Kiropraktoren nr. 4 2018 by Fagbladet kiropraktoren

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 4 / 2018

HVOR STÅR DU, NÅR FREMTIDEN BANKER PÅ? Faglig Kongres fyldte viden og refleksion på rekordmange deltagere med provokationer og vidnesbyrd om flotte fremskridt. SIDE 6

Ny professor til rygpatienterne

Hvordan vil det gå mig?

Livet som biomekker

Alice Kongsted vil blandt andet skabe mere rygselvtillid s. 24

Ved lændesmerter er det vigtigt at undersøge for nerverodstryk s. 28

De startede på de 5 års kiropraktorstudier sidste år. Hænger de i? s. 34

KORT NYT

Inge Granhus startede på Sygehus Lillebælts spei gang cialuddannelse for hospitalskiropraktorer sidste år. I det nye år får han følge af Pernille Popp og Nickie Glismann Nim. Nyuddannede Nickie starter i introduktionsstilling på Rygcenter Syddanmark, når hun er fær- Nickie G. Nim nye i special- dig med sin uddannelse turnusuddannelse til februar. Pernille Popp, der har arbejdet på Sønderborg Sygehus i en årrække, kan springe introduktionsdelen over og forventes også at få merit for andre dele af specialuddannelsen. Hun Pernille Popp starter til foråret.

Inge Granhus er færdig med den 1-årige introduktion og er nu på ortopædkirurgisk afdeling et års tid.

Det var lidt af en charmeoffensiv, der var i gang i Bella Center under Lægedage, de praktiserende lægers årlige efteruddannelseskongres. Hver dag stod 3-4 kiropraktorer og ligeså mange kiropraktorstuderende parat til at dele ud af kalendere, krammeknogler, diskuskager, quizzer, information og budskaber om pakkeforløb og samarbejde. Og hele tirsdagen stod kiropraktor Jacob West på Lægedages centralt placerede færdighedsværksted og underviste læger i rygundersøgelse, ligesom sidste år.

Topmøde i København

Inge Granhus

To kiropraktorer har gennemført den 5-årige specialuddannelse, Mikkel Konner og René Fejer. Sygehus Lille bælt slår en ny uddannelsesstilling op cirka en gang om året, oplyser kiropraktor, ph.d Søren gennemO’Neill fra Rygcenført ter Syddanmark.

Den belgiske by lægger hus til den 10. tværfaglige rygkongres, World Congress of Low Back Pain, 28.-31. oktober 2019

europæiske kongres i 2020. Lone Kousgaard Jørgensen var også vært for møde i den europæiske forskningsfond ECCRE, som hun er formand for. De udenlandske gæster blev også vist rundt på Syddansk Universitet og besøgte kiropraktorstudiet og videnscentret NIKKB, som huser ECCRE.

STORE SKO AT UDFYLDE EFTER LOTHE

DKF’s formand ønskede nordmændenes nye formand tillykke og takkede den afgående, da der blev holdt europæisk stormøde i København. Fra venstre: DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen, den norske afg. formand Jakob Lothe, den nye formand Espen Ohren og DKF’s næstformand Michael Christensen.

worldcongresslbp.com

K I R O P R A K T O R E N

DKF’s formand, Lone Kousgaard Jørgensen, sad på den danske plads ved bordet sammen med de 22 formandskollegaer i den europæiske kiropraktorforening ECU, da ECU General Council holdt møde i København i slutningen af oktober. Rådet drøftede bl.a. den igangværende revisionsog visionsproces samt placering af den

Espen Ohren er formand for Norsk Kiropraktorforening de næste to år. Han afløser Jakob Lothe, der har været formand siden 2010. ”Det er store sko, jeg skal udfylde efter en mand som Jakob. Det er jeg klar over. Men vi har gået side om side på den samme af vejen de to sidste år, og jeg lover at gøre mit bedste for at holde kursen, som er stukket ud af foreningen,” udtalte Ohren efter valget i oktober.

Antwerpen

Kiropraktorer går i kødet på lægerne

D E C E M B E R

2 0 18

INDHOLD Ryd automattanker . . . . . . 10 Vogt dig for fladormehjernen, advarer HjerneMadsen.

LEDEREN

Bullshitdetektor . . . . . . . . . . . 12 Zoom ud, når myter om sundhed flyver lavt

Hæder til pioner . . . . . . . . . . . 14 Kiropraktorprisen blev uddelt til DKF’s årsmøde Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

En unik oplevelse . . . . . . . . . 22

Foto: Anders Bach

Verdenskongres til marts lige i vores baghave. Ses vi?

Ryg-selvtillid . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Hvad vil SDU’s nye rygprofessor Alice Kongsted fokusere på?

Samfund og sundhed . . . 32 Mød den nye formand for fonden, videnscentret og landssamarbejdsudvalget

Tak for en fantastisk kongres! Det er utroligt, at vi kan blive ved det, vi laver og til at trække data ud af vores med at udbygge successen med Faglig Konsystemer. Og ja, det er lidt noget mas. Heldiggres. vis er vi allerede godt på vej – og det er et område, som NIKKB allerede har fokus på. Jeg kan huske for nu 6 år siden, da vi stod Men det er nødvendigt, hvis vi ønsker at og skulle i gang med den første udgave af overtage noget af udredningskongressen. Jeg tror ikke, vi havde og behandlingsansvaret for fantasi til at forestille os, hvor muskel-led-lidelserne. Det er hurtigt begivenheden ville udvikle nemlig ikke en opgave, der bare sig, og hvor stort et tilløbsstykke Det kræver, at vi drysser ned i turbanen. Det det er blevet. Tak til NIKKB for som stand viser kræver, at vi som stand viser indsatsen. lederskab og lederskab og faglighed. Det tror Selv havde jeg tre rigtigt gode faglighed. Det tror jeg godt, vi kan. dage i Odense. Der var en lang jeg godt, vi kan. Selv var Søren Brostrøm række rigtigt gode forløb – især overrasket over, det var første var jeg glad for det nye TED Talkgang en direktør fra Sundhedsstyrelsen havde format, som var meget dynamisk og gav mig besøgt en kiropraktorkongres – men at han masser af håb for fremtidens forskerstemmer var der, siger også noget om, at vi som stand og kiropraktikkens udviklingsmuligheder her i er kommet meget tættere på beslutningstaDanmark. gerne. Jeg var også rigtig glad for at byde Søren Derudover må jeg sige, at jeg var imponeret Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, velkommen som åbningstaler. Jeg synes, han over, at han blev hængende hele formiddagen gjorde det godt. Hans tale gav mig noget at til TED Talks. tænke over – og jeg er sikker på, at vi som God jul og glædeligt nytår – og jeg glæder stand kan løfte de opgaver, han pegede ud. mig allerede til Faglig kongres 2020. Flere af opgaverne kender vi allerede. For ja, vi skal blive endnu bedre til at dokumentere www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 1 2019 Udkommer medio marts. Annoncedeadline 20. februar Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion OTW A/S Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto: Anders Bach

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N / D E C E M B E R

2 0 18

[ Ståsteder/Faglig

Kongres 2018

]

NYE VIP’ERE

TIL ÅBNINGEN

Da Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm gik på scenen til åbningen af Faglig Kongres 9. november, var han ikke den eneste, der skulle holde tale for kiropraktorerne for første gang. Annette Roed, den nye formand for de betydningsfulde institutioner Kiropraktorfonden, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), var i samme båd.

Fotos og slides: #kirokongres

KIROPRAKTIKKENS STÅSTEDER

662 deltagere (423 i ’12, 522 i ’14, 468 i ’16)

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

W fagligkongres.dk

@fagligkongres

364 kiropraktorer (303 i ’12, 335 i ’14, 301 i ’16) 85 sekretærer (38 i ’12, 60 i ’14, 60 i ’16) 102 studerende ( 13 betalende, 89 i gratis program torsdag aften)

39 udstillere (28 i ’14, 25 i ’16) 281 til festen lørdag (133 i ’12, 280 i ’14, 217 i ’16)

GRIB MULIGHEDEN – vi har brug for jer Søren Brostrøm

Sundhedsvæsenet har brug for jeres kompetencer. Men I skal blive bedre til at dokumentere, hvad I kan, hvis I vil spille en større rolle, lød den klare invitation fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm på Faglig Kongres 2018, hvor temaet var ståsteder.

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist Foto: Anders Bach

Det lille, rullende stykke elektronik har fanget sig selv i en afkrog af ODEON i Odense og bliver hjulpet på rette vej af robotfører Peter Højgaard. Folk smiler rundt om ved bordene, for ja, robotter kan heldigvis også komme på afveje. Peter Højgaard fortæller, at Tibia, som NIKKB-robotten kaldes, er pro-

grammeret til at genkende ansigter, og måske er det en slægtning til prototypen, der om få år vil byde patienter velkommen i klinikken. Lige nu er det deltagerne på Faglig Kongres, den ruller rundt og hilser på som det skinbarlige bevis på, at en ny fremtid er på vej – også for kiropraktorer – selv om det lige nu

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

[ Ståsteder/Faglig

Kongres 2018

]

Øvelse til Eric Cobbs undervisning torsdag.

”Let’s coach you” instead of ”I’ll fix you” Greg Kawchuk

går fortræffeligt. Der er meget travlt ude i klinikkerne og myndighederne stiller flere og flere nye krav. Men der er ingen arbejdsløshed og god indtjening Som det blev fremhævet flere gange i løbet af de tre kongresdage, er det måske paradoksalt nok lidt et problem. For det er ikke noget særligt godt grundlag at udvikle sig på.

Brostrøms invitation Det vigtigste budskab i løbet af de tre dage i disruptiontidens tegn kom dog et andet sted fra. Det var den opfordring, Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kom med fra kongressens talerstol fredag i sin åbningstale. Her bad han direkte om kiropraktorernes hjælp til at håndtere

K I R O P R A K T O R E N

et stigende antal ældre med multisygdom, at skabe bedre tværfaglig sammenhæng i det nære sundhedsvæsen og yde en effektiv indsats for de mange danskere med muskelskeletlidelser. Tre af sundhedsvæsenets største udfordringer. – Med jeres baggrund og evne til at stille differentieret diagnostik, kan I få en meget større rolle, end I har i dag. Kravet er, at I træder ind i en tværfaglig lederskabsrolle og skaffer stærkere dokumentation for den behandling, I tilbyder, lød det fra Søren Brostrøm. – I har helt klart indtaget en position i dansk sundhedsvæsen med stor faglig styrke, men I ligger ikke forrest i feltet i forhold til brug af evidens. Så dokumentérbar viden er nøglen ind. Hvis I kan levere det, er min dør åben, garanterede han.

Kawchuks katastrofer Herefter blev der serveret en perlerække af faglige TED-talks med både inspiration og provokation i forhold til at finde nye ståsteder. Inspirationen blev bl.a. leveret af kiropraktor Thomas Lykke, der forklarede, hvorfor kiropraktorer måske fremover bliver uundværlige i sportsverdenen. – Vi valgte at undersøge, om vi kunne gøre de bedste atleter endnu

D E C E M B E R

2 0 18

bedre, og det kunne vi, konkluderede han efter at have gennemgået forskningsresultater, der viser, at både rå muskelstyrke og hastigheden af descenderende nervesignaler kan øges ved hjælp af manipulationsbehandling af topatleter. En af de skarpeste provokationer, kom herefter fra professor ph.d. Greg Kawchuk, der ved hjælp af historiske katastrofer drog paralleller til den kiropraktiske virkelighed: – No one saw the iceberg, that pulled down the Titanic, or the tiny little rubber ring, that brought Challenger to explosion. So what is our iceburg or rubber ring, spurgte han i en oplagt TED-talk om, hvad Titanic, Challenger og kiropraktik har til fælles, og hvad kiropraktorernes isbjerg mon er. – What if we find a cure for backpain? Where will that leave us, spurgte han og nævnte, at i hans hjemland, Canada, hvor hashen netop er blevet legitimeret, kan man for eksempel godt forestille sig en vis forekomst af selvmedicinering fremover. – So maybe the cure for backpain has moved a little bit closer, than it was one or two months ago, funderede han og foreslog et strategisk attitudeskift hos kiropraktorer for

Thomas Lykke Christiansen i sin KiroTalk

Kongressens projektleder Andreas Tøllner Christensen, NIKKB

Direktør Henrik Wullf Chrisensen, NIKKB, formand Annette Roed, Kiropraktorfonden/NIKKB/LSU, direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, og formand Lone Kousgaard Jørgensen, DKF.

Team ’Er vi klar til forandring?’ fra venstre professor Jan Hartvigsen, direktør Christel Piron og hjerneforsker Peter Lund Madsen.

at imødekomme nye behov hos patienterne. – Perhaps we should try a new approach: ‘Let’s coach you’ instead of ‘I’ll fix you,’ opfordrede han.

Hartvigsens opfordring Fra fagets nyslåede professor, Alice Kongsted, lød der også skarpe ord i en TED-talk om kiropraktisk vedligeholdelsesbehandling af lænderygpatienter. – Jeres job er at udvælge, hvem af jeres patienter, der skal have maintenance care, og hvem der ikke skal, sagde hun og forklarede, at et nyt stort, nordisk studie viser, at det kun er en lille subgruppe, der har gavn

af vedligeholdende behandling – se mere side 41. Nemlig de hårdest ramte, der er mentalt påvirkede af deres situation og ikke i stand til at gå på arbejde. – Hvis I giver maintenance care til andre end dem, er I pengemaskiner, der er med til at give vores fag et dårligt ry, lød det helt uden omsvøb. Professor og forskningsleder Jan Hartvigsen fulgte op med at understrege, at hvis man som kiropraktor stadig giver behandlinger, der ikke er evidens for, bør man omgående holde op. – Tag det af programmet og investér i efteruddannelse. Brug i stedet det, vi ved, virker. For eksempel behandling, der retter sig mod både krop og psyke. Og interagér med andre sundhedsprofessionelle i dit område. Kræv at politikerne i regionerne engagerer sig i de her patienter, for forandringer sker kun, hvis I gør noget. Der er ingen, der kommer og gør det for jer, understregede han.

Og et velment spark Også strategiekspert Christel Piron, der er direktør i en kapitalfond og bestyrelsesformand i en tandlægekæde, havde en konstruktiv rusketur klar til kiropraktorstanden. – Nogle vil måske tage det ilde

op, men har I ikke lidt en tendens til selvfedme? Er I ikke en lille smule forkælede, indledte hun, alt imens hun lod et billede af en magelig hankat glide over storskærmen. – Det, I har brug for, er et nyt mindset og en mere disruptiv tilgang til jeres fag og jeres forretninger. Zoom ud og skab overblik. Kig på jeres forretningsmodel og find ud af, hvilke muligheder og trusler, I står overfor. – Hovedpointen er, at det er vigtigt, at I selv tager fat om udviklingen, så ting ikke sker henover hovedet på jer, sagde Christel Piron med henvisning til det skræmmebillede, hun selv kendte til. Nemlig da kapitalfonde pludselig begyndte at købe tandlægeklinikker op i Danmark i 2016. En gamechanger, som mange i branchen ikke havde set komme. – Jeg sad med 150 klinikejere på det tidspunkt, og de tænkte alle, at alt er safe, men fra den ene dag til den anden var deres verden forandret. Så kortlæg jeres omverden i tide og find ud af, hvor I vil hen. Ellers kommer der nogle andre og finder ud af det for jer.

K I R O P R A K T O R E N

” . men har I ikke lidt en tendens til selvfedme?”

D E C E M B E R

2 0 18

ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr. Kontant fra:

58.000 kr.

[ Ståsteder/Faglig

Kongres 2018

]

VOGT DIG FOR

FLADORMEHJERNEN

Indgroet modstand mod forandringer og faren for automattænkning ligger på lur i vores nedarvede hjernegods. Men fat mod, lyder det opmuntrende fra Peter Lund Madsen. Det er ikke tilfældigt, at det er os, der forlader zoo, når den lukker!

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist Foto: Anders Bach

Det hele startede med fladormehjernen. Verdens mest primitive hjerne, som er den grundpakke, alle andre hjerner er bygget på. Siden er der lagt moduler på grundstammen, og evolutionen har bragt menneskeheden et sted hen, som vi godt kan være stolte af. Hjerneforsker Peter Lund Madsen smækker et billede af en fladorm op på storskærmen. Derefter et billede af en haj, en fasan og en perlehøne. – Hajen er stadig et stykke primitiv automatik, der kun kan køre på tre programmer: den kan æde, slås eller formere sig, og den er fuldstændig ligeså dum, når den dør, som da den blev født, siger han.

GODE RÅD FRA HJERNE MADSEN

as på din nedarvede tendens til at 1 Psestenalderhjerne, problemer allevegne – det er din der kører med dig. ænk dig grundigt om, før du be2 Tslutter, hvad du mener om noget – automattænkningen er din fjende. usk på, at vi mennesker faktisk har 3 Hgjort det rigtig godt og frygt ej fremtiden – det går nok alt sammen. il dig, der er leder: vælg de rigtige 4 Tting at forandre og forklar dem grundigt. Gør det igen og igen. Forandring kræver mere energi, end man tror, og forståelse og motivation er nøglen.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

– Af samme årsag er der aldrig nogen, der har set en perlehøne i et cirkus, da den er blottet for evnen til at lære noget som helst, og når en fasan står troligt og venter i vejkanten på, at der kommer en bil forbi, som den kan løbe ud foran, har det præcis samme forklaring. At disse dyrs hjerner kun har flyttet sig minimalt fra fladormestadiet. – Det er jo jammerligt, konstaterer Hjerne Madsen.

Evnen til at styre impulser Imens evolutionen altså ikke har beriget hverken hajen, perlehønen eller fasanen med den mindste form for omstillingsparathed, står det anderledes til med pattedyrs hjerner, og særligt gunstigt er det gået for os mennesker. Vi er blevet suverænt gode til at lære af vores fejl, træffe aktive beslutninger og ændre adfærd. – Der er jo en grund til, at det er os, der forlader zoo, når den lukker, som Peter Lund Madsen siger. – Grundlæggende har vi dog også kun tre ting, der for alvor interesserer os. Nemlig sex, magt og mad – med små variationer afhængigt af alder, som Hjerne Madsen påpeger. Men vi er blevet i stand til styre disse nedarvede drifter og impulser, så vi gør det, vi skal, og ikke det, vi har lyst til. Desuden har vi fået evnen til at analysere, tolke, erfare og danne ny bevidsthed.

Peter Lund Madsen leverede et muntert og indholdsmættet foredrag om hjernens udvikling fra fladormestadiet til den menneskelige limousinemodel, som stadig kan spille os et puds, når vi møder krav om forandring.

– Men hvad der styrer, hvilke tanker, der skal ind i vores bevidsthed, ved vi ikke noget om endnu, og i vore dage er det nemt at komme til at rette opmærksomheden mod det forkerte, advarer han.

Ryd op i dine automattanker – Hjernemæssigt slæber vi nemlig stadig rundt på primitivt arvegods fra stenalderen. Arvegods, der risikerer at spænde ben for os i forandringstider, fordi vi er prædisponerede til at se problemer, hvor de ikke findes, og betragte forandringer, der kommer udefra, som trusler. – Vores automatreaktion mod forandring er modstand. Det er derfor, det tager så sindssygt lang tid at få indført nye måder at gøre tingene på, siger Peter Lund Madsen. Nøglen til at speede forandringsprocesser op er at skabe forståelse og motivation. – Vi mennesker kan ændre ting på meget kort tid, hvis vi vil. Men det kræver, at vi er bevidste om vores automattanker og i stand til at sætte os ud over dem, siger han.

JA TAK, OPFORDRING MODTAGET

HUSK LIGE JORDFORBINDELSEN Jakob Kyllevik, uddannet i 2007, medejer af Kiropraktor i Vejle ”Sessionen med mindfullness lørdag eftermiddag var nok det, der påvirkede mig mest – til min egen store overraskelse. Jeg tror, mindfullness kan give ro og overskud i en travl hverdag, hvor vi fyldes med informationer hele tiden. Jeg kan selv føle mig stresset, og det er ikke konstruktivt i en hverdag, hvor man flere gange i timen skal forholde sig til et nyt menneske og dette menneskes behov. Mindfullness kan måske også være en måde at bevare jordforbindelsen på i en foranderlig tid, hvor vi har travlt med at finde nye ståsteder og udvikle vores profession. For travlt, måske. Nogle gange synes jeg, vi bliver blinde for det, vi allerede kan, og for de erfaringer, vores forgængere har kultiveret gennem deres arbejde. Jeg kan godt lide, at vores fag bliver så synligt som muligt, men det bliver ikke mig, der kommer til at stå på barrikaderne udadtil og jagte nye ståsteder. Det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere vise flaget til mine patienter, én ad gangen, og så er det jo godt, at der er andre der vil bemande barrikaderne. Bare der fortsat bliver plads til vi andre. Og lige én ting mere: den udvikling, der er i gang, hvor vi alle sammen skal være mere homogene med pakkeforløb og kliniske retningslinjer, den kan være kvælende. Evidens er i høj grad vigtigt, men faglig mangfoldighed er også en dyd.”

Dorte Odgaard Kirk og Sanne Bossen, begge uddannet i 2013, i dag hhv. ansat på Aarhus Kiropraktor Center og på barsel efter to år som kiropraktor i Berlin. ”Temaet om ståsteder var velvalgt, men vi oplever altså ikke, at vi bare læner os tilbage, fordi det går godt. For os er det en indgroet del af kiropraktorfaget, at man skal vise, hvem man er. Nok fordi vi som faggruppe har den historie, vi har. Samtidig er det vigtigt, at vi sætter os nye mål og gør, hvad

HVOR STÅR DELTAGERNE

vi kan for at beholde eller forbedre vores plads i sundhedsvæsenet. Dét var der gode bud på, hvordan vi kunne gøre, blandt andet fra Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, som kom med en motiverende og præcis invitation, som vi gerne tager imod. Vi er med på, at vi både som enkeltpersoner og som fag skal holde os skarpe og følge med de udviklingstendenser, man ser på andre fagområder. Vi skal fortsætte kampen for indflydelse på det muskuloskeletale område, og vi skal blive dygtigere til at notere og dokumentere data på vores patienter, så vi kan lave endnu bedre forskning.”

VI SKAL TÆNKE BREDERE Troels Gaarde, uddannet i 1984, i dag indehaver af Rygcenter Aarhus – Kiropraktisk Klinik, formand for DKF 1992-97 ”Lige nu har vi som kiropraktorer en unik position i det danske sundhedsvæsen, men det er klart, at vi også skal tænke på at positionere os til fremtiden, så der ikke kommer nogen og overtager vores platform. Jeg håber, at vi hver især er klar til at flytte os i forhold til fremtidens krav, så vi ikke ender som den glemte profession, der startede det hele. Det er derfor, vi skal profilere os mere, end vi gør i dag, og for eksempel placere os centralt i den fælles dataindsamling med praksislægerne. Dataindsamlingen er i det hele taget ikke systematiseret nok i dag i vores fag, og så skal vi også tænke i hele behandlingsforløb. Som kiropraktorer favner vi bredt, og vi skal ikke kun tage os af det lille hjørne, vi selv er eksperter i. Det er et af de vigtigste budskaber, jeg tager med mig fra kongressen.”

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

[ Ståsteder/Faglig

Kongres 2018

]

MINDRE FORVIRRING

Den generelle holdning på tovholderkurset var, at pakkeforløb er en god idé, og debatten gik blandt andet på, hvilke opgaver vi føler os kompetente til at påtage i den forbindelse og hvilke ikke, fortæller Søren O’Neill, som var oplægsholder på kurset, som billedet er fra.

SOM TOVHOLDERE KAN VI SKIFTE STÅSTED

For Søren O’Neill er der ingen tvivl om, at de strukturerede forløb, man finder i kiropraktorernes pakkeforløb til patienter med diskusprolaps og spinalstenose, er en fordel for alle parter:. – Implementeringen af pakkeforløb på udvalgte funktioner er en åbning for os, siger han og forudser, at der vil komme flere pakkeforløb på udvalgte områder baseret på kliniske retningslinjer. Måske også med differentierede forløb, som det vil være relevant for kiropraktorer at byde ind på. Der er derfor al mulig grund til at gå konstruktivt ind i overvejelserne om, hvordan man får det bedste ud af situationen netop nu, hvor det offentlige sundhedsvæsens afregningsprincipper samtidig er i forandring. – Autorisationen gav os legitimitet, men forandrede ikke vores ståsted i forhold til resten af sundhedsvæsenet. Den mulighed har vi nu som tovholdere i pakkeforløbene, siger Søren O’Neill, som er ledende kiropraktor og klinisk lektor på Rygcenter Syddanmark, og tilføjer: – Tovholderrollen kræver tyngde, kompetence og autoritet. Den kræver, at man tør sige tydeligt og klart til en patient, at vedkommende ikke skal opereres, hvis det er den vurdering, man har. Man skal også have hår på brystet til at sige fra, og den autoritet kan kiropraktorer sagtens påtage sig. Kiropraktorklinikker har et pakkeforløb til diskusprolaps i lænden og i nakken samt til spinalstenose i lænden, begge med ekstra tilskud. Kiropraktoren er tovholder i sygdomsforløbet og kan, bliver det nødvendigt, henvise til billeddiagnostisk udredning og kirurgisk vurdering. Kiropraktoren skal kommunikere undervejs med patientens læge.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

MERE FAKTA

Et godt råd fra sundhedsbranchens bullshitdetektor, Morten Elsøe: Zoom ud og bevar overblikket, når myterne om sundhed flyver lavt, og vær rustet til at levere den evidensbaserede sandhed, når dine patienter spørger. – Hvor mange her har hørt, at aspartam er kræftfremkaldende. Hænderne op! Cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi, Morten Elsøe, skuer ud over forsamlingen i ODEONS Store Sal og konstaterer, at det er der forventeligt nok en del, der har, for det kunstige sødestof er et af de mest udskældte stoffer i verden. Et stof, der sågar har sin helt egen modstandsbevægelse. – Men der er ikke noget at komme efter, siger han og forklarer, at kun to mildest talt tvivlsomme studier ud af 600 har påvist, at aspartam er kræftfremkaldende. Resten er ren frikendelse. At aspartam feder, kan heller ikke underbygges med fakta. – Når folk alligevel tror det, er det muligvis fordi, mange overvægtige går over til at drikke cola zero, hvilket skaber en sammenhæng, foreslår Morten Elsøe, der har indledt et korstog mod myter og usandheder i sundhedsbranchen. Et korstog, der har slået effektivt igennem på de sociale medier, hvor

Morten Elsøe har opnået en position som sundhedsbranchens bullshitdetektor.

Vær en troværdig behandler På Faglig Kongres fik han skudt endnu en god håndfuld af de mest hårdnakkede sundhedsmyter ned med klar, evidensbaseret retorik tilsat en lille luns humor. Formålet var at mane til ro og eftertænksomhed, når pseudovidenskabens medietrommer buldrer løs. Så man som fagperson er i stand til at rådgive sine patienter om sandt og falskt og bevare sin position som troværdig behandler i et hav af misinformation. Hvis nu man for eksempel bliver spurgt, om syrebasekost kan kurere kræft, og om lav pH-værdi i blodet er årsag til sygdom, kan man med sindsro afvise det. – Det er 100% bullshit. Der er ingen sygdomme, der er forårsaget af lav pH, fastslår Morten Elsøe og gennemgår de kemisk-fysiologiske fakta. Tilsvarende er der ingen evidens for at påstå, at inflammation skulle

Aspartam er kun giftigt i det omfang, man har set i hårrejsende dyreforsøg, hvis man som voksent menneske drikker 718 liter cola zero dagligt. Sådan lød et af Morten Elsøes skarptskårne budskaber, da han optrådte på Faglig Kongres torsdag 8. november.

faglig baggrund og for pseudovidenskabelige formidlere, der taler, som havde de fundet de vises sten. Morten Elsøe fremdrager et par eksempler. Bøger om antiinflammatorisk kost uden skyggen af videnskabelig reference, men med masser af såkaldt anekdotisk evidens, som han advarer skarpt mod at basere sin faglige rådgivning på. ”Antiinflammationskost er en spiseforstyrret fortolkning af de officielle kostråd, krydret med pseudovidenskabelig skræmmeretorik og decideret ignorante påstande,” står der på det signalrøde slide, han lader glide frem på storskærmen. Morten Elsøe er godt klar over, at det måske er lidt hårdt vinklet, men han står inde for det i forhold til bøgernes generelle indhold om kost og sundhed, forklarer han. Herefter slutter den sundhedsmæssige detox med et godt råd: – Lad være med at lade dig forvirre. Nyhedsværdi er ikke nødvendigvis nogen værdi. Overblik er en værdi. Så zoom ud og fald ikke i sensationsfælden.

være årsagen til en række sygdommes opståen, som mange tror. – Vi ved, at inflammation spiller en rolle i forbindelse med visse sygdomme. Men vi ved ofte ikke, om det er årsagen til eller produktet af disse sygdomme, understreger han.

Nej, nej og nej igen En anden påstand er, at inflammation er årsag til overvægt. Men nej igen. – Overvægt er en konsekvens af

kalorieoverskud, og årsagen til, at folk er i kalorieoverskud er, at vi lever i et fedmefremmende samfund, siger Morten Elsøe. Han mener, at den bedste kur i verden, er den, vi alle kender til hudløshed: spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. – Så enkelt er det, men vi bliver ukritiske, når vi bliver desperate, fortsætter han. Det har skabt en åben bane for alternative behandlere med tvivlsom

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist Foto: Anders Bach

DE TRE VIGTIGSTE BUDSKABER

ad være med at lade dig 1 Lforvirre af nye sundhedstrends og fake news ølg de kliniske retningslinjer og 2 FSundhedsstyrelsens henstillinger å ro på og lad de andre race 3 Fafsted. Du er selv med i et maratonløb.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

[Den

selskabelige side

]

HJERNERYSTELSER HOS BØRN

Til Faglig Kongres holdt selskabet 2 populære kurser om henholdsvis kliniske vejledninger og hjernerystelse hos børn – og de deltog også med en stand til karrieremessen torsdag aften. Se slides på Fagligkongres.dk

En neurolog og en neurooptometrist underviste i symptomer og behandling af senfølger, som flere og flere børn oplever efter hjernerystelse.

Af kiropraktor Trine Palludan, bestyrelsesmedlem Dansk Selskab for Kiropraktik.

Hjernerystelser forekommer hos 25-45% af alle børn, men hvem der får de længerevarende symptomer, er uforudsigeligt, forklarede børneneurolog Niels Illum, som holdt første oplæg til modulet.

billedtekst

Typiske synsrelaterede følger efter hjernerystelse er ifølge Lene Frigast bl.a.: • Hovedpine ved læsning og brug af skærm • Nedsat koncentration • Mister læsestedet og springer linjer over • Læsehastigheden nedsættes eller det ene øje lukkes eller dækkes til • Svimmelhed og køresyge • Teksten i bogen bliver sløret, og bogstaverne bevæger sig.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

Symptomer, som kan indikere et længevarende forløb, er akut indsatte symptomer som bevidstløshed, hukommelsestab eller hovedpine, der intensiveres efter 7 dage. Børn, som tidligere har haft hjernerystelser, lider af hovedpine og migræne, har ADHD/ADD eller andre psykiske lidelser, har øget risiko for en langvarig problematik. Ses et barn med forværring i vegetative symptomer i forhold til debut, skal disse øjeblikkeligt viderehenvises til akutmodtagelsen, mindede Niels Illum om. Typiske senfølge-symptomer efter mild hjernerystelse er foruden hovedpine irritabilitet, frustration, glemsomhed og træthed. Alle typer hjernerystelser kan give postkommotionelt syndrom. Efterforløbet må derfor ikke banaliseres, og barnet skal holdes i rolige omgivelser og hjemme fra institution/skole, indtil symptomerne er bedret. Ved bedring skal det normale aktivitetsniveau langsomt genoptages, barnet skal få sovet nok, og ydre stimuli skal begrænses. Så længe barnet har symptomer, er PC-spil og skærm udelukket. Et barn må i efterforløbet ikke presses, da forløbene derved kan forværres. I stedet skal barnet muntres op og kontakten til kammerarterne skal bibeholdes. Neurooptometrist Lene Frigast

fortalte om hyppige senfølger på synet. Det er typisk forstyrrelser i øjnenes indbyrdes koordinering, nedsat evne til at fokusere i læseafstanden og nedsat styring af øjenbevægelserne. Tidligere små synsfejl kan blive mere fremtrædende, det perifere syn kan nedsættes og øjet kan blive mere lysfølsomt og derved lettere udtrættes. Ved manglende evne til at koordinere øjnene mistes ofte evnen til sam-syn og derved det 3-dimentionelle syn. Børnene kan derfor blive mere klodsede, da de ikke kan vurdere de samme afstande som tidligere. De kan også lettere miste overblikket, da deres perifere synsfelt bliver mindre. Reaktionerne på dette er, at børnene bliver trætte, frustrerede og måske mere udadreagerende. For disse børn kan synsrehabilitering være relevant, og bl.a. konvergensevne og øjenbevægelser kan undersøges. Efter den akutte fase skal børnene tilbage til hverdagen. Lene Frigast støtter sig til en 15-minutters regel: Alt er ok, hvis man har det fint efter 15 minutters hvile. Hvis man stadig har gener, har man lavet for meget. Generelt oplever hun flere og flere børn med senfølger. En teori er, at børn generelt bruger og belaster synet mere end tidligere. De går længere tid i skole og kigger mere på skærm.

HPL Laser

Smertebehandling uden bivirkninger Medicinsk Class 4 Laser er en yderst effektiv metode til behandling af smerter (også kroniske), hurtigere vævsheling og inflammation (eks. ved nervetryk, facetled osv.). Behandlingen er ikke tidskrævende og enkel at udføre for behandleren. Kommer i 7 og 15 watt version (kontinuerlig)

Book en produktspecialist for et informativt møde med både teori og praktik. Du kan gratis låne Chattanooga udstyr i en periode.

Chok- og trykbølgeudstyr (shockwave) Chattanooga Intelect Focus – mere power og dybde for at opnå bedre resultater! Effektivt til skader i sener , muskler og led eks. yderside af hofte, SI led, balle, skulder, knæ, fødder m.m. • Brugervenligt med indbyggede kliniske protokoller • Nyeste håndstykke teknologi, der er billigere i drift end tidligere • 3 standoff variationer så behandlingsdybden let kan justeres

Vi har også Chattanooga Intelect RPW

• 1.4-5 bar • Indbyggede kliniske protokoller • Unik Ramp-up funktion

Mobile RPW 2

• Mobil ( 9 kg) • 1-5 bar

Sjælland/Bornholm: Pernille Schrøder: 40 87 44 14 pernille.schroeder@DJOglobal.com

Jylland/Fyn: Jan Vinding: 29 40 05 69 jan.vinding@DJOglobal.com

[ Ståsteder/Faglig

Kongres 2018

]

HÆDER TIL EN INTERNATIONAL KÆMPE OG PIONER

KOLLEGA MED STORT

Det er langt fra hvert år, DKF uddeler sin store ærespris, Kiropraktorprisen. Men i år modtog foreningens bestyrelse en indstilling, som den ikke var i tvivl om at følge.

tional kiropraktorforskning – og så er han dansker, har praktiseret i Nykøbing Falster og har spillet en stor rolle i opbygningen af forskningen ved NIKKB, sagde DKF’s formand bl.a., da hun læste op af indstillingen, som professor Jan Hartvigsen og direktør Henrik Wulff Christensen, NIKKB, havde indsendt. Gert Brønfort publicerede i 1985 den første artikel nogensinde om kiropraktorbehandling af patienKIROPRAKTORter med lændesmerter i UgePRISEN skrift for Læger, og han var med til at grundlægge Cochrane Back Review group. Her har han indgået i eller ledet talrige systematiske reviews, som i dag står som de mest autoritative synteser af viden om effekt af en lang række behandlinger. Han har publiceret cirka 100 internationale peer-reviewede artikler og er citeret mere end 5.000 gange. Gert er fyldt 70, men stadigt aktiv forsker og har netop fået en rekordstor bevilling på mere end 5 millioner dollars til endnu en undersøgelse af effekten af manipulationsbehandling på lændesmerter. – Jeg har aftalt med mine nærmeste kolleger, at de siger til mig, når de oplever, at min tankevirksomhed kører for langKiropraktor Gert Brønfort var hentet til somt, og så ved jeg, at jeg skal stoppe. Faglig Kongres i Odense fra University of Men det er ikke endnu, afslørede en meget Minnesota, hvor han er forskningsprofesrørt, taknemmelig og glad Gert Brønfort sor. Han skulle modtage DKF’s store Kiroblandt andet i sin takketale. praktorpris, som kun uddeles, når bestyrelsen vælger det. Prisen har et bredt sigte og kan tildeles en person eller en institution m.v., der har Gert Brønfort gjort en særlig indsats, enten inden for modtog Kiropraktorprisen forskning på det biomekaniske område eller lørdag 10. ved at sætte fokus på og skabe ny viden om november til Faglig Kongres i det kiropraktiske virksomhedsområde. Og Odense. dét må man sige, at Gert Brønfort har. Foto: TSC – Gert Brønfort er en kæmpe i interna-

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

ÅRETS KIROPRAKTOR

Peter Højgaard, Årets Kiropraktor 2018. Foto: Anders Bach

Peter Højgaard, Nyborg, kan mere end finde på morsomme påhit og styre en kæmpe kiropraktorfest. Langt mere. Derfor blev han indstillet som Årets Kiropraktor af kollega Janus Rahr Hjøllund, som stiftede bekendtskab med Peters inspirerende engagement i 1990’erne, hvor han blev undervist af Peter på kiropraktorstudiet. ”Altid i godt humør, motiverende og meget villig til at give viden fra sig”. ”Altid nysgerrig på ny viden.” Det er bare nogle af de ord, Peter får med på vejen af Janus, som også nævner eksempler på Peters udprægede kollegiale sind; hvor Peter ikke kun inspirerer, men stiller op, deler ud og byder konkret ind med hjælp og egne erfaringer: ”Vi kan alle lære af denne handling, vi behøver ikke holde kortene så tæt på os,” skriver Janus i indstillingen.

[ DKF SPECIALE OM LÆGEKIROPRAKTORKOMMUNIKATION VINDER PRIS I sidste nummer bragte vi artikel om en undersøgelse af lægers kendskab og samarbejde med kiropraktorer. Undersøgelsen lå til grund for en specialeafhandling, som var så god, at den vandt DKF’s specialepris 2018. Simon Dyrløv Madsen og Lasse Grøn var de kloge forfattere og glade vindere.

ÅRSMØDE 2018 ]

SPECIALE PRISEN

Den nye professor Alice Kongsted blev også hyldet af sine kolleger og DKF’s formand. Scenen blev også lånt ud til Adam Wilkey fra NGO’en World Spine Care, som fortalte om WSC’s arbejde i udviklingslande.

33 nyuddannede kiropraktorer blev ønsket tillykke med roser og klapsalver, inden de aflagde det højtidelige Kiropraktorløfte.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

[ Ståsteder/Faglig

Kongres 2018

]

UD DR AG FR A

Resultater 2018

DKF’S RESULTATER 2018 ”Vi har i den grad lagt os i selen for at etablere samarbejder både internationalt og nationalt,” udtaler bestyrelsen om årets aktiviteter i ny folder fra DKF. Her på siderne kan du

læse forordet og dens tidslinje, der illustrerer aktiviteterne i DKF-året 2018. Til Faglig Kongres gennemgik formanden året set med sine øjne ved hjælp af billeder fra diverse

situationer. Det blev en personligt vinklet beskrivelse af arbejdet, resultaterne, udfordringer og glæder.

2018 har stået i samarbejdets tegn. For ud over det samarbejde med de praktiserende læger, der hører med til pakkeforløbene, har vi i foreningen kørt en kampagne – også målrettet lægerne, og vi har i den grad lagt os i selen for at etablere samarbejder både internationalt og nationalt. På det internationale plan er der ved at danne sig en slagfærdig gruppe af lande, der vil sætte et endnu større fokus på vigtigheden af evidens og uddannelsesniveau for kiropraktorernes videre udvikling. Og på det nationale plan bruger vi endog rigtig mange ressourcer på at fastholde og videreudvikle kontakten med de øvrige faggrupper – ikke bare i praksissektoren, men i hele sundhedsvæsenet. Netop det skal foreningens initiativer på Folkemødet og med vores lægerettede kampagne ses i lyset af. Her mod slutningen af 2018 er vi rundt regnet halvvejs inde i den nuværende overenskomstperiode. Det betyder, at vi begynder at høste frugter af de nye tiltag såsom forløbspakkerne, akkreditering og systematisk efteruddannelse. Det betyder også, at vi nu nærmer os de nye overenskomstforhandlinger så meget, at vi skal til at finde ud af, hvor overenskomsten måske ikke er så hensigtsmæssig, og hvad vi gerne vil

FORMAND

Lone Kousgaard Jørgensen Klinikejer, Sønderborg, Region Syddanmark NÆSTFORMAND

Michael Christensen Klinikejer, Silkeborg, Region Midtjylland ØVRIGE MEDLEMMER

Anders Jørgensen Privatansat, København, Region Hovedstaden

Janni Bang Privatansat, Ringsted, Region Sjælland

Christina Nielsen Klinikejer, Roskilde, Region Sjælland

Pernille Popp Offentligt ansat, Sønderborg, Region Syddanmark

Jacob Toft Vestergaard Privatansat, Aalborg, Region Nordjylland

K I R O P R A K T O R E N

SAMARBEJDE

153707_Kiro Årsresultatfolder2018.indd

• IMPLEMENTERING

• UDVIKLING

05/11/2018 11.30

Find folder og regnskabet, der skal godkendes af generalforsamligen 2019 på danskkiropraktorforening. dk/resultater18

Samarbejde på tværs af fag og på tværs af lande

DKF-bestyrelsen 2017-2019

”Vi har i den grad lagt os i selen for at etablere samarbe jder både internationalt og nationalt.”

D E C E M B E R

2 0 18

have mere af. Og måske noget helt nyt! Vi synes, implementeringen af overenskomsten bekræfter vores fornemmelse fra lige efter forhandlingerne af, at det er en god og ordentlig overenskomst, vi har fået. Vi i bestyrelsen glæder os over, at vi kiropraktorer, i løbet af de første 12 måneder aftalen har løbet, allerede har nået at inkludere 10.000 patienter i pakkeforløb. Det tegner altså til, at vi godt kan indfri målet om15.000 patienter om året i pakkerne inden udgangen af 2019. Det vigtigste er jo, at vi behandler – og hjælper – så mange patienter så godt som muligt, på den allerbedste og mest veldokumenterede måde. Men tallet 15.000 er et tal, Danske Regioner har fokus på i forhold til de kommende forhandlinger. Sagt på en anden måde: Hvis vi kan nå de 15.000 patienter og samtidig sikrer et nogenlunde ensartet forløb i forhold til drop out, så viser vi forløbenes berettigelse, og at vi som stand kan finde ud af at følge retningslinjer ensartet. Det har stor værdi. I virkeligheden skal hver praktiserende kiropraktor blot inkludere 25 patienter om året i pakkeforløb, så når vi måltallet. Ved kommunikation med egen læge og jævnlig brug og markedsføring af pakkeforløbene, vil patienterne på sigt selv efterspørge forløbene, og lægerne anbefale det. Det er det, vi ser for os. Vi ser frem til et spændende år med nye overenskomstforhandlinger, international kongres i vores baghave, Berlin, og så generalforsamling i november. /Bestyrelsen, oktober 2018

DKF ÅRET 2018

NOVEMBER Generalforsamling i Middelfart genvælger formanden og vælger tre nye bestyrelsesmedlemmer. Forsamlingen tilføjer samfundsansvar i DKF’s formålsparagraf, indfører urafstemning og lancerer DKF’s målprogram ’Rygraden i det danske samfund 2018-22’.

MAJ DKF holder sit årlige politiske sommerseminar for tillidsvalgte i kredsbestyrelser, råd og udvalg.

FEBRUAR Patientfremgang for femte år i træk. I 2017 blev 372.540 personer tilset af kiropraktor i en klinik med overenskomst.

MARTS OK-forhandlingerne på det offentlige område bryder sammen. DKF forbereder, at 55 offentligt ansatte medlemmer kan rammes af storkonflikt med lockout.

MAJ Efter 8 år fratræder norske Øystein Ogre som formand for den europæiske kiropraktorunion ECU til årskongressen i Budapest. Ny formand er græske Vasileios Gkolfinopoulos.

MARTS DKF drager med bestyrelsesmedlem Janni Bang og NIKKB ud i sine fem kredse med info om de nye regler om persondatabeskyttelse (GDPR).

MAJ DKF lancerer kampagne mod læger for at promovere endnu mere samarbejde, skabe grobund for mere politisk fokus på muskel- og led-området og generelt oplyse om kiropraktik.

NOVEMBER God dialog med læger og praksispersonale til Lægedage i Bella Center. DECEMBER Kiropraktorernes systematiske Ny viden diagnostik efteruddannelse starter med Patientforløb Behandling registrering i nyt modul på Kommunikation NIKKB.dk. JANUAR Første klinik får besøg af surveyors fra IKAS, som gennemfører kvalitetsakkreditering aftalt med Danske Regioner i overenskomsten.

MARTS I The Lancet retter verdens førende rygforskere bl.a. to danske kiropraktorer, Jan Hartvigsen og Alice Kongsted, skarp kritik af håndteringen af de rygproblemer, der globalt belaster 540 mio. borgere. Kritikken får stor medieomtale internationalt og herhemme.

APRIL Australske Laurie Tassell bliver ny formand for verdensforbundet WFC, og DKF besøger Canada med en nordisk delegation, der også deltager i den canadiske kiropraktorkongres.

JUNI Borgerrejsen fra rygproblemer til førtidspension er temaet i debatten, som DKF holder med Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter på Folkemødet.

Vi skal styrke samarbejdet i alle led

OKTOBER DKF er på roadshow i sine fem kredse for at drøfte implementering af især de nye pakkeforløb.

Lad os samme lægge ryg til n en national strateg i

så er danskerne til muskler og led, Når det kommer stærkt tværfagligt samarbejde et bedst tjent med og kiropraktorer. mellem læger

år samfundet og led koster hvert invitere til et parløb, Smerter i muskler Derfor vil vi gerne for bevægeappa17,2 milliarder. en national strategi der skal udvikle for danskerne. ratet - til gavn

Når det kommer bedst tjent med til muskler og led, så er danskerne mellem læger et stærkt tværfagligt samarbejde og kiropraktorer.

har 5 års universitetsuddannelse inden for diagnose Kiropraktorerne og er specialister til at (+ turnus i et år) led - og vi er klar af muskler og og behandling i en samlet løsning. være rygraden i dag. begynde behandlingen g.dk/rygraden Så, lad os sammen Læs mere på danskkiropraktorforenin

Smerter i muskler og led koster 17,2 milliarder. Derfor vil vi gernehvert år samfundet der skal udvikle invitere til et parløb, ratet - til gavn en national strategi for bevægeappafor danskerne. Kiropraktorerne har 5 års universitetsuddannel (+ turnus i et år) se og behandling og er specialister inden for af være rygraden muskler og led - og vi er diagnose klar til at i en samlet løsning. Så, lad os sammen begynde behandlingen Læs mere på danskkiropraktorfore i dag. ning.dk/rygraden

Alle fortjener et ordentligt hold i ryggen

OKTOBER Kiropraktorstuderende uddanner børn til ”rygfessorer” i Odense på Ryggens Dag.

Når det kommer til muskler og led, så er danskerne bedst tjent med et stærkt tværfagligt samarbejde mellem læger og kiropraktorer. Smerter i muskler og led koster hvert år samfundet 17,2 milliarder. Derfor vil vi gerne invitere til et parløb, der skal udvikle en national strategi for bevægeapparatet - til gavn for danskerne. Kiropraktorerne har 5 års universitetsuddannelse (+ turnus i et år) og er specialister inden for diagnose og behandling af muskler og led - og vi er klar til at være rygraden i en samlet løsning. Så, lad os sammen begynde behandlingen i dag. Læs mere på danskkiropraktorforening.dk/rygraden

Idræt og Biomekanik Jan Hartvigsen ved Institut for forskningsleder ved Nordisk Institut er professor og til Universitet og seniorforsker (NIKKB) samt initiativtager (IOB) ved Syddansk og Klinisk Biomekanik SDU. Jan blev i 2016 rangeret for Kiropraktik på og and Joint Health muskel- og skeletsmerter Center for Muscle forsker inden for Group. som verdens førende Low Back Pain Series Working Lancet næstformand i

DKF annonce

297x420mm+5_Alle.indd

Lone Kousgaard

er formand for Dansk Kiropraktor som kiropraktor Forening. Lone i 15 år og har ligesom hun desuden en række har arbejdet bl.a. sidder i bestyrelsesposter, repræsentantskabet og er næstformand hos Gigtforeningen i NIKKB og Kiropraktorfonden. medejer af en tværfaglig klinik Lone er derudover i Sønderborg.

09/05/18 10:54

DKF annonce

297x420mm+5_Alle.indd

09/05/18 10:54

Anni Preisler

er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet og arbejder med særligt fokus på børneog ekstremitetsbehandlinger, på en kiropraktorklinik i København. Anni har arbejdet for WHO i 2013-2014 med udviklingen af ICD-11 - under det, der i dag hedder ”Mortality and Health Analysis and Data Standards (MHA)”.

DKF annonce 297x420mm+5_Alle.indd

09/05/18 10:54

MAJ Efter års og måneders forberedelse træder de nye databeskyttelsesregler (GDPR) i kraft. JUNI Konflikten på det offentlige område afblæses, da DKF’s offentligt ansatte medlemmer ligesom et flertal af landets andre offentligt ansatte stemmer ja til et forlig.

OKTOBER DKF, NIKKB & SDU er til verdensforbundets uddannelseskongres i UK. NOVEMBER Alice Kongsted udnævnes til professor. NOVEMBER I Odense deltager mere end 600 personer i Faglig Kongres, som for første gang varer tre dage.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

[ S t å s t e d e r /]F a g l i g

Kongres 2018

]

POINTER FRA UDVALGTE KURSER K3 Forandringer Underviser: Sagar Constantin, foredragsholder og forfatter

” De tre vigtigste ting du skal vide om forandring” 1. Flyt fokus, du har et valg

Vil du se på muligheden i forandringen, eller vil du se på begrænsningen? Hjernen kan trænes til at fokusere på muligheder, og på den måde har vi lettere ved at tage ansvar og engagere os, når der sker forandringer. Det medfører en større trivsel, mere energi og arbejdsglæde.

2. Handler du fra frygt eller tillid

Helt grundlæggende kommer al kommunikation enten ud fra frygt eller tillid. Når der er tale om forandringer, er det frygten for ikke at have kompetencerne eller føle sig udenfor, der tager over. Hvis du kan lære følelserne at kende og blive tryg ved dem, så vil alle former for forandringer blive lettere.

3. Sådan reagerer din persontype på forandring

Vi består af fire personlighedstyper, hvor en til to af typerne er mest dominerende og kendetegner os som person. HANDLER: Vil gerne have indflydelse og spørges til råds. De har brug for et stærkt ”hvorfor” – og får de det, kan du engagere dem i forhold til forandringer. TÆNKER: Har brug for at vide, hvad der ligger til grund for forandringen. De vil gerne have tid til at tale forandringen igennem, så de ved, at den er velovervejet. FØLER: Kan let blive usikker og utryg. Det er vigtigt at give plads til følelserne og være anerkendende. De skal have tid til at mærke efter og føle, at der bliver taget hånd om alle i processen. FORANDRER: Tænker ud af boksen og ser muligheder frem for begrænsninger. Test din egen persontype gratis: sagarconstantin.com/4e-test

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

DKF

INFO Her kan du læse teasere af de vigtigste nyheder. Find dem i fuld længde på danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Foldere genoptrykkes

29. november Folderne om de tre pakkeforløb er revet væk. De genoptrykkes og skal gerne kunne leveres inden for årsskiftet. Også den nye folder om behandlings af børn er snart klar. I er velkomne til at bestille dem allerede nu – skriv til dkf@danskiropraktorforening.dk

Infomøde om risikobaseret tilsyn

29. november Næste år er det kiropraktorenes tur til at få besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed, der kommer på varslede tilsyn. Styrelsen holder infomøder kl. 15-17 i Fredericia (16. januar), Roskilde (23. januar) og Viborg (28. januar). På kiropraktorområdet er to risikogrupper af patienter udvalgt til målepunkterne: hovedpinepatienter og patienter med lændesmerter med udstråling til underekstremiteter.

Nyt danskkiropraktorforening.dk 7. november Ingen

er perfekt. Heller ikke det nye www.danskkiropraktorforening.dk. Men flottere og mere up-to-date end den gamle side, dét er den. Siden udbygges og justeres de næste måneder. Der lanceres nyt forum 18. december og også nyt nyhedsbrev. Find kiropraktor-kortet er også relanceret og benytter nu i højere grad klinikkens hjemmeside– derfor bør klinikker tjekke, om det er den rigtige hjemmeside, der benyttes på kortet, som er flyttet til Kiropraktorguide.dk

Fysserne får ny overenskomst 21. september Efter

et langt forhandlingsforløb blev Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) natten til fredag den 7. september enige om en ny 3-årig overenskomstaftale for almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. Aftalen indeholder bl.a. akkreditering og en arbejdsgruppe, der har til formål at arbejde på en modernisering af ydelsesbeskrivelserne.

11 FIFS TIL AT KOMME

FIND OPLÆGGENE PÅ

I GANG MED EFFEKTIV MARKEDSFØRING

FAGLIGKONGRES.DK

se uddybning i præsentationen på fagligkongres.dk

1 Manifestet 2 Bilmærket 3 Værditilførslen 4 Udbyttet 5 Personligheden 6 Døren 7 Planen 8 Viden 9 Kendskabet 10 SpørgeJørgen 11 Elefanten

K4 Få det fortalt Kommunikationsrådgiver Tom Olsen, +TO

” Markedsføring er altså et samspil mellem vores viden om kunderne (data), det vi gerne vil fortælle om os selv – og så det, som kunderne tænker og føler” Alle klinikker har naturligvis en hjemmeside. De fleste er også på Facebook. Men de færreste har tænkt over, hvem de egentlig er, og hvilken forskel de gør for deres kunder. At arbejde målrettet med sit ”brand”, planlægge sin markedsføring, gøre det nemmere for kunderne at finde frem til os på Google og få sine fordele fortalt, behøver ikke betyde en ”tivolisering” af en seriøs kiropraktorklinik. Markedsføring handler om at skabe merværdi i bevidstheden hos modtageren. At gøre vores kunder opmærksomme på, hvorfor de skal vælge os. Hvad er det, vi kan, som skaber værdi? Både helt rationelt, men så sandelig også på det følelsesmæssige plan. Hvad er vores USP’er (Unique Selling Propositons), og hvad er vores ESP’er (Emotional Selling Propositions)? Markedsføring er altså et samspil mellem vores viden om kunderne (data), det vi gerne vil fortælle om os selv – og så det, som kunderne tænker og føler. Kunsten består i at gøre det på en måde, så vi bliver lagt mærke til – og foretrukket. Markedsføring i den rette form, mængde og indhold skaber præference – og det er jo det, der skaber en succesfuld virksomhed: At kunderne helst vil være kunder hos os.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

Weltzeituhr. Copyright visitBerlin, Foto: Wolfgang Scholvien

VERDENSKONGRES KUN 5-600 KM FRA DANMARK!

KEY NOTESPEAKERS

IKKE BARE EN KONGRES, EN OPLEVELSE The European Chiropractors’ Union og World Federation of Chiropractic garanterer et exceptionelt arrangement med den fælles kongres ’EPIC2019: Global Opportunities in Spine Care’. EPIC står for ”evidence-based, patientcentred, interprofessional and collaborative” og med den ramme om kongressen ønsker ECU

JAN HARTVIGSEN, Syddansk Universitet. Lessons from The Lancet: Our Great Global Opportunity

Dr JEREMY HOWICK, University of Oxford. We’re All in This Together: How Empathy is the New Medication

og WFC at kaste lys over, hvordan kiropraktorer fuldt ud kan udnytte alle potentialer i rollen som rygekspert. Det flotte og centrale Hotel Maritim Berlin byder kiropraktorer fra hele verdenen velkommen til et overvældende program. Snyd ikke dig selv for en unik oplevelse.

Professor JOY DOLL, Creighton University, Nebraska. Golden Rules for Inter professional Collaboration

JULIAN TREASURE, the Sound Agency The Secrets of Powerful Communication

EARLY BIRD

SLUTTER 15. JANUAR!

epic2019.net Læs alt om programmet, stedet og de sociale events – og få rabatkode til Hotel Maritim Berlin

Workshops ledt af European Academy Special Interest Groups: • SPORTSKIROPRAKTIK: ”Hamstring injury – and when it isn’t” ved Ulrik Sandstrøm • KLINISK VIDENSKAB: ”Identifying and managing psychosocial factors in spinal pain – an interactive workshop” ved David Byfield, Tim Raven, Jonathan Field, Stuart Smellie • ERNÆRING: ”Metabolic considerations and nutritional applications for neurological conditions” ved Michael Pierce, Igor Djikers • PÆDIATRI: ”Chiropractors as public health advocates in tackling paediatric obesity” ved Sue Weber, Lise Hestbæk, Aurelie Marchand, Amy Miller

Får du det maksimale ud af dit røntgenudstyr? Efter vi har opgraderet vores røntgenløsning til AGFA DR sparer vi ca. 5 MINUTTER pr. undersøgelse, og vi har en BILLEDKVALITET, som gør det muligt for os at se detaljer af klinisk relevans, som vi ikke kunne se tidligere. – Ulrik Husmann, Kiropraktoren Vejle

Med Agfas MUSICA3 billedbehandling har det aldrig været hurtigere at få et røntgenbillede i den bedste kvalitet! Positionér patienten, indstil røntgenmodaliteten og eksponer – resten klarer MUSICA. De parametre, som MUSICA behøver, får den direkte fra billedet selv, hvilket sammen med den patenterede teknologi Fractional Multiscale Reconstruction, giver dig et knivskarpt billede uafhængigt af kollimering, positionering af patienten, kropsdel og patientstørrelse. Se selv forskellen og læs mere på dumed.dk/musica

53 86 86 54 E-mail: tk@dumed.dk

Røntgenudstyr – Lovpligtige eftersyn – Service og vedligehold – Diagnostiske skærme – DAP metre og andet tilbehør

X PERT IN X RAY

Kontakt Salgschef Thomas Kreutzfeldt

YOUR

Vil du også spare 5 MINUTTER pr. undersøgelse og få BEDRE BILLEDKVALITET?

AKTUELT

” Vi kan ikke helbrede eller fjerne rygsmerter, men vi kan arbejde på, at vores behandling er så god som mulig”

Kiropraktor Alice Kongsted tiltrådte 1. november som ny professor på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområde rammer lige ned i én af vores allerstørste sundhedsudfordringer.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB

Ansættelsen af Alice Kongsted som professor styrker forskningen inden for et felt, der i den grad har behov for nye løsninger. Det blev i foråret fremhævet i det prestigefyldte tidsskrift, The Lancet, i en artikelserie som Alice Kongsted var medforfatter af. Artiklerne påpegede, at rygsmerter er den førende årsag på verdensplan til, at mennesker lever med nedsat funktion, og at negative følger af rygsmerter er et voksende globalt problem, der stort set negligeres. Brugen af potentielt

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

skadelige behandlinger, herunder morfin, stiger, mens anbefalede behandlinger ikke kommer ret mange til gode.

Effekter af behandling Hovedfokus for Alice Kongsteds forskning er, hvordan patienter med rygsmerter bedst hjælpes i primærpraksis. Det omfatter dels at undersøge faktorer af betydning for, om patienter udvikler langvarig funktionsnedsættelse, og dels projekter der ser på, hvordan egenhåndtering

kan understøttes gennem de tilbud, patienter får i primærpraksis. – Patientuddannelse, vejledt træning og manuel behandling har positive effekter på rygsmerter, men vi har behov for at forstå mere om, hvordan de effekter fremkommer, og hvilke patienter der har glæde af dem, udtaler Alice Kongsted, og fortsætter: – Meget tyder på, at man begrænses mindre af sin ryg, hvis man selv oplever at kunne påvirke sine smerter, så patienters forståelse af

rygsmerter og udvikling af ”ryg-selvtillid” er noget af det, vi vil fokusere på de kommende år.

• Uddannet kiropraktor fra SDU i 1999. Dermed del af den første årgang kiropraktorer uddannet i Danmark. Hun er den første danskuddannede kiropraktor, der ansættes som professor.

Udvikling af talenter

Alice Kongsted, seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og lektor på Institutt for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, tiltrådte 1. november som professor på SDU med særlige opgaver inden for muskuloskeletal forskning i primærsektoren, herunder landets kiropraktorog fysioterapiklinikker. Alice Kongsted skal styrke SDU’s praksisnære forskning i muskuloskeletal sundhed med fokus på rygsmerter og desuden styrke rekrutteringen og udviklingen af nye forskningstalenter.

Ud over de forskningsrelaterede opgaver og undervisning af instituttets studerende, er det en del af opdraget for det nye professorat at understøtte rekruttering og udvikling af nye forskningstalenter. Til det formål har NIKKB og IOB i fællesskab oprettet NIKKB/IOB forskningsstipendie til prægraduatstuderende. – Vi har brug for at motivere nogle af vores allerbedste studerende til at arbejde med forskning, og vi kan blive bedre til at hjælpe vores ph.d.studerende på vej mod en forskerkarriere, så de opgaver glæder jeg mig til at tage fat på, fortæller Alice Kongsted. Professoratet er et partnerskab mellem Institut for Idræt og Biomekanik på SDU og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og er støttet af en bevilling fra Kiropraktorfonden, der er et partnerskab mellem Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner under overenskomsten mellem de to parter.

Professor Alice Kongsted

• Har publiceret mere end 60 videnskabelige artikler i samarbejde med et stærkt netværk af danske og internationale kolleger. Hun underviser bachelor-, kandidat- og ph.d.-studerende og har holdt en lang række kurser og foredrag for klinikere. Aktuelt underviser Alice Kongsted bl. a. på projektet GLA:D® Ryg, der uddanner kiropraktorer og fysioterapeuter i at levere patientuddannelse og vejledt træning til patienter med lændesmerter. • Medlem af Editorial Board for tidsskriftet ”Chiropractic and Manual Therapies” og Associate Editor på ”BMC Musculoskeletal Disorders”. Hun har desuden været meget aktiv i udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens fire nationale kliniske retningslinjer for behandling af nakke- og rygproblemer.

Tilrtrædelse med vigtige pointer ”Meget tyder på, at man begrænses mindre af sin ryg, hvis man selv oplever at kunne påvirke sine smerter, så patienters forståelse af rygsmerter og udvikling af ”ryg-selvtillid” er noget af det, vi vil fokusere på de kommende år,” udtaler professor Alice Kongsted, som her ses holde oplæg til Faglig Kongres. Foto: Anders Bach

Alice Kongsteds tiltrædelse blev markeret officielt med et fælles tiltrædelsesseminar for hende og professor Bart Koes på Syddansk Universitet. I sin tiltrædelsesforelæsning talte Alice Kongsted om skiftet fra ’The Magic Bullet’ teorien til ’gentle medicine for back pain’, fra opfattelsen af at man kan kurere rygsmerter fuldstændigt til opfattelsen, at rygsmerter kan komme og gå, og at man skal lære at leve med dem og håndtere dem, når de opstår. Vi kan ikke helbrede eller fjerne rygsmerter,

fastslog Alice Kongsted, men vi kan arbejde på, at vores behandling er så god som mulig. I den sammenhæng gennemgik Alice Kongsted blandt andet GLA:D Ryg-konceptet, både den historiske baggrund og udvikling af GLA:D Ryg og indholdet. Den nyudnævnte professor kom også ind på ChiCo-projektet og samspillet mellem forskning og praksis i indsamlingen af data til brug for forskning i, hvordan vi hele tiden forbedrer behandling af rygsmerter.

K I R O P R A K T O R E N

Alice Kongsteds og Bart Koes tiltrædelse blev markeret med tiltrædelsesforelæsninger 14. november. I sin forelæsning talte Alice Kongsted om skiftet fra opfattelsen af, at man kan kurere rygsmerter fuldstændigt til opfattelsen, at rygsmerter kommer og går, og man skal lære at leve med dem og håndtere dem, når de opstår.

D E C E M B E R

2 0 18

Fagdag 2019 Lørdag d. 9. marts 2019 inviterer Dansk Selskab for Kiropraktik til en fagdag spækket med spændende indlæg. Kom, få ny viden og deltag i debatten om kiropraktorens rolle i håndteringen af den komplekse patient. Dagen foregår i de smukke rammer på Hotel Munkebjerg i Vejle, hvor der også bliver tid til at nyde en dejlig frokost i gode kollegaers selskab. Formiddagen afholdes af DSK´s tre fokusgrupper, som hver især har sammensat et spændende program. Man vælger frit, hvilken formiddagssession man ønsker at deltage i. Eftermiddagen foregår fælles i plenum med oplæg, der alle omhandler håndteringen af den mere komplekse patient.

PROGRAM

Vores egne forskere og klinikere fortæller blandt andet om deres erfaringer med boot camp for spinalstenose-patienter. Der bliver sat spot på den ældre patient, og hvilke betydninger ryggener har hos denne hastigt voksende gruppe samt på vores rolle i håndteringen af patienter med tilstedeværelse af flere sygdomme. Den svenske forsker og kiropraktor Andreas Eklund fortæller om resultaterne af projektet “Nordic Maintenance Care Program”, hvor man har undersøgt, hvorvidt regelmæssig maintenace care kan påvirke funktionsevnen hos patienter med tilbagevendende og vedvarende lænderygsmerter.

ANKOMST OG MORGENMAD En formiddag med fokusgruppe Vælg mellem pædiatri, sportskiropraktik eller evidensbaseret praksis: • P ædiatri: Hvornår er stramt tungebånd klinisk relevant i kiropraktorpraksis? Børneergoterapeut Ulla Lebahn og kiropraktor Charlotte Giuliani • S portskiropraktik: “Tri Team SDU” – arbejdet med eliteatleter. Idrætsfysiolog Thue Kvorning, fysioterapeut, tidligere elite-triatlet Finn Kazcmarek, kiropraktor, ph.d. Corrie Myburgh • Evidensbaseret praksis: Hvordan skelner jeg mellem skidt og kanel? Oplægsholder tba. FROKOST Eftermiddag: Kan vi bruge maintenace caretankegangen til komplekse patienter? • Erfaringer med behandling af patienter med lumbal spinalstenose (Boot Camp Program) Kiropraktor, ph.d. Rikke Krüger Jensen og kiropraktor Tina Hein Lauridsen • P atienter med komorbiditet. Kiropraktor, ph.d. Kristina Boe Dissing

Vi ser frem til en spændende dag.

• Hvem er kiropraktorernes patienter i fremtiden? Kiropraktor Claus Dam Nielsen • Effekten af maintenance care ved tilbagevendende eller vedvarende lændesmerter og de kliniske perspektiver for kiropraktorpraksis. Kiropraktor Andreas Eklund • Debat om kiropraktorernes rolle i håndtering af den komplekse patient. Ordstyrer: DSK

TID: lørdag d. 9. marts 2019 kl. 9.30-16.00 STED: Hotel Munkebjerg i Vejle PRIS: 500,-kr inkl. fuld forplejning i løbet af dagen Tilmeldingsfrist: SENEST 16. JANUAR 2019 Fuldt program og tilmelding på www.dskkb.dk

Ulla Lebahn

Charlotte Giuliani

Thue Kvorning

Finn Kazcmarek

Corrie Myburgh

Rikke Krüger Jensen

Tina Hein Lauridsen

Kristina Boe Dissing

Claus Dam Nielsen

Andreas Eklund

Annonce

Telefoni er en tillidssag der kan fremme vores kunders forretning. Den anden front er noget som umiddelbart kan virke rimeligt old school: Højt serviceniveau og god kundepleje.”

Annika Hansen, porteringsassistent ved ipnordic

”Selvfølgelig kigger vi alle på produktet, de smarte features, flotte salgsmaterialer og en god pris, når vi skal købe ind. Men lige netop når det gælder livsnerven til din virksomhed, tror jeg, at det allervigtigste er, at du har tillid til din udbyder. At du føler, at du og din virksomhed er vigtig for ham.”

horben G. Jensen, CEO for ipnordic, ved godt, at hans televirksomhed med omkring 100 medarbejdere er som David blandt adskillige udgaver af Goliat i telebranchen. Han ser det dog langt fra som noget negativt. ”I et marked med rigtig store spillere kan vi ikke konkurrere på pris alene – derfor bruger vi megen energi på to vigtige fronter. Den første er innovation. Vi vil gerne konstant udvikle produkter, serviceydelser og teknologier,

Samtidig har de en dyb forståelse for vores virksomhedskultur og slipper ikke kunden igen, før problemet er løst. Det skaber tillid og blivende relationer – også selv om vi ikke binder nogen.”

Mod strømmen for Når tillid skaber de fuld skrue Den sønderjyske televirksom- eneste bånd hed går faktisk i høj grad mod Tillid handler om at møde strømmen i øjeblikket, hvor hinanden i øjenhøjde og forden hårde konkurrence på pris stå, at begge parter er ligeværfår mange, især blandt de stør- dige og lige vigtige. Måske er det old school, re teleudbydere, måske er det det til at reducere ”Vi er ganske nye sort, og måserviceniveauet. enkelt vores ske har det aldrig Ifølge Thorben kunders livline. været uaktuelt. Et G. Jensen er der De ved, at de sted i Sønderjylland sund fornuft altid kan ringe arbejder ipnordic i at overraske til en ven.” stædigt ud fra en positivt på kunmålsætning om, at deservice og det eneste der skal binde desupport: ”Når prisen er vigtig, bliver res kunder, er tilfredshed og support til en by i Rusland, el- tillid. Alle deres kunder kan ler måske snarere et callcenter i forlade butikken øjeblikkeligt, Indien… eller der hvor ar- hvis de vil. Det faktum at ipbejdskraften er billigst lige nordic vokser støt, kan tolkes præcist i dag. Hos os bliver som en indikation på, at man telefonen taget af vores egne godt kan gå mod strømmen… fastansatte teknikere 24/7 alle i medvind. årets 365 dage – og vi tilstræber, at det sker indenfor 15 sekunder. Det betyder at vi eliminerer eventuelle sprogvanskeligheder og har folk med et indgående kendskab til vores telefonisystemer. Tlf. 89 10 10 10 / www.ipnordic.dk

ipnordic • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • er i solid vækst og beskæftiger pt. 100+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, året rundt og svarer kald inden 15 sekunder • er pioner inden for markedet for ip-telefoni • udvikler selv al software • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser

[Ph.d.

om undersøgelse og prognose af lændesmerter

]

Overblikket D E

V I G T I G S T E

P U N K T E R

Har din undersøgelse prognostisk værdi? I Danmark er lændesmerter den hyppigste årsag til, at patienter konsulterer deres læge, kiropraktor eller fysioterapeut, det er den lidelse, der er forbundet med flest udgifter i primærsektoren, og det er den mest almindelige årsag til sygefravær og pensioner. Kan vi bruge anamnesen og undersøgelsen til at blive bedre til at forudsige, hvordan det går patienten? Hvad er vigtigt for patienter med rygsmerter? Af Lisbeth Hartvigsen, ph.d., kiropraktor

De fleste mennesker med smerter og funktionsbegrænsning i ryggen vil naturligvis gerne vide og forstå, hvad der er galt. Vigtigheden af diagnose er da også indlysende, når der findes en diagnose-specifik effektiv behandling, der forbedrer patientens prognose. I forhold til lænderygsmerter er vores forståelse for den underliggende patologi desværre begrænset, og der synes ikke at være afgørende forskel på effekten af flere af de tilgængelige behandlingsformer. Det har derfor været foreslået, at man hos patienter med ondt i ryggen i stedet for diagnose tager udgangspunkt i den forventede prognose, når man rådgiver patienter og planlægger deres forløb.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

For patienten er det trods alt det vigtigste: Hvordan går det mig? Kommer jeg af med smerterne, og får jeg min fulde førlighed/funktion tilbage? Hvornår kan jeg kan deltage i mine normale aktiviteter? I min ph.d.-afhandling har jeg undersøgt den prognostiske værdi af nogle af de redskaber, som klinikere anvender i deres daglige arbejde med rygpatienter i primærsektoren. Afhandlingen består af 4 studier: • I studie I har jeg undersøgt den prognostiske værdi af de kliniske tests, som almindeligvis bruges i undersøgelse af rygpatienter i primærsektoren. • Studie II omhandler den prognostiske værdi af et simpelt klassifikationsredskab, Quebec Task Force kategorierne 1 til 4, der er baseret på smertelokalisation og neurologiske fund.

• I studie III har jeg undersøgt den prognostiske værdi af et mere komplekst klassifikationsredskab, Petersen klassifikationen (ULRUS), der er baseret på en omfattende undersøgelsesprotokol. • I studie IV jeg har undersøgt, om kendte prognostiske faktorer relaterer forskelligt til forløb i kiropraktorog lægepraksis, samt i hvilken grad disse faktorer kan forudsige, hvilken af de to praksisformer patienten vil have mest gavn af at opsøge.

Undersøgelsen Den kliniske undersøgelse er en central del af udredningen af rygpatienter og anbefalet af nationale såvel som internationale kliniske retningslinjer som grundlag for diagnose og behandlingsplan. Desværre har den kliniske undersøgelse, som vi udfører den i dag, begrænset evne til at stille en sikker patoanatomisk/ biomekanisk diagnose hos de fleste rygpatienter. Vi satte os derfor for at undersøge, om kliniske tests har prognostisk værdi. Resultatet blev en omfattende systematisk litteraturgennemgang, som viste, at selvom rigtig mange studier har undersøgt den prognostiske værdi af kliniske tests hos patienter med rygsmerter, er kun få studier designet med dette som det primære formål.

• Den prognostiske værdi af kliniske test er undersøgt meget usystematisk. På baggrund af eksisterende evidens synes den kliniske undersøgelse at have begrænset prognostisk værdi.

• Centralisering af smerter ved test med gentagne bevægelser er associeret med mindre smerte ved korttidsopfølgning.

Det er således undersøgt meget usystematisk, og den generelle kvalitet af studierne er utilfredsstillende. Vi fandt kun evidens for en prognostisk værdi for to tests, nemlig centralisering efter test med gentagne bevægelser, der er associeret med mindre smerte ved korttidsopfølgning, og non-organiske tegn, der er associeret med dårligere prognose i forhold til sygemelding ved langtidsopfølgning. I forhold til alle andre tests var konklusionen fra litteraturgennemgangen, at der er stor usikkerhed, eller evidens for ingen prognostisk værdi af testene.

Smertelokalisation og neurologiske fund I delstudie II undersøgte vi om et simpelt spørgsmål om smertelokalisation og resultatet af den neurologiske undersøgelse giver nyttig information om patientens forventede forløb. Specifikt kiggede vi på Quebec Task Force-kategorierne 1-4: 1) lokale lændesmerter; 2) lændesmerter med udstråling til lår; 3) lændesmerter med udstråling til underben; og 4) lændesmerter med positive neurologiske fund. Resultaterne tydede på, at de fire kategorier repræsenterer undergrupper af rygpatienter med forskellige forløb. Gruppen af patienter med rygsmerter uden bensmerter havde

• Non-organiske tegn er associeret med dårligere prognose i forhold til sygemelding ved langtidsopfølgning.

de bedste forløb, mens forløbenes sværhedsgrad tog til ved bensmerter over knæ, bensmerter under knæ og ved tegn på nerverodspåvirkning. Der var dog stor variation i effektmål indenfor de enkelte kategorier, så klassifikationen kan ikke benyttes til at forudsige prognose i forhold til den enkelte patient.

Udvidet lænderyg undersøgelse (ULRUS)

• Patienter med rygsmerter uden bensmerter har de bedste forløb, mens forløbenes sværhedsgrad tager til ved bensmerter over knæ, bensmerter under knæ og ved tegn på nerverodspåvirkning.

• ULRUS (Petersen klassifikationen) har begrænset prognostisk værdi i forhold til patienter med rygsmerter i kiropraktor praksis.

• Det er vigtigt at undersøge patienter for tegn på nerverodspåvirkning, da disse har dårlige forløb sammenlignet med patienter med uspecifikke rygsmerter.

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) Neurologisk undersøgelse ’End-range’-tests (MDT)

Nerverodspåvirkning Diskogen smerte Dysfunktionssyndrom Posturalt syndrom

NEJ

Spinalstenose SI-ledstests

SI-ledsmerte

Facetledsmerte

NEJ

Facetledskriterier NEJ

Er alle symptomer forklarede?

Test for myofasciel smerte, abnorm nervetension, abnormt smertesyndrom

Også fra politisk side er der fokus på den kliniske undersøgelse og diagnose. Således har 3 ud af 5 danske regioner implementeret en såkaldt udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) rettet mod patienter med lænderygsmerter, der for eksempel er sygemeldte eller i risiko for sygemelding, samt for patienter, der ikke oplever tilfredsstillende fremgang inden for 2 uger efter første konsultation. Det overordnede formål er at skabe grundlag for, at behandling og information om forventet forløb kan målrettes bedre til den enkelte patient. ULRUS er et diagnostisk klassifikationssystem udviklet af Tom Petersen et al. i 2003. ULRUS er baseret på en omfattende rygundersøgelse, der

NEJ

Test for myofasciel smerte,

abnorm nervetension, abnormt indeholder elementer, smertesyndrom Overvej om smerterne der almindeligvis indgår er ikke-mekaniske i en rygundersøgelse, fx neurologiske fund, test med gentagne bevægelser, tests for sacroiliacaledsmerter og facetledssmerter og non-organic tegn. På baggrund af undersøgelsen klassificeres patienten i en af systemets 12 diagnostiske kategorier, navngivet efter den mest sandsynlige patoanatomiske årsag til patientens smerter (fx facetledssmerter, SI-ledssmerter, discogene smerter osv). Om de diagnostiske kategorier faktisk er associeret med den anatomiske struktur/dysfunktion, som kategorien antyder, vides ikke, og det

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

[Ph.d.

om undersøgelse og prognose af lændesmerter

]

Klinisk call to action • Det er vigtigt at undersøge patienter for mulig nerverodspåvirkning, da disse patienter generelt har en dårligere prognose end patienter med uspecifikke lændesmerter. I forhold til vurdering af prognose synes også test med gentagne bevægelser (centralisering) og non-organiske tegn at være nyttige. • Rygpatienters prognose kan ikke vurderes på baggrund af den kliniske undersøgelse alene, men kræver en bredere bio-psyko-social tilgang.

Gruppen af patienter med rygsmerter uden bensmerter havde de bedste forløb, mens forløbenes sværhedsgrad tog til ved bensmerter over knæ, bensmerter under knæ og ved tegn på nerverodspåvirkning er heller ikke undersøgt, om klassifikationen er brugbar i forhold til at guide behandling. Vi undersøgte den prognostiske værdi af klassifikationssystemet (i vores studie kaldet Petersenklassifikationen), og bekræftede i dette studie i lighed med studie II, at kategorien af patienter med tegn på nerverodspåvirkning har dårligere forløb end patienter med uspecifikke rygsmerter både i forhold til korttidsog langtidsopfølgning. Bortset fra dette havde Petersenklassifikationen begrænset prognostisk værdi i forhold til patienter med rygsmerter i kiropraktorpraksis. Vi undersøgte ikke, om klassifikationssystemet kan bruges til at guide behandlingsvalg, og dette er heller ikke blevet undersøgt af andre.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

Er prognostiske faktorer forskellige i kiropraktorog lægepraksis? Lændesmerter anses for at være et multifaktorielt smertesyndrom, og både fysiske, psykologiske og sociale faktorer påvirker forløb af smerter. Flere studier tyder på, at rygpatienter, der opsøger hhv. læge, kiropraktor og fysioterapeut i primærsektoren, har forskellige profiler, men der er meget få studier, der har undersøgt, om kendte prognostiske faktorer har samme vigtighed hos de tre aktører. I det sidste studie undersøgte vi derfor værdien af kendte prognostiske faktorer i kiropraktorog lægepraksis. Vi havde desværre ikke data fra fysioterapipraksis. På baggrund af resultaterne kunne vi ikke udlede, om nogle grup-

• Vi fandt en stærkere association mellem kendte prædiktorer og patientforløb i lægepraksis end i kiropraktorpraksis.

• Praktiserende læger bør derfor i højere grad end kiropraktorer være opmærksomme på disse prædiktorer, når de rådgiver deres rygpatienter.

per af patienter har mere gavn af at opsøge kiropraktor eller læge. Der synes dog at være patienter, der afhængigt af deres risikoprofil har mere gavn af den ene praksisform frem for den anden. Generelt var der en stærkere association mellem prædiktorerne og patientforløbene i lægepraksis end i kiropraktorpraksis. Praktiserende læger bør derfor i højere grad end kiropraktorer være opmærksomme på disse prædiktorer, når de rådgiver rygpatienter.

Overordnede konklusioner Samlet set viser studierne, at det er vigtigt at undersøge patienter for mulig nerverodspåvirkning, da patienter med tegn på nerverodspåvirkning generelt har dårligere prognose end patienter med lændesmerter uden nerverodspåvirkning. I forhold til vurdering af prognose synes også test med gentagne bevægelser (centralisering) og non-organiske tegn at være nyttige. Vi observerede en tendens til, at prognostiske faktorer i højere grad var associeret med effektmål i lægepraksis sammenlignet med kiropraktorpraksis.

Perspektiver Vores resultater indikerer, at patienter med tegn på nerverodspåvirkning udgør en undergruppe af patienter med egen profil og forløb forskellig fra profil

• Det er vigtigt at undersøge patienter for tegn på nerverodspåvirkning, da disse har dårlige forløb sammenlignet med patienter med uspecifikke rygsmerter.

• Vi fandt en stærkere association mellem kendte prædiktorer og patientforløb i lægepraksis end i kiropraktorpraksis.

og forløb hos patienter med uspecifikke lændesmerter, uanset hvordan disse rubriceres i ULRUS. Imidlertid er eksisterende kliniske retningslinjer for patienter med og uden tegn på nerverodspåvirkning meget enslydende, og der findes kun begrænset evidens vedr. behandling af patienter med nerverodspåvirkning. Et nyttigt næste skridt vil derfor være at undersøge, om en neurologisk undersøgelse tilføjer information til eksisterende lændeprædiktionsmodeller, og om positive neurologiske fund ændrer behandlingseffekten af anbefalede behandlinger for lændesmerter. Resultatet af afhandlingen tyder på, at den prognostiske værdi af den kliniske undersøgelse er begrænset. Anden nyere forskning tyder på, at også den diagnostiske værdi af den kliniske undersøgelse er begrænset. I lyset af dette synes det relevant, at man i undervisningen og den kliniske træning af ”ryg”-klinikere lægger mere vægt på evaluering af prognostiske faktorer fra det psykologiske, sociale og adfærdsmæssige domæne, viden om almindelige lændesmerteforløb og kommunikation med patienten end en biomekanisk eller biomedicinsk diagnose. Man kunne ønske sig, at man også fra politisk side økonomisk vil understøtte en bredere bio-psykosocial tilgang frem for tiltag, der

• Praktiserende læger bør derfor i højere grad end kiropraktorer være opmærksomme på disse prædiktorer, når de rådgiver deres rygpatienter.

udelukkende fokuserer på de fysiske faktorer hos rygpatienten. I det danske sundhedssystem er den praktiserende læge patientens primære kontakt og ’gate-keeper’, således også for patienter med ondt i ryggen. Praktiserende læger har imidlertid begrænset uddannelse og klinisk træning i håndtering af patienter med muskelskeletproblemer, og undersøgelser tyder på, at mange praktiserende læger føler sig usikre i forhold håndtering af disse patienter. Der har derfor været argumenteret for, at andre faggrupper, for eksempel kiropraktorer, er bedre klædt på til at håndtere disse patienter. Et modargument har været, at patientens læge er bedst egnet til at håndtere patienter med komorbiditet. I vores undersøgelse var der imidlertid ikke forskel på, hvordan patienter med komorbiditet klarede sig i læge- og kiropraktorpraksis, og undersøgelsen understøtter dermed det synspunkt, at den traditionelle ’gate-keeper’ rolle sandsynligvis blot begrænser patientens frie valg. Mange tak til Kiropraktorfonden, til Region Syddanmark og til Syddansk Universitet for at støtte arbejdet øko nomisk, og en varm tak til mine 4 fan tastiske vejledere: Lise Hestbæk, Alice Kongsted, Werner Vach og Charlotte Leboeuf-yde. Det har været et privile gium at arbejde sammen med jer!

• Lisbeth Hartvigsen er kiropraktor, ph.d., og medejer og daglig leder af et tværfagligt rygcenter, Hartvigsen & Hein, Rygcenter og Idrætsklinik.

Lisbeth Hartvigsen

• Har udgivet 6 videnskabelige artikler og præsenteret sin forskning på internationale konferencer. • Har været og er medlem af en række internationale, nationale og regionale udvalg, primært med fokus på udarbejdelse og implementering af retningslinjer. • Medlem af akkrediteringsnævnet, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), og har arbejdet som konsulent for Fyns Amt og Region Syddanmark. • Klinisk lektor på Syddansk Universitet.

14. juni 2018 forsvarede Lisbeth Hartvigsen sin ph.d.-afhandling The Prognostic Value of Physical Examination Findings and Diagnostic Classifica tion in Primary Care Patients with Low Back Pain på Syddansk Universitet. Fra venstre: Formand for bedømmelses-kommiteen Dorte Gilså Hansen, lektor, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet; hovedvejleder Lise Hestbæk, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet and seniorforsker, NIKKB, Odense Danmark; Johan Hviid Andersen, professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet; Lisbeth Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet; Peter Croft, emeritus professor, Arthritis Research UK Primary Care Centre, Primary Care Sciences, Keele University, Staffordshire, England.

Referencer 1. Does a Diagnostic Classification Algorithm Help to Predict the Course of Low Back Pain? A Study of Danish Chiropractic Patients with One-year Follow up. Hartvigsen L, Kongsted A, Vach W, Salmi L R, Hestbaek L. Accepted for publication in JOSPT, March 2018. 2. Leg pain location and neurological signs relate to outcomes in primary care patients with low back pain. Hartvigsen L, Hestbaek L, Lebouef-Yde C, Vach W, Kongsted A. BMC Musculoskeletal Disorders. 2017 Mar 31;18(1):133. doi: 10.1186/s12891-017-1495-3. 3. Clinical examination findings as prognostic factors in low back pain: a systematic review of the literature. Hartvigsen L, Kongsted A, Hestbaek L. Chiropr Man Therap. 2015; 23:13

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

AKTUELT FRA NIKKB

” Kiropraktikkens udfordringer er utroligt spændende” Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB

Efter Regionsrådsvalget i 2017 fik Kiropraktorfonden, Landssamarbejdsudvalget og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) ny formand, da Annette Roed overtog posten. Til daglig er hun skoleleder i Aarhus Kommune, og ved det føromtalte valg blev hun en af Social demokratiets største stemmeslugere i Midtjylland. Her præsenterer vi Annette Roed og nogle af hendes sundhedspolitiske holdninger.

I sin tale fremhævede Annette Roed blandt andet, hvordan to af NIKKB’s forskere var med til at skabe synlighed om de store udfordringer, som rygsmerter skaber over hele verdenen med artikelserie i det velansete tidsskrift The Lancet. Salen responderede spontant med klapsalver. Foto: Anders Bach

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

Annette Roeds interesse for samfundsforhold blev vakt af en samfundsfaglig studentereksamen. Det er især sociologien, hvad der sker imellem mennesker, der interesserer hende, og det har afspejlet sig i hendes uddannelse. Efter hun blev uddannet til lærer, valgte hun at tage en kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi, der handler om uddannelsens placering og funktion i samfundet. – Det med, hvordan samfundet er indrettet, og hvordan man kan gøre en forskel for nogen, er det, der driver mig, både i politik og i min uddannelse. Jeg er optaget af at se, om jeg kan gøre en forskel for nogen med de kræfter, jeg har, så alle realiserer deres potentiale, uanset hvor de kommer fra. Det gør jeg rent praktisk i lærerjobbet eller via min ledelse af lærere og pædagoger, men også i politik på det mere overordnede plan. – Det er meget oprørende, at vi oplever en kortere levetid og dårligere livskvalitet hos mennesker, der har en lille uddannelse eller lav social baggrund, end hos mennesker, der er gode til at bruge systemet. Det er jo det samme system, vi tilbyder til alle,

så der skal være lighed i sundhed også. Det skal være sådan, at uanset, hvor du kommer fra i samfundet, så får du de samme tilbud. Vi arbejder på at tilpasse det til dem, der kan have svært ved at tage fat i de ting, som de er nødt til at gøre for at få en bedre livskvalitet. Det er jeg optaget af, fortæller Annette Roed.

Kiropraktorer i sundhedshuse Det med at realisere sit potentiale skinner igennem i Annette Roeds syn på kiropraktorernes rolle i samfundet. Hun synes, kiropraktik er utroligt spændende, fordi det er en branche, som skal kæmpe lidt for at få fodfæste i sundhedsverdenen. – Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm sagde nogle fantastiske ting til os på Faglig Kongres om, at den modstand, der historisk har været mod kiropraktorbranchen, er ved at opløse sig, og vi bliver budt ind i sundhedsvæsenet på lige fod med andre professioner. – Det er rigtigt spændende, hvordan vi finder kiropraktikkens plads ud over i egen praksis i de kommende år. Kan man tænke yderligere muligheder ind i sundhedsvæsenet fx på hospitalerne og i sundhedshusene? Hvordan kunne det blive, og kunne man se sig selv i det, evt. være flere om at dække en position i et sundhedshus? I forbindelse med sin tiltræden som formand gav NIKKB og DKF Annette Roed den store indføring i kiropraktik, både i primær- og sekundærsektoren. Hun besøgte en kiropraktorklinik og rygcentret på Regionshospitalet Silkeborg, hvor hun så potentialet i at få flere kiropraktorer ind på hospitalerne. Udfordringen består i at få flere til se de spændende muligheder i fx at kombinere med virke i privatpraksis.

– Det er en kendsgerning, at vi kommer til at arbejde meget med sundhedshuse i de kommende år, og det gør, at man kan komme tæt på borgerne og være med til at løse en samlet opgave i et helhedsorienteret perspektiv. Annette Roed forventer, at der vil ske en opgaveglidning på både det ene og det andet felt, for der er et kolossalt pres for, at det skal ske. De praktiserende læger har travlt, og der er færre af dem. Desuden kommer der også et pres fra et stigende antal patienter på sygehusene. – Der er enormt stort behov for, at der er nogen til at overtage nogle af de opgaver, lægerne kan have svært ved at nå. Det er lige præcis derfor, at Søren Brostrøm siger, hvad han siger. Han kalder alle til samling, for at de kan byde ind på de positioner, der er, og aflaste og trække opgaver ud fra hospitalerne.

NIKKB’s rolle Her ser NIKKB’s nye formand en rolle for NIKKB og kiropraktorerne. Annette Roed er stor tilhænger af tværfagligt samarbejde; det at hver faggruppe i sundhedsvæsenet står stejlt på sit område, klinger ikke hos hende. – Nogle opgaver skal ligge hos lægerne; nogle opgaver kan fint ligge hos kiropraktorerne, og der tror jeg slet ikke, vi endnu har udnyttet det potentiale, der ligger. Så vil der være nogle opgaver, der ligger fint for fysioterapeuter. Det bliver et samarbejde fremfor, at man holder på sit. Det får vi ikke noget ud af som branche, tværtimod. Det bliver rigtigt vigtigt at være klar på, hvad man kan, og hvad man ikke kan, som Jan Hartvigsen sagde på kongressen. Vi skal ikke byde ind med, at vi kan alting; hellere gå med nogle skarpe områder, hvor vi er virkeligt stærke og langsomt fylde

Blå bog Annette Roed • Formand for Kiropraktorfonden, NIKKB og overenskomstens Landssamarbejdsudvalg • Oprindeligt uddannet speditør, læste så til lærer på Haderslev Seminarium, og hun har siden uddannet sig som kandidat i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. • Til daglig skoleleder for Bavnehøj skole, Aarhus • Formand for Region Midtjyllands Udvalg for nære sundhedstilbud og medlem af regionens midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse • Derudover udpeget til en lang række andre hverv som fx Samarbejdsudvalg for almen praksis og Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg for almen praksis

mere på end at byde ind med det hele, og så viser det sig, at man kommer til at ødelægge branchens ry. Her kommer NIKKB ind i billedet, for hvis kiropraktorer skal integreres mere i sundhedsvæsenet og være med til at løse den opgave, kræver det, at kiropraktorers behandling er forskningsbaseret. Og forskning er jo som bekendt en af NIKKB’s opgaver. – Som Søren Brostrøm sagde: ”Kom med det I kan, men det skal være forskningsbaseret og I skal have bevist, at det virker. Det andet duer ikke”. Som branche er kiropraktikken stadig et felt, hvor der er en masse, vi erfaringsmæssigt ved virker, men som vi ikke har evidens for. Det er jo ikke, fordi man skal holde op med at gøre det ude i praksis, men det næste er, at vi led for led dokumenterer de forskellige behandlinger ved at forske i dem og sikrer os, at de står på god grund – og der er masser at tage af, så der er ingen, der bliver arbejdsløse, slutter Annette Roed.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

[Fremtidens

kiropraktorer

]

FREMTIDEN FLYTTEDE SIG

Med en klar forestilling om en dag at stå som færdige kiropraktorer mødte vi sidste sommer fire nystartede studerende på Klinisk Biomekanik. For én af de fire er drømmen intakt. For de tre andre gik det ikke som forventet. Studiet lever desværre med et højt frafald. Heldigvis ikke tre ud af fire som her i vores artikelserie – nærmere en til to ud af fire. Vi har fundet to andre fra årgang ’17, som vi sammen med Morten Bjerg, der fortsætter ufortrødent, følger fremover. På s. 38 hører vi de frafaldnes historie og dvæler lidt ved emnet. 34

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

År 2

som biomekker

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist Foto: Heidi Lundsgaard

Salg og service

rde fra Lloyd,

• Behandlingsbo

og Gyrst Fusion Knee • Gonstead: Cervical Chair,

Atlas,Thuli og

Chest, Pelvic

design Peter

Forening Dansk Kiropraktor 30 peter bangs Vej DK2000 Frederiksberg

udstyr

af kiropraktisk

Dansk Kiropraktor

Forening / nr.

3 / 2017

BLÅ BOG

Zenith

Bench og

Gyrst

typer borde

alle • Service på på • Gode priser

renoverede borde r

• Stort reservedelslage

tænker Hvem er de? Hvadfremtiden? Om de om faget? har taget hul Dem, der lige for at på ialt 6 års studier side 6 blive kiropraktor.

Chockbølgeudsty tyr fra EMS og

• Chockbølgeuds Richard Wolf • Modeller til

både radierende

andling

fokuserede chockbølgebeh udstyr • Leasing af

I skal erobre land fra lægerne Sådan lyder opfordringen fra lægelig sygehusdirektør s. 14

tic.dk

Mail@flautoma

tic.dk

www.flautoma

Sofie Wolff er 23 år

FØRsTe sKRidT MOd FReMTideN

5122 Tel: +45 8644 05-12-2016 10:33:56

Dobbelt-røntgen er sjældent billeder Under 5% får taget samme to gange af det s. 21

Kursus giver styr på strategien nyt Klinikejere roser d efteruddannelsetilbu s. 46

14.26 06/09/17 14.55

1. del i vores føljeton om ’Årgang 2017’ kan du læse i KIROPRAKTOREN nr. 3 fra sidste år.

Opvokset på en gård i Broager Studiestart forår 2017

.indd 1

06/09/17 14.26

150350_Kiropraktoren0317

17_3.indd 1 1 Annonce_kiropraktorerne_20 _OMSLAG.indd .indd 52 150350_Kiropraktoren0317

Tidligere stævnerytter, dyrker nu crossfit

Færdighedstræning er det fedeste Sofie Wolff fik smag for kiropraktorfaget på sin onkels klinik. Nu tænker hun, at sport eller spædbørn måske skal være hendes speciale.

Det første år på klinisk biomekanik var noget af en omvæltning for Sofie Wolff. Som musikglad hestepige fra Broager havde hun interesser i mange retninger, men det sundhedsvidenskabelige var hun først for nylig blevet fanget af. Nemlig efter at hendes farbror var vendt hjem fra udlandet og havde etableret kiropraktorklinik i Sønderjylland. Tidligere havde Sofie Wolff tænkt, at hun måske skulle læse jura eller noget i den stil. Så tiden efter studentereksamen brugte hun på at supplere sin musik-dramatiske studentereksamen med de adgangsgivende fag til biomekanikstudiet, matematik, fysik og kemi.

Læste 15 timer i døgnet I foråret 2017 startede Sofie Wolff så på drømmestudiet på SDU efter halvandet sabbatår, og hendes kompetencer blev sat på en hård prøve. – Op til de første eksamener læste jeg fra 8 morgenen til 23 aftenen

hver eneste dag. Det var helt vildt, siger hun. Heldigvis fandt hun en god læsemakker, og i fællesskab udviklede de en arbejdsmetode, der var mere holdbar, og selv om første studieår trak tænder ud, har Sofie Wolff ikke været i tvivl om sit valg. – Jeg er generelt ret vild med studiet, især professionsfagene, og lige nu tænker jeg, at jeg måske vil specialisere mig i spædbørnsbehandling eller i sportskiropraktik, siger hun. Sofie Wolff glæder sig også til at få mere færdighedstræning, og den praktiske del kunne der i det hele taget godt være mere af, synes hun. – For dem, der aldrig har været hos en kiropraktor, kan den første del af studiet godt være problematisk. Alle forelæsninger henvender sig til de medicinstuderende, og i al den tid går man rundt og føler sig som ikke rigtig nogen. Man mangler lidt en identitet som kiropraktor.

Evidens og balance Sofie Wolff ved selv ret præcist, hvad hun skal ud til, og hvilke ønsker, hun har på fagets vegne. – Jeg savner en stærkere evidens i nogle situationer. Indimellem kan det godt virke lidt langhåret, når man får at vide, at man bare skal stole på den kliniske erfaring, siger hun. At fortsætte arbejdet for større synlighed og tværfaglig balance er også vigtigt, fremhæver hun. – I dag risikerer man stadig at møde en forældet tilgang til kiropraktorerne i sundhedsvæsenet, og læger, som ikke ved, at vi stort set har den samme bachelor, som de har, siger hun. Efter hendes mening vil en større tværfaglig balance give bedre mulighed for at optimere patientforløb. – Så det synes jeg, man skal have mere fokus på. For eksempel blandt medarbejderne på de nye supersygehuse, foreslår hun.

K I R O P R A K T O R E N

– Jeg er ret vild med den praktiske færdighedsundervisning, siger Sofie Wolff, der benytter enhver lejlighed til at øve sig på sine studiekammerater.

D E C E M B E R

2 0 18

[Fremtidens

kiropraktorer

]

– Jeg synes stadig, det er lidt hårdt at sidde inde og ’være klog’ i så lang tid ad gangen, så jeg sørger for også at bevæge mig fysisk, siger Morten Bjerg, der bl.a. træner på løbebanen bag Instituttet for Idræt og Biomekanik.

Videre ud over stepperne BLÅ BOG Morten Bjerg er 22 år og fra Odense.

Morten Bjerg har bevaret sin begejstring for kiropraktorfaget. Han har fundet sin læringsmetode, og så er han blevet mere moden i løbet af sit første år på studiet. For 22-årige Morten Bjerg er drømmen om en dag at stå som færdig kiropraktor intakt. Måske endda skærpet. Han glæder sig i hvert fald helt vildt til de mere praktiske færdighedsfag. Mængden af dem på det første studieår har nemlig været mindre, end han troede, og kravene var generelt skrappere, end han forestillede sig. – Alle de medicinske fag fylder meget, men jeg har holdt en gulerod op for mig selv og tænkt ’bare vent, det kommer nok’, siger han.

En ny selvindsigt Morten Bjerg har knoklet med at tage den medicinske grundviden til sig og har bestået alle eksamener i første hug.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

– Jeg synes faktisk, at jeg har klaret det nogenlunde. Jeg er i hvert fald blevet klogere siden sidst, siger han. På det personlige plan er der også sket en udvikling. På et universitetsstudie forventes det jo, at man tager ansvar for egen læring. – Det har givet mig en selvindsigt, jeg ikke havde før, siger Morten Bjerg, der for eksempel har fundet ud af, hvordan han bedst tilegner sig ny viden. – Jeg er helt klart sådan én, der bedst kan lide at snakke mig til det. Det vil sige, at jeg lytter til forelæsningerne, og så snakker jeg med min studiegruppe om emnerne bagefter, siger han.

2 0 18

Studiestart efterår 2017 Morten blev også portrætteret i Kiropraktoren nr. 3/2017.

Hjælp hinanden Morten Bjerg synes, at det er spændende at fordybe sig i de forskellige emner og fedt at deltage i de ældre studerendes aftener med færdighedstræning. – Det er en rigtig god gulerod. Den skal man ikke snyde sig selv for, siger han og fremhæver en anden vigtig erfaring. – Alle på det her studie har det hårdt, så det er rigtig vigtigt, at man deler både det gode og det dårlige, der sker. Man skal hjælpe hinanden. Det er måske i virkeligheden min vigtigste erfaring indtil videre, siger Morten Bjerg.

Født og opvokset i Næstved Studiestart forår 2017

B LÅ B O G

Amanda Traidl er 22 år

Aktiv i FNKS i Det Andet Udvalg (DAU)

Ingen slinger Amanda Traidl har aldrig villet være andet end kiropraktor. For at nå sit mål gik hun igennem gymnasietiden med nul fraværsdage. – Jeg har ikke haft andre overvejelser overhovedet. Jeg skulle bare være kiropraktor, og sådan var dét. 22-årige Amanda Traidl fra Næstved fortæller, at hun altid har følt sig hjemme i naturvidenskaben, men samtidig vidste, at hun ikke ville arbejde i et laboratorium eller bag en pc. – Jeg ville arbejde med mennesker, og det var gennem en opgave på min efterskole, at kiropraktorfaget fangede mig, forklarer hun. Amanda Traidl interviewede Rasmus Fabricius fra Kiropraktorhuset i Næstved til sin opgave, og siden har hun været solgt til faget. – Jeg havde ikke én eneste fraværsdag på gymnasiet. Det var en kæmpe motivation for mig, at mine karakterer skulle være så gode, at jeg kunne komme ind på studiet.

En fantastisk tutor Et halvt år efter sin studentereksamen flyttede Amanda Traidl til Odense for at starte på Klinisk Biomekanik. – Jeg fandt hurtigt en læsemakker og en god læserytme, og så vil jeg fremhæve en fantastisk tutor: Kenneth Lillelund. Han var utroligt dygtig til at introducere os til det biomekaniske og til at få os til at forstå, hvad formålet var fx med at terpe anatomi. Amanda Traidl var begejstret fra

dag ét, og tanken om at skifte til medicin ville aldrig opstå hos hende. Det, der virker topmotiverende, er at blive så dygtig som muligt. – Jeg har en stor iver efter at kunne tingene. Jeg synes, det er så vildt, hvor effektivt, man kan hjælpe andre mennesker som kiropraktor, siger hun og fortæller, at hun lige nu tænker, at hun gerne vil arbejde forebyggende med børn. Amanda Traidl har engageret sig i studenterorganisationen FNKS som medlem af Det Andet Udvalg. Her er hun bl.a. med til at arrangere palpationsaftener og fredagsbarer. – Jeg omgiver mig med mennesker, der brænder ligeså meget for faget, som jeg selv. Både for at have flere at sparre med, hvis der er noget, jeg ikke forstår, og for at opbygge et godt netværk. – Når jeg kommer ud herfra, vil jeg have så bred en bagage af viden, som muligt. Jeg vil være dygtig til at differentialdiagnosticere, så jeg ved, hvor mit eget primærfokus som kiropraktor er, og hvordan jeg kan samarbejde med kolleger for at give den mest optimale behandling.

Da hun fyldte 18 år, fik Amanda Traidl et grundkursus i afspændingsmassage i fødselsdagsgave, så hun kunne teste sig selv i den form for nærkontakt med andre menneske. Testen faldt positivt ud som en steppingstons på vej mod målet.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

[Fremtidens

kiropraktorer

]

De frafaldne

35% falder fra, efter de er startet på et af landets univer siteter

Det er steget fra

29%

siden 2014. Det viser et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet fra august.

Da Signe von Buchwald startede på Klinisk Biomekanik sidste efterår, var hun sikker på, at hun havde fundet sin vej. Det holdt ikke helt.

23-årige Sarah Hindborg Olsen følte sig ikke hjemme på kiropraktorstudiet, så hun gik tilbage til sin plan A og søgte ind på statskundskab på SDU.

På turene til Stige Ø nord for Odense tænkte Niclas Nyegaard mange tanker i løbet af første studieår. Det endte med studieskift.

Signe fik færten af medicin

Sarah blev slået tilbage til start

Niclas sprang på idrætten

Signe von Buchwald havde ellers knoklet og været glad for sit studie. – Jeg drømte om knogler og ledbånd om natten, og anatomi blev mit yndlingsfag, siger hun og mener ikke, at man skal være bange for at prøve kræfter med biomekanik-studiet. – Men det kræver interesse og selvdisciplin, og har du det, når du langt. Signe havde begge dele, men fattede også interesse for medicin undervejs pga. den brede viden, man erhverver sig her og også inspireret af læsemakkeren. – Jeg søgte ind for at teste min reaktion, og da jeg fik besked om, at jeg var optaget, sagde min mavefornemmelse mig, at jeg skulle skifte. Så det gjorde jeg, forklarer hun.

Sarah Hindborg Olsen var fra start atypisk. Hun havde gået på handelsgymnasiet og interesserede sig mest for politik og økonomi, og efter nogen tid på klinisk biomekanik måtte hun erkende, at det nok heller ikke var hende. – Jeg har fundet ud af, at jeg skal bruge min hjerne på en anden måde. På biomek-studiet er der rigtig meget udenadslære, og jeg er nødt til at have noget at analysere på. I foråret besluttede hun derfor at gå tilbage til plan A, statskundskab, hvor hun er i dag. Sarah synes, det vil være en fordel at splitte uddannelsen op, så de kiropraktorstuderende ikke drukner i mængden af medicinere.

– Det der drive, som mange af mine medstuderende havde, det fandt jeg aldrig rigtigt, siger 23-årige Niclas Nyegaard. Det lykkedes først at finde lidt af gnisten, da der kom palpation på programmet. Det ville han gerne have haft mere af og tidligere. Desuden generede det ham at blive tiltalt og behandlet som medicinstuderende til forelæsningerne. – Sådan én som mig, der er lidt i tvivl, kan let komme til at føle sig fejlcastet. Han tror, det vil være en fordel med et selvstændigt bachelorforløb. Rollen som tutor og formidler inspirerede, så han søgte ind på journalistik og idræt. På idræt kom han ind og går nu.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

Næsten halvdelen forlader Klinisk Biomekanik SDU Forskning & Udvikling, Sundhedsvidenskab, har i et notat fra august 2018 analyseret *det faktiske frafald på bacheloruddannelsen Klinisk Biomekanik 2012-17.

•16 ud af de 87, der startede sidste år i 2017, svarende til 18% er frafaldet, heraf er 4 startet på SDU-medicin. 29% af dem, der startede i 2016, er faldet fra. • Ud af i alt 443 studerende, som er startet på BA klinisk biomekanik i perioden 2012-17, har 162 forladt studiet indtil videre, svarende til 37%. Halvdelen af dem er efterfølgende indskrevet på SDU. 70% af disse er startet på medicin. • For optagelsesåret 2012 er frafaldsandelen 44%. For 201315 er den foreløbige frafalds procent hhv. 51%, 48% og 40%. • Tendensen for de tre til nærmelsesvist sammenlignelige årgange er et faktisk frafald på lidt under halvdelen.

* Det faktiske frafald defineres som studieforløb, der afbrydes uanset om studerende indskrives igen på et nyt studie på SDU-SUND. I Danske Universiteters nøgletal medtages frafald med efterfølgende indskrivning på samme hovedområde ikke som frafald. Tallene kan derfor ikke sammenlignes.

Hvorfor alt det biomedicin? FNKS’ uddeler en studiestartsbog, som forklarer, at en kiropraktor skal kunne skelne mellem, hvad han/hun selv kan behandle, og hvad der skal undersøges på hospitalet eller ved egen læge. Derfor skal kiropraktoren have samme grundviden som læger.

En kompliceret udfordring Bedre forventningsafstemning, mere hands on tidligere og større mulighed for at dæmme op for ”skabsmedicinere”. Det kan forebygge frafald, mener studieledelsen og de studerendes organisation. – Folk bruger biomekanikstudiet som en strategisk bagvej ind på medicinstudiet, siger Jack Starche, formand for FNKS. – Vi har øget optaget på kvote 2 bl.a. for bedre at kunne spotte og frasortere ”skabsmedicinerne” - så de ikke optager pladsen for andre, supplerer studieleder Henrik Hein Lauridsen. – Nogle lyver bevidst for os ved samtalerne. Nu prøver vi at få prioriteringslisterne, så vi kan se, om man har medicin som 1. prioritet. Løsningen er ikke at lave en selvstændig kiropraktorbachelor, fastslår de begge. Samlæsningen med medicin er det, der gør den danske kiropraktor unik. – Det giver os den faglighed, vi skal have, når vi skal ud og arbejde, siger Jack Starche.

– Men når man er ny i faget, har man nok svært ved at gennemskue hvorfor, fortsætter Henrik Hein Lauridsen. – Alt hvad de studerende lærer af medicin, er relevant, fordi en kiropraktor skal kunne differentialdiagnosticere, dvs. skelne mellem forskellige sygdomme, hvor sygdomsbilledet og symptomerne er overlappende. En kiropraktors ansvar som differentialdiagnostikere er lige så stort som en læges. FNKS og studieledelsen forsøger også at tilbyde færdighedstræning og kliniske fag lidt tidligere. For hands on er det, der rykker. Der er også en ny mentorordning undervejs, og et nyt og større færdighedslaboratorium, fortæller Henrik Hein Lauridsen. Jack Starche fremhæver en række sociale initiativer fra FNKS, der – som han

siger – også skal gøre det endnu mere fedt at være biomek-studerende, end det allerede er. At det påvirker de studerende negativt at blive kaldt medicinere til de store fælles forelæsninger, forstår Henrik Hein Lauridsen godt: – Vi ved godt, det går de studerende på, og jeg forstår dem faktisk godt. Problemet er, forklarer han, er der i løbet af bacheloruddannelsen typisk er 300 undervisere i omløb med en årlig udskiftning på 10-15%. Og de personer, der skal informere nye undervisere om, at der også sidder kiropraktorstuderende sammen med alle medicinerne, de har en tendens til at glemme det. Diverse tiltag kører for at tale til og danne identitet som kiropraktor hos de studerende.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund heds og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Følg med i forskningsartikler du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Maintenance Care giver bedre funktion hos specifik patientgruppe The Nordic Maintenance Care program: Effectiveness of chiropractic maintenance care versus symptom-guided treatment for recurrent and persistent low back pain – A pragmatic randomized controlled trial Andreas Eklund, Irene Jensen, Malin Lohela-Karlsson, Jan Hagberg, Charlotte Leboeuf-Yde, Alice Kongsted, Lennart Bodin, Iben Axén

Kiropraktorer har traditionelt brugt Maintenance Care (MC) som en sekundær eller tertiær forebyggelsesstrategi ved tilbagevendende eller vedvarende uspecifikke rygsmerter. Formålet med dette studie var at undersøge effekten af MC på antal dage med funktionsbegrænsende, sammenlignet med at patienter selv tog kontakt til kiropraktoren, hvis de oplevede behov for det (”symptom-guidet behandling”). Undersøgelsen viste, at MC i gennemsnit reducerede antal dage med funktionsbegrænsning 13 dage på et år sammenlignet med symptom-guidet behandling, og at patienter i MC-forløb fik 2 behandlinger mere end med symptomguidede forløb. Der blev ikke påvist systematisk effekt på sygemelding, eller på hvor mange der søgte anden behandling i projektperioden. Undersøgelsen blev udført på en specifikt udvalgt patientgruppe, der havde haft mindst 30 dage med lændesmerter det foregående år, havde haft flere tidligere episoder med lændesmerter og som var markant bedre ved 4. besøg for den pågældende episode.

10.1371/journal.pone.0203029

Et godt spørgeskema til at undersøge, hvor godt lændepatienter føler sig beroliget Feasibility of the consultationbased reassurance questionnaire in Danish chiropractic practice. Kongsted A, Christensen MR, Ingersen KK, Secher Jensen T.

Artiklen er den første, som er publiceret fra det store kiropraktorprojekt Danish Chiropractic Cohort (ChiCo), som snart nærmer sig 3000 inkluderede patienter. Beroligende information anbefales i kliniske retningslinjer ved behandling af lænde smerter (LBP), men er ikke klart defineret. Formålet med studiet var at oversætte spørgeskemaet Consultation-based Reassurance Questionnaire (CRQ) til dansk, teste dets gennemførlighed i kiropraktikpraksis og afgøre, om CRQ-score var forbundet med patienternes tilfredshed med behandlingen og deres opfattelse af deres kontrol over deres smerter. Forskerne konkluderer, at spørgeskemaet kan anvendes i kiropraktorpraksis til at undersøge hvor godt patienter med lændesmerter føler sig beroliget. Patienterne i studiet følte sig generelt beroliget hos kiropraktoren, og der var en positiv sammenhæng mellem at føle sig beroliget og udtrykke tilfredshed med behandlingen efter 2 uger.

10.1186/s12998-018-0197-8

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

NYT OM VIDEN

NY VIDEN

Smertetærskelmåling til vurdering af stressniveau Nyt instrument kan objektivt måle det biologiske stressniveau og således sondre mellem konstruktiv forbigående stress og destruktiv vedvarende stress. Det kan anvendes til screening, forebyggelse, behandling og til at monitorere et behandlingsforløb, hvor vedvarende stress har betydning. Af Søren Ballegaard, Benny Karpatchof, Finn Gyntelberg, Jan Hartvigsen og Jens Faber.

Stress medfører årligt ca. 500.000 konsultationer i almen praksis, 1 million sygedage og 3.000 førtidspensioner. En gruppe danske læger og psykologer har arbejdet med at belyse fysiologiske og psykologiske forhold omkring organismens selvregulerende evner. Det har ført til en ny målemetode, der måler relevante mekanismer koblet til psykologiske og fysiologiske reaktioner ved stress og det autonome nervesystems funktion. Det autonome nervesystem arbejder 24 timer i døgnet, organiserer alle kropsfunktioner og påvirker vores bevidste adfærd. Hjernens funktion er elastisk, således at aktiviteten veksler mellem hvile, når vi sover, og spændthed, når vi forventer eller møder en udfordring. Tilstanden kan

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

skifte på et sekund ved en hændelse, hvilket kaldes akut eller forbigående stress. Dette er en vigtig del af vores overlevelsesberedskab og således

konstruktivt, idet vores ressourcer mobiliseres, og vores evne til at klare udfordringen øges (figur 1: det grønne område).

FIGUR 1: Forståelse af organismens stress reaktion. 1) Det grønne område markerer sund forbigående stress 2) Det røde område markerer usund vedvarende stress. (Efter B. McEwan 2012).

FIGUR 2: Stressmåleinstrument og målested på brystbenet. Foto Anders Bach

Hvis vi imidlertid er FOR stressede FOR længe, formindskes hjernens elasticitet, og stress bliver uhensigtsmæssigt og destruktivt. Tilstanden kaldes kronisk eller vedvarende stress (figur 1: det røde område), og kan føre til dysfunktion af de funktioner, der styres af det ubevidste nervesystem, og dermed påvirke vores emotionelle, mentale, fysiske, psykiske og sociale funktion negativt. Det kan vise sig som angst, depressive symptomer, irritabilitet, glemsomhed, søvnbesvær, smerter, øget muskelspænding, ømme muskler, nedsat energi, nedsat empati og en lyst til at være alene. Tilstanden kan over tid føre til kroniske smerter, depression og angst, metabolisk syndrom, diabetes og hjerte-karsygdom.

Stressmålet: Opdagelsen og nyheden I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Institut for Produktudvikling er der udviklet et måleinstrument (”StressMeter”), der måler smertetærsklen på specielle nociceptorer ved hjælp af algometerteknik. Ved palpation identificeres det mest følsomme punkt på brystbenet. Her placeres instrumentet, og trykket øges gradvist over 3-5 sekunder, indtil smertetærsklen nås. Hos den raske person kan smertetærsklen variere fra få hundrede gram til over 5 kilo afhængig af det forbigående fysiologiske stressniveau: Jo mere følsom, jo mere stresset er personen (det grønne område i figur 1). Ved vedvarende stress er smertetærsklen vedvarende forhøjet (det røde område i figur 1).

Daglig hjemmemåling giver en person mulighed for at handle mest hensigtsmæssigt i hverdagen ved at blive bevidst om, hvad der stresser, hvad der ikke stresser, og hvad der nedsætter ens stress Målemetoden er så simpel, at den kan foretages hvor som helst (figur 2), og den har vist sig reproducerbar også ved hjemmemåling. Målingen stemmer dog ikke nødvendigvis overens med ens selvoplevede stress, når dette angives som graden

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

NY VIDEN Læge Søren Ballegaard holdt Kiro TED talk’en ’Ny teknologisk mulighed for måling af stress – også i kiropraktisk praksis?’ til Faglig Kongres i Odense. Foto: Anders Bach.

Call to action 1) For nogle patienter, der får kiropraktisk behandling, har vedvarende stress sandsynligvis betydning for udfaldet af behandlingen.

af selvoplevet stress, specielt ikke når ens stressniveau er vedvarende forhøjet.

Intervention og behandling Stressmålet har potentielt anvendelighed inden for en række sygdomsområder, herunder smerter i bred forstand. Daglig hjemmemåling giver en person mulighed for at handle mest hensigtsmæssigt i dagligdagen ved at blive bevidst om, hvad der stresser, hvad der ikke stresser, og hvad der nedsætter ens stress. Både patient og behandler kan følge forløbet og måle effekten af hvilken som helst behandling, hvor graden af vedvarende stress har betydning for forløb og effekten af behandlingen fx ved kiropraktisk behandling.

Dokumentation Der foreligger en omfattende dokumentation for målemetoden, primært fra to randomiserede undersøgelser, som omfatter henholdsvis 300 raske kontormedarbejdere og 360 patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

Stressmålet viste sig at være koblet til autonom funktion, livskvalitet, antallet af kliniske stresstegn, graden af depression, blodtryk, puls, hjertets arbejde, blodets indhold af kolesterol og inflammationsmarkør, Body Mass Index og langtidsblodsukkeret HbA1c.

2) Det er derfor interessant at høste erfaring med stressmålingen i forhold til det daglige kliniske kiropraktorarbejde. 3) For praktisk introduktion www. stressmeter.dk

Konklusion Metoden kan anvendes til at sondre mellem forbigående og vedvarende stress og til at følge et behandlingsforløb, hvor stress har betydning. Målingen kan foretages af patienten selv. Teknologien anvendes selvstændigt eller som et supplement til anden behandling. Kiropraktorer kan anvende teknologien ved diagnostik og opfølgning af patienter med smerter, hvor vedvarende stress indgår i årsagsbilledet, eller hvor tilstanden i sig selv er så belastende, at patienten har fået en vedvarende stresstilstand, der påvirker udfaldet af den kiropraktiske behandling. Interessekonflikt: Søren Ballegaard har opfundet måle instrumentet og har udviklet den be

handling, der er brugt til at formindske stressmålet, når det er forhøjet. For at undgå partiskhed er al patientkontakt og dataindsamling sket på steder, som Søren Ballegaard ikke har haft adgang til. Ingen af de andre deltagende forske re har en interessekonflikt. Jens Faber, Finn Gyntelberg, Benny Karpatschof og Jan Hartvigsen har været nøgleperso ner evalueringsprocessen.

Dokumentation Der ligger en omfattende forskning bag den nye målemetode. Der er udviklet en hjemmeside om forskningen med en fuld referenceliste

www.stressmeter.org (for videnskab); www.stressmeter.dk (for praktisk anvendelse af teknologien)

Bruger du mere tid på papir end på patienter? Du har din praksis, og det går godt. Patienterne er tilfredse, og der bliver flere af dem. Men flere patienter og travle dage betyder også mere administration og papirarbejde.

Sådan behøver det ikke at være

Som sparringspartner med et stort netværk og kendskab til din branche kan vi inspirere dig til at finde andre løsninger, så du kan komme tilbage til patienterne. Læs mere på jyskebank.dk/sundhed

[FONDSUDDELINGER]

VOKSEVÆRK, UHENSIGTSMÆSSIG MR, HIV/AIDS, MULTIMORBIDITET, SYGEFRAVÆR VED ARTROSE SAMT LEDELSE & INNOVATION På sit møde i oktober uddelte fonden 2.6 mio. til 6 projekter, som starter to nye ph.d.’er op, skaber ny viden om vigtige sygdomme og efteruddanner en kiropraktor i ledelse og innovation. FORSKNING Susanne Brogaard Krogh modtager knap 900.000 kr. til en tredjedel af ph.d.studiet ‘Implementation of clinical guidelines for spinal imaging in patients with low back pain’. MR-skanning af patienter med uspecifikke lænderygsmerter er uhensigtsmæssigt (unødvendig, dyrt og stigmatiserende). Projektet skal bibringe viden om mængden, belyse årsagerne til de unødige henvisninger og undersøge effekten af intervention mhp. reduktion.

Sarah Thurøe Jensen modtager knapt 800.000 kr. til en tredjedel af ph.d.projektet ‘Growing pains in Danish children: A quantitative and qualitative description’ ved SDU. Kendskabet til vokseværk hos børn er utilstrækkeligt. Projektet vil beskrive betydningen, hyppighed og forløb af vokseværk gennem analyse af allerede indsamlede data fra MiPS-projektet – både data fra SMS og spørgeskema.

Marianne Løgtholt Andreasen modtager 467.179 kr. til projektet ’Forekomsten af patienter med multimorbiditet i kiropraktorpraksis’, som vil estimere antal af multimorbide patienter, der i dag er ukendt, samt fordelingen af kroniske sygdomme. Det skal også beskrive, hvordan kiropraktorer opfatter og behandler multimorbide patienter vha. spørgeskema og kvalitative interviews. Der er tale om et samarbejdsprojekt mellem almen praksis og kiropraktorer, da det gennemføres i regi af almen praksis på baggrund af data indsamlet blandt kiropraktorer.

Jan Hartvigsen modtager 132.400 kr. til projektet ‘Musculoskeletal conditions in HIV/AIDS positive patients. A scoping review and a description of patients presenting to the Botswana World Spine Care clinics’. Ved at gennemgå forskningslitteratur og analysere allerede indsamlet data skal projektet beskrive forekomst og forløb af rygproblemer hos patienter med og uden HIV/AIDS. Projektet gennemføres som et prægraduat forskningsprojekt i Botswana hos World Spine Care.

Mette Jensen Stochkendahl modtager 155.000 kr. til projektet ’What are the main risk factors for sick leave in individuals with self-reported, symptomatic knee osteoarthritis?’, som belyser sammenhængen mellem slidegigt i knæene og sygefravær. Data er allerede indsamlet.

EFTERUDDANNELSE Mikkel Konner modtager 180.000 kr. til en masteruddannelse i projekt- og innovationsledelse på Syddansk Universitet.

KIROPRAKTOR-

FONDEN

Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse uddeler midler til forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt til efteruddannelse og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af alle. Frist hvert år 1. marts og 1. september. DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK/ KIROPRAKTORFONDEN

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

– det kan oftest betale sig Der kan ske meget i løbet af et år. Og det kan betyde, at dine forsikringer ikke giver de nødvendige dækninger – eller du betaler for dækninger, du ikke længere har brug for. Via vores tætte samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening har vi strikket en god aftale sammen, som er til fordel for dig. Er du interesseret i at høre mere og få et uforpligtende forsikringstjek, så ring til vores DKF-team, som sidder klar til at tale med dig.

Vil du vide mere, så ring til DKF-teamet på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

03.18. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Få tjekket dine forsikringer

Arrangementskalender 9. januar 2019 Palpationsaften 21. februar 2019 Intro for nye bachelorstuderende

Kiropraktoridentitet og sammenhold

INSIDE

I år havde alle studerende mulighed for at deltage i en gratis breakout-session torsdag aften til Faglig Kongres. Et arrangement FNKS tilbød i samarbejde med DKF og Faglig Kongres, og det blev taget imod med stor opbakning fra de studerende. Næsten 90 tilmeldte sig. De studerende kunne møde en lang række forskellige karriereveje og samtidig møde klinikker, der søgte turnusassistenter. Man kunne blandt andet høre om; ”hvorfor vi forskere også er rigtige kiropraktorer”, sportskiropraktik og børnekiropraktik. Men hvad betyder det for en studerende at få lov til at snuse til det de ”voksne” laver og være en del af deres fællesskab? Det

handler ikke bare om at se mulighederne i, hvad fremtiden kan bringe. Det handler også om følelsen af at høre til og være en del af det sammenhold, der er indenfor den forholdsvis lille verden, kiropraktikken er. Og det er netop nogle af de ting, vi i FNKS arbejder for at skabe med vores brede udvalg af arrangementer: kiropraktoridentitet og sammenhold. Turnuscafé til Breakoutsession for studerende, Faglig Kongres 2018

Karrieremessen til Faglig Kongres i Odeon var både for kiropraktorer og studerende. En del af standene var dog med klinikker, der søgte turnuskandidat. Foto: Anders Bach

Studerende fortæller Jeg er studerende på 4. semester, og har aldrig selv været til kiropraktor. Derfor var mine forventninger til mit første klinikophold tårnhøje. Jeg så frem til at mærke stemningen på klinikken og finde ud af, om kiropraktik rent faktisk var noget for mig. Eftersom klinikopholdet består af ren observation, må jeg indrømme, jeg havde frygtet to lange dage på stolen henne i hjørnet, uden interaktion med hverken patient eller kiropraktor. Glædeligt havnede jeg på en klinik, som præsenterede mig for patienterne, og til tider fik jeg endda lov til at byde ind. Dette medvirkede til, at jeg blev to centimeter højere. Samtidig udviklede der sig også en frustration over, ikke at kunne mere teori,

netop fordi man gerne vil hjælpe patienterne og måske imponere kiropraktoren (håbløst projekt ). På uni får man ofte stillet en case, som løses uden de helt store skrubler over patientens velbefindende. Men når man først sidder overfor en rigtig patient, og ser dem i øjnene, så opstår den egentlige grund til at kunne sin teori. Derfor føler jeg, første klinikophold måske kom lidt sent, fordi man først efter 1,5 år konfronteres med ”rigtige” patienter. Det skal dog siges, at jeg ikke ville have undværet bl.a. min viden om thorakal behandling, som man lærer kort inden klinikopholdet, og derfor får en forståelse for selve manipulationsbehandlingen.

Mit klinikophold var et tiltrængt boost, som gør, at min videre læsning og indlæring har et decideret formål – at kunne hjælpe mine kommende patienter med den mest kompetente viden, jeg kan tilegne mig bag de grå betonvægge på uni. Hvis man som studerende mangler motivation inden første klinikophold, kan jeg varmt anbefale at tage sagen i egne hænder og kontakte en klinik omkring en enkelt dags observation. Samtidig vil jeg opfordre alle kiropraktorer til at tage imod os studerende med åbne arme – I er trods alt vores forbilleder. Af Louise Haugaard, 4. semester

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FNKS, så skriv til formanden formandfnks@gmail.com eller gå ind på www.fnks.org

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

SelfBACK-app er godt på vej

Igennem længere tid har en international gruppe forskere, bl. a. Mette Jensen Stochkendahl og Jan Hartvigsen fra NIKKB og SDU, og Karen Søgaard, Louise Sandal og Per Kjær fra SDU, arbejdet med at udvikle SelfBACK-app’en, der er tænkt som et redskab for klinikere og selvhjælp til patienter med ondt i ryggen. Ideen med app’en er blandt andet, at patienter kan bruge den til selvhåndtering af deres rygsmerter, fx til at registrere fysisk aktivitet, følge træningsprogrammer og lære at håndtere ondt i ryggen. App’en er nu så færdig, at den er i pilotprojekt hos en lille gruppe udvalgte klinikker i resten af 2018. Fra foråret 2019 er det planen, at den skal testes bredt i klinikker i Danmark og Norge. Når de tests er gennemført og evalueret, er der ikke langt igen, før SelfBACK app’en kan gøres tilgængelig for alle

Ergonomi forebygger muligvis ikke Et nyt forskningsprojekt fra Australien sår tvivl om, hvorvidt ergonomiske hjælpemidler som eksempelvis hæve-sænkeborde og specielle computermus har den samme effekt. De australske forskere identificerede fem studier, som hver især har undersøgt effekten af ergonomiske interventioner på tilbagevendende nakkesmerter. De fem studier inkluderede i alt 3.352 deltagere, som enten havde modtaget en ergonomisk intervention, ingen intervention eller kun en minimal intervention. Ingen af disse fem studier kunne påvise en forebyggende effekt af ergonomiske interventioner på nakkesmerter. Forskerne bag den nye litteraturgennemgang er dog forsigtige med deres konklusioner på baggrund af deres nye review. De understreger, at evidensniveauet i den forskning, der indgår i deres litteraturgennemgang, og som vedrører effekten af ergonomiske tiltag, har en for lav kvalitet til, at man kan drage en endelig konklusion på dette område.

Adjungerede professorater skal bruges til at fremme samarbejde Jan Hartvigsen er blevet udnævnt til adjungeret professor på to canadiske universiteter, Canadian Memorial Chiropractic College i Toronto og University of Ontario UOIT-CMCC Centre for Disability Prevention and Rehabilitation. Jan Hartvigsen vil bruge professoraterne til at fremme det igangværende samarbejde mellem SDU og NIKKB og de to canadiske uddannelses- og forskningsinstitutioner. Udvikling og mentoring af en ny generation af forskere er noget, der vil være ekstra fokus på i de kommende år både på SDU, NIKKB og UOITCMCC i Canada. Det skal bl. a. ske via udveksling af studerende. Som en del af sit adjungerede professorat planlægger han at besøge UOIT-CMCC i Toronto cirka en gang om året med henblik på at arbejde på projekter, holde foredrag og udvikle samarbejde. Desuden arbejder Jan Hartvigsen sammen med forskere på UOITCMCC og hele verden om at udvikle et nyt system til at kommunikere om manuel behandling – en slags moderne ”listing system”. I projektet indgår repræsentanter fra alle de sundhedsprofessioner, der anvender manuel behandling. Canadian Memorial Chiropractic College blev grundlagt som en canadisk institution, der kunne repræsentere et samlingspunkt for kiropraktik i Canada og åbnede i september 1945. Da CMCC er den eneste kiropraktoruddannelse i det engelsktalende Canada, er flertallet af de canadiske kiropraktorer uddannet på CMCC, som også har studerende fra mange andre lande. Lidt over 10 danske kiropraktorer er uddannet fra CMCC før den danske uddannelse. Jan Hartvigsen er blevet adjungeret professor på Canadian Memorial Chiropractic College og University of Ontario UOIT-CMCC Centre for Disability Prevention and Rehabilitation.

www.journalofphysiotherapy.com/article/ S1836-9553(18)30053-5/abstract

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 18

kreds Nyt fra din

KKF SJÆLLAND

KKF MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen:

Formand Sine Kiilerich:

Siden sidst

Vi har mødtes til roadshow om opfølgning på overenskomsten, og flere har deltaget i Faglig Kongres. Derudover har det været stille i KKF-regi, selv om folk har travlt med akkreditering på klinikkerne. Vi mødes i starten af det nye år omkring kiropraktorkredsforeningens rolle i Region Midt de næste år. God jul.

På seneste SU-møde var der fokus på antal af røntgen optagelser. Vi har ikke problemer med klinikker, der tager for mange billeder, men at nogle slet ikke tager røntgen. Det kan der selvfølgelig være forskellige årsager til, men vi tilskynder generelt alle til at genopfriske retningslinjerne for billeddiagnostik og følge disse: bdretningslinjer.dk. Der er nedsat en arbejdsgruppe mhp at udarbejde ny praksisplan det kommende år. Går I med tanker omkring dette, del dem gerne ved at sende en mail til ska@rygklinik.dk. Alle ønskes en glædelig jul og godt nytår.

KKF NORDJYLLAND

KKF HOVEDSTADEN

Formand Kirsten Sillehoved:

Formand Susanne Bach:

Formand Jan Enggaard Jensen:

Siden sidst

Vi skal i 2019 have lavet ny praksisplan for Region Sjælland, så formanden for SU, Nis Alnor, søger interesserede, der vil være med i arbejdsgruppen. Meld jer hos nis@slagelsekiropraktoren.dk Arbejdet går i gang efter jul. Der er nye roadshows på vej – afventer hvornår NIKKB melder dem ud. I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende 2019. Varme julehilsener fra Kirsten.

Vi har holdt første møde i vores regionale samarbejdsudvalg (SU). Der var ingen gengangere af hverken politikere eller kiropraktorer, og vi havde et godt og konstruktivt møde. Næste møde er i juni. Styrelsen for Patientsikkerhed holder møde om risikobaseret tilsyn for alle interesserede i Region Nord og Midt 28/1 15-17 på Via University College, Viborg. Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

TILBUD PÅ RØNTGENUDSTYR

1 stk. PHILIPS MGR 2501 OPTIMUS 50 RAD GENERATOR 50 KW INKLUSIV: Betjeningspanel med APR Low speed rotor kontrol Fototimer (Amplimat) incl. Målekammer & kabel Røntgenrør RO 1750 17 kW og 50 kW Manuel lysvisir 1 sæt højspændingskabler på 16 m Adapter for 220 volts udstyr Eksponerings-håndkontakt Søjlestativ & Bucky Udstyret er velholdt og virker perfekt Nypris december 2002 Sælges for

kr. 312.500 kr. 75.000

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

Kære kollega 2019 nærmer sig jo hastigt. Kredsbestyrelsen vil i samarbejde med regionen i det nye år øge fokus endnu mere på brugen af pakkeforløbene. Der er stadig meget store udsving i, hvor meget og hvordan de bliver brugt. I samarbejdsudvalget arbejder vi desuden på at synliggøre vores pakkefoløb overfor de øvrige aktører på området. Der er et stort arbejde at gøre. Husk samtidig at den bedste reklame er, at vi selv bruger pakkerne og får skrevet til egen læge hver gang. Lad os løfte opgaven sammen. Glædelig jul.

Skal du købe eller sælge? Går du med overvejelser om at købe eller sælge din praksis? Dit valg af rådgiver gør en forskel! Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning af den primære sundhedssektor og har bl.a. stor erfaring med rådgivning om køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette fungerer som aktiv rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen med henblik på at sikre den rette individuelle løsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler, planlægning af ejerstruktur med mere.

ab klinik

Kurt Rasmussen, DC Telf. 48250042 Email: kirokurt@hotmail.com

KKF SYDDANMARK

2 0 18

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

Har du overblik? Din pensionsaftale er optimal, når den er tilpasset dine konkrete behov og ønsker. Det kræver overblik – og det kan du få med rådgivning fra Willis Towers Watson. Rådgivningen er gratis for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening.

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr og ultralydsudstyr • Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench • Cervical Chair - design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager • Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf - til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling • Ultralydsudstyr fra Alpinion • Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk