?

Med diagnosekodning kan det lade sig gøre at lave en systematisk indsamling af data koblet til den enkelte patients diagnose samt give den enkelte praksis’ data i forhold til den samlede kiropraktorstand.

P2 7. november kl. 15:45-18

Bliv klogere, mens du hygger dig – varm op til festen med forskning Lørdag kl.18, lige inden den store årsfest, skal du tage til poster-reception og se resultater fra den seneste forskning med et lille glas i hånden.

Nogle patienter mister desværre deres arbejde i forbindelse med sygdom og ender på langvarig offentlig forsørgelse.

Men håndteres et sygdomsforløb rigtigt, kan kiropraktoren medvirke til at fastholde patienter i job. På Fastholdel­ se på arbejdsmarkedet om lørdagen får du viden om, hvordan sygemelding og arbejdsfastholdelse kan bruges som aktive redskaber i patientforløb med uarbejdsdygtighed.

P5 8.november kl. 15-18

den selskabelige side

www.dskkb.dk

Mød selskabet på kongressen DSKKB har været med til at tilrettelægge det overvældende program på Faglig Kongres, og deltager ikke kun med en stand, men afholder også en idrætskiropraktisk workshop og et seminar om fremtiden.

Kiropraktorerne Mette Jensen Sto­ chkendal og Thomas Skytthe Jakobsen er medlem af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Vi i bestyrelsen i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) ønsker, at der kommer en livlig debat om vores selskab på Faglig Kongres 2014. Derfor har vi arrangeret en stand, hvor vi fortæller om vores arbejde og kan diskutere vores opgaver og indsats med jer.

Som deltager i planlægningsgruppen har vi været med til at bestemme, at programmet skulle indeholde emner om børn, fremtidens sundhedstilbud, kliniske retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning og idrætskiropraktik.

Et emne, der har haft et langt opløb, er en postgraduat idrætskiropraktisk diplomuddannelse (PIDU). Vi har arbejdet længe med at beskrive vores visioner for en sådan uddannelse og præsenterede vores tanker for jer i sidste nummer af KIROPRAKTOREN i vores klumme. På vores stand kan du møde tovholderne Mads Brunse, Rasmus Bech, Martin Juulager og Julie Rasmussen, som du kan stille spørgsmål og aflevere input til.

Vores workshop i idrætskiropraktik vil vise undersøgelsesmetoder og behandlingsteknikker.

Vægten ligger på ”hands on” og udveksling af gode erfaringer og guldkorn.

Deltagerne bliver delt op i 5 grupper og allokeres ud til en stand i 30 minutter for derefter at cirkulere.

De 5 stande er bemandede af kiropraktorer og deres temaer er :

1. Behandlingsteknikker for underekstremitet v/ Hanne Nøddeskou-Fink.

2. Behandlingsteknikker for overekstremitet v/ Annette Jørgensen.

3. Funktionel bevægelsesanalyse med henblik på diagnosticering, skadeforebyggelse og præstationsoptimering v/ Jan-Anders Sørensen.

4. Screeningsteknikker til fodboldspillere v/ Johannes Breum.

5. Udredning og behandling af løbeskader v/ Kim Bergholdt.

I slutningen af workshoppen vil der blive holdt et mindre oplæg om PIDU. Vi glæder os også til at holde, hvad man kan kalde et fremtidsseminar, som I kan læse mere om i boksen.

Med ønske om en udfordrende Faglig Kongres.

Idrætsinteresserede bør sætte et markant kryds ved 22.-24.januar 2015, hvor Dansk Idræts Medicinsk Selskab afholder årsmøde i København med bl.a. hjernerystelser som et tema.

sportskongres.dk

INVITATION

Kiropraktoren i fremtiden: Terapeuten, der aldrig rigtigt blev anerkendt.

Skrækscenario eller virkelighed?

Det er svært at spå om fremtiden, men vi gør et forsøg alli- er du klar til at imødegå efterspørgslen efter elektroniske gevel. Kom og få et bud på, hvordan det danske sundheds- platforme til kommunikation, information og behandling? væsen ser ud i fremtiden. Sammen med fremtidsforskere Vi skal have en spændende debat om fordeling af ressourskal vi diskutere emner som: Hvem kommer til at bestemcer i praksissektoren, ændring af patientprofiler, elektrome over din praksisform i fremtiden – dig selv eller er fælniske medier som behandlingsmodul og meget mere. Kom lespraksis den eneste legitime praksisform i 2025? Ved og vær med til at diskutere DIN fremtid som kiropraktor.

Hvor/hvornår: Modul P3 – lørdag kl. 9-12. du, hvilke krav og behov dine patienter har i fremtiden, og

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

9

Børnesporet på Faglig Kongres er meget populært. Er du en af de mange, der planlægger at deltage i kurset om børns ekstremitetsproblemer, kan du læse med her og møde velforberedt op. Er du ikke, kan du læse med alligevel og blive opdateret.

ET POPULÆRT KURSUS PÅ KONGRESSEN

Ekstremitets­ problemer hos børn Svendborgprojektet viser, at de fleste skolebørns skader skyldes overbelastning af den voksende krop. Hvordan viser det sig i arme og ben?

Hvordan kan disse skader bedst behandles og forebygges?

Af Signe Fuglkjær, cand. manu., ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet Eva Jespersen, ph.d., fysioterapeut, postdoc ved Syddansk Universitet Anne Mølgaard Nielsen, cand. manu., ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet

Flere og flere studier viser, at rygproblemer i barndommen øger risikoen for at have ondt i ryggen i voksenlivet. Men gælder det samme for ekstremitetssmerter?

Indtil nu har kun få studier fokuseret på ekstremitetsskader og deres betydning for fremtidige ekstremitetsproblemer, og dem der er, fokuserer særligt på akutte skader og har ofte været rettet mod specifikke sportsgrene eller specifikke skader fx korsbåndsskader og ankelskader.

Svendborgprojektet har siden 2008 fulgt ca.

1200 børn på en lang række områder, der har

10

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

med deres fysiske sundhed at gøre. Man har bl.a. registeret skadestyper, og flere forskere undersøger disse data, der netop kan give ny viden om ekstremiteterne. En af dem er kiropraktor Signe Fuglkjær, som er i gang med et projekt om ekstremitetsskaders forløb og manipulationsbehandlings mulige betydning for dette.

Flere overbelastningsskader end akutte Et af de afsluttede projekter er ph.d.-projektet med titlen ”Forekomsten af skader i arme og ben i skolebørn – med særligt fokus på over-

2 0 14

belastningsskader, årstidsvariation og kropssammensætning”, som fysioterapeut Eva Jespersen har udarbejdet.

Dette projekt undersøgte en bredt sammensat gruppe af skolebørn, så alle skadestyper blev indfanget, og man fik kortlagt det generelle skadesbillede.

I alt 1259 skolebørn i alderen 6 til 12 år deltog i en ugentlig registrering af skader i arme og ben i perioden november 2008 til juli 2011 ved hjælp af ugentlige SMS-spørgsmål til forældrene.

Projektets kiropraktorer og fysioterapeuter

CASE: ONDT I KNÆET

Læs denne case fra Svendborgprojektet og overvej spørgsmålene.

En 12-årig dreng henvender sig til dig i klinikken. Han har den seneste måned haft periodevise smerter svarende til højre knæ. Forværrende faktorer er fodbold og løb i det hele taget. Far siger, at sønnike havde det samme for 1 år siden. Ingen tidligere traumer. Angives ellers sund og rask, og har intet forbrug af medicin.

1.

2.

3.

4.

Ud fra anamnesen; hvad er den umiddelbare diagnose?

Hvilke overvejelser vil du gøre dig i forhold til behandlingsplan?

Hvilken information vil du give til forældre? Til barnet?

Hvilke overvejelser ligger til grund for din kommunikation?

Hvad vil du sige om prognosen?

Casen gennemgås på kurset, så deltager du her, kan du bruge den i din forberedelse.

udførte kliniske undersøgelser på de børn, der rapporterede muskuloskeletale smerter.

Data om skader diagnosticeret i andre kliniske sammenhænge (fx skadestue) blev indsamlet i samme periode for at opnå en komplet registrering.

I løbet af de 2,5 år blev der registreret 1229 skader i arme og ben. Der var nærved dobbelt så mange overbelastningsskader som akutte skader, og langt de fleste af disse var i benene.

Vækstrelaterede overbelastningsskader var langt det hyppigste, dvs. skader der tilskrives, at barnet er fysisk aktiv på en måde, der belaster den voksende krop mere, end den

kan nå at følge med til.

De generelle fund fra denne bredt sammensatte gruppe børn tydeliggør behovet for at forebygge skader, især overbelastningsskader, på alle ansvarlige niveauer fra børn, forældre, trænere, idrætslærere, sundhedsprofessionelle til beslutningstagere i sportsorganisationer og politik.

Kurset på Faglig Kongres Svendborgprojektet har altså givet banebrydende viden om børns ekstremitetsskader, men også på andre områder har det bidraget med ny indsigt i børns fysiske sundhed, fx i

Kiropraktorer skaffer viden om børns fysiske sundhed

Kiropraktorer har medvirket i Svendborgprojektets del 1, hvor Claudia Franz og Christina Rexen (tidligere Christiansen) begge er i gang med ph.d.-projekter.

Også i del 2 bidrager kiropraktorer væsentligt: Kristina Boe Dissing er i gang med analyser af et stort anlagt randomiseret klinisk forsøg om effekten af manipulationsbehandling på rygbørnene, og Signe Fuglkjær har fokus på børnenes skader i arme og ben.

Ellen Årtun har lige forsvaret ph.d. om udbredelsen af rygsmerter hos skolebørn og hvordan ekstra idræt påvirker børn og deres bevægeapparatsproblemer.

Projektet er en del af 'SPACE - rum til fysisk aktivitet' i Region Syddanmark og omtales i næste nummer af KIROPRAKTOREN.

forhold til fedme, kondition og risikofaktorer for senere hjertekar-sygdomme.

Den ny viden om forekomsten af skader bliver uddybet på kurset, som finder sted fredag 7. november. Fokus er på overbelastningsskader, men kurset vil også præsentere, hvordan kiropraktorerne i Svendborgprojektet har udredt og behandlet børnene.

Kurset er målrettet klinikere, som ønsker at øge deres fokus på og/eller forbedre deres viden om og evne til at forebygge og behandle børns overbelastningsskader.

Ekstremitetsproblemer hos børn Fredag 7. november 15.45 Undervisere: Eva Jespersen er fysioterapeut og arbejder som postdoc, Syddansk Universitet. Hun forsvarede ph.d.afhandlingen”Forekomsten af skader i arme og ben i skolebørn – med særligt fokus på overbelastningsskader, årstidsvariation og kropssammensætning” i januar: http://fysio.dk/fafo/Afhandlinger/Phd/2014/MusculoskeletalExtremity-Injuries-in-School-aged-Children/ Signe Fuglkjær er praktiserende kiropraktor og ph.d.-studerende på Syddansk Universitet, hvor hun forsker i ekstremitetsskader hos børn – prævalens, forløb og betydning af behandling.

Kursusleder: Anne Mølgaard Nielsen, kiropraktor og ph.d.studerende, Syddansk Universitet.

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

11

nyt om viden

Epokegørende forskning:

Den danske kiropraktorforsker Gert Brønfort, ansat på University of Minnesota, har påvist, at kombinationen af kiropraktik og motion hjælper på rygrelaterede bensmerter.

Patienter med ryg-relaterede smerter i benene, fx iskias, behandles sædvanligvis med receptpligtig medicin, injektioner og kirurgi – eller slet ikke. Men kiropraktisk manipulationsbehandling samt motion og selvledelse bliver i stigende grad anbefalet som en lavrisikostrategi for ryg-relaterede smerter i benene. Men indtil videre har der manglet gode forskningsundersøgelser, der bakker strategien op.

Nu foreligger der en epokegørende

inkluderer 192 voksne med rygrelaterede bensmerter. Af de 192 patienter blev halvdelen bedt om at udføre øvelser samt blev behandlet af en kiropraktor op til 20 gange i løbet af 12 uger. Den anden halvdel udførte de samme øvelser, men fik ikke kiropraktisk behandling.

Efter de 12 uger oplevede 37% af gruppen, der fik kiropraktisk behandling, at deres smerter var blevet mindst ¾ mindre, mens kun 19% i den anden gruppe havde den samme oplevelse. På den lidt længere bane, efter 12 måneder, havde de to grupper nærmet sig hinanden, og der var ikke længere forskel på smerten, om end den generelle forbedring og tilfredshed forblev højere for de patienter, der fik manipulationsbehandling.

Kiropraktisk behandling kan afhjælpe rygrelaterede bensmerter undersøgelse, der viser, at kombinationen af kiropraktisk behandling og motion resulterer i mindre smerte og bedre fysisk helbred i løbet af bare 12 uger. Endvidere viser undersøgelsen, at patientgruppen, der blev behandlet kiropraktisk, også efter 9 måneder havde det bedre, end de patienter der ikke modtog kiropraktisk behandling.

Undersøgelsen er foretaget af Gert Brønfort på University of Minnesota og

Ventetiderne på landets sygehuse har nået et historisk lavpunkt – men udredning tager stadig for lang tid 49 dage venter patienterne i gennemsnit fra de bliver henvist til behandlingen er begyndt, viser Landspatientregisterets nye tal, som dækker årets første seks måneder.

Det er de laveste ventetidstal, der til dato er registreret. Den gennemsnitlige ventetid er faldet to dage siden sidste år og fem dage, siden Helle Thorning-Schmidt (S) overtog magten i 2011.

12

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

Udredning tager for lang tid Mens det går godt for behandlingen, halter udredningen bagefter. 1. september 2014 var det et år siden, udredningsretten trådte i kraft, og de første opgørelser viser, at 65% af patienterne får diagnose inden for 30 dage. Der er dog en vis usikkerhed omkring disse første tal, der bygger på registreringer i april efter implementering af en forholds-

2 0 14

vis kompliceret registreringsmetode. Samtidig gælder udredningsrettens tidsgrænse på 30 dage kun, hvis det er fagligt muligt, og derfor kan man ikke ud fra tallene konkludere, at udredningsretten ikke overholdes i 35% af tilfældene.

Regionerne erkender, at der er et stykke til, målet er opfyldt. En henvendelse til de enkelte regioner giver et billede af, at manglende kapacitet mange steder er stopklods, og at man i regionerne i større eller mindre grad er afhængig af privathospitaler i bestræbelserne på at overholde udredningsretten. Et andet billede, der går igen, viser, at en del patienter faktisk kunne have været udredt inden for de 30 dage, men foretrækker at vente på udredning på nærsygehuset, frem for at skulle visiteres videre til et andet offentligt eller privat sygehus.

Træning letter smerte ved hælspore Vip foden op mod skinnebenet 3 x 10 gange om dagen, og spis piller mod betændelsestilstanden! Det har ofte været rådet fra sundhedssektoren til patienter med det, de fleste kender som en hælspore, men som kun i sjældne tilfælde har noget med en spore på hælen at gøre og derfor af fagfolk i stedet betegnes som fasciitis plantaris.

Men lige såvel som betegnelsen i folkemunde er misvisende, har den hidtidige behandlingspraksis været mangelfuld. Nye forskningsresultater giver patienter mulighed for hurtigere at komme over skaden.

– Vi ved, at tung styrketræning hjælper patienter med seneproblemer som eksempelvis springerknæ og ømhed i achillessenen. Og så valgte vi at undersøge, om ikke også patienter med fasciitis plantaris kunne

få glæde af den mulighed, siger fysioterapeut og post.doc. ved Aalborg Universitet, Michael Skovdal Rathleff, som også er medlem af AAU’s forskningsgruppe for Muskuloskeletal Smerteforskning under ledelse af professor Thomas Graven-Nielsen.

Og det kunne de. Det viser forsøget med 48 patienter, hvor halvdelen modtog traditionel behandling, mens 24 prøvede den nye øvelse (se billede), som i al sin simpelhed ikke kræver andet end et trappetrin eller en solid kasse, et håndklæde og evt. en rygsæk fyldt med bøger til at øge belastningen. De patienter, der lavede den nye øvelse, oplevede en markant bedring i deres tilstand i løbet af tre måneder eller dobbelt så hurtigt, som de, der lavede traditionelle øvelser.

– Medicin som ibuprofen og cortison hjælper måske her og nu, men ikke på lidt længere sigt.

Til gengæld viste vores studier, at den ganske simple øvelse virkelig gør en forskel, og det er en stor glæde for mig og andre fysioterapeuter. Patienter med fasciitis plantaris har generelt været svære at hjælpe, men øvelsen her giver os et nyt og rigtigt godt redskab, siger Michael Skovdal Rathleff.

®

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

13

aktuelt

Kiropraktisk behandling påvirker centralnerve­systemet i hjernen Forskning peger på, at hjernens funktioner bliver påvirket, når kiropraktorer manipulerer rygsøjlen på patienterne. Den new ­zealandske forsker Heidi Haavik besøgte Danmark i sommer for at arbejde og fortælle om sine banebrydende resultater.

Af Karoline Lawætz, Videnskabsjournalist, KAF Kommunikation

Kiropraktik virker, det er de fleste efterhånden enige om. Men hvordan forklarer man lige, hvorfor manipulation af ryggen kan gavne problemer fx med håndleddet?

Det kan ingen svare entydigt på i dag, men Heidi Haaviks forskning bringer os måske et skridt nærmere en forklaring. Hun er kiropraktor og forskningschef på New Zealand College of Chiropractic. Denne sommer besøgte hun Danmark, og det blev til tre præsentationer af forskningsresultater forskellige steder i landet og et intenst forskningssamarbejde i laboratorierne på Aalborg Universitet.

Heidi Haaviks indsats har indtil videre givet resultater, der meget vel kan blive vigtige brikker i forståelsen af, hvorfor kiropraktik overhovedet virker.

– Til at begynde med kiggede vi efter lokale reflekser på rygmarvsniveau, ikke rigtigt på hjernen, for vi troede, det foregik lokalt. Men vi så ingen ændringer. Nogle af teknikkerne gav os også resultater fra hjernen, og her viste det sig, at behandlingerne af rygsøjlen havde tydelig effekt. Det medførte, at vi simpelthen var nødt til at gentænke, hvordan de interaktioner overhovedet fungerer, forklarer Heidi Haavik over Skype en tidlig aftentime i New Zealand. Efter talrige forsøg over flere uger er det endelig lykkedes at få hende i tale. Lange dage er et arbejdsvilkår for Heidi Haavik, og familien rumsterer i

14

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

baggrunden – der er tydeligt rift om hendes opmærksomhed.

Hun forklarer, at det handler om de opadgående motoriske følesignaler til hjernen, der på engelsk hedder the somatosensory motor potentials.

– Hvis vi stimulerer en nerve elektrisk, fx i håndleddet, kan vi måle signalet op gennem armen til lige inden, det rammer centralnervesystemet. Vi kan altså måle størrelsen af det signal, der går ind. Samtidigt kan vi optage fra elektroder bag på rygraden og registrere, hvordan informationen bearbejdes her, og vi så som sagt ingen ændringer. Ved hjælp af EEG forskellige steder på hovedet registrerede vi hjernebølger og fandt signifikante ændringer i både den primære sensoriske hjernebark og flere steder i frontallappen. Ændringer, der varede mindst en halv time, fortæller Heidi Haavik.

Forsøgene er reproduceret i fire forskellige studier med forskelligt udstyr, forskellige forskere og i forskellige laboratorier – alle med samme resultat.

– Men hvad betyder de ændringer, og hvor kommer de fra? Det begyndte vi at undersøge, fortæller hun.

Hvor er min arm?

Forskerne vidste, at elektrisk stimulering ved lav intensitet påvirker de afferente fibre, som er med til at fortælle, hvor vores arme og ben er, når vi lukker øjnene. Det fik

Heidi Haavik er kiropraktor og forskningschef på New Zealand College of Chiropractic. Hun sam­ arbejder med forskere fra Aalborg Universitet.

dem til at designe studier, hvor de Det viste sig, at dem, der havde ryg-nakkeprokiggede på, hvordan manipulation af blemer, var dårligere til at genplacere armen i ryggen ændrer den måde, hjernen Efter behandling af den rigtige position. De var altså mindre bevidbearbejder informationer fra hånden ste om, hvor deres arm var i forhold til resten nakken, viste det på. De gav forsøgsdeltagerne nogle af kroppen, sammenlignet med de helt raske sig, at deltagernes forudbestemte opgaver. forsøgsdeltagere. evne til at placere – Det foregår sådan her: DeltaEfter behandling af nakken, viste det sig, at armen korrekt blev gerne ligger med deres øjne lukkede, deltagernes evne til at placere armen korrekt tydeligt bedre. vi flytter deres arm i en bestemt posiblev tydeligt bedre. tion og beder dem huske, hvor det er. Ændring i hjernens beskeder Så lægger vi armen tilbage til neutral position og beder Samtidigt med studierne af hjernens evne til at huske dem genplacere armen præcis, hvor den var før. Det er placering af kroppen lavede forskerne undersøgelser med altså deres evne til at vide, hvor armen er - uden brug af en teknik, der hedder transcranial magnetic stimulation. synet, forklarer Heidi Haavik.

Her bruger man magnetiske impulser til at stimulere I den ene gruppe var deltagerne alle ved at udvikle nakkeproblemer, men de havde ikke smerter på undersø- hjernen, der efterfølgende sender signaler til en muskel, fx i tommelfingeren, så musklerne her trækker sig samgelsesdagen. men og krummer fingeren. På den måde kan forskerne – Der er en helt bestemt grund til, at vi gør sådan. Vi måle omfanget af reaktionen på det signal, der går fra sammenligner helt raske mennesker, der aldrig nogenhjernen og ud til musklen. sinde har lidt af ryg- eller nakkesmerter med folk, der har – Vi lavede transcranial magnetic stimulation både før tilbagevendende problemer, der ikke altid er der. Forskere mener, at denne gruppe risikerer at udvikle mere kroniske og efter manipulation af rygsøjlen, og vi registrerede tydelige ændringer i den måde, hjernen sender besked til lidelser. Så det vi leder efter, er tegn i hjernen hos disse musklerne på. Det er lidt som om, hjernen har speeder mennesker i den fase, hvor problemerne udvikler sig. og håndbremse til hver eneste muskel i din krop, og når Hvis man kender dem, kan man registrere forandring undu bruger dine muskler, trækker du håndbremsen eller dervejs i behandlingsforløbet, siger Heidi Haavik.

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

15

aktuelt

The Reality Check

Har du lyst til at læse mere om Heidi Haaviks arbejde, kan du læse hendes bog: The Reality Check - A quest to understand chiropractic from the inside out.

Den kan rekvireres på www.heidihaavik.com.

træder på speederen. Afhængigt af de signaler, vi bruger til at stimulere hjernen, kan vi faktisk måle, i hvor stort omfang du har tryk på speederen eller trukket håndbremsen. Der var en meget tydelig forskel før og efter behandling, fortæller Heidi Haavik.

Hun har sammen med sit team i 15 år talrige gange fulgt op på de indledende studier med forskellige teknikker, og hver gang viser de samme tendens: Manipulation af rygsøjlen giver ændringer i hjernens signaler til musklerne.

Resultaterne fra Heidi Haaviks forskning er spændende, og danske kiropraktorer mødte talstærkt op for at høre hende fortælle om dem, da hun var på besøg i sommer. Det er der flere grunde til – en af dem er, at hun er en sjældenhed. På verdensplan findes meget få, der beskæftiger sig med samme område. 3-10 mennesker kan det blive til, hvis man spørger Heidi Haavik.

Min umiddelbare antagelse Det giver nogle oplagte udforer, at hun har fundet en lille dringer, når man som Heidi Haavik brik ud af 1000. Men de er pioner på et område i den videnresterende brikker mangler skabelige verden.

stadigt for at få et helt billede af, hvad der foregår.

Vi ved forsvindende lidt …

På Aalborg universitet er der for alvor gang i forskningen af muskel- og skeletfunktioner, og det har tiltrukket Heidi Haavik, der lagde vejen forbi og knoklede på et af laboratorierne til de små nattetimer, imens resten af landet nød det gode sommervejr.

– I Aalborg lavede vi et andet forsøg, der handlede om hjernens kontrol med musklerne, hvor vi undersøgte hvilke dele af muskulaturen, hjernen kommunikerer med, fortæller Heidi Haavik.

Hendes engagement fejler ikke noget, og resultaterne er lovende. Et naturligt spørgsmål er så, hvorfor der er så få forskere på lige netop dette område – har det ingen afsmittende virkning?

16

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

René Lindstrøm forsker i motorisk kontrol, han er uddannet kiropraktor og arbejder i dag som forskningsassistent på Aalborg Universitet. Han mener, der er flere grunde: – Når det gælder kiropraktorrelateret forskning i Danmark, ligger tyngden i klinikken. Det er det, vi er bedst til, som der er interesse for, og som vi kan rejse penge til.

Selv arbejder han mest med grundforskning ligesom Heidi Haavik. Han peger på, at uddannelsen ikke umiddelbart lægger op til, at de studerende skal gå grundforskningsvejen, og så er der udfordringer mht. apparatur.

– De instrumenter og måleredskaber, der skal til for at lave den slags arbejde, er dyre og vanskelige at betjene.

Så det er ikke noget man sådan bare går i gang med uden videre, fortæller René Lindstrøm.

Om Heidi Haaviks data entydigt kan forklare effekten af behandlingen tvivler René Lindstrøm på.

– Heidi Haavik er jo pioner på sit område, og det er altid svært. Min umiddelbare antagelse er, at hun har fundet en lille brik ud af 1000. Men de resterende brikker mangler stadigt for at få et helt billede af, hvad der foregår. Det er jo enormt svært at validere resultaterne, for vi har ikke en masse fakta at relatere dem til. Vi ved simpelthen endnu for lidt om, hvad der foregår, siger René Lindstrøm.

Haavik klør på Det seneste manuskript, som Heidi Haavik har sendt ­afsted til review, er noget ganske særligt.

– Jeg kan ikke offentliggøre forsøgsresultaterne ­endnu, men regner med at præsentere dem til maj, og det glæder jeg mig meget til! Forsøgene endte med at give fabelagtige resultater, fortæller hun begejstret.

Heidi Haaviks arbejde kan blive vigtige dele af grund­ laget for vores forståelse af de mekanismer, der er ansvarlige for, at kiropraktik virker. Måske er det en ganske lille flig, hun har fat i. Men mange bække små….

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder fra DKF? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Retningslinjer om ebola-virussygdom

8. oktober Sundhedsstyrelsens

vurderer, at risikoen for, at ebola bliver indført i Danmark, er lille, men har udgivet retningslinjer til sygehuse, præhospitale organisationer og sundhedsprofessionelle. Virus smitter gennem direkte kontakt med blod, sekreter og andre kropsvæsker. Inkubationstiden er sædvanligvis 4-10 dage, men kan variere fra 2-21 dage. Patienten er ikke smittefarlig i inkubationsperioden. Ved bestyrket mistanke om ebolavirussygdom skal patienten umiddelbart indlægges på infektionsmedicinsk afdeling ved enten Hvidovre Hospital eller Århus Universitetshospital.

Masser af konkurrence 30. september Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens direktør Agnete Gersing skrev i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 22. september, at den nuværende regulering af kiropraktorer og fysioterapeuter udelukker effektiv og lige konkurrence. DKF’s direktør Jakob Bjerre svarede et par dage efter i avisen.

Han forklarede, at kiropraktorer i høj grad konkurrerer: med hinanden, med fysioterapeuter og med alment praktiserende læger – bl.a. på grund af den høje egenbetaling, som skaber en problematisk konkurrencesituation, som betyder, at mange af økonomiske hensyn fravælger kiropraktor og dermed i realiteten hurtig diagnose og helbredelse.

Travlt første halvår 9. september I

løbet af årets første 6 måneder har landets kiropraktorer behandlet 237.657 forskellige danskere. Det er 2% flere end i samme periode i 2013 og det andet bedste halvårsresultat nogensinde. Det viser tal fra Danske Regioner. "Det er glædeligt, at udviklingen er positiv.

Men vi må se i øjnene, at der fortsat er en række barrierer, der forhindrer patienterne i at drage nytte af det, vi kiropraktorer er rigtigt gode til – nemlig at stille en diagnose. Og den største barriere, ja det er brugerbetalingen" udtalte DKF-formand Lone Kousgaard Jørgensen til tallene.

"Knoglefolk giver udspil kæberasler" var overskriften, da DKF udtalte sin skuffelse over regeringens sundhedsudspil i Politiken.

Gigtforeningen og Osteoporoseforeningen istemte, og sundhedsministeren måtte forholde sig til "knoglefolkets" kritik.

Danmarks ældste klinik 5. september Denne

dag kunne FamilieKiropraktik i Aarhus fejre sin 90-års fødselsdag. Klinikken drives i dag af tredje og fjerde generation, Knud og Stine Bjødstrup Kristensen. Stine Bjødstrup Kristensen er Danmarks første og hidtil eneste fjerdegenerationskiropraktor.

Knud Bjødstrup Kristensen blev uddannet på Palmer College of Chiropractic i Iowa, ligesom hans forældre og bedsteforældre også blev det.

Stramninger for udenlandsk (ny)uddannede 1. september Nye

procedurer betyder, at kiropraktorer uddannet uden for Norden og EU/EØS kan få sværere ved at få en dansk autorisation. Der foretages fortsat individuel vurdering, hvor ikke kun grunduddannelse, men også erhvervserfaring og efteruddannelse tages i betragtning. Det er derfor sandsynligvis primært nyuddannede, som stramningen kan få konsekvenser for. De kan blive mødt af krav om ekstra undervisning på SDU’s kiropraktoruddannelse for at få en dansk autorisation.

Skuffet formand i Politiken 22. august Under

overskriften "Knoglefolk giver udspil kæberasler" udtalte DKF-formand Lone Kousgaard Jørgensen i Politiken, at hun er skuffet over, at muskel-, skelet- og ledlidelser ikke er prioriteret i dét sundhedsudspil, som regeringen offentliggjorde i går. Hendes undring bakkes op af formændene fra Osteoporoseforeningen og Gigtforeningen. Konfronteret med kritikken udtalte sundhedsminister Nick Hækkerup, at man vil starte med indsatser rettet mod KOL og diabetes, men at der skal lægges planer for alle de store kroniske sygdomme.

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

17

[ PH . D .

OM ø g e t s m e r t e s e n s i t i v i t e t

]

Overblikket

Støttet af Kiropraktorfonden

d e

v i g t i g s t e

p u n k t e r

Patienter med kroniske rygsmerter er mere smerte­ følsomme end andre Søren O’Neill afsluttede sit ph.d.-projekt om generaliseret hyperalgesi i 2013. Projektet har været omtalt undervejs i processen, men her præsenterer han i detaljer, hvad projektet viste, og hvilken betydning det har for klinikerne.

Søren O’Neill, ph.d., ledende kiro­ praktor, Rygcenter Syddanmark

18

Generaliseret hyperalgesi, som er en udbredt øget følsomhed for smerter, er påvist i mange kroniske smertetilstande. Resultaterne fra fire relaterede forskningsprojekter bekræfter, at generaliseret hyperalgesi også er påviseligt i patienter med kroniske rygsmerter, men ikke i patienter med akutte rygsmerter – den generaliserede hyperalgesi synes at udvikle sig i takt med, at smerterne bliver kroniske og kunne meget vel tænkes at være medvirkende årsag til udviklingen af anden smertefuld ko-morbiditet.

Den lokale ømhed, som vi alle oplever i forbindelse med fx et snitsår, en forstrækning eller en forbrænding er udtryk for en primær hyperalgesi: Altså, at det beskadigede væv er mere følsomt for potentielt smertefulde stimuli, end det normalvis ville være.

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

Som kiropraktorer benytter vi os af det fænomen hver eneste dag i den kliniske undersøgelse, selvom vi muligvis ikke tænker på det i de termer: Det kan forekomme banalt, men ved fjedringstest, palpation af end-feel og jointplay og lignende undersøgelser registrerer vi foruden de mekaniske forhold også, om patienten oplever undersøgelsen som smertefuld – med andre ord registrerer vi, om et givent væv er mere smertefølsomt end andre tilsvarende væv ved det samme mekaniske stimuli – vi søger altså efter tegn på primær, mekanisk hyperalgesi.

Det kliniske billede kan imidlertid sløres noget, da forhøjet smertesensibilitet ikke nødvendigvis er begrænset til det smertevoldende væv. Ved kraftige eller længerevarende smerter vil der ofte også opstå en hyperalgesi i det omkringliggende (ikke-smertevoldende væv) og/eller

•

’Kvantitative Sensoriske Test’ (QST), består af et kontrolleret (smertefuldt) stimuli og standardiserede kvantitative mål for den inducerede smerte.

•

QST kan bruges til at afdække forstyrrelser i de smertemodulerende mekanismer i nervesystemet, da input’et kan kontrolleres.

det tilsvarende kontralaterale væv – denne spredning af forhøjet smertesensitivitet betegnes sekundær hyperalgesi. Eksempelvis må man i forbindelse med smerter fra et givent facetled forvente, at den kontralaterale side og de tilstødende segmenter efter nogen tid ligeledes bliver mere smertefølsomme pga. sekundær hyperalgesi.

Det kan påvises eksperimentelt, at den primære hyperalgesi i overvejende grad er et lokalt fænomen (perifer sensibilisering), hvorimod den sekundære hyperalgesi er et spinalt medieret fænomen (central sensibilisering). Der skelnes mellem begreberne hyperalgesi og sensibilisering – se tekstboksen.

Generaliseret hyperalgesi betegner en øget smertefølsomhed, som ikke er begrænset til en lokal vævsskade eller spredning til de tilstødende og kontralaterale væv, som påvirkes af sekundær hyperalgesi, men som øjensynligt er generaliseret, altså vidt udbredt. I modsætning til undersøgelsen af primær og sekundær hyperalgesi, hvor man kan sammenligne forskellige væv i den samme patient, må undersøgelsen af generaliseret hyperalgesi bero på en sammenligning mellem individer. En lang række studier foreligger nu, hvor grupper af raske forsøgspersoners smertefølsomhed sammenlignes med kroniske smertepatienter. Overordnet er billedet ganske klart: Patienter med kroniske smerter, hvad enten det er fibromyalgi, coxartrose, pankreatitis eller noget helt fjerde, er generelt mere smertefølsomme end raske forsøgspersoner.

Kroniske rygpatienter I tre af de fire studier, som udgjorde ph.d.-afhandlingen, indgik undersøgelse af patienter med kroniske rygsmerter. Det drejede sig dels om en specifikt udvalgt gruppe med MR-påvist lumbal diskusprolaps, med remitteret rodaffektion og persisterende rygsmerter (6+ måneder), dels en kohorte af den fynske baggrundsbefolkning (Fyn-

•

De aktuelle QST-studier har påvist en udbredt smerte hypersensitivitet (Generaliseret Hyperalgesi) i kroniske rygpatienter, men ikke i akutte rygpatienter.

•

Generaliseret Hyperalgesi indikerer sandsynligvis Central Sensibilisering på spinalt og supraspinalt niveau, og resultaterne tyder på, at disse forandringer indtræder i takt med, at rygsmerterne bliver kroniske.

ske Rygge v. Per Kjær, ph.d.), dels en heterogen gruppe af rygpatienter fra både primær- og sekundærsektoren (og raske kontroller). I alle tre studier fandtes signifikante forskelle i smertesensitiviteten mellem raske kontroller og kroniske rygpatienter, og hver gang havde patienterne en højere smertefølsomhed end kontrollerne – se eksempelvis figuren.

Foto: Heidi Lundsgaard

Akutte rygpatienter I studie 3 og 4 inkluderedes dels deltagere fra baggrundsbefolkning, dels fra primærog sekundærsektoren, og der var derfor både deltagere med kroniske og akutte rygsmerter. I modsætning til de kroniske rygpatienter beskrevet herover, blev der ikke fundet nogen signifikant forskel mellem akutte rygpatienters generelle smertefølsomhed og raske kontroller i de to studier. I studie 2 blev en ny metode taget i brug til at inducere akutte eksperimentelle rygsmerter: Under ultralydsvejledning blev to teflonbeklædte elektroder indsat i raske forsøgsdeltagere, således at spidsen hvilede på hver side af L3/4 facetleddet (dex.).

Derpå kunne lokale og refererede smerter induceres ved elektrisk stimulation på kontrolleret vis. Metoden var pålidelig som eksperimentelt smertestimuli, og efter 10 minutters vedvarende rygsmerter kunne det konstateres, at følsomheden for mekanisk tryk på 8 forskellige steder (C1, T1, T7, T12 og bilateralt for infraspinatus og gastrocnemius) ikke havde ændret sig signifikant før, under eller efter de eksperimentelle lænderygsmerter.

Øget smertefølsomhed følger kronicitet – ikke omvendt Ud over at det som beskrevet herover kunne konstateres, at generaliseret hyperalgesi var påviseligt i kroniske,

K i r o p r a k t o r e n

/

Søren O’Neill Uddannet på Anglo European College of Chiropractic, 1996 Mastergrad i Reha­ bilitering, Syddansk Universitet, 2004 Ph.d., Aalborg Uni­ versitet, 2013 Ansat som ledende kiropraktor på Ryg­ center Syddanmark, Sygehus Lillebælt Ansat som klinisk lektor på Syddansk Universitet, Odense

o k t o b e r

2 0 14

19

[ PH . D .

•

OM ø g e t s m e r t e s e n s i t i v i t e t

Ved kroniske smerter kan smerten blive et problem i sig selv, og ikke blot indikator for et andet underliggende problem.

•

]

Med gentagne QST målinger af smertesensitivitet over et klinisk rygforløb burde det være muligt at opdage, hvornår patienten udvikler forstyrrelser af centrale smertemodulerende mekanismer og dermed kronisitet.

•

Aktuelt er QST måling af generel smertefølsomhed dog ikke del af den kliniske værktøjskasse.

Hyperalgesi vs. sensibilisering.

Generaliseret hyperalgesi som diagnose.

Hyperalgesi er et ’psykofysisk’ respons, altså et respons som kan observeres direkte som eksempelvis smerteangivelse på en VAS ved et standardiseret smertefuldt stimuli – hyperalgesien er det observérbare kliniske fænomen. Sensibilisering derimod dækker over neurofysiologiske forandringer som øget fyringsrate af aktionspotentialer, sænket depolariseringstærskel m.m., som kun med stort besvær kan observeres direkte i forsøgsdyr i et laboratorie. Sensibilisering er givetvis en vigtig underliggende mekanisme for hyperalgesi, men psykiske og sociale forhold kan ligeledes have betydning.

Skal generaliseret hyperalgesi kunne anvendes i klinisk sammenhæng som en diagnostisk kategori, kræver det en af to ting: Enten en brugbar beskrivelse af normalværdier for baggrundsbefolkningens smertefølsomhed eller en temporal registrering af ændringer på individ niveau.

Første løsning er potentielt besværlig, men de første tabeller af normalværdier er blevet publiceret (se f.eks. Reference values of mechanical and thermal pain tests in a pain-free population, Neziri et al 2011, Eu J Pain (15), 376-383). Det forhold, at smertesensibiliteten ikke synes at være ændret i akutte rygpatienter, åbner derimod mulighed for at registrere en individuel smertefølsomhed, før smerterne eventuelt bliver kroniske.

Klinisk Call to Action 1. Kliniske smerter, som er svære at forklare

som ‘simpelt’ somatisk nociception (udbredte smerter i alle kropsregioner, uforholdsmæssige forværringer ved banale provokationer etc.), er ikke nødvendigvis psykosocialt betingede – overvej om forstyrrelse af de centrale smertemodulerende mekanismer og generaliseret hyperalgesi kan være en forklaring.

2. Men brug ikke forstyrrelser i central smertemodulering og generaliseret hyperalgesi som en diagnose – der er ingen kliniske anvendelige kriterier derfor.

men ikke akutte rygpatienter, gav studie 3 mulighed for at følge ændringer i smertefølsomhed og rygstatus over tid: De deltagere, som ikke havde betydelige rygsmerter ved baseline, havde (som forventet) en betydelig spredning i eksperimental smertefølsomhed - men havde dem med den højeste smertefølsomhed også en højere risiko for at udvikle lændesmerter på sigt? De forskellige kategorier af smertefølsomhed og rygstatus gav mulighed for at undersøge 16 forskellige kombinationer deraf: I ingen af disse var en høj smertesensibilitet blandt rygraske en risikofaktor for at udvikle rygproblemer 4 eller 8 år senere. Med andre ord indikerede dette resultat, sammen med de gentagne fund af generaliseret hyperalgesi i kroniske, men ikke akutte rygpatienter, at rygpatienter bliver mere smertefølsomme med tiden i

20

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

3. Derimod kan generaliseret hyperalgesi tjene som en brugbar (og sandsynlig) forklaringsmodel overfor patienten med udbredte, kroniske smerter, som er svære at forklare somatisk, og hvor der ikke er mistanke om betydelige psykosociale misforhold.

takt med, at deres rygsmerter persisterer, snarere end at en undergruppe af baggrundsbefolkningen med en høj smertesensibilitet har øget risiko for at blive kronikere efter akutte smerter.

Kliniske perspektiver Der er mindst to kliniske perspektiver af dette: For det første er der som bekendt (og som påvist af bl.a. Lise Hestbæk) en høj forekomst af smertefuld komorbiditet blandt rygpatienter; hovedpine, nakkesmerter osv. En forklaring, man typisk hører er, at biomekaniske forstyrrelser i én region kan give anledning til biomekanisk overbelastning i en anden, eller at smerter i en region kan give kompensatoriske muskelspændinger i en anden. Det er naturligvis fortsat en mulighed, men der er

Max saline pain ***

VAS 10

Duration of saline pain

Time (sec) 400

* 8

300

* 6

200

*** 4

100

2

Infraspinatus

Tibialis ant.

Area under the curve (VAS over time) **** ***

Infraspinatus

Tibialis ant.

0

Time * VAS 3500

Infraspinatus

0

Tibialis ant.

Area on pain drawing

Pixels 70000

** 3000

60000

2500

50000

2000

40000

1500

30000

1000

20000

500

10000

0

0

Infraspinatus

Tibialis ant.

n Controls n Chronic LBP

De fire grafer viser forskellige aspekter af dyb muskelsmerte induceret ved insprøjtning af 0.5 ml sterilt, hypertont saltvand i hhv. Infraspinatus- og Tibialis Anterior-musklen, på hhv raske forsøgspersoner (orange) og kroniske rygpatienter (blå). Smerteintensitet blev registreret fortløbende på en computer-VAS. "Max saline pain" er den mediane værdi af maksimale smertescore for hver gruppe. "Duration of saline pain" er tid fra smertedebut (efter indsprøjtning) til smerten igen var helt aftaget. "Area under the curve" repræsenterer den akkumulerede smerteintensitet fra debut til smerte var aftaget helt. "Area on pain drawing" er det areal, som forsøgsdeltagerne angav som værende smertefuldt på en smertetegning. Stjernene (*) indikerer statistisk signifikansniveau for forskellen mellem rygpatienter og raske kontroller (*P<0.05, **P<0.01, ***P<0.001, ****p<0.0001).

Foto: Heidi Lundsgaard

altså også grund til at formode, at generaliseret hyperalgesi induceret af vedvarende smerter i en region kan ’afdække’ mindre betydningsfulde smerteproblemer andre steder, som under normale omstændigheder ville blive ignoreret.

For det andet må man ligeledes formode, at ’benigh-neglect’-strategien med at afvente spontan bedring kan være uheldig for en undergruppe af akutte patienter – dem som pga. utilstrækkelig smertedækning og vedvarende gener gradvist udvikler hyperalgesi. Det bety-

der naturligvis ikke, at alle akutte rygsmerter fremover skal behandles aggressivt for at opnå fuldstændig smertelindring, og der er givetvis fortsat en betydelig subgruppe af akutte rygpatienter, som kan klare sig fint helt uden, eller med minimal behandling.

Men der er altså grund til at overveje, om patienter med kroniske smerter, generaliseret hyperalgesi og smertefuld komorbiditet kunne have været bedre hjulpet med relevant smertelindrende behandling tidligt i forløbet.

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

21

er i klummen ytrer forskellige specialister H sig om deres perspektiv på emner, som ­relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

perspektivet

Kan god implementering formindske smerter?

Et forskningsprojekt i Region Nordjylland undersøger, om en forstærket implementering af en ny forløbsbeskrivelse forbedrer behandlingen af rygpatienter der henvender sig til egen læge.

Af Martin Bach Jensen, forskningsleder og lektor, Forskningsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland

I 2010 kom der nationale visitationsretningslinjer1 for behandling af rygpatienter. Et er dog at vedtage retningslinjer – noget andet er at ændre adfærd i daglig praksis. Ændring af sundhedsprofessionelles adfærd kan understøttes på mange måder: Gennem oplysningskampagner, der opfordrer til bestemt adfærd (fx at træne ryggen), regler og love kan påbyde bestemte handlinger (fx diagnosekodning), økonomiske incitamenter kan Interventionsgruppen flytte adfærd (fx ændfik derudover ekstra rede tilskudsregler) tiltag, som skulle sikre eller der kan etableres motivation og evne til nye behandlings- eller adfærds­ændring undersøgelsesmu-

22

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

ligheder (fx adgang til MR-scanning).

Vanligvis sker implementeringen vha. simple og billige tiltag i form af orienteringer i nyhedsbreve og på møder.

Der er dog ofte behov for mere effektive indsatser. Fx kan man sende en konsulent ud i praksis for at undervise, lave beslutningsstøtte eller kvalitetssikring af behandlingen med henblik på løbende justering.

En grundlæggende præmis er her, at det er afgørende, at der arbejdes med at sikre de sundhedsprofessionelles motivation og kompetence til samt mulighed for at ændre adfærd.2 I det nordjyske projekt er 60 lægeklinikker randomiseret til kontrol- eller interventionsklinik. Kontrolklinikkerne har fået vanlig implementering, dvs. de ved projektets start fik invitation til informationsmøder og skriftlig information om de nye rygretningslinjer.

Interventionsgruppen fik derudover ekstra tiltag, som skulle sikre motivation og evne til adfærdsændring: De fik undervisning i de nye retningslinjer i lægeklinikken af en ’rygkonsulent’, et elektronisk beslutningsværktøj indbygget i lægens journal og evaluering af rygforløb med henblik på at kvalitetssikre indsatsen. Undervisningen i klinikken tog udgangspunkt i lægernes behov indsamlet forud for besøget. Det inkluderede også information om det hensigtsmæssige i at henvise patienter til supplerende øvelses- eller manuel terapi i primærsektoren, hvis de ikke var i bedring

ved opfølgning. Derudover fik alle læger, der deltog i projektet mulighed for at henvise patienter til socialmedicinsk udredning (det har man ikke normalt).

Patientinklusionen foregik i perioden januar 2013 til juli 2014. 1174 patienter følges i et år.

Det er vores forventning, at vi ved at opruste implementeringsindsatser i primærsektoren kan give vores rygpatienter en bedre behandling, således at de får færre smerter og bedre funktionsniveau, samtidig med at vi henviser færre til sygehus og sparer penge.

Vi spørger også lægerne om deres oplevelse af den tilbudte implementering. Det er vigtigt for den sundhedsprofessionelles motivation, at vi udvikler implementeringsformer, der opleves som en hjælp og støtte i arbejdet med patienterne.

Projektet udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland og sker i et samarbejde mellem Aarhus og Aalborg Universitet. Trygfonden har støttet projektet med 1.3 mio.kr.

Reference: 1 www.regioner.dk/Aktuelt/Nyheder/2010/ December/~/media/Filer/Sundhed/Retningslinjer%20for%20visitation%20og%20henvisning%20af%20degenerative%20lidelser%20 i%20columna_PDF.ashx /September_2014 Susan Michie, Maartje M van ­Stralen, and Robert West. The behaviour change wheel: A new method for characterising and designing behaviour change interventions. Implement Sci. 2011; 6: 42.

2.

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude.

Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Kontakt Willis' rådgivningsteam på telefon 88 13 92 82.

Se mere om pensionsordningen på www.danskkiropraktorforening.willisview.dk.

aktuelt fra nikkb I samarbejde med advokatfirmaet Bird & Bird har NIKKB i en række artikler sat fokus på juridiske spørgsmål og problemstillinger relateret til håndtering af personoplysninger i kiropraktorpraksis. Find de tidligere artikler i KIROPRAKTOREN nr. 1 og 3 på: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren

Om forfatterne Bird & Bird Advokat­ partnerselskab råd­giver såvel danske som udenlandske klienter i Danmark og kan tilbyde rådgivning i hele Norden såvel som internationalt.

Bird & Bird Advokatpartnerselskab har navnlig betydelig erfaring og indgående juridisk og kommerciel viden inden for it-branchen, ny teknologi, IPR og udbudsregler.

Advokat, partner Nis Peter Dall og advokat Pernille Kirk Østergaard har begge indgående kendskab til persondataretten og beskæftiger sig til dagligt med forskellige spørgsmål inden for dette område, herunder i forhold til sundhedsområdet.

Nis Peter Dall Telefon: 39 14 16 50 E-mail: nis.dall@ twobirds.com

Pernille Kirk Østergaard Direkte telefon: 39 14 16 60 E-mail: pernille. ostergaard@ twobirds.com

24

Databehandleraftaler og sikkerhedskrav Pernille Østergaard, advokat og Nis Peter Dall, advokat og partner, begge Bird & Bird advokatfirma.

Første artikel i serien præsenterede reglerne for håndtering af personoplysninger i sundhedssektoren (KIROPRAKTOREN nr.1 2014). Den anden omhandlede indhentelse og videregivelse af helbredsoplysninger (KIROPRAKTOREN nr.. 3 2014). Den sidste artikel her gennemgår reglerne om databehandleraftaler og sikkerhedskrav.

Når man som kiropraktisk klinik beskæftiger sig med behandling af personoplysninger, eksempelvis indsamling, registrering og videregivelse af patientoplysninger, er det vigtigt at afklare, om man er da-

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

taansvarlig eller databehandler.

Begrundelsen herfor er blandt andet, at det som udgangspunkt er den dataansvarlige, der er ansvarlig for overholdelsen af Persondataloven, og at det er den dataansvarlige, som patienten kan udøve sine rettigheder efter Persondataloven over for, herunder sin indsigtsret, retten til at få berigtiget urigtige oplysninger m.v.

Af Persondataloven følger det, at den dataansvarlige er den, der afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger. Det afgørende er således, hvem der ju-

ridisk og/eller faktisk afgør, hvordan personoplysninger skal behandles (hvem der har ”ejerskabet” til personoplysningerne).

Klinikken er dataansvarlig I praksis vil en kiropraktisk klinik oftest være dataansvarlig, eftersom det er klinikken, der behandler og håndterer de personoplysninger, der modtages om patienten fra eksempelvis en læge eller et forsikringsselskab, eller som patienten selv opgiver i forbindelse med en behandling, og klinikken benytter disse til egne formål og i egen interesse, for ek-

sempel som at hjælpe den pågældende patient med et rygproblem på baggrund af en journalbeskrivelse.

En dataansvarlig kan vælge at overlade det til en anden at udføre selve den praktiske behandling af personoplysninger på den dataansvarliges vegne. Den, der herefter udfører databehandlingen, betegnes som databehandler.

En databehandler kendetegnes altså ved kun at behandle personoplysninger på vegne af (efter instruks fra) en dataansvarlig. Databehandleren behandler således aldrig personoplysninger til egne formål og

må derfor ikke bruge de overladte oplysninger til andet end udførelsen af opgaven for den dataansvarlige.

I praksis vil det ofte forekomme, at der anvendes databehandlere.

Ofte forbinder man ikke nødvendigvis den pågældende tjenesteyder med en databehandler, men eksempelvis er der tale om en databehandler, hvis der anvendes en hostingleverandør til hosting af klinikkens hjemmeside, og der indgår personoplysninger, eksempelvis hvis det er muligt at booke behandlingstider, udfylde online-kontaktformularer og lignende. Der er også tale om anven-

delse af databehandler, når en klinik eksempelvis sender røntgenbilleder ud af huset til ekstern diagnostik.

Behandling ved en databehandler kræver, at der indgås en skriftlig aftale herom imellem den dataansvarlige og databehandleren – en såkaldt databehandleraftale.

Databehandler handler efter instruks Det skal fremgå af aftalen, at databehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige, og at databehandleren skal træffe forskellige tekniske og organisatoriske

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

25

sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal sikre mod, at oplysningerne • hændeligt eller ulovligt tilintet­ gøres, fortabes eller forringes, • kommer til uvedkommendes ­kendskab eller misbruges, eller • i øvrigt behandles i strid med ­Persondatalovens regler.

Når en dataansvarlig overlader en behandling af oplysninger til en databehandler, skal den dataansvarlige sikre sig, at databehandleren kan træffe de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse, at dette sker. Den dataansvarlige skal således aktivt sikre, at de krævede sikkerhedsforanstaltninger overholdes hos databehandleren.

Sikkerhedskrav De nærmere regler for behandlingssikkerhed er fastsat i Sikkerhedsbekendtgørelsen. Skønt den udelukkende er rettet mod offentlige myndigheder, anbefaler Datatilsynet, at Sikkerhedsbekendtgørelsen i videst muligt omfang ligeledes anvendes for private virksomheders behandling af personoplysninger, særligt i de tilfælde hvor private aktører påtager sig opgaver, som påhviler det offentlige, herunder sundhedsrelaterede opgaver, hvilket blandt andet er tilfældet for kiropraktorer.

26

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

Persondatalovens sikkerhedskrav omfatter – afhængigt af den konkrete behandling af personoplysninger – navnlig følgende: • Forpligtelsen til at fastsætte nærmere retningslinjer, der uddyber, hvordan de fornødne sikkerhedsforanstaltninger konkret er etableret i virksomheden; • Kravet om instruktion af medarbejderne; • Kravet om skriftlige aftaler med databehandlere til sikring af, at datasikkerheden lever op til Persondataloven, samt at den dataansvarlige påser dette; • Kravet om særlige retningslinjer ved adgang til personoplysninger ved brug af IT-udstyr uden for den dataansvarliges lokaliteter (eksempelvis hjemmearbejdspladser, mobile enheder med videre), • Kravet om fysisk sikkerhed, eksempelvis at servere er låst inde; • Kravet om iagttagelse af de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med reparation og service samt ved salg og kassation af anvendte datamedier; • Kravet om formel autorisationsprocedure, der sikrer, at kun personer, som autoriseres hertil, har adgang til personoplysninger, og at der kun autoriseres personer, for hvem adgangen er nødvendig som led i deres jobfunktion, at disse tildeles et individuelt personligt login, samt at den udstedte autorisation ændres eller lukkes ved medarbejderens fratræden eller flytning inden for organisationen; • Kravene om, at der ved transmission via internettet (eller andre åbne net) foretages en risikovurdering omfattende alle elementer i løsningen, at der implementeres de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af de foreliggende risici, her-

under brug af kryptering, hvis fortrolige eller følsomme personoplysninger overføres via internettet (eller andre åbne net), og om sikring af autenticitet (afsenders og modtagers identitet) og integritet (de transmitterede oplysningers ægthed) i fornødent omfang ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstaltninger; • Kravet om kontrol med afviste adgangsforsøg, herunder blokering for yderligere forsøg efter et antal afviste adgangsforsøg samt • Kravet om registrering (logning) af alle anvendelser af følsomme personoplysninger såsom helbredsoplysninger.

Ud over Persondatalovens og Sikkerhedsbekendtgørelsens sikkerhedskrav opstilles der ofte i den juridiske særregulering yderligere eller mere specifikke krav. Det følger således blandt andet af Journalføringsbekendtgørelsen1, at det skal sikres, at patientjournaler skal opbevares forsvarligt, og at det skal sikres, at uvedkommende ikke har adgang til oplysningerne i patientjournalerne, ligesom det skal sikres, at der løbende tages sikkerhedskopiering af elektroniske patientjournaler.

Der er således al mulig grund til at selvstændige kiropraktorer har såvel sikkerhedskravene som kravene til databehandleraftaler krav for øje, når der indgås nye aftaler, for eksempel vedrørende nyt IT-system og hjemmeside, eftersom der kan være grund til at genoverveje allerede eksisterende aftaler og interne procedurer for behandling af person- og sundhedsoplysninger.

Bekendtgørelsen nr. 3 af 2. j­anuar 2013 om autoriserede ­sundhedspersoners patientjournaler.

1

Vandmassage og varmeterapi på samme tid: Med en Wellsystem Medical vandmassagebriks får I et helt unikt behandlingskoncept. Kombinationen af varme og blide tryk fra dyserne i vandmassagebriksen får hele kroppen til at slappe af, løsner op for spændte muskler, lindrer og forebygger smerter og fremmer blodcirkulationen. Kan med fordel anvendes før eller efter en manuel behandling.

TERAPI OG FOREBYGGELSE

VANDMASSAGE MED WELLSYSTEM

VA

NDM

G ASSA

E

Tlf. 70 204 234 // info@fitpartner.dk // www.fitpartner.dk

forskning kommenteret

Skal paracetamol stadig anbefales i behandlingen af patienter med rygsmerter?

Af Alice Kongsted, kiropraktor ph.d., lektor på SDU og seniorforsker på NIKKB.

28

Kliniske retningslinjer for behandling af rygsmerter anbefaler paracetamol som første valg af smerte­stillende medicin, og patienter med akutte lænde­ smerter rådes til at holde sig aktive og tage paracetamol enten efter behov eller i en fast dosis.

Disse råd har indtil i år været baseret på et lavt evidensniveau som tydeliggjort i en systematisk gennemgang af litteraturen, der kun fandt en enkelt randomiseret klinisk undersøgelse af ringe kvalitet, hvor paracetamol blev sammenlignet med ingen behandling og ingen sammenligninger med placebo1.

Det var derfor ventet med spænding, da en australsk forskergruppe for nyligt publicerede resultaterne af ”PACE” (the Paracetamol for Low-Back Pain Study) i The Lancet2. PACE er et meget imponerende studie, der omfatter 1643 patienter med lændesmerter af op til 6 ugers varighed, der søgte behandling hos 235 behandlere i primærsektoren (de fleste praktiserende læger).

Patienterne blev randomiseret til 3 grupper: 1) paracetamol i standarddosis, 2) paracetamol efter behov, eller 3) placebotabletter.

Antal dage til patienterne angav at være smertefrie, defineret som 0 eller 1 på en 0-10-smerteskala, blev anvendt som det primære effektmål. Derudover blev der efter 12 uger målt på, hvor mange der i hver gruppe havde været smertefrie i minimum 7 dage.

Studiet fandt ingen forskel i effekt mellem de 3 grupper. I gennemsnit tog det 17, 17 og 16 dage, inden patienterne var smertefrie i de tre grupper, og efter 12 uger havde 85%, 83% og 84% opnået at være smertefrie i minimum 7 dage i træk. Der var heller ikke nogen forskel mellem grupperne med hensyn til smerte de første 2

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

uger, aktivitetsbegrænsning, søvn eller livskvalitet.

Alle grupperne havde fulgt behandlingsplanen lige godt, og lige mange i de 3 grupper søgte anden behandling (14% af deltagerne).

På baggrund af dette meget store og velgennemførte studie kan det altså konkluderes, at paracetamol ikke er effektivt til at reducere varighed af akutte lændesmerter eller reducere risikoen for fortsat at have ondt efter 12 uger. Det er værd at bemærke, at forløbet af lændesmerter i studiet var mere positivt, end det ofte ses.

Det kan skyldes en stærk placeboeffekt, som kendt ved mange former for behandling, eller muligvis er det en effekt af, at der blev givet en meget grundig information til patienterne.

Resultaterne af undersøgelsen stiller derfor i høj grad spørgsmål ved, om paracetamol fortsat bør have en rolle som del af en standardbehandling for akutte lændesmerter.

Forfatterne nævner helt rigtigt, at kliniske retningslinjer ikke bør ændres, før disse vigtige resultater bliver bekræftet i tilsvarende undersøgelser. Jeg mener dog, det vil være rimeligt, at så overbevisende resultater, der peger mod reduceret behandling, og hvor der ikke er risiko for forværring af en sygdom ved stop af behandlingen, får umiddelbare konsekvenser.

Reference: 1.

Davies RA, Maher CG, Hancock MJ. A systematic review of paracetamol for non-specific low back pain. Eur Spine J 2008; 17: 1423–30 2.

Williams CM, Maher CG, Latimer J, McLachlan AJ, Hancock MJ, Day RO, Lin CW. Efficacy of paracetamol for acute low-back pain: a double-blind, randomised controlled trial. Lancet 2014; Published online July 2014

Kiropraktorernes videnscenter

NIKKB’s efteruddannelsesansvarlige Rie Castella Toftgaard var ikke kun på efteruddannelseskongres i Milano.

Hun besøgte også AC Milans progressive laboratorium - og hjemmebane.

Det bedste udbytte i efteruddannelse og sport Har systematisk efteruddannelse og fysisk præstationsoptimering noget til fælles? Måske det, at begge handler om at sikre bedst udbytte vha. mål og opfølgning. NIKKB har været til kongres og på besøg i fodboldklubben AC Milan.

Af Tanja Skov Carlsen, konsulent, DKF

The Association for Medical Education in Europe samler hvert år flere tusinde, der arbejder med efteruddannelse indenfor sundhed. Med var Rie Castella Toftgaard, NIKKB's efteruddannelsesansvarlige. Hun skal være med til at styre det danske projekt, der skal udvikle en systematisk efteruddannelsesmodel for kiropraktorer, og deltog derfor i en workshop om efteruddannelsesmodeller.

– Det var lidt af en øjenåbner at opleve, at andre fag og andre lande arbejder med den samme udfordring som os: Hvordan laver man den bedste model, hvor krav og frihed balancer fornuftigt? fortæller hun og supplerer: – En af udfordringerne, der blev debatteret en del, var, om der bør opstilles konsekvenser for ikke at deltage og opfylde de opstillede krav. Og hvis der skal, hvordan de så skal udformes.

AC Milan har haft danske Johannes Breum ansat, men har i dag en italiensk kiropraktor i sin stab. Det krævede en del

arbejde at få besøget i klubbens progresEt eksempel er en spiller, som blev påsive laboratorium MilanLab i hus. Men det virket negativt af larmen fra publikum. Man lykkedes, og Rie Castella Toftgaard fik oparbejdede så med hans fokus ved at afspille levet, hvordan der arbejdes med spillernes larm under træning. præstationsevne: – Metoderne er inspirerende, – MilanLab arbejder tværog elementer kan sagtens imfagligt, meget systematisk og plementeres i en klinik med resultatorienteret. Behandleridrætspatienter. Jeg arbejder ne definerer baseline-punkter, på at få udbygget kontakten til som de monitorerer spillernes Milan, så flere kan opleve det, tilstand og præstationer efevt. på en studietur, fortæller Rie ter. De bruger tre parametre; Castella Toftgaard, som ikke kun Rie Castella Toftgaard, biokemi, struktur og psykologi, NIKKB's efteruddannelses- spiste frokost med Fernando ansvarlige. fortæller hun.

Torres og de andre Milan-stjer– Især den psykologiske, ner. Hun oplevede dem også i eksperimentelle tilgang er interessant. Man aktion på hjemmebane mod Lazio, der blev analyserer spillernes persontype og stressendt hjem med 3-1. spunkter, som man så arbejder med i efterlignede stresssituationen.

Efteruddannelseskongressen AMEE: www.amee.org/conferences MilanLab: www.acmilan.com/en/club/milan_lab

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

29

64 Har du ændret noget i behandlingspraksis på baggrund af audit Har du ændret noget i behandlingspraksis på baggrund af audit

17

17

64 26

64 26 17 26 Har du ændret henvisningspraksis eGer din deltagelse i audit

Har du ændret noget i behandlingspraksis på baggrund af audit

aktuelt

Har du ændret henvisningspraksis eGer din deltagelse i audit 36 Har du ændret henvisningspraksis eGer din deltagelse i audit Har du ændret dine vaner med hensyn El kommunikaEon med dine 36 samarbejdspartnere Har du ændret dine vaner med hensyn El kommunikaEon med dine samarbejdspartnere 57 26 Har du ændret dine vaner med hensyn El kommunikaEon med dine 65 samarbejdspartnere 26 Har du holdt møde internt i jeres praksis om resultatet af audit

36 57 57

50 Kiropraktorer og 3 30 fysioterapeuter angav i 50 3 højere grad end lægerne Har du holdt møde internt i jeres praksis om resultatet af audit 30 14 Har du arrangeret/deltaget i tværfagligt møde i din kommune i at have ændret vaner/ 3 9 forlængelse af audit 14 procedurer i det daglige 0 Har du arrangeret/deltaget i tværfagligt møde i din kommune i 9 arbejde forlængelse af audit 14 Har du holdt møde internt i jeres praksis om resultatet af audit

Hvor mange procent af hProcent ver faggruppe der sfaggruppe, varede ”ja” 6l dder e enkelte spørgsmål Effekt af auditten: af hver svarede ”ja”

0 Har du arrangeret/deltaget i tværfagligt møde i din kommune i 9 7 forlængelse af audit 0 Planlægger du tværfagligt møde i din kommune i forlængelse af audit 7 3 Planlægger du tværfagligt møde i din kommune i forlængelse af audit 30 64 7 % af faggruppe 3 Har du ændret noget i behandlingspraksis på baggrund af audit 17 Planlægger du tværfagligt møde i din kommune i forlængelse af audit 30 0 10

26 3

Har du ændret noget i behandlingspraksis på baggrund af audit?

Har du ændret henvisningspraksis efter din deltagelse i audit?Fysioterapeuter n=14

Har du ændret henvisningspraksis eGer din deltagelse i audit

Har du ændret dine vaner med hensyn til Har du ændret dine vaner med hensyn El kommunikaEon med dine samarbejdspartnere kommunikation med dine samarbejdspartnere?

Kiropraktorer n=23 36

Kiropraktorer og fysioterapeuter angav i højere grad end lægerne at have ændret vaner/ procedurer i det daglige arbejde

30 3 14 9 0 7

Planlægger du tværfagligt møde i din kommune i forlængelse af audit

% af faggruppe

30 3

0

10

20

30

Kiropraktorer n=23

40

50

60

70

80

90

100

Læger n=31

Kilde: Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland – evaluering af projektet 2013

g på Fagli y URSUS tn AUDITKs: hør om spri an Kongre er viser, hvord audit, dopraktorerne kir røntgen bruger

30

Ca. 84 % af patienterne havde tidligere haft lænderyggener.

30

40

50

60

70

80

30

30 % af lægernes og fysioterapeuternes patienter har en forventet behandlingsvarighed på mere end otte uger, hvor kun 7 % af kiropraktorpatienterne har en forventet behandlingsvarighed på mere end otte uger.

Kilde: Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland – svarrapport, 2012

Audit kickstartede det sjællandske forløbsprogram

Da Region Sjælland skulle udrulle sit forløbsprogram for ­lændepatienter ønskede man at kortlægge lændebehandlingen i ­primærsektoren for at understøtte implementeringen. Man valgte at gennemføre et auditprojekt sammen med Audit Projekt Odense (APO).

Som medlem af vores samarbejdsudvalg deltog jeg og mine kolleger Lene Hare-Mortensen og Janni Bang i arbejdsgruppen, der sammen

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

100

Ved den afsluttende konsultation var hhv. 80 % og 66 % af patienterne symptomfri hos henholdsvis kiropraktor og fysioterapeut.

Lægerne blev mere fortrolige med, hvem de skal henvise til og hvornår. Kiropraktorerne og fysioterapeuterne bedre til at kommunikere med lægerne. Dét og andet kom ud af audit i Sjælland, som også har undersøgt røntgenbrug

Af Nis Alnor, kiro­ praktor og indehaver af Slagelseklinik­ ken. Medlem af bestyrelsen i Kiropraktorkreds­ forening Sjælland og Region Sjællands Samarbejdsudvalg på Kiropraktorom­ rådet samt Dansk Kiropraktor Råd.

90

uden udstråling. De udgjorde 3.243 patienter svarende til 57 % af alle henvendelser.

Læger n=31

50

Har du holdt møde internt i jeres praksis om resultatet af audit

Fysioterapeuter n=14

20

65

Planlægger du tværfagligt møde i din kommune i forlængelse af audit?

Interessante data fra audit-undersøgelsen % af faggruppe

0 Fysioterapeuter n=14 10 20 30 40 Kiropraktorer n=23 50 60 70 90 100 Den80 største patientgruppe var patienter, Læger n=31 0 10 20 30 40 50 60 70 Læger n=31 80 90 100 der udelukkende havde lændesmerter Fysioterapeuter n=14 Kiropraktorer n=23

57

Har du arrangeret/deltaget i tværfagligt Har du arrangeret/deltaget i tværfagligt møde i din kommune i forlængelse af audit møde i din kommune i forlængelse af audit?

Kiropraktorer og 50 30 fysioterapeuter angav i højere grad end lægerne at have ændret vaner/ procedurer i det daglige arbejde

Kiropraktorer og fysioterapeuter angav i højere grad end lægerne at have ændret vaner/ procedurer i det daglige arbejde

% af faggruppe

26

Har du holdt møde internt i jeres praksis om resultatet af audit?

65 26 65

2 0 14

med læger, fysioterapeuter og APO's folk styrede projektet.

Hvad gjorde vi?

61 praktiserende læger, 39 fysioterapeuter og 35 kiropraktorer besvarede spørgsmål om 75 lændepatienter, som havde været tilset over en periode på 8 uger. De registrerede data om smertelokalisation, tidligere episoder, objektive fund og kommunikation med andre aktører samt forventet tidsforløb og prognose.

5691 patienter indgik, og resultaterne udkom i en svarrapport - se boksen med nogle af de interessante svar.

De deltagende behandlere fik resultaterne gennemgået på et møde, hvor den visiterende rygkirurg fra Køge Sygehus fortalte om sygehusets henvisningsgang og forskere fortalte om nyeste rygforskning.

Formål opfyldt

3 måneder efter mødet blev behandlerne spurgt om udbyttet. Alle 3 faggrupper tilkendegav, at de havde ændret i deres behandlingspraksis. Lægerne var blevet mere fortrolige med, hvornår de skulle henvise patienter og til hvem. Kiropraktorerne og fysioterapeuterne var blevet bedre til at kommunikere tilbage til lægerne. En overvejende del svarede desuden, at de følte sig bedre informeret om forløbsprogrammet.

Senere så vi, at antallet af rygoperationer i Region Sjælland var faldet fra ca. 1.600 i 2012 til ca. 600 i 2013.

Vi finder, at auditprojektet i det store hele har opfyldt sit formål fint, og vi har faktisk lige afsluttet endnu et om kiropraktorers brug af røntgen.

Hvad er APO? Står for: Audit Projekt Odense, som er et center for kvalitetsudvikling og efteruddannelse i primærsektoren. Placeret på Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense ved SDU Udvikler og gennemfører kvalitetsudviklingsprojekter baseret på aktivitetsregistrering

Find rapporterne på: www.apo-danmark.dk

Nyt fra

Professionelle lasere til professionel behandling

Du har del i succesen

Kiropraktorguide.dk har fortsat succesen i det tidlige efterår, hvor både august og september har sat store besøgsrekorder. I foråret håbede vi på ca. 250.000 besøg på sitet i løbet af 2014, og selvom vi oplevede en smule stagnation henover sommeren, er der med de nye tal en realistisk chance for, at vi når et besøgstal på mere end 300.000. Bare i september nåede vi 35.000 hits.

Er du ikke medlem af Kiroinfo, er ovenstående succes­historie efter vores mening rigelig grund til at blive det.

Vi kan se, at det især er søndage og mandage, vi får mange sidevisninger. Mange går måske med smerter og problemer, som de så beslutter sig for at undersøge, hvad de kan gøre ved – enten i løbet af weekenden eller når de kommer tilbage til arbejdet og computeren mandag morgen. Det passer også med, at netop mandag morgen er dér, hvor fleste ringer til kiropraktoren.

Den mest læste side på kiropraktorguide.dk er i øvrigt siden om baglår/iskias. Derefter kommer smerter i skulderen/overbelastning. Vores mest sete video omhandler altså ikke helt tilfældigt smerter i baglåret – den video er blevet set 6000 gange.

Har du input til siden og vores videoer, skal du ikke holde dig tilbage fra at kontakte Eva Eriksen - se hendes mailadresse nederst.

PowerLaser Pro1500

Dine patienter fortjener det bedste, så giv dem en god og professionel behandling med PowerLaser Pro1500.     

Hurtig og enkel betjening Trådløs og uafhængig Effektfuld og sikker Mærkbar vibration Maksimal power til prisen

Mere information

Se Pro1500 her:

PowerMedic ApS Telefon 5944 0832 www.powermediclasers.com - mere end 30 års erfaring med laserterapi!

Folder om prolapspakken

Kiroinfo og Dansk Kiropraktor Forening har i samarbejde med Danske Regioner udarbejdet en folder om det særlige diskusprolapsforløb. Folderen er målrettet patienter og pårørende. Vi har allerede sendt alle klinikker en lille stak trykte foldere – men hvis I får behov for yderligere eksemplarer, kan I selv printe dem ved hjælp af den pdf-fil, I kan finde på både kiropraktorguide.dk og danskkiropraktorforening.dk. På bagsiden er der plads til, at I kan indsætte jeres afsenderinformationer med stempel (det gælder på de trykte foldere) eller ved at kopiere dem ind. Har I brug for hjælp til det, kan I som Kiroinfo-klinik sende jeres afsenderinformationer til Eva Eriksen – så sætter vi det gerne ind for jer.

Kontakt Eva på: eva@kiroinfo.com

Stor gedigen privatbolig og separat klinikbygning med egen indgang på samme parcel nær Næstved Patientparkering og stor parklignende have!

Flere oplysninger hos home Næstved på 55 77 41 00 eller mail: rinis@home.dk Ejendommen, som ligger Søndergade 21, Hyllinge, 4700 Næstved, kan også ses på home Næstveds hjemmeside.

Samlet pris kun 1.595.000 kr.

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

31

aktuelt

WCCS European ­Regional Event 2014 5.-7. september blev dette års European ­Regional Event afholdt i Odense med FNKS’ Internationalt Udvalg som vært og repræsentant for Syddansk Universitet. I alt deltog 7 forskellige uddannelsessteder med 104 ­studerende – 46 udenlandske og 58 fra SDU.

Af Mia Månsson, stud. Manu.

Projektet med at afholde eventet i Danmark startede ved WCCS Annual General Meeting i foråret i Malaga, Spanien. Her blev Elisabeth Fugl, formand for Internationalt Udvalg, valgt til at være værtinde for det kommende European Regional Event.

Siden da har vi arbejdet hårdt både før, under og efter eventet for

Internationalt Udvalg er et frivilligt udvalg under den kiropraktiske studenterorganisation FNKS. Vores mål er at holde os opdateret omkring kiropraktik globalt via medier og kontakter til forskellige kiropraktororganisationer i Europa. Udvalget står stærkt og har et godt sammenhold - det omfatter pt. 16 studerende fra flere årgange med repræsentanter fra Danmark, Sverige og Norge.

K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

Diskussion om ­forskellighederne Arrangementet bød på spændende foredrag – bl.a. om kiropraktorer i sekundærsektoren og opbygningen af de kiropraktorstuderendes uddannelse på SDU, hvor Danmark netop adskiller sig betydeligt. Dette

er en international studenterpolitisk orga­nisation med over 30 medlemsskoler, repræsenterende over 22.000 kiropraktorstuderende globalt set.

WCCS blev stiftet i 1979 og er siden blevet afholdt årligt. Kongresserne fungerer som et internationalt forum, hvor kiropraktik, de forskellige skolers uddannelser og den politiske situation i de forskellige lande bliver diskuteret.

skabte et godt grundlag for at få de studerende til at diskutere forskellighederne. Der blev snakket på kryds og tværs af landegrænser, og udbyttet af ny viden om kiropraktik var stort, hvis man opsøgte det.

Eventet bød desuden på to workshops omhandlende ekstremiteter og dry needling, hvor der var mulighed for at bruge hænderne og samtidigt dele erfaringer med andre studerende.

Videre var der arrangeret en gåtur rundt i Odense for at vise forskellige historiske steder frem og en afsluttende middag.

Tak til Internationalt Udvalg takker for den støtte, vi har fået fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på SDU, Dansk Kiropraktor Forening, Foreningen af Nordiske Kiropraktor Studerende, Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation, samt alle deltagende studerende, foredragsholdere, workshopholdere og kiropraktorer, der har støttet op om arrangementet. Uden alle ovenstående havde vi ikke fået så vellykket et arrangement.

Alle deltagerne til European Regional Event 2014

32

at sikre et godt resultat med glade og tilfredse deltagere.

Der opstår altid nogle uforudsete forhindringer under sådan et arrangement, men disse blev også løst, så tingene forløb som planlagt. Udvalgets medlemmer er lettede over og tilfredse med weekendens forløb.

World Congress of Chiropractic Students (WCCS)

2 0 14

THE POWER TO HEAL

Minimum 80% af dine patienter vil få gavn af K-Laser behandling

Bedre resultater = Bedre patient tilfredshed

Kort behandling = God integration i klinikken

Ingen sliddele = Ingen løbende udgifter

Attraktiv “Return On Investment”

Livstids garanti på dioden, 3 års garanti på apparatet

Ingen dyre udgifter til servicekontrakter

MED TECH Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK 7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@med-tech.dk www.med-tech.dk l

l

l

l

l

l

l

markedspladsen

Klinik til salg i Hillerød

Klinik til salg i København

Grundet alder og helbred (73/ryg) sælges klinik fra 1975 beliggende i Hillerød (48.695), 37,9 km fra København, indrettet i 1-plans 200 m2-bygning fra 1985, hvoraf 100 m2 er beboelse. Klinikken har ydernummer, røntgen og selvstændig parkering.

Efter 8 gode år i hjertet af København tæt på alting, ønsker vi at sælge klinikken og søge nye udfordringer.

Der er patienttimer til to fuldtidsstillinger, ydrenummer og stort vækstpotentiale i området. Ingen personale­ forpligtigelser. Afvikling kan ske efter eget valg, hvis ønske herom står vi gerne til rådighed i overgangs­ perioden både om de praktiske rutiner samt drift.

Kurt Rasmussen - tlf. 4825 0042

Er du vores kommende ­kollega? Turnus-/kiropraktor­ assistent søges i Aarhus Hos os får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af områder inden for kiropraktik. Vi er en veletableret klinik med DR-røntgenanlæg, ultralydsscanner, genoptræningsafdeling, holdtræning samt foredragssal. Vi har et tværfagligt team, som brænder for kiropraktik og lægger vægt på et godt socialt arbejdsmiljø – og det skal du også.

Spørgsmål? Kontakt Iben Toft Madsen på tlf. 86 11 76 11 Send din ansøgning til: Email: itm@rygcenteraarhus.dk - www.rygcenteraarhus.dk

A N B E F A L E S

A F

Er du interesseret, så kontakt Louise på 5188 5104 eller mail bendix79@hotmail.com Al henvendelse vil blive behandlet med diskretion. Thomas Skytthe Jakobsen og Louise Bendix Justesen

Opslag på Markedspladsen Medlemmer kan indrykke opslag ved at maile max. 80 ord til: dkf@danskkiropraktorforening.dk.

Næste deadline er 24. november 2014.

Medlemmer kan selv lægge opslag på DKF’s ­hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/jobs

D A N S K E

K I R O P R A K T O R E R

Naturlig lindring af fysiske smerter Biofreeze

Knas med nakken?

®

Veludhvilet? Sover du godt?

-effektiv smertelindring for aktive i alle aldre

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige fibre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

Allergivenlig ergonomisk hovedpude CE-mærket Medical Device

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk

34

2013-85_KIROPRAKTOREN 177x 100mm_3PRO.indd 1 K i r o p r a k t o r e n

/

o k t o b e r

2 0 14

19/12/13 15.07

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE til Kiropraktorer og Fysioterapeuter

SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst.

Moderne design som afspejler professionalisme omkring vores kerneydelser.

Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabel for patienten.

BØRN

BUGLEJE

TOGGLE Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte bue.

Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk arbejdsstilling.

Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nem at rengøre.

INTRODUKTIONSPRIS FRA

39.000,ekskl. moms

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15

EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved Annonce2.indd 1

17/03/11 11.12

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.

København K. Peter Bangs Vej 30,tv.1363 DK-2000 Frederiksberg

Læs om det første IT-færdig­ hedslab i Danmark, om øget smertesensitivitet, og om hvordan manipulation påvirker hjernen – her i KIRORAK­ TOREN, som tæller ned til FAGLIG KONGRES 7.-8. nov.

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer.

Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer.

Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord!

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde.

Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele.

Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr.

Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726