NR. 2 · SOMMER 2020
Mød patienten på skærmen 22
Nu kan vi måle nakken bedre 28
Aktiv fritid versus fysisk job 34
Epidemi blev til pandemi. Landet lukkede. Kiropraktorerne er hårdt ramt, men meget forskelligt.
COVID KOM, SÅ OG KRADSEDE 10
’Kiropraktorguide’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’ ’Faglig Kongres’
De forsømte forårspatienter Det blev ikke det forår, jeg havde regnet med. Sådan er det vist for os alle. Da Danmark blev lukket ned, mistede vi i min klinik stort set hele omsætningen fra den ene dag til den anden. Vi hjemsendte medarbejdere og søgte de forskellige hjælpepakker. Ligesom de fleste andre klinikker. Selv blev jeg formand på fuld tid, for der var masser at gøre. Det var, må jeg sige, nogle lange og skræmmende dage. Sundhedsstyrelsen kom ikke med klare skriftlige retningslinjer for praksissektoren de første dage. Der var mange forskellige udmeldinger – og det stod det ikke klart, hvad der forventedes af kiropraktorerne, andet end at al ikke-kritisk behandling skulle aflyses. Det agerede vi på, og det gav mening, når hele Danmarks befolkning blev anbefalet at holde sig hjemme. Efterfølgende – efter nogle dage, der føltes som flere uger – skrev styrelsen, at ordet ’kritisk’ ikke skulle tolkes som akut eller livstruende.
www.kiropraktoren.dk
I praksis betød den udmelding, at langt de fleste konsultationer og behandlinger hos kiropraktoren skulle aflyses. Der var ikke lukket helt ned – men de fleste klinikker kørte på allerlaveste blus. Af patienttallene for marts kan jeg se, at antallet af patienter er halveret i forhold til sidste år, selvom der reelt først blev lukket ned den 12.-13. marts. Lykkeligvis blev tiden uden patienter relativt kort. 2. april blev retningslinjerne revideret, og allerede 14. april, efter pres fra blandt andre DKF, meddelte Sundhedsstyrelsen, at sundhedsvæsenet skulle styre mod normalisering. Få dage senere fik også de liberale erhverv lov til at genåbne. Medieomtalen af denne genåbning blev kiropraktorerne en betydelig del af, og det har været afgørende for, at vi ret hurtigt er kommet op i fart igen. Set fra min klinik har der i hvert fald været efterspørgsel med det samme. Jeg vil gerne takke jer alle sammen for at bakke op om Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vise samfundssind. Vi er tilbage på hesten, men ikke i mål. Vi skal bl.a. løse udfordringen med øgede hygiejnekrav og afstand, så vi ikke får lange ventetider og behandlingspukler som andre steder i sundhedsvæsenet.
Foto: Anders Bach
www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen, tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & produktion OTW A/S Forsidefoto: Panthermedia KIROPRAKTOREN nr. 3 2020 Udkommer 11. september Annoncedeadline 20. august Annoncer DG Media · Tlf.: 33 70 76 37 · epost@dgmedia.dk · www.dgmedia.dk/kiropraktoren
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
@kirolone @KiropraktorenDK
@DKF_kiropraktik @fagligkongres @kiropraktorernes_videnscenter
Formand Lone Kousgaard Jørgensen.
2
Dansk Kiropraktor Forening
INDHOLD
VIDENSKAB
VIDENSKAB
Nu kan vi måle nakken med teknologi, der en dag kan bruges til at behandle smerter bedre – derhjemme
KAN AL FYSISK AKTIVITET FOREBYGGE HJERTE KARSYGDOMME? IKKE NØDVENDIGVIS DEN, DER FOREGÅR PÅ ARBEJDE
Kiropraktor, ph.d. Bue Bonderup Hesby har udviklet sensorer, der kan være med til at revolu tionere behandlingen.
Hovedresultaterne i kiropraktor Melker Hedegaard Johanssons ph.d.-projekt er baseret på unikke data om forskellige former for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd.
32
26
HJEMMESIDER
God idé at beskrive problemer og behandling mere specifikt
4 Siden sidst 7 Nyheder fra DKF 36
Sådan lyder en af anbefalingerne efter undersøgelse af klinikhjemmesider.
V I D E O K O N S U LT A T I O N A K T U E LT F R A N I K K B
Et første oplagt skridt i at understøtte egen håndtering er derfor at give patienter en for klaring, der inddrager faktorer, som påvirker smerter og funktion, og som kan ændres. Fx a dfærd, tanker, be vægelse, bekymringer.” Professor Alice Kongsted om pointe fra webinar
30
”Jeg håber, det er noget, vi kan blive ved med at b ruge, især til de ældre, gang besværede eller syge” 20 Sådan siger kiropraktor Anja Aabech, der var en af de første til at gennemføre konsultationer på video.
10 COVID-19
Hvordan er medlemmerne og klinikkerne ramt af krisen? Vi dykker ned i DKF’s undersøgelse og møder 4 forskellige medlemmer, der stod i hver deres situation
20 Ny forskning på NIKKB 42 [Markedsføring]
Hvad er reglerne for sundhedspersoner?
44 Forskning kommenteret
Telemedicin og rehabilitering
45 [Socialkiropraktik]
Erfaringer fra København kommunes rygcenter
54 #biomekker
Livet som studerende i Coronatiden
WORLD SPINE CARE Udgangsforbud mellem 17-06, social isolation og kommunikationsarbejde i stedet for kiropraktik. COVID-19 ændrede Evalina Elmgreens ophold som frivillig for World Spina Care i Den Dominikanske Repu50 blik, men hun valgte at blive.
56 Dansk Selskab for Kiropraktik
Selskabet nåede lige at holde to arrangementer inden nedlukningen
57 Aktuelt To nye ansatte i sekretariatet
58 Hvad sker i din kreds og region?
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
3
SIDEN SIDST
… COVID-tider En verden, der slet ikke er til at forstå eller følge med i Hos Kiropraktorerne Hviid i Århus lavede Årets Kiropraktor 2015 Carsten Hviid denne plexiglasrude til skranken. For at undgå huller i loftet er den monteret på selve skranken. Billeder og metode delte han på Facebook.
’I min klinik nede i Sønderborg, der har vi reduceret hele styrken af behandlere og personale fra 17 til 4, og den ene af de 4 er mig, og jeg er fuldtidsformand, så i virkeligheden er vi reduceret til 3 mand på klinikken. Jeg tænker, det ligner rigtigt meget de situationer, vi har ude hos jer i jeres klinikker,’ sagde DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen til medlemmerne i videohilsen 22. marts.
Stopskilte, spritstationer, værnemidler og visirskærme rykkede pludseligt ind i klinikkerne. Her er billeder fra Anne Dolleris’ Kiropraktisk Klinik Haarby, hvor også kiropraktorerne Rie Toftgaard og Henriette Kruse arbejder.
Universiteterne lukkede ned, og de kiropraktorstuderende måtte undervises online. Ikke kun de ansatte undervisere måtte finde nye veje - også frivillige studerende knoklede, fx Justeringsmakkerne: ”Vi er en gruppe studerende, og en færdig kiropraktor, som 2 morgener om ugen laver et program, vi underviser i. Der er stor opbakning fra alle studerende og studieledelsen. Vi kørte online flere uger, hvilket har fungeret fint og tvunget os til at være kreative fx udnytte teknologien mere ved at vise videoer og præsentationer,” fortæller stud.manu. Jakob Dersch. Læs mere om biomekkernes oplevelse af krisen på side 54.
4
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
Alle forsommerens kur ser og temadage blev med ét udsat. På få uger lykkedes det NIKKB at gå online med både nye kurser – og gamle webinarer, der kan ses/gen ses helt gratis.
”NIKKB har holdt to digitale roadshows som erstatning for de fysiske roadshows, vi skulle have holdt om billedserveren KirPACS version 5.0. 70 deltog, det forløb godt og kan ses på NIKKB. dk. I fremtiden kan digitale møder måske i højere grad supplere de fysiske. Men de kan aldrig erstatte, at vi kommer rundt og får mødt og talt med kiropraktorerne. Fysiske roadshows har flere funktioner end blot vidensoverførsel,” fortæller Andreas Bue Christensen fra NIKKB’s efteruddannelsesenhed.
”This is a time for solidarity and an opportunity to emerge as key, trusted health professionals providing essential support to those on the front lines,” skrev verdensforbundets nyvalgte – og første kvindelige – formand Vivian Kil i Quarterly World Report, der udkom i april med historier om, hvordan kiropraktorverdenen er ramt af pandemien.
u wfc.org
Hvordan påvirker rygsmerter de mest sårbare befolkninger, og hvordan ændrer vi det?
Det diskuterede internationale eksperter 1. april, hvor NGO’en World Spine Care (WSC) holdt paneldebat på Facebook under titlen: “Pain and Related Disability: Making the Vulnerable More Vulnerable”. Prof. Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet og NIKKB var i panelet.
u Se debatten under ’News’ på Worldspinecare.org
”Jeg tænkte, det kunne være sjovt i den her træls (på godt jysk) tid. Det skulle også skabe en slags fællesskabsfølelse og samhørighed,” fortæller Heidi Bramsen, sekretær hos Hansen & Hansen om Instagram-udfordringen #sendsprittenvidere, hun fandt på. Hun var inspireret af den challenge, hvor personer dribler toiletruller til hinanden. Man udfordrer hinanden til at spritte hænderne af og kaste spritten videre til 3-4 nye.
”Jeg skal have maske på, når jeg ikke er hjemme, og hjemme hvis vi har gæster, indtil 2. juni. Jeg er testet negativ for antistoffer ved forsøgstart og skal så testes igen samt podes i næse og svælg, når forsøget er færdigt. Jeg læste om det i medierne og tilmeldte mig. Der var en mere med fra klinikken, men han kunne ikke holde ud at have masken på,” fortæller kiropraktor Camilla Morthorst Hansen, Hansen & Hansen Kiropraktorerne, som tester effekt af mundbind.
u nordsjaellandshospital.dk/coronamaske-kunder KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
5
SIDEN SIDST ”[M]ange af diskussionerne om elektroniske sundhedsdata går på, hvordan det fjerner patient-behandleroplevelsen, fordi behandleren har travlt med at registrere data i computeren. Det vil forsvinde i fremtiden, fordi forskellige ansigts-, bevægelses- og stemmegenkendelsesteknologier vil gøre det muligt at indsamle patientens data i computeren automatisk og give behandleren mere tid til at snakke med deres patienter og forstå dem bedre” Professor Greg Kawchuk, Viden vinder, 2019
Isolation kan føre til kroniske sygdomme
Martin afløser Line Kiropraktor Martin Juulager er ny formand for Dansk Selskab for Kiropraktik. Han afløser Line Press Sørensen, der har været fomand i 2 år. ”Mit arbejde som formand bliver at holde gryden i kog, fortsætte og understøtte det gode arbejde der allerede er sat i søen, samt imødekomme og facilitere nye idéer og udviklingsprojek-
ter, siger Martin Juulager, der til daglig praktiserer i Kiropraktor.com-klinikken i Odense, som han er medejer af. ”Der har været høj aktivitet i fokusgrupperne med bl.a. foredrag og videnudveksling om idrætskiropraktik og pædiatri. Der er udviklet og publiceret kliniske vejledninger, som skal støtte kiropraktorernes position i sundhedsvæsenet. Og endelig har vi holdt en meget velbesøgt DSK Fagdag i marts ’19, hvilket bliver en tilbagevendende begivenhed hvert andet år.”
Det er ikke kun vores mentale helbred, der er på spil under nedlukning, skriver Statens Institut for Folkesundhed. Data fra cirka 29.000 europæere i alderen 50+, heriblandt danskere, viser, at sociale aktiviteter mindsker symptomer på depression, hvilket er til gavn for det fysiske helbred og derfor mindsker risiko for kroniske sygdomme som fx gigt.
u sdu.dk/da/sif/ugens_tal/17_2020
u dskkb.dk
3 NYE PH.D.’ER PÅ 3 MÅNEDER
Bue Hesby Bonderup
Peter Muhareb Udby
Melker Johansson
24. januar forsvarede kiropraktor Bue Hesby Bonderup ph.d.-afhandlingen ’Validation of the ViMove sensor system for measuring neck posture and motion – a review of the literature, development, reproducibility, validity and ability to differentiate between people with and without neck pain’ på Syddansk Universitet. 28. februar forsvarede kiropraktor og læge Peter Muhareb Udby sin afhandling, ’Long-term outcomes in degenerative spine patients – with focus on Modic changes and discectomy surgery’, på Middelfart Sygehus. 2. april var det Melker Johanssons tur. Han forsvarede sin afhandling ’Physical behaviours and risk factors for cardiovascular disease in different age groups and during leisure and work’ på Zoom.
Læs om de to sidstnævnte på side 28 og 34. De tre nye bringer det samlede antal af kiropraktorer med en ph.d.-grad op på 31
6
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
Nyheder Læs mere om hver nyhed på
Også hård motion booster immunforsvaret »En omfattende mængde forskning viser, at motion gavner immunsystemet,« skriver forskerne James Turner og John Campbell fra Department for Health, University of Bath, på Videnskab.dk. Men hvad med hård, udmattende motion som fx maratonløb? De få bekræftede infektionstilfælde, der er sket efter anstrengende motion, kan sandsynligvis kobles til kost, psykisk stress og
utilstrækkelig søvn. Motion alene lader ikke til at undertrykke immunforsvaret, konkluderer de. Den største risikofaktor i forhold til alle virale og bakterielle infektioner er eksponering for store forsamlinger. De to forskere konkluderer, at regelmæssig, moderat motion cirka 150 minutter om ugen gavner immunfunktionen, og mere energisk motion som løb eller cykling gør også.
u ’Regelmæssig motion har langsigtet positiv effekt på vores sygdomsimmunitet’, videnskab.dk
”Dialog bør være obligatorisk, før en sag behandles, da 30-40% af klager over behandlings forløb frafaldes efter dialog, og da dialog må formodes at hjælpe klagerne bedre end et langt klageforløb, hvor de måske ikke for medhold.” Læge Charlotte Schulsinger i Ugeskrift for Læger 6/2020 i indlægget ’Klagesang over klagesystemet’, hvor hun efter 5 år som sagkyndig i Styrelsen for Patientklager agiterer for at afskaffe klagesystemet, men bevare Patienterstatningen og gøre tilbuddet om dialog obligatorisk.
RYGSMERTER OP PÅ DEN INTERNATIONALE AGENDA
WHO har bedt 20 eksperter, bl.a. professor, forskningsleder og kiropraktor Jan Hartvigsen, udarbejde retningslinjer for behand ling og rehabilitering af kroniske rygsmerter, som nu er et officielt indsatsområde ved navn ’WHO’s Programme of Interventions for Rehabilitation Development Group for Low Back Pain’.
u danskkiropraktorforening.dk/nyheder
Mangler du svar ovenpå krisen? 20. MAJ Online medlemsmøde 10. juni kl 19:30. Hold øje med DKF’s hjemmeside.
Mange får ondt af hjemmearbejdet 13. MAJ P4 København havde sat kredsformand Jan Enggaard Jensen stævne i morgenfladen. I det midtjyske fik kredsformand Henrik Frederiksen og kollega Anja Borgaard Høybye besøg af P4 Midt og Vest.
DKF’s krisejurist fastansat 1. MAJ Gitte Sauerberg blev hasteansat i COVID19krisens første uge. Nu er hun DKF’s nye chefjurist.
HK-aftalen fortsætter 24. APRIL Den nuværende overenskomst mellem HK og DKF for administrativt personale i kiropraktorklinikker fortsætter, indtil en ny er indgået
Året kom godt i gang Inden DK blev lukket ned, var der godt gang i klinikkerne, viser tallene for årets to første måneder. 17. APRIL
Nu kan du bruge VideoKonsultation på Sundhed.dk Danske Regioner og Sundhed.dk har mailet information til kiropraktorerne om brug af videokonsultation på Sundhed.dk. 17. APRIL
Sundhedsstyrelsen: Kiropraktor klinikker skal genåbnes Efter ca 5 uger med lav aktivitet i praksissektoren, skal aktivitetsniveauet normalisereres. 14. APRIL
Pandemien sætter finans markederne under pres Willis Towers Watson, der administrerer DKF-medlemmernes pensionsordning, har analyseret markedet, der er hårdt presset af krisen. 20. MARTS
De nordiske lande har ændret aftale om autorisation 6. MARTS Nu kan hvert land selv bestemme, hvad der skal ligge til grund for at autorisere sundhedspersoner fra andre nordiske lande.
COVID-19
Af Tanja Skov Carlsen, DKF
HÅRDT RAMT, MEN FORSKELLIGT - OG
TROEN PÅ FREMTIDEN ER STOR
COVID-19 meldte sin ankomst, blev til en pandemi og satte verden i stå. 11. marts lukkede Danmark. Kiropraktorer skulle som resten af sundhedsvæsenet varetage kritiske funktioner. Men krav om afstand og social distancering stoppede næsten al aktivitet i klinikkerne. Næsten en uge måtte den enkelte vurdere, hvad ’kritisk funktion’ omfattede. Først 17. marts udgav Sundhedsstyrelsen retningslinjer, der definerede, at det hverken er ensbetydende med akut eller livstruende, men aktiviteter ”nødvendig for i betydelig grad at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret individs
13. JANUAR
24. JANUAR
Tilfælde opdages i Europa
Tilfælde bekræftes uden for Kina
10
Sær hverdag
Krav om afstand på 2 m, max 10
30. JANUAR
11. FEBRUAR
WHO døber sygdommen COVID-19
WHO erklærer international sundhedskrise
24. FEBRUAR
COVID-19 spreder sig i hele verden, især Italien, Sydkorea og Iran
17. FEBRUAR
Smitte kurven knækkes i Kina
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
27. FEBRUAR
Første tilfælde i Danmark
Statsminister Mette Frederiksen holder sit første pressemøde. Myndighederne anbefaler, at arrangementer med 1000+ deltagere aflyses og fraråder fysisk kontakt fx håndtryk, kys og kram
3. MARTS
14 dages karantæne krav til sundhedspersoner hjemvendt fra risikozone
17. MARTS
13. MARTS
6. MARTS
31. DECEMBER
Kina advarer WHO om ny lungesygdom opstået i Wuhan
sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne” og der blev givet eksempler. Retningslinjerne gjorde det nemmere, men langt fra nemt. Dømmekraft og afvejning kom på arbejde. Det gjaldt i mange sammenhænge i krisen.
personer samlet, hjemmeisolation ved mindste tegn på sygdom og telefonisk visitation af alle patienter, foretaget af kiropraktor, satte udover retningslinjerne om kritisk funktion store begrænsninger på, hvad der kunne foregå i klinikkerne. Institutioner og skoler var desuden også lukkede, så små børn skulle passes og større børn hjemmeskoles. ’Bliv hjemme’ anbefalede myndighederne desuden – og det gjorde patienterne så. Nok i større omfang end nødvendigt. Mange borgere holdt sig helt væk fra sundhedsvæsnet, også selvom de både måtte og skulle tilses efter retningslinjerne. Tilsidst måtte myndighederne minde befolkningen om, at nedlukningen ikke skulle gå ud over folkesundheden. 27. marts fik kiropraktorerne ligesom mange andre praksisbehandlere mulighed for at tilbyde konsultationer over telefon og video med offentligt tilskud. Men det var langt fra noget, der kunne ses i patientbookingerne. Aktiviteten var reduceret med op til 90% i kiropraktorklinikkerne
11. MARTS
Sundhedsstyrelsen siger på pressemøde, at sundhedsvæsenet ikke skal gå i stå og lover retningslinjer
WHO erklærer pandemi og Danmark lukker ned i to uger: offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem. Skoler, uddannelser og kulturinstitutioner lukker. Forbud mod forsamlinger på mere end 100 indendørs. Private arbejdsgivere opfordres til at få flest muligt til at arbejde hjemmefra, afspadsere eller holde ferie
12. MARTS
13. MARTS
Danmarks grænser lukkes og rejsende opfordres til at komme hjem.
Sundhedsstyrelsen melder ud, at al unødig behandling skal udskydes, men det er uklart, hvad det indebærer
15. MARTS
Regeringen lancerer de første af en række hjælpepakker til virksomheder
Sundhedsstyrelsen udgiver retningslinjer om, at sund hedsvæsenet kun skal varetage kritiske funktioner, som hverken betyder akut eller livstruende. Forsamlinger på mere end 10 personer forbydes.
23. MARTS
Nedlukningen forlænges til 13. april
25. MARTS
DKF med i fælleshenvendelse til regeringen om brug for yderligere hjælp til selvstændige.
i fem uger. Næsten alle klinikker med ansatte måtte sende folk hjem. Kun 16% af DKF’s ansatte medlemmer oplevede ingen ændring i deres ansættelse. Resten blev sendt hjem, sat ned i løn eller tid – eller afskediget; noget der heldigvis kun skete for relativt få. Det viser undersøgelser, DKF foretog i første uge af den gradvise, kontrollerede genåbning.
27. MARTS
DKF indgår aftale med regionerne om telemedicin
30. MARTS
Folketinget indførte lønkompensation til virksomheder som alternativ til fyringer. Den ordning tog klinikkerne til sig i stor stil.
Vid forskel
Personligt ramte krisen meget forskelligt. Nogle knoklede 24-7 med arbejde, hjemmepasning og forpligtelser. Andre måtte eller kunne intet lave. Nogle fik nye
2. APRIL
Sundhedsstyrelsen løsner op for, hvad der er kritisk funktion og kan behandles i sundhedsvæsenet
Danica Pension tilbyder midlertidig henstand af pensionsbidraget
14. APRIL
Styrelsen udgiver plan for gradvis øget aktivitet i sundhedsvæsenet
11. MAJ
Genåbningens fase 2 indledes
20. APRIL
Liberale erhverv må åbne og fase 1 af genåbningen er i gang. Hjælpepakker forlænges og nye lån tilbydes små virksomheder
20. MAJ
Aftale om yderligere genåbning i fase 2
jobfunktioner. Enkelte oplevede kun relativt få ændringer i hverdagen. Livet uden sociale aktiviteter, og måske ikke engang arbejde, ramte på en særlig måde personer uden partnere eller børn og personer i risikogruppe. Trivsel og ensomhed kom i fokus. Hos kiropraktorerne fyldte bekymringer om selve COVID-19 ikke så meget som økonomiske og arbejdsrelaterede bekymringer, viser DKF’s undersøgelser. Heldigvist viser de også, at op timismen er stor. Og den kan næsten kun være blevet større. I skrivende stund – 25. maj – er fase 2 af genåbningen ikke kun godt i gang, men udvidet. Der lader til at være styr på smitten. Det mærkes i klinikkerne. Borgerne kommer i stigende grad, og mange, der har været sendt hjem, er kommet tilbage på arbejde.
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
11
COVID-19
Af Tanja Skov Carlsen, DKF
Undersøgelser af krisens påvirkning 21. april i uge 17 modtog foreningens 637 erhvervsaktive medlem mer, inkl. personer midlertidigt ude af erhverv pga. fx orlov eller ledighed, samt alle 235 klinikker et spørgeskema. 323 medlemmer og 89 klinikker svarede. Det gav en svarprocent på 51 i den individuelle undersøgelse og 34 i klinikundersøgelsen. Undersøgelsen løb i syv dage og gav bl.a. viden om, hvordan kiropraktorerne blev ramt af krisen og indsigt i deres syn på de nye muligheder for konsultationer i telefon og video. På de næste sider kan du læse om krisens påvirk ning – på side 25 om holdningen til telemedicin.
u Se undersøgelsen på danskkiropraktorforening.dk/corona
MEGET PÅVIRKEDE, MEN TROR, DET NOK SKAL GÅ
79%
… var enten meget (45%) eller rigtigt meget (34%) påvirkede alt taget i betragtning (ar bejdsliv, familieliv, hverdag, trivsel). 8% var hverken lidt eller meget. 11% var kun lidt eller meget lidt påvirkede.
81%
… har stor eller meget stor tiltro til, at det nok skal blive godt igen. 16% har hverken stor eller lille tiltro. 25% har lille tiltro – og ingen har en meget lille tro på, at det nok skal gå godt.
65% … angiver, at deres økonomiske situation er meget eller rigtigt meget påvirket.
12
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
16% … angiver, at deres ind komst slet ikke er påvirket.
FRYGTEN FOR SYGDOMMEN Hvor meget fylder bekymringer om, at du eller nogle af dine nærmeste bliver alvorligt syge af Covid-19? Rigtigt meget 6% Meget 23% Hverken lidt eller meget 21% Lidt 35% Meget lidt 13% Ikke påvirket/bekymret 2%
Hvor meget fylder bekymringer om, at du bliver syg af Covid-19 gennem dit arbejde? Rigtigt meget 5% Meget 14% Hverken lidt eller meget 17% Lidt 35% Meget lidt 22% Ikke påvirket/bekymret 6%
TRAVLT ELLER INTET AT LAVE Hvad har fyldt mest, siden krisen startede*? *Uanset hvordan dit indtægtsgivende arbejde var påvirket
Travlhed 25% Mangel på noget at lave 51% Ved ikke 24%
25% … har reduceret indkomst med 50-75% eller 75-100%. Lidt færre angiver, at den på daværende tids punkt var reduceret med 25-50%.
” VI HOLDT KUN TO KIROPRAKTORER PÅ ARBEJDE. ALLE ANDRE BLEV SENDT HJEM” Hvad var dine første tanker, da landet blev lukket ned, og hvad var noget af det første, du gjorde?
Et dyrt samfundssenarie uden fortilfælde. Vi bad alle med influenzasymptomer og feber om ikke at komme i vores praksis, og vi indrettede os straks på at lave et udflytterventeværelse uden for vores dør på et rapodie, hvor ledsagere, pårørende og patienter, der ankom for tidligt, blev anmodet om at opholde sig, således at vi kunne holde persontrykket gennem vores reception under de lovmæssige 10 personer.
Beskriv med 3 ord de 2 måneder, der er gået:
Hvordan så din hverdag ud under nedlukningen?
Overarbejde på overarbejde. Vi måtte tage alle de akutte med nakke- og lændehold, som normalt ville være gået til lægen, men nu kom til os først. Lægerne var jo optaget til anden side med Covid-19.
Har du eller nogle tæt på dig været testet positiv? Nej.
Hvor bekymret har du været for sygdommen?
Men ja, det er ældre over 60 og ældre over 50+ med 1 til 3 følgesygdomme, som er i højrisiko for at dø.
Aller-helvedes travlt.
Hvor meget fylder økonomiske og arbejdsrelaterede bekymringer grundet krisen hos dig? Rigtigt meget 13% Meget 39% Hverken lidt eller meget 18% Lidt 19% Meget lidt 11%
I uge 17 var omsætningen reduceret med ca. 50-75%. Hvad er den nu her i uge 20?
Vi har taget kiropraktor nr. 3 tilbage sammen med en massør, og smider flere ud i vores udflytterventeværelse, hvorved vi nu er næsten tilbage på normal omsætning.
Jesper Overvad, uddannet fra Los Angeles College of Chiropractic 1980, indehaver af Rygcenter Aarhus Nord med 4 kiropraktorer, 3 sekretærer, 2 massører.
Hvordan håndterede du/I krisen i klinikken? Vi holdt kun to kiropraktorer på arbejde. Alle andre blev sendt hjem for ikke at overskride 10-personersreglen.
Hvor meget har økonomiske og arbejdsmæssige bekymringer fyldt? Meget lidt, vi er velpolstrede.
Hvilke forandringer om nogen tror eller håber du, krisen medfører?
At siddende regeringer i fremtiden holder samfundet kørende med alle under 50 på arbejde og sender alle 50+ med følgesygdomme på 3 måneders ufrivillig pause. Vi har ikke råd til at smide ”10 storebæltsbroer” (400 mia.kr) ud på 3 måneder igen i fremtiden.
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
13
COVID-19
Af Tanja Skov Carlsen, DKF
ALLE KLINIKKER BLEV RAMT OG RAMT HÅRDT PÅ OMSÆTNINGEN Det viser DKF’s undersøgelse, som 89 af de 235 klinikker har deltaget i. De fleste oplevede en omsætningsnedgang lige før genåbningen på mere end 50% og mange vurderer 75-100%.
1 UD AF 10 KLINIKKER MÅTTE FYRE 10% af de klinikker, som har ansatte, har måtte afskedige personale – men kun 2% af disse har afskediget 50-100% af personalet. 70% af klinikkerne forventer ikke af skedigelser de næste tre måneder.
40%
… oplevede om sætning reduceret med 75-100%
6%
… af kiro praktorerne er afskediget
Hvordan er klinikkens omsætning påvirket pga. krisen? Ikke reduceret 0% Reduceret med op til 25% 5% Reduceret ca. 25-50% 14% Reduceret ca. 50-75% 40% Reduceret ca. 75-100% 42% Forøget 0%
86%
SENDTE ANSATTE HJEM – 90% AF DEM PÅ LØNKOMPENSATION
Stort set alle hjemsendte blev sendt hjem pga. manglende opgaver. Kun 12% pga. behov for karantæne og 9% pga. symptomer. Det store flertal af de hjemsendte kunne ikke arbejde hjemmefra. Mange var i uge 17 stadigt sendt hjem uden at kunne arbejde. Kun 12% ansatte er sendt hjem i en arbejdsdeling, som involverer A-kassen. Kun et fåtal af klinikkerne har sat ansatte ned i tid eller løn via varsel eller aftale.
14
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
85%
… I DIALOG
Det store flertal af klinikejerne var i dialog med ansatte om løsninger
POPULÆRE HJÆLPEPAKKER Kun 10% af klinikkerne svarer, at de på daværende tidspunkt (uge 17) ikke har søgt støtte fra nogen af de økonomiske hjælpeordninger. 47% vurderer, at hjælpen er stor eller meget stor, mens 28% vurderer, at den hverken er lille eller stor. 26% vurderer, at hjælpen er lille eller meget lille.
” ØKONOMISKE OG ARBEJDSMÆSSIGE BEKYMRINGER HAR VÆRET ALTOVERSKYGGENDE” Hvad var dine første tanker, da landet blev lukket ned, og hvad var noget af det første, du gjorde?
Det her kan gå helt galt, var min første tanke. Da den værste følelse af afmagt havde aftaget, fulgte en tid med at afmelde/udsætte patientaftaler, fjerne klinikkens stole, blade og legetøj, placere ekstra spritflasker strategiske steder i klinikken og ophænge de velkendte blå plakater fra Sundhedsstyrelsen. Kontakt til revisor, bank og ASE samt snak med medarbejdere og andre klinikejere. Bedste råd har været: Driv din virksomhed. Det bliver ikke hjælpepakkerne, der redder den!
Beskriv med 3 ord de 2 måneder, der er gået:
Frustration, uvished og heldigvis solskin.
Hvordan så din hverdag ud under nedlukningen?
Nødberedskabet var tilrettelagt, så jeg havde 3 helt korte dage med behandlinger på klinikken. Resten af arbejdstiden blev brugt på at holde styr på det konstante borbardement af nye udmeldinger fra diverse instanser som SST, DKF, Erhvervsstyrelsen osv. for at kunne navigere bedst muligt gennem Coronaperioden. Der blev også tid til enkelte faglige webinarer.
I uge 17 var omsætningen reduceret med ca. 50-75%. Hvad er den nu her i uge 20? Omsætningen nærmer sig normalen, således reduceret med op til 25%.
Hvor meget har økonomiske og arbejdsmæssige bekymringer fyldt? De har været altoverskyggende.
Hvordan håndterede du/I krisen i klinikken?
Investering i nyt røntgen i marts kombineret med udsigt til drastisk omsætningsfald medførte, at jeg valgte at opsige alle ansatte og appellere til, at alle ydede en indsats for at holde klinikken kørende. Alle blev opsagt med håb og ønske om genansættelse efter krisen.
Tina Spange Jensen, uddannet fra Anglo-European-ChiropracticCollege 1993. Indehaver af Klinik for Kiropraktik i Næstved med 2 kiropraktorer og 2 sekretærer.
Har du eller nogle tæt på dig været testet positiv? Nej.
Hvor bekymret har du været for sygdommen? Jeg er ikke bekymret for at blive smittet, men bekymret for min mor med svær KOL.
Hvilke forandringer om nogen tror eller håber du, krisen medfører? Generelt i samfundet håber jeg på fortsat god håndhygiejne.
Har klinikken søgt en eller flere af støtteordningerne til virksomheder? Nej Ja, hjælp til lønudgifter (lønkompensation) Ja, hjælp til selvstændige og freelancere Ja, hjælp til faste udgifter Ja, udvidet refusion for sygemeldte medarbejdere Ja, udskydning af afregningen af moms, AM-bidrag og A-skat Ja, lånegaranti hos Vækstfonden Ja, andet
10% 59% 53% 56% 6% 23% 1% 7% KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
15
COVID-19
Af Tanja Skov Carlsen, DKF
NÆSTEN HVER ANDEN ANSATTE SENDT HJEM 84% af de ansatte kiropraktorer oplevede gennemgribende ændringer, viser DKF’s undersøgelse. De blev sat ned i tid og/eller løn, fyret eller sendt hjem, som 43% af de ansatte oplevede. Langt de fleste kunne ikke arbejde hjemmefra. ¾ af hjemsendelserne skete efter aftale, og der var ifølge 73% af de ansatte dialog om løsninger på arbejdspladsen. De fleste syntes, det primært var fint nok at være sendt hjem. 29% fandt det primært frustrerende. 48% har brugt noget af tiden på efteruddannelse.
43%
… ansatte sendt hjem
Er din primære ansættelse påvirket af krisen på nuværende tidspunkt (uge 17. red)? Nej 16% Ja, jeg er afskediget 6% Ja, jeg har selv sagt op 0% Ja, jeg er hjemsendt 43% Ja, jeg er sat ned i arbejdstid 23% Ja, jeg er sat ned i løn 24% Ja, jeg er sygemeldt 4% Ja, har fået eller har haft andre/nye opgaver 9% Ja, andet 11%
På hvilke vilkår er du hjemsendt? Med fuld løn inkl. provision 12% På grundløn 57% På nedsat løn 19% Andet 12%
Hvad har du brugt/bruger du tiden på som hjemsendt? Passet børn, der ikke kunne komme i institution og/eller skole Slappet af Efteruddannelse som fx online kurser, fagbøger, journalaudit Andet
40% 52% 48% 40%
Hvordan har du oplevet at være hjemsendt? Primært frustrerende Primært fint nok Primært som en form for ferie hjemme
16
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
29% 53% 19%
” 8 UGER VAR JEG HJEMSENDT, OG DET VAR EN UDFORDRING AT FINDE NYE RUTINER OG EN RØD TRÅD I HVERDAGEN” Hvad var dine første tanker, da landet blev lukket ned, og hvad var noget af det første, du gjorde? Jeg tænkte, at det mindede om en krigssituation, hvor rationeringsmærker snart skulle indføres igen. Efterfølgende undersøgte jeg, hvordan mine børn skulle passes, og arbejdsmæssigt havde jeg mange patientforløb, som kreativt skulle afvikles på den bedst mulige måde.
Beskriv med 3 ord de 2 måneder, der er gået. Udviklende, chokeret og udfordrende.
Hvordan så din hverdag ud under nedlukningen?
Min samfundstjeneste var at passe mine børn på 3 og 5 år derhjemme. Min hustru er læge og havde uændret arbejdsbyrde. De første 2 uger gik med haveprojekter og udskudte husopgaver. 8 uger var jeg hjemsendt, og det var en udfordring at finde nye rutiner og en rød tråd i hverdagen, når meget af det kendte var lukket ned.
Har du eller nogle tæt på dig været testet positiv?
Ingen i min omgangskreds.
Hvor bekymret har du været for sygdommen?
Min største bekymring er min farmor på 93 år, som i denne tid har en meget ensom tilværelse i sit hus. Min hustru arbejder på en medicinsk afdeling, og tanken om, at børnene eller jeg havde givet hende Coronavirus med på arbejde, bekymrede mig lidt i starten.
Hvordan er din arbejdsmæssige situation her i uge 20 i forhold til under nedlukningen?
Patientkalenderen er åbnet igen som før krisen, men der er stort frafald af patienter aktuelt. Grundet akkrediteringsprocessen er hele klinikken overraskende god til at omstille sig til de nye forhold. Mit fokus er at bruge overskydende tid i patientkalenderen til udvikling i form af PR og forbedringer af mine behandlingsmetoder.
I uge 17 var din indkomst reduceret med ca. 2550%. Hvordan ser det ud her i uge 20? Reduceret 50-75% baseret ud fra 10 dages data.
Martin Bager Bertelsen, uddannet fra Syddansk Universitet, 2015, ansat i Kiropraktisk Klinik Galten.
Hvor meget har økonomiske og arbejdsmæssige bekymringer fyldt? Forholdsvist lidt. Jeg har ikke kunne forestille mig, at rygsmerter forsvinder pga. en pandemi. Aktuelt er folk afskrækket fra at gå til både egen læge og kiropraktor, men på lang sigt, tror jeg ikke, vores fag har mistet patienter.
Hvilke forandringer om nogen tror eller håber du, krisen medfører?
Jeg håber, folk har fået skærpet fokus på deres sundhed. Mange rygpatienter lider under en stresset hverdag, hvor arbejdsliv og familieliv er svært at forene, og her har Coronatiden for nogle kunne give bedre plads til at finde en god balance.
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
17
COVID-19
Af Tanja Skov Carlsen, DKF
OFFENTLIG ANSAT ” MIN MAND OG JEG ARBEJDEDE PÅ SKIFT, DAG OG AFTEN” Sarah Thurøe Jensen, uddannet fra Syddansk Universitet 2012, ph.d.studerende på IOB, Syddansk Universitet. Bosat i Mesinge på Fyn.
Hvad tænkte du, da landet blev lukket ned, og hvad var noget af det første, du gjorde?
Jeg tænkte, hvordan jeg skulle få mit arbejdsliv til at fungere med tre børn hjemme på hhv. 9, 5 og 1 år og en selvstændig landmand, der havde travlt med såsæsonen. Samtidig følte jeg mig meget privilegeret over at have
et arbejde, som ikke var truet, og hvor jeg havde mulighed for at arbejde, selvom samfundet blev lukket ned. Jeg var hurtigt i kontakt med Lise Hestbæk, min hovedvejleder, som beroligede mig og sødt mindede mig om at prøve at nyde pausen fra hverdagens hamsterhjul.
Beskriv med 3 ord de 2 måneder, der er gået:
Turbulente, udfordrende, men også simple
DKF FOLKEMØDET
Hvordan så din hverdag ud under nedlukningen?
10. JUNI KL.19.30
Mangler du svar ovenpå krisen?
Medlemsundersøgelserne spurgte også til kommunikationen og rådgivningen fra DKF under krisen. Tilfredsheden er blandet og umiddelbart med større udtryk for frustration end sædvanligt. Kunne vi have gjort noget anderledes i den kaotiske tid, vi var igennem, og hvad kunne det have betydet, spørger DKF-bestyrelsen til dette online medlemsmøde.
u danskkiropraktorforening.dk/nyheder
18
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
Min mand og jeg arbejdede på skift, dag og aften. Op til nedlukningen havde jeg fulgt et statistikkursus, som netop skulle afsluttes med en opgave. Det var rart med en konkret opgave. De er tit de letteste, når man kun kan arbejde i fragmenter. Da den var afleveret, forlængede jeg min påskeferie, da det blev for svært at få arbejdet med børnene hjemme.
de blev smittet. Jeg har troet på, at børnene nok skulle klare sig.
Hvordan er din arbejds mæssige situation i dag (uge 20) i forhold til under nedlukningen?
Hverdagen er ved at få en rytme igen. Børnene er afsted, knap i det omfang de plejer, og jeg har det meste af dagen på mit hjemmekontor. Teknikfagene er nu her i uge 22 lige startet op, og vi får måske lov til at komme på vores kontorer fra den 27. maj. Jeg savner at være på IOB, have daglig kontakt med kolleger og undervise. Flere ph.d.kurser jeg skulle have deltaget i, er udskudt. Det er træls ikke at få den viden, jeg havde håbet på, og samtidig ikke få networket og sparret med andre. Man bliver lidt alene med sit eget lille projekt i denne tid.
I uge 17 var din indkomst ikke påvirket. Hvordan ser det ud her i uge 20? Stadigt ikke påvirket.
Hvor meget har økonomiske og arbejdsmæssige bekymringer fyldt?
Har du eller nogle tæt på dig været testet positiv?
Ikke meget, men jeg har været plaget af dårlig samvittighed over manglende arbejdstimer til trods for forståelse fra SDU.
Hvor bekymret har du været for sygdommen?
Hvilke forandringer om nogen tror eller håber du, krisen medfører?
Nej.
Jeg har været særligt bekymret for, hvordan de gamle af mine nærmeste skulle klare sig, hvis
Jeg håber, min arbejdshverdag bliver som før. Jeg var ganske godt tilfreds.
Gør klinikken klar til salg
Overvejer du at sælge din klinik, så er der en lang række forhold, du skal være særlig opmærksom på. Vil du sælge til en kæde eller en yngre kollega? Ved du egentlig, hvad du skal være særlig opmærksom på i forhold til at gøre din klinik attraktiv overfor en potentiel køber? På dagens møde kommer vi omkring følgende temaer: ■
Hvordan er markedet og priserne lige nu?
■
Hvordan gøres klinikken klar til salg?
■
Skal jeg stoppe umiddelbart efter salg, eller kan der laves generationsskifteaftaler?
■
Kan min virksomhed fortsætte efter salg?
■
Hvordan får jeg optimeret formuen i forhold til ønsker og drømme?
■
Hvordan er processen ved et salg?
Tid og sted Mandag 24. august 2020 kl. 17.00 - 20.30 Domkirkepladsen 1 8100 Aarhus C Onsdag 2. september 2020 kl. 17.00 - 20.30 Kalvebod Brygge 47 1780 København V
Program ■
Velkomst, med kaffe og kage
■
Markedet: Rammer og vilkår
■
Der er planlagt 2 ens møder, som afholdes hhv. i København og Aarhus. Mødedatoer er: 24. august 2020: Nykredit, Domkirkepladsen 1, 8000 Aarhus C 2. september 2020: Nykredit, Kalvebod Brygge 47, 1780 København V
■
■
■
R16205 Propellant 0420
Tilmelding: Mødet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmeld dig senest: 24. august 2020 – for mødet i Aarhus på nykredit.dk/klinik2408 2. september 2020 – for mødet i København på nykredit.dk/klinik0209 men skynd dig - vi uddeler pladserne efter ”først til mølle”-princippet. Venlig hilsen Deloitte & Nykredit
Salg af klinik: Pris, goodwill - er kæder en mulighed? Salg af klinik: Juridiske forhold Salg af klinik: Hvordan passer du på formuen? Sandwich og netværk
NY FORSKNING PÅ Er der bedre alternativer til ordlyden af diagnosen ’ikkespecifikke lændesmerter’? Communicating and diagnosing nonspecific low back pain: A qualitative study of the healthcare practitioners perspectives using a social diagnosis framework. Rikke Arnborg Lund, Alice Kongsted, Eva Bäcker Hansen, Corrie Myburgh
Øget aktivitet er ikke altid forbundet med reduceret risiko eller bedre prognose for rygsmerter Association Between Objectively Measured Physical Behaviour and Neck- And/or Low Back Pain: A Systematic Review Cecilie K Øverås, Morten Villumsen, Iben Axén, Miriam Cabrita, Charlotte Leboeuf-Yde, Jan Hartvigsen, Paul J Mork
De fleste mennesker, der henvender sig til en behandler med vedvarende lændesmerter, får diagnosen ’uspecifikke lændesmerter’. En diagnose, der ikke i sig selv giver megen information om årsagen til deres smerter, eller hvordan de kan afhjælpes. Derfor bliver ordet ’uspecifikke lændesmerter’ formentligt ikke brugt ret meget overfor patienter, men hvad skal man så kalde det? I det nyligt publicerede studie spurgte forskerne en gruppe fysioterapeuter, kiropraktorer og praktiserende læger, hvilke alternativer de vil foreslå til ’uspecifikke lændesmerter’, for at opnå en bedre kommunikation med patienterne om deres smerter. Behandlerne havde et meget nuanceret syn på rygsmerter og overvejede en række relevante biopsykosociale faktorer i deres vurdering af rygsmerter og kommunikation med patienter. De anså det for vigtigt at hjælpe patienter med at forstå deres tilstand og at engagere patienter i at håndtere individuelle årsager til smerterne. Behandlerne vurderede ikke, at et nyt diagnostisk ’label’ for uspecifikke lændesmerter var nødvendigt, men gav udtryk for, at det er en stor udfordring at forklare kompleksiteten i rygsmerter.
Kliniske retningslinjer anbefaler fysisk aktivitet til nakke- og lændesmerter. De undersøgelsesmetoder, der bruges til at understøtte retningslinjerne er baseret på egenrapportering om fysisk adfærd, og det medfører risiko for bias og fejlklassificering. Formålet med dette studie var at undersøge sammenhænge mellem objektivt målt fysisk adfærd og risikoen eller prognosen for nakke- eller lændesmerter. Forskerne udførte litteratursøgninger i MEDLINE, Embase og Scopus. Resultaterne blev opdelt efter aktivitet/stillesidden. De samlede resultater indikerer, at øget siddetid på arbejdspladsen reducerer risikoen for NP og LBP, mens øget fysisk aktivitet under arbejde øger risikoen for disse forhold blandt arbejdere, selv om sammenhængene var svage. Fysisk aktivitet var ikke forbundet med prognose af LBP (ingen undersøgelser undersøgte prognose for NP). Undersøgelsen stiller spørgsmålstegn ved den almene opfattelse, at øget fysisk aktivitet er forbundet med reduceret risiko eller bedre prognose for rygsmerter. Blandt arbejdere reducerer øget siddetid på arbejdet risikoen for rygsmerter, mens fysisk aktivitet øger risikoen.
u A rtiklen hos Journal of Journal of
u Læs artiklen hos European Journal of Pain
Rehabilitation Medicine bit.ly/2S0WK9D
20
.DK
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
bit.ly/3bwp6QP
Drømmer du om egen klinik?
Drømmer du om at købe din egen klinik, men er usikker på de mange regler og forhold, du skal forholde dig til, så se her.
Tid og sted
Deloitte og Nykredit inviterer til et spændende møde, hvor vi sætter spot på, hvordan du bedst lykkes som selvstændig klinikejer. Ligeledes præsenteres du for de typiske faldgrupper, du skal være særlig opmærksom på, hvis og når du nedsætter dig som klinikejer.
Deloitte Tværkajen 5 5000 Odense
På mødet kommer vi omkring følgende temaer: ■
Hvordan er markedet lige nu?
■
Hvad skal jeg have fokus på, når jeg finder en klinik?
■
Hvad er den rigtige pris for klinikken og goodwill – hvad betaler jeg for?
■
Skal jeg drive virksomheden i selskab eller i personligt regi – fordele og ulemper?
■
Hvordan kan jeg leve godt af min klinik?
■
Hvordan er processen ved køb af klinik?
R16205 Propellant 0420
Tilmelding: Mødet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmeld dig senest 26. august 2020 på nykredit.dk/klinik2608 – men skynd dig – vi uddeler pladserne efter ”først til mølle”-princippet. Venlig hilsen Deloitte & Nykredit
Onsdag den 26. august 2020 kl. 17.00 - 20.30
Program ■
Velkomst, med kaffe og kage
■
Markedet lige nu
■
Klinikkøb: Pris, goodwill og virksomhedsformer
■
Klinikkøb: Juridiske forhold
■
Klinikkøb: Finansiering
■
Sandwich og netværk
V I D E O K O N S U LT A T I O N E R
Fremtidens konsultation og et ekstra tilbud på hylden Telemedicin er længe kommet bag i køen. COVID-19 gav det en forlomme, og nu er det her - i hvert for en stund; tilskud til konsultationer via telefon og video. Meget tyder på, at det er kommet for at blive.
Lone Kousgaard Jørgensen, formand for DKF. Foto: Anders Bach
Efter et ultrakort forhandlingsforløb blev Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening 27. marts enige om en midlertidig til-
10.466
Fra 20.-24. april foregik så mange videokonsul tationer i ’Min Læge’, der er downloadet 400.000 gange. Tal fra Praktiserende Lægers Organisation
FAKTA • Der er aftalt en ydelse for telefon- og video konsultation med en tilhørende vejledende ydelsesbeskrivelse. • Honoraret ligger præcis mellem den afgrænsede og den almindelige undersøgelsesydelse, dog med to forskel lige tilskud afhængigt af, om der er tale om en §53- (18% i tilskud) eller §64-patient (40% i tilskud). Det betyder, at det samlede honorar på kr. 295,- udmønter sig i en patientbetaling på hhv. kr. 241,90 på §53 og kr. 177 på §64.
22
• Aftalen trådte i kraft 30. marts og kan opsiges med minimum 7 dages varsel. • Kiropraktoren er ikke forpligtet til at tilbyde videokonsultation • Kiropraktoren skal inden ydelsen leveres have informeret patien ten om egenbetalingen. • Det er ikke et krav, at kiropraktoren skal op holde sig på klinikken. • Der skal sættes særskilt tid af til konsultationen, så den adskiller sig fra øvrige telefoniske henvendelser som tidsbestilling mv.
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
lægsaftale om telemedicin hos kiropraktoren. Aftalen er en tillægsaftale i pandemitiden og supplerer den nuværende overenskomst. Efter aftalens indgåelse sagde Dansk Kiropraktor Forenings formand blandt andet: – Jeg er glad for, at vi så hurtigt har kunnet blive enige med Danske Regioner om denne aftale, som jo skulle forbi en godkendelse i Sundhedsministeriet. Nu er det op til os at få det sat i værk. - Jeg mener, at vi kiropraktorer har meget at tilbyde patienter også med denne konsultationsform. Jeg tænker, den største udfordring bliver at ændre den forventning, befolkningen har til, hvad de kan få hjælp til hos kiropraktoren. Danske Regioner har generelt meldt ud, at man vil bruge de digitale erfaringer efter epidemien til at indrette sundhedsvæsenet bedst muligt for patienterne. Siden aftalen trådte i kraft, har DKF’s formand tænkt videre over, hvordan videokonsultation kan blive ved med at være en del af kiropraktorpraksis. – Som jeg ser det, er det lige nu oplagt at tage den indledende del af en førstegangsundersøgelse via
video og så finde en tid senere på dagen eller dagen efter, hvor vi går videre og får lavet de nødvendige undersøgelser. Vi kan jo langt hen af vejen, bare ud fra anamnesen, konkludere, om der er tale om et lændeproblem, en dårlig hofte eller fx en betændelsestilstand, og vi kan vurdere, om der er indikation for røntgenundersøgelse eller en anbefaling om at kontakte egen læge, siger Lone Kousgaard Jørgensen. – Den nuværende ydelse for en videokonsultation er jo ikke vanvittigt høj – men hvis man kombinerer en videokonsultation med en 1017, så har man en fornuftig ydelse, der er delt i en videokonsultation og en decideret undersøgelse. Det er i hvert fald en tanke, jeg gerne vil drøfte med Danske Regioner, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Formanden ser flere muligheder for at bruge videokonsultation aktivt. Det kræver mere end bare godt initiativ. – På sigt kan vi jo anbefale, at vi kan bruge videokonsultationer fx i forbindelse med milepælsundersøgelserne under §64 – det vil give fleksibilitet til en relativt rigid struktur. Men det kræver selvfølgelig, at regionerne er med på den, siger Lone Kousgaard Jørgensen.
DE FØRSTE ERFARINGER:
”Jeg håber, det er noget, vi kan blive ved med at bruge, især til de ældre, gangbesværede eller syge” Allerede dagen efter, at aftalen mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening trådte i kraft, gennemførte Kiropraktisk Klinik Vanløse den første videokonsultation. Før aftalen, som giver kiropraktorpatienter offentligt tilskud til konsultationer i telefon og video, foretog kiropraktorerne i Vanløse mange konsultationer over telefonen – men altså uden at kunne give deres patienter tilskud fra det offentlige. Det er gået godt, fortæller kiropraktor Anja Aabech om de nye videomøder: – Teknikken har virket fint, men der har nogle gange været problemer med lydkvalitet – hvis folk har været på telefon, og folk kan godt have svært ved at sætte mobilen eller computeren, så vi kan se hele kroppen eller den del, der er relevant. – Indtil videre ved jeg ikke, om min rådgivning og øvelsesinstruktion har virket, men jeg har fornemmelse af, at patienterne var tilfredse, siger hun.
nese, undersøgelse og rådgivning/ En konsultation i telefon og video omfatter de sædvanlige elementer: øvelser på samme tid som i en almindelig opfølgende konsultation, • Anamnese •V ejledning og rådgivning og den ydelse er endda højere end • Klinisk undersøgelse • Behandling • Behandlingsplan • Sædvanlig journalisering videokonsultationen. Men jeg kan • Patientinfo selvfølgelig ikke afvise, at jeg bliver bedre/hurtigere, jo flere videokonsultationer jeg gennemfører, En anden stor ulempe er, siger Anja Aabech at det er svært at få oprettet samme tillid som, når man mødes face-to-face. Det føles Hvilke fordele – og hvilke mærkeligt at smide tøjet foran udfordringer – er der ved en skærm i forhold til ude hos en den her slags konsultationer? kiropraktor eller læge, fortæller – Vi har talt om, at fordelen er, at det giver mulighed for rådgivning og Anja Aabech. øvelser til folk, der ikke kan komme Nu er det en midlertidig mu væk hjemmefra. Vi har tænkt på, om man evt. kunne bruge det til æl- lighed under krisen. Hvilken Anja Aabech er fremtid ser du for især video dre og syge, som gerne vil have, at uddannet cand. manu. fra Sydvi kommer hjem og behandler dem,” konsultationer? dansk Universitet - Jeg ser det ikke som et fortæller Anja Aabech. i 2007 og driver sammen med kiro- Ulempen er helt klart, at man fuldstændigt alternativ til en praktor Helle Dalalmindelig fysisk konsultation, ikke kan mærke og palpere, som hoff Kiropraktisk Klinik Vanløse. vi plejer, men en dag fik jeg faktisk men som et supplement. Jeg håber, det er noget, vi kan blive ved guidet en mor til at palpere SCM, med at bruge, især til de ældre, og hun kunne mærke, den var stram på den side, jeg mistænkte. gangbesværede eller syge, slutter hun. Så patienterne kan også hjælpe med hænderne.
Hvad er din oplevelse af de to nye ydelser? – Jeg synes, vi bruger meget tid på at opfylde alle krav om anamnese, objektiv undersøgelse og rådgivning/øvelser, så timelønnen er noget lavere, end den jeg plejer at få. Så hvis vi ser på tiden brugt, så synes jeg ikke, det er rimeligt. Jeg kan ikke nå at lave en anam-
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
23
Hvordan skal vi overhovedet komme i gang? Den 30. april 2020 – altså omtrent en måned efter, at aftalen om tilskud til konsultationer i telefon og video trådte i kraft – gennemførte studieleder på Klinisk Biomekanik, Henrik Hein Lauridsen, et webinar om videokonsultation af nakkepatienten.
Kommet for at blive Studieleder Henrik Hein Lauridsen, klinisk biomekanik, SDU.
Det store spørgsmål for mange kiropraktorer er nemlig: Hvordan
tilbyder man egentlig en brugbar konsultation af kiropraktorpatienter via video? KIROPRAKTOREN har talt med Henrik før webinaret. – For det første så er det min klare vurdering, at videokonsultation og andre digitale konsultationsmuligheder er noget, der er kommet for at blive – og at det er noget, der vil udvikle sig og blive meget mere af hen-
over de næste år. Det er jeg helt overbevist om, siger Henrik Hein Lauridsen. Men det betyder naturligvis ikke, at man bare skal lukke øjnene og kaste sig ud i det.
Grib det an strategisk
Henrik Hein opfordrer klinikkerne til at stille sig selv nogle spørgsmål, inden man møder patienterne virtuelt:
Strategi og planlægning Beslut som klinik, hvordan onlinekonsultationer skal foregå hos jer – generelt, konkret, teknisk, indholds mæssigt, visuelt, tidsmæssigt. Stil spørgsmål som: Hvilken arbejdsgang skal vi have? Skal online-kon sultationer lægges spredt ud over dagen eller i ud valgte slots? Har vi det rette tekniske setup? Har vi brug for professionel support? Skal alle kiropraktorer i klinikken tilbyde det, eller kun nogle? Hvornår går vi i gang? Hvordan skal vi oplyse om det?
GODE RÅD
RAMMERNE • Ro: Sluk telefoner og sæt evt. ’Vil ikke forstyrres’ på døren. • Tænk over baggrunden: Rod kan give et uprofessionelt indtryk. • Øv dig evt. med en kollega. • Sæt dig, så patient kan se både ansigt og over krop. Det nonverbale er vigtigt at kunne se. • Sørg for lys på dit ansigt. Sæt dig ikke med ryggen til et vindue, så du sidder i modlys. • Sørg for at have papirer eller udstyr, så du ikke behøver flytte dig, mens samtalen foregår. • Brug headset (det mindsker støj) og om muligt internetstik i computeren for at få mere stabilt net. Råd gerne patienten til det samme, hvis det er muligt.
UNDER • Tal tydeligt – husk pauser i din talestrøm. • Kig ikke i skærmen, men i kameraet, så du holder den vigtige øjenkontakt. • Undgå pludselige bevægelser, de giver ”billedstøj”. • Hjælp patienten med at sætte gode rammer – fx sætte sig et sted med ro. • Spørg om lyd og billede fungerer. • Aftal plan B, hvis patienten ”forsvinder” undervejs, fx at du ringer vedkommende op. • Indled gerne med at fortælle, hvad videokonsulta tionenen vil indebære, og slut med at spørge, hvor dan det var at blive konsulteret på denne måde. • Forklar, hvad du gør undervejs. Sig, hvis du noterer under samtalen, så du ikke virker ufokuseret. • Vær opmærksom på, at tastelyde også kan høres og kan virke forstyrrende. • Hold lidt længere pauser: Konsultationer via video har tendens til at være kortere og mere fokuserede end fysiske. Patienterne spørger måske ikke så meget om deres bekymringer. Pauser øger chansen for, at patienten spørger/fortæller mere. • Der er en lidt større risiko for misforståelser, så vær omhyggelig med at sikre, at I er enige om, hvad planen er, inden konsultationen afsluttes.
Kilde: Praktiserende Lægers Organisations video ’Videokonsultation – sådan skal du gøre’, Region Midtjyllands guide til videokonsultationer, samt Psykologforeningens ’Gode råd til psykologer, der laver videokonsultationer’.
24
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
– Tag stilling til, hvilken arbejdsgang I vil have i klinikken. Skal online-konsultationer lægges ind mellem de andre patienter spredt ud over dagen, eller går I efter særligt udvalgte timeslots? Skal onlinekonsultationerne stå alene, eller skal de tilbydes i sammenhæng med de almindelige fysiske konsultationer? Har I det rette tekniske setup? Og har I brug for professionel teknisk support? Henrik Hein Lauridsen mener, at alle bør gå i gang med det, men at det er mere end bare at tænde computeren. – Man er nødt til at arbejde struktureret med formen og prøve det grundigt af, så man ved, at teknikken er helt på plads, og man har en strategi for, hvor-
dan man fx kan løse de tekniske udfordringer, der helt sikkert vil opstå. Husk: Selvom klinikken har en god internetforbindelse er det altså overhovedet ikke sikkert, at de enkelte patienter har styr på teknikken, forklarer Henrik Hein Lauridsen. Han har også tænkt over, hvad man som kiropraktor kan lave online. – Vi kan naturligvis ikke gennemføre komplette undersøgelser og manuel behandling, men det er jo også kun en delmængde af det, vi gør. Anamnesen kan vi komme langt med, og derudover er råd, vejledning og opfølgende samtaler jo oplagte og altså også en væsentlig del af kiropraktisk behandling, slutter Henrik Hein Lauridsen.
VideoKonsultation på Sundhed.dk
GRATIS ADGANG
• Kiropraktorer har gratis adgang til at bruge løsningen. Danske Regioner og Sundhed.dk har sendt invitationer til klinikker med overenskomst, og DKF sendt samme til klinikker uden overenskomst. • Andre løsninger må gerne anvendes. Her er det i givet fald den enkelte behandler, der har ansvaret for den nødvendige sikkerhed. • VideoKonsultation fra Sundhed.dk kan bruges fra mobil, tablet og computer.
Relevant redskab eller dyr ydelse, borgerne ikke efterspørger? Kiropraktorer ser muligheder i de nye telefon- og videoydelser, men er ikke udelt begejstrede. Generelt er de yngste og de ansatte mest positive. Kiropraktorerne er i gang med at afprøve onlinekonsultation, men ikke alle er lige begejstrede – det viser den medlemsundersøgelse, DKF gennemførte i slutningen af april. Især de yngre ansatte kiropraktorer (20-50 år) synes, at videokonsultationer under krisen er relevant, mens de ældre klinikejere (50+) er mere forbeholdne. Et stort mindretal (ca. 25-35%) er neutrale. Samlet mener dog kun en tredjedel af kiropraktorerne, at video- og telefonkonsultation er irrelevant. Som et blivende redskab i den kiropraktiske værktøjskasse, også efter krisen, er positiviteten en anelse lavere, men ikke meget. Generelt er de yngste og de ansatte kiropraktorer mere positive end de ældste og klinikejerne. Mere end halvdelen af eneejerne er negative overfor mulighederne, mens næsten halvdelen af de ansatte synes, ydelserne er relevante. Medejerne af de lidt større klinikker lægger sig omtrent midt mellem de to grupper. Også her er der en stor neutral gruppe (25-35%).
Hvad mener kiropraktorerne om de nye ydelser?
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
25
V I D E O K O N S U LT A T I O N E R Vigtigt at følge med tiden, og det kan være en fremragende mulighed for at følge op på fx ældre, der har svært ved at komme til klinikken, opfølgning af fx øvelser, måske som afsluttende opfølgning, hvor rådgivning er i højsæde, som mellemliggende konsultation hos folk med rodtryk og lign.
Jeg er diagnostiker, så jeg vil mene, at jeg kan stille en foreløbig arbejdsdiagnose over telefon- og videokonsultation. Derfor synes jeg, det er meget aktuelt at benytte sig af.
HVAD MENER KIROPRAKTORERNE OM YDELSER FOR KONSULTATION I VIDEO OG TELEFON?
Vil være et fint ekstra tilbud til fx svagelige eller folk, som måske er i tvivl om, vi vil kunne hjælpe.
Hvis dette skal blive en del overenskomsten, synes jeg, det kræver højere sygesikringsandel for at nedbringe patientandelen.
Intet problem med rådgivning og sygehistorie, men det kan aldrig erstatte at mærke på patienten. Ikke alle mennesker er lige gode til at beskrive deres symptomer. Nogle overdriver, andre det modsatte. Samtidig består vores kerneydelse af at gøre noget aktivt for/ved patienten.
Alder og holdning Vi spurgte de erhvervsaktive medlemmer i uge 17: ’Hvad synes du om, hvis konsultation med tilskud via telefon og video bliver en permanent del af over enskomsten efter krisen? Vi beder dig svare, hvad du synes generelt om konceptet, også selvom du evt. ikke selv kan benytte dig af det.’ Undersøgelsen har svarprocent på 51% som fordeler sig repræsentativt i forhold til klinikejere (ca. 55%), privatansatte (ca. 36%) og offentligt ansatte (ca. 5%). Alder
Meget relevant eller relevant
Hverken-eller
Irrelevant eller meget irrelevant
21-30
40%
32%
29%
31-40
61%
18%
20%
41-50
42%
26%
32%
51-60
29%
22%
49%
61-70
23%
27%
50%
26
70+
50%
-
50%
Alle
40%
25%
35%
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
Det er vanskeligt at starte en telefonsamtale med at sige: ”Hvis jeg skal rådgive dig yderligere, kommer det til at koste X kr”. Hvis det skulle kunne bruges til noget, skulle det være uden brugerbetaling og med kun én konsultation mulig pr. cpr.nr. og evt. loft på antal konsultationer pr. praksis
Kiropraktorerne har rigtig meget at byde på ift rådgivning om forebyggelse, egenomsorg og håndtering af bevægeapparatslidelser. Kunne endvidere anvendes ift. svar på billeddiagnostiske undersøgelser m.m. Kiropraktorerne bør også i højere grad påtage sig rollen som rådgiver og ikke udelukkende fokusere på behandling.
Mange kan hjælpes den vej, og det er nogle gange dejligt, at patienter oplever at deres egen indsats er nok.
Det er bare meget uvant i forhold til, hvad man/jeg forbinder med kiropraktor-arbejde - og generelt har jeg altid ringet/talt med patienter over telefonen gratis. Det laver jeg ikke om på.
Fx i nogle af pakkerne kunne man forestille sig, at behandlingsbehovet ophører, men at der forsat er behov for støtte ift øvelser og generel information.
u Læs mere: danskkiropraktorforening.dk/telemedicin
Gå en tryg pension i møde En god pension kræver grundig planlægning Som medlem af Dansk Kiropraktorforening har du mulighed for at tilkøbe seniorøkonomisk rådgiving hos Willis Towers Watson.
Rådgivningen giver svar på en lang række spørgsmål: Hvordan vil økonomien se ud, når jeg eller min partner forlader arbejdsmarkedet?
Rådgivningen er personlig og tager udgangspunkt i din økonomi og opsparing – og retter fokus på dine ønsker for fremtiden.
Hvornår kan jeg tillade mig at gå på pension?
Din ægtefælle eller partner er også velkommen til at deltage på rådgivningsmødet, så I kan få et overblik over, hvordan jeres samlede økonomi ser ud, når I når pensionsalderen.
Gør jeg det rigtige i forhold til de offentlige ydelser?
Medlemsrabat Medlemmer af Dansk Kiropraktorforening får 20% i rabat på seniorøkonomisk rådgivning. Læs mere på: willissenior.willisweb.dk
danskkiropraktorforening.willisview.com
I hvilken rækkefølge bør pensionerne udbetales?
Rådgivningen giver dig overblik, og du får udarbejdet et pensionsbudget, som danner grundlag for en foreløbig udbetalingsplan. Målet er at give dig og din eventuelle ægtefælle/partner de bedste rammer for jeres pension.
PH.D. OM NAKKESMERTER
Af Bue Bonderup Hesby • Cand.manu. fra Syddansk Universitet 2002
• Siden 2005 medejer af Kiropraktorerne Ringsted • Forsvarede 24/1 2020 ph.d.-afhandlingen ” Validation of the ViMove sensor system for measuring neck posture and motion. A review of the literature, development, reproducibility, validity, and ability to differentiate between people with and without neck pain” • Projektet er afsluttet, men der arbejders forsat på publikationer fra det • Bor i Skibhusene i Odense sammen med hustru Anna og tre børn Foto: Heidi Lundsgaard
Nu kan vi måle nakken med teknologi, der en dag kan bruges til at behandle smerter bedre – derhjemme Vi ved for lidt om de biologiske faktorer, der spiller en rolle for nakkesmerter. Men kiropraktor Bue Bonderup Hesby har i sit tværfaglige ph.d.-projekt udviklet sensorer, der kan samle oplysninger om nakkens holdning og bevægelighed før, under og efter smerter. Det kan på sigt give ny viden og være med til at revolutionere behandlingen. 28
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
De fleste personer med nakkesmerter bliver diagnosticeret med ’ikke-specifikke nakkesmerter’, hvor den underliggende smerteårsag ikke er kendt. Det er en almindelig tilstand, hvor op mod 50% af befolkningen i løbet af de sidste to uger har oplevet en eller anden form for smerte eller ubehag i nakken. På verdensplan er nakkesmerter den fjerdestørste kilde til leveår med nedsat funktionsevne. I Danmark anslås de samfundsmæssige udgifter til blandt andet sygefravær og behandling at være ca. 3 milliarder DKK årligt. Det bedste udgangspunkt for håndtering af nakkesmerter er at tage højde for biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Behandlingsmulighederne for nakkesmerter omfatter manuel terapi, øvelser
Overblikket D E
V I G T I G S T E
P U N K T E R
• Ca. halvdelen af alle voksne danskere har oplevet nakkesmerter inden for de sidste to uger. Udgiften til behandling og sygefravær løber op i ca. 3 milliarder DKK årligt i Danmark.
• Der er talrige behandlingsmetoder fra smertestillende træning til manuelle behandlingstilbud, der har moderat effekt, men vi mangler redskaber til at vælge og styre behandlingen.
Projektet var en del af patients@home, Dan marks største velfærdsteknologiske projekt, der havde til formål at udvikle teknologier, som flytter behandling til patients eget hjem.
og struktureret rådgivning. Der er imidlertid intet klart førstevalg mellem behandlingsmulighederne, og der findes ikke klare redskaber til målrettet håndtering af nakkesmerter. Der er derfor stadig brug for mere viden om de forskellige faktorer, der har betydning for nakkesmerter. Spørgeskemaer fungerer allerede som instrumenter til indsamling af information om psykologiske og sociale faktorer. Imidlertid mangler der redskaber, der kan opsamle oplysninger om de biologiske faktorer så som kvantificering af kropsholdning, måle bevægelighed og bevægehastighed i en klinisk eller habituel situation. Formålet med ph.d.-afhandlingen var at tilpasse og validere et måleinstrument, der kan kvantificere nakkeholdning og bevægelser. Ph.d.-projektet var en del af patients@home, Danmarks største velfærdsteknologiske projekt, der havde til formål at udvikle teknologier, som flytter behandling til patients eget hjem. Vi valgte at holde fokus på nakkesmerter.
Gennemgang af litteraturen
Derfor gennemførte vi først en systematisk litteraturgennemgang, hvor vi undersøgte, om kropsholdning og bevægelsesfaktorer adskiller sig fra hinanden hos personer med og uden nakkesmerter. Vi opsummerede, hvordan målinger blev foretaget, hvilke målinger der blev benyttet i litteraturen, og hvilken type måleinstrumenter, der blev anvendt.
• Metoder til at måle biomekanikken i nakken kræver laboratorieudstyr for at være præcise, hvilket begrænser muligheden for at registrere adfærd i normale situationer.
Vha. refleksmarkører, der kan ses af infrarøde kameraer, bygges model af forsøgspersonen til softwaren
I litteraturgennemgangen inkluderede vi 37 artikler, som beskriver 36 unikke undersøgelser. De blev opdelt i fire kategorier: Bevægeudslag, kvalitet i bevægelse, led og stillingssans samt holdning. Der var konsensus i studierne om, at bevægeudslag, hastighed samt led og stillingssansen er reduceret for personer med nakkesmerter sammenlignet med personer uden. Vi kunne ikke konkludere noget angående nakkens holdning på grund af uensartet metodevalg i studierne.
Adoptering af teknologi
Et af de første spørgsmål vi fandt svar på i projektet, var, hvordan teknologi kunne anvendes i behandling af nakkesmerter. Det stod hurtigt klart, at måling af, hvordan nakken/hovedet bevæger sig under test eller øvelser, var et godt sted at begynde. Vi indgik derfor i samarbejde med et australsk firma, DorsaVi. Firmaet har udviklet ViMove, et sensorsystem til at måle og registrere holdning og bevægelse i lænden. Vi tilpassede ViMove i en proces, hvor vi brugte oplysningerne fra litteraturgennemgangen kombineret med faglig ekspertise fra ingeniører, teknologiske virksomheder, fysioterapeuter, kiropraktorer, forskere og læger til at formulere en protokol, der
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
29
PH.D. OM NAKKESMERTER
• Ph.d.-projektet havde til formål at adoptere og validere sensorsystem, der kan anvendes til måling af nakkebevægelser og holdning i klinikken eller folks eget hjem.
• Ved litteraturgennemgang blev det belyst, at der er reduceret bevægelighed, bevægehastighed og led- og stillingssans for personer med uspecifikke nakkesmerter sammenlignet med personer uden smerte.
• ViMove-sensorsystemet blev gennem tværfagligt samarbejde adapteret til at kunne anvendes på nakken.
• Validering af ViMovesystemet viste, at målene var acceptable for bevægeudslag, selvvalgt hastighed og holdning sammenlignet bedste standard, men for hurtig bevægehastighed og reproducerbarheden for holdningsmålene var målene ikke acceptable.
beskrev hvordan enheden skulle anvendes og tilpasses til at undersøge nakkeholdning og bevægelse. Derudover beskrev protokollen, hvordan ViMove skulle valideres i forhold til bedste standard -målesystem (Vicon).
Validering og reproducerbarhed
Første del af valideringsprocessen var udførelse af et pilotstudie, hvor vi undersøgte ligheden mellem, hvad Vicon og ViMove målte samt reproducerbarheden af målingerne fra Vicon og ViMove. Vi rekrutterede ti forsøgsdeltagere uden nakkesmerter blandt studerende på SDU. Vi anvendte en standardiseret undersøgelsesprocedure med tre kropsholdningsog syv bevægelsesundersøgelser. Optagelserne blev udført samtidigt med Vicon og ViMove. Procedurerne blev gentaget en uge senere. Vi fandt acceptabel til fremragende overensstemmelse mellem de to systemer for alle holdningsmål og bevægelsesundersøgelser. Reproducerbarheden for bevægelse og bevægehastighed var inden for acceptable grænser for både Vicon og
” Der er talrige behandlingsmetoder fra smertestillende træning til manuelle behand lingstilbud, der har moderat effekt, men vi mangler redskaber til at vælge og styre behandlingen” 30
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
• Ved studie af bevægelsesundersøgelsernes evne til at differentiere mellem 20 med og 20 uden nakkesmerter havde kun selvvalgt hastighed en begrænset evne.
• Konklusion: Sensorsystemet ViMove blev adapteret og valideret efter hensigten. Tværsnitsundersøgelse af nakkepatienter bidrager meget lidt til ny viden, men ViMove-systemet kan anvendes til videre forskning i udvikling og behandling af nakkesmerter over tid.
ViMove, men under det acceptable niveau for holdningsmålene. Vi konkluderede derfor, at bevægelsesundersøgelserne, bortset fra ekstension, kunne anvendes i en større undersøgelse af personer med mekaniske nakkesmerter.
Forskellen med og uden nakkesmerter
I det sidste studie bekræftede vi overensstemmelse mellem Vicon og ViMove i en klinisk relevant population. Efterfølgende undersøgte vi potentielle forskelle i bevægeudslag og hastighed mellem personer med nakkesmerter og personer, som har samme alder og køn uden nakkesmerter. Til sidst undersøgte vi om bevægeudslag og hastighed kunne bruges til at skelne mellem personer med og uden nakkesmerte. Vi anvendte resultaterne fra artikel 2 til at konstruere undersøgelsesprotokollen, som indeholdt følgende bevægelser: Fleksion, lateral fleksion og rotation. De fleste bevægelser blev udført med selvvalgt og maksimal hastighed. Vi inkluderede 21 deltagere med kroniske, mekaniske nakkesmerter og 21 deltagere uden nakkesmerter. I studiet fandt vi, at overensstemmelsen mellem Vicon og ViMove var fremragende for både bevægeudslag og bevægelseshastighed under ’selvvalgt’ bevægelseshastighed, men ved test af ’maksimal’ hastighed fandt vi, at overensstemmelsen var uacceptabel. Folk med nakkesmerter havde nedsat bevægelse for alle de undersøgte retninger. Imidlertid havde kun nakkerotation til venstre en statistisk signifikant forskel mellem grupperne. Selvvalgt bevægelseshastighed var statistisk signifikant hurtigere for deltagerne med nakkesmerter sammenlignet med deltagerne uden nakkesmerter bortset fra øvre nak-
Sensorsystemet ViMove blev adapteret og valideret til måling af nakken i Bue Bonderup Hesbys ph.d.-projekt. Tværsnitsundersøgelse af nakkepatienter bidrager meget lidt til ny viden i sig selv, men ViMove-systemet kan anvendes til videre forskning i udvikling og behandling af nakkesmerter over tid. Her ses en forsøgsopstilling med systemet.
kefleksion. De anvendte mål havde en begrænset evne til at registrere forskel på deltagere med og uden nakkesmerter. I ph.d.-projektet blev det demonstreret, at et sensorsystem, der kan anvendes i klinisk sammenhæng eller i personers eget hjem, giver valide resultater sammenlignet med bedste standard. De biomekaniske mål vi anvender i en klinisk sammenhæng, og som vi også anvendte i dette forsøg, har den fundamentale svaghed, at det kun er et øjebliksbillede, som ikke tager højde for individuel variation og variationer over tid. Dette er sandsynligvis medvirkende til at forklare, hvorfor vi på trods af talrige studier mangler viden om de biologiske elementer i nakkesmerter. Lignende sensorsystemer kan muligvis bidrage med nyttig viden i fremtiden nu, hvor det er muligt at måle og registrere, hvordan folk bevæger/eller ikke bevæger deres nakker i dagligdagen. Eller med nyttig viden ved at følge nakkepatienters udvikling
i bevægeudslag og hastighed igennem deres behandlingsforløb. Med ny viden, der belyser mulig sammenhæng mellem bevægeadfærd og nakkesmerter, kan sensorsystemet også anvendes i en aktiv behandling, der går efter at moderere den adfærd, der giver nakkesmerter. Udvikling af teknologi er som oftest en omfangsrig proces, hvor der kræves samarbejde mellem flere faggrupper. Derfor kunne projektet heller ikke være gennemført uden et godt team bestående af vejledere fra Institut for Idræt og Biomekanik, rådgivere fra Mærsk Mc-Møller Instituttet og samarbejde med DosaVi. Derudover blev projektet støttet af Kiropraktorfonden, Privathospitalet Valdemar (nu Aleris Hamlet) og projektet Patiens@home.
u Afhandlingen kan rekvireres på bhe@kiro.dk
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
31
NYT FRA POINTER FRA WEBINAR OM EGENHÅNDTERING
” Det stiller store krav til klinikeres kompetencer at hjælpe patienter med at blive eksperten, der finder løsninger i hverdagen og sætter egne mål” I stedet for de udsatte efteruddannelseskurser arrangerede NIKKB webinarer med emner, der ikke kræver fysisk samvær. Et af dem havde titlen ”Egenhåndtering – det nye sort i rygbehandling?” og blev afviklet af professor Alice Kongsted med deltagelse af 26 kiropraktorer. Af Asger Thorning, NIKKB
15. april holdt NIKKB webinar med professor (SDU) og seniorforsker (NIKKB) Alice Kongsted om egenhåndtering.
32
Begreber som egenmestring, egenhåndtering og patientcentreret behandling er de senere år blevet helt centrale elementer i strategier for håndtering af kroniske tilstande. Det gælder også muskel-og led-tilstande, og behovet for at understøtte egenhåndtering af rygsmerter fremhæves blandt andet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb og i kliniske retningslinjer. Et større fokus på at understøtte egenhåndtering bunder dels i, at det er uholdbart at øge sundhedsvæsnets behandlingsindsats i den takt omfanget af kroniske lidelser
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
samfund og sundhedsprofessionelle er engageret i at håndtere alle aspekter af kronisk sygdom for at få kontrol over sygdommen i stedet for at være kontrolleret af den. I håndtering af rygsmerter har fokus på egenhåndtering konHvad betyder det? sekvenser for både diagnose og Egenhåndtering betyder ikke, at patienter ikke må have kontakt til behandling. Vi ved, at en strukturel diagsundhedsvæsnet, men at mennesker med kroniske tilstande skal nose, fx klinikerens vurdering af, at smerter stammer fra en diskus være i stand til at håndtere sygeller et facetled, ikke informerer dommen i alle de timer og dage, prognose eller behandlingsvalg, så hvor de klarer sig på egen hånd. Én definition på egenhåndtering er den er ikke en hjælp for patienten. Samtidigt lægger den type forklasåledes, at det er en proces hvor ring op til, at noget skal repareres, individet sammen med familie, stiger i verden, men også i en øget forståelse for, at livskvaliteten hos mennesker med kronisk sygdom højnes, når man føler sig i stand til at forstå, håndtere og kontrollere sin sygdom.
OMORGANISERING AF KURSER den hjælper ikke patienter til at forstå deres ofte meget vekslende symptomer, og den giver ikke patienterne muligheder for selv at ændre på situationen. Et første oplagt skridt i at understøtte egenhåndtering er derfor at give patienter en forklaring, der inddrager faktorer, som påvirker smerter og funktion, og som kan ændres. Fx adfærd, tanker, bevægelse, bekymringer.
Tillid til patienten som ekspert
Egenhåndterings- nterventioner kan beskrives som sundhedsprofessionelles systematiske tilbud om uddannelse og støtte, der øger patienters evne og tillid til at håndtere deres helbredsproblemer. Det stiller store krav til klinikeres kompetencer at hjælpe patienter med at blive eksperten, der finder løsninger i hverdagen og sætter egne mål. Det kræver ud over de traditionelle kliniske kompetencer inden for diagnostik og behandling, at klinikeren kan arbejde med adfærdsændringsteknikker som målsætning og problemløsning,
og at klinkeren kan kommunikere støttende og motiverende. Måske er det allersværeste, at det kræver tillid til, at patienten frem for klinikeren kan være eksperten. Egenhåndtering har påviseligt en meget stor positiv rolle i håndtering af en række kroniske sygdomme som fx diabetes og kronisk lungesygdom. Erfaringer fra de områder og (i mindre omfang) fra kroniske smertetilstande viser, hvad der skal til for at understøtte egenhåndtering.
Behov for mere viden om virkning
Selv om der er gennemført mere end 40 randomiserede undersøgelser om effekten af egenhåndterings-interventioner på rygsmerter, er vores viden om, hvad der præcist virker på egenhåndtering af rygsmerter stadig begrænset. Det skyldes primært, at interventionerne i studierne reelt ikke indeholder elementer, der teoretisk kan understøtte egenhåndtering. Det er dog et område i stærk udvikling, som vi helt sikkert vil lære meget om de kommende år.
Et første oplagt skridt i at under støtte egenhåndtering er derfor at give patienter en forklaring, der inddrager faktorer, som påvirker smerter og funktion, og som kan ændres. Fx adfærd, tanker, bevægelse, bekymringer.
Forbuddet mod forsamlinger på mere end 10 mennesker gjorde det umuligt at afholde en række planlagte efteruddannelseskurser i marts, april og maj. Heldigvis blev der mulighed for at deltage i de fleste kurser alligevel. Tamar Pincus’ kursus ”Treating people with pain – part 2” er aflyst, men de øvrige er blot udsat og vil så vidt muligt blive afholdt senere på året.
Fire kurser afvikles senere
Børne- og ungeminikonferencen med Søren Berg, Lise Hestbæk og Christiana Rexen 14.-15. marts, geriatri-kurset del 2 med Paolo Caserotti og Thomas Kjær Veedfald 3.-4. april, Ann Cools’ kursus om skulderbehandling 1.-2. maj og basis pæ diatri med Kari Skovmand, Gitte Zachariassen og Karina Dyrvig Honoré 9.-10. maj er alle udskudt til et endnu ukendt tidspunkt. Der ligger et større planlægningsarbejde forude. NIKKB’s efteruddannelsesenhed offentliggør nye datoer, så snart de er på plads, og kiropraktorer, der allerede er tilmeldt kurserne, vil få direkte besked. Den oprindelige tilmelding er fortsat gyldig. Skulle man være forhindret i at deltage på den nye dato, skal man meddele dette, når datoerne bliver offentliggjort. Med forbehold for antal deltagere bliver der åbnet for tilmelding til de kurser, hvor der stadig er ledige pladser.
u N IKKB.dk/efteruddannelse
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
33
PH.D. OM FYSISK AKTIVITET
Kan al fysisk aktivitet forebygge hjertekarsygdomme? Ikke nødvendigvis den, der foregår på arbejde Af Melker Hedegaard Johansson • Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2015
• Forsvarede d. 2. april 2020 sin ph.d.-afhandling ”Physical behaviours and risk factors for cardiovascular disease in different age groups and during leisure and work” – digitalt på Zoom pga. Coronapandemien. Hovedvejleder var professor Karen Søgaard. • Har været del af det internationale talentnetværk Chiropractic Academy for Research Leadership (CARL) • Ansat som post doc. i Forskningsenheden Muskuloskeletal funktion og fysioterapi på SDU i et projekt, som undersøger om opioidforbruget blandt personer med knæ- og hofteartrose ændres efter et forløb med træning og patientuddannelse, dvs. deltagelse i GLA:D®
En aktiv fritid, hvor man bruger mindre tid stille siddende og mere tid på gang eller bevægelse af høj intensitet, ser ud til at være forbundet med et lavere systolisk blodtryk (SBT), mens det på job ser ud til at være forbundet med højere SBT. Dét er et af hovedresultaterne i mit ph.d.-projekt, som er baseret på unikke data fra bevægelsessensorer.
Forskere og beslutningstagere har brug for information om omfanget af forskellige former for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd (dvs. at sidde eller ligge i vågentid) for at evaluere om tiltag, der promoverer fysisk aktivitet, er effektive, og om initiativerne når ud til grupper med høj risiko for livstilssygdomme. Men den eksisterende viden om befolkningens fysiske adfærd er primært baseret på selv-rapporterede data fra spørgeskemaundersøgelser, som er forbundet med måleusikkerhed, og målinger af tid i forskellige intensitetszoner målt med bevægelsessensorer (båret på hofte eller håndled), der ikke siger noget om formen for fysisk aktivitet (fx cykling eller gang) eller kropsposition (fx siddende eller stående). Præcise målinger af aktivitetstyper og kropspositioner kan opnås fra bevægelsessensorer båret på låret, hvilket vil give en betydeligt større viden og
34
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
skabe bedre udgangspunkt for udvikling af forebyggende initiativer.
Gangs forebyggelsespotentiale
Fysisk aktivitet spiller en afgørende rolle i forebyggelse af hjertekarsygdomme, og gang anses for at have stort potentiale. Den maksimale iltoptagelse falder, når vi bliver ældre. Derfor er det uklart, hvorvidt den relative intensitet ved gang er høj nok til at forbedre sundheden blandt både voksne og ældre, eller om voksne har brug for aktivitetstyper af højere intensitet end gang for at opnå de samme sundhedsfordele.
Fysisk aktivitet i fritiden og på arbejde – et sundhedsparadoks
Fysisk aktivitet i fritiden har veldokumenterede gavnlige helbredseffekter. På den anden side indi-
Overblikket D E
V I G T I G S T E
P U N K T E R
kerer nyere forskning, at fysisk aktivitet på arbejde, ikke altid er sundhedsfremmende, men kan være forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme. De modsatte sundhedseffekter kan bl.a. forklares af forskelle mellem aktivitetens karakteristika i fritiden og på arbejde.
Varigheden af fysisk aktivitet og stillesid dende adfærd er afhængig af hinanden
Fordi et døgn er 24 timer, medfører øget tid brugt på én form for fysisk aktivitet mindre tid til andre former for aktivitet eller stillesiddende adfærd hvilket betyder, at varigheden af fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd er afhængig af hinanden. Det har både konceptuelle og statistiske begrænsninger ikke at tage højde for denne afhængighed, men dette kan gøres vha. kompositionel dataanalyse (CoDA).
Begrænsninger i tidligere studier
Ingen tidligere studier har undersøgt, hvordan stillesiddende adfærd, gang og høj intensiv fysisk aktivitet (HIFA) er associeret med risikofaktorer for hjertekarsygdomme, hvor fysisk adfærd er målt med accelerometre, og der samtidig er taget højde for afhængigheden mellem varigheden af forskellige former for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd. Derfor er det uklart, om mindre tid brugt på stillesiddende adfærd og mere gang er associeret med en lavere risiko for hjertekarsygdomme blandt voksne og ældre, eller om der kræves HIFA for at sænke risikoen. I tillæg hertil er det uklart, hvordan disse former for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd i hhv. fritid og arbejde er associeret med risikofaktorer for hjertekarsygdomme.
Projektets formål
Mit ph.d.-projekt består af 3 studier:
Ph.d.-projektet består af 3 studier med følgende formål: 1. Beskrive, hvor meget tid voksne københavnere bruger på at cykle, gå, løbe, stå og i stillesiddende adfærd, samt beskrive forskelle mellem populationsgrupper.
2. Undersøge, hvordan stillesiddende adfærd, gang og høj intensiv fysisk aktivitet (HIFA) er associeret med systolisk blodtryk (SBT), taljemål og LDL-kolesterol blandt voksne og ældre.
3. Undersøge, hvordan stillesiddende adfærd, gang og HIFA i fritiden og på arbejde er associeret med SBT, taljemål og LDL-kolesterol blandt voksne.
I Studie 1 beskrev jeg, hvor meget tid voksne københavnere bruger på at cykle, gå, løbe, stå, og i stillesiddende adfærd, samt forskelle mellem populationsgrupper. I Studie 2 undersøgte jeg, hvordan stillesiddende adfærd, gang og HIFA er associeret med SBT, taljemål og LDL-kolesterol blandt voksne og ældre. I Studie 3 undersøgte jeg, hvordan stillesiddende adfærd, gang og HIFA i hhv. fritid og arbejde er associeret med SBT, taljemål og LDL-kolesterol blandt voksne.
Hvordan?
Jeg anvendte tværsnitsdata fra Østerbroundersøgelsen (5. undersøgelse) med tilfældigt udvalgte voksne københavnere. Udover at udfylde et spørgeskema gennemgik studiedeltagerne en helbredsundersøgelse, som bl.a. inkluderede måling af SBT, taljemål og LDL-kolesterol. For at måle forskellige former for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd bar deltagerne to accelerometre i syv hele døgn (påsat på forsiden af højre lår samt højre hoftekam). Data fra accelerometrene blev analyseret med en software, som detekterer forskellige former for fysisk aktivitet (fx gang og cykling) og kropspositioner (fx siddende og stående), for hvilke mediantiden blev beskrevet for hele studiepopulationen samt opdelt på køn, alder, uddannelsesniveau og body mass index (BMI). I Studie 2 og 3 blev CoDA brugt for at tage højde for afhængigheden mellem varigheden af de forskellige fysiske aktiviteter og stillesiddende adfærd. Regressionsmodeller (justerede for bl.a. køn, alder og socioøkonomisk status) blev brugt for at undersøge, hvordan stillesiddende adfærd, gang og HIFA er associeret med de tre udfald. Associationerne blev kvantificeret ved at re-allokere tid mel-
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
35
7.5 10.0
600
7.5
2.5
5.0
0.0
2.5
200
Standing
600
Women Men
0.0
Walking
Cycling
Running
Cycling
A ctivities
Running
A ge group 20 20 <35<35 yrs yrs <50<50 yrs yrs 35 35
10 10
200
Sedentary
Standing
600
400
5
5
0
0
Walking 15
15
10
10
Women Men
15 15
400
C
S ex
400
Sedentary
B
5.0
<65<65 yrs yrs 50 50 <75<75 yrs yrs 65 65 ≥75>=75 yrs >=75 yrs yrs Cycling Cycling
Running Running
L evel of educ ation No further No further ShortShort Vocational Vocational
200
5
0
0
Higher Higher University University
Sedentary
D
5
Standing
Walking
Cycling Cycling Running Running
B MI
9
600
9
Normal
6
400
Normal Overweight
6
Overweight Obese
3
Obese
3
200 0 Sedentary
Standing
Walking
Figur 1. Mediantid for stillesiddende adfærd, stående, gang, A cykling 10 og løb blandt 1670 studiedeltagere i studie 1, opdelt efter A) køn, B) alder, C) uddannelsesniveau og 0 D) BMI. Vertikale linjer indikerer 95% konfidensinterval. Varighed for cykling og løb er baseret på dem, −10 der cyklede og løb under måleperioden. Estimated difference in SBP (mm Hg)
A
Median time (min/day)
PH.D. OM FYSISK AKTIVITET
Running 0 Cycling Cycling Running
−40
lem stillesiddende adfærd og gang, samt mellem stillesiddende adfærd og HIFA i de to aldersgrupper (Studie 2) samt i hhv. fritid og arbejde (Studie 3).
Hvad jeg fandt
I Studie 1 viste resultaterne bl.a., at mediantiden for cykling blandt de 61%, der cyklede i måleperioden, var 8,3 min/dag. Mediantiden for gang var 83 min/dag, og ca. 90% gik hurtigt (dvs. ≥100 skridt/min) ≥30 min/dag. For stillesiddende adfærd var mediantiden 579 min/dag, og −20
0
20
40
Less sedentary behaviour, more walking (min) Less walking, more sedentary behaviour
A
B Estimated difference in SBP (mm Hg)
Estimated difference in SBP (mm Hg)
10
0
−10
4
2
0
−2 −8
−4
0
4
Less sedentary behaviour, more HIPA (min) Less HIPA, more sedentary behaviour −40
−20
0
20
40
Less sedentary behaviour, more walking (min)
Domain
Less walking, more sedentary behaviour
B
ted difference in SBP (mm Hg)
Figur 2. Estimeret forskel i systolisk blodtryk givet reallokering af tid mellem stillesiddende adfærd og A) gang, og B) høj intensiv fysisk aktivitet (HIFA) under hhv. fritid og arbejde blandt 652 voksne. En negativ værdi reflekterer reallokering af tid fra stillesiddende adfærd til gang eller HIFA, imens en positiv værdi reflekterer vice 4 versa. Vertikale linjer indikerer 95% konfidensintervaller. Origo svt. udgangspunktet for tidsallokeringerne.
36
2
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020 0
Leisure
Work
8
Dette blev undersøgt vha. data fra lårbårne bevægelsessensorer i en studiepopulation fra den generelle befolkning, og en dataanalyse, som tog højde for, at varigheden af forskellige former for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd er afhængig af hinanden.
ca. 41% af studiepopulationen var stillesiddende ≥10 h/dag. En kortere varighed af cykling, løb og gang samt den længste varighed af stillesiddende adfærd blev observeret i de ældste aldersgrupper, blandt dem med lavere uddannelsesniveau og blandt overvægtige (Figur 1). I Studie 2 fandt jeg, at sammenhængen mellem den daglige sammensætning af fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd og alle tre risikofaktorer var afhængig af alder. Derfor blev analyserne opdelt i voksne <65 år samt ældre ≥65 år. Resultaterne indikerede bl.a. at mindre stillesiddende adfærd og mere gang var associeret med et lavere SBT blandt ældre, men ikke blandt voksne. Desuden indikerede resultaterne, at mindre stillesiddende adfærd og mere HIFA var associeret med et lavere SBT og LDL-kolesterol blandt både voksne og ældre og med et mindre taljemål blandt voksne. I Studie 3 indikerede resultaterne, at mindre stillesiddende adfærd og mere gang eller mere HIFA i fritiden var associeret med et lavere SBT. Dette i modsætning til resultaterne for arbejde, der indikerede en association med højere SBT (Figur 2). Endvidere indikerede resultaterne, at mindre stillesiddende adfærd og
Studie 1 viste, at mange københavnere cykler og går meget, men også at mange bruger meget tid i stillesiddende adfærd.
Studie 2 viste, at sammenhængen mellem fysisk adfærd og risikofaktorer for hjertekarsygdomme er afhængig af alder. Resultaterne indikerede også, at mindre tid med stillesiddende adfærd og mere gang er associeret med en lavere risiko for hjertekarsygdomme blandt ældre, mens aktiviteter af høj intensitet er associeret med en lavere risiko blandt voksne.
mere gang var associeret med et større taljemål og et højere LDL-kolesterol, uanset domæne. I tillæg hertil, indikerede resultaterne for både fritid og arbejde, at mindre stillesiddende adfærd og mere HIFA var associeret med et mindre taljemål og et lavere LDLkolesterol.
Perspektiver
Fremtidige initiativer for flere aktive, sunde borgere bør rettes mod grupper, der er mindre fysisk aktive i aktivitetstyper som fx cykling og løb. Her spiller kiropraktorer en vigtig rolle i at få de mindst aktive mere aktive. Sammenhængen mellem fysisk adfærd og risikofaktorer for hjertekarsygdomme er afhængig af alder, hvilket bl.a. kan skyldes tab af kondition i takt med stigende alder. Set i forhold til dette projekts resultater, som indikerer,
I Studie 3 indikerer resultaterne, at sammenhængen mellem forskellige former for fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd og SBT kan være enten gavnlig eller skadelig afhængig af domæne (dvs. i fritiden eller på arbejde).
at gang kan være forebyggende blandt ældre, er den relative intensitet derfor vigtig at inddrage i anbefalinger om fysisk aktivitet i klinisk praksis. Resultaterne fra Studie 3 indikerer, at sammenhængen mellem stillesiddende adfærd og forskellige former for fysisk aktivitet og SBT kan være enten gavnlig eller skadelig afhængig af domæne. Dvs. al fysisk aktivitet er ikke nødvendigvis sundhedsfremmende; dette gælder især individer med et arbejde, der involverer meget fysisk aktivitet. Der bør derfor tages højde for fysisk aktivitet på arbejde i anbefalinger om fysisk aktivitet i fritiden.
Projektet er finansieret af det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Syddansk Universitet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik
Klinisk call to-action • Kiropraktorer spiller en vigtig rolle i at få de mindst aktive mere aktive – mod et samfund af aktive, sunde borgere. • Sammenhængen mellem fysisk adfærd og risikofaktorer for hjertekarsyg domme er afhængig af alder. Den relative intensitet af fysisk aktivitet er derfor vigtig at inddrage i anbefalinger om fysisk aktivitet i klinisk praksis. • Al fysisk aktivitet er ikke nødvendigvis gavnlig. Derfor bør også individers fysiske aktivitet på arbejde inddrages i fysisk aktivitets-anbefalinger – især til dem med risiko for hjertekarsygdomme.
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
37
FORMIDLING
HAR DU STYR PÅ DIN HJEMMESIDE? Ca. hver fjerde kiropraktorhjemmeside omtaler mindst én tilstand, som ikke er bevægeapparatsrelateret.
Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat
38
Ved du, hvad der står på din kliniks hjemmeside? Det er måske et lidt frækt spørgsmål, for selvfølgelig gør du da det. Eller hvad? Kiropraktorernes hjemmesider er reklamesøjler for klinikkerne og for den ekspertise, der tilbydes hos kiropraktoren. Samtidig skal indholdet natur-
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
ligvis også holde sig inden for rammerne af ’Lov om markedsføring af sundhedsydelser’. – Først og fremmest må man selvfølgelig ikke anvende urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser. Det gælder primært i forhold til, hvilken effekt en behandling kan forventes at
Vær særligt opmærksom på …
… omtale af tilstande, hvor der kan være overlap mellem symptomer fra organsystemer og bevægeapparatet. Vær tydelig i budskabet om, at det er bevægeapparatsproblemer man behandler og ikke organsystemer. … lister med årsager til henvendelser. Hvis patienter ser en liste, hvor andre har henvendt sig med fx ”sprogvanskeligheder” eller ”koncentrationsbesvær”, kan man få indtryk af, at det er et konkret behandlingsfokus.
give – og rigtigheden af det man skriver, skal kunne dokumenteres. Det står der simpelthen i loven, siger Christian Ankerstjerne, kommunikationschef i Dansk Kiropraktor Forening. Det betyder, at man bestemt ikke kan skrive hvad som helst, og også at man nøje skal vægte sine ord – både i forhold til det, man ønsker at sige, og det budskab som patienterne rent faktisk modtager, når de læser indholdet. Er der ikke decideret evidens bag behandlingen, skal der være et biologisk/medicinsk rationale. Læs mere om reglerne efter denne artikel, hvor KIROPRAKTOREN indleder ny serie om markedsføring af sundhedsydelser.
Kun bevægeapparatet
Kiropraktorernes virksomhedsområde omfatter iflg. autorisationsloven: ”… diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter.”
… lister hvor en række symptomer nævnes uden en forklaring, som beskriver sammenhængen med bevægeapparatet. … tekststykker og lister, som omhandler behandling af børn. Tjek, om der er lavet en tydelig beskrivelse af sammenhængen mellem bevægeapparatsproblemer og symptomer som fx: ”Typiske symptomer på led- og muskelproblemer hos barnet kan fx være: …”
Derfor er udgangspunktet, at kun behandling af bevægeapparatet bør fremgå over de behandlinger, som omtales på en kiropraktors hjemmeside og i øvrigt markedsføringsmateriale. Men er det sådan? Det satte Rikke Krüger Jensen sig for at undersøge. – Jeg var nysgerrig på, hvordan det stod til på de danske kiropraktorers hjemmesider, idet jeg i forbindelse med et andet forskningsprojekt var stødt på hjemmesider, som havde et overraskende indhold, fortæller Rikke Krüger Jensen, der er seniorforsker på Kiropraktorernes Videncenter NIKKB. Ideen blev til et kandidatspeciale, som blev udbudt i 2018. Det færdige speciale blev forsvaret i foråret 2019, og de to specialestuderende skrev artikel til KIROPRAKTOREN om deres fund. – Fundene var så interessante, at jeg, sammen med Søren O’Neill og de to nu tidligere specialestuderende, besluttede at skrive en videnskabelig artikel til et internationalt tidsskrift. De data som blev
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
39
FORMIDLING – og gør det på en sådan måde, at patienterne kan få indtryk af, at der tilbydes behandling for denne tilstand. – I langt de fleste tilfælde er der formentlig tale om, at formuleringen kan misforstås, frem for at kiropraktoren reelt hævder at kunne behandle sygdomme, som ikke er bevægeapparatsrelaterede. Sagt på en anden måde: teksten kan være lidt upræcis og kan blive misforstået, siger Rikke Krüger Jensen, cand.manu., ph.d. og seniorforsker på NIKKB. Som et typisk eksempel nævner Rikke Krüger Jensen, at der på en del hjemmesider listes en række diagnoser/symptomer, så det kan lyde som om, kiropraktoren behandler fx astma som i dette eksempel:
anvendt til den videnskabelige artikel, var indsamlet til specialet, men artiklen havde et lidt andet forskningsspørgsmål og en lidt anden metode. Fx valgte vi kun de diagnoser, som vi vurderede
utvetydigt, ikke var bevægeapparatsrelaterede, og alle hjemmesider, som nævnte disse, blev dobbelttjekket af en seniorforsker. Dels for at have en forsker til at dobbelttjekke, dels fordi der var gået ét år siden den oprindelige dataindsamling, og indholdet af hjemmesiden derfor kunne være blevet ændret. Derfor er der ikke 100%’s overensstemmelse mellem de to specialestuderendes artikel i KIROPRAKTOREN og vores artikel i BMC Chiropractic & Manual Therapies, siger Rikke Krüger Jensen.
Misforståelser Kiropraktorguide.dk formidler viden om problemer i muskler og led til borgere. Portalen er drevet af Dansk Kiropraktor Forening og Kiropraktik & Sundhed, der er i gang med at revitalisere den. Anders Jørgensen fra DKF’s bestyrelse leder arbejdet.
40
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
Resultatet er blandet. På de fleste undersøgte sider er der ikke problemer, men 26% – altså hver fjerde kiropraktorhjemmeside – omtaler mindst én tilstand, som ikke er bevægeapparatsrelateret
”Vi behandler en lang række forskellige ting bl.a. kolik, Kiss/ kidd, urolig babysøvn, mellemørebetændelse, astma, akut nakkehold og meget andet.” – Jeg forstår godt tanken med at opliste en række lidelser, symptomer eller henvendelsesårsager, som man behandler. Men problemet som jeg ser det, er, at læseren – den potentielle patient – ikke har samme baggrund som kiropraktoren. De almindelige borgere ved simpelthen ikke, hvordan astma eventuelt kan give bevægeapparatsproblemer, og hvorfor kiropraktorer kan behandle det, siger Rikke Krüger Jensen. Hun foreslår, at man dropper de hurtige lister, og i stedet beskriver problemerne og behandlingen mere specifikt. I forhold til astma kan en informativ formulering se sådan ud:
”Generne, der følger med astma, belaster de led og muskler, der er involveret i vejrtrækningen. Dette kan forårsage sekundære symptomer i form af spændte muskler og fastlåste led, der ofte kan lindres med kiropraktisk behandling. ”
Nyt studie i gang
Her slutter historien om de danske kiropraktorers hjemmesider ikke. – Søren O’Neill og jeg har netop igangsat et nyt kandidatspeciale med to nye specialestuderende, som vil undersøge, hvad kiropraktorerne præcis mener med det, de skriver på deres hjemmesider. Specialet er kvalitativt, og skal baseres på interviews, som giver mulighed for at gå i dybden med indholdet af, hvad der kommunikeres, fortæller Rikke Krüger Jensen.
Udryd tilfældigheder
I det hele taget opfordres alle kiropraktorer til at gennemgå deres egen hjemmeside med fokus på at identificere tekststykker, hvor tilstande, som ikke er bevægeapparatsrelaterede, nævnes. Læs herefter teksten kritisk med henblik på, om teksten indikerer tilbud om behandling af tilstanden.
Få evt. en lægmand til at læse det, inden du publicerer siden. – Det, der står på en autoriseret sundhedspersons hjemmeside, må jo ikke være tilfældigt. Det er afgørende, at man beslutter, hvilke budskaber man ønsker at formidle, og så finpudser formuleringerne, så de står skarpt, siger kommunikationschef i Dansk Kiropraktor Forening, Christian Ankerstjerne, og fortsætter: – Jeg anbefaler, at du sætter dig ned og skriver en disposition i punktform for indholdet på din side. Hvad vil du gerne fortælle om din klinik, og hvor meget må det fylde? Husk, at de fleste faktisk ikke læser ret meget på sådan en side – så hellere skrive lidt, der er godt end en hel masse, som du måske ikke har tid til at holde ved lige, som tiden går.
Stjæl fra guiden
I Kiropraktik & Sundhed er man ved at finde ud af, hvordan Kiropraktorguide.dk kan revitaliseres. Projektet er blevet lidt forsinket af Coronakrisen. – Hele ideen med Kiropraktorguide er jo at gøre det nemt for kiropraktorerne at formidle god information om behandling og lidelser. I stedet for at udvikle alting selv, kan du jo overveje at linke til
Rikke Krüger Jensen Den danske forsker Rikke Krüger Jensen har i sam arbejde med andre gennemgået mere end halv delen af alle danske kiropraktorers hjemmesider. Resultatet er en forskningsartikel, som kan læses hos Chiropractic & Manual Therapies. Rikke Krüger Jensen er seniorforsker på NIKKB og lektor på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet, hvor hun bl.a. underviser studerende i deres kandidatspecialeforløb. Hun har tidligere arbejdet som forsker og kiropraktor på Rygcenter Syddanmark, hvor hun har været med til at vare tage den kliniske uddannelse af de kiropraktorstu derende. Rikke Krüger Jensens primære interesseområder er klinisk forskning. Hendes nuværende forskning hand ler bl.a. om patienter, som er i pakkeforløb for diskuspro laps eller spinalstenose.
kiropraktorguide eller stjæle idéer og formuleringer på siden. Det må du hjertens gerne og vil kun øge sidens aktualitet, fortæller Anders Jørgensen, der af bestyrelsen er udpeget til at drive Kiropraktorguide-projektet. Rikke Krüger Jensens og forfattergruppens undersøgelse viser, at kun 13% af kiropraktorernes hjemmesider linker til Kiropraktorguide.
u Find link til Lov om markedsføring af sundhedsydelser og en vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med sundhedspersoners markedsføring: stps.dk/da/tilsyn/tilsyn-med-markedsfoering/
u Autorisationsloven: retsinformation.dk/eli/lta/2011/877#K12 u Specialeartikel bragt i KIROPRAKTOREN nr. 3 2019: issuu.com/kiropraktoren/docs/kiropraktoren0319 u Artiklen om danske kiropraktorers hjemmesider, A cross-sectional study of website claims related to
iagnoses and treatment of non-musculoskeletal conditions, publiceret i Chiropractic & Manual Therapies: d chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12998-020-00305-w
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
41
NY SERIE Malene Raunholt og Marie-Louise Uglebjerg Hansen fra Kielberg Advokater har undervist på NIKKB-kursus om klinikdrift. I de næste numre skriver de om, hvad man skal være opmærksom på, når man som sundhedsperson markedsfører sig.
Af Malene Raunholt, advokat, og Marie-Louise Uglebjerg Hansen, advokatfuldmægtig, Kielberg Advokater
Hvad er markedsføring, og hvordan sikrer du som kiropraktor saglighed? Som erhvervsdrivende skal du overholde markedsføringsloven. Som sundheds person skal du endvidere overholde de særlige regler om markedsføring af sundhedsydelser samt reglerne om markedsføring af medicinsk udstyr. Som kiropraktor skal der gives en række obligatoriske oplysninger til patienterne, som bl.a. giver patienten oplysninger om kiropraktoren, klinikken, behandlinger og eventuelt salg af hjælpemidler, andet træningsudstyr mv. Disse oplysninger vil ofte fremgå af klinikkens hjemmeside.
Hvor går grænsen mellem oplysning og markedsføring? Helt overordnet vil der være tale om markedsføring, når du som kiropraktor i erhvervsøjemed foretager foranstaltninger, fx
på skrift, i tale, billedligt eller på anden måde, der udbyder eller tilbyder dine ydelser. Betaling er ikke en betingelse. Markedsføring af en evt. gratis sundhedsydelse er også omfattet af reglerne. Markedsføringen kan fx udføres ved annoncering i trykte medier, via radio eller digitalt på hjemmesider og sociale medier. Det vil altid bero på en konkret vurdering af materialets indhold, om der er tale om markedsføring af en sundhedsydelse – eller blot en oplysning, der ikke er omfattet af markedsføringsreglerne.
Råd til saglig markedsføring • Når du markedsfører din praksis og dine ydelser, må der ikke være tvivl om, hvad og hvem der markedsføres • Anvend kun korrekte oplysninger, der kan dokumenteres • Undlad unødig ”oppustning” • Undlad at anvende termer om helbredende effekt • Ved brug af konkurrencer og andre ”spotdeals” skal der fortsat være fokus på det sundhedsfaglige ved ydelsen
42
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
Kun levende billeder på hjemmeside
Kiropraktorydelser er defineret som en sundhedsydelse og skal derfor markedsføres i overensstemmelse med de særlige regler for markedsføring af sundhedsydelser. Her er det relevant at vide, at der er forbud mod at markedsføre sundhedsydelser i TV, på film, video og lignende. Levende billeder må kun bruges til markedsføring på din egen hjemmeside. Dette emne har vi mere fokus på i senere artikler. Som udgangspunkt vil en almindelig reklame for din virksomhed, fx en film, hvor formålet er at beskrive virksomheden, og hvor der ikke tilbydes sundhedsydelser, ikke være omfattet af reglerne om markedsføring af sundhedsydelser. Du må derfor gerne lave en video af din klinik og faciliteterne,
KRAV OM SAGLIGHED
så længe der ikke omtales de enkelte ydelser. En sådan video eller reklame vil i praksis være svær at realisere, og grænsen for, hvornår reklamen vil være omfattet af reglerne om markedsføring af sundhedsydelser, er i praksis relativt lav. En reklame i den lokale sportsklub eller lignende vil som udgangspunkt heller ikke være omfattet, så længe der ikke reklameres for klinikkens ydelser. Et logo eller navn på en bannerannonce vil derfor som udgangspunkt ikke være i strid med reglerne om markedsføring af sundhedsydelser. Du skal dog fortsat være opmærksom på de almindelige regler om markedsføring, herunder spamforbuddet. Begrebet sundhedsydelser skal fortolkes bredt og forstås som den sundhedsfaglige virksomhed, du udfører som kiropraktor. Omfattet er derfor
undersøgelse, diagnosticering, behandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient.
Styr på din hjemmeside? Få gode råd fra forsker, der har gennemgået danske klinikkers hjemmesider – se side 38.
u Find Lov om Markedsføring af Sundhedsydelser og vejledning hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn på området: stps.dk/da/tilsyn/tilsynmed-markedsfoering/
Når du skal beskrive din klinik og dine ydelser, skal beskrivelsen være saglig og må ikke fremstå urigtig, vildledende, mangelfuld eller utilbørlig. Markedsføringen skal være baseret på faglige og relevante oplysninger. Kort sagt, skal beskrivelsen være korrekt og må på ingen måde være vildledende, herunder hvem der udfører behandlingen, pris, effekt eller succesrate. Vælger du som kiropraktor at gøre brug af anprisninger i din markedsføring, skal du altså sikre, at disse ikke fremstår vildledende, herunder mere effektfulde end det kan bevises. Anvendes der før-og-efter-billeder, er det vigtigt, at du som afsender gør særligt opmærksom på, at effekten af en behandling er individuel. Du bør samtidig gøre det meget klart, hvilke ydelser din klinik og du som behandler udbyder, så der ikke fremgår ydelser, klinikken ikke kan tilbyde. Det samme gør sig gældende, hvis der i markedsføringen beskrives symptomer, fx i form af en liste over typiske symptomer, som patienter henvender sig med. Her bør der for at undgå vildledning forklares, hvilke behandlinger du som kiropraktor udfører i bevægeapparatet, når en patient henvender sig med visse symptomer. Læs mere om det i foregående artikel. Markedsføring, der skræmmer eller lokker patienter til at acceptere tilbud om behandling, vil som udgangspunkt være i strid med saglighedskravet. Dette er fx tilfældet, hvis der markedsføres med overdrevne udsagn om helbredelse og dermed skabes en uberettiget forventning. Det samme gør sig gældende, hvis der markedsføres med skræmmende udsagn om sygdomme, eller der gives indtryk af, at den almindelige trivsel forringes, hvis der ikke bliver behandlet. En typisk måde at markedsføre sig på er fx brug af konkurrencer og rabattilbud. Her skal man være opmærksom på, at denne type markedsføring kan fremstå som egnet til at tilskynde patienter til at få udført en sundhedsydelse, som ikke er sundhedsfagligt begrundet eller nødvendig, og derfor kan være i strid med reglerne. Husk, at hvis du praktiserer under Landsoverenskomst om Kiropraktik, må du ikke tilbyde kiropraktorydelser gratis, med rabat eller i en form for klippekort.
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
43
FORSKNING KOMMENTERET
Hvis telemedicin skal blive en succes i rehabilitering, ser det ud til, at tilbud der sammensættes specifikt til den enkeltes behov, virker bedst
Brug af telemedicin afhænger af, hvordan patienter modtager og opfatter den nye teknologi. Hollandske forskere satte sig for at finde ud af, hvad der påvirker patienters accept af telemedicin, når det tilbydes som en del af rehabilitering.
Af Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker, NIKKB
44
Fokusgruppeinterviews blev gennemført med 188 patienter med kroniske lænderygsmerter, piskesmældssyndrom eller KOL fra et rehabiliteringscenter. Herefter blev de introduceret til en onlineportal med videokonferencer med sundhedspersonale og et modul til hjemmetræning bestående af et individuelt træningsprogram, videoer af øvelserne og mulighed for at optage sig selv, mens øvelserne udførtes. Adgang til portalen blev tilbudt som et supplement til fremmøde på rehabiliteringscentret. Patienterne var især glade for at kunne træne hjemme, uafhængigt af transporttid, konsultationstider og træningsfaciliteter. De satte pris på at kunne se videoer af øvelserne, så de vidste præcis, hvordan de skulle udføres. De udtalte sig entusiastisk om online-konsultationer, og så dem som en måde at spare udgifter til behandling. De havde en idé om, at det var muligt at træne mere,
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
mere intensivt og sikkert end uden understøttelse. Mulighed for at optage sig selv under træning med mulighed for at få feedback på udførelsen blev også modtaget positivt. Endelig gav onlineportalen patienterne mulighed for at dele deres oplevelser med andre. Manglende begejstring for portalen blev især tilskrevet mangel på indre motivation og selvdisciplin til at træne hjemme. Nogle ønskede en direkte og mere personlig kommunikation med sundhedspersonalet. Flere patienter oplevede problemer med internetforbindelsen, så videokonferencer ikke kunne gennemføres tilfredsstillende, og nogle manglede digitale færdigheder til at kunne bruge portalen. Nogle ønskede ikke at se sig selv på video, eller manglede plads eller ro i hjemmet til at træne. Accept af telemedicin som en del af rehabilitering ser ud til at være individuelt og afhænge af bl.a. patienternes behov, ønsker,
motivation og mulighed for at træne hjemme og mulighed for at integrere et online tilbud i ens daglige liv samt digitale færdigheder. For at øge accepten anbefaler forskerne aktiverende og motiverende adfærdsteknikker. Patienterne foretrak stadig at træne på rehabiliteringscentret, så hvis den telemedicinske indsats skal have en effekt, er det vigtigt, at patienterne forstår vigtigheden af hjemmetræning. Hvis telemedicin skal blive en succes i rehabilitering, ser det ud til, at tilbud der sammensættes specifikt til den enkeltes behov, virker bedst.
u Jansen-Kosterink S, Dekker-
van Weering M, van Velsen L. Patient acceptance of a telemedicine service for rehabilitation care: A focus group study. Int J Med Inform. 2019: ncbi.nlm.nih.gov/pub med/30914177
SOCIALKIROPRAKTIK OG ULIGHED I SUNDHED
Smerter i muskler og led har sociale konsekvenser og rammer skævt. Hvad kan der gøres, spørger vi i serie.
ERFARINGER MED DEN
SOCIALMEDICINSKE TILGANG
Fælles indsats er ofte afgørende for, at patienten med smerter i bevægeapparatet vender tilbage i job. Det ved man på Københavns Kommunes rygcenter, hvor en socialrådgiver var det koordinerende bindeled, der gjorde forskellen. Nu lukker centret efter 20 år. Centrets ledende kiropraktor, Jan Nordsteen, gør status.
Lige siden Rygcentret i Københavns Kommune blev etableret i maj 2000, var det med ønsket om at få den socialmedicinske tilgang inkorporeret i den udredning og behandling, der blev iværksat af centrets fysioterapeuter, reumatologer og kiropraktorer. Sundhedsstyrelsens MTVrapport ’Ondt i Ryggen’ fra 1999, blandt andet med kiropraktor Peter Kryger-Baggesen, professor Tom Bendix og professor Claus Manniche som medforfattere, blev betragtet som en del af grundlaget for etableringen. På Rygcentret arbejdede fysioterapeuter, reumatologer og kiropraktorer i første omgang
sammen om udredning og behandling af patienterne, der blev henvist af praktiserende læger og speciallæger. Det viste sig hurtigt, at mange patienter havde andre problemer end ryggen eller nak ken. For en stor del handlede problemerne om fx sygemelding og tilbagevenden til arbejdet – spørgsmål der fyldte så meget, at de blev en hindring for hurtig genoptagelse af arbejde. Samarbejdet med de sociale myndigheder foregik ligesom i den øvrige del af sundhedsvæsenet og bestod typisk af fremsendelse af anmodninger om journaloplysninger, statuserklæringer osv. Kommunikationen mellem de
Af Jan Nordsteen • Ledende kiropraktor, leder af socialmedicinsk indsats, Rygcentret, Sundhedshus Nørrebro, Københavns Kommune • Uddannet kiropraktor fra CMCC i Toronto i 1989, men har også organisationsuddannelse fra Handelshøjskolen i København og en MPH (Master of Public Health) fra Københavns Universitet • Formand for Dansk Selskab for Kiropraktik fra 2015-16 • Har været med til at udvikle kliniske retningslinjer for nakke og lænd og anbefalinger vedr. personer med kroniske lændesmerter hos Sundhedsstyrelsen og forfatter til Kliniske retningslinjer vedr. lumbal nerverodspåvirkning i kiropraktorpraksis fra 2013 • Kiropraktorsagkyndig for Styrelsen for Patientsikkerhed
to sektorer om hvad og hvilke faktorer, der havde betydning for den enkelte patient og dennes tilbagevenden til arbejdet, blev altså udveklset på skrift og med de udtryk og begreber, der var gældende for de to sektorer hver især. Efter nogle år lykkedes det at skabe et samarbejdsprojekt mellem Rygcentret og Jobcenter for Sygedagpenge i København. Ryg centret ansatte en socialrådgiver, og det blev aftalt at, rygpatienter, som var ny-sygemeldte fra deres arbejde, kunne henvises direkte fra jobcentret til udredning og behandling på Rygcentret. Formålet var at få fat i patienterne på et meget tidligere tidspunkt end sædvanligt, få udredt deres rygproblem og iværksat relevant behandlingsforløb bestående af fx fysioterapeutisk og kiropraktisk behandling, så de hurtigt kunne vende tilbage til arbejdet. I tilslut ning til behandlingen fik social rådgiveren en central funktion, hvor hun kunne indgå i forløbene med sin socialfaglige baggrund og koordinere indsatsen på centret
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
45
SOCIALKIROPRAKTIK OG ULIGHED I SUNDHED med indsatsen på jobcentret ved behov. Fra start af blev det klart, at der var udfordringer ift. at forstå, hvordan man fortolkede medicinske og socialfaglige begreber. Det krævede mange supplerende notater og møder, hvor socialråd giveren efterhånden fik en mere central rolle som koordinator af kommunikationen mellem de to sektorer. En stor del af arbejdet bestod af ”oversættelse” af anmodninger og statusnotater. Socialrådgiveren blev efterhånden fortrolig med de medicinske udtryk i den sundhedsfaglige dokumentation. Jobcentret modtog som led i samarbejdet regelmæssige statusnotater fra Rygcentret med information om behandlingsforløbet, prognose for tilbagevenden til arbejdet, yderligere tiltag som fx billeddiagnostik udredning m.m. Ved evaluering af samarbejdet blev det betegnet som meningsfuldt af såvel jobcentrets og Rygcentrets medarbejdere. Patien terne udtrykte stor tilfredshed over koordineringen af forløbet mellem parterne. Det blev betragtet som en succes og sidenhen udvidet til syge meldte kontanthjælpsmodtagere, hvor Rygcentret udredte og afklarede patientens rygproblem, inden jobcentret gik videre med tiltag ift. fx arbejdsmarkedstilknytning, boligforhold, økonomi osv.
En epoke slutter
Efter 20 år er en epoke i rygbehandlingen i Københavns Kommune imidlertid slut. Rygcentrets tværfaglige udrednings- og behandlingstilbud med kiropraktorer, fysioterapeu-
46
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
ter, reumatologer og socialrådgiver ophører fra sommeren 2020. Tilbage bliver kommunal fysioterapeutisk genoptræning i henhold til Sundhedsloven og tilbud til patienter omfattet af det regionale lændeforløbsprogram. Dette som følge af politisk beslutning vedr. budget 2020. For mange rygpatienter i Hovedstaden er det et tilbageslag og ensbetydende med længere ventetid på udredning og relevant behandling herunder socialmedicinsk indsats, noget Sundhedsstyrelsens MTVrapport fra 1999 forudså, hvis man ikke omorganiserede sundhedsvæsenet og forbedrede den tværfaglige og tværsektorielle indsats.
Det koordinerende led
Erfaringerne fra samarbejdet viser, at socialrådgiveren i høj grad kan fungere som det koordinerende led mellem sektorer. Patienterne kan, hvis der er behov for det, henvises til samtale med socialrådgiveren, som kan rådgive om, hvilke muligheder der kan hjælpe tilbage til arbejdet på en for patienten og for
arbejdspladsen hensigtsmæssig måde. Der er således også jævnligt kontakt til arbejdsgivere, og socialrådgiveren deltager i rundbordssamtaler om patienten. Socialrådgiverens rolle er i højere grad accepteret af patienterne, fordi socialrådgiveren ikke arbejder under myndighedsansvar og dermed heller ikke har beføjelser til fx at fratage sygedagpenge. Det er dermed ”omkostningsfrit” for patienten at drøfte problem stillinger med vedkommende. Udredningen af patienternes ryg- og nakkeproblemer foretages i tæt samarbejde mellem reumatologer, fysioterapeuter og kiropraktorer, hvor patienternes problemstillinger drøftes på formelle møder samt ”på gangen”. De tre faggrupper har egne pa tientforløb, men kan få en anden faggruppes syn på patienten, hvis der er behov for det. Rygcentrets patienter har ofte været i behandling andre steder såvel i primær- som i sekundærsektoren. De er ofte præget af mere kroniske og komplicerede problemstillinger, hvilket taler for
”Efter 20 år er en epoke i rygbehandlingen i Københavns Kommune slut. Rygcentrets tværfaglige udrednings- og behandlingstilbud med kiropraktorer, fysioterapeuter, reumatologer og socialrådgiver ophører fra sommeren 2020.
et tæt tværfagligt samarbejde også med socialrådgiveren. Det er vigtigt at koordinere indsatsen og sikre, at patienten ikke får modstridende oplysnin ger om forløb og indsatser. Det kan skabe forvirring og unødig bekymring og få negative konsekvenser for prognosen. Derfor er adgangen til samarbejde og tæt faglig sparring afgørende. Det tværfaglige samarbejde om disse patienters problemer kræver, at man som behandler er åben og ydmyg over for andres synspunkter og holdninger til, hvordan patienterne skal behandles. En erkendelse af at alle patienter er forskellige, samt at ingen faggruppe alene har ”løsningen” på, hvordan bevæ geapparatsproblemerne skal håndteres, er afgørende for et godt tværfagligt samarbejde. Derfor bør den tværfaglige kommunikation også styrkes, som det i øvrigt er nævnt i regionale forløbsprogrammer og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. De samfundsøkonomiske omkostninger ved ikke i tide at adressere de problemstillinger, der ofte er gældende, når patienter sygemeldes pga. problemer i bevægeapparatet, er enorme og kan mindskes, hvis sundhedsvæsenet og myndigheder bedre samarbejdede om og koordinerede borgerens forløb.
Kiropraktorfunktionen
Kiropraktorer og fysioterapeuter har typisk patienter i forløb, der strækker sig over uger og ikke kun en enkelt eller to konsultationer. Det vil derfor efter min vurdering være hensigtsmæssigt, at det er disse faggrupper, der
løbende vurderer og afrapporterer patientens tilstand ift. symptomudvikling og fremgang fx vedr. funktionsevne, der har stor betydning for tilbagevenden til arbejdet. En kiropraktor vil sammen med patienten kunne vurdere, hvilke jobfunktioner patienten kan vare tage samt, hvor der evt. skal ske skåneforanstaltninger. Da kiropraktik endvidere omfatter diagnostik herunder billeddiagnostik eller henvisning hertil, er det også relevant og oplagt, at kiropraktoren varetager fx udar bejdelse af mulighedserklæringer og skriftlige vurderinger til brug for jobcentret. Det betyder ikke, at kiropraktoren skal erstatte den praktiserende læges funktion, men kan være lægens relevante samarbejdspartner ved bevægeapparatslidelser. Den praktiserende læge har fortsat en central funktion som patienternes tovholder, da de ofte kender dem mere indgående ift. fx anden sygdom, medicinforbrug m.m. Kiropraktoren derimod har indgående viden om bevægeapparatet og kan rådgive patienten evt. i samarbejde med den praktiserende læge om,
hvordan patienten bedst håndterer rygbesværet, og hvilke funktioner patienten kan varetage, indtil han eller hun er tilbage til sædvanligt funktionsniveau. Jeg tror, kiropraktoren til stadig hed skal dyrke et tættere samar bejde med den praktiserende læge om patienterne og påtage sig rollen som den sundhedsperson, der er ansvarlig for at udrede og behandle patienternes bevægeapparatspro blemer hensigtsmæssigt. Det skal naturligvis foregå i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen i respekt for andres faglige synspunkter. Mange steder er der allerede gode eksempler på velfungerende samarbejde mellem kiropraktorer og praktiserende læger. Det er ikke altid ligetil og vil fortsat kræve en langvarig indsats, der ikke i hvert tilfælde lønner sig økonomisk, men som på sigt kan åbne døre for, at professionen kan blive den naturlige samarbejdspartner og den centrale fagperson i forhold til at sørge for meningsfuld og hensigtsmæssig håndtering af patienter med problemer i bevægeapparatet.
u s undhed.kk.dk
Hvad kan kiropraktoren gøre (mere af)?
Socialkiropraktik – en del af DKF’s indsats mod ulighed i sundhed DKF har samlet klinikere og videnspersoner med interessere i social kiropraktik, hvor sundhedsarbejde berører sociale forhold. Gruppen er anført af Christina Nielsen fra DKF’s bestyrelse. Den har taget initiativ til denne artikelserie og vil hos Dansk Selskab for Kiropraktik udarbejde materiale om, hvordan kiropraktorer kan vejlede i at fastholde eller vende tilbage til arbejde.
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
47
NYT FRA Opdatér dig på NIKKB.dk Roadshowet om KirPACS-opdatering
NIKKB afholdt 14. og 21. april roadshows om KirPACS til version 5.0 og den nye billedviewer, XERO. NIKKB’s direktør Henrik Wulff Christensen og røntgenkonsulent Klaus Doktor orienterede om de nye funktioner, som opdateringen til KirPACS 5.0 medfører. De fortalte bl.a. om baggrunden for at opdatere KirPACS og de tekniske muligheder, der ligger i KirPACS 5.0 samt fremtidsvisionerne.
u Find link i artiklen ”Videoer fra roadshows om KirPACS-opdatering er tilgængelige online” på nikkb.dk
Den nye XERO-server
Webinaret 16. april, hvor den nye billedviewer XERO blev præsenteret og de forskellige funktioner gennemgået, blev optaget og kan ses på NIKKB’s hjemmeside. XERO-billedvieweren afløser ClearCanvas.
u Find link i artiklen ”Nu kan man se XERO-webinaret på nikkb.dk
Gamle webinarer hitter
På grund af COVID-19 har NIKKB gjort en række afholdte webinarer tilgængelige, så det er muligt for at opdatere eller genopfriske sin viden hjemmefra. Det er muligt at se 10 webinarer fra 2016 til 2020 med stor spændvidde i temaerne ved at tilmelde sig på NIKKB’s hjemmeside. Mindst 80 kiropraktorer har ved udgangen af april måned set med.
u n ikkb.dk
Efteruddan dig systematisk på GEN-C.org GEN-C (Global Education Network for Chiropractic) er navnet på en ny online læringsportal, lanceret af ECU sammen med Chiropractic
Australia og the Royal College of Chiropractors. GEN-C udbyder evidensbaseret efteruddannelse til kiropraktorer som er medlem af
ECU, CA eller RCC. For danske kiropraktorer er GEN-C interessant, fordi de kan
På trods af et svært forår, hvor coronavirus var omdrejningspunktet, håber vi at se jer til november! De sidste ting inden vi kan offentliggøre
programmet, er ved at være på plads, og vi kan næsten ikke vente med at afsløre de tre dages indhold. Da vi nok ikke skal forvente, at alt bliver,
registrere e-læringskurserne som systematisk efteruddannelse.
u g enchiro.org
som det plejer, er vi allerede i dialog med Odeon om, hvilke forholdsregler vi kan tage for at sikre de bedste betingelser for Faglig Kongres.
HOLD ØJE I NÆRMESTE FREMTID, HVOR VI VIL LØFTE SLØRET FOR FAGLIG KONGRES 2020 – OG SÆT KRYDS I KALENDEREN 12.-14. NOVEMBER. 48
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
Besk din om yt sætnin g fra 38 6 kr./md.
Hvad sker der for din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg? Hvem sikrer så din omsætning og dækker de faste udgifter? Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at dig og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på hvad der sker med din omsætning,
hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes? Beskyt din omsætning fra 386 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din omsætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du kan sikre dig op til 28.491 kr. om måneden – udover de offentlige sygedagpenge.
Vil du vide mere, så ring til os på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk
Forsikring er værd at gøre ordentligt
08.19. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.
Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?
A K T U E LT
Af Evalina Elmgreen, cand.manu., frivillig for World Spina Care, Moca
” Den indstilling du går ind i en opgave med, er lig den oplevelse, du får tilbage”
World Spine Cares klinik er integreret i Patronatocenteret for rehabilitering. Det gør oplevelsen ekstra autentisk at arbejde side om side med dominikanske sundhedsproffesionelle, fortæller Evalina Elmgreen.
Evalina Elmgreen med to kollegaer, James Leonard (USA) og Pierre Cupif (Frankrig) og to patienter i klinikken.
Evalina Elmgreen havde knapt nok forladt Syddansk Universitet med sin kandidatgrad, før hun var på vej til Den Dominikanske Republik. Her arbejdede hun frivilligt som kiropraktor lige indtil COVID dukkede op – men det har hun vendt til en fordel. Verden som arbejdsplads
Jeg har altid engageret mig i frivillige projekter. Det er en perfekt måde for mig at bidrage engageret i en forening, et samfund eller en hel befolkning. Projekterne er vokset i takt med mig selv, fra gymnastiktræner, til konfirmationsleder, to måneder på et hjem for handicappede børn i Bolivia, og nu som kiropraktor for World Spine Care i Den Dominikanske Republik. Jeg er heldig at have et erhverv, som tillader mig at arbejde uden løn og tilbyde noget, der er meget mere værdifuldt end penge.
50
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
Frivilligt arbejde er en symbiose, hvor alle involverede beriger hinandens liv.
En idé bliver til
Det var på DKF´s generalforsamling, jeg for første gang hørte om World Spine Care. En perfekt organisation med det formål at levere bæredygtig, integreret og evidensbaseret rygbehandling til andre dele af verden. Et år senere sad jeg på flyveren til Den Dominikanske Republik, spændt og forventningsfuld
Typisk frokost . madbananer er Ris og do nikanernes ru migbrød.
Frivillig under COVID-19 – kreativ i krisetider Da jeg kom til Den Dominikanske Republik vidste jeg godt, at coronavirus fandtes, men spredningen var begrænset. Jeg troede ikke, COVID-19 skulle påvirke mit liv, men jeg tog fejl. På under en uge, to måneder inde i mit ophold, forandredes alt. Centeret for rehabilitering og World Spine Careklinikken blev nødt til at lukke, ligesom alle andre forretninger undtaget madbutikker, kiosker, apotek og sygehus. Udgangsforbud mellem 17-06, med 6 måneders fængsel for den, som ikke følger de nye love. Social isolation. Krisetider gør dig løsningsorienteret, og i stedet for kiropraktik i klinikken arbejdede jeg med digitalt indhold for World Spine Care; patientinformation, blogposts og oversættelse. Som sagt: Den indstilling du går ind med, er lig den oplevelse, du får tilbage. Pt. (25/5) åbner Den Dominikanske Republik langsomt op igen, mens Evalina venter på at få plads på et af de få fly mod Europa.
Behandling efter morgentræning med Robertos klub: 8 km løb kl 06:00 hver onsdag (inden pandemien).
med to måneders volontørarbejde i Moca foran mig. Jeg anede ikke, at jeg skulle forlænge kontrakten 2 måneder mere, fordi jeg trivedes så godt. Jeg anede heller ikke, at jeg skulle strande i Caribien pga. Coronakrisen. Jeg vidste ikke, at alle nye indtryk, fra møder med mennesker til forståelse af medfødte privilegier, skulle forandre mig som person. Men jeg vidste, at jeg ville få en fantastisk oplevelse, da den indstilling du går ind i en opgave med, er lig den oplevelse, du får tilbage. Ikke bare når det kommer til frivilligt arbejde – men i livet generelt.
World Spine Care-klinikken
Moca er en lille by i den nordlige del af Den Dominikanske Republik. Klinikken ligger bag byens hospital, integreret i et center for rehabilitation.
COVID-19 kom madbutikken. og skabte bl.a. kø til Ve arbejdere med d indgangen står medhåndsprit og lan går politi med gs køen m re, at alle holde askingevær for at sikr 1,5 m afstan er obligatorisk d. på offentlige pla Maske dser.
Patienterne repræsenterer alle indkomsttrin – fra virkelig fattige til middelklasse, analfabeter til universitetsuddannede. Man samarbejder med kiropraktorer fra andre dele af verden, rehabilitationscenterets medarbejdere og organisationens kontaktpersoner. Den typiske dominikaner er åben, hjælpsom og har et positivt livssyn. Mennesker er mennesker – vi ligner hinanden mere, end vi er forskellige, men der er alligevel nogle forskelle kulturelt og samfundsmæssig, som påvirker den dominikanske befolknings helbred. Belastningerne i samfundet spejler sig i patienternes kroppe. Den Dominikanske Republik har verdens højeste antal motorcykelulykker. De fleste fødsler (80%) foregår med kejsersnit, og mange kvinder gennemgår kirurgisk sterilisering efter det sidst ønskede barn. Hjemmegå-
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
51
A K T U E LT
Venstre foto: Mange patienter kommer med MR-scanninger og/eller røntgenbilleder i store kuverter, med eller uden beskrivelser. Højre foto: Kollega instruerer i skuldermobilitet.
ende kvinder er almindeligt, og landet er præget af en machokultur. Maden er ofte friteret og alkoholindtaget højt. Det findes ikke rigtigt noget alternativ til medicinsk behandling, og derfor har mange patienter gennemgået scanninger, røntgenundersøgelser, steroidinjektioner eller operationer. Det er unødvendigt brug af allerede begrænsede ressourcer. At forblive arbejdsdygtig er livsafgørende, hvorfor patientundervisning, hjælp til selvhjælp og manuel behandling er meget vigtigt i underudviklede lande. En stor del af befolkningen mangler sikkerhedsnet og arbejder for at overleve.
en bedre verden, blive flydende i spansk og få en masse nye kundskaber og oplevelser. Målene har jeg nået, men derudover er jeg blevet bedre til at lytte og give tydelige forklaringer (nogle gange er det godt med sprogbarrierer). Jeg er begyndt at lære, hvordan en international organisation fungerer, og glæder mig til fortsat at være en del af den. World Spine Care-oplevelsen har gjort mig mere taknemmelig for det, jeg har, og lært mig endnu mere om mine medfødte privilegier og muligheder.
Alt rundt omkring
Udover arbejdet i klinikken var der rigelig med tid til weekendrejser, aftenaktiviteter og træning. Moca ligger godt til i forhold til udflugter, og du kan besøge alt fra strande, hovedstaden Santo Domingo til landets højeste bjerg Pico Duarte. Mine fritidsaktiviteter inkluderede løb, styrketræning på Robertos Gym, onsdags-mojitos, middage med venner og dans. Dominikanere er meget sociale og elsker at drikke øl, spille domino og danse. De sociale aktiviteter gør dig til noget mere end bare en gennemrejsende. De gør dig til en del af kulturen, og giver dig mulighed for at lære et nyt sprog og skabe venner for livet.
Hvad har jeg lært?
Mine mål for rejsen var at bidrage aktivt til at skabe
52
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
VÆR MED • World Spine Care er en NGO, der arbejder for bedre rygsundhed i hele verden – også og især der hvor det går ud over din evne til at forsørge dig selv, når du får ondt i ryggen. • WSC driver blandt andet klinikker i bl.a. Den Dominikanske Republik, Botswana og Ghana og er involveret i projekter i Indien. • Du kan arbejde frivilligt som Evalina Elmgreen – WSC har faste stillinger for frivillige. • Du kan også donere til organisationens arbejde, støtte ved at købe merch og modtage nyheds-mails
u Worldspinecare.org
ÆRET VÆRE HANS MINDE K
emiker og tidligere rektor ved Odense Universitet (OU) Carl Th. Pedersen er stille sovet ind 11. maj 2020 med sine kære omkring sig. Lægen på vagt havde sagt: ”Det er jo min gamle kemiunderviser”, så på en fin måde var universitet med ham til det sidste, hvor han blev 84 år. Carl Th. Pedersen var det fine menneske, der var med til at indføre kiropraktoruddannelsen på OU, da han var rektor (1983-93), og det er vi rigtigt mange, som værdsætter hver dag. Jeg var så heldig, at jeg kom til at kende Carl Th. personligt, fordi jeg blev veninde med hans ene datter for mange år tilbage. Carl Th. Pedersen havde en vision, han var modig, og han turde tage beslutningen om, at kiropraktoruddannelsen skulle til Odense og være en universitetsuddannelse, hvilket har bragt Danmark på verdenskortet med kiropraktik på et højt niveau. Jeg spurgte ham en dag, hvordan det hang sammen, og på sin finurlige og beskedne facon forklarede han, at han havde undret sig over de tal, der viste, hvor mange studerende, der startede, og hvor få, der gennemførte, indtil han fandt ud af, at alle, der startede på forkurset i kiropraktik, rejste til udlandet.
Da universitet fik bevillinger efter, hvor mange studerende, der gennemførte hele uddannelser, lå det lige til højrebenet at få hele kiropraktoruddannelsen til OU. MEEEN det var ikke så let, som det var tænkt. Carl Th. forklarede, at det at få de ældre undervisere i anatomi til at undervise kiropraktorstuderende var en kamp. En af dem havde sagt, at sådan nogle kvaksalvere ville han bestemt ikke undervise, hvorefter Carl Th. havde sagt, at det var hans eget valg, men uddannelsen ville blive en realitet. Som han huskede det, var der én, som valgte at pakke sit tøj og gå, fordi han absolut ikke ville undervise kiropraktorstuderende. Hjertet var træt og hovedet frisk til det sidste. Du vil blive husket som det rolige, kloge, beskedne, betænksomme, vidende og elskværdige menneske, du var. Du vil altid være mindet som ham, der satte KIROPRAKTIK på verdenskortet i Odense. Du var modig og havde en vision. Det vil min profession altid være dig taknemmelig for. Æret være dit minde. Kiropraktor Annette Jørgensen KLINIKKEN NYHAVN16
Palle Waage Jensen, tidligere lektor på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, har skrevet dette mindeord for Syddansk Universitet:
u sdu.dk/da/nyheder/aktuelt_fra_sdu/ mindeord-carl-th-pedersen
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
53
#BIOMEKKER
Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.
INSIDE
EMMA AFLØSER JACK Emma Blom Engelsholm er ny formand. Hun er i gang med 7. semester (K2) og har været del af FNKS-bestyrelsen et par år. Jack Starche, formand i 2 år, fortsætter som suppleant sammen med Trine Kaa Stæhr.
Vores prioriteter ligger fortsat på at skabe et godt studiemiljø for de studerende på klinisk biomekanik – både fagligt og socialt. Vi lægger fortsat vægt på, at vi er en forening af studerende for studerende. Desuden vil vi gerne tage hånd om vores dygtige frivillige i foreningen, som gør et virkelig godt stykke arbejde.”
15. marts valgte FNKS’ generalforsamling ny formand og ny bestyrelse: Formand: Emma Blom Engelsholm Næstformand: Frederik Godthaab Kasserer: Mette Gregersen Udvalgskontakt: Kristian Engquist DKF-kontakt: Nadia Bakkegaard NIKKB-kontakt: Asger Teichert Mortensen PR-ansvarlig: Kristine Ruby Nielsen Suppleanter: Jack Starche og Trine Kaa Stæhr
EN STUDERENDE FORTÆLLER
Livet som studerende i Coronatiden Af Mathias Bech
54
Coronaepidemien og regeringens nedlukning af Danmark vender op og ned på alles hverdag, og kan for mange give anledning til en følelse af magtesløshed og frustration. Dette gælder også livet som studerende på kiropraktorstudiet. Campus er lukket ned, og som situationen er nu, går vi hjemme med online-undervisning i de biomedicinske fag og uden nogen undervisning i praktiske fag overhovedet. Det er simpelthen sat på pause. Det har givet os store udfordringer og anledning til bekymring omkring ting som fx vores kommende MINI OSCEeksamen, og hvordan vi kan nå alle vores undervisningstimer i teknikfaget uden at blive for-
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
sinkede. Vi har, som tingene er nu, ikke mulighed for at øve på hinanden eller holde lærte teknikker vedlige, som vi gjorde det før COVID-19. Dog er vi hele tiden i kontakt med vores undervisere, som kæmper for, at vi som studerende får det bedste ud af situationen, ligesom Justeringsmakkerne har lavet online undervisning, hvor vi har haft mulighed for at øve psykomotorisk træning sammen – hver for sig – se side 4. Det har fungeret rigtigt godt og har inspireret os til at holde vores tekniktræning lidt vedlige. Alligevel bliver der kæmpet for at holde motivation oppe, som forholdene er. Det kan mærkes, at tingene har stået på i noget tid
nu, og utålmodigheden over, hvor længe det skal fortsætte endnu, sætter sine spor. Hverdagen flyder sammen, og det kan mærkes, at koncentrationen og fokusset omkring både teknikfagene såvel som de biomedicinske fag daler, som dagene går. Alligevel er vi jo fuldt ud beviste om, at vi befinder os i en meget speciel og ekstraordinær situation, og at der er en mening med, at Danmark er lukket ned. Derfor prøver vi hver dag at få det bedste ud af situationen og holde motivationen oppe for os selv og hinanden, så vi forhåbentlig kan fortsætte, hvor vi slap, uden at blive forsinkede, når Danmark atter lukker op igen.
KirCACS er online Journalsystemet er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?
Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.
Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.
Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund heds og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data ejer og databehandler.
KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux).
Driftssikkert journalsystem
● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere.
Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.
● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit.
KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.
Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk
● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.
Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger.
Næste workshop 12. september – sæt kryds
Kolleger knoklede med vejledninger i Nyborg Lørdag 7. marts havde Fokusgruppen for Evidensbaseret Praksis samlet omkring 30 kiropraktorer, der brugte en lørdag i arbejdstøjet for nye kliniske vejledninger. Fokusgruppen har holdt 4 workshops på halvandet år. Hver gang med en summen af god stemning og en lækker frokost, som tak for engagementet, deltagerne lægger på dagen. Resultatet er indtil vejledningen om håndtering af patienter med hovedpine – se dskkb.dk. I Nyborg arbejdede man videre med de næste og nåede et godt stykke. Faktisk er spædbørnsvejledningen i skrivende stund i høring med frist 15/6 og forventes udgivet efter sommerferien. Man er også langt med vejledninger om problematikker i skulder og nakke. Næste skridt er, at selskabet hyrer en kiropraktor med relevant erfaring, der skriver dem færdigt. Vejledningerne om henholdsvis lænd og brystryg er der lidt mere arbejde i endnu.
56
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
Jordemoder Lykke Dyrvig arbejder på Rigshospitalet og som selvstændig, fx har hun timer i klinikken, hvor temadagen foregik.
I Nyhavn blev kolleger klogere på fødsler Hvorfor har så mange babyer spændte nakker og skæve baghoveder? Det var et af emnerne, som næsten 40 kiropraktorer vendte med hinanden og en jordemoder 7. marts, hvor selskabets styregruppe for pædiatri holdt temadag. Gruppen havde inviteret Lykke Dyrvig, jordemoder på Rigshospitalet, til at berette om dagligdagen på en af Hovedstadens travle fødeafdelinger. Førstegangsfødende hjemsendes 4 timer efter fødslen. Det kan desværre ende med genindlæggelser, amning der ikke er ordentligt etableret, og usikkerhed hos den nye familie, som måske kan forklare flere henvendelser til fx kiropraktorer. I film og ord fortalte Lykke Dyrvig om både ukomplicerede og komplicerede fødsler. Fx om, hvor voldsomt det kan gå til, hvis baby sidder fast. Der kan både være krageben, som skal brækkes, eller situationer, hvor 2 mand skal hive i sugekoppen, før baby forløses. Efterfølgende delte deltagerne viden og erfaringer med hinanden.
KLINISK VEJLEDNING OM HÅNDTERING AF SPÆDBØRN I HØRING MED FRIST 15. JUNI Se Danskkiropraktorforening.dk/nyheder
Ny jurist Cand.jur. Gitte Sauerberg er DKF’s nye chefjurist. Hun blev hasteansat midt i krisens første uge, 17. marts, hvor sekretariatet var uden jurist. 1. maj blev hun fastansat. Udover at rådgive medlemmer om ansættelse og ”klinikjura” indebærer hendes job at medvirke til fortsat udvikling af kiropraktorområdet som en integreret del af sundhedsvæsenet. Det indebær samarbejde med myndigheder, regionerne, faglige organisationer og standens egne miljøer, men også med private aktører som fx forsikringsselskaber. Med arbejdsret som spidskompetence og erfaring fra faglige organisationer på både det private og offentlige område er hun godt klædt på til stillingen.
Hverken Gitte eller Aino har mødt alle deres 5 kolleger endnu, da de ligesom de andre ansatte har skullet arbejde hjemme pga. pandemien.
Ny administrativ 1. april startede Aino Skjellerup som administrativ medarbejder hos DKF. Hun overtager stillingen efter Helen Porter, som siden 1. februar har været barselsvikar for konsulent Christina Munk Eriksen. Aino Skjellerup er cand.mag. i æstetik og kultur, men har tonet sin karriere administrativt med styring af projekter, økonomi og HR. Det kvalificerer hende til stillingen, som er en blanding af en personlig assistent og en administrativ-praktisk blæksprutte.
KIROPRAKTOREN · SOMMER 2020
57
HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION?
NORDJYLLAND
MIDTJYLLAND
SYDDANMARK
SJÆLLAND
HOVEDSTADEN
Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com
Formand Henrik Frederiksen skrivtilhenrik@hotmail.com
Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com
Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk
Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com
Har ikke så meget nyt. Vi har holdt møde i samarbejdsudvalget 29. maj.
Erfaringer fra krisen vil blive brugt i fremtidens relationer mellem regionens kiropraktorer. Tanken er, at mødes i mindre interessegrupper hovedsageligt online, og de store møder fortsat sker fælles som vanligt. Derudover støttes arbejdet med overenskomst og praksisplan.
Sommerarrangementet er aflyst. Regionen har stort fokus på brug af røntgen. Vi opfordrer kraftigt til at følge retningslinjerne og foretage røntgenundersøgelse, når dette er indiceret.
Håber, I alle er raske og kommet godt i gang igen i klinikkerne. I Region Sjælland ses for marts 2020 en 44% reduktion i afregning til kiropraktorerne. Det svarer til 730.000 kr. og er lig ca. 22.000 kr. pr. kiropraktor. Samme reduktion i forhold til de foregående år forventes for april. Nedgangen viser jo, at kiropraktorerne her i regionen har handlet ansvarligt og fulgt retningslinjerne for COVID 19. Tak for det.
Vi måtte jo desværre udsætte det planlagte arrangement 5. juni. Vi arbejder på en ny dato efter sommerferien. Derudover så vil vi gentage; at skulle man sidde og være lidt i tvivl om noget praktisk i forbindelse med brug af pakkeforløb, så står alle fra kredsbestyrelsen til rådighed med råd og vejledning. Du kan både ringe og skrive. Så vil vi forsøge at hjælpe.
Jeg ønsker alle en god sommer. Håber, der er ved at være gang i klinikkerne igen. – Susanne Bach
– Henrik Frederiksen
”Vi arbejder fortsat med forløbsprogrammets implementering og med BackTrace, den tværfaglige digitale løsning,” siger praksiskonsulent Jeppe Mathiasen.
– Sine Kiilerich
COVID er også over SU, fortæller Hanne Nøddeskou-Fink, udvalgets kiropraktorformand: ”Vi har holdt møde, hvor vi sad i 2 forskellige rum og holdt videokonference med hinanden. Dagsorden er mest kontrolstatistikker. Uddeling af ydernummer er udsat på ubestemt tid, da vi kan ikke holde samtaler pga. COVID.”
SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel. Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.
METTE NEVE ADVOKAT, PARTNER
neve@clemenslaw.dk M: + 45 50 74 41 73 www.clemenslaw.dk
– Jan Jensen
De to praksiskonsulenter, Trine Palludan og Cecilie Testern, ”I SU er vi så langt, at fortæller, at de ikke praksisplanen har været har kunnet lave det forbi Det Nære Sundstore. De fik inkluderet hedsvæsen i regionen. kiropraktorerne i den Man havde ingen umid- aftale, regionen havde delbare bemærkninger. om videokonsultationer Næste skridt er en tur med lægerne lig den i forretningsudvalget i Syddanmark. Men samt høring. Det er pla- cirka en uge efter kom nen, at vi til næste SUSundhed.dk og Danske møde til oktober kan Regioner med den godkende den endelige. landsdækkende muligDer arbejdes stadig på hed for videokonsulfælles billedudveksling tation, som gjorde den mellem kiropraktorer og første aftale ubrugelig. sygehuse. Sundhedsjournalen, som er en del Tilbud fra Praksissek af Sundhed.dk, er valgt. torens forskningsråd • Få sparring på din Privathospitalerne er forskningsidé – kontakt kommet på, og vi er de koordinator Mette næste. Det forventes K. Jensen: mette.kriat blive i år. Endelig er stence@sund.ku.dk COVID-19 et område, der snakkes meget om,” fortæller Nis Alnor, kiropraktorformand for SU. – Kirsten Sillehoved
Vi strækker os ekstra for kiropraktorer
Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.
3378 2388
Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig
lsb.dk/erhverv
Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.
– eller gå på og læs om os eller book møde
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
Bundsolid Professionel Dedikeret
Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •
Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion
•
Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench
•
Cervical Chair, design Peter Gyrst
•
Service på alle typer borde
•
Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager
•
Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling
•
Mulighed for leasing af udstyr
Mail@flautomatic.dk
www.flautomatic.dk Tel: +45 8644 5122