Kiropraktoren nr. 4 2015 by Fagbladet kiropraktoren

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 4 / 2015

BESLUTNINGER MED PERSPEKTIV

Generalforsamlingen genvalgte formand, meldte sig ind i den europæiske kiropraktorunion og vedtog ny kontingentgruppe. SIDE 4

Børn blev klogere

Tværs over USA på cykel

Neurofysiologiske reaktioner

RygFessor fejede over landet med efterårsferien s.22

9 dage tog det. Kiropraktor var med og fik guldkorn med hjem. s.28

Forskere rejste ind i rygmuskler mens de blev manipuleret s.34

KORT NYT

OVER 1 MIO.

1% UNDER

danskere har smerter i muskler og led – og ondt i ryggen er hyppigste årsag til sygefravær

Danskerne er et folkefærd plaget af lidelser i muskler, led og skelet. Det slår to nye rapporter fast. I september udkom Sundhedsstyrelsens rapport ’Sygdomsbyrden i Danmark’, som viser, at næsten 1 mio. lider af lænderygsmerter og over 500.000 af nakkesmerter. Dét betyder hyppige lægebesøg, og mange sygedage fra job, som lænderygsmerter alene er den hyppigste årsag til. I november udgav Statens Institut for Folkesundhed en rapport, der viser, at det er omkring 1,2 mio., altså hver femte dansker, der lider af muskel-skelet sygdomme som fx slidgigt, knogleskørhed, leddegigt og diskusprolaps.

af bevillinger går til forskning i muskelog ledsygdomme. Det er ude af proportioner, mener både DKF og Danske Fysioterapeuter. Derfor har de sammen sendt en anbefaling til uddannelses- og forskningsministeren om at afsætte flere midler, så investeringerne står mål med de enorme udfordringer, som disse sygdomme skaber for samfundet.

’Sygdomsbyrden i Danmark’, Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk ’Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015’, Statens Institut for Folkesundhed: www.si-folkesundhed.dk

”Er vi enige om at bevilge flere midler til kiropraktikken?” siger forskeren, der vrider armen om på sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V). Tegningen er Roald Als’ og fra Politiken, som 5. oktober bragte et debatindlæg fra professorerne fysioterapeut Ewa Roos, kiropraktor Jan Hartvigsen og Karen Søgaard fra Syddansk

KORA: Kiropraktorer bør henvise til rygcentre

Prolapser og diskuskager til læger DKF var på plads med kiropraktorer, studerende og forskere fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik på efteruddannelseskongressen for almen praksis Lægedage i uge 46. I fem dage blev læger og deres personale beriget med diskuskager, infopakker, bolsjer og en konkurrence, hvor gevinsten var diskusprolapsmodellen på billedet. fr

Brug for (flere) kalendere til væggen?

fr lø

to fr lø sø Da 147059_Væ

ti On to fr lø

016.indd 1

sø

arbejdsdag

gkalender_2

e ekskl.

to fr lø

ti On

sø

ma 5 lørdage

• P e

r B a

s V e

K I R O P R A K T O R E N

lø

25 26

sø ma ti On to

arbejdsdag

• D K

e ekskl.

-20

4 lørdage

9 iKs

lø sø ma ti On to • t e

24 25

arbejdsdag

e ekskl.

il:

ti On to fr lø

ma ti On to fr lø

14 15

iro

bededa g

sø

27 28

ma ti On to lø

arbejdsdag

e ekskl.

ma ti On to fr lø

sø

sø ma

5 lørdage

ing

.DK

ti On to fr lø

fr Da

sø ma

Store

ti • w w

ma ti

ma ti On to fr lø sø

e ekskl.

fr lø sø

arbejdsdag

ma ti On to

4 lørdage

ing

ma ti On to

23 24

25 26

arbejdsdag e ekskl.

4 lørdage

07/10/15 15.09

17 18

19 20

.DK

Grundlo vsdag

8 9

10 11

12 13

14 15

Ju ni

1 2

3 4

5 6

On to fr lø sø

fr lø sø

19 20

24 25

himme lfartsda g

Pinseda 2. pinsedag

Kristi

10 11

12 13

4 5

6 7

8 9

31 iro

20 1 6

ma J

1 2

On to fr lø

21 22

sø

Die

ap ri l

1 2 3

5 6 7

8 9

10 11

12 13

sø

4 lørdage

• M a

Skærto

Langfre rsdag dag

sø

Påsked

2. påskedag

fr lø

Palmes øndag

ma ti On to

ti On to fr lø

sø

26 27

fr lø sø ma

10 11

19 20

2 3

4 5

6 7

8 9

10 11

12 13

15 16

17 18

ki på ropr so ak cia tik le me

@K @D IROp @K KF_ RAK IRO KIR TOR pR OpR Gu ID AK A TO KTIK E p å RE ND på I FAC E K p Ns • å T TAG BOOK NY • E wI R TT Am • BED KON ER TA VID RE EN FAC KTER DE I LIN LITE TE G R

ma rt s

On to fr

lø sø ma ti On to fr

6 7

j 3 0

fe br ua r

1 2

3 4

5 6

7 8

9 10

11 12

13 14

16 17

18 19

20 21

Så skriv til dkf@danskkiropraktorforening.dk og vi sender det antal, I skal bruge.

ti On to fr lø sø

ma ti On to fr lø sø

1 2

26 27

k k ir

Nytårsd ag

2 3

4 5

6 7

8 9

10 11

12 13

14 15

16 17

19 20

sø ma ti On

Ja nu ar

lø sø ma ti On to fr lø sø ma ti On to fr lø sø ma ti On to

Region Hovedstaden har med praksiskonsulent, kiropraktor Marianne Løgtholt Andreasen gennemført projekt, hvor kiropraktorer kunne henvise patienter til Glostrup Hospitals Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme. Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, har evalueret projektet og anbefaler, at det gøres permanent, fordi det optimerer behandlingsforløb og sparer tid og ressourcer.

D E C E M B E R

2 0 15

Universitets nye Center for Sundhed i Muskler og Led. De efterlyste flere penge til forskning, men også til implementering, fordi det halter gevaldigt med at omsætte ny viden til praksis. Som eksempel nævner de, at det ikke er unormalt, at der går 10-15 år, fra forskningsresultater foreligger, til de kommer patienterne til gode.

Glædelig jul og godt nytår Sekretariatet holder lukket fra 23. december til og med 1. januar og ønsker alle en god juleferie. Ved uopsættelige spørgsmål af juridisk eller personalemæssig karakter kan chefkonsulent Annette Bonne træffes: 2926 2591.

Pressehenvendelser kan ske til kommunikationschef Christian Ankerstjerne: 2083 8984.

Øvrige uopsættelige spørgsmål rettes til direktør Jakob Bjerre på 2671 1602.

INDHOLD Hvem er de nye?. . . . . . . . . . . . 10

Lær Dorthe Schøler Ziegler og Janni Bang, som erstatter Line Press Sørensen og Rikke Krüger Jensen, lidt bedre at kende

Med igen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

LEDEREN

Et enigt ECU accepterede DKF’s ansøgning om genindmeldelse ugen efter årsmødet

Nye hos NIKKB.. . . . . . . . . . . . . . 26 2 næsten nye hoveder er med til at tilrettelægge efteruddan nelse hos NIKKB

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Prolapspakker hos Fohlmann.. . . . . . . . . . . . . . . 38

DKF vil det europæiske samarbejde, og det gavner os

Hør de gode råd fra Esbjerg klinikken, hvor man oplever, at forløbet giver forudsigelighed

Skulderkasuistik. . . . . . . . . . . . 44

En af de helt store glæder i løbet af rigtig godt fast i, at kiropraktik fortsat går den 2015 har været genindmeldelsen i European evidensbaserede vej, og at forskningsmidlerne Chiropractors’ Union (ECU). Jeg var rigtig glad fra ECU sammen med det danske bidrag går til for generalforsamlingens store opbakning til at at underbygge dette. Vi kan ikke undvære forskning. I Danmark til at genindtræde i det europæiske samarbejde 14. november – og det var har vi allerede et af verdens med stor stolthed, at jeg bare allerbedste miljøer for forskning i muskelog ledrelaterede fem dage efter begav mig Det har altså en stor emner. Forskningen fra NIKKB mod Rom for at se, om ECU betydning – og det vil er respekteret og medvirkende nu også ville have os med. til at skabe respekt i de sundDet ville de i hvert fald! Det være med til at sætte ekstra fart på den hedsfaglige miljøer og til at var nærmest overvældende positive udvikling skabe medieomtale. Så selvom at høre de positive indlæg fra ca. 1½ mio. ekstra måske ikke de øvrige ECU-lande, og jeg lyder af så meget, så skal vi huske, at det altså kan slå fuldstændigt fast, at man i ECU i den er noget, der ligner 15% ekstra til forskning om grad er enige om at gå den danske vej. året, vi taler om. Det har altså en stor betydDet første vi skal i gang med, bliver etableringen af det nye forskningscenter, ECCRE, der ning – og det vil være med til at sætte ekstra jo skal ligge i Odense sammen med Nordisk fart på den positive udvikling, kiropraktik og Institut for Kiropraktik og Klinsk Biomekanik kiropraktisk forskning allerede er inde i. Vil vi længere ind i det etablerede sund(NIKKB). Vi skal have mest muligt ud af de ekstra forskningsmidler. hedsvæsen, er det forskning og evidens, der Derfor sætter vi os – i det nye år – samskal til. Vil vi nævnes i de nationale kliniske men med ECU og med NIKKB for at finde ud retningslinjer, bliver vi det ikke uden evidens. af, hvordan det helt præcist skal strikkes samOg vil vi have læger og sundhedsvæsenet til men. Og hvad vi kan forvente os af det. at arbejde mere sammen med os, for at flere Jeg kan allerede nu sige så meget, at jeg patienter anbefales kiropraktik, skal det stå som formand for Dansk Kiropraktor Forening lysende klart, at vi har en lang videregående (DKF), som næstformand i Kiropraktorfonden uddannelse og kvalitetsforskning. Godt nytår! og som næstformand i NIKKB i samarbejde med DKF’s bestyrelse har tænkt mig at holde www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

K I R O P R A K T O R E N

Scapula crepitans er en sjældent diagnosticeret, men smertefuld tilstand

Kinesiotape.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Er det tid til at rive tapen af?

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 1 2016 Udkommer 16. marts Annoncedeadline 20. februar Artikelforslag – kontakt redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Søren Weile

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

D E C E M B E R

2 0 15

[ÅRSMØDE

2015

]

DA NSK K IROPR A K TOR FOR ENING

19 2 5 - 2 0 1 5

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Fotos: Søren Weile

STORE BESLUTNINGER i jubilæumsrammer

Musikalsk surprise, prominente talere, film og en flot årsfest var med til at markere DKF’s 90-år. Generalforsamlingen genvalgte formanden, meldte DKF ind i den europæiske union og vedtog en ny kontingentgruppe for klinikejere. Desværre satte forløbet af kontingentfastsættelsen et kedeligt punktum for et ellers godt møde. – Ting tager tid. Men det er I jo en af de faggrupper, der godt ved, sagde Liselott Blixt (DF), formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg i sin åbningstale. Hun hentydede til de danske kiropraktorers lange kamp for at få lovgivning, autorisation og universitetsuddannelse. Hun indrømmede, at der i sundheds-

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

systemet er en del vilkårlighed, fx i tilskudssystemet. – Jeg ville egentligt gerne lave en gennemgribende sundhedsreform, fordi der er så mange lappeløsninger. Men det tror jeg bare, bliver for svært, sagde hun og sluttede talen med at ønske tillykke. Fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Kli-

2 0 15

nisk Biomekanik, som fyldte 25 i sommer, bragte formand Karsten Uno Petersen (S) en hilsen fra den ene fødselar til den anden.

Et af de gode eksempler Generalsekretær i World Federation of Chiropractic (WFC), Richard Brown, var kommet fra hovedsædet i Toronto for at ønske tillykke og holde tale. Et besøg i Botswana havde vist ham betydningen af kiropraktorers færdigheder. Dér betyder dårlig ryg intet job, som betyder ingen mad. Derfor spiller behandlere som kiropraktorer en meget vigtig rolle. Han påpegede, at kun få kiropraktorer har samme muligheder som de danske: – Dét I har opnået i Danmark, er fantastisk. I har arbejdet hårdt for det, og I kan være stolte. I er et af de gode eksempler, jeg giver, når jeg rejser rundt, sagde han. - Det giver et ansvar for at støtte udviklingen globalt, sagde han og pointerede, at det er hans job at sørge for, at kiropraktorerne i WFC’s 88 medlemslande arbejder sammen. De faste traditioner med prisuddeling,

Set udefra har vi næsten det hele. Og det forpligter altså. Derfor engagerer vi os mere og mere i det internationale arbejde, sagde formand Lone Kousgaard Jørgensen bl.a. i sin åbne beretning.

Body Rhythm Factory bød velkommen med balkaninspirerede rytmer - find dem på Youtube og Facebook.

– Jeg ville egentligt gerne lave en gennemgribende sundhedsreform, fordi der er så mange lappeløsninger, sagde Liselott Blixt (DF), da hun åbnede årsmødet

løfteaflæggelse og mindestund blev gennemført højtidligt som altid. Beretning i levende billeder Efter generalforsamlingens åbning blev første punkt, formandens åbne beretning, skudt i gang - med en film. Klip fra DR’s arkiver blandet med udtalelser fra borgere på gaden og aktører i sundhedsvæsenet afspejlede kiropraktorernes flotte udviklingsrejse, men viste også, hvor det halter: – For mange kender ikke vores uddannelse. For mange ved ikke, hvad vi kan. Og for mange ved ikke, hvad der foregår bag døren til klinikken, lød formandens kommentar til filmen, og hun fortalte da om DKF’s oprustede indsats for at ændre dette:

– Resultaterne i vores kommunikationsafdeling vidner om, at vi har travlt. Og det er der bestemt også brug for. Vi er slet ikke i mål endnu. Kiropraktorerne skal fortsat holdes på lystavlen, og vi skal byde konstruktivt ind med løsninger og meninger i debatten, sagde formand Lone Kousgaard Jørgensen. Hun berørte også et andet af generalforsamlingens centrale temaer: – Set udefra har vi næsten det hele. Og det forpligter altså. Derfor engagerer vi os mere og mere i det internationale arbejde. Vi vil gerne være med til at lede kiropraktikken i den evidensbaserede retning, sagde hun og fremhævede, at det betyder meget, at DKF igen træder ind i European Chiropractors’ Union (ECU), som bestyrelsen havde foreslået. På den måde lagde hun op til ECU’s formand Øystein Ogre, som var næste taler.

Med i ECU igen – Den evidensbaserede vej skal vi gå. Der er ingen anden vej. Så klar var ECU-formand Øystein Ogre, da han beskrev ECU’s retning. Han gennemgik ECU’s visioner om vækst af antal

kiropraktorer, uddannelser og forskning. – Vores plan er at samle de gode hoveder i et europæisk center, sagde han og refererede til ECU’s og DKF’s aftale om indmeldelse, som indebær oprettelse af et europæisk forskningscenter ved NIKKB i Odense. Kun een stemte imod indmeldelse, som blev effektueret en uge efter, da ECU godkendte DKF’s ansøgning.

DKF er mere i spil I sin lukkede beretningstale for de 248 stemmeberettigede medlemmer gennemgik formanden bl.a., hvordan målprogrammet Kiropraktorerne i Spil er opfyldt. Hun takkede også DKF’s frivillige i kredse og udvalg, som hun bad forsamlingen anerkende med et stort bifald. Forsamlingen tiltrådte formandens og bestyrelsens beretninger samt hørte rådsmedlem Nis Alnor aflægge Dansk Kiropraktor Råds beretning i rådsformand Anders Tromholdts fravær.

Ny medlemsgruppe De to vigtigste af bestyrelsens fire forslag til

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

I alt tyve nyuddannede blev budt velkommen med roser og klapsalver, og kvitterede med at aflægge det højtidlige Kiropraktorløfte. Foto: Søren Weile

vedtægtsændringer henholdsvist præciserer DKF’s kommunikationsopgave og indfører ny kontingentgruppe for klinikejere. Forslagene blev vedtaget med stort flertal i en skriftlig afstemning, men efter debat om især det principielle i en yderligere opdeling. 127 stemte for og 43 imod den ny kontingentgruppe. Også bestyrelsens forslag om at hæve kontingentet alene for klinikejere blev tiltrådt. Dog først efter en debat, især rejst af et par medlemmer. Punktet blev afviklet på en måde, som rejste kritik af dirigentens

håndtering. Efterfølgende har formanden adreseret hændelsen i et blogindlæg på DKF Forum, hvor hun beklager den kedelige afslutning på et ellers godt møde.

Bestyrelsens og rådets lister valgt Regnskabet blev aflagt af bestyrelsens økonomiansvarlige Anders Jørgensen, som besvarede spørgsmål fra salen. Det blev enstemmigt godkendt efterfølgende. Dén sammensætning af bestyrelse og råd, som de pågældende organer havde indstillet, tiltrådte forsamlingen også. Lone Kousgaard Jørgensen tager derfor hul på en ny 2-årig formandsperiode sammen med 4 genvalgte og to nye medlemmer: Janni Bang og Dorthe Schøler Ziegler. De afløser Rikke Krüger Jensen og Line Press Sørensen, som hver fik stor ros af formanden og mange klapsalver for deres indsats på henholdsvis 7 og 10 år. I rådet blev Susanne Brogaard Krogh valgt som erstatning for Janni Bang. Den interne kritiske revisor Gunvor Jørnsgaard og hendes suppleant Kirsten Sillehoved blev begge genvalgt. Årsmødet sluttede med, at næsten 200 medlemmer festede i bedste Gatsby-stil

ført an af konferencier-duoen Andreas Tøllner Christensen og Marcus Dieden. Underholdningen var bl.a. Rune Klan, som var en meget populær surprise, og Michael Triers Liveband fik de fleste på dansegulvet.

Medlemmernes evaluering Årsmødet er blevet evalueret ligesom Faglig Kongres. 147 af de 268 deltagende medlem mer har svaret. Den generelle oplevelse af årsmødet: 46% har en god eller rigtig god oplevelse 20% en dårlig eller rigtig dårlig oplevelse 29% hverken god eller dårlig oplevelse Informationen og det udsendte materiale får en flot bedømmelse. Programmet, den åbne del af mødet samt selskabets arrangement fredag, synes de fleste også godt om. Forløbet af den lukkede del af mødet får den dårligste evaluering. Kun 17% har haft en god oplevelse, mens hele 60% synes, det forløb dårligt eller rigtigt dårligt. 23% svarer, at de hverken havde en god eller dårlig oplevelse. Over halvdelen har skrevet kommentarer til deres besvarelser. Kommentarerne viser, at den dårlige oplevelse af den lukkede del primært hænger sammen med dirigentens styring under kontingentfastsættelsen, og at der var afsat for lidt tid. Der er ros til årsfesten på nær middagen, som får en del kritik.

SE FILM OG ALLE TALER FRA DEN ÅBNE DEL AF ÅRSMØDET: www.danskkiropraktorforening.dk/gf15 På DKF Forum har formanden blogget om mødet.

Kiropraktor Morten Spangsbjerg på talerstolen.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

Tjek

#DKF90 Instagram og Twitter

2 0 15

NEMT, HURTIGT & UDEN SKJULTE OMKOSTNINGER

FAST PRIS PÅ 250 KR. PR. SAG

ELLER

25% AF DET VI INDDRIVER – INGEN LØSNING, INGEN REGNING

INKASSO MED FOKUS PÅ DIG OG DIN FORRETNING Vi ved godt, at de fleste kiropraktorer typisk hverken har mange eller store tilgodehavender, men derfor kan de jo godt irritere. Vi går ind i dine inkassosager vel vidende, at selvom det ikke er store beløb, er det alligevel dine penge og dine rettigheder, vi skal holde i hævd.

SIMPELT OG ENKELT Kiropraktorinkasso.dk er den enkleste måde at sende en sag til inkasso på. Der er INGEN grund til at lade sagerne ligge i skuffen og samle støv – du kan oprette dem helt uden risiko! Det er simpelt og enkelt.

START DIN SAG PÅ WWW.KIROPRAKTORINKASSO.DK KIROPRAKTORINKASSO · Lautruphøj 5 · DK-2750 Ballerup · Tlf +45 30 30 64 64 · www.kiropraktorinkasso.dk

[ÅRSMØDE

2015

]

FRA FORMANDENS BERETNINGER Kun 1/5 rammer rigtigt, når vi spørger om uddannelsesniveauet – resten tror, at vi kiropraktorer har en mellemlang eller endda en helt kort uddannelse. Faktisk er der lidt flere, der tror, at kiropraktoruddannelsen er 12 år lang, end der tror, at det er en lang videregående uddannelse. Det ærgrer mig da helt vildt.

For 90 år siden var der ingen, der ville samarbejde med os. Nu taler PLO’s formand Christian Freitag om samarbejde om patienter og kollegiale fora.

Sundhedsstyrelsen er begyndt at huske os. I stigende grad indbyder styrelsen nemlig kiropraktorerne til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer inden for vores felt. Det er vi rigtig glade for, og det er virkelig et tegn på, at vi kommer tættere og tættere på det etablerede sundhedsvæsen.

Kiropraktikken kan ikke stå alene. Skal vi udvikle os – som fag og som sundhedsprofessionelle – så kræver det, at vi kan indgå alliancer på kryds og på tværs – ikke bare i sundhedsvæsenet.

Fakta er, at vi snart kan sætte flueben ved alle visionerne fra målprogrammet ’Kiropraktorerne i spil 2011-16’, og derfor står vi i det kommende år over for at skulle sætte ord på nye visioner.

SE FORMANDEN HOLDE SIN ÅBNE MUNDTLIGE BERETNING PÅ: www.danskkiropraktorforening. dk/gf15 både den åbne og lukkede tale findes på skrift på DKF Forum

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

Vi skylder alle kredsbestyrel serne og samarbejdsudvalgene en stor tak for, at I påtager jer arbejdet. Det samme gælder alle de andre tillidsvalgte.

2 0 15

I mine øjne er det ikke et attrak tivt fremtidsscenarie at eksi stere på ydersiden af sundheds systemet i håbet om, at det nok skal gå. Det er i hvert fald ikke derfor, jeg er blevet formand for Dansk Kiropraktor Forening. Foto: Søren Weile

Det er jo nemt at læne sig tilbage og sige: Nå ja, jeg har min gode praksis, og det går jo helt godt. Problemet er bare, at vi vil komme under pres. Pres på tilskud og på, hvad det er for en ydelse, vi leverer.

En kiropraktor? Sådan én, der brækker folks ryg … En kiropraktor? En traktor!

Kiropraktorerne skal fortsat holdes på lystavlen Med levende billeder i en lille film indledte formanden sin åbne beretningstale. Den viste gamle klip fra DR’s arkiver og interviews med borgere fra gaden og menings dannere. Filmen afspejlede kiropraktorernes flotte udvikling, men også hvor det halter i dag. Hun brugte den som et springbræt til sige, at kiropraktorerne ikke er i mål endnu med at kommunikere, hvem de er. Men at der er masser at gøre, og DKF er i fuld gang, hvilket resultaterne i kommunikationsafdelingen vidner om.

Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation

”Det at skabe kontakter, det at involvere sig med de andre dele af sundhedssektoren, tror jeg, er det helt primære. Det at have nogle fora, hvor vi kan tale sammen om nogle patienter, tror jeg, er en vej frem.”

c Affairs direktør Lars Nielsen, Publi fleste danskere ikke er klar ker på, at de

”Jeg er sik uddannede og orer faktisk er vel over, at kiroprakt se bag sig. Jeg er nel dan ud gående har en lang videre der, hvor kiro er det at , vist om fuldstændig overbe er klar over, at k fol at an te sig, såd praktorer skal løf faktisk hjælp n ma får så opraktor, når man går til kir .” net dan velud af en, der er meget

De ge i 1960’erne ” Wang Nielsen, læ andsk uddannelse, som

udenl påberåber sig en d læge til. Det har intet me vi ikke kender noget der udøver er, esk nn me er t De videnskab at gøre. dansk ligt erhverv. Ifølge et fuldstændig lov budt.” ksalveri jo ikke for kva er g nin giv lov

Torben Mogensen, tidl. vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital

”Hvis man skal ud af det hængedynd, der hedder naturlægemedicin, så kræver det altså et arbejde med forskningsmæssig dokumentation”

rnalist isling, tv-læge, jouor og Peter Qvortrup Ge rne ser X-Fact

r danske ”Vi lever i en tid, hvo is man ikke og hvad ved jeg. Hv den, der bageprogrammer, i den verden. En ver ere nik mu kom veluddan forstår at gør det og r, le budskabe at sidde d er præget af så enk me n ma er tit ikke, så end grer sig ær nede mennesker og der sid n e, hvor ma klynkeri, i en elitær osteklokk det Og er. n ma står, hvem over, at ingen for høre på.” det gider jeg ikke

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet

”Jeg tror, alle de borgere, der har været hos en kiro praktor, ved, hvad en kiropraktor er, og jeg tror, de er rigtigt gode ambassadører for kiropraktorfaget”

politisk rådgiver Peter Emmerich, jeg, statusmæssigt og image es syn er, re, der oblemet

”Pr danske digvæk er mange og på mæssigt, at der sta på en kiropraktor er llen ske for d ikke ved, hva t.” peu en fysiotera

Kiropraktor? Jeg tænker ryg. Dårlig ryg. K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

[ÅRSMØDE

2015

]

DKF-bestyrelsen 2015-2017

Rikke Krüger Jensen og Line Press Sørensen blev takket for deres store indsats i bestyrelsen, som har varet næsten 10 år.

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

43 år, klinikejer, Sønderborg, Region Syddanmark

NYE I BESTYRELSEN Formanden og 4 kendinge blev genvalgt, mens to nye blev valgt som erstatning for Rikke Krüger Jensen og Line Press Sørensen, som efter henholdsvist 7 og 10 år havde valgt at stoppe.

Dorthe Schiøler Ziegler

”Forskning, kiropraktik som vores patienter møder den, og vores plads i sundhedsvæsenet hænger sammen”

• Beskæftigelse: Kiropraktor på Medicinsk rygafdeling, Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt. Ekstern lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning. • Uddannelse: Cand.manu. fra Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, 2004. • Kiropraktorpolitisk CV: Formand i KKF Region Syddanmark og rep. i regionale samarbejdsudvalg 2008-2015, suppleant i KKF-bestyrelsen fra 2015. Med til at udvikle målprogrammet ”Kiropraktorerne i Spil”. • Privat: 40 år. Bor på Vestfyn med mand og to børn. Hvad er dine mærkesager? ”Jeg ønsker forsat fokus på ud dannelse, forskning og v idereudvikling af faget i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Dog er det væsentligt, at aktivi teten afspejler virkeligheden, vi finder på klinikkerne. Der skal være plads til, at røster høres i DKF. Fordi forsk ning, kiropraktik som vores patienter møder den, og vores plads i sundhedsvæsenet hænger sammen. Patienten bør være i centrum: vi skal overveje tidsforbruget/administra tion på klinikken, forsikringsordninger, sektorovergange, parakliniske undersøgelser. På nogle områder står vi lige i hele landet. På andre områder er der store regionale forskel ligheder, som synes at bunde i bureaukrati og ikke giveret gnidningsfrit forløb for patienten.” Hvad er dine forventninger? ”Overordnet ønsker jeg at bære ved til fremdrift i foreningen. Jeg har vanskeligt ved at sidde på mine hænder og drives af at være med til at skabe noget, som kan give værdi for andre eller for en forening. Og sådan må det være, hvis man stiller op til frivilligt arbejde/ bestyrelsesarbejde; der må være en vision og passion. Jeg forventer at indgå i en bestyrelse, som er, og bør betragtes som, et aktiv for foreningen. Jeg forventer at skulle handle med baggrund i foreningens konkrete ønsker og målsætnin ger udsprunget fra visioner om bedst mulig varetagelse af standen fremadrettet. Dermed inkluderende medlemmerne, hvorfor jeg håber på (og forventer) en bred, visionær med lemsdeltagelse ved fremtidige arbejdsprocesser.”

Janni Bang Brodersen ”Jeg håber, jeg kan bidrage med viden inden for kvalitetssikring- og udvikling”

• Beskæftigelse: Kiropraktor og kvalitetsansvarlig på Hospitalet Valdemar A/S (40%), ansat hos Kiropraktorerne Ringsted (35%) og ekstern lektor på Syddansk Universitet (25%). Surveyer i overenskomstprojektet, der tester akkredi teringsstandarder i kiropraktorpraksis. • Uddannelse: Cand. manu. fra Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet, 2005. Master i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren, 2014. • Kiropraktorfagpolitisk CV: DKF’s Turnusudvalg siden 2009. Dansk Kiropraktor Råd 2013-15. Medlem af DKF’s kvalitetsudvalg. Med til at udarbejde Region Sjællands rygforløbsprogram. • Privat: Bor i Odense med mand og to drenge på 3 og 6 år. I min fritid går jeg til karate. Hvad er dine mærkesager? ”Jeg håber, jeg kan bidrage med viden inden for kvalitetssikring- og udvikling, når nu kiropraktorerne står over for at skulle inddrages i Den Danske KvalitetsModel. Kiropraktorerne skal være det naturlige valg, når det kommer til diagnostik og behandling af bevægeappara tet. Vi skal udadtil have en skarp fælles profil, men der skal også være plads i vores fællesskab til forskellighed. Ellers går jeg meget ind for, at det fortsat skal være en demokratisk proces, når vi som forening skal fastlægge det nye strategiprogram efter Kiropraktorerne i spil.” Hvilke forventninger har du? ”Jeg glæder mig til at blive sat rigtigt ind i bestyrelsesarbejdet. Der er formentlig mange aspekter, jeg først skal til at lære. Når det er sagt, har jeg et ønske om, at vi udvikler den interne kommunikation, så medlemmerne oftere bliver sat ind i hvilken strategi, der bliver valgt i forhold til håndtering af div. sager – særligt dem, der har meget mediebevå genhed. Jeg ser frem til spændende bestyrelsesmøder og møder med sekretariatet, og glæder mig særligt til en masse dialog med foreningens medlemmer om det nye strategioplæg efter Kiropraktorerne i Spil.”

Jørn Eichhorn

43 år, klinikejer, Frederiksberg, Region Hovedstaden

Anders Jørgensen

43 år, ansat i privat praksis, Vesterbro, Region Hovedstaden

Michael Christensen

35 år, klinikejer, Silkeborg, Region Midtjylland

Christian Stamer

36 år, privatansat, Kolding, Region Syddanmark

Dorthe Schøler Ziegler

40 år, offentligt ansat, Middelfart, Region Syddanmark

Janni Bang

35 år, privatansat, Region Sjælland/ Region Syddanmark

Dansk Kiropraktor Råd 2015-17 Formand Anders Tromholt

49 år, klinikejer Region Midtjylland

Nis Alnor

52 år, klinikejer Region Sjælland

Kenneth Ramsby 45 år, klinikejer Region Syddanmark

Tue Secher Jensen 42 år, forsker Region Syddanmark

Susanne Brogaard Krogh

39 år, hospitalskiropraktor, Region Midtjylland 10

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

Fotos: Søren Weile

Se klippene hvor Søren, Carsten, Andreas og Lise takker for deres priser: www.danskkiropraktorforening.dk/gf15

Kiropraktorprisen til ambitiøs og dedikeret udvikler I år blev hovedarkitekten bag specialuddannelse af hospitalskiropraktorer hædret med Kiropraktorprisen: ph.d. Søren O’Neill, 46 år, ledende kiropraktor på Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt, samt klinisk lektor med ansvar for den prægraduate kliniske uddannelse. I indstillingen, som 10 kiroprak torer fra forsknings- og uddan nelsesmiljøet havde indsendt, stod bl.a.: ”Søren O’Neill har gennem en lang årrække ydet en bemærkelsesværdig indsats for udvikling og gennemførelse af den kliniske uddannelse af kiropraktorer.” og: ”Søren har ambitioner for kiropraktorprofes sionen. Det afspejler sig i hans dedikation til at sikre et højt ni veau på kiropraktoruddannelsen og hans store indsats i relation til etablering af uddannelsen af ho spitalskiropraktorer. Han har et klart blik for, hvilke kompetencer kiropraktorer har brug for som attraktive samarbejdspartnere i et tværfagligt sundhedsvæsen, og han er i stand til at vise det gode eksempel i forhold til at

udfylde en væsentlig rolle i et tværfagligt miljø.” Indstillingen nævnte også hans ph.d.-projekt om smerte mekanismer, der tog hul på et forskningsfelt, som danske kiropraktorer hidtil ikke havde været involveret i. Om hans person havde kol legerne i indstillingen skrevet følgende: ”Søren er meget vellidt af kollegaer, studerende og patienter. Det er han, fordi han er intelligent, omhyggelig og arbejdsom; og samtidigt et rart og eftertænksomt menneske med humor.” – Bestyrelsen var rigtig glad for denne indstilling og helt enig i begrundelsen, så vi var ikke i tvivl om, at du skulle have den store

Pris til speciale om spørgeskema til børn Den tidligere formand for Foreningen af Nordiske KiropraktorStu derende Andreas Tøllner Christensen og hans specialemakker Lise Lykke Oddershede fik tildelt DKF’s specialepris 2015 af professor Jan Hartvigsen. Specialets titel er: RMDQ-23 er ikke egnet for børn. En undersøgelse af forståelse og indholdsvaliditet blandt 11-14-årige. Næste nummer af KIROPRAKTOREN indeholder artikel om det.

pris i år, sagde formand Lone Kousgaard Jørgensen og nævnte i sin rosende tale, hvorfor Søren ikke kun er fast del af DKF’s koordinerende uddannelses udvalg, men også de fleste andre udviklingsprojekter: – Du sikrer ikke kun rygcen trets og hospitalskiropraktorer nes stemme, men også fokus på de store linjer: på sammenhæng, konsekvenser, fremskridt og udvikling. Kiropraktorprisen på 50.000 kr. tildeles en person eller en institution m.v., der har gjort en særlig indsats, og uddeles ikke hvert år, men efter bestyrelsens beslutning, og medlemmer kan indstille kandidater til prisen som i dette tilfælde.

Carsten Hviid Årets Kiropraktor 2015 Kollegerne havde valgt århusianeren fra den kendte kiropraktorslægt, som blev hyldet for sine store hjælpsomhed og arbejdsomhed. Carsten Hviid er indehaver af Kiropraktorerne Hviid i Aarhus, en af Danmarks ældste klinikker grundlagt i 1951 af forældrene Henning og Aase Hviid, der begge var kiropraktorer. Sideløbende med sin praksis har Carsten Hviid bl.a. været praksiskonsulent i Region Midtjylland, underviser på Syddansk Universitet og medlem af DKF’s Turnusudvalg, som han stadigt er del af. Carsten Hviid er uddannet på The Anglo-European College of Chiropractic i England i 1977. Modtagere af titlen ’Årets Kiropraktor’ har ydet en særlig indsats, og modtageren indstilles og væl ges af medlemmerne. I indstillingen til prisen blev følgende nævnt: ”Han er den mest hjælpsomme kollega, og vi er mange i Region Midtjylland, der benytter os af hans viden. Han er altid glad for at dele sin viden med andre og komme med forslag fx i forhold til røntgen eller til praktisk implementering af computersystem. Desuden er han altid aktiv i diverse sager såsom politisk i forhold til, hvor rettigheder til røntgen ligger, og hvem der skal lave beskrivelsen etc. og han hjælper med at tage kontakt til de forskellige per soner inden for regionen for at klarlægge dette, og han har desuden været til stor hjælp med at formidle kontakt til sygehusvæsenet. Der kan nævnes mange eksempler igennem årene, hvor han har ydet en stor indsats for kiropraktorerne i regionen.”

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

[ÅRSMØDE

2015

]

ECU BYDER DANMARK VELKOMMEN TILBAGE I forlængelse af generalforsamlingens overvældende ja til at søge genindmeldelse i European Chiropractors’ Union (ECU), var det fredag den 20. november ECU’s tur til at godkende indmeldelsen og se frem til oprettelse af det europæiske forskningscenter i Odense. DKF’s formand, Lone Kousgaard Jørgensen havde sammen med direktør Jakob Bjerre taget turen til Rom for at følge beslutningen i ECU’s forsamling. Klokken var 14.45, da et helt enigt ECU vedtog at imøde-

komme den danske ansøgning. Herefter bød ECU den danske formand og DKF velkommen til en plads rundt om bordet. – Jeg var enormt glad for den store tilslutning til vores forslag om at melde os ind i ECU – og nu tilsvarende tilfreds

ECU-formandens opslag på Facebook - kort efter DKF-generalforsamlingens beslutning. Se eller gense hans indlæg på Danskkiropraktorforening.dk/gf15

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

DKF-formand Lone Kousgaard Jørgensen og ECU-formand Øystein Ogre umiddelbart efter afstemningen, hvor ECU’s bestyrelse godkendte DKF’s anmodning om indmeldelse i en aftale, der indebærer oprettelse af et europæisk forskningscenter i Danmark.

ECU’s bestyrelsesmøde i Rom, hvor medlemmerne drøftede og tiltrådte DKF’s ansøgning.

med ECU’s velkomst. Der blev sagt nogle rigtigt pæne ting om Danmark og dansk kiropraktik fra talerstolen – og det er mit klare indtryk, at man i ECU virkelig ser frem til at starte arbejdet sammen med os, udtalte Lone Kousgaard Jørgensen. Også ECU’s formand, Øystein Ogre, glæder sig over, at medlemsskabet nu er en realitet. Et par dage forud for mødet i Rom skrev Øystein Ogre da også et meget positivt indlæg på sin Facebook-side. Øystein Ogre fortæller, at han glæder sig både til møderne i ECU og ikke mindst etableringen af det nye europæiske forskningscenter i Odense, der skal hedde European Centre of Chiropractic Research Excellence (ECCRE).

ECU’s 6 strategiske mål • Medvirke til udvikling af en kiropraktorprofession i alle lande i Europa • Faclitere udvidelse af kiroprak toruddannelse i Europa • Styrke professionens identitet som en evidensbaseret primær rygspecialist • Etablering af patientforeninger i alle ECU-medlemslande • Sikre, at kiropraktik er repræsenteret politisk og har en stemme i EU • Opnå effektiv og bæredygtig ledelse af den europæiske kiropraktorprofession gennem promovering af nøglefærdigheder, lighed og diversitet. 23 lande er nu med i ECU. www.chiropractic-ecu.org

NIKKB VISTE FLAGET PÅ ÅRSMØDE

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Der var travle NIKKB’ere og masser af NIKKB-aktiviteter til årsmødet: efteruddannelse, information og en hilsen fra formanden. – I er jo ikke de eneste, der har fødkunne deltage i kurser om ’Patientkommuniselsdag. NIKKB fyldte 25 i sommer, påpegede kation’, hvor deltagerne blev præsenteret for videncenterets formand Karsten Uno Petersen redskaber, der kan hjælpe dem med at forbedre i sin hilsen til årsmødet lørdag fra scenen, netkommunikationen med deres patienter, og ’MR op som Liselott Blixt havde holdt sin åbningsMaster Class’, der handlede om at diagnostitale. cere og genkende afvigelser i lænden. – Der er blevet arbejdet rigtig rigtig hårdt for Kurset ’Rundt om den Kiropraktiske Patient’ at opbygge forskningsmiljøet på var målrettet klinikpersonalet i NIKKB, som høster stor anerkenkiropraktorklinikken og omhanddelse, og det tiltrækker udenlandlede flere af klinikpersonalets ske forskere, der ønsker at være arbejdsområder. en del af det, supplerede han. En stand hos udstillerne – Den her forskning NIKKB’s I udstillerområdet havde NIKKB forskere udfører, er jo til gavn for sin egen stand. Her kiggede kihele den kiropraktiske profession, ropraktorer og klinikpersonale men også samfundet generelt, forbi i pauserne for enten at få sagde han og fortalte om de lidt sukkerguf til hjernen og en projekter, der er i gang for tiden, sludder med Carsten Hviid om og som bl.a. forsøger at finde ud Karsten Uno Petersen, som billedarkiverings- og kommuniaf om og hvordan kiropraktik kan både er formand for NIKKB kationssystemet KirPACS eller hjælpe på fx spædkolik og børns og Kiropraktorfonden, holdt tale til årsmødet med NIKKB-medarbejdere om hovedpine. instituttet generelt. Kurser for kiropraktorer Begge muligheder blev benyttet af delta– og deres klinikpersonale gerne, især i løbet af lørdagen, hvor de fleste NIKKB’s efteruddannelse var på banen med tre kiropraktorer var til stede. Mange kiropraktorer kurser afviklet i løbet af fredag. Kiropraktorer kiggede forbi standen.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

2015

Fotos: Søren Weile

[ÅRSMØDE

]

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Oplagt at få en genopfrisker – og lære nyt

Anni Preisler deltog i begge NIKKB-kurser om fredagen. Her ses hun på talerstolen under generalforsamlingen.

Til årsmødet holdt NIKKB i løbet af fredagen en række efteruddannelseskurser. KIROPRAKTOREN har snakket med nogle af kursusdeltagerne, der her giver deres indtryk af de kurserne.

Sjovt at se, hvor meget samtalen ændrer sig, og det hele ligesom glider nemmere ved blot at ændre på nogle få ord og give mere plads.

Kiropraktor Anni Preisler var en af dem, der tog en dag ud af en travl kalender i klinikken og deltog i de to efteruddannelseskurser ”Patient-behandler-kommunikation: Starten på den gode konsultation” og ”MR master Class (vol. 1) – lumbar spine pathology”. – Jeg er uddannet i 2011, men jeg kan allerede nu mærke, at det vi lærte på studiet, langsomt bliver afløst af dagligdagen med patienterne og nye kurser. For mig var det derfor oplagt at få en genopfrisker både i forhold til kommunikation og MR, da begge dele jo er helt essentielle redskaber,

dervisningen hurtigt over i rollespil, og teori skulle dermed afprøves i praksis. – Personligt er jeg rigtig dårlig til rollespil, men jeg fik meget ud af at fokusere på, hvor jeg kan optimere min samtale med patienten. Endnu en reminder på, at man altid kan blive en bedre behandler. MR-kurset kunne enten bruges som introduktion eller som repetition af den grundliggende teori, samt gennemgang af anatomi for MR-scanninger af lænden. Herefter var fokus på specifikke patologier, der ses på MR-scanninger af columna lumbalis. – Kurset var super relevant, og jeg var ikke i

jeg bruger hver dag i mit arbejde. Derudover er det altid interessant at gennemgå noget teoretisk, når man har nogle konkrete patientcases at relatere det til, lyder Anni Preislers begrundelse for at deltage i de to kurser.

Kurser med stor nytteværdi Kommunikationskurset fokuserede på, hvordan man som behandler skaber den bedste start på en konsultation og herigennem sørger for, at patientens tanker, bekymringer og ønsker bliver hørt og respekteret. Efter en kort introduktion gik un-

Kursus for klinikpersonale i tre dele De tre dele af kurset hed: ”Den kiropraktiske patient, kendetegn, sygehistorie og vejledning”, ”Kommunikation, den første kontakt med patienten” og ”Mulighederne i KiroInfo og Kiro praktorguide”. Sekretær Luise Hegermann fra Ørestadens Kiropraktorer gav kurset dette skudsmål: - Vi fik et kort indblik i anatomi, hvilke problemer patienterne kommer ind med og konsultationen, og hvordan denne kan

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

forløbe samt nogle gode fifs til hvilke oplysninger, der er gode at få videregivet til kiropraktoren, når vi som sekretærer snakker med patienten første gang. Det var super rart at få repeteret med henblik på vores arbejde, og fx de røntgenbeskrivelser, vi skriver ind på latin, men ikke altid ved, hvad er - her tænker jeg også på problemstillingerne, en kiropraktorpatient kommer med, for det er jo en del anatomien og dens udfordringer nogle gange.

2 0 15

Har vakt nysgerrighed – Underviserne Nanna Sønderkær Meyer og Anette Ravn Nørregaard gjorde det super godt. Vi blev inkluderet, og undervisningen var planlagt efter os. Der blev undervist på lægmandsprog. Jeg fik helt sikkert nogle redskaber med hjem, fortæller Luise Hegermann og forklarer: – Udover anatomi og latinske betegnelser på ting vi skriver og hører hver dag, så gav de gode råd til, hvilke faresignaler/

Martin D. Timchur fra Australien underviste i ”MR master Class” fredag eftermiddag.

tvivl om, at Martin D. Timchur, der underviste, vidste, hvad han talte om. Hans gennemgang af de patologiske forandringer i lænden gør, at jeg føler mig bedre klædt på som behandler, når mine patienter spørger ind til deres scanningssvar, fastslår Anni Preisler.

Erfaringer og viden bruges i klinikken Nu er hun tilbage i klinikken i Hillerød og i gang med at implementere sin nye viden i hverdagen. – Jeg har allerede prøvet at øge mit fokus på kommunikation med de patienter, hvor ”kemien” ikke er helt i top. Her er det sjovt

symptomer vi skal høre efter, hvornår vi skal booke tid til patienten, og hvornår vi skal kontakte kiropraktoren før, hvad der skal Luise Hegermann, skrives ned, og hvad vi kliniksekretær fra ikke må, fx give rådgivning Ørestaden Kiropraktorer, deltog om medikamenter – kort i personalekurset fredag. sagt behandlingen af patienterne, inden de kommer til kiropraktoren. Og så huskede de selvfølgelig en lille øvelse, så vi ikke faldt sammen i kroppen efter en lang dag, siger hun og slutter:

at se, hvor meget samtalen ændrer sig, og det hele ligesom glider nemmere ved blot at ændre på nogle få ord og give mere plads. Samtidig skal jeg forholde mig til MRscanninger på daglig basis, så jeg bruger allerede noget af den viden, jeg fik på kurset. Jeg har som kiropraktor ofte bedre tid til patienten, og det giver mig noget ekstra at kunne ”oversætte” patientens scanning uden tvivl eller tøven, forklarer Anni Preisler. Udbyttet af de to kurser har bekræftet den sjællandske kiropraktor i vigtigheden af at holde sig ajour med udviklingen indenfor sit fagområde.

– Jeg fokuserer rigtig meget på efteruddannelse. Vi ved alle sammen, at den viden vi tilegner os, på et givet tidspunkt efterfølgende vil ændres og udvikles eller i nogle tilfælde helt forældes. Jeg prøver derfor altid at balancere min efteruddannelse, så jeg både repeterer tidligere kurser og teori, såvel som vælger kurser, der kan udvide min teoretiske viden og lære mig nye behandlingsteknikker. Hvis jeg ikke får nye input, kommer jeg hurtigt til at kede mig i klinikken, og så er det jo altid dejligt at mødes med sine kollegaer, slutter Anni Preisler.

– Selvom jeg har fået behandling, har jeg jo aldrig været inde med en patient, men det vil jeg faktisk rigtig gerne nu. Bare for at se, hvad der sker derinde. Jeg er blevet mere nysgerrig efter at have været på kursus.

at tilgå og overskueligt. De to dygtige undervisere vidste, hvad de snakkede om og forstod til fulde at formidle det faglige stof til kursisterne, fortæller de. Hun og kollegerne så gerne, at denne del alene havde været et heldagskursus, så det kunne gå mere i dybden og have flere cases. Den del, der kom efter frokost, var Lise Sindberg og Berit Abilgaard Jensen mindre begejstrede for. Den kunne have været bedre tilpasset en kiropraktorklinik, og oplægget om Kiroinfo/Kiropraktorguide var mindre relevant for dem, fordi de allerede ved en del om portalen.

De fleste fra klinikken afsted Fra Odense var de fleste fra klinikken Rosengårdens Kiropraktik afsted, bl.a. sekretærerne Lise Sindberg og Berit Abilgaard Jensen, som synes, at de fik meget ud af det: – Formiddagsdelen var rigtig god og velforberedt med fyldestgørende materiale, som dækkede vores behov. Det var nemt

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

[ÅRSMØDE

2015

]

Fotos: Søren Weile

Professor, filosof Uffe Juul fra Århus Universitets Institut for Kultur og Samfund forelæste for kiropraktorerne og spurgte: Findes det evidensbaserede sundhedsvæsen?

En aften om evidensbaseret praksis Temaet for selskabets fredagsarrangement til årsmødet var Evidens BaseretPraksis (EBP) og interessen var stor med mere end 100 tilmeldte. Oprindeligt et forsvar

Af formand Jan Nordsteen og bestyrelsesmedlem Lise Hestbæk, Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Første oplægsholder var Professor Uffe Juul Jensen fra Århus universitet. Uffe Juul Jensen gav en spændende gennemgang af den historiske udvikling inden for medicinsk filosofi. Evidens er et gammelt begreb i filosofien, som er blevet brugt til at give autoritet til diverse udsagn. Fra at være ”Det der stod i bøgerne” er det inden for de seneste 3040 år ændret sig til at basere sig på videnskab frem for ren observation.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

I løbet af den periode har den kliniske epidemiologi udviklet sig til et evidenshierarki med RCT (randomiserede kontrollerede forsøg. Red.) som den gyldne standard, og det har sammen med udviklingen i medicinalindustrien lagt grunden for udviklingen af EBP. EBP blev oprindeligt formuleret af klinikere som et ”forsvar” over for udefrakommende kræfter fx medicinalindustrien for at beskytte patienterne mod farlig medicin. Archie Cochrane satte med sin epokegørende bog fra 1972 ”Effectiveness and Efficiency” fokus på vigtigheden af systematisk at vurdere den reelle værdi af forskellige behandlinger, ikke mindst på grund af begrænsede ressourcer. Hans frygt var,

2 0 15

at den voldsomme udvikling i medicinalindustrien ville føre til, at en alt for stor del af ressourcerne ville blive brugt på teknologi og avancerede metoder, så det vigtigste i lægekunsten, nemlig personligt nærvær og den gode pleje, ville blive underprioriteret. Professoren sluttede af med at fortælle, at der også er kræfter, der taler for en renæssance af EBP og refererede til en nyere artikel, ”Evidencebased Medicine. A Movement in Crisis”. Den taler for en udvikling af EBP, der skal gøre evidens mere brugbart som et styringsredskab og meningsfuld i konkrete kliniske problemstillinger, så den enkelte patient kan få optimal behandling. Ovenstående indebærer bl.a. øget fokus på kvalitativ forskning, hvor Uffe Juul Jensen ser et kæmpe potentiale for at generere viden på området, og han sagde: – Vi mangler perspektivet om den smerte og lidelse, det enkelte menneske oplever.

Ikke evidens alene, også erfaringer Næste indlæg var med Lise Hestbæk, kiropraktor og ph.d. Hun lagde ud med at pointere betydningen af, at EBP ikke blot bygger på videnskabelig evidens alene, men er integrationen af videnskabelig evidens i en

Gik du glip af noget? Hold øje med selskabets aktiviteter og få overblik over kurser og arrangementer i vores kalender på www.DSKKB.dk

DEN SELSKABELIGE SIDE

klinisk hverdag, hvor der også tages hensyn til behandlerens erfaringer og den enkelte patients situation og præferencer. Derfor handler EBP også om at agere fornuftigt på områder, hvor der ikke findes videnskabelig evidens, hvilket jo er tilfældet i rigtig mange kliniske situationer. Her var udgangspunktet en artikel af Charlotte Leboeuf-Yde et al, der opridser en beslutningsprocedure, der i prioriteret rækkefølge bygger på 1) videnskabelig evidens, 2) logisk og plausibelt rationale og 3) erfaring – udbredelse og accept.

bruges til at sætte realistiske mål for både patient og behandler.

Evidens og konsensus

Per Kjær, fysioterapeut og ph.d., sluttede aftenen af med emnet: Kliniske retnings linjer, Hvad kan de, og hvad kan de ikke? Han har været ansat som fagkonsulent på Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for henholdsvis ikkekirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken og for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati). Han opridsede arbejdsprocesDet muskuloskeletale område serne bag NKR: Anden del omhandlede udfordringer ved 1) Formulering af de fokuserede spørgsmål, der ligger til grund for retningslinjens at udføre RCT’er på det muskuloskeletale anbefalinger. Spørgsmålene specificerer område og beskrivelsen af andre typer forskning, som kan være med til at forbedre population, intervention, alternativ intervention og hvilke outcomes, der er nødvendige praksis. Det blev fulgt op af eksempler på praksisbaseret forskning baseret på patien- for at sige noget om effekten af interventioter med lændesmerter fra kiropraktorpraknen. Hver NKR omfatter ca. 10 spørgsmål. sis, og som direkte kan implementeres. 2) Søgeprocessen og udvælgelsen af Forskningsresultaterne kan bl.a bruges litteratur, der oftest resulterer i relativt få til at lave en hurtig screening for depression studier til videre behandling. Udvælgelsen vil og bevægeangst, som så kan adresseres prioritere tidligere retningslinjer og gode litteraturgennemgange – og så supplere med tidligt i forløbet, hvis behandlingen ikke primærstudier, der ikke er inkluderet i dem. har den ønskede effekt. Derudover kan 3) Hvor der ikke er videnskabelig litteratur detaljeret viden om, hvordan det reelt går til at formulere en anbefaling, diskuteres specifikke patienttyper i kiropraktorpraksis spørgsmålet i arbejdsgruppen, der gennem en konsensusproces når frem til deres anbefaling. 4) De nye NKR fremkommer således kun med anbefalinger til behandlingsinterventioner, der er indeholdt i de specifikke spørgsmål, og anbefalingerne er baseret på Bestyrelsen for Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik til sit faglige en kombination af arrangement på årsmødet. Fra venstre: Kim Corfixen, Jan Nordsteen (formand), Martin Juulager, Lise Hestbæk, Henrik Hein Lauridsen og Claus Dam Nielsen. evidens og konsen-

sus blandt eksperter. Anbefalingernes styrke er baseret på den forudgående kvalitetsvurdering af evidensen. Der ligger altså et omfattende og meget systematisk arbejde bag forberedelsen til og udarbejdelsen af en NKR. Fagkonsulenten vurderer litteraturen og skriver retningslinjen i samarbejde med sin arbejdsgruppe, der består af ca. 10-12 relevante fagpersoner, herunder kiropraktorer. Dertil kommer en proDerfor handler jektleder, en søge- EBP også om at konsulent, metoagere fornuftigt på dekonsulent samt områder, hvor der en formand fra ikke findes videnSundhedsstyrelskabelig evidens, sen. På den komhvilket jo er tilfælmende NKR om det i rigtig mange uspecifikke lænkliniske situationer. desmerter er der to kiropraktorer i arbejdsgruppen, og Mette Jensen Stochkendahl er fagkonsulent. Per Kjær spurgte forsamlingen om, hvilke kliniske retningslinjer de kendte og brugte. Det var med en vis glæde, at DSKKB’s egne retningslinjer vedrørende lumbal nerverodspåvirkning var den, der fik flest hænder i vejret.

Find artiklerne, der nævnes på: www.dskkb.dk

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbaseret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at eﬀektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinikkens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinikejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sundheds- og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem dataejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og ansvaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certiﬁceret hostingﬁrma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og godkendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som ﬁndes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

AKTUELT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

System med klinikkernes ønsker i fokus KirCACS er udviklet i samarbejde med kiropraktorer i en gruppe af klinikker, bl. a. Bogense Kiropraktik, der ejes af Hanne Nielsen, der undervejs i udviklingsprocessen har haft mulighed for at komme med input til udviklerne. Den nordfynske klinikejer ser mange fordele i systemet, fortæller hun her. – Det er meget nemt at arbejde med. Det kræver ikke mange timers undervisning at bruge programmet, fastslår kiropraktoren fra Bogense.

Webbaseret system giver mange fordele KirCACS er webbaseret. Det giver klinikkerne mange fordele ved at bruge systemet, mener Hanne Nielsen, der blandt andet vil bruge det til både det patientadministrative, journalindhold og adgang til røntgenbilleder. – Det er absolut en fordel, at det er webbaseret, så man ikke har behov for en stor harddisk og computer kapacitet. Det vigtigste er en god internetforbindelse. Desuden er det en stor fordel, at man har mulighed for at tilgå systemet hjemmefra.

Patienten i fokus ude og hjemme Den nemme webadgang til systemet gør det nemt for Hanne Nielsen at have fuld fokus på patienterne hele vejen igennem forløbet. Med et login kan hun drive sin klinik. – Fra mit behandlerview kan jeg have adgang til både kalender, ny tidsbestilling, afregning og forskellig kommunikation med samarbejdspartnere. I større klinikker har man mulighed for at have flere sekretærer og behandlere logget på, og de kan kommunikere med hinanden, påpeger Bogense-kiropraktoren.

Kvalitet og sikker hosting Den nordfynske klinikejer understreger, at KirCACS er målrettet klinikkernes behov og ønsker. Foruden at være webbaseret har det patienten i fokus, der er fokus på kvalitet, og professionel hosting og backup giver klinikkerne tryghed i den daglige brug.

KirCACS: • Web-baseret: Virker på alle computerplatforme (Windows, OS x eller Linux) • Patienten i fokus: Patienten er din kunde. Systemet er fundamentet for de trygge rammer • Fokus på kvalitet: Gennem sikkerhed, tryghed og ordnede aftaleforhold • Hosting og backup: Tryghed gennem professionel hosting og daglig backup af patientdata

– Det betyder alt, at systemet er udviklet i samarbejde med kiropraktorer, fordi programmet er udviklet på en måde, så det til fulde lever op til de behov og ønsker, som vi har i kiropraktorpraksis, siger Hanne Nielsen om den udviklingsproces, der har været, inden hun siger goddag til sin næste patient.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

NYT OM VIDEN

Dette antal er ”det gyldne antal behandlinger” ifølge undersøgelse offentliggjort i The Spine Journal. Den er foretaget med 400 patienter med ukomplicerede lændesmerter. Forskere isolerede virkningerne ved at kontrollere en række potentielt forstyrrende faktorer, herunder virkningerne ved tidsforbrug, berøring og interaktion med patienterne. – Tidligere undersøgelser har vist, at en tidlig positiv respons på SMT er et godt prognostisk tegn, dvs. personer, der oplever betydelig smertelindring allerede efter 1-3 behandlinger, vil ende op med et bedre resultat efter en række behandlinger end folk, der ikke oplever denne tidlige lettelse. Men den nye undersøgelse fortæller endvidere, at der synes at være en ”sweet spot” omkring 12 behandlinger, og at mere ikke nødvendigvis er bedre, siger professor Jan Hartvigsen, Syddansk Universitet og NIKKB. – Vi mangler stadig forskning omkring, hvordan behandlingen bedst leveres og om fordele ved at kombinere med andre behandlinger, som kiropraktorer jo ofte gør. Vi har også behov for forskning, som belyser, om langtidseffekten kan bedres ved at behandle kroniske patienter med mellemrum efter den mere intense fase med de 12 behandlinger.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

Nyt center fokuserer på det sunde bevægeapparat Ca. 50 forskere med fokus på smerte og tab af funktion fra ryg, nakke, knæ og hofte har grundlagt The University of Southern Danmark Center for Muscle and Joint Health. Med grundlæggelsen af det nye center styrkes forskningen i muskuloskeletal sundhed yderligere i forskermiljøet omkring Syddansk Universitet. I forvejen foregår der intensiv forskning på området på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og på Institut for Idræt og Biomekanik, og mange af forskerne på det nye center er kendte ansigter fra de to institutter. Centret har til formål at blive den føren-

de institution i Danmark til forskning og innovation på området for muskuloskeletal sundhed. Centret vil forbedre sundheden for mennesker, der oplever smerte og tab af funktion på grund af sygdom i bevægeapparatet. Gennem sin forskning ønsker centret et paradigmeskift fra et afventende fokus på sygdom og handicap til et fokus på evidensbaseret videnoverførsel og implementering relateret til forebyggelse, tidlig opsporing og effektiv behandling i samfundet, på arbejdspladsen og i sundhedsvæsenet.

Læs mere her: www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/center_sundhed_muskler_led/om+centeret

NY APP SKAL MINDSKE LÆNDESMERTER

Forskere på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er i gang med at udvikle en app, der skal hjælpe folk med lændesmerter. Syddansk Universitet er med i projektet. www.arbejdsmiljoforskning.dk eller www.research.idi.ntnu.no/selfback/

2 0 15

Traditionel genoptræning overgås af koncentrisk træning

Hjælp projekt med fynske kolikbabyer

Forskere fra Bispebjerg Hospital har set på effekten af traditionel genoptræning kontra tung, langsom (koncentrisk) træning, når overbelastede sener skal trænes. Hidtil har holdningen været, at overbelastede sener bedst genoptrænes ved at forlænge musklen, men forskerne gennemgik træningsstudier og studier af effekten af traditionel genoptræning. – Langsom styrketræning, som gradvis bygges op til at blive tung, ser ud til at have en bedre effekt. Indtil nu har man anbefalet kun at genoptræne senen ved at forlænge musklen, men for senen gør det ingen forskel. Det er blot en elastik, der stræk-

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) har sammen med Forskningsenheden for Almen Praksis og på basis af midler fra Kiropraktorfonden igangsat et nyt kolikprojekt med Lise Hestbæk som tovholder samt læge og ph.d. Lise Vilstrup-Holm som daglig projektleder. Projektet er i gang med at rekruttere deltagere, og har brug for hjælp: Kender du - eller har du selv – et kolikspædbarn på Fyn, så kontakt projektleder, læge Lise Vilstrup Holm: 2627 8015 eller lholm@health.sdu.dk og hør mere eller deltage.

ker sig afhængigt af den belastning, man udsætter den for – om det så er ved, at musklen trækker sig sammen eller strækkes, siger professor Peter Magnusson og seniorforsker Christian Couppé fra Forskningsenhed for Muskuloskeletal Rehabilitering, der har lavet studiet sammen med postdoc René B. Svensson fra Institut for Idrætsmedicin i en pressemeddelelse fra Bispebjerg Hospital. – Vi har også vist, at det nok også hænger sammen med, at man ikke behøver at træne hver dag, hvis den overbelastede sene skal komme sig. 2 til 3 gange om ugen ser ud til at være nok. Det hænger bl.a. sammen med, at en sene helst skal have 1½ døgn mellem hver træning for at have tid til at restituere, og så nytter det ikke, at man træner to gange om dagen som ved den traditionelle metode, siger forskerne.

Læs om studiet i Eccentric or Concentric Exercises for the Treatment of Tendinopathie: www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26471850

www.sdu.dk/kolik Del Facebooksiden ’Kolikkiropraktoren’

Høj risiko for komplikationer ved knæoperation Et nyt dansk studie udført af en gruppe af danske fysioterapeuter og offentliggjort i New England Journal of Medicine afslører, at patienter, der får et nyt knæ via operation, har en høj risiko for komplikationer efter operationen, mens konservativ behandling med bl. a. træning ikke har bivirkninger. Det fører ifølge studiet til, at en stor del af knæpatienterne fravælger operation. Ifølge fysioterapeut og ph.d. Søren T. Schou, en af forskerne bag studiet, var målet at: ”finde ud af, hvilken effekt operationen giver isoleret set ud over det, som træning, patientuddannelse og andre non-operative behandlinger bidrager med. Det viste sig, at patienterne fik det bedre efter operationen med færre smerter og bedre funktion, men de løb også en større risiko for at få alvorlige komplikationer.”

Otte af deltagerne i forsøget, der fik foretaget en operation, oplevede komplikationer i løbet af det efterfølgende år, mens kun én forsøgsdeltager, der modtog konservativ behandling, oplevede komplikationer i samme periode. ”Hvis jeg var patient, ville jeg ikke vælge at blive opereret uden at have prøvet at træne først. Risikoen for at få komplikationer efter operationen er for stor, så man kan lige så godt finde ud af, om man kan klare sig med non-operativ behandling alene”, siger Søren T. Schou om resultatet af undersøgelsen. Læs mere her: www.fysio.dk

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

AKTUELT TIRSDAG 13. OKTOBER KL. 22.46

ONSDAG 14. OKTOBER KL. 14.28

Tak for opsamlingen. Vi tager fra Odense kl. 8 og sørger for de sidste ting inden kl. 11. Vi ringer hvis det bliver nødven digt, og ellers skal jeg nok lige skrive en opdatering på hvordan dagen er forløbet i morgen.

Det går super godt. Vi skulle lige i gang, men vi er snart igennem mini mum 25 børn, og vi får også talt om ryggen med forældrene. Jeg sender billeder senere :)

Børn blev klogere på rygsundhed To studerende fra Klinisk Biomekanik uddannede børn til små ”ryg-fessorer” i 3 byer på 3 dage. Sådan markerede DKF World Spine Day. Konceptet har bevist sit værd og kan bookes af klinikker. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

World Spine Day finder sted hvert år 16. oktober. I år havde DKF besluttet at markere dagen, og kommunikationsteamet udviklede eventet ”Bliv Rygfessor”. Gennem 4 opgaver skulle børn i alderen cirka 4-10 år udfordres til at bruge deres sanser og lære om ryggen og rygsundhed. Gennemførte de opgaverne, var gevinsten en Rygfessor-Tshirt og et diplom med navn og sjove øvelser. DKF hyrede to kiropraktorstuderende, Amalie Frost Stammerjohan og Kasper Skov fra FNKS’s Internationale Udvalg. De gik 100% engageret til opgaven og var fænomenalt gode til at komme ud over rampen og formidle deres viden. Læs her deres tilbagemeldinger til ”hovedkvarteret” i løbet af de 3 hæsblæsende dage på tour med griseknæ, beachflags og diplomer.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

ONSDAG 14. OKTOBER KL. 17.06

ONSDAG 14. OKTOBER KL. 22.48

Det har været en super skøn dag, men vi er begge ret smadret nu. Jeg vil lige høre, hvor vi skal aflevere alle rekvisitter på fredag? Jeg holder dig også opdateret i morgen.”

Bliv RygFessor kan bookes til fx åbent hus, kulturnat eller jubilæum eller lignende. Skriv til sekretariatet, hvis du vil høre mere: dkf@danskkiropraktorforening.dk

TORSDAG 15. OKTOBER KL. 18.11

Så kom vi hjem fra i dag – og sikke en skøn dag det har været i Roskilde. I går nåede vi op på 2730 børn, men i dag var vi i hvert fald helt oppe på 4550 børn. Det har været en kæmpe succes hos både børn og forældre – og særligt Tshirtsene var et kæmpe hit. Trods det var ret blæsende i dag, så var humøret højt hos alle – og lidt mere viden om kiropraktik er blevet spredt ud i Roskilde centrum. Vi glæder os til i morgen, hvor det nok også bliver super sjovt og spæn dende – ikke mindst til at fejre World Spine Day med de nye rygfessorer. TORSDAG 15. OKTOBER KL. 18.25

Faktisk har vi lige optalt med diplomer, og vi kom helt op på 60 børn i dag :) Det har bare været en fantastisk dag! :) Vi har fået meget ros for konceptet fra alle forældre/bedsteforældre, så den ros sender jeg også lige videre. FREDAG 16. OKTOBER 2015 KL. 17.16

Så sidder vi i bilen på vej hjem fra Kbh. Endnu en dag fyldt med masser af glade og friske børn. Trods vejret ikke var med os, så rundede vi alligevel 4045 børn. Som I kan se på billederne, så valgte vi at stå ved Nørreport station, og det var bare helt perfekt. Vi vil bare sige mange tak, fordi vi kunne være en del af dette. Det har været en kæmpe succes hos alle, vi har mødt (med og uden børn). På de tre dage nåede vi op på at uddanne omkring 130 nye ”rygfes sorer”, så det er vi meget tilfredse med. MANDAG 19. OKTOBER 2015 KL. 22.14

Det varmer utrolig meget at få alt den ros ;) Det har jo været en ren fornøjelse og en stor ære at kunne repræsentere kiropraktik og DKF på den måde. I skriver bare, hvis der skulle dukke noget andet lignende op til andre lejligheder. Jeg har vedhæftet vores evaluering af dagene ”ontheroad”, men alt i alt er Kasper og jeg yderst tilfredse med vores samarbejde med jer. Jeg håber, at I kan bruge vores tanker. Endnu en gang tak for samarbejdet.

Ideen med Rygfessor Dansk Kiropraktor Forening står bag eventet ”Bliv Rygfes sor” for at slå et slag for tidlig forebyggelse ved at udbrede viden om ryggen og ryg sundhed til børn og deres voksne. I eventet møder borgere, måske for første gang, en kiropraktor og hører,

sikkert også for første gang, om kiroprakto rers universitetsud dannelse. Eventet promo verer kiropraktorens ekspertviden gennem en sjov udfordring for hele familien. Delta gerne får noget med hjem, de gerne vil hænge op og gemme. World Spine Day

er opfundet i 2000 af NGO’en Bone and Joint Decade – Global Alliance for Musculo skeletal Health, som DKF samarbejder med.

www.danskkiropraktorforening.dk/rygfessor www.worldspineday.org #rygfessor #worldspineday

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

AKTUELT

God Adgang til kiropraktoren Mere end 15% af befolkningen i Danmark er berørt af en funktionsnedsættelse – det vi i meget bred forstand kalder handicap. For mange mennesker er information om de fysiske adgangsforhold nødvendig for at kunne planlægge hverdagen.

stedets personale. Det gælder også, når man skal bestille tid hos en kiropraktor.

Mærkning forbedrer informationen om din klinik Mærkeordningen God Adgang informerer om de fysiske adgangsforhold til bygninger og udearealer. På godadgang.dk kan man finde detaljerede oplysninger om adgangsforholdene til de steder, som er medlem af mærkeordningen. Det gør hverdagen lettere for mennesker med funktionsnedsættelse. – Alle kiropraktorklinikker kan få lavet en God Adgangmærkning af klinikken og dermed forbedre oplysningerne om adgangsforholdene til klinikken på sundhed.dk, din egen hjemmeside og godadgang.dk. Så kan mennesker med og uden funktionsnedsættelse booke tid hos dig og være sikker på at kunne komme til behandling. Så af hensyn til dine patienter og dig er en mærkning en god ide, siger Ulla Kramer fra foreningen God Adgang. Af Christian Ankerstjerne DKF’s sekretariat

God Adgangs konsulenter står klar

Det er rigtig kedeligt, hvis fx en kørestolsbruger har bestilt tid hos kiropraktoren og så ikke kan komme ind ad hoveddøren, fordi den er for smal, eller hvis en allergiker bliver nødt til at gå igen, fordi der har været hunde på stedet. Når information om adgangsforholdene er til stede, kan alle vælge og selv planlægge det nødvendige for at kunne færdes. Det gør turen bedre både for gæsten og

Når information om adgangsforholdene er til stede, kan alle vælge og selv planlægge det nødvendige for at kunne færdes

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

En mærkning er baseret på en registrering af de fysiske adgangsforhold til og i din klinik. Både bygningsreglementets og de overenskomstmæssige bestemmelser vedr. tilgængelighed er inkluderet i kriterierne for mærkningen. Det betyder, at God Adgangs konsulenter besøger din klinik efter nærmere aftale og noterer alle forhold af betydning for tilgængeligheden for kørestolsbrugere, gangbesværede, mennesker med nedsat syn, allergi, nedsat hørelse eller kognitive udfordringer. Et par uger efter besøget modtager du en statusrapport over tilgængeligheden med forslag til, hvordan små og store tiltag kan forbedre adgangsforholdene for ældre og andre patienter med funktionsnedsættelse. – Det er op til dig, om du vil følge vores råd. Måske kan vi pege på ting, som forbedrer adgangen for nogen,

Hos Kiropraktorerne på Toftegårds Allé i Valby har klinikejer Anders Broegaard haft besøg af God Adgang og fået mærket sin klinik.

” Der var nogle ting, vi ikke var klar over” som du ikke har tænkt på. Vores rådgivning sikrer, at du kan forbedre de forhold, der har betydning, og at disse forbedringer udføres rigtigt. Du kan sparre med os efter behov, og rapporten bliver vores fælles platform for den videre dialog, siger Ulla Kramer og fortsætter: – Der er mange situationer, hvor også hensyn til tilgængeligheden kan tænkes ind. Vi hjælper gerne med at sikre, at tegninger, nye lejemål eller ombygninger overholder tilgængelighedsbestemmelserne, så du ikke afskærer dig fra nogen kunde/patientgrupper. Gode adgangsforhold kan også være med til at fastholde dine kunder – også når de bliver ældre, slutter Ulla Kramer.

Hos Kiropraktorerne på Toftegårds Allé i Valby har man allerede haft besøg af God Adgang. Det var en god oplevelse og giver god mening. – God Adgang sendte en mand ud til os. Han brugte det meste af en dag på at gennemgå bygningen med et målebånd, og så fik vi derefter en rapport. Der var nogle ting, vi ikke var klar over. For eksempel havde vi nogle trin, der var lidt for høje, men det kunne klares med en rampe. Og det stod udlejer for - der ligger bl.a. en tandlæge i ejendommen, så det var jo ikke kun for vores skyld, siger Anders Broegaard om processen, der er forløbet glidende. God Adgang-mærkningen er ikke kun for den gode samvittigheds skyld, eller fordi mærket ser pænt ud på hjemmesiden. Der er faktisk også

forretningsmæssig ræson i at få gennemgået klinikken. – Vi har tit patienter, der ringer og spørger om vores adgangsforhold. Netop den her patientgruppe søger efter det - det er de jo vant til. Frem for at skulle gå ud og afvise dem ude på reposen, er det jo nemmere og bedre, at de selv kan undersøge det. I det hele taget er det en patientgruppe, der har det svært. ikke mindst her i hovedstadsregionen, hvor adgangsforhold og klinikker i ældre ejendomme ofte er umulige at tilgå, hvis man fx sidder i kørestol, fortæller Anders Broegaard.

Bestil en God Adgang-mærkning – og få løbende rådgivning Du kan bestille en God Adgang-mærkning og besøg af konsulenter ved at udfylde tilmeldingsformular på hjemmesiden: www.godadgang.dk Du kan til enhver tid kontakte God Adgang for at få en gennemgang af rapporten og svar på eventuelle spørgsmål. Skal du på et tidspunkt bygge om eller renovere, kan du kontakte God Adgang og få rådgiv ning om, hvad du skal være opmærksom på i forhold til tilgængeligheden.

I Region Hovedstaden er det gratis

Spørg os

Alle klinikker med et ydernummer i Region Hoved staden kan tilmelde sig en God Adgang-mærkning, hvor regionen betaler omkostningerne. Det gøres ved at udfylde en tilmelding på projektets hjem meside. Region Hovedstaden dækker alle omkostninger i perioden 2015-2017. Efter projektperioden skal du tage stilling til, om du ønsker at fortsætte med præsentationen på sundhed.dk og medlemskabet af God Adgang. Pris for årligt medlemskab er i dag kr. 1.250,- ex. moms. (pristalsreguleres).

Vil du vide mere om, hvordan vi laver en God Adgang-mærkning, kan du kontakte God Adgangs sekretariat ved Ulla Kramer på 5134 3596 eller uk@ godadgang.dk

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

Næsten nye ansigter i efteruddannelsen NIKKB har styrket indsatsen på efteruddannelsesområdet med ansættelsen af to koordinatorer, Nanna Sønderkær Meyer og Anette Ravn Nørregaard. Af Asger Torning Kommunikationsmedarbejder NIKKB

Selv om Anette Ravn Nørregaard har undervist på kiropraktorstudiet i 11 år, er hun helt ny på efteruddannelsesområdet, men hun brænder for at videreudvikle kiropraktorer igennem efteruddannelse.

”I konsulentstillingen beskæftigede jeg mig primært med planlægning af de centrale kurser. I stillingen som efteruddannelseskoordinator sidder jeg sammen med hele efteruddannelsesenheden på NIKKB,” fortæller Nanna Sønderkær Meyer.

Nanna Sønderkær Meyer er et kendt ansigt for at prøve kræfter med efteruddannelse af kiropraktorer nogle: Hun har været med i en del år, idet hun indtil sin i stedet for at undervise på uddannelsen, siger hun om ansættelse som koordinator var efteruddannelseskonsu- indstillingen til opgaven. lent, en stilling, hun fik umiddelbart efter at have færdig– Det er anderledes, end det jeg har lavet hidtil. Lige gjort sin uddannelse som kiropraktor. pludselig er der mange løse ender, der skal samles. Man – I konsulentstillingen beskæftigede jeg mig primært sidder hele tiden med mange bolde i luften og venter på med planlægning af de centrale kurser. I stillingen som respons fra andre. Det er rigtigt spændende, men der er efteruddannelseskoordinator sidder jeg sammen med mange ting at sætte sig ind i, siger Anette Ravn Nørregahele efteruddannelsesenheden på NIKKB. Det gør, at ard om sit første indtryk af jobbet. vi kan sparre om alt, der foregår i – Efteruddannelse er rigtig vigtigt, for efteruddannelsen. Fordi det nu også når man har gennemgået et universitetshandler om andre efteruddannelsesstudie, har man sagt ja til livslang læring. tiltag, bl. a. den kommende systemaDerfor er det umådeligt vigtigt, at man Efteruddannelse er tiske efteruddannelse, roadshows og indser, at selv når man er færdig med sit rigtig vigtigt, for når Faglig Kongres, er der nye arbejdsstudium, er man ikke på nogen måde færman har gennemgået opgaver i forhold til tidligere. dig med at lære. Jeg synes, det er vigtigt, et universitetsstudie, Nanna Sønderkær Meyer har altid at vi får lavet god og relevant efterudhar man sagt ja til at brændt for efteruddannelse, fordi dannelse, så kiropraktorerne har lyst til at have en livslang læring blive ved med at videreuddanne og dygdet er der, man kan være med til at præge i hvilken retning, professionen tiggøre sig. Derfor er jeg meget involveret skal bringe sig i, og finde ud af, hvilke faglige områder, der i implementeringen af systematisk efteruddannelse, skal være fokus på for at forbedre kiropraktorernes posifortæller Anette Ravn Nørregaard. tion i det danske sundhedsvæsen. De to nye efteruddannelseskoordinatorer ser ens på, Selv om Anette Ravn Nørregaard har undervist på hvad de gerne vil bibringe kursusdeltagerne: De må gerkiropraktorstudiet i 11 år, er hun helt ny på efteruddanne komme hjem med noget viden, der er nemt at implenelsesområdet, men hun brænder for at videreudvikle mentere i deres hverdag i klinikkerne. Og så må de gerne kiropraktorer igennem efteruddannelse. komme hjem med ny viden og være blevet opdateret på – Det her med at undervise og planlægge har altid udviklingen inden for faget. haft en naturlig interesse, og nu var tiden kommet til Med den indstilling kan kiropraktorerne godt glæde sig at jeg gerne ville prøve noget nyt. Tiden var kommet til til de kommende efteruddannelsestilbud fra NIKKB.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

Ultralydsskannere med ultrahøj billedopløsning til muskuloskeletal billeddiagnostik ¾ Enestående billedkvalitet

¾ Dansk prisvindende design

¾ Stort skærmbillede

¾ Støjsvag

bk3000

flex Focus 400 exp

Mileparken 34 • 2730 • Herlev • Denmark • T +45 4452 8100 salgdk@bkultrasound.com • bkultrasound.com

AKTUELT

Ekstremsport giver guldkorn til dagligdagens patienter At forebyggelse er vigtig for alle patientgrupper, står bøjet i neon for Bjarne Keseler, efter han var kiropraktor for ultracyklist Peter Sandholt i et af verdens hårdeste ekstremløb Race Across America i sommer.

Af Victoria Siersbæk, journalist

Tilbage i Danmark sidder Bjarne Keseler med smil på læben, uforglemmelige billeder på nethinden fra en eventyrlig road trip tværs over USA. Han får kuldegysninger ved tanken om samarbejdet på det syv mand store hjælperteam, hvor

alt gik op i en højere enhed. Men han fik også ny værdifuld faglig indsigt med sig hjem i bagagen: – Vi, som kiropraktorer, er meget kendt for at arbejde med ryg og nakke, men vi har rigtig meget andet at byde ind med til hele bevægeapparatet: Fødder, knæ, hofter, skulder og håndled. Hvis man får øje på de kompetencer som kiropraktor, så

har man rigtigt meget at tilbyde en ekstremsportsudøver, siger Bjarne Keseler. Topatleter er konstant på jagt efter de små justeringer, der er de afgørende decimaler i konkurrencen om en podieplads. Justeringer kræver overblik og ekspertise, hvor kiropraktorens ekspertise med fordel kan sættes i spil: – For en cykelrytter er balancen i håndled og skulderled lige så vigtig som knæ og ryg, og det overblik har vi som faggruppe.

Skader tages i opløbet Erfaring med ekstremsportskiropraktik har været en øjenåbner for Bjarne Keseler, fordi det har understreget betydningen af, hvor afgørende forebyggende træning og kiropraktorbehandling er. Ikke kun for topatleter, men for alle patientgrupper: – Det har betydet, at jeg er blevet mere opmærksom på effekten af den forebyggende indsats i behandlingen af andre sportsfolk og motionister, men også helt almindelige patienter, som jeg møder i min klinik.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

Shermer’s Neck Et 15 min. dagligt nakketrænings program iværksat seks måneder før, viste sig effektiv i forebyggelsen af den invaliderende Sher mer’s Neck syndrom, som tidligere på året havde generet Peter Sandholt voldsomt under Irland Rundt. Shermer’s Neck svækker langdistan cerytteres nakke muskler, så hovedet ikke kan holdes oppe.

Blå bog

Race Across America (RAAM) RAAM er et 12-dages cykelløb på 4800 km fra Californien i øst til Annapolis i vest. Peter Sandholts tid på 9 dage, 20 timer og 47 minutter gav ham en tredjeplads, som første dansker nogen sinde. RAAM er ca. dobbelt så langt og skal gennemføres på den halve tid af Tour de France. www.raam.org

Læringen er, at problemer, som endnu ikke er opdaget af patienten, kan blive afsløret og behandlet, inden det bliver til en egentlig gene eller skade.

18 måneders forberedelse Samarbejdet med Peter Sandholt blev allerede indledt for halvandet år

Slå briksen op i ingenting. Ingen tid til smalltalk. På ti minutter var Peter Sandholms led tjekket og balanceret ind. For at spare tid skete k-laserbehandlingen, mens Peter Sandholt sov, se næste

siden, hvor han oprindeligt henvendte sig med knæproblemer og brændende, smertefulde fornemmelser under fødderne. Det blev behandlet med en kombination af intensiv biomekanisk behandling, udskiftning af cykelsko og justering af pedal. Derefter behandlede Bjarne Keseler

hele kroppen profylaktisk ca. hver tredje uge frem til løbet. En strategi, som gav pote, i form af værdifuld skadesfri træning op til og under konkurrencen. Undervejs i cykelløbet opstod kun forventelige gener som ømme knæled og siddesår: – Da først vi havde arbejdet os

K I R O P R A K T O R E N

Navn: Bjarne Juul Keseler Alder: 38 år Beskæftigelse: Kiropraktor og partner i Kiroprak torerne Horsens Sundhedshus. Har desuden klinisk erfaring med topat leter fra basketball, golf, bordtennis og håndbold. Uddannelse: Cand. manu. fra Syddansk Universitet 2006. Sidefag Idræt og sundhed fra Syd dansk Universitet i 2001. Kurser i eks tremitetsbehand ling og sportsskader igennem NIKKB, FICS m.fl.

D E C E M B E R

2 0 15

AKTUELT igennem de problemer, Peter Sandholt havde, skulle der meget lidt til at få bevægeapparatet balanceret ind, og hans krop responderede forholdsvis hurtigt på behandlingen under løbet, der bestod af ti minutters vedligeholdelsestjek, siger Bjarne Keseler. De fraværende akutte skader betød også, at Bjarne Keseler ikke følte sig under pres på noget tidspunkt, på trods af minimal søvn og konstant at være på farten. Til gengæld dækkede hans ansvar som fast nattevagt meget andet end det biomekaniske arbejde, fx at sørge for Peter Sandholt fik 25 liter væske og 13.000 kcal pr. døgn.

Behandlingerne på turen var fem-ti minutters standardtjek fra top til tå, med fokus på columna thoracalis og cervicalis foruden fødder, knæ og hænder. Bjarne Keseler anvendte manipulation, k-laser og kinesiotape.

Headhuntet til team Den positive effekt af de første intensive behandlinger gjorde, at Peter Sandholt fik øje på Bjarne Keseler som en værdifuld brik til sit team, der ud over kiropraktor også bestod af læge, fysioterapeut, crew manager, altmuligmand og chauffører. – Jeg var ikke i tvivl om, jeg ville sige ja, selvom det umiddelbart ikke passede

ind i mine planer, da jeg ti måneder inden havde købt mig ind i en klinik, og jeg har også min familie at tage hensyn til. Men omvendt tænkte jeg: ”Hvornår får jeg sådan en chance igen?”, reflekterer Bjarne Keseler om jobmuligheden, som var ulønnet. Og han kan kun anbefale andre kiropraktorer at søge faglig inspiration ved at afprøve egen faglighed uden for klinikkens komfortzone. Man lærer at sætte sig selv til side som ekstremsportskiropraktor: Her ligger Bjarne Keseler på jorden ved siden af Crew Manager Søren, mens Peter Sandholt får 90 minutters uforstyrret søvn i bilen, inden det går løs igen.

Det var faglig og personlig udvikling at være en del af et sammenrystet team, hvor man løfter i flok. En anderledes samarbejdssituation langt fra klinikkens subjekt til subjekt-møde, fortæller Bjarne Keseler.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

Få FreeClinic™ gratis! Frontspeed udvider med ”FreeClinic”

FreeClinic er et webbaseret kliniksystem, hvor der er mulighed for at bruge det sammen med KiroDB. Du har dermed et kliniksystem der fungerer BÅDE på nettet og via KiroDB til Windows®! Og ja, FreeClinic kan faktisk være helt gratis* !! (* det eneste der koster noget er premium features og forbrug af ekstern kommunikation)

FreeClinic kan efter behov kombineres med KiroDB til Windows, så du både har et online system OG et rigtigt program på din computer på samme tid. Derved kan du få det bedste fra begge verdener. Samtidig får du den fordel at dine data er spejlet, så de findes to steder som tvillinger, dvs. online OG indenfor dine egne vægge, på en og samme tid. Det at have et rigtigt program fx med funktionstaster er hurtigere og rarere i brug. Kombinationen giver også en slags fallback hvis det ene skulle svigte og er med til at sikre en høj ‘oppetid’. Det er især vigtigt ved større/travle klinikker. Men for den mindre eller den nystartede klinik kan en web-version uden andet være fin. Sådan kan FreeClinic også bruges. Du kan vælge at bruge webversionen hos behandlere og så programmet hos sekretærer (de kan godt lide at der ikke skal klikkes ret meget fx for at printe). I programmet kan man spare en del kliks og gøre nogle ting lidt hurtigere og mere effektivt. Når og hvis behovet opstår, så kan man udvide med program (altså KiroDB til Windows) hos de brugere der har et ønske om det.

Der har aldrig været et bedre tilbud til kiropraktorer. Log ind og bestil din gratis klinik - det er let. Så kan du prøve det af. Det er helt gratis og du vælger selv om du bruger det til mere end en afprøvning. Adressen er: FreeClinic.Frontspeed.com/start

KiroDB

™

AKTUELT

3 måneder som basketkiropraktor ”over there” Kiropraktor Simon S. Brockhusen har brugt de sidste 3 måneder på at lære om sportsmedicin og styrketræning på Gonzaga University, et top 25-basketballcollege i Spokane i staten Washington. Her fortæller han om sine oplevelser, og hvad han har fået med hjem.

Af Simon S. Brockhusen, cand.manu

Jeg har de sidste 4 år været tilknyttet som behandler og fysisk træner for nogle af de danske ungdomslandshold i basketball. Bl.a. U16-landsholdet, som vandt guld ved B-EM i 2013. Derigennem har jeg fået et stort netværk, som har hjulpet med at få kontakt til Gonzaga University. Her blev jeg tilbudt at lære om både behandling og rehabilitering, men også Strength and Conditioning, af deres atleter.

Athletic trainers og behandling Jeg har primært arbejdet med basketball-herreholdet, som spiller i den bedste collegerække (NCAA Division 1), men jeg har været involveret i alle deres professionelle sportsgrene, herunder tennis, volleyball, baseball og fodbold.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

Til alle hold på universitetet er der tilknyttet en ’Athletic Trainer’, som er den sundhedsfaglige person, der har hovedansvaret for atleternes helbred. Det indebærer foruden diverse behandlings-, kost- og genoptræningstiltag også en tværfaglig indsats med universitetslæger og styrketrænere, samt eksternt tilknyttede kiropraktorer, fysioterapeuter og ortopædkirurger. Behandlingerne foregår primært i deres ’Training Room’. Det er et åbent klinikmiljø, hvor behandlingsborde står side om side, så op til 8 atleter kan modtage behandling ad gangen. Herudover finder man alt, hvad et moderne rehabiliteringscenter kunne ønske sig, inkl. isbad og undervandsløbebånd. Klinikken har åbent alle hverdage i forbindelse med træning samt på kampdage. Der behandles med ultralyd, laser, TENS, kulde/ varme og diverse manuelle teknikker blandt andet massage og Graston. I et af rummene står der fast en kiropraktorbænk med drop funktion og motoriseret flexion-distraction. Her kommer universitetets to kiropraktorer tirsdag og torsdag, men hvis det drejer sig om basketballspillere, er de ikke blege for at komme ind i weekenderne. Jeg fulgte især kiropraktor Dan Osborne hver uge. Både i studenterklinikken, men

Simon og hele holdet

også i hans enmandspraksis samt til en amerikansk footballkamp på Eastern Washington University. De mange hårde sammenstød i football sætter sine spor, og mange har problemer med nakken. Derudover behandler han en del ekstremiteter og er stor fortaler for Active

Blå bog Navn: Simon Sidenius Brockhusen Alder: 28 Uddannelse: Cand.manu. fra Syd dansk Universitet 2012, læser aktuelt 10. semester medicin. Erhvervserfaring: Delt turnus mellem Rygcenter Syddanmark og Hansen & Hansen i Haderslev. Herefter ansat hos RygXperten i Nyborg. Egen kiro praktorvirksomhed Atlas Athletics siden 2014. Instagram og Facebook: atlasathletics.dk Athletic department internship: Træning, genoptræning og behand ling af sportsskader på et Division 1-college i USA.

Release Technique (ART). De fleste spillere fik behandling inden kampen, men et par stykker måtte på den transportable briks på sidelinjen, mens kampen var i gang. Selvom jeg juridisk set ikke må udføre behandlinger herovre, fik jeg chancen for at øve sammen med Dan, og han har lært mig et par nye ekstremitetsteknikker og introduceret mig til ART.

Udstrækning af Eric McClellan

Strength and conditioning Udover min deltagelse i diagnostik og behandling af atleterne, havde jeg chancen for at arbejde tæt sammen med basketholdets Strength and Conditioning-coach Travis Knight. Han anses af mange for at være én af de bedste og mest innovative styrketrænere i USA. Flere har udråbt ham til at være den direkte årsag til Gonzagas succes med at udvikle og klargøre spillere til NBA.

Styrkerummet, hvor jeg instruerer i couch-stretch

Hver dag planlægger og guider han spillerne gennem 45-90 minutter workouts med hovedfokus på at øge deres atletiske evner på banen. Det gælder således ikke om at gøre spillerne så store eller stærke som muligt, men om at sørge for, at de kan tilgå deres nyerhvervede styrke og bruge den konstruktivt, når de står på banen foran 6.000 jublende fans. Han står også for en stor del af genoptræningen efter skader, hvor han bl.a. arbejder meget med forskellige former for ustabile underlag eller koas-belastning og inkorporering af kabler, elastikker eller kæder. Jeg har i fællesskab med Travis arbejdet med variationer over temaet Self-myofascial release og forsøgt at sammensætte forskellige stræk- og mobilitetsøvelser i en kontekst, der giver mening for netop basketballspillere. Mange af dem døjer med stramhed omkring hofterne, og jeg har hver dag fået lov til at guide spillerne igennem 10-15 minutters opvarmning med fokus på at mobilisere hofter eller foam roll’e ømme muskler. Det er helt sikkert noget, jeg vil arbejde videre med og udvikle på, når jeg kommer hjem. Forskelle på Danmark og USA Hjemme har mange sportshold måske en enkelt eller to behandlere tilknyttet og måske en holdlæge. I USA er det meget tydeligt, at alt drejer sig om deres sportshold, og for Gonzaga især basketball. Det er

et meget større setup med mange penge involveret, så der er fx råd til, at alle spillere bliver tapet inden hver træning og til hver kamp. Jeg tror som sådan ikke, at de er længere fremme ift. sportsmedicin, der er bare større fokus på, at atleterne får den rette behandling, så snart de har brug for det. Derudover er alting meget kontrolleret, således at der er en nationalt reguleret restriktion på træningsmængden på 20 timer/uge i sæsonen. Disse timer er inkl. alle holdaktiviteter som møder, yoga og styrketræning. Det er noget, vi godt kunne lære af herhjemme, da jeg desværre ser, at der bliver drevet rovdrift på nogle af de bedste atleter, og de derfor ender med at overtræne. Tag afsted Jeg har fået en masse med i bagagen, både fagligt og personligt, og jeg kan kun anbefale andre, der måtte have lyst til at gøre noget lignende at få etableret kontakten og komme af sted. Jeg var så heldig at få bevilliget et beløb fra Kiropraktorfonden til at dække nogle af mine rejse- og leveomkostninger, så der findes muligheder for hjælp til finansiering. Jeg glæder mig til at følge Gonzaga i de kommende sæsoner, og forhåbentligt kommer jeg tilbage en dag. GO ZAGS!

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

[RYGMUSKLERS

NEUROFYSIOLOGISKE AKTIVITET

]

Overblikket D E

V I G T I G S T E

P U N K T E R

Manipulation gør nervestrømmen mere jævn, men forbedrer ikke den neurologiske koordination, som er reduceret hos rygpatienter Bevæbnet med tynde elektroder og helt nye metoder rejste Lise Raven Lothe og hendes forskere ind i de dybe rygmuskler hos forsøgspersoner med og uden rygsmerter. De ville finde ud af, hvordan musklerne opfører sig, og hvad der sker, når de bliver manipuleret. De fandt, at koordinationen af nervesignaler fra hjernen til musklerne var reduceret hos rygpatienterne, hvilket kan bevirke dårlig muskelfunktion. Manipulation forbedrede ikke koordinationen, men behandlingen viste sig at gøre strømmen af nervesignaler til rygmusklen mere ensartet. Projektet påviser derfor en tydelig sammenhæng mellem manipulation og neurologiske processer, ud over at det har udviklet helt nye måle- og analysemetoder. de motoriske enheders totale aktivitet i de omkringliggende områder blev beskrevet, og forskelle og ligheder mellem de raske personer og patienterne blev analyseret.

Af Lise Raven Lothe Oversættelse: Tanja Skov Carlsen og Mette Jensen Stochkendahl, NIKKB (supervisor)

Introduktion

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

I januar forsvarede den norske kiropraktor Lise Raven Lothe sin ph.d.afhandling om ryggens neurofysiologi på Oslo Universitets medicinske fakultet. Afhandlingen afslutter 10 års forsk ningsarbejde udført af hendes tværfaglige forskergruppe af kiropraktorer, anæstesiologer og radiologer fra Oslo Universitetssygehus. Titel: “Spontaneous and voluntary activity in motoneurons of paraspinal musculature in symptom free and patients with acute low back pain” Forskergruppen: kiropraktorer, anæstesiologer og radiologer fra Oslo Universitetshospital Financiering: Det norske forskningsråd Sted: Institutt for medisinske basalfag, Avdeling for fysiologi, Det medicinske fakultet, Universitetet i Oslo Vejleder: Seniorforsker Torsten Eken, Institutt for klinisk medisin, Universitetet i Oslo Opponenter: Professor S. Jayne Garland, The University of British Columbia, Canada; profes sor Rolf Harald Westgaard, NTNU, Trondheim, Norge, og professor Ellen Jørum, Institutt for klinisk medisin, Universitetet i Oslo.

Foto: Dag Sem

Afhandlingen beskriver motorneuronernes elektriske aktivitet i de dybe rygmuskler før og efter manipulation af rygsøjlen hos henholdsvist raske forsøgspersoner og patienter med akutte lændesmerter, der har varet mindre end 3 uger. Tynde, bevægelige elektromyografiske (EMG) tråde blev implanteret i m. lumbar multifidus, hvor de optog signaler, mens forsøgspersonerne blev placeret både stående og siddende. Motorneuronernes fyringsrate og variation, deres fælles styring af samtidigt aktive motorneuroner og

Afhandlingen

2 0 15

•

Lise Raven Lothe og hendes forskerteam udviklede en metode, hvor de anvendte CT-skanninger til at hjælpe med at placere ultratynde bevægelige elektromyografiske elektroder i m. lumbar multifidus for at tage højde for det træk i vævet, som sker ved rygmanipulation.

Hovedresultaterne viste blandt andet, hvordan selvbærende aktivitet i motorneuronerne udnyttes i ryggens produktion af muskeltonus hos raske, men viste også en ændret fælles styring af den samlede pulje af motorneuroner hos lændepatienterne og en reduceret variation i fyringssekvensen efter rygsøjlemanipulation. Et andet resultat var beskrivelse af dels en ny metode til implantation af EMGelektrodetråde, dels en ny tilgang til analyse af den fælles nervekontrol.

Selvbærende aktivitet i nerveceller medvirker til at producere den normale spænding i rygmusklerne, som gør, at vi kan holde os oprejste

Fælles styringssignaler fra centralnervesystemet koordinerer aktiviteten af musklerne på hver side af ryggen hos personer uden rygsmerter

Figur 1. A) MR-billede viser udbredt fedtholdig infiltration bilateralt ved L4. B) CT-billede fra samme patient, der viser et tyndt EMG-elektrodebundt implanteret i undersøgelsesmusklen.

En ny implantationsmetode De bevægelige, tynde elektrodetråde gjorde det muligt at optage aktivitet i de dybe lændemuskler under rygmanipulation. Elektroder bruges ofte i motorneuronforskning, fordi de er i stand til at indsamle data fra aktivitet i den enkelte motoriske enhed ved at bruge muskelfiberen som en spejling af aktiviteten i de motorneuroner, som kontrollerer den. Sædvanligvis indføres elektroderne under enten ultralydsskanning eller blind placering. Men de er så tynde, at de ikke kan ses i ultralydsskanning, og den dybe placering af elektrodens spids er ofte skjult i ultralydsskyggen, som rygsøjlen laver. Vi udviklede derfor en metode, hvor vi anvendte CT-skanninger til at hjælpe os med at placere spidsen, og vi brugte en anden skanning til at sikre rigtig placering efter rygsøjlens bevægelser for at give elektroden mulighed for at sætte sig til rette i musklen. (Figur 1b). Dét gav os et setup, som tog højde for det træk i vævet,

•

som sker ved rygmanipulation, og det øgede sandsynligheden for at optage fra den samme motoriske enhed før og efter manipulationen.

Forsøget Tynde EMG-elektrode-kabler blev implanteret i ni patienter med akutte lændesmerter og ni raske forsøgspersoner. For at aflede personerne viste vi dem komediefilm, mens de stod og sad i 20 minutter. Det gav os en unik mulighed for at observere den naturligt forekommende, spontane, længerevarende aktivitet i den vigtige posturale muskulatur. I en anden del af eksperimentet fik vi forsøgspersonerne til at trække deres multifidus-muskel sammen, mens vi betragtede toppene fra aktionspotentialerne på et oscilloskop, samtidigt med at vi hørte lyden af rygmusklernes aktionspotentialer gennem højtalere. Det gjorde os i stand til

at skelne de spontant forekommende muskelbevægelser fra de viljestyrede.

Selvbærende aktivitet Den dybe multifidus-muskel i lænden er særligt interessant, da den viser tidligt fremskreden atrofi og deraf følgende fedtholdig infiltration hos personer med lændesmerter (figur 1a). Ved at bruge tynde EMG-tråde har vi karakteriseret den motoriske enheds aktivitet hos personer både med og uden smerter for at se, om der er ændrede aktivitetsmønstre, der kan belyse neurofysiologien bag denne proces. Da dette var et deskriptivt studie, forsøgte vi ikke at finde endelig evidens, men alligevel gjorde vi os nogle interessante observationer. Et centralt resultat var, at aktiviteten i de enkelte motorneuroner i nogen udstrækning viste sig at være uafhængig af de fælles styringssignaler fra hjernen. Når et motorneuron var blevet aktiveret, fortsatte det

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

[PD.D.

•

Manipulation har ikke målbar effekt på de fælles styringssignaler fra centralnervesystemet i dette studie

•

OM RYGMUSKLERS NEUROFYSIOLOGISKE AKTIVITET

Med tynde elektroder observerede forskerne den naturligt forekommende, spontane, længerevarende aktivitet i den vigtige posturale muskulatur i forsøg, hvor personer både med og uden rygsmerter blev bedt om at sidde så stå i 20 minutter.

Strømmen af nervesignaler til rygmusklerne bliver mere ensartet efter manipulation af rygsøjlen

Figur 2. Bilateral elektrode -optagelse af perioden umiddelbart før og efter rygsøjlemanipulation. Motorneuron-udladning kan ses før manipulation på højre side, men ikke efter. Ingen af forsøgspersonerne udviste forandringer i aktivitet efter manipulation og alle fremviste et mønster magen til det nederste spor. Signalet under manipulation er mest sandsynligt forårsaget af genstande, der bevæger sig, og er ikke et nervesignal.

Venstre

Højre

Manipulation

med at være aktivt i op til flere minutter uafhængigt af andre signaler. Dette kaldes selvbærende affyring. Selvbærende affyring lader til at være en vigtig mekanisme i opretholdelsen af den normale muskelspænding, som gør os i stand til at stå oprejst. Vi fandt, at neuroner overfører deres aktivitet mellem hinanden og distribuerer aktivitet og hvile mellem muskelfibrene. Dette forhindrer udmattelse og opretholder et niveau af ”fitness” i rygmusklerne. Kort sagt, er det en fint justeret arbejdsfordeling med indbygget “cruise control”.

Ændring i den fælles styring af den samlede pulje af motorneuroner ved lændesmerter Sammenhængen mellem aktiviteten i de samtidigt aktive motoriske enheder både i den samme muskel og i musklen på den modsatte side af rygraden, gav os indsigt i den centrale kontrol af rygradens muskler. Musklerne i rygraden skal besidde evnen til at arbejde sammen for at balancere og

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

]

bevæge rygsøjlen. I nogle situationer såsom stående, siddende og løftende positioner må muskler på begge sider af rygsøjlen arbejde simultant for at opnå en synergieffekt, mens andre opgaver såsom gang og løb kræver, at de arbejder modsat hinanden som antagonister. Vi fandt, at når smertefri personer står stille i oprejst position, styres musklerne på begge sider af rygsøjlen i lige høj grad. Hos personer med lænderygsmerter så vi til gengæld en lavere grad af fælles styring af motorneuroner på den modsatte side af rygsøjlen af smertelokalisationen. Denne forskel i kontrolstrategi hos de dybe lændemuskler kan enten formodes at være forårsaget af rygsmerte eller måske prædisponere den. Vi fandt ikke nogen forbedring eller ændring af den fælles styring efter rygsøjlemanipulation.

Reduceret neural støj efter rygsøjlemanipulation Vi så ikke nogen umiddelbar forandring i aktivitet de første sekunder efter manipu-

2 0 15

•

Viljestyret aktivering er forskellig fra spontan aktivering af rygmuskler, og dette er vigtigt at tage hensyn til i videre forskning

•

Dårlig koordinering af de fælles styringssignaler hos akutte rygpatienter kan føre til eller bidrage til rygsmerter

lation (figur 2), forandringen blev observeret i perioden, hvor musklen var spontant aktiv og trak sig sammen som en postural muskel gør i oprejst position. Hvert nervesignal til muskelfiberen forårsager en sammentrækning. Regelmæssige intervaller mellem afsendelserne giver en blød, glidende muskelsammentrækning, mens stor variation mellem hvert signal forårsager stødvise bevægelser. Stor variation mellem intervallerne af nervesignalernes toppunkter er blevet sat i forbindelse med eksperimentel smerte; med nakkesmerter hos kvinder og under stress. Vi har alle sammen set de stødvise bevægelser, en nervøs oplægsholder laver med sin laser-pen. Variationen kan tænkes at forårsage uoverensstemmelser i den resulterende kraft og kan være årsag til reduktion af den maksimale kraft og muligvis en underliggende medvirkende årsag til muskelsvagheden forbundet med smerte, som det ses i ortopædiske muskeltests fx aktiv strakt benløft-test. Vi fandt en mindsket variation mellem nervesignalerne efter manipulation af rygsøjlen. Især når vi foretog optagelser under den normale, spontant forekommende aktivitet. Variationen var mindre i situationer, hvor vi bad forsøgspersonen om at trække rygmusklerne sammen, mens de både kunne se og høre signalet komme fra deres ryg. Forskellen i strategi af motorisk kontrol ved frivillig og spontan udvikling af kraft var tydelig i andre analyser såvel som i analysen af den fælles styring. Dét antyder, at vi må skelne mellem frivillige opgaver og optagelser foretaget under spontan aktivitet. Dette

•

Forskere fra Lise Raven Lothes team på Oslo Universitetssygehus i gang med at behandle data.

Konklusion Neuroner med forbindelse til rygmusklerne har intrinsiske egenskaber såsom selvbærende fyring, som gør dem i stand til at arbejde uafhængigt af hinanden i lange perioder uden meget kontrol eller forstyrrelse fra andre dele af nervesystemet. Det giver mulighed for perioder af aktivitet og hvile delt mellem motoriske enheder, som fremmer muskeludholdenhed såvel som vedvarende støtte til passive strukturer. På samme tid påvirkes disse muskler af en fælles styring, som koordinerer muskelaktiviteten på begge sider af rygsøjlen. Denne koordination er dysfunktionel hos rygpatienter og lader ikke til at blive påvirket af manipulation. Reduktionen i ISI-foranderlighed, som vi fandt efter manipulation, tyder på en påvirkning af den neurale støj. Dette er det første studie, som bruger variation i nervesignalernes toppunkter som effektmål efter manipulation ved akutte lændesmerter, og vores resultater bør bekræftes af andre studier.

•

Ph.d. fra Oslo Universitet 2015

•

MSc Clinical Chiropractic fra Anglo European College of Chiropractic 2003

•

Driver Kiropraktorklinik i Grimstad, Norge, hvor hun også er bosat.

Foto: Mikkel og Thomas

Find afhandlingen: : urn.nb.no/URN:NBN:no-46520

Foto: Mikkel og Thomas

er især vigtigt, når vi designer forskningseksperimenter målrettet de posturale muskler, som er spontant aktive og sjældent under kognitiv kontrol. Mens variation i fyringsrater kan være en fordel i det sensoriske system, er det ikke knyttet til nogen fordele i det motoriske system. Variationen, der ofte kaldes neural støj, kan medføre uregelmæssighed i den kraft der udvikles. Den formindskede variation, som følger manipulation, kan muligvis skyldes mindre synaptisk baggrundsstøj, forårsaget af ændringer i de hæmmende og fremmende segmentale og suprasegmentale signaler, der påvirkes af manipulation. Den kliniske relevans af den reducerede neurale støj, der følger rygsøjlemanipulation, bør udforskes yderligere. Mieritz et. al. har set en reduktion i “stød-indeks” – dvs. et mere glidende bevægelsesmønster – hos kroniske rygpatienter efter 12 ugers kiropraktorbehandling. Måske effekten på den neurale støj, som vi har fundet, er en af de unikke, men svært målbare effekter, som manipulation har på nervesystemet.

Lise Raven Lothe

Uddannet kiropraktor fra Palmer College of Chiropractic, USA, i 1991

Søg Søg midler midler frafra Kiropraktorfonden Kiropraktorfonden Kiropraktorfonden drives af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Fondens formål er bl.a. at fremme kiropraktisk forskning og at yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter og kvalitetsudvikling inden for kiropraktik og klinisk biomekanik. Midler fra fonden kan søges af kiropraktorer og andre, som beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor dette sundhedsområde. Du kan downloade et ansøgningsskema på Danske Regioners hjemmeside www.regioner.dk under »Fonde« eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel forskningsprotokol skal vedlægges. Kontakt evt. Dansk Kiropraktor Forening for yderligere oplysninger. Husk! Læs mere om ansøgningsprocessen, aktuelle prioriterede fagområder for efteruddannelse mv. på www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktorfonden, inden du indsender din ansøgning. Ansøgningsfristen er fastsat til den 1. marts .2012 Ansøgningerne behandles af fondens bestyrelse ultimo april. Ansøgning i 12 eksemplarer sendes til fondens sekretariat: Regionernes Lønnings- og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø. Telefon 35 29 81 95 Regionernes Regionernes LønningsLønningsog Takstnævn og Takstnævn og Dansk ogKiropraktor Dansk Kiropraktor Forening Forening driver Kiropraktorfonden, driver Kiropraktorfonden, som som bl.a. harbl.a. til formål har til at formål etablere at etablere det økonomiske det økonomiske grundlag grundlag for Nordisk for Nordisk Institut Institut for Kiropraktik for Kiropraktik og Klinisk og Klinisk Biomekanik, Biomekanik, fremmefremme kiropraktisk kiropraktisk forskning, forskning, yde tilskud ydetil tilskud kiropraktorers til kiropraktorers efteruddannelsesaktiviteter, efteruddannelsesaktiviteter, yde tilskud yde til tilskud andretilformål andre og formål afholde og afholde udgifterudgifter i forbindelse i forbindelse med kvalitetsudvikling. med kvalitetsudvikling.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

[PROLAPSPAKKEPROMO ]

For at hjælpe kiropraktorernes prolapspakke godt på vej bringer KIROPRAKTOREN portrætserie af klinikker, som er kommet godt i gang med implemen teringen.

Prolapspakken giver patienterne forudsigelighed I Esbjerg er Teddy Fohlmanns klinik kommet godt i gang med pakkeforløbet, som de høster gode erfaringer med. Af Christian Ankerstjerne, DKF’s sekretariat

Hos Kiropraktisk Klinik i Esbjerg er man kommet i gang med prolapspakken, men klinikejer Teddy Fohlmann erkender blankt, at man godt kunne henvise betydePatienterne i dag ligt flere: er vant til pakke– Vi henviser ikke så formatet, og de kan mange, som vi kunne, godt lide, at der er men når man har travlt, et klart forløb med og hverdagen kører, faste konsultationer så skrider tiden. Man giver sig selv ekstra arbejde, og så får man det ikke gjort. Derfor er det primært patienter med helt tydelige sympto-

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

mer på rodtryk, der kommer over på prolapspakken, fortæller Teddy Fohlmann, der lægger vægt på, at man i klinikken honorerer de ydelser, der er i overenskomsten.

Vant til pakker Patienterne i klinikken har taget rigtig godt imod pakken, som for så vidt ikke kræver noget nyt, hvad angår undersøgelsesdelen. – Patienterne i dag er vant til pakke-formatet, og de kan godt lide, at der er et klart forløb med faste konsultationer – så når vi har stillet den kliniske diagnose, at patienten

har nerverodspåvirkning, giver vi vedkommende pjecen og fortæller dem, at deres diagnose kvalificerer dem til et særligt tilskud, fortæller Teddy Fohlmann og fortsætter: – I en uforudsigelig og for mange ærgerlig situation med mange spørgsmål, oplever patienterne forudsigelighed i prolapsforløbet, hvad angår tidsramme, billeddiagnose og henvisning til sekundærsektoren, slår Teddy Fohlmann fast.

Kommunikation med lægerne profilerer klinikken Noget af det der tager tid i den travle

3 GODE RÅD FRA FOHLMANN

Betragt pakken som en mulighed for at skabe en struktur med tryghed i forløbet for patienten og profiler dig over for samarbejds partnerne

hverdag med patienter ind og ud af konsultationen, er kommunikationen med egen læge. Alligevel er det noget, man prioriterer, og altid har prioriteret, i klinikken i Esbjerg. – Når vi kommunikerer med lægerne, skal det være kort og præcist, så man skal lige bruge lidt tid på at selektere informationen fra journalen, men vi har altid her på klinikken kommunikeret med patienternes

Book de faste elementer i forløbet med det samme, du sætter patienten i gang med pak ken. Så undgår du forvirring med, hvad det er, og hvor langt du er kommet

egne læger og betragter det som en måde at profilere klinikken på over for samarbejdspartnere lokalt, siger Teddy Fohlmann og fortsætter: – Patienterne giver udtryk for, at egen læge er tryg ved og glad for, at patientens forløb bliver håndteret. Og så cementerer det altså, at det er os kiropraktorer, der tager os af disse patienter – og det synes jeg, er væsentligt, slår Teddy Fohlmann fast.

Læs alt om prolapsforløbet: ydelsesbeskrivelser, foldere til læger, foldere til patienter, Q&A, links til retningslinjerne, som forløbet er bygget på og mere www.danskkiropraktorforening.dk/prolaps

Hold kommunika tionen til egen læge kort og præcis

Om klinikken Navn: Kiropraktisk Klinik By: Esbjerg Ejere: Klinikken er lige nu i et gene rationsskifte, hvor Ronald Fohlmann, som er oprindelig ejer, bliver ansat i klinikken, og Heidi Falk, som har arbejdet i klinikken i 13 år, indgår som ejer sammen med Teddy Fohlmann, der har været medejer siden 1986. Behandlere: 3 kiropraktorer og 1 fysioterapeut, som indgår med almindelig fysioterapi og træning. OBS: Klinikken søger aktivt endnu en assistent/turnusassistent

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

CITATET motion. Folk må meget gerne dyrke motion. Men de skal ikke gøre det ud fra en forestilling om, at de vinder en masse ved det. De skal gøre det, fordi de godt kan lide det.

Jagten på sundhed sker på bekostning af sex

Hvordan er det opstået? Mennesker stræber efter status og anerkendelse, og sundhed er en super god statusmarkør, fordi det kan ses. Det kan ses, at du træner din krop; man kan se dig, når du løber en tur, dine sunde varer i indkøbskurven kan ses. For at få de bedste jobs, de bedste partnere, så skal du være sund. Og for at blive sund, skal du idag holde dig fit, træne og løbe maraton. Før i tiden var det nok at spise grøn salat til bøffen og jogge om lørdagen.

Morten Ebbe Juul Nielsen, ph.d. og lektor i anvendt filosofi ved Københavns Universitet Hvor stammer citatet fra? En debat i Deadline.

I september udgav Morten Ebbe Juul Nielsen ’Forbandede sunddom’, hvor han trækker fronterne skarpt op og argumenterer for, at sundhed er vor tids erstatningsreligion, som den herskende klasse og politikerne dikterer: www.dreamlitt.com

Hvad er din pointe? Min pointe med dén – og min bog ’Forbandede Sunddom’ – er, at sundhed har omkostninger. Hver time du bruger på motion, går fra noget andet fx at læse en bog, være sammen med dine børn eller dyrke sex. Men vi bilder os ind, at det ikke er sådan, og at vi får alle de timer igen i en form for energi. Jeg mener ikke, der er noget, der underbygger, at det skulle forholde sig sådan. Det er tid og energi, der forbruges. På den meget lange bane kan der måske lægges nogle måneder til levealderen, men lige nu får vi jo ikke dén time tilbage. Tankegangen er, at jo mere du investerer, jo mere vinder du. Men er det ikke omvendt? Når du har mere energi og overskud, så dyrker du mere

A N B E F A L E S

A F

Hvad kan sundhedsprofessionelle som kiropraktorer gøre? Jeg synes, behandlere skal stoppe med at tale så meget om sundhed, men tale mere om funktions dygtighed og raskhed, forstået som fravær af funk tionsnedsættelse. Fx ved at sætte præcise mål for behandlinger som: ”Du skal kunne gå op til tredje sal”. De skal fokusere på og italesætte, at deres opgave er at gøre borgere raske frem for sunde. Sundhed er blevet en belastning for os, fordi alt for mange ting er proppet ind i begrebet ”sundhed”: velvære, lykke, harmoni osv. – og så er der klasket et krav på os om, at man skal være alle disse ting.

D A N S K E

K I R O P R A K T O R E R

Naturlig lindring af fysiske smerter Biofreeze

Knas med nakken?

Veludhvilet? Sover du godt?

-eﬀektiv smertelindring for aktive i alle aldre

▪ Fås i 6 varianter ▪ Minder om en alm. hovedpude ▪ Kan bruges af hele familien ▪ Åndbare, allergivenlige ﬁbre ▪ Vaskbar og anti-støvmidebehandlet betræk/Microstop

Allergivenlig ergonomisk hovedpude CE-mærket Medical Device

For yderligere information: YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk

2013-85_KIROPRAKTOREN 177x 100mm_3PRO.indd 1

19/12/13 15.07

er i klummen ytrer specialister sig om H deres perspektiv på emner, som r elaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

PERSPEKTIVET

Et styrket nært sundhedsvæsen kræver, at vi arbejder sammen I oktober udsendte KL (Kommunernes Lands forening) ’Sammen om Sundhed’ forud for, at de skal deltage i et regeringsbesluttet planarbejde for at styrke det nye nære sundhedsvæsen

Af Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg

Sygehusene er bygget til korte og intensive behandlingsforløb. Men mennesker med muskelog ledlidelser, demens, kronisk sygdom eller en psykisk lidelse lever ofte med deres sygdom i årevis – ja endda årtier. Det skal vores sundhedsvæsen støtte op om i langt højere grad end i dag. For et sundhedsvæsen er først i verdensklasse, når borgere kan vende hjem til vante omgivelser og kan klare sig i en hverdag med familie, venner og arbejde. Derfor er det nødvendigt, at vi fremover vægter forebyggelse, rehabilitering, diagnostik, behandling, pleje og støtte til at styrke egenomsorgen ligeligt. Sådan lyder baggrunden for KL’s nye sundhedsudspil ’Sammen om sundhed’, hvor vi peger på de udfordringer, vi står med i sundhedsvæsenet. Fx lever mere end en million danskere i dag med en kronisk sygdom, 32.000 er diagnosticeret med demens, en halv til en million har en psykisk lidelse, og om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet. Hvis vi skal håndtere disse udfordringer, skal vi sadle om. Derfor understreger i udspillet, at en investe-

ring i det kommunale sundhedsområde er en investering i at forbedre det samlede sundhedsvæsen. En investering bør omfatte bedre lægedækning af borgere og bedre læge-betjening af borgere i kommunale tilbud. En investering bør også omfatte en plan for opgaver, kompetencer og kapacitet i kommunerne. Vi har givet udspillet titlen ’ Sammen om sundhed’ – og det er ikke bare tomme ord. I kommunerne mener vi helt grundlæggende, at vi er nødt til at se på tingene sammen på tværs af sektorer og fagligheder, hvis vi skal have et styrket nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Det gælder også i forhold til kiropraktorerne, hvor der i dag formentlig er en række uudnyttede potentialer. Det er derfor væsentligt, at I kiropraktorer i langt højere grad byder jer til over for kommunerne fx i forhold til samarbejdet i regi af jobcentrene om borgere med problemer med eksempelvis ryg- og ledsmerter. I ’Sammen om sundhed’ er en af hovedanbefalingerne, at almen praksis skal gå helhjertet ind i samarbejdet med kommunerne. Hvis dette skal lade sig gøre, har vi brug

for at aflaste de praktiserende læger, så de kan beskæftige sig med nogle tungere problemer og på den måde være med til at fastholde patienter i primærsektoren, der ellers risikerer unødige indlæggelser. Her kan kiropraktorerne spille en væsentlig rolle. I kan aflaste lægerne, når de fx står med borgere med problemer i ryg og lænd. Men det kræver naturligvis, at der Det er derfor væsentligt, opstilles nogle kriat I kiropraktorer i langt terier for, hvilke pahøjere grad byder jer til tienter der har mest over for kommunerne fx gavn af behandling i forhold til samarbejdet hos kiropraktoren i regi af jobcentrene om sammenlignet med borgere med problemer fx fysioterapeuter. med eksempelvis rygKL’s udspil er og ledsmerter. et indspark til det udvalgsarbejde om en plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen, som regeringen, KL og Danske Regioner har aftalt i forbindelse med årets økonomiaftaler. En sådan plan har længe været et stort kommunalt ønske, og vi glæder os til et styrket samarbejde om det sammenhængende sundhedsvæsen.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

HISTORIETIMEN Del 4: 1995-2015

DA NSK K IROPR A K TOR FOR ENING

Historiker Per Jørgensen fortæller i en artikelserie om ’Kiropraktikkens historie i Danmark’, som han har forsket i og udgivet bog om med samme titel: www.universitypress.dk”

Af Per Jørgensen, ph.d., lektor i historie, Syddansk Universitet

Fra kiropraktik til sundheds videnskab Kiropraktikken kom ikke kun til Danmark. Den blev også introduceret mange andre steder i verdenen. Og dér har den fået andre udtryk end herhjemme, hvor kiropraktik de facto er en slags medicinsk speciale og en integreret del af sundhedsvidenskab. Som det er fremgået af de seneste tre artikler i KIROPRAKTOREN, blev kiropraktikken ”opfundet” i USA. Vi har fulgt dens udvikling i relation til det danske sundhedssystem og samtidig skævet til den amerikanske udvikling. Og vi har set på forløbet af kampen for sygesikring, statsautorisation, forskning og universitetsuddannelse samt fremvæksten af en til tider gigantisk patientforening. Kiropraktikken kom imidlertid ikke kun til os, den blev også introduceret mange andre steder i verdenen. Og dér har den fået andre udtryk end herhjemme.

Danmark og den internationale kiropraktik Kiropraktikken organiseres internationalt først og fremmest gennem World Federation of Chiropractic (WFC), som Danmark var med til at stifte i 1991. Kiropraktik praktiseres for tiden (2013) i 117 lande af ca. 90.000 autoriserede kiropraktorer. Kiropraktik er således udbredt over det meste af verden, dog arbejder ca. 70% af alle kiropraktorer i USA. Dernæst følger Canada – D.D. Palmers fædreland – der har 6500 kiropraktorer, Australien har 4800 og England har 2100.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

19 2 5 - 2 0 1 5

Med sine ca. 650 autoriserede kiropraktorer ligger Danmark nr. to i Europa og i top ti internationalt. Udregnet i forhold til befolkningstal er vi ligefrem en slags kiropraktisk stormagt. Verdens to største lande, Kina og Indien, har 22 kiropraktorer – tilsammen. Kiropraktik udøves især i moderne industristater af vestlig observans. Der er dog stor variation landene imellem. Tyskland har fx kun ca. 70 autoriserede kiropraktorer. Det hænger sammen med, at tusindvis af tyske læger praktiserer kiropraktik, og det samme gør de såkaldte heilpraktikere. Og i Sverige, som vi jo ofte sammenligner os med, har der fx gennem mange år været forholdsvis mange naprapater samt uautoriserede kiropraktorer, der har konkurreret med de autoriserede kiropraktorer. Hvordan og på hvilken måde kiropraktikken har udviklet sig, som tilfældet har været i de respektive lande, kræver derfor specifikke undersøgelser. I Danmark – ikke mindst på Syddansk Universitet i Odense – er der således udbredt enighed om, at de danske kiropraktorer i vore dage får en uddannelse, der med sin vægt på lægevidenskab og sundhedsvidenskabelig forskning er meget anderledes end stort set alle andre kiropraktoruddannelser i verden. Det har – surprise – en historisk begrundelse. Den tidlige ”kiropraktorstrategi” var som nævnt at fremstille kiropraktoren og kiropraktikken som ”forskellig fra” lægen og lægevidenskaben (fx i sygdomsopfattelse, behandlingsform og patientrelation), men også ”lige som” (fx i uddannelseskvalitet, videnskabelighed og klinikprocedurer). De sidste ca. 40 år er der imidlertid blevet lagt større og større vægt på, at kiropraktorerne snarere skulle være ”lige som”, end at de skulle være ”forskellig fra”. Hvilket da også i årene omkring 1990 viste sig at være en afgørende betingelse for at opnå sygesikring, autorisation, organiseret forskning og universitetsuddannelse til kiropraktikken herhjemme. Kiropraktikkens forskellige retninger og indhold har også på et tidspunkt haft betydning for Danmarks deltagelse i internationalt kiropraktorarbejde. Danmark var

6.500 Kender du kiropraktorernes verdenskort?

2.100

63.000

650 70

Kiropraktik praktiseres for tiden (2013) i 117 lande af ca. 90.000 autoriserede kiropraktorer. Kiropraktik er således udbredt over det meste af verden, dog arbejder ca. 70 % af alle kiropraktorer i USA. Dernæst følger Canada – D.D. Palmers fædreland – der har 6500 kiropraktorer, Australien har 4800 og England har 2100.

Verdens to største lande, Kina og Indien, har 22 kiropraktorer – tilsammen.

4.800

med til at stifte Den europæiske kiropraktorunion (ECU) tilbage i 1932 og har flere gange haft formandsposten. I 2003 meldte DKF sig imidlertid ud. De danske kiropraktorer havde store forbehold overfor den måde, ECU blev drevet på, og de forsøg, som Danmark siden 1990erne regelmæssigt havde gjort på at få ECU til at prioritere og opbygge europæisk, kiropraktisk forskning, havde ikke mødt interesse endsige tilslutning. Efter udmeldelsen har der gennem årene været flere forsøg på at få Danmark ind i folden igen, men det er først lykkedes dette efterår. DKF har netop igen meldt sig ind i ECU efter mere end 10 års fravær, hvor vi kun deltog i det internationale arbejde gennem Norden og WFC.

Kiropraktikken i fremtiden I 1995 kom den amerikanske professor i sociologi, Walter I. Wardwell, med et bud på kiropraktikkens fremtid i det 21. århundrede i USA. Han konkluderede, at det var mest sandsynligt, at kiropraktikken i det lange løb ville blive: ”a limited medical profession”. Han nævnte en række betingelser, der dog skulle opfyldes, for at denne profeti ville blive opfyldt. Lægerne skulle, mente han, anerkende kiropraktorerne som samarbejdspartnere i hospitalssystemet, der skulle foretages fælles forskning af læger og kiropraktorer, curriculum skulle standardiseres for kiropraktor- og medicinstuderende, kiropraktorerne skulle optages i det nationale sundhedssystem, og kiropraktorerne skulle foretage en standardisering af deres ”scope of practice”. Hvis disse betingelser lyder bekendt i en dansk kiropraktors øren, er det fordi, de allerede for længst er ble-

Med sine ca. 650 autoriserede kiropraktorer, ligger Danmark nr. to i Europa og i top ti internationalt.

Tyskland har fx kun ca. 70 autoriserede kiropraktorer. Det hænger sammen med, at tusindvis af tyske læger praktiserer kiropraktik, og det samme gør de såkaldte heilpraktikere.

vet opfyldt herhjemme. Danske kiropraktorer arbejder på hospitaler, de forsker sammen med læger, de har fælles pensum på Syddansk Universitet med lægestudiet til og med bachelorgraden, de er fuldt integreret i det offentlige sundhedssystem, og det område, kiropraktorer praktiserer inden for, er Den tidlige ’kiropraktorder udpræget intern enighed om, og det er strategi’ var som nævnt fastlagt via lovgivning og bekendtgørelser. at fremstille kiroprakAlle Wardwells betingelser er således toren og kiropraktikken mere end opfyldt i Danmark. Kiropraktikken som ’forskellig fra’ lægen herhjemme er allerede de facto en slags og lægevidenskaben medicinsk speciale og en integreret del af (fx i sygdomsopfatsundhedsvidenskab. telse, behandlingsform De tre artikler har vist, at kiropraktikog patientrelation), ken herhjemme i sit 95 års lange liv det men også ’lige som’ meste af tiden har været forkætret af den (fx i uddannelseskvaetablerede sundhedsvidenskab, men også litet, videnskabelighed efterspurgt og anerkendt af så store paog klinikprocedurer). De tientmasser, at kiropraktik har været en af sidste ca. 40 år er der vore største sundhedsprofessioner. imidlertid blevet lagt De mange angreb til trods er kiroprakstørre og større vægt tikken kun blevet mere og mere etableret på, at kiropraktorerne gennem årene. Hvis man kan konkludere snarere skulle være ’lige noget generelt ud fra denne udvikling, hvis som’, end at de skulle man kan drage en lære af kiropraktikkens være ’forskellig fra’. overlevelse trods alle genvordigheder og de indtil videre lidt magre forskningsresultater, må det være, at videnskabelige spørgsmåls skæbne ofte bliver bestemt mere af sociale og kulturelle faktorer samt konkrete resultater end af forskningsresultater i laboratorier og klinikker.

1994-2015

1994

Kiropraktoruddannelsen klinisk biomekanik etableres ved Syddansk Universitet som 5-årig kandidatuddannelse ’Cand.manu.’

2012 Faglig Kon-

gres for første gang. 2 dage med efter uddannelse, ny viden og netværk samler halv delen af professionen.

2014 Den første

specialkiropraktor med en 5-årig videreuddannelse for hospitals-kiropraktorer færdiguddannes fra Sygehus Lillebælt.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

KASUISTIK

Scapular Crepitans Af Mikkel Konner, specialuddannet cand.manu., Ryg center Syddanmark

Smerter omkring skulderåget er en hyppig tilstand i klinisk praksis. Scapula crepitans (snapping scapula) er en sjældent diagnosticeret, men smertefuld og funktionshæmmende tilstand. Scapula crepitans er ikke defineret som en enkeltstående diagnose, men som en smertefuld dysfunktion, forbundet med skurren af scapula mod thoraxvæggen, ved bevægelse af armen [1,2]. Problematikken dækker over et bredt spektrum af mulige

3D CT-scanning visende stor ossøs exostose i nedre kant af scapula.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

årsagssammenhænge, herunder muskulær dysfunktion, subskapular bursa-dannelse, deformiteter, anatomiske variationer, samt tumorer [2,3,4].

Sygehistorie En 22-årig mand blev på mistanke om prolaps henvist med brystrygsmerter, strålende til venstre arm og ud i to fingre. Seneste to år havde han haft tiltagende smerter og funktionstab, nu med sygemelding til følge. Patienten klagede ved undersøgelse over kroniske brystrygsmerter, med forværring i liggende stilling på ryggen. Konstant udstråling til venstre bagerste ribbenskurvatur og ud i armen ved alle bevægelser, inklusiv dyb inspiration. Han klagede primært over smerter og oplevede ingen krafttab. 2 år tidligere var han styrtet på motorcykel, hvor han pådrog sig en udisloceret venstresidig skapula-fraktur, samt udisloceret frakturer af flere transverser og spinoser. Han fik udleveret slynge og vejledning i videre håndtering på egen hånd. Efterfølgende oplevede han bedring i 6 måneder, hvorefter hans aktuelle problematik langsomt debuterede med forværring frem til undersøgelsen. Ved den kliniske undersøgelse fremstod han smertepræget, støttende venstre arm med højre. Han havde markant winging af venstre skapula, samt udtalt atrofi af muskulaturen omkring venstre skulder og overarm.

Klinisk undersøgelse af columna blev vurderet som upåfaldende og uden oplagte tegn til nerverodspåvirkning. De kendte smerter blev provokeret ved både aktiv og passiv skulder-abduktion på 30 grader, med voldsom smertereaktion og manglende evne til at udføre bevægelsen yderligere. Ligeledes oplevede patienten voldsomme smerter og utilpashed ved let kompression af venstre skapula med thoraxvæggen. Ved efterfølgende stetoskopi over nedre kant af skapula hørtes markant ”skratten” ved kun små bevægelser af skulderen. Tidligere MR af columna thorakalis, røntgen af thorax, røntgen af venstre skulder inklusiv skapula AP og PA tangentielt, alle beskrivende helt normale forhold. På mistanke om mulig ossøs årsag til scapula crepitans, fik patienten foretaget CT-scanning af skapula med 3D-rekonstruktion. Denne afslørede stor ossøs exostose i nedre kant af scapula, pegende ind mod thoraxvæggen. Vurderet som følger fra tidligere scapula fraktur. Efterfølgende kirurgisk resektion af knogledannelsen gav patienten 100% symptomfrihed.

Diskussion Skapular crepitans er et symptombillede og er ikke en enkeltstående diagnose. I et studie af Augustine H et al. fra 2007 blev 89 patienter med snapping shoulder kategoriseret [5]. De mest almindelige årsager blev beskrevet som knogleforandringer (43%), idiopatiske (30%), følger efter

resection af 1. ribben (15%), samt muskulær dysfunktion og subscapular bursa dannelse (12%). Denne diversitet i årsagssammenhæng, stiller krav til den kliniske undersøgelse, samt en velovervejet strategi i valget af supplerende billeddiagnostik. Som i denne kasuistik fandtes årsagen til patientens smerte ikke ved traditionelle parakliniske modaliteter, men tilstanden blev ene og alene mistænkt ud fra grundig anamnese og undersøgelse. 3D-CT synes at være en glimrende modalitet for at afsløre eventuelle ossøse anomalier, hvis det er den smertegivende årsag, hvorimod UL må betragtes som værende mere valid i diagnostik af en mulig bursa-dannelse. Niveauet af smerteintensitet kan variere fra lettere gener i bevægelse, til voldsomme

funktionsbegrænsende smerter som i denne case. Der synes at være konsensus om, at de ossøse årsagssammenhænge disponerer for de mest betydelige symptomer [2]. Alt efter årsagssammenhæng vælges passende behandling. Ofte er smerter relateret til fejlbelastning og responderer godt på konservativ behandling, og injektion med binyrebark kan bruges

LITTERATUR 1. Kuhne M, Boniquit N, Ghodadra N, Romeo AA, Provencher MT. The snapping scapula: diagnosis and treatment. Arthroscopy 2009; 25: 1298-1311. 2. , Millett PJ. Snapping scapula syndrome: diagnosis and management. J Am Acad Orthop Surg. 2013 Apr;21(4):21424. doi: 10.5435/JAAOS-21-04-214. 3. M ahmoodi Seyed Mohsen, Nooruddin K. Moosa, Pradeep Kumar. Osteochondroma of the Scapula Associated with Winging and Large Bursa Formation Med Principles and Practice 2006;15:387–390 D OI: 10.1159/000094275 4. Conduah AH1, Baker CL 3rd, Baker CL Jr. Clinical management of scapulothoracic bursitis and the snapping scapula. Sports Health. 2010 Mar;2(2):147-55. 5. Augustine H. Conduah, MD, Champ L. Baker III, MD, and Champ L. Baker Jr, MD. Clinical Management of Scapulothoracic Bursitis and the Snapping Scapula. vol. 2 • no. 2 SPORTS HEALTH

Har du det rigtige journalsystem?

både diagnostisk og i supplerende behandlingsøjemed [4,5]. Når den konservative tilgang synes uden perspektiv, hyppigt ved egentlige strukturelle forandringer, kan kirurgisk tilgang komme på tale. Tilstanden er et relativt ukendt fænomen, som kan være underdiagnosticeret i ukendt grad og nok specielt i de lettere tilfælde.

røv vores online-løsning Equus, som vi har P som vi har udviklet specielt til kiropraktorer, fysioterapeuter kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer. i har syv års erfaring med online journal- og V journal- og afregnings systemer til sundhedssektoren, så vi kender sundhedssektoren, så vi kender din hverdag og dine udfordringer. Vi ved for eksempel, ved for eksempel, at du vil sætte pris på:

✓ ✓ ✓

Adgang til systemet når som helst, hvor som helst. hvor som helst.

✓

Gratis konvertering af data.

Flinke og topkvalificerede supportere.

G DEMO-ADGAN FÅ EN GRATIS på e dig igennem og lad os guid s kan se, at Equu telefonen, så du stem for dig. er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus. Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system. Ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk

E n gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed og budgetsikkerhed og und gå uoverskuelige regninger.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

FOKUS

To titler – samme person Kiropraktor og atlet - tanker fra et turnusliv

Februar 2015: tiden som kiropraktorstuderende sluttede, og jeg startede i en turnusstilling hos Kiropraktorerne Gyrst & Mehlum i Odense. Heldigvis er der stadigt plads til min store passion triatlon.

Af Karoline Hemmsen cand.manu.

Mange morgener står jeg klar kl. 6.30 ved bassinkanten. Forude venter halvanden times svømning, efterfulgt af 1 times løb. Jeg debuterede sommeren 2012 i en minitriatlon, hvor jeg blev bidt af den fascinerende sport og er nu i 2015 elitetriatlet ved Odense Triathlon Klubs kraftcenter. Anden gang morgenmad indtages, inden turen går mod klinikken, og til tider falder tankerne på, hvor privilegeret jeg er at kunne kombinere de to ting, jeg brænder allermest for.

Karoline Hemmsen og kilometerne på landevejen og i vandkanten.

K I R O P R A K T O R E N

patienterne lykkedes, og jeg fx fik fundet gode løsninger på, hvordan jeg bedst muligt forklarer en patient en diagnose og det forventede forløb, eller hvordan jeg bedst muligt instruerer en genoptræningsøvelse. Dørene åbner sig, og jeg ser hver dag flere muligheder med vores fag. Jeg er grøn i faget, men føler allerede, jeg har fået god erfaring i løbet af disse første 10 måneder. Jeg deltog i min kiropraktorkreds’ generalforsamling. De politiske diskussioner er spændende, selvom de ligger fjernt fra de problematikker, man præsenteres for på studiet.

En stor omvæltning

Taknemmelig for opbakningen

Det var en stor omvæltning af gå fra skolebænken til kiropraktorbriksen. Bøgerne blev skiftet ud med Cliniccare, epikriser, korrespondancebreve, røntgenbeskrivelser og bookingsystemer. Der har helt sikkert været sjove spørgsmål til mine kollegaer undervejs, og de har været meget hjælpsomme. Der kom sved på panden ved første patient med udstrålende smerter til benet, haltende gang samt en sygehistorie, der skreg på nerverodspåvirkning. En dyb vejrtrækning, og jeg siger: ”Det skal vi nok få styr på”. Hiver – igen – fat i en kollega, som fortæller proceduren omkring prolapspakken m.m. Jeg kan ånde lette op. Små som store dilemmaer bankede på, men som tiden gik, var det ikke længere lyden af ”knæk”, der var den største succesoplevelse, og prolapspatienterne blev efterhånden de nemmeste at tage sig af. Succesen smagte jeg mere, når de små udfordringer i arbejdet med

Når arbejdsdagen er omme, venter andet træningspas ofte. Løb, cykling eller styrketræning. Nogle gange med ret trætte ben, men målet er sat, og når jeg kigger min træningsdagbog igennem, er det få træningspas, der ikke er gennemført. Min stævnesæson startede i maj og forløb til september. 10 stævner i alt. Nr. 3 ved DM Sprint og nr. 5 ved DM ½ Ironman er de præstationer, jeg er mest stolt af, og det havde ikke kunnet lade sig gøre uden opbakning fra mine kollegaer. Hænger det hele så egentlig sammen? Jeg ser en rød tråd i min hverdag, hvor jeg bruger mine sportslige erfaringer i klinikken. Samtidig kan klinikken bruges som et andet fokuspunkt, hvor jeg kan nørde den biomekaniske og fysiologiske tilgang til bevægeapparatet og hjælpe patienter med deres problemer. Mulighederne er mange, og de skal gribes. Jeg står klar ved bassinkanten i morgen kl. 6.30!

D E C E M B E R

2 0 15

Spot på turnus Hvordan er det at være i turnus? Hvad er forventningerne til kandidat og til tutor? Hvad er reglerne? Næste år vil artikler tage en tur rundt om turnusuddannelsen. www. danskkiropraktorforening.dk/turnus

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Se eller gense talerne fra ECU bød Danmark årsmødet velkommen På DKF’s hjemmeside finder du ikke kun alle talerne fra den åbne del af DKF’s generalforsamling i levende billeder, men også en lille film, som på 3 minutter viser stemningen fra gangene og de festlige højdepunkter fra den åbne del.

1. december

Bjarke fratræder

Politisk konsulent i Dansk Kiropraktor Forening, Bjarke Kirkemann, fratræder pr. 1. december 2015. Han har nemlig fundet nyt spændende arbejde som politisk konsulent hos Danske Bioanalytikere. Bjarke har arbejdet i DKF i snart to år.

20.november I forlængelse af DKF’s generalforsamlings overvældende ja til at søge genindmeldelse i European Chiropractors’ Union (ECU), var det den 20. november ECU’s tur til at godkende indmeldelsen. DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen havde sammen med direktør Jakob Bjerre taget turen til Rom for at følge beslutningen i ECU’s forsamling.

26. november

Hjælp projekt med fynske kolikbabyer 19. november Syddansk

Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Projektet har brug for hjælp til rekrutteringen af 200 fynske spædbørn med symptomer på kolik i alderen 2-10 uger. Forældre, der ønsker at deltage i projektet, skal ringe eller skrive til projektlæge Lise Holm på 26 27 80 15 eller lholm@health.sdu.dk

Forbeholdet under lup Et folkefærd med ondt i ryggen 25. november Mere

end hver femte dansker har ifølge ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed lidelser i muskler og skelet. Konklusionen er nået ved at undersøge, hvor mange danskere over 16 år, der lider af de mest forekommende muskelog skeletsygdomme. Rapporten estimerer, at 268.000 mænd og 254.000 kvinder lider af diskusprolaps eller en anden rygsygdom.

12. november Sundheds-

og Ældreministeriet har udarbejdet ”Kommissorium for Sundhedsstyrelsens/ Styrelsen for Patientsikkerheds undersøgelse af området for manuel behandling og kiropraktorers forbeholdte virksomhedsområde”. Undersøgelsen skal være gennemført og endeligt afrapporteret til ministeriet senest 1. april 2016. Ministeriet oplyser, at alle Folketingets partier er enige om at iværksætte undersøgelsen.

Ondt i ryggen på forsiderne 6. oktober Gennem

de sidste par uger er ”ondt i ryggen” som folkesygdom landet på forsiden af både BT og Ekstra-Bladet. DKF har haft en finger med i spillet i begge tilfælde. Først var det BT, hvor bl.a. Jan Hartvigsen mandag den 28. september giver tre gode råd til folk der lider af ondt i ryggen. Derefter kunne Ekstra-Bladet mandag den 5. oktober fortælle, at lænderygsmerter rammer 880.000 danskere om året. Ekstra-Bladet følger op på historien torsdag den 6. oktober, hvor de under overskriften ”Hver femte teenager lider af rygsmerter” interviewer Lise Hestbæk, kiropraktor, lektor og forsker ved Syddansk Universitet.

Hvem kan hjælpe, hvis jeg får en klage?

16. september Dansk Kiropraktor Råd skal altid informeres, hvis du får en klage, og dets medlemmer kan give dig gode råd og vejledning. Fx om hvordan du udfærdiger de nødvendige redegørelser i klagesagen, hvilket rådet netop har udgivet en vejledning om. Find den i DKF’s rådgivningsunivers under menuen ’Patientsikkerhed og klagesystemet’, som er blevet opdateret og udbygget i samme anledning.

Formand for Dansk Kiropraktor Råd er en af de 5 rådsmedlemmer, der kan hjælpe, hvis du får en klage. Rådet har udarbejdet en vejledning om udfærdigelse af de fornødne svar i en sag. Find den på DKF’s hjemmeside under ’For medlemmer’ og ’Patientsikkerhed og klagesystemet’

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

FORSKNING KOMMENTERET

Kinesiotape – er det tid til at rive tapen af og smide det ud med sveden? Sådan lyder overskriften på et nyt systematisk litteraturstudie, der har undersøgt effekten af kinesiotape på smerter og nedsat funktion hos patienter med muskelog ledsmerter af mere end 4 ugers varighed. Studiet er udført at to fysioterapeuter fra Singapore, der systematisk har søgt og vurderet litteraturen om kinesiotape. Brugen af kinesiotape har igennem de seneste år vundet mere og mere indpas i behandlingen af muskelog Af Mette Jensen ledproblemer og som smertelindring. Ved OL i London Stochkendahl, 2012 blev der doneret tape til behandling af atleterne, Seniorforsker på NIKKB og siden da har det vundet stor popularitet hos alle – både hos den almindelige motionist og hos topatleter. Ifølge producenterne sker virkningen ved, at tapen løfter huden og dermed øger blodtilførslen og lymfedrænagen med nedsatte smerter til følge. Der er dog ikke mange undersøgelser, der understøtter denne virkningsmekanisme, og studier, der har set på effekten, har ikke været enslydende. Formålet med dette ny litteraturstudie var at undersøge, om personer med kroniske muskelog ledsmerter havde færre smerter og funktionsnedsættelse, når de blev behandlet med kinesiotape frem for andre beDe fandt, at kinesiotape handlingsmodaliteter. lindrede smerte De to forskere søgte i otte formere effektivt end skellige elektroniske databaser efter minimumsintervention, artikler, der beskrev originale RCT’er. men at tapen ikke var De vurderede derefter kvaliteten af bedre, når de så på de originale studier og samlede til funktionsbegrænsninger sidst resultaterne i en metaanalyse. De fandt 17 klinisk kontrollerede studier, der var egnede til metaanalyser. De fandt, at kinesiotape lindrede smerte mere effektivt end minimumsintervention, men at tapen

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

ikke var bedre, når de så på funktionsbegrænsninger. Forskerne kunne heller ikke se bedre effekt af tapen, når de sammenlignede med andre typer af behandling – hverken på smerteniveau eller funktionsniveau. De to forskere konkluderer, at kinesiotape er bedre end ingenting til lindring af smerter, men at der ikke er evidens for, at kinesiotape er bedre end andre typer behandling, der har til formål at reducere smerter eller forbedre funktion hos patienter med kroniske muskelog ledsmerter. Når man overvejer brug af tapen, er det stadig en stor udfordring, at der ikke er en klar standard for, hvordan tapen skal lægges, hvor meget det skal strækkes, eller hvor længe det skal sidde. De to forskere kommer dog med en betragtning om, at mange klinikere bruger tapen som et supplement til træning. Træning har tidligere vist at have god effekt på en række kroniske smertetilstande, og det ser ud til, at de bedste resultater af kinesiotape opnås, når det bruges som supplement til træning. Reference: Lim EC, Tay MG. Kinesio taping in musculoskeletal pain and disability that lasts for more than 4 weeks: is it time to peel off the tape and throw it out with the sweat? A systematic review with metaanalysis focused on pain and also methods of tape application. Br J Sports Med. 2015 Jan 16. pii: bjsports-2014-094151. doi: 10.1136/ bjsports-2014-094151. [Epub ahead of print]

http://bjsm.bmj.com/content/early/2015/01/16/ bjsports-2014-094151.full?sid=924e1d5b-3b04-4e6e-af6e3c66b57e0bec

4 • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660nm | 800nm | 905nm | 970nm • 15 Watt CW • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • 3 års fabriksgaranti Livstidsgaranti på dioden

K-Laser Cube4 15 Watt.: 229.000 inkl. moms Leasing: ca. 3.998,- pr. måned inkl. moms 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling

is grat age n e d d Prøv ken i 14 nik å kli

Eller 1 patient om dagen så er din udgift til leasing tjent hjem

* Vores klinikker behandler 10-30 patienter om dagen med K-Laser

MED-TECH Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@med-tech.dk www.med-tech.dk l

[FONDSUDDELINGER]

BØRNEHAVEBØRN, ATLETER OG KRONIKERE

Stand på Lægedage Kiropraktorfonden bevilligede 140.000 kr. til en stand på Lægedage 2015, der ligesom sidste år fokuserer på at formidle viden om prolapspakkeforløbet i kiropraktorprak sis, men også øge den generelle viden om kiropraktik blandt læger og personale i almen praksis og skabe bedre forudsætninger for dialog og samarbejde om fælles patienter.

Efteruddannelseskompensation i 2016 Kiropraktorfondens kom pensationsordning for praksissektoransatte kiropraktorer, der deltager i hverdagskurser på NIKKB, blev forlænget til og med udgangen af 2016.

På sit efterårsmøde uddelte fonden over 1,5 mio. kr. til projekter om rygge hos børnehavebørn, atleter og kronikere Jan Hartvigsen modtager 355.520 kr. til projektet ”The effects of a single session of spinal manipulation on power, strength, and cortical drive in athletes.” Det skal undersøge, om muskelkraften øges efter manipulation af columna hos eliteatleter. Studiet vil yderligere undersøge effekten af spinal manipulation på de kortikale og spinale mekanismer, som potentielt kan forklare, hvordan manipulation af columna kan påvirke muskelkraft og -ømhed hos atleter. FORSKNING

Jan Hartvigsen modtager 312.846 kr. til projektet “Longterm consequences of reporting chronic conditions.” Mennesker med kroniske sygdomme har mere sygefravær, søger mere behandling i sundhedssektoren og har et kortere livsforløb. Der vides imidlertid meget lidt om, hvordan forskellige kroniske sygdomme påvirker et livsforløb, om nogle har større konsekvenser end andre, og om der er en kumulativ effekt hos personer med mere end en kronisk sygdom. Specielt er der sparsom viden om, hvilken rolle kroniske ryg- og nakkesmerter spiller i et livsforløb og i relation til andre sygdomme. Projektet vil anvende oplysninger, som allerede findes i danske registre, og fokusere på betydningen af ryg- og nakkesmerter. Resultaterne vil kunne få stor betydning for prioritering af indsatser over for forskellige sygdomme.

EFTERUDDANNELSE

FORSKNING

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

Lise Hestbæk modtager 858.000 kr. til projektet ”Motor skills In PreSchools” Svendborg Kommune har iværksat projektet ”Aktive børn i dagtilbud – gladere, klogere og sundere børn” i sine børnehaver. Formålet er at forbedre børnenes motorik. Som en vigtig del der for første gang i verden systematisk også indsamles klager over smerter i muskler og led for at få mere viden om, hvornår klagerne begynder, og hvilke faktorer der har indflydelse på deres udvikling. Målet er at bistå forebyggelse af livslange forløb med gentagne rygsmerter og andre lidelser i muskler og led. Projektet vil også danne en børnekohorte, som over tid kan anvendes til at studere det tidligere barnelivs betydning for helbred, livsstil, livskvalitet og sociale forhold.

Simon Sidenius Brockhusen modtager 25.000 kr. til “Athletic Department internship: Træning, genoptræning og behandling af sportsskader på et 1. divisionsbasketballhold i USA” Midlerne gives til et 3-måneders praktikophold på Gonzaga University’s Athletic Department, der skal give viden og praktisk erfaring inden for træning, genoptræning, screening, undersøgelse og behandling af atleter fra forskellige sportsgrene; dog med hovedfokus på basketball. Læs mere side 32

Kiropraktorfonden Fonden uddeler midler til projekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt midler til efter uddannelse og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre.

Frist 1. marts og 1. september – find ansøgningsskema: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden

HAR DU FYSIKKEN ...

... TIL AT BEHANDLE PATIENTER SOM 70-ÅRIG? Som kiropraktor har du skabt en god levevej for dig selv og din familie. Men hvad skal der ske, når du ikke længere kan arbejde som kiropraktor? Willis anbefaler, at du tager sagen i egen hånd og overvejer, hvornår du ønsker at gå på pension, hvilket pensionsniveau du kunne tænke dig, og hvordan du når dit mål? Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening er du omfattet af en fordelagtig pensionsaftale i SEB Pension, som sikrer dig og din familie økonomisk tryghed.

DINE FORDELE VED DKF’S PENSIONSAFTALE •

Attraktiv forsikringspakke – fx faginvalidedækning, hvis du ikke kan arbejde som kiropraktor på grund af sygdom.

•

Mulighed for at etablere behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring.

•

Lempelige helbredsoplysninger.

•

Lave administrationsomkostninger.

•

Fleksible investeringsmuligheder.

•

Løbende optimering af pensionsaftalen.

•

Uvildig rådgivning fra Willis omkring dine samlede pensionsforhold.

Du har desuden mulighed for at etablere en behandlingsforsikring i Mølholm Forsikring, så du i tilfælde af sygdom og skavanker har hurtig adgang til undersøgelse, behandling og operation m.v.

KONTAKT

Det kan være svært at sammensætte sin forsikrings- og pensionsordning optimalt, men som medlem af Dansk Kiropraktor Forening får du hjælp fra Willis, der er uvildig rådgiver og derfor kan rådgive dig om dine samlede pensionsforhold.

Se mere om dine muligheder på DKF´s pensionshjemmeside:

Hvis du har spørgsmål til dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte Willis på telefon 88 13 92 82.

www.danskkiropraktorforening.willisview.dk

KKF

Hvornår holder din kreds møde i det nye år?

KKF SJÆLLAND Formand Kirsten Sillehoved Efter vores generalforsamling ser bestyrelsen i KKF Sjælland således ud: Kirsten Sillehoved (formand); Christina Nielsen (næstformand); Nis Alnor (kasserer); Dorte Jørgensen (sekretær) og Henrik Slott Hansen (bestyrelsesmedlem).

Kommende aktiviteter: Implementering af praksisplan, akkreditering af klinikker og kommunikation om den fælles patient og fælles sprog.

KKF NORDJYLLAND Formand Susanne Bach Vi holdt generalforsamling i september med 11 fremmødte. Bestyrelsen blev genvalgt plus en ny valgt ind, nemlig Birgitte Rahbek Thomsen. Vi har konstitueret os således: Susanne Bach (formand), Jim Christensen (kasserer), John Petri Petersen og Birgitte Rahbek Thomsen (bestyrelsesmedlemmer).

Vores fokus er fortsat faglige arrangementer. Kom gerne med forslag til os! Samarbejdsudvalgsbesæt ningen fortsætter som før; Niels Peter Carstens, Marianne Krogsgaard og Pia Sørensen.

KKF SYDDANMARK NY FOR MAN D i Sine Kiilerich er uddannet er 2009 fra Syddansk Univ n vigse Hart hos t sitet, ansa r & Hein samt ekstern lekto på Klinisk Biomekanik. Hun er nyvalgt i KKFbestyrelsen. Sine Kiilerich er gift, har to sønner og bor i Odense.

Formand Sine Kiilerich Efter en vellykket generalforsamling fik bestyrelsen konstitueret sig således: Sine Kiilerich, Odense (formand); Pernille Fredslund, Kolding (sekretær); Anette Ravn Nørregård, Kolding/NIKKB’s efterudd. (efterudd.), Johan Søltoft, Odense (vagtordning) og to erfarne suppleanter i form af Dorthe Schøler Ziegler, Rygcenter Syddanmark, og Peter Højgaard, Nyborg. Stor tak til Dorthe for et kæmpe stort stykke arbejde i de 7 år hun var formand. Vi er glade for, hun fortsætter som suppleant og som medlem af DKF-bestyrelsen. I Samarbejdsudvalget repræsenteres vi af Hanne Nøddeskou-Fink, Poul Poulsen, Søren Jakobsen og Teddy Fohlmann, som alle blev genvalgt.

KKF MIDTJYLLAND

Formand Henrik Frederiksen: Efter vores generalforsamling i Silkeborg, hvor hele bestyrelsen blev genvalgt, er planlægningen af næste års program i gang. KKF og SU mødes i januar. Der er nu dato for første NIKKB-roadshow, som bliver den 24/2-2016. Program og tidspunkt kommer senere, men blok gerne den sidste del af eftermiddagen og aftenen i kalenderen.

KKF HOVEDSTADEN Formand Jan Enggaard Jensen: Den nye bestyrelse består af Thea Geelbak, Anne Winther, Jette Albrechtslund, Kim Corfixen og undertegnede Jan Enggaard Jensen, der alle er gengangere. Nye på suppleantpladserne er Marcus Dieden og Matilde Kortenbach. På sit første møde konstituerede bestyrelsen sig med undertegnede som formand.

NY FOR MAN D Jan Enggard Jensen er ud dannet 2007 fra Syddansk Universitet og medejer af to klinikker på Amager. Han blev valgt ind i KKFbestyrelsen i 2013 og blev sidste år udpeget som K I ar R O P R A K T O R E N repræsent 52ant til sam bejdsudvalget.

D E C E M B E R

2 0 15

Find oversigt over KKF-bestyrelserne og SU-repræsentanter: www.danskkiropraktorforening.dk/kkf På DKF Forum er du automatisk medlem af din kreds’ klub, hvor bestyrelsen kommunikerer fra: Find den under ’Min side’ eller ’Klubber’

Vi har følgende møder i kalenderen: 1. møde: 13. januar 2016: K-Laser ved Claus Walther 2. møde: 11. februar 2016: Lumbalt rodtryk. NIKKB-roadshow Begge møder afholdes kl. 19.00 på Sct. Mikkelsgade 4, Slagelse.

Skriv datoen 8. marts i kalenderen: årets første roadshow fra NIKKB om kliniske retningslinjer for håndtering af lumbal og cervical nerverodspåvirkning – retningslinjerne og historien bag. Lokation og tid følger senere. Desuden arbejder vi på et fyraftensmøde i januar/februar med radiolog Henrik Gregersen og emnet MR. Hold øje med mail og forum.

Vi glæder os til at komme i gang med 2016 og håber at kunne samle medlemmerne med spændende faglige og sociale arrangementer. Et tiltag er dannelse af ERFAgrupper, hvor kiropraktorer kan dele erfaringer. Kalender: Bestyrelsesmøde 16.december. Møde i samarbejdsudvalget 14.december. Regionsmøde 14.1.2016 med fridykker Stig Pryds. NIKKB-roadshow 25.2.2016.

En anden dato, der skal puttes i kalenderen er fredag eftermiddag den 11/3-2016 til lørdag middag den 12/32016, hvor der vil være et arrangement for KKF Midtjylland: Program, tid og sted følger. Godt nytår!

Der har ligeledes været en større udskiftning i samarbejdsudvalget. Jørn EichHorn, Kent Højer Kristensen og Lars Østergaard er udtrådt efter en flot indsats gennem en længere periode. Jan Enggaard Jensen bliver i SU og fortsætter som ledende repræsentant, og nye repræsentanter er Simon Jess Petersen, Kasper Andersen og Rune Haraldsson.

Der er indkaldt til første medlemsmøde, som er et NIKKBroadshow om cervikal og lumbal rodpåvirkning, d. 9. februar.

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE til Kiropraktorer og Fysioterapeuter

SIDELEJE

RYGLEJE

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?

Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst. Moderne design som afspejler professionalisme omkring vores kerneydelser.

BØRN

BUGLEJE

TOGGLE Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte bue. Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergonomisk arbejdsstilling. Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nem at rengøre.

Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabel for patienten.

G Y R S T

FUSION

www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15

17/03/11 11.12

AKTUELT FRA NIKKB

Af Asger Torning Kommunikationsmedarbejder NIKKB

Ph.d.-projekt undersøger – børnehavebørns motorik Steen Harsted, videnskabelig assistent og ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og Biomekanik, er i gang med projektet, Motor skills and Musculoskeletal pain, der skal undersøge børnehavebørns motorik og deres måde at bevæge sig på. Projektet består af en baselineundersøgelse og efterfølgende monitorering af børnehavebørn i Svendborg over en treårig periode for at se, om der er en samStøttet af Kiropraktormenhæng mellem de smerter, de får i løbet af de tre år, fonden og basslinemålingerne af deres knæ- og rygbevægelser fra projektets begyndelse. Et af de mål han vil bruge omkring knæene er den såkaldte Dynamiske Valgus, som er et udtryk for, hvor meget knæene falder ind mod hinanden i forbinHvis man på baggrund delse med hop, landinger og dybe af motorikog bevægelknæbøjninger. sesundersøgelser kan Det mål har blandt atleter og udpege hvem, som har en rekrutter vist sig at kunne forudøget risiko for at udvikle sige øget risiko for at udvikle flere muskuloskeletale smerter forskellige typer problemer ompå et tidligt tidspunkt, er kring knæene. der en mulighed for, at man Desuden vil projektet også også kan forebygge udvikstudere, hvor meget børn krumlingen af smerter med en mer ryggen ved spring, og hvilken målrettet intervention. betydning det har for smerter i ryggen. I modsætning til målinger af knæene har man nemlig ingen målinger af påvirkning af ryggen.

To spor Ph.d.-projektet kommer til at køre i to spor. Det ene spor er motorikog bevægelsesmålingerne. Det andet spor bliver

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 15

at undersøge, hvor hyppigt børnehavebørn har ondt i bevægeapparatet, herunder knæ og ryg, og og hvilken slags diagnoser de får i løbet af børnehavetiden. En del af projektet bliver derfor også at undersøge, om der er nogen sammenhæng mellem de to spor. – Jeg tror ikke, der vil være den store sammenhæng mellem de to spor i børnehavealderen. Men kan vi få lavet nogle gode, grundige undersøgelser af de to spor til at starte med, vil det være et godt grundlag for at kunne følge op på dem på et senere tidspunkt. Det kan fx give viden om, hvilke konsekvenser det har på lang sigt at have haft ondt allerede i børnehavealderen, eller at have haft et atypisk bevægemønster i en tidlig alder. Det er en af de ting, der er helt unikt ved forskning i Danmark, at vi har mulighed for at følge børn og mennesker i lang tid, i modsætning til i udlandet. – Det er et perspektiv, som jeg synes, er spændende. Vi vil kunne følge børnehavebørnene igennem deres skoleår, og der tror jeg, man vil kunne finde nogle sammenhænge mellem de tidlige bevægemønstre, som vi har målt i starten af børnehavetiden, og hvem der får ondt på længere sigt.

Forebyggelsesperspektivet – Et andet perspektiv ved projektet er jo også den helt tidlige forebyggelse. Hvis man på baggrund af motorikog bevægelsesundersøgelser kan udpege hvem, som har en øget risiko for at udvikle muskuloskeletale smerter på et tidligt tidspunkt, er der en mulighed for, at man også kan forebygge udviklingen af smerter med en målrettet intervention. Steen Harsted er kun lige begyndt på projektet, og han regner med at skulle inddrage 1200 deltagere. I begyndelsen af december skal han udvælge det system, der skal bruges til at måle bevægelserne i børnenes knæ og ryg, når de hopper og springer. Men først skal projektet helt på plads. Der mangler nogle økonomiske midler, som Steen Harsted arbejder hårdt på at sikre.

GigaLaser 18.000 mW – Overskud til mere

Få et godt leasingtilbud i dag GIGALASER FRIGØR DIG TIL ANDRE OPGAVER. DEN ER KLINIKKENS NYE MEDARBEJDER. Lad GigaLaseren behandle, mens du taler med din patient, skriver journal eller behandler næste patient. HURTIG OG EFFEKTIV BEHANDLING AF F.EKS.: • Akutte skader • Overbelastningsskader • Nakkesmerter • Lændesmerter • Gigtsmerter • Sår og betændelsestilstande

PowerMedic ApS Gasværksvej 8 4300 Holbæk

Telefon 5944 0832 info@powermediclasers.com www.powermediclasers.com

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30, DK-2000 Frederiksberg

Hvad besluttede general forsamlingen? Hvem vandt priser? Hvad sagde talerne? Hvordan gik kurserne og selskabets arrangement? Læs om dét og om 9dages cykeltur tværs over USA, om forskere på rejse i manipule rede muskler og Rygfessor.

Salg af og service på kiropraktisk udstyr

• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench og Cervical Chair, design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde • Stort reservedelslager

Chockbølgeudstyr

• Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling •

Leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk

Tel: +45 8644 5122

SORTERET MAGASINPOST ID-nr. 42726