Kiropraktoren nr. 2 2019 by Fagbladet kiropraktoren

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 2 / 2019

SKAL PENGEPUNGEN BESTEMME DIN BEHANDLING?

Fjern brugerbetalingen, spar sygedagpenge og førtidspensioner, og skab mere livskvalitet. SIDE 4

Nyuddannede ønsker kolleger

Under uvante forhold

Evidens på alles læber

De er snart færdige – hvad er deres karrieredrømme? s. 10

Seks måneder som frivillig i Botswana s. 16

Verdenskongressen samledes om et stærkt brand s. 24

KORT NYT

har læst journal på nettet Flere og flere borgere læser deres journal, når de har været indlagt på offentligt hospital. Det viser sundhed.dks kendskabsundersøgelse. I undersøgelsen har man spurgt 1018 danskere, om de har prøvet at læse i egen sygehusjournal på nettet. Til det spørgsmål svarede 29% ja i 2012. i 2018 svarede 55% ja. Tallene dækker over sygehusjournal på nettet generelt og ikke kun specifikt via det, der hedder e-journalen på sundhed.dk. Det kan også være fx på ’Min sundhedsplatform’. Antallet af besøgende på e-journalen på sundhed.dk bliver desuden ved med at vokse. Således blev der i januar 2019 sat rekord med 248.000 unikke besøgende sammenlignet med 184.000 unikke besøgende i december 2018 og 199.000 unikke besøgende i oktober 2018, som var rekord for dette år.

Sådan kan arbejdsmarked og sundhedssystem hænge bedre sammen

4. juni holdt Center for Sundhed i Muskler og Led sin årlige konference som DKF er medsponsor af. I år handlede det om, hvad vi kan gøre ved, at så mange går på arbejde med smerter.

www.sundhed.dk under ’borger’ og ’nyheder’

KODEKS

12.619 MINDST så mange timer har de 650 danske kiropraktorer efteruddannet sig i 2018. Der er tale om, at 463 kiropraktorer svarerende til 79% af samtlige kiropraktorer som praktiserer under overenskomsten, har brugt 9.162 timer på kurser, der falder inden for kiropraktorernes nye systematiske efteruddannelse. Derudover har 66 kiropraktorer brugt 3.457 timer på kurser, der ikke falder ind under modellen, som DKF har aftalt med Danske Regioner i den fælles overenskomst. Kilde: Overenskomstaftalt midtvejsevaluering af systematisk efteruddannelse, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, forår 2019.

www.danskkiropraktorforening.dk/ efteruddannelse

K I R O P R A K T O R E N

www.forskningimusklerogled.dk

J U N I

FOR GOD SUNDHEDSFORMIDLING Dårlig sundhedsformidling kan være skadelig, skabe unødig utryghed og forvirring. Derfor har mediet Mandag Morgen og Trygfonden lanceret ‘Kodeks for god sundhedsformidling’. Det henvender sig især til medier og fagpersoner på sundhedsområdet og indeholder vejledende retningslinjer, som alle med ansvar for sundhedsformidling kan tilslutte sig.

Retningslinjerne handler blandt andet om åbenhed om kilder og deres interesser samt fairness og balance. Mandag Morgen har også nedsat et ‘Forum for god sundhedsformidling’, som skal understøtte anvendelsen af kodekset og drøfte tilstanden for sundhedsformidlingen. Der sidder repræsentanter fra medier, universiteter, organisationer, sundhedsprofessionelle, forskere og universitetsrepræsentanter, myndigheder, bloggere og influencere.

Find kodekset hos Mandag Morgen: bit.ly/30hXo57 – hvis du vil tilslutte dig det, kan du registrere dig via en mail, der står i kodekset. Du får så tilsendt et emblem, du kan sætte på din hjemmeside og lign.

2 0 19

INDHOLD Nye regler for røntgen .. 19 Et EU-direktiv har sendt en række love på pension

LEDEREN

Årmødet nu 3 dage .. . . . . . 22

Torsdag kurser, fredag medlemsdag og lørdag politik og fest

Sundhedssider fejler . . . . 28 Kun 43% af anbefalingerne om ondt i ryggen var up-to-date Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Adfærdsændringer. . . . . . 35 Er det sundhedsfagliges ansvar at ændre sundhedsadfærd?

Foto: Anders Bach

Brugerbetaling spænder ben for rette behandling

Selskabet holdt fagdag. 37

Spinalstenose, komorbiditet og maintenance care var på tapetet

Klinikker søges . . . . . . . . . . . . . 40

De seneste år har budt på pæne stigkan rygcentret også kun sende patienten ud til ninger i antallet af patienter hos de danske kiet behandlingsforløb med egenbetaling, medropraktorer. Men det står klart, at de patienter mindre patienten har behov for en operation. Hvis patienterne alle havde mulighed for vi ser, primært kommer fra de højere sociale at følge de retningslinjer, der er, kunne flere lag: Folk med fast arbejde. Og folk med arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. hurtigere få rette behandling og hurtigere være Det er der en hovedårsag til: Brugerbetaling. tilbage på arbejdet. Rygcenter/sygehusafdelinger kunne koncentrere deres ekspertise om de Så når vi kiropraktorer ikke ser så mange særligt udfordrende patienter. lavtlønnende, arbejdsløse og folkepensionister, I Dansk Kiropraktor Forening vil vi blive ved så skyldes det altså ikke, at de mennesker ikke med at forsøge at råbe politikerne op. Vi kirohar ondt i ryggen eller andre steder. Det skyldes simpelthen bare, at de ikke har råd. praktorer er de bedst uddannede specialister For når man skal betale ca. i muskler og led i primærsektoren. Men sundheds80% af kiropraktorregningen selv, Det er langt dyrere væsenet får simpelthen ikke så løber prisen for en håndfuld nok ud af os, når så mange konsultationer altså rigtigt hurtigt for samfundet at op i adskillige tusinde kroner, som efterlade folk i smerter af dem, der virkelig har brug og på sygedagpenge, for vores ekspertise, aldrig skal tages fra noget andet. Så end at lette adgangen kommer til os, men er overer det billigere med en håndfuld ladt til sig selv. til den rigtige under smertestillende tabletter, der i Hvis man tør flytte midler øvrigt er dokumenteret fuldstæn- søgelse fra start. digt uden effekt på rygsmerter. mellem sektorer i Danmark På Rygcenter Syddanmark kan man tale og give større tilskud til behandling af bevægeapparatslidelser, er jeg overbevist om, at flere med om dette. Her ser man masser af patienter, der kunne have sparet både egne og er længere, gladere og mere effektive på arbejdsmarkedet i fremtiden. Det er langt dyrere offentlige midler ved at have været undersøgt for samfundet at efterlade folk i smerter og på hos kiropraktorer, som det er meningen. De følger ikke lægens råd om at gå til kirosygedagpenge, end at lette adgangen til den praktor, fordi de ikke har råd. På et tidspunkt rigtige undersøgelse fra start. henviser lægen til rygcenteret, som også er rigtigt gode til at undersøge. Men ligesom lægen www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Tid og overskud til at modtage studerende på ophold?

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 3 2019 Udkommer 21. september Annoncedeadline 26. august Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion OTW A/S Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto: Panthermedia/Andriy Popov

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N / J U N I

2 0 19

[SPOT ]

KIROPRAKTORER:

LAVTLØNNEDE HOLDER SIG VÆK

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

Fjern brugerbetalingen, spar sygedagpenge og førtidspensioner, og skab mere livskvalitet for danskerne, lyder opfordringen fra kiropraktorernes formand, Lone Kousgaard Jørgensen Det går nok over igen. Sådan tænker mange af de over 800.000 danskere, der døjer med rygsmerter, men som ikke søger behandling, fordi pengene ikke strækker til, når de øvrige regninger er betalt sidst på måneden. For der er ulighed i Danmark – ikke mindst den, der bliver skabt af brugerbetaling på sundhedsområdet. “Det er tydeligt, at det er de lavere sociale grupper, der holder sig væk. Det er ikke, fordi de ikke ved, at det kan hjælpe dem. Det er simpelthen, fordi de ikke har økonomisk mulighed for at få behandling,” siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening. Statistikkerne taler deres tydelige sprog: Kiropraktorpatienter ligger typisk i den højeste indtægtsgruppe, mens lavindkomstgrupper holder sig væk. Tendensen ses også på andre faktorer, eksempelvis uddannelsesniveau: 36% af dem, der søger behandling hos kiropraktorer, har typisk en videregående eller lang videregående uddannelse, mens kun 17% af patienterne udelukkende har en grundskoleuddannelse. “Det koster samfundet rigtig meget, at så mange går rundt med disse gener. Og det går ud over livskvaliteten, for dem der er berørt af det, fordi de kan gå rundt i flere år med disse smerter. Det er ærgerligt, når nu vi ved, at det der hjælper disse mennesker bedst, det er at komme til manipulationsbehandling og træning. Derudover er der smertestillende medicin eller operationer, som kun er relevant i visse tilfælde” siger hun.

Lone Kousgaard Jørgensen oplever selv, at enkelte Af Benjamin Holst, journalist patienter indimellem holder sig væk, selvom de har behov for behandling. Men når pengene ikke er der, er der ikke meget at gøre ved det: “Hvis de har en sundhedsforsikring via deres arbejdsplads, så er der flere af dem, der kommer afsted – men det er desværre ikke altid tilfældet,” siger Lone Kousgaard Jørgensen. Selvom større fagforeninger og pensionskasser er begyndt at tilbyde sundhedsforsikringer til deres medlemmer, så er det alligevel sjældent patienter i de lavere indkomstgrupper, der får dækket besøget via en sådan ordning: Kun 17% af kiropraktorpatienter i lave indkomster er dækket af en sundhedsforsikring, mens tallet for den højeste indkomstgruppe er 61%, viser en undersøgelse fra 2014. “Omvendt oplever vi, at dem der ikke har økonomiske kvaler, de kan have en tendens til bare at komme forbi og få lidt en wellness-behandling og få fulgt op i god tid. Det er sandsynligvis bare det, der er med til at gøre, at de holder sig fit. Der er også sportsfolk, der kommer her og har glæde af at blive optimeret en smule – men det er jo ikke dem, der for alvor har behov,” siger Lone Kousgaard Jørgensen. Hun undrer sig over et system, der nedprioriterer en behandling, der ellers ville betyde så meget for så en stor gruppe mennesker: “Kiropraktoren er den specialist, der har Det har markante den højeste uddannelse inden for dette konsekvenser. Der er område og som derfor ville kunne undersøge disse patienter bedst. Alligevel er bru- ikke tale om isolerede gerbetalingen så høj, at patientgrupper fra sygdomme, men socialgruppe et, to og tre stort set ikke ind- typisk noget, der finder sig,” siger Lone Kousgaard Jørgensen. spiller sammen med

800.000 danskere lider af rygsmerter

multisygdomme

En gruppe af verdens førende rygforskere rettede sidste år en skarp kritik af den måde, mange landes sundhedsvæsener behandler patienter med rygproblemer, heriblandt det danske. Flere end 800.000 danskere lider i dag af rygsmerter, og behandlingssystemet kører på en ineffektiv autopilot, lød kritikken blandt andet.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

[SPOT ]

Blandt de kritiske forskere var professor Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU). Han er helt enig i, at brugerbetalingen har vidtrækkende konsekvenser, ikke bare for isolerede patientgrupper, men for sundhedsøkonomien i det hele taget: “Danskerne lever i den illusion, at vi har et gratis sundhedsvæsen. Det er tydeligt, at mange af de områder, kiropraktorerne beskæftiger sig med, der er brugerbetalingen et enormt problem. Der er brugerbetaling på områder, der netop bliver fremhævet som væsentlige i danske og internationale retningslinjer, mens der er mindre eller ingen brugerbetalinger på nogle af de områder, som retningslinjerne går i mod,“ siger Jan Hartvigsen. Problematikken er helt central i den kritik, de internationale forskere bragte i tidsskriftet The Lancet sidste år. Og ifølge Jan Hartvigsen er der god evidens for, at sundhedssystemer bidrager til at gøre problemet større i stedet for Lone Kousgaard Jørgensen, kiroprakat gøre det mindre. torformand, ønsker større tilskud. “Hele dette områder er skævvredet meget uheldigt af brugerbetalingen, og det gør, at nogle af de grupper, som har allermest brug for at få hjælp, de får det ikke,” siger Jan Hartvigsen.

Markante konsekvenser Hans kollega på SDU, Jørgen T. Lauridsen, er professor i

Fakta • 36% af dem, der søger behandling hos kiropraktorer, har typisk en videregående eller lang videregående uddannelse • Kun 17% af patienterne udelukkende har en grundskoleuddannelse. • Kun 17% af kiropraktorpatienter i lave indkomster er dækket af en sundhedsforsikring, mens tallet for den højeste indkomstgruppe er 61 procent, viser en undersøgelse fra 2014. • Kiropraktorpatienter har generelt en højere indkomst end gennemsnitsbefolkningen. • 8,7% af de mest vellønnede går til kiropraktor – men kun 3,1% af de lavest lønnede (Danmarks Statistik) • Samlet set er kiropraktorpatienter bedre uddannet end befolkningen generelt, og der er en markant overrepæsentation af personer med en videregående uddannelse blandt kiropraktorpatienter. 47% af kiropraktorpatienterne har en videregående uddannelse. I befolkningen generelt har kun 32 % en videregående uddannelse. (Dansk Kiorpraktor Forening) • Der er en markant underrepræsentation af patienter uden tilknytning til arbejdmarkedet (ledige, pensionister, sygedagpengemodtagere, studerende) Kun 28% af kiropraktorpatienterne er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I befolkningern generelt er dette tal 42%.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

Nogle forskere hævder for eksempel, at over 80% af scanninger er overflødige. I Danmark bliver der lavet mere end 80.000 scanninger af lænd og ryg om året. Så vidt jeg husker, koster de omkring 3.000 kroner stykket. Det er et af stederne, man kunne kigge på. Vi mangler også evidens for, at mange af de operationer, man laver på rygpatienter, gør nogen nytte. Det behøver ikke at være dyrere. Man skal bare gøre tingene smartere.

økonomi og har forsket i social ulighed på sundhedsområdet. Han bakker op om kritikken: “Der er brugerbetaling på kiropraktik, fysioterapi og tandlæger. På alle tre områder kan man se en klar tendens til, at de lavere socialgrupper kommer systematisk mindre til de ydelser, mens de med højere indtægter bruger systematisk flere ydelser,” siger Jørgen T Lauridsen. “Det har markante konsekvenser. Der er ikke tale om isolerede sygdomme, men typisk noget, der spiller sammen med multisygdomme. Hvis du eksempelvis har en ryglidelse, men ikke får behandling, så betyder det ofte, at du ikke kommer ud og rører dig så meget, og derved udvikler du måske en usund livsstil. Det kan medføre, at man bliver marginaliseret, og på den måde bliver man skubbet længere ned af den sundhedsmæssige og sociale rangstige,” siger Jørgen T. Lauridsen. En velfungerende sundhedssektor er afgørende, hvis man skal bryste sig af at være en velfærdsstat anno 2019. Men det er ikke let – overalt er sundhedsbudgetterne Jan Hartvigsen, prof., Institut for Idræt og pressede, ikke blot herhjemme, men Biomekanik, Sydogså i flere af de lande, vi ellers plejer dansk Universitet (SDU). Han er helt at sammenligne os med. enig i, at brugerbetalingen har vidtrækModsat kræft og andre dødelige kende konsekvenser, sygdomme, er det muligt at leve ikke bare for isolerede patientgrupper, men med rygsmerter, men det er ikke for sundhedsøkonomien i det hele taget: nødvendigvis den rigtige sundheds-

politiske prioritering at fastholde brugerbetalingen på dette område, mener de to eksperter. Samfundsøkonomisk kan det give gevinster, fordi det vil mindske antallet af førtidspensioner og langtidssygemeldinger – og så er det ikke umuligt, at det vil kunne finansieres krone for krone ved at se på områder, hvor budgetterne bliver brugt knapt så effektivt. “Nogle forskere hævder for eksempel, at over 80% af scanninger er overflødige. I Danmark bliver der lavet mere end 80.000 scanninger af lænd og ryg om året. Så vidt jeg husker, koster de omkring 3.000 kroner stykket. Det er et af stederne, man kunne kigge på. Vi mangler også evidens for, at mange af de operationer, man laver på rygpatienter, gør nogen nytte. Det behøver ikke at være dyrere. Man skal bare gøre tingene smartere,” siger Jan Hartvigsen.

Første besøg gratis Men spørgsmålet er, om der er politisk vilje. For på Christiansborg og i regionerne ved man udemærket, at der på sigt er penge at spare. Fjernede man brugerbetalingen, ville det eksempelvis udløse en besparelse i sig selv, fordi det administrative lag i sig selv er dyrt, fortæller Jørgen T. Lauridsen. Han forventer dog ikke, at løsningerne vil komme fra Christiansborg: “Politikerne taler om problemerne, men så vidt jeg kan se, er der ikke udsigt til, at de gør noget ved det,” siger Jørgen T. Lauridsen, der mener, at det er derfor er mere sandsynligt, at der tages lokalt initiativ – eventuelt hos regioner eller kommuner. For Lone Kousgaard Jørgensen er drømmen en fuldstændig afskaffelse af brugerbetalingen, men mindre kunne også gøre det: “Hvis bare man kunne komme dertil, hvor første besøg var gratis eller meget billigt – for eksempel 50 kroner – så ville det være et stort fremskridt. For kan de først komme ind og blive undersøgt ordentligt og få en behandlingsplan, så er jeg sikker på, at det ville komme rigtig mange til gode, øge livskvaliteten og i sidste ende også hjælpe samfundet i en bredere forstand,” siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Skal pengepungen bestemme din behandling?

Debat om brugerbetaling i Det Fælles Sundhedstelt, Kæmpestranden J45: Torsdag den 13. juni kl 13:00-13:45 Hvem debatterer? Stinus Lindgren, politiker, Region Hovedstaden (B) Lise Müller, sygeplejerske og næstformand (SF) Mia Amalie Holstein, Velfærdspolitisk chef, Cepos Niels Bonø, Underdirektør, Pension Danmark Lone Kousgaard Jørgensen, Dansk Kiropraktor Forening Moderator: Lars Igum Rasmussen, Sundhedsredaktør, Politiken

LIGHED I SUNDHED Kiropraktorerne ønsker et sundhedsvæsen med fokus på lige sundhed for alle. Et sundhedsvæsen, der sætter patienterne først, og som arbejder for at prioritere og skabe de bedste rammer for borgere med lidelser i muskler og led, uanset hvor de bor, og hvad de fejler. I sit målprogram Rygraden i det danske samfund 2018-22 forpligter DKF sig på at arbejde for lighed i sundhed.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr. Kontant fra:

58.000 kr.

MÅLPROGRAM: KIROPRAKTORMANGEL

Fremtidens kolleger vil have sparring og tværfaglighed ”Det betyder alverden med kollegaer, som jeg kan sparre med, og at vi kan udnytte hinandens kompetencer. Min største frygt vil være at stå selv på en klinik,” fortæller Kristine Ruby Nielsen, der er studerende i Klinisk Biomekanik og forestiller sig at flytte til Jylland efter endt uddannelse. 10

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

DKF’s konsulent Christina Munk Eriksen mødte tre kandidatstuderende til en snak om fremtidsdrømme og prioriteter. Fra venstre: Solvej Teglhus, faglig vejleder og studerende på 6. semester, Kristine Ruby Nielsen, bestyrelsesmedlem i FNKS og studerende på 6. semester og Mads Thomasen, 8. semesterstuderende og medlem af FNKS’ Internationale Udvalg. Foto: TSC

Der er for få kiropraktorer i Danmark. Det betyder ubesatte stillinger og ringe muligheder for at udvikle muskel-led-området i primær- og sekundærsektoren samt kommunalt. De ubesatte stillinger står i vejen for vækst og håndtering af eller hjælp til endnu flere patienter. Det medfører, at for mange danskere ikke har reel og lige adgang til kiropraktorernes kompetencer. I sit målprogram Rygraden i det danske samfund 2018-22 forpligter DKF sig på at understøtte initiativer, som sikrer bred geografisk dækning og højere lighed i adgangen til udredning og behandling af lidelser i muskler og led.

Størstedelen – svarende til 72% – af de studerende, der snart entrerer arbejdsmarkedet, ser sig selv arbejde i enten Region Syddanmark eller i Region Midtjylland om 5-10 år, og for 87% er det ikke ”helt usandsynligt”, at de inden for de næste fem år kommer til at arbejde i et dansk yderområde. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Dansk Kiropraktor Forening har lavet blandt 48 kandidatstuderende på Klinisk Biomekanik. Den behandler de studerendes fremtidsdrømme efter endt turnus.

Store klinikker hitter Når det er sagt, så er det ikke de studerendes drøm at være på en lille klinik, slet ikke en enkelmandsklinik. I et interview, der supplerer spørgeskemaundersøgelsen, udtrykker Kristine Ruby Nielsen, der læser klinisk biomekanik på 6. semester, det således: – Jeg har det ambivalent med det [at flytte til at dansk yderområde, red.]. For det er jo smadder ærgerligt, hvis folk – fx på Bornholm – ikke har en kiropraktor at gå til. Samtidig vil jeg også helst vælge et større sted at arbejde. Denne betragtning underbygges af spørgeskemaundersøgelsen, hvor de studerende rangerer syv forskellige faktorer efter, hvad der betyder mest for dem i deres valg af arbejdsplads, når de er færdige med turnus. Muligheden for kollegial sparring vægter absolut højest, når de kandidatstuderende skal ud og finde en arbejdsplads efter endt turnus. – Det er jo fedt ved en større klinik, at man kan specialisere sig. Og jeg tror også, at klinikken bliver bedre af, at man er specialister på forskel-

lige områder. Hvis man er en enmands-klinik skal man jo være god til alt, og det er der jo ikke nogle, der er. Så er man i hvert fald et eller andet supermenneske, fortæller vestjyske Kristine Ruby Nielsen. Næstefter kollegial sparring er tværfaglighed på arbejdspladsen vigtigst. Som den kandidatstuderende Mads Thomasen forklarer: – Der er meget at hente fra både læger, ergo’er og fys’er. Kristine Ruby Nielsen supplerer: – Og det vil være at skyde sig selv i foden, hvis man ikke ser deres vej. Vi er der i sidste ende for patienten, og det tror jeg, at man bedst er ved at udnytte hinandens kompetencer.

Ejerdrømme I spørgeskemaet blev de studerende ligeledes spurgt til, hvilken stilling de ser sig selv i om 5 år. Ikke overraskende svarede størstedelen, at de ser sig selv i en stilling som klinikansat. 24% svarer dog, at de ser sig selv som klinikejer om 5 år. En del af dem har dog sat krydser i både ansat og ejer, men at en fjerdedel godt kunne se sig selv om selvstændig blot fem år efter dimission, vidner om et usvækket forhold til at eje selv. Når det handler om løn, svarer en studerende i fokusgruppeinterviewet: – Det er ikke vigtigt, om man får et par tusinde mere eller mindre, men at klinikken er god at sparre med. Og at der er plads til, at jeg kan udvikle mig. Og det kører de gerne for, om nødvendigt. – Jeg tror, at vi får råd til Tesla alligevel, så jeg tror ikke, at det bliver et problem med transport, som Mads Thomasen siger.

Han forklarer videre, at han muligvis godt vil blive boende på Fyn, når han skal i turnus, men da det er hans indtryk, at der er rift om patienterne på Fyn, vil han hellere køre en time øst eller vest for at være sikret et større patientgrundlag. Udover at flertallet ser sig selv som klinikansatte efter 5 år, er der også interesse for at kombinere en klinikstilling med at være forsker eller offentlig ansat. Solvej Teglhus, der på sigt drømmer om at flytte væk fra Odense, siger: – Jeg kunne godt tænke mig at prøve det offentlige af. Man behøver jo ikke arbejde i en klinik – eller man kan kombinere det. Det kunne både være forskning eller rygcentre eller hospital. 8 ud af de 48 respondenter i spørgeskemaundersøgelsen ser sig selv i en kombinationsstilling, hvor de arbejder deltid enten i det offentlige eller som forsker og deltid i klinik.

Af Christina Munk Eriksen, DKF’s sekretariat

SPØRGESKEMA-UNDERSØGELSE

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

SPØRGESKEMA-UNDERSØGELSE

AKTUELT

SÅDAN GJORDE VI Hvad betyder mest i valg af arbejdsplads efter endt turnus?

DKF holder hvert år en infoaften om turnusuddannelsen for de kandidatstuderende sammen med klinisk biomekanik. Til mødet i år 6. februar 2019 fik deltagerne udleveret et spørgeskema, som 48 besvarede. Besvarelserne blev suppleret af et fokusgruppeinterview med tre deltagere. De 48 besvarelser faldt ud, som du kan se i grafikkerne her. Bemærk, enkelte steder har de studerende kunne sætte flere krydser.

Deltagerne: 48 kandidatstuderende

19 MÆND

2 3

KVINDER

Gennemsnitsalder

26 ÅR

SINGLE

30 1

45 3

BOSIDDENDE UDENFOR ODENSE

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

7% 12% Mulighed for kollegial sparing

10%

35%

36%

Tværfaglighed

Geografisk placering

Behandlingsteknikker

Hovedstaden

Midtjylland

Sjælland

Nordjylland

Syddanmark

Hvor sandsynligt er det, at du inden for de næste 5 ar arbejder som kiropraktor i et dansk yderomrade? (yderområder var markeret som på nedenstående Danmarkskort)

Løn MEGET SANDSYNLIGT: LIDT SANDSYNLIGT:

PARTNER

PARTNER OG BØRN

BOSIDDENDE I ODENSE

Hvor i landet ønsker du at arbejde om 5-10 ar?

Mulighed for at blive ejer eller medejer på sigt

Mulighed for at arbejde deltid

Følgende faktorer er rangeret, hvor 1 betyder mest og 7 betyder mindst.

2 0 19

HELT USANDSYNLIGT:

19% 68% 13%

630

ARBEJDSSTYRKEN Hvor mange skift forestiller du dig i din karriere?

erhvervsaktive kiropraktorer i Danmark (573 i 2017)

Når andet ikke er angivet, stammer data fra DKF’s medlemssystem maj 2019. DKF anslås at organisere mere end 95% af alle de autoriserede, erhvervsaktive kiropraktorer i Danmark.

85 år

år er den ældste praktiserende kiropraktor, DKF kender til. Den yngste er

1-3 SKIFT MELLEM ARBEJDSPLADSER:

81%

55%

24 år

45%

KVINDER

MÆND

Der er 60 år mellem yngste og ældste.

MERE END 3 SKIFT MELLEM ARBEJDSPLADSER:

Gennemsnitsalder

45 ÅR

19%

Hvor gamle er de erhvervsaktive kiropraktorer?

NI 20 JU

19 NI

19 AR

15 NU

18 NI JU

16 NU

NU JA

15 NI

DIMMITENDER

OFFENTLIGT ANSAT

FORSKER

2019 2011

80 nye de næste to ar

10%

78 25

24-29 år

KLINIKEJER

130 184

30-39 år

24%

169 167

40-49 år

KLINIKANSAT

173 107

50-59 år

59%

71 46

60-69 år

I hvilken stilling ser du dig selv om 5 ar?

9 3

70-85 år

Tallene fra juni 2019 og frem er forventet antal dimittender oplyst af studieledelsen 14. maj og rundet op/ned.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

NYT OM VIDEN

9 nye anbefalinger for hovedpine Canadiske forskere har udgivet nye kliniske retningslinjer for ikkemedicinsk behandling af vedvarende spændings- eller nakkehovedpine. Klinikere bør:

2 mio. til europæisk forskning

1. udelukke større strukturelle eller andre patologier eller migræne som årsag

Den europæiske forskningsfond ECCRE har delt penge ud til forskning for tredje gang. Det største beløb modtager danske kiropraktor Sara Thunøe Jensen. Hun modtager EUR 107.950 til sit projekt om vokseværk: Growing pains in Danish children: A quantitative and qualitative description. Jan Hartvigsen modtager EUR 51.650 til CARL the second, som muliggør en version 2.0. af talentnetværket. Damian Bailey modtager EUR 18.805 til projektet Relationship between physical activity, low back pain and cognitive impairment. A cross-sectional and longitudinal analysis of data from the Danish Twins Registry. Petra Schweinhardt modtager EUR 56.934 til projektet Phenotyping low back pain – a prospective observational pilot study og Sidney Rubinstein modtager EUR 20.155 til projektet Spinal manipulative therapy for acute lowback pain: systematic review and meta-analysis. I alt er uddelt EUR 255.494.

2. klassificere hovedpine forbundet med nakke smerter som spændingshovedpine eller nakkehovedpine, når andre kilder til hovedpinen er blevet udelukket 3. sørge for behandling i samarbejde med patienten og involvere patienten i planlægning og beslutninger ved rørende behandlingen

K I R O P R A K T O R E N

6. overveje generel træning, multimodal behandling (spinal mobilisering, kraniocervikale øvelser og postural korrektion) eller klinisk massage til kronisk spændingshovedpine

7. ikke tilbyde manipulation af nakkehvirvlerne som den eneste form for behandling for episodisk eller kronisk spændingshovedpine 8. overveje manuel terapi (manipulation med eller uden mobilisering) til nakkehvirvlerne og den thorakale del af rygsøjlen for nakkehovedpine >3 måneders varighed. Der er ingen ekstra fordel ved at kombinere spinal manipulation, spinal mobilisering og øvelser 9. revurdere patienten ved hvert besøg for at vurdere resultater og afgøre, om en hen visning er indikeret

4. sørge for behandling udover struktureret patientuddannelse

bit.ly/2vRlvta

Kroniske smerter anerkendt som sygdom Kroniske smerter har hidtil kun været klassificeret som symptom på en sygdom. Det ændrede sig i maj, hvor WHO føjede kroniske smerter til den internationale sygdomsklassificering ICD i forbindelse med, at version 11 erstatter version 10.

nikkb.dk/eccre

5. overveje lavt belastende kraniocervikale og cervikoscapulære udholdenhedsøvelser til episodisk eller kronisk spændingshovedpine eller nakkehovedpine af 3 måneders varighed

J U N I

2 0 19

Det er resultatet af ti års arbejde i en taskforce under den internationale smerteforskningsorganisation International Association for the Study of Pain. To danske smerteeksperter fra Aarhus Universitet har deltaget: Professor Nanna Brix

Finnerup fra Dansk Smerteforskningscenter, der forsker i nervesmerter, samt professor Peter Svensson fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, hvis forskningsfelt er smerter i ansigtet og munden. Kilde: Dagens Medicin, 25. april.

Det koster ikke tid at spare penge

www.costrong.dk

“

Vi har selv opnået betydelige rabatter og optimering af flere kerneydelser igennem CoStrong Solutions hjælp og jeg synes, at de erfaringer der bliver høstet igennem Irenes arbejde kan komme os alle til gode i fremtiden for at styrke vores position i sundhedssektoren.

“

CoStrong Solutions er et unikt forretnings- og driftsoptimeringsselskab for kiropraktiske klinikker, hvis formål både er en fælles optimering af leverandør- og samarbejdsaftaler og at skabe synergieffekter og forretningsudvikling på tværs af klinikker til gavn for både den enkelte klinik og kiropraktorbranchen.

Anders Broegaard, Klinikejer

irene@costrong.dk

+45 26 22 11 76

AKTUELT FRA NIKKB

Kiropraktor under uvante forhold Prægraduatstuderende Louise Schade Hansen var i foråret på et studieophold i Botswana. Her fortæller hun om sine oplevelser og indtryk fra opholdet.

Louise Schade Hansen med en af de andre frivillige i klinikken.

I dette hus i Mahalapye, 200 km nord for Gaborone boede Louise under opholdet sammen med to frivillige fra hhv. Californien og Zimbabwe.

I forbindelse med mit prægraduatprojekt ”Musculoskeletal conditions in HIV/AIDS positive patients. A scoping review and a description of patients presenting to the Botswana World Spine Care clinics” fik jeg en unik mulighed, som jeg bestemt ikke kunne sige nej til. Ikke nok med at jeg fik lov til at bruge World Spine Cares (WSC) data, som er indsamlet i Botswana siden 2011, hvor WSC åbnede klinikker der, jeg fik også lov til at komme ned og besøge WSC’s klinikker for at få kendskab til, hvordan de bliver drevet samt hjælpe med at indtaste de data, som jeg har været så privilegeret at få adgang til. WSC er en global velgørenhedsorganisation, hvis mission er at forbedre livet i underudviklede samfund. De sigter mod at skabe en verden, hvor alle har adgang til den højeste kvalitet indenfor behandling af rygsmerter. På nuværende tidspunkt er der tre klinikker: en i hovedstaden Gabo-

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

rone ved Princess Marina Hospital, en i Mahalapye indeni Mahalapye District Hospital og en beliggende i en landsby kaldet Shoshong. Klinikken i Shoshong er en skurvogn bestående af to behandlerrum, et kontor, et toilet samt et venteværelse med tilhørende reception.

Frivillig basis Klinikkerne er drevet af frivillige, som flytter til Botswana i kortere eller længere tid, lige fra 1 måned til flere år. Under mit ophold boede jeg i Mahalapye, 200 km nord for Gaborone, sammen med to frivillige fra hhv. Californien og Zimbabwe. Mandag og fredag gik turen til landsbyen Shoshong. Klinikken åbnede kl. 8.00, og allerede før vi ankom, sad der flere patienter uden for og ventede på, at vi åbnede. Mandag og fredag var nemlig yoga-dage! Problemstillingerne er i bund og grund de samme som i Danmark, fortæller Louise Schade Hansen: smerter gennem hele columna med stor overvægt i lænderegionen.

WSC har oplært flere mænd og kvinder til at undervise i yoga, så de selv kan være med til at få mere bevægelse ind i hverdagen og mindske rygsmerter. Efter yoga fik flere af dem behandling hos én af de frivillige kiropraktorer. Shoshong-klinikken befinder sig 40 km fra Mahalapye. De dage, vi arbejdede i Shoshong, blev vi hentet af vores chauffør tidligt om morgenen og kørt til klinikken. Tirsdag, onsdag og torsdag blev brugt i klinikken i Mahalapye.

Behandling via tolk Håndteringen af patienter var meget lig den, vi kender herhjemme, dog brugte kiropraktorerne mere tid pr. patient for at undgå fejlkommunikation grundet eventuelle sprogbarrierer. Al kommunikation og formidling foregår på engelsk i sundhedssektoren, så hvis en patient hos WSC ikke forstod engelsk, brugte vi en af klinikkens sekretærer, som var Motswana (indfødt) som tolk.

Ingen af patienternes journaler var digitaliserede, så før, under og efter behandling udfyldte kiropraktoren diverse papirer omhandlede patientens behandlingsforløb. De fleste patienter medbragte sågar deres egne røntgenbilleder og MRscanninger i en kæmpe kuvert.

Lændesmerter, HIV og tuberkulose Problemstillingerne som vi så, er i bund og grund de samme som herhjemme, mange lider af smerter gennem hele columna med stor overvægt i lænderegionen. Der er dog lige en lille krølle på halen: Knap 25% er HIV-positive, og yderligere har de HIV-positive øget risiko for at få tuberkulose. Antallet af HIV-co-infektioner blandt TB-patienter er ca. 80%. Med det in mente var man pludselig ret glad for, at de fleste patienter har fået taget et røntgenbillede, inden de skulle have manuel behandling. Det var meget surrealistisk, når man stod og kiggede på et røntgenbillede, og ikke engang kunne se, hvad der var op og ned, højre og venstre, fordi det så

World Spine Care (WSC) driver klinikker flere steder i udviklingslande. Her er klinikken i Shoshong, Botswana, som Louise arbejdede i.

ud som om, hele den cervicale del af columna var sprængt i atomer.

El pr. kode, beskedne karbad og fantastiske naturoplevelser Det var ikke kun i arbejdet på klinikken, at vi kom ud for anderledes forhold, end jeg er vant til fra Danmark. Vores husleje blev betalt af regeringen, så det eneste vi skulle betale for, var vores forbrug; det var dog ikke helt så nemt, som det lyder. El købte vi i et supermarked, hvor man får en kvittering med en kode, som tastes ind derhjemme på ens el-apparat, så der bliver tanket op. For at få varmt vand skulle man tænde for ”hot water”-kontakten, og det tog en time, før der var nok varmt vand til et beskedent karbad. Mandag til fredag blev ikke brugt på meget andet end arbejde. Det var svært at lave noget om aftenen, da de mindre byer ikke har gadelygter, og solen allerede er pist væk kl. 18. Så var der bælgravende mørkt. Weekenderne blev brugt i naturen, og henover påsken tog jeg og en af de frivillige nordpå til Kasane,

hvor tiden blev brugt på safari i Chobe National Park og en smuttur til Victoria Falls. Det var fantastisk! I Mahalapye var der ikke så meget at se, og hver gang vi forlod vores hus, var vi den helt store attraktion. Folk opførte sig specielt, fordi vi var få med vores hudfarve. Mange kiggede og hilste, som de ikke gjorde til andre. I starten var det sjovt at opleve, men det gik det op for mig, at det må være anstrengende, hvis det er sådan altid. Det fik mig til bedre at forstå, hvordan det må være at leve et sted, hvor man ser anderledes ud end de fleste fx i huden.

Oplevelse for livet Nu er jeg kommet hjem, og mine oplevelser omkring WSC og Botswana er noget, jeg sent vil glemme. Tankerne går da også på, om man skal melde sig som frivillig senere hen – det er i hvert fald en oplevelse for livet, især arbejdsmæssigt og kollegialt! Under mit ophold har WSC Research Committee spurgt, om jeg vil overtage pladsen for deres sekretær, mens hun er på barsel. Så samtidig med at jeg laver mit prægraduatprojekt, er jeg også blevet en del af WSC Research Committee, hvilket jeg er utrolig beæret over at få lov til at prøve. Fra safari i Chobe National Park.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

I N V ITATI O N

TI L

R EC E P TI O N

50-års fødselsdag og 10-års jubilæum i DKF 1. maj 2009 blev Jakob Bjerre ansat i Dansk Kiropraktor Forening for at overtage direktørtitlen 1. august. Det er 10 år siden og falder sammen med, at Jakob fylder 50 år 14. juli. Det vil vi gerne markere med en reception i Akademikerhuset

onsdag den 19. juni kl.15-17.

Alle er velkomne

Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag med lidt godt til ganen og fejring af vores direktør. Vel mødt! Lone Kousgaard Jørgensen Formand, Dansk Kiropraktor Forening

STED

Akademikerhuset · Kantinen på 4. sal

Peter Bangs Vej 30 · 2000 Frederiksberg

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

AKTUELT FRA NIKKB

Nye love og retningslinjer for billeddiagnostik Siden begyndelsen af 2018 er der kommet en række nye love og retningslinjer på det billeddiagnostiske område. Læs resumeer her og læs mere via linksene. Nyt vedrørende brug af dosimeter

Ændring i gebyrstruktur

I forbindelse med implementeringen af EU-direktivet 2013/59/Euratom er der sket en række ændringer i de bekendtgørelser, som regulerer området i forhold til anvendelse af røntgen i forbindelse med diagnostik af patienter. Dette betyder bl.a., at de dosisgrænser, der er fastlagt for arbejdstagere, er ændret. Dette betyder i praksis, at ikke alle, der anvender røntgenudstyr i forbindelse med kiropraktisk virksomhed, skal bære persondosimeter. Den for røntgenanlægget klinisk ansvarlige kiropraktor skal rette henvendelse til SIS, og vil ved en erklæring om, at man aldrig befinder sig i rummet med røntgenanlægget under eksponering kunne opnå dispensation fra brugen af persondosimeter

Sundhedsstyrelsens gebyr- og bidragssatser i forbindelse med strålebeskyttelse er ændret. Som følge af en omlægning af loven om ioniserende stråling og strålebeskyttelse paragraf 24 har Folketinget besluttet, at der i stedet for et anmeldelsesgebyr skal være et årligt gebyr for røntgenanlæg. Ændringen omhandler: • Gebyrpligtig strålingsgenerator eller en lukket radioaktiv kilde godkendt til mobil brug • Højaktive lukkede radioaktive kilder Desuden er en række engangsgebyrer (anmeldelsesgebyrer) omlagt til årsgebyrer, der tager højde for de løbende udgifter til blandt andet tilsyn.

Nye krav til indkøb og drift af diagnos tiske monitorer Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse har udgivet en ny vejledning om diagnostiske monitorer til beskrivelse af røntgenbilleder inden for det medicinske område. Diagnos tiske monitorer har stor indflydelse på den billedkvalitet, som kiropraktoren i sidste ende oplever, og kan indirekte medvirke til at give patienten den mest optimale stråledosis ved undersøgelsen. Vejledningen giver et overblik over, hvordan man definerer skærmene, anbefalinger til driftsbetingelser, samt hvilke kontroller man bør udføre for at kunne dokumentere, at drifts betingelserne er overholdt.

bit.ly/2QekRiM

bit.ly/2Qk7E8k

bit.ly/2Qk6M3y

Ny måde at måle patientdoser på

Måling af patientdoser er et værktøj til optimering af protokoller og procedurer hos bl.a. kiropraktorer. Referencedoser er et fastlagt nationalt dosisniveau, som en undersøgelse på en standardpatient (mellem 50-90 kg) forventes at holde sig under. Sundhedsstyrelsen har udsendt en ny vejledning, der betyder, at man nu skal måle arealdosis (med enheden Gy∙cm2). Derfor skal man på den enkelte kiropraktiske klinik have adgang til et arealdosismeter, som kan måle denne type dosis. Rigtigheden af en generator, som kan beregne patientdosis eller om doserne måles ved brug af et eksternt tilkoblet arealdosismeter, skal kontrolleres regelmæssigt. Har man et eksternt arealdosismeter, skal dette kalibreres efter producentens anvisning, normalt hvert andet år. Hvis man ønsker at bruge røntgenapparatets egen visning af arealdosis, skal den angivne værdi kontrolleres og dokumenteres i modtage- og statuskontroller. bit.ly/2QcKWyS

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

AKTUELT

KirPACS

5.0

er på vej

Siden KirPACS blev etableret som et standard billed arkiveringssystem i 2008, har systemet gennemgået en række opdateringer. Nu er version 5.0 på vej, affødt af nye love og bekendtgørelser på det billeddiagnostiske område, et behov for at modernisere og udvikle KirPACS og et ønske blandt kiropraktorer og patienter om et system, der kan udveksle billeder med det øvrige sundhedsvæsen. Læs videre og find ud af hvilken betydning opdateringen får for KirPACS og abonnenterne.

Af Asger Torning, kommunikations medarbejder, NIKKB

KirPACS 5.0 bliver en væsentlig opdatering af billedarkiveringssystemet. Med opdateringen vil KirPACS leve op til de nye love og krav om persondatasikkerhed og røntgenstråling. På det tekniske område vil muligheden for at se billeder blive webbaseret, så også kiropraktiske

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

klinikker uden et røntgenanlæg får mulighed for at se billeder på en webviewer. Det gør KirPACS til en moderne og tidssvarende løsning.

Nye love og bekendtgørelser Den nye lovgivning vedrørende røntgen og persondata er en væsentlig

grund til at opdatere KirPACS. Systemet har hidtil ikke haft de store udfordringer med at leve op til gældende regler og love, fordi lovgivningen på det billeddiagnostiske område har været uændret siden 1998, det vil sige 10 år før KirPACS blev lanceret. Det ændrede sig i begyndelsen af 2018, da SIS introducerede en række love og bekendtgørelser på baggrund af ny EU-lovgivning med relevans for kiropraktorer. Den er implementeret i form af bekendtgørelse nr. 84 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse og bekendtgørelse nr. 86 om brug af strålingsgeneratorer fra Sundhedsstyrelsen. Alle love og bekendtgørelser blev omtalt i artiklen ”Ny lov, der styrker strålebeskyttelse, får betydning for kiropraktorer” på nikkb.dk 20. marts 2018, og på roadshows i foråret

Faktaboks • Der er aktuelt 167 kiropraktorklinikker med abonnement på KirPACS • Bekendtgørelser og vejledninger: – Bekendtgørelse nr. 84 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse www. retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=197135 – Bekendtgørelse nr. 86 om brug af strålingsgeneratorer www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=198161 • Find røntgenkvalitetshåndbogen på NIKKB’s hjemmeside: nikkb.dk/table/billeddiagnostik/rontgenkvalitetshandbogen/ • Læs NIKKB’s power pointpræsentation fra forårets roadshows om billeddiagnostik: nikkb.dk/images/Efteruddannelse/Roadshow_billeddiagnostik_2019v33_Skrivebeskyttet.pdf • Læs også en oversigt over relevante ny heder fra NIKKB’s billeddiagnostiske enhed i artiklen ”Ny lovgivning på det billed diagnostiske område” her i bladet

LÆS MERE SIDE 19

nikkb.dk

2019. Samtidig blev persondataforordningen indført i maj 2018, hvilket også har medført behov for tilpasning. De nye love og bekendtgørelser stiller nye krav til bl. a. måling og registrering af patientdoser, billedkvalitet og personalets kompetencer. Et krav om, at man måler arealdoser på klinikker med røntgen, betyder, at det bliver nødvendigt at installere et arealdosimeter per røntgenenhed. Persondataforordningen betyder, at KirPACS skal have en indbygget

patient- og behandlervalidering. Det bliver en dyr løsning for klinikkerne, hvis den skal gennemføres for hver klinik hver for sig. Et fælles centralt og nationalt system baseret på moderne og sikker teknologi er den optimale løsning.

nale billedindeks gjort teknisk muligt. Opkoblingen til de regionale billedarkiver giver mulighed for tovejs læsning af billeder og dermed også gensidig udveksling mellem en kiropraktorklinik og de radiologiske afdelinger på sygehusene.

Behov for modernisering

Hvilke konsekvenser får en opdatering?

Efter etableringen i 2008 gik der ikke lang tid, før KirPACS blev videreudviklet til at være en software PACS-løsning med en freeware billedviewer, der var målrettet de krav og behov, kiropraktorbranchen havde på daværende tidspunkt. Nu er det tiden til at indfase en moderne og ressourcebesparende webviewer, der opfylder alle diagnostiske krav og tillader en central administration af brugerrettigheder. En webviewer vil være centralt installeret og blive opdateret løbende af NIKKB uden, at brugerne skal gøre noget, og uden at brugerne bliver generet af opdateringerne. Det giver en optimal driftssikkerhed for klinikkerne og en opdatering af funktionaliteterne, der vil føre til et mere moderne og forbedret KirPACS og gøre lokal billedarkivering i klinikkerne overflødig. Samtidig vil kiropraktorerne få et billedarkiveringssystem, hvor de får adgang til relevant eksisterende billedmateriale og nye optagelser ”in real time”. Klinikker med røntgenudstyr vil stadig kunne foretage røntgenundersøgelser og uploade billeder, mens klinikker uden røntgenudstyr vil kunne rekvirere og se billederne i webvieweren. I begge tilfælde vil brug af KirPACS kræve et abonnement.

Kiropraktorerne skal leve op til et krav om dokumentation af et røntgenkvalitetssikringssystem. Den dokumentation får man i KirPACS, idet systemet indeholder en fysikerordning, et klinikcockpit og en røntgenkvalitetshåndbog. Sætter man sig grundigt ind i røntgenkvalitetshåndbogen opfylder man stort set alle krave til dokumentation og er godt forberedt, når man får besøg af Sundhedsstyrelsen (SIS). Det bliver ikke gratis at opdatere KirCACS. De enkelte kiropraktorklinikker vil skulle foretage en række investeringer i form af indkøb af arealdosimeter og abonnement hos NIKKB samt et årligt gebyr til SIS. Men det er vigtigt at bemærke, at der er tale om en brancheløsning, der inkluderer software til alle klinikker, med og uden røntgen.

I maj var NIKKB på roadshow i DKF’s 5 kredse og orienterede om de nye regler på røntgenområdet – se side 19 – og opdateringen af KirPACS. Billedet er fra mødet hos DKF på Frederiksberg.

Udveksling Med en opdatering af KirPACS til version 5.0 bliver et stort ønske fra branchen om integrering i det regio-

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

DKF ÅRSMØDE

ÅRSMØDET UDVIDER

2019 er et politisk år i DKF, så den står på årsmøde med generalforsamling i november. Den geografiske turnusordning bringer årsmødet til Region Midtjylland, nærmere bestemt Horsens. GODT AT VIDE OM GF • DKF’s generalforsamling finder sted i ulige år • Formand, bestyrelse og råd er alle altid på valg • Afgående bestyrelse og råd er forpligtet til at stille forslag til henholdsvis ny fuldtallig bestyrelse og nyt fuldtalligt råd, herunder forslag til ny formand • Senest 4 uger før afholdelse mailer DKF lister med henholdsvis fuldtallig bestyrelse og fuldtalligt råd til medlemmerne • Senest 14 dage før skal medlemmer, der gerne vil stille op til bestyrelsen/rådet, melde deres kandidatur til sekretariatet • Har der meldt sig kandidater til bestyrelse eller råd, gennemføres afstemning til generalforsamlingen. Såfremt ingen kandidater har meldt sig, anses de på bestyrelsens og rådets liste for valgt • Senest 21 dage før skal forslag til dagsordenen sendes til DKF’s formand • Senest 10 dage før sendes dagsordenen til medlemmerne

Som noget nyt strækker det sig over 3 hele dage; torsdag, fredag og lørdag. Torsdag er en kursusdag, fredag en medlemsdag og lørdagen fyldt med politik, for her er der generalforsamling fra morgen til aften. I lighed med 2017 i Middelfart vil der være noget for alle, uanset om du er klinikejer, ansat eller studerende. Torsdag udbyder NIKKB tre kurser. David Byfield og Henrik Hein Lauridsen underviser i hands-on, Sarah Dion forelæser om røntgen, og Tamar Pincus introducerer til sine sundhedspsykologiske metoder, der klæder dig på til at hjælpe patienter med at håndtere smerterelateret stress. Efter kurserne kan både kursisterne og medlemmer, der støder til, deltage i middag.

Medlemsdagen fredag starter med den meget populære foredragsholder og forfatter Sagar Constantin, som har undervist kiropraktorerne mange gange. Hvad betyder kendskab til egne kerneværdier, når vi kommunikerer, spørger hun og sætter en fælles ramme for resten af dagens workshops. Her kan medlemmer fordybe sig i kropssprog, som Michael Sjøberg skal undervise i, eller man kan dykke ned i, hvordan man kan organisere sin klinik bedst muligt – eller hvordan man sikrer trivsel og forebygger stress både som leder og kollega. De studerende kan deltage i en session særligt målrettet dem. Den handler om, hvad det kræver at samarbejde tværfagligt, som kræver, at

OPLEV BLANDT ANDRE TORSDAG

FREDAG

Tamar Pincus, professor i sundhedspsykologi, University of London

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

Sagar Constantin, foredragsholder og forfatter

FREDAG Michael Sjøberg, ekspert i krisekommunikation, kropssprog og kompleks risikostyring, Human Advisor

ÅRSMØDE 2019

NYT: 3 HELE DAGE!

Fagdag, medlemsdag og politisk dag!

Hvem skal være

ÅRETS 2019?

KIROPRAKTOR Årets Kiropraktor uddeler DKF til en kiropraktor, som har ydet en særlig indsats inden for det kiropraktiske fagområde.

man arbejder sammen med mange typer mennesker med forskellig baggrund. Fredag aften fortsætter vi i helikopteren med en debat om et aktuelt emne, der først lægges fast efter sommerferien. Lørdag står den som sædvanlig på kiropraktorpolitik hele dagen med generalforsamling, som vil køre stort set som i 2017 med dr. Jur. Eigil Lego Andersen som dirigent. Det hele sluttes af med den legendariske årsfest lørdag aften, der nok skal leve op til sit festlige ry endnu en gang. Tilmelding åbner efter sommerferien.

Har nogen fortjent

KIROPRAKTOR-

PRISEN?

Kiropraktorprisen på 50.000 kr. tildeler DKF til en person eller institution, der har gjort en særlig indsats enten inden for biomekanisk forskning eller ved at sætte fokus på ny viden om det kiropraktiske virksomhedsområde. Prisen, som ikke kan søges, uddeles på årsmødet, hvis bestyrelsen beslutter at uddele den.

HVORNÅR 7., 8. og 9. november

MEDLEMSDAG – HVAD ER DET?

HVOR Hotel Opus Horsens

Fredagen er medlemsdag, hvor DKF og NIKKB præsenterer workshops og debat om emner relateret til medlemmernes arbejdsliv i bred forstand. Du kan opleve oplæg om kerneværdier og kommunikation, og du kan arbejde med organisering af roller og opgaver i klinikken, stressforebyggelse og kropssprog. Studerende kan deltage i workshop med fokus på den krævende kunst at arbejde tværfagligt.

TILMELDING Åbner efter sommeren Hvad koster det? NIKKB-kurserne torsdag koster de normale takster. Medlemsarrangementerne fredag er gratis, men man betaler for forplejning. Overnatning kan købes til særpris på hotellet – men er du studentermedlem, kan du overnatte gratis i hytte fra fredag til lørdag, hvilket inkluderer transport til og fra hotellet. Lørdag er selve generalforsamlingen gratis, men man betaler for frokost. Årsfesten lørdag aften koster omkring 1000 kr. Hvordan fungerer generalforsamlingen? På www.danskkiropraktorforening.dk/gf kan du læse mere om formalia m.m.

MEDLEMMER KAN INDSTILLE KANDIDATER TIL DE TO PRISER SENEST 18. SEPTEMBER SEND NAVN OG MOTIVATION TIL DKF@DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

[ Verdenskongres

EPIC

]

Evidens på alles læber Berlin var centrum, da 900 deltagere fra 52 lande for 15. gang var samlet til kiropraktorverdenskongres.

Derfor var mange af sessionerne på kongressen med deltagelse af NIKKB og den forskning, som finder sted der.

Godt med perspektiv Ord: Tanja Skov Carlsen og Christian Ankerstjerne, DKF’ sekretariat Foto: Øistein Haagensen, ECU

Efter et par dage med generalforsamlinger i både World Federation of Chiropractic, WFC, og European Chriopractors’ Union, ECU, først på ugen, blev det faglige program sat i gang torsdag den 21. marts kl 8:50. En af de første på talerstolen var professor Jan Hartvigsen, der på baggrund af artikelserien i The Lancet sidste år, fremhævede evidens, som den helt store mulighed som

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

kiropraktikken har for at få en endnu mere fremtrædende position. Oplægget blev modtaget med stående ovation, og det står klart, at der blandt deltagerne på kongressen er et stærkt ønske om at satse endnu stærkere på netop evidens. I det hele taget var evidens et omdrejningspunkt for hele kongressen – og her står forskerne fra Kiropraktorernes Videncenter NIKKB og Syddansk Universitet naturligvis stærkt.

Pernille Popp, medlem af DKF’s bestyrelse og teamleder på Rygcentret i Sønderborg, deltog for første gang i en verdenskongres, og hun tog en hel del med hjem. – Jeg synes, det har været rigtigt spændende at komme herned og se de forskellige typer af forskning. Det er også rigtigt dejligt at se, der er så meget dansk forskning, fortæller Pernille Popp. – Rent vidensmæssigt, så tæn-

Strategic Plan

WORLD FEDERATION OF

CHIROPRACTIC

2019-2022

OUR VISION

Our strengths

A world where people may enjoy universal access to chiropractic so that populations can thrive and reach their full potential.

Global forum to share ideas Independence and integrity Network of affiliate organizations Connection to WHO

OUR MISSION

International expertise

To advance awareness, utilization and integration of chiropractic internationally.

Globally supported projects and programs

Our strategy

Legitimacy as chiropractic's global voice

SUPPORT Supporting chiropractic through advocacy, resourcing, representation and sharing best practice

The WFC will: Support our Constituent Member national associations across our 7 world regions Engage with and support WHO programs and policies Support high standards of education and ethical practice Support research and evidence-based care

EMPOWERMENT Empowerment through equality, diversity, leadership development and knowledge translation

The WFC will: Create a strong system of governance to guide our actions and decision-making Champion diversity and equality of opportunity Promote leadership development at all levels Empower clinicians, health policy makers, academics and researchers

PROMOTION Promoting the benefits of chiropractic to global stakeholders, politicians and the public

The WFC will: Foster excellence in internal and external communication Promote the identity of chiropractors as spinal health care experts Advocate for evidence-based, patient-centered care Promote the role of chiropractors as public health advocates Promote high quality chiropractic education Promote chiropractic to governments, health systems and the public

ADVANCEMENT Advancing access to evidence-based, patient-centered, interprofessional and collaborative care

The WFC will: Advance awareness of chiropractic Advance access to chiropractors for all people Advance integration and interprofessional collaboration

Prof. Jan Hartvigsen var hovedtaler på åbningsdagen og modtog stående applaus.

ker jeg, at når man følger med i Danmark og er med til Faglig Kongres, så er det ikke, fordi man får en masse nyt med herfra, men det er spændende at få nogle andre perspektiver på kendte sager, slutter hun.

Nyt medlemsland og debat Den tre dage lange kongres indledes med politiske møder, hvor formænd, direktører og ansatte fra WFC’s medlemslande deltager i generalforsamlingen. Alle 7 regioner var repræsenteret og afgav regionale og nationale afrapporteringer i form af de såkaldte landerapporter. I sin landerapport fortalte DKF’s

WFC vedtog sin strategi for de næste tre år på sit årsmøde 18. marts.

formand bl.a. om sit historiske møde med sundhedsministeren og om manglen på kiropraktorer, der er en udfordring. Der blev også debatteret emner og hørt præsentationer fra inviterede gæster. Molly Meri Robinson Nicol, som er kiropraktor og ansat i WHO som Senior Technical Officer, fortalte fx om sit arbejde og værdien af WHOs forhold til WFC. Deltagerne hørte også oplæg fra World Congress of Chiropractic Students, the Global Alliance for Musculoskeletal Health og FICS, den internationale organisation for sportskiropraktik, og de fik op-

Øverst: Pernille Popp, DKF’s bestyrelse, i snak med Johanne Brinch Larsen. Nederst: Et danskerbord til frokost. Th. Thomas Meyer - tv. Andreas Tøllner.

dateringer fra WFC’s udvalg, bl.a. Research Committee, Public Health Committee and Disability and Rehabilitation Committee. En paneldebat udforskede emnet rekruttering, fastholdelse, relevans og omdømme-styring, hvor DKF’s direktør Jakob Bjerre deltog med et oplæg. Et par vedtægtsændringer blev enstemigt tiltrådt, og Fransk Polynesien blev modtaget som nyt medlemsland. Det to dages politiske møde gav også tid til at netværke og dele viden om udfordringer. Næste generalforsamling finder sted i Tokyo om to år.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

[ Verdenskongres

EPIC

]

EPIC: ikke bare en kongres Danmark og Canada sætter fokus på evidens – og opfordrer alle til at være med EPIC – eller Evidence-based Patient-centered Interprofessional and Collaborative care – var titlen på verdenskongressen og udgangspunktet for WFC’s strategi, som blev vedtaget på WFC’s årsmøde den 18. marts. Hvis der er nogen, der er enige i de visioner og tanker, der danner baggrund for EPIC, så er det Danmark og Canada. Derfor har de to formænd besluttet sig for at arbejde lidt tættere sammen om at udbrede budskaberne. Men er EPIC og indholdet i strategien andet end et smart navn og fine ord? Og hvorfor skal Danmark

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

og Canada overhovedet samarbejde, og om hvad? De spørgsmål stillede DKF formændene foran rullende kamera i Berlin. Se Dr. Gerald Olin, Canadian Chiropractic Association og Lone Kousgaard Jørgensen, DKF, svare. Søg på ’Dansk Kiropraktor Forening’ på Youtube.

It’s not about who is doing the treatment, it’s about who is having the treatment.

2 0 19

Efterspil EPIC-kongressen har fået et efterspil, som ikke er afgjort endnu. For den 1. maj, mere end en måned efter kongressen, afleverede den mindste af de to amerikanske kiropraktorforeninger, International Chiropractors Association, ICA, en klage til World Federation of Chiropractic, WFC, som holdt kongressen. I klagen forlanger ICA’s formand, Stephen P. Welsh, at WFC afskediger formanden for WFC’s forskningsråd, og desuden blacklister et medlem af samme forskningsråd i 5. Desuden udtrykker formanden stærk kritik af tonen, herunder publikums applaus, under kongressen ICA’s klagebrev fik lynhurtigt en lang række internationale kiropraktororganisationer, herunder Danmark, til at sætte sig sammen og skrive et fælles støttebrev som opbakning til WFC. I støttebrevet gives der klar opbakning til WFC’s generelle linje i forhold til evidensbaseret kiropraktik – og til de to forskere ICA gerne ser straffet. Underskrivere på støttebrevet ud over Danmark er: USA (den store forening American Chiropractors Association, ACA), Canada, Holland, England (BCA), Sverige, Estland, Belgien, Sydafrika, Tyskland og Liechtenstein. Derudover har både Australien og Norge afsendt egne støttebreve til WFC. WFC har ved redaktionens slutning endnu ikke responderet på hverken ICA’s klage eller de øvrige organisationers opbakning. Efter kongressen er WFC’s formand Laurie Tassel trådt tilbage, og hollandske Vivian Kil er udnævnt til midlertidig formand.

ECCRE-prismodtagerne, fra venstre den europæiske formand Vasileios Gkolfinopoulos, forsker Melker Johansson, Annette Saxtorph, professor Alice Kongsted og DKFformand Lone Kousgaard Jørgensen.

Mange priser til dansk forskning Professor Alice Kongsted – og flere andre – fik priser med hjem fra Berlin.

Se flere billeder på ECU Conventions Facebookside eller via #epic2019 #beepic på Instagram (og Facebook)

Der stod SDU og dansk forskning på rigtigt meget, da EPIC-konferencen i Berlin lørdag den 23. marts blev rundet af med en prisuddeling. På scenen stod bl.a. DKF’s (og ECCRE’s) formand, Lone Kousgaard Jørgensen, og Greg Kawchuk, formand for WFC’s forskningsråd, klar med diplomer og halvstore checks til adskillige danske eller danskbaserede prismodtagere: • Bue Bonderup Hesby fik prisen som ‘Best European poster’, • Melker Johansson fik ‘ECCRE Young Researcher of the Year’, • Annette Saxtorph fik ‘ECCRE Best Presented Research of the Year’,

• Lisbeth Hartvigsen ‘WFC-NCMIC Louis Sportelli Research Award’ • Professor Alice Kongsted fik den store ‘ECCRE Research Award’. Som motivation for den store pris til Alice Kongsted blev følgende givet: – Graduated as a chiropractor 1999, she was appointed a full-time professorship at the University of Southern Denmark 2018, youngest female chiropractic professor in Denmark, respected researcher nationally and internationally. One of her latest credentials was being a part of the Lancet paper working group.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

FORSKNING KOMMENTERET

Selv ikke-kommercielle sundhedssider fejler

Forskere undersøgte 79 hjemmesider fra universiteter, myndigheder og andre, som anses for at være meget troværdige, og sammenlignede deres indhold om rygsmerter med kliniske guidelines. Siderne indeholder alt for mange urigtige og misvisende anbefalinger, konkluderer de.

Af Mette Jensen Stochkendahl, Seniorforsker NIKKB og lektor SDU

I Australien og England har mere end 2 ud 3 personer søgt på internettet efter sundhedsoplysninger det seneste år. Den let tilgængelige information kan være med til at engagere patienter positivt og aktivt i deres helbred, hvorimod manglende kvalitet i oplysningerne må lede os til at sætte spørgsmålstegn ved brugbarheden af internetoplysningerne. Offentlige myndigheder, universiteter, sundhedsvæsenet, forbrugerorganisationer og foreninger for sundhedsprofessionelle hoster hjemmesider, der indeholder informationer om mange forskellige sundhedsrelaterede emner, herunder også ondt i ryggen. Denne type af hjemmesider opfattes af mange patienter som mere troværdige end kommercielle hjemmesider og som vigtige kilder til sundhedsoplysning. En gruppe australske rygforskere har undersøgt, om indholdet af denne type hjemmesider rent faktisk er troværdigt, rigtigt, og

Kun 43% af anbefalingerne om behandling af ondt i ryggen blev vurderet til at være rigtig 28

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

dækkende sammenlignet med to kliniske guidelines om behandling af lænderygsmerter fra henholdsvis England (NICE guidelines, 2016) og USA (American College of Physicians, 2017). Forskerne gennemgik systematisk offentligt tilgængelige, ikkekommercielle hjemmesider fra seks engelsksprogede lande. De definerede troværdighed ud fra fire prædefinerede punkter. Rigtighed blev defineret som andelen af anbefalinger, der var i overensstemmelse med de to guidelines, og det dækkende indhold som hvor stor en andel af de to guidelines’ anbefalinger, som blev beskrevet på hjemmesiden. Australierne fandt 79 hjemmesider, hvoraf 31% af dem erklærede, at de var blevet opdateret efter udgivelsen af de to guidelines. Kun 43% af anbefalingerne om behandling af

ondt i ryggen blev vurderet til at være rigtige. Samtidigt dækkede de oplyste handlingsmuligheder kun en meget lille andel af de samlede behandlingsmuligheder, uanset typen af rygsmerter. For eksempel blev i gennemsnit kun 28% af behandlingsmulighederne for akutte lænderygsmerter beskrevet korrekt, men især behandlingen af radikulære lænderygsmerter var dårligt dækket med en korrekt dækning af gennemsnitlig 16% af anbefalingerne. Den australske forskergruppe konkluderer, at ikke-kommercielle hjemmesider, der opfattes som værende troværdige kilder, fejler både med at formidle kliniske anbefalinger og første-valg af behandlingsmuligheder, men også med at afvise ineffektive behandlingstilbud. De indeholder simpelthen for mange urigtige eller misvisende anbefalinger. I sidste ende kan den fejlagtige information medvirke til, at patienter opsøger unødvendige eller ineffektive behandlinger.

Ferreira G, Traeger AC, Machado G, O’Keeffe M, Maher CG. C redibility, Accuracy, and Comprehensiveness of Internet-Based Information About Low Back Pain: A Systematic Review. J Med Internet Res 2019;21(5):e13357. DOI: 10.2196/13357

HPL Laser

Smertebehandling uden bivirkninger Medicinsk Class 4 Laser er en yderst effektiv metode til behandling af smerter (også kroniske), hurtigere vævsheling og inflammation (eks. ved nervetryk, facetled osv.). Behandlingen er ikke tidskrævende og enkel at udføre for behandleren. Kommer i 7 og 15 watt version (kontinuerlig)

Book en produktspecialist for et informativt møde med både teori og praktik. Du kan gratis låne Chattanooga udstyr i en periode.

Chok- og trykbølgeudstyr (shockwave) Chattanooga Intelect Focus – mere power og dybde for at opnå bedre resultater! Effektivt til skader i sener , muskler og led eks. yderside af hofte, SI led, balle, skulder, knæ, fødder m.m. • Brugervenligt med indbyggede kliniske protokoller • Nyeste håndstykke teknologi, der er billigere i drift end tidligere • 3 standoff variationer så behandlingsdybden let kan justeres

Vi har også Chattanooga Intelect RPW

• 1.4-5 bar • Indbyggede kliniske protokoller • Unik Ramp-up funktion

Mobile RPW 2

• Mobil ( 9 kg) • 1-5 bar

Sjælland/Bornholm: Pernille Schrøder: 40 87 44 14 pernille.schroeder@DJOglobal.com

Jylland/Fyn: Jan Vinding: 29 40 05 69 jan.vinding@DJOglobal.com

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Følg med i forskningsartikler du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Både kort og langvarig behandling med rygmanipulation og øvelser hjalp ældre med rygog nakkebesvær Short or long-term treatment of spinal disability in older adults with manipulation and exercise Michele Maiers, Jan Hartvigsen, Roni Evans, Kristine Westrom, Qi Wang, Craig Schulz, Brent Leininger, Gert Brønfort.

Ryg- og nakkesmerter er forbundet med funktionsbesvær og tab af uafhængighed hos ældre voksne, men der manglede viden om, hvorvidt langtidsbehandling med almindeligt anbefalede behandlinger er bedre end behandling på kortere sigt. Artiklen beskriver et randomiseret klinisk forsøg, der sammenlignede kortvarig behandling (12 uger) med langvarig behandling (36 uger) af ryg-og nakkerelateret funktionsbesvær hos ældre. Behandlingsmetoden var spinal manipulationsbehandling (SMT) kombineret med super viserede rehabiliterende øvelser (SRE). 182 deltagere på 65 år eller derover, som havde haft funktionsbesvær i ryg eller nakke, der havde varet i mere end 12 uger, blev tilfældigt fordelt i to grupper; en der modtog den kortvarige behandling, og en, der modtog den langvarige. Begge grupper viste betydelig fremgang i funktionsbesvær i rygog nakke efter 36 uger. Forskerne konkluderer, at ældre mennesker med kronisk funktionsbesvær i ryg og nakke ikke tager skade af at udbygge deres behandling med spinal manipulationsbehandling kombineret med super viserede rehabiliterende øvelser i perioden fra 12 til 36 uger efter deres første behandling. onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/acr.23798

Øget pubertetsudvikling hang sammen med flere og længere episoder rygsmerter Pubertal development and growth are prospectively associated with spinal pain in young people (CHAMPS study-DK) Jeffrey J. Hebert, Charlotte Leboeuf-Yde, Claudia Franz, Arnaud Lardon, Lise Hestbæk, Neil Manson, Niels Wedderkopp

Artiklen beskriver et studie af spinale smerters potentielle sammenhæng med børns pubertetsudvikling og højdevækst. Forskerne rekrutterede 1021 elever fra 10 folkeskoler i Svendborg Kommune. I løbet af 42 måneder blev deres pubertetsstadie vurderet og kategoriseret fire gange, og højden blev målt ved syv lejligheder. Eleverne indrapporterede deres rygsmerter ugentligt via SMS. Ud fra de indsamlede data konstruerede forskerne variabler for varigheden af rygsmerterne (samlede uger med smerter) og hyppighed (antal episoder). Analyserne viste, at øget pubertetsudvikling hang sammen med flere og længere episoder af spinale smerter, og det samme var tilfældet med øget højdevækst indenfor de seneste seks måneder. Denne viden kan hjælpe behandlere med at tage kliniske beslutninger, når de behandler børn og unge.

link.springer.com/article/10.1007%2Fs00586-019-05905-6

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

– det kan oftest betale sig Der kan ske meget i løbet af et år. Og det kan betyde, at dine forsikringer ikke giver de nødvendige dækninger – eller du betaler for dækninger, du ikke længere har brug for. Via vores tætte samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening har vi strikket en god aftale sammen, som er til fordel for dig. Er du interesseret i at høre mere og få et uforpligtende forsikringstjek, så ring til vores DKF-team, som sidder klar til at tale med dig.

Vil du vide mere, så ring til DKF-teamet på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

03.18. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Få tjekket dine forsikringer

KirCACS er online Journalsystemet er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund heds og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data ejer og databehandler.

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux).

Driftssikkert journalsystem

● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere.

Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

[FONDSUDDELINGER]

PROJEKTER SKAL UNDERSØGE, OM SPØRGESKEMA KAN PÅVISE SENSIBILISERING HOS LÆNDEPATIENTER OG OM ØJETS BLINDE PLET PÅVIRKES AF MANIPULATION AF RYGGEN. TRE KIROPRAKTORER SKAL EFTERUDDANNES I LEDELSE OG UDDANNELSE. På sit forårsmøde uddelte DKF og Danske Regioner næsten en halv mio. til forskning og efteruddannelse. Desuden tildelte fonden 2 mio. til opgradering og modernisering af billedudvekslingssystemet KirPACS. FORSKNING Casper Glissman Nim modtager 91.600 kr. til projektet ’Korrelation mellem Kvantitative Sensoriske Test og Selvrapporteret Spørgeskema for Central Sensibilisering’. Medansøgere er Johanne Brinch Filtenborg, Liam Holm og Søren O’Neill. Central sensibilisering er påvist som neurofysiologisk tilstand i flere sygdoms tilstande bl.a. kroniske lænderygsmerter. Der er tale om manglende hæmning eller unormal forstærkning af smertesignaler til hjernen. Kan man hurtigt og effektivt diagnosticere central sensibilisering hos patienter med lændesmerter, kan det få klinisk betydning i forhold til forebyggelse, prognose og behandlingstiltag. Det er tænkeligt, at denne patientgruppe vil have gavn af behandling rettet imod oven nævnte neurofysiologiske mekanismer. Kvantitativ Sensorisk Smertetest (QST) er en metode, der kan påvise central sensibilisering gennem eksperimentel påførsel af smerte. Den kræver dog meget tid, dyrt udstyr og ekstrem stringens. Udenlandske forskere har udviklet et hurtigere og billigere screeningsværktøj i form af spørgeskemaet Central Sensitization Inventory (CSI).

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

Projektet, der foregår på Rygcenter Syddanmark, skal undersøge og sammenligne de to metoder. Op til 500 forsøgsdeltagere med lænderygsmerter skal både svare på CSI og gennemgå de eksperimentelle QSTundersøgelser.

Søren O’Neill, klinisk lektor, kiropraktor, ph.d., modtager sammen med medansøgerne Chalotte Leboeuf-Yde og Flemming Møller 111.607 kr. til projektet ’Effekten af spinal manipulation på størrelsen af den blinde plet’. Den amerikanske forsker Frederik R. Carrick, drivkraften bag ’Functional chiropractic neurology’, har tidligere offentliggjort et studie, som angiveligt viser forbedret hjernefunktion efter manipulation af nakken. Den beskrevne forbedring blev konstateret på baggrund af ændringer i øjet og synsnervens funktion. Undersøgelsen gjorde dog brug af en usikker metode til at måle effekten på øjets blinde plet, hvorfor konklusionen må tolkes med forsigtighed. Dette projekt vil undersøge, om manipulation af nakken rent faktisk påvirker størrelsen af den blinde plet

ved hjælp af pålidelige moderne metoder i samarbejde med speciallæger i øjensygdomme. 36 patienter undersøges med det særlige apparatur perimetri før og efter nakkebehandling udført af en klinisk er faren kiropraktor og efter samme metode som i det oprindelige studie. Deltagerne rekrutteres fra Rygcenter Syddanmark og/ eller fra privat kiropraktorpraksis og undersøges på Vejle Sygehus’ afdeling for øjensygdomme.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) modtager 2.000.000 kr. til opgradering og modernisering af kiropraktorernes billedarkiverings- og kommunikationssystem KirPACS. Midlerne blev tildelt ud fra en prioritering af, at adgang og udveksling af billedmateriale via KirPACS er meget vigtig med henblik på, at kiropraktorbranchen kan indgå med deres billeddiagnostiske kompetencer i hele sundhedsvæsenet.

CITATET

KIROPRAKTOR-

FONDEN

Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse uddeler midler til forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt til efteruddannelse og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af alle. Frist hvert år 1. marts og 1. september.

At ændre menneskers adfærd er videnskab – men det er ikke sundhedsvidenskab. Og her går vi som samfund galt i byen, når vi alt for enøjet kigger mod sundhedsvæsenet og de sundhedsfaglige for at forbedre sundheden

DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK/ KIROPRAKTORFONDEN

EFTERUDDANNELSE Mikkel Konner modtager 24.000 kr. som er en tillægsbevilling til en masteruddannelse i projekt- og innovationsledelse på Syddansk Universitet.

Andreas Tøllner Christensen modtager 154.900 kr. til en masteruddannelse i Offentlig kvalitet og ledelse på Syddansk Universitet.

Corrie Myburgh modtager 56.979 kr. til en master i Medical Education på University of Dundee.

Sidsel Vinge, projektchef, VIVE, Det nationale forskningsog analysecenter for Velfærd.

Hvorfra stammer citatet? Fra kronik bragt på VIVE’s hjemmeside og i Dagens Medicin.

Hvad er pointen? Vores adfærd er i stigende grad afgørende for vores sundhed: Det er ikke nok at gå til lægen, blive indlagt eller opereret. Vi skal også vælge at lade vores unger vaccinere, vi skal magte at leve sundt, vi skal orke at genoptræne, vi skal kunne yde egenomsorg og mestre vores kroniske lidelser, og vi skal tage den ordinerede medicin korrekt. Og den adfærd handler om et sammensurium af viden, vaner, evner, vilje og muligheder. De sundhedsfaglige er eksperter i, hvad der virker hvordan på kroppen: Både vacciner, behandlingsformer, medicin og risikofaktorer som f.eks. tobak og alkohol. Men de er ikke eksperter i ændring af adfærd – og har i øvrigt aldrig hævdet at være det. Det efterlader samfundet med to muligheder: Enten skal videnskaberne om adfærd have en helt anden og integreret plads i sundhedsvidenskaben. Ligesom det evidensbaserede paradigme fik, da man fandt ud af, hvad det kunne. Ellers også skal vi beslutte, at de store adfærdsrelaterede udfordringer skal håndteres andre steder, på andre måder, i andre sektorer og på andre arenaer. Jeg mener, at vi er nødt til at gå begge veje. Det er urealistisk og urimeligt at læsse hele opgaven – og ansvaret – over på de sundhedsfaglige. En stor del af opgaven er politisk. Og vi kommer ikke uden om mediernes rolle. Men det handler også om andre influencers: Hvilken rolle spiller de mange tusinder af offentligt ansatte, f.eks. pædagoger, lærere og hjemmehjælpere? Det handler også om befolkningens kompetencer, og her spiller vores uddannelsessystem en ekstremt vigtig rolle. Og det handler også om at www.vive.dk mestre de samme metoder, der får forældre til at vælge både gluten, komælk og vacciner fra.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

DEN SELSKABELIGE SIDE

Alle de opstillede kandidater blev valgt, og således er bestyrelsen efter årets generalforsamling.

› Line Press Sørensen Formand

Claus Dam Nielsen Kasserer

Trine Palludan Kontakt til fokusgruppen for pædiatri

Martin Juulager Kontakt til fokusgruppen for idræt

Godt og travlt år

Cecilie Deleurang Testern Kontakt til fokusgruppen for evidensbaseret praksis

for Dansk Selskab for Kiropraktik, der ved den netop afholdte generalforsamling fik Cecilie Deleurang Testern som nyt medlem af bestyrelsen

Af kiropraktor Line Press Sørensen, for mand, Dansk Selskab for Kiropraktik

Onsdag d. 6. maj holdt Dansk Selskab for Kiropraktik den årlige generalforsamling i Odense. Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg. Heraf ønskede Claus Dam Nielsen og Martin Juulager genvalg, mens Henrik Hein Lauridsen ikke stillede op til genvalg. Bestyrelsen indstillede Cecilie Deleurang Testern til den ledige post. Bestyrelsen takkede Henrik Hein Lauridsen for hans kæmpe engagement med etableringen af en fokusgruppe for evidensbaseret praksis, og det store arbejde

han har lagt i blandt andet færdiggørelsen af den kliniske vejledning om hovedpine.

Arrangementer, i det forgangne år Faglig kongres 2018: DSK stod for to workshops. Fokusgruppen for pædiatri var arrangør af en workshop om hjernerystelser hos børn, og EBP-fokusgruppen præsenterede, ved en interaktiv præhøring DSK´s kliniske vejledning om hovedpine. Begge workshops var rigtig godt besøgt, og tilbagemeldingerne fra disse har været gode.

Ved du, om du er medlem af DSK? DSK har 324 medlemmer. Er du i tvivl, om du er medlem, kan du rette henvendelse til DKF, som hjælper DSK med administration: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Ønsker du at blive medlem, bedes du udfylde oplysningerne på: https://dskkb.dk/ kontakt/ Kontingent er 400,- pr. år.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

DSK´s tre fokusgrupper inden for pædiatri, idrætskiropraktik og evidensbaseret praksis samler kiropraktorer med fælles interesser og sætter fokus på udviklingen af disse områder. DSK arbejder for at etablere en fokusgruppe om geriatri i løbet af 2019/20.

Kristina Boe Dissing

Rikke Krüger Jensen Suppleant

Karrieremesse: Som en del af Faglig Kongres’ sociale arrangement torsdag aften blev der holdt en karrieremesse. DSK bemandede to stande. Den ene med info om det generelle arbejde i DSK og den anden stand specifikt om pædiatri. Vi oplevede specielt en stor interesse hos de studerende for pædiatriområdet. Fagdag 2019: 9. marts afholdt vi vores første fagdag. Interessen overgik bestyrelsens forventninger med deltagelse af 120 kiropraktorer. Planen er, at fagdagen skal være en tilbagevendende begivenhed i de år, hvor der ikke afholdes Faglig Kongres. Dette arrangement er forbeholdt medlemmer af selskabet. Kliniske vejledninger: Arbejdet med de kliniske vejledninger er kommet rigtig godt fra start. DSK har afholdt 2 workshops, hvor der er blevet arbejdet i små grupper på forskellige kliniske vejledninger. Der er pt. 5 retningslinjer i proces: Lænd, nakke, skulder, thorakale smerter og hovedpine. Næste workshop afholdes i Nyborg lørdag d. 15. juni, hvor alle interesserede er velkomne. Den første færdiggjorte vejledning omhandler hovedpine. Den har været sendt i ekstern og intern høring, og er klar til tryk her hen over sommeren. Stor tak til EBP-gruppen og de deltagende medlemmer for at have påbegyndt dette store og vigtige arbejde.

120 TIL SELSKABETS FØRSTE FAGDAG 9. marts holdt Dansk Selskab for Kiropraktik sin første meget velbesøgte fagdag. Planen er, at den skal være en tilbagevendende begivenhed i de år hvor der ikke afholdes Faglig Kongres. Hvem har gavn af maintenance care?

Af Kristina Boe Dissing, medlem af DSK’s bestyrelse

Eftermiddagen foregik i plenum med fokus på håndteringen af den komplekse patient. Den svenske forsker, kiropraktor Andreas Eklund, Karolinska Instituttet, gennemgik sine forskningsresultater om effekten af maintenance care og de kliniske perspektiver for kiropraktorpraksis. Maintenance care er bedst egnet til patienter med tilbagevendende og vedvarende lænderygsmerter, konklu-

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

DEN SELSKABELIGE SIDE

derede Andreas Eklund. Fokus bør være på patienter med svære smerter, høj påvirkning af dagligdagsaktiviteter, væsentlig emotionel påvirkning og lavt aktivitetsniveau.

Hvad udfordrer ved spinalstenose? Herefter delte seniorforsker, kiropraktor ph.d. Rikke Krüger Jensen og kiropraktor, ph.d. Lisbeth Hartvigsen begejstret deres erfaringer med “Boot Camp Program”, som er en behandlingspakke til patienter med lumbal stenose, der lige nu afprøves som et forskningsprojekt i to kiropraktorklinikker. Indtil videre er erfaringerne positive, selv om det er et ret omfattende program, men patienterne synes at være meget tilfredse med forløbet. Klinikerne, som deltog på Fagdag 2019, blev spurgt om, hvad de anså som de største udfordringer ved behandling af patienter med lumbal spinalstenose. I top 5 var i) varierende effekt af behandling, ii) tidsforbruget for behandleren, iii) lang responstid på behandlingseffekt, iv) prisen for patienten pga. flere behandlinger og v) patient compliance. Illustrationer her på siden viser, hvilke behandlingsmetoder kiropraktorerne oftest anvender, og hvor ofte de behandler patienter med lumbal spinalstenose.

Komorbiditet og geriatri Kiropraktor, ph.d. Kristina Boe Dissing fortalte om særlige forhold vedrørende patienter med komorbiditet, blandt andet deres overdødelighed, og at rygsmerter formentlig

er en del af et generelt dårligt helbred. Klinikerne blev opfordret til at have øget fokus på patienter med komorbiditet. Klinikerne til Fagdag 2019 blev spurgt om, hvor ofte de håndterede patienter med komorbiditet, og hvorvidt de følte sig kompetente til at håndtere gruppen (se illustrationerne). Kiropraktor Claus Dam Nielsen satte gang i debatten om, hvorvidt kiropraktorerne ønsker at varetage behandlingen af de ældre patienter, som der demografisk vil komme flere og flere af i fremtiden. Budskabet var, at den typiske kiropraktorpatient i 2017 var mellem 40 og 60 år, hvilket stemmer dårligt overens med befolkningsfremskrivningen, som viser en stigende andel af folk over 65 år. Data fra Danmarks Statistik viser, at vi i kiropraktorpraksis i 2017 ser 30% flere patienter over 65 år sammenlignet med 2007, hvilket er positivt. I samme periode har fysioterapeuterne i Danmark øget denne patientgruppe med 106%! Oplæggene førte til en livlig og interessant debat om kiropraktorernes roller i fremtiden. Salen gav udtryk for, at oprettelse af en fokusgruppe inden for geriatri ville kunne tiltrække mange engagerede kiropraktorer. Bestyrelsen i DSK takker for en rigtig dejlig dag, og glæder sig allerede til Fagdag 2021!

https://journals.plos.org/plosone/ article?id=10.1371/journal.pone.0203029

Fokusgruppen om Evidensbaseret Praksis havde valgt overskriften “Hvordan skelner jeg mellem skidt og kanel?”. Lars Næsby Hvid, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet, satte skub i debatten om viden og evidens ved at få kiropraktorernes holdning til forskellige emner via Polls. Kiropraktor Henrik Hein sluttede af med gode tips til online ressourcer for den travle kiropraktor.

Den idrætskiropraktiske fokusgruppe havde inviteret intet mindre end tre foredragsholdere. De gav et spændende indblik i Tri team SDU´s arbejde med elitetriatleter i Danmark. Sportsfysiolog fra Team Danmark, Thue Kvorning, fortalte om Team Danmarks planer om mere national forskning i eliteidræt efter en 100 mio. Kr. bevilling fra Novo Nordisk fonden. Dette startede en ivrig debat om, hvordan danske idrætskiropraktorer bedst muligt gør sig synlige i elitemiljøer bl.a. Team Danmark sammenhæng.

Pædiatrifokusgruppens oplæg tog udgangspunkt i suboptimal sutteteknik, og hvordan stramt tungebånd kan påvirke amning. Fremmødet var rigtig stort og engageret. Specielt indlægget ved børnekiropraktor Charlotte Giuliani fik efterfølgende stor ros.

Formiddagen stod i fokusgruppernes tegn. Hvor de tre grupper havde arrangeret et spændende oplæg om et aktuelt emne.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

Hvilke behandlingsmetoder anvender kiropraktorerne oftest ved lumbal spinalstenose? De største ord bruges mest.

Hvor ofte håndtere du patienter med betydelig comorbiditet? 42%

46%

2% Mindre end én gang om måneden

Hver måned

Hvor ofte behandler du patienter med lumbal spinalstenose?

Hver uge

10%

Hver dag

Aldrig

31%

33%

Mindre end én gang om måneden

Hver måned

27%

Hver uge

Vil du behandle patienter med spinalstenose i fremtiden?

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

KLINISK BIOMEKANIK SØGER KLINIKKER

med overskud og energi til at modtage studerende i deres sidste, kliniske år

Klinikophold i privat praksis er en del af de studerendes afsluttende kliniske år, dvs. 9. eller 10. semester. Opholdet er af 1 måneds varighed fordelt på 3 ugentlige dage (de studerende har undervisning de øvrige dage) – opholdene er placeret i månederne fra september-maj. På dette tidspunkt er den studerende næsten færdige med sin uddannelse, hvorfor det er vigtigt, at han/hun bliver introduceret til den kliniske hverdag. Den teoretiske viden kan forventes at være meget høj, men den studerende mangler klinisk erfaring i privatpraksis. Før dette klinikophold, har de studerende været i et klinisk hovedforløb i 4 uger på en rygafdeling på et sygehus. Den studerende skal tilknyttes en studenteransvarlig kiropraktor, som har det overordnede uddannelsesansvar og tilrettelægger forløbet. Den studerende møder

på klinikken mandag til onsdag og det forventes, at opholdet er af minimum 5 timer/dag. Supervisoren aflønnes af SDU. Det er vigtigt, at den studerende får lov til selvstændigt at udføre kliniske rutiner under supervision. Her tænkes primært på anamnese og objektiv undersøgelse men også behandling. At ’følge’ kiropraktoren er også en del af opholdet, men ikke hovedparten, som i tidligere klinikophold. KRAV TIL KLINIKKEN: Den studerende skal følge/ superviseres af en kiropraktor, der har tilladelse til selvstændigt virke (fuld autorisation) Klinikken skal have evidensbaseret tilgang til klinisk kiropraktorpraksis Indholdet i logbogen skal kunne opfyldes.

• Minimum 4 mini-CEX, hvor optagelse af anamnese er i fokus • Minimum 4 mini-CEX, hvor objektiv undersøgelse er i fokus • Minimum 4 mini-CEX, hvor behandling er i fokus

Læs mere hos SDU bit.ly/2JRG9BN

K I R O P R A K T O R E N

Vil du gerne modtage studerende i klinikophold eller har du brug for mere information, så kontakt venligst hlauridsen@health.sdu.dk

J U N I

2 0 19

Intelligent telefoni til kiropraktorer ipnordic har udviklet en intelligent telefoniløsning skræddersyet til jeres klinik. I opnår en effektiv betjening af patienter, og håndtering af tidsbestilling og telefonkonsultation. Systemet er gennemtestet og installeret på en lang række klinikker i Danmark. Der bliver aldrig meldt optaget Med ipnordic’s telefonsystem bliver der aldrig meldt optaget – uanset hvor mange, der ringer samtidig. Patienter kommer altid igennem til en velkomsthilsen og er der travlt, bliver de præsenteret for et køsystem, eller får mulighed for at lægge en besked. Vi laver opsætningen, så den passer til jeres behov. I mister ingen opkald Den intelligente telefoniløsning sikrer, at I aldrig mister opkald. Med call back funktionen kan patienten vælge at blive ringet op, når han er num-

mer 1 i køen – og det sker så ganske automatisk. En anden løsning er at give patienterne mulighed for at vælge ”Ring mig op”. Så får I en mail med hans telefonnummer og kan ringe tilbage, når I har tid. Mulighed for sekretærservice Hvis I ikke ønsker, at patienterne mødes af en telefonsvarer, tilbyder vi sekretærservice i dagtimerne, som et supplerende produkt. For jer betyder det, at en sekretær hos os besvarer jeres opkald, når I ikke selv har mulighed for det. Det er en nem måde at bevare en god og personlig service overfor patienterne. Opgradering og vedligeholdelse Et telefonianlæg fra ipnordic er 100% skalérbart og nemt at opgradere. Opsætningen kan tilpasses jeres aktuelle behov på få minutter. Der er ingen udgifter til vedligeholdelse af

systemet, da telefonerne er det eneste hardware, som er placeret hos jer. Telefoniserverne overvåges døgnet rundt. Funktioner der letter hverdagen Vi tilbyder bl.a. · Grafisk PC omstillingsbord, der giver det fulde overblik over lokalnumre og køer · Navneopslag af indkomne opkald - så både navn og nummer vises i displayet · Virtuel Statistik – et statistikprogram, hvor I bl.a. kan se alle ind- og udgående opkald, tidspunkt og varighed, kørapporter og meget mere · Ubegrænset antal beskedsvar ved kursus, møde, frokost eller travlhed. Beskederne er nemme at indtale og aktivere.

Telefoni uden ventetid

Telefoni uden binding

Telefoni uden risiko

Vi har 24 timers support - året rundt! Vi besvarer supportopkald inden 15 sekunder og sikrer jer optimal driftsstabilitet.

Vi har et utraditionelt koncept – vi tilbyder telefoni uden kontraktlige bindinger.

Vi yder fuld returret i en måned. Hvis I ikke er tilfredse, kan I fortryde inden for en måned.

Tlf. 89 10 10 10 | info@ipnordic.dk | ipnordic.dk

KVALITETAKKREDITERING

OVER HALVVEJS

– kun én ikke akkrediteret Som rosinen i pølseenden er klinikkerne i Region Nordjylland i efteråret de sidste, som får besøg af IKAS’ surveyorteam. Omkring årsskiftet vil samtlige klinikker have fået deres akkrediteringsstatus. I skrivende stund mangler cirka 100 klinikker at have gennemført processen. Akkrediteringen forløber planmæssigt, og 132 klinikker har nu sat endeligt punktum, da de er færdigbehandlet i akkrediteringsnævnet. Af disse er 127 klinikker akkrediteret, fire er akkrediteret med bemærkninger, og blot en enkelt klinik er ikke akkrediteret. Caroline Lund, kiropraktorernes rådgiver i IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), fortæller, at emner, der generelt har fyldt meget har været sundhed.dk, briksrengøring og hygiejne generelt, patientidentifikation, journalføring – herunder behandlingsplan og prognose – og datasikkerhed. Cirka en gang ugentligt har rådgiveren i IKAS modtaget spørgsmål fra kiropraktorer, og hendes fornemmelse er, at mange har søgt sparring hos hinanden. Der er ikke systematisk evalueret på akkrediteringen. IKAS har et spørgeskema, som de efter hvert survey opfordrer klinikkerne til at udfylde. 24 klinikker har pr. 6. maj 2019 besvaret spørgsmålene, der omhandler deres oplevelse af surveyet og surveyteamet. ”En helt igennem positiv oplevelse. Det føltes som en hjælpende hånd ved de situationer, vi havde svagheder, og ikke som en ukonstruktiv kritik”, skriver en af de 20, der har givet en positiv tilbagemelding.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

Blot fire har evalueret surveyet og surveyteamet negativt. Evalueringerne ligger offentligt tilgængeligt på IKAS’ hjemmeside.

www.danskkiropraktorforening.dk/akkreditering Her finder du bl.a. DKF’s egen midtvejsevaluering af akkrediteringsprojektet.

Find hjælpemidler, hyppige spørgsmål og kiropraktorers evalueringer.

WWW.IKAS.DK

Spørgsmål rettes til Caroline Lund, Kvalitetskonsulent i IKAS: 2096 1760 eller clu@ikas.dk

DKF

INFO Her kan du læse teasere af de vigtigste nyheder. Find dem i fuld længde på danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Flere og flere til k iropraktor

15. maj Tre måneder uden patientrekord giver bedste 1. kvartal i de danske kiropraktorklinikker nogensinde.

Tilsyn viser høj patientsikkerhed

13. maj Ca. 15% af alle kiropraktorklinikker har haft besøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed til sundhedsfagligt tilsyn.

OK udskydes til 2020

10. maj Årets tredje bestyrelsesmøde bød på drøftelse af sundhedsreformen, fællesmøde med Dansk Kiropraktor Råd og en stadfæstelse af, at forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten med regionerne udskyldes et halvt år.

Mere end hver anden offentligt ansatte til fællesdag 2. maj Et

rigtigt godt startskud, kalder udvalgsformanden arrangementet, som 30 offentligt ansatte var samlet til 1. maj i Middelfart.

Kiropraktor i spidsen for fornyelse af forløbsprogram 25. april Region

Syddanmark har ansat Lisbeth Hartvigsen, der som rygkonsulent skal revidere forløbsprogrammet for patienter med lænderygsmerter.

Tre nye i udvalgene

11. april 2019 er valgår for DKF’s udvalg for ejere, privat- og offentligt ansatte. DKF’s medlemmer kunne melde sig, hvis de ville være med i et af dem. Efter fristens udløb 31. marts havde tre meldt sig, og de er alle kommet ind, da der var ledige pladser.

Akupunktur: Kiropraktorer og læger sidestilles i ny lov

10. april Alle – undtagen kiropraktorer og læger – skal fremover gennemføre et kursus i at fore-bygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåle akupunktur på brystkassen. Det har et enigt Folketinget vedtaget.

Færre pakkeforløb, flere almene ydelser

28. marts Endnu

Studerende beholder ret til refusion af udgifter i klinikophold 28. marts Regeringen

4. april Kiropraktorerne inkluderer færre patienter i pakkeforløb, mens deres forbrug af de almene ydelser stiger. Det viser tallene for hele 2018.

CMCC underskriver Position Statement

Efter en række sager med punkterede lunger har Folketinget strammet reglerne. Fremover kræver det ekstra uddannelse at udføre akupunktur på brystkassen, meddmindre du er enten kiropraktor, læge eller udfører behandlingen på sygehus under lægeligt opsyn.

en uddannelsesinstitution tager klart stilling i forhold til evidens. Det glæder den danske formand.

vil sikre hjemmel, så universiteterne kan fortsætte med at betale de studerendes udgifter til transport til ophold langt væk fra deres studiested.

Sundhedsreform: Positivt med fokus på muskel-led-patienter 26. marts Dansk

Kiropraktor Forening sætter pris på, at der er tænkt på muskel-skelet-patienterne – og kommer med forslag til yderligere aflastning af lægerne.

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

Session for studerende til DKF’s årsmøde i Horsens 8.-9. november Sæt kryds og glæd dig – se side 22

INSIDE I starten af april måned blev den nye FNKS-bestyrelse for det næste år valgt på den årlige generalforsamling. Der blev også vedtaget tre vedtægtsændringer. Den første rykker regnskabsåret, og dermed også bestyrelsens virkeår, fra 1. februar til 31. januar. Dette giver bestyrelsen bedre tid til at starte arbejdet op inden sommerferien. Den anden vedtægtsændring gik på at udvide prøvemedlemsskabet fra 1. modul til 1. semester. På den måde kan de nye studerende nå at opleve flere arrangementer, og dermed håber vi at give et større incitament til at melde sig endegyldigt ind i FNKS.

Den sidste vedtægtsændring går på, at bestyrelsen er forpligtiget til at stille en ny bestyrelse til generalforsamlingen. Dermed sikres foreningens overlevelse. Siden generalforsamlingen har bestyrelsen afholdt strategiseminar, som i år blev faciliteret af DKF’s direktør Jakob Bjerre. Her blev vores forening vendt og drejet, og spændende tanker om hvem vi er, og hvor vi vil hen som forening, blev diskuteret. Vi håber, vores nye strategi fortsat vil drive FNKS i retning af en positiv udvikling. Vi ser frem til et nyt og spændende bestyrelsesår i FNKS!

BESTYRELSEN. Forrest fra venstre: Jack Starche, Emma Blom Engelsholm, Kristine Ruby, Mette Gregersen. Bagerst fra venstre: Mikkel Christensen, Asger Teichert Mortensen, Inge Hvidkær, Trine Kaa Stæhr. Nanna Winther mangler.

Studerende fortæller · Frivillighed Mit navn er Asger, og jeg er snart færdigt med 3. semester på kiropraktorstudiet. Når jeg ikke bruger min tid på studiet, fylder frivillighed en stor del af min fritid og liv. En af de store spillere er Hjemmeværnet, hvor jeg gør mig i sanitet (førstehjælp). Her er min opgave at behandle en syg eller såret, uanset om det er en lille vabel eller et afrevet ben, hvis vi bliver kaldt ud på en opgave. Jeg er også frivillig i Førstehjælp For Folkeskoler, hvor vi tager ud og underviser folkeskoler i førstehjælp. Her i foråret blev jeg prikket på skulderen af formanden i FNKS og spurgt, om jeg ville være en del af bestyrelsen. Fra min start på studiet har jeg følt kiropraktikken manglede blandt alle vores store lægefag. Derfor har jeg haft et ønske om at lave et godt studiemiljø lige fra start, for at give de nye studerende en mulighed for at se, hvad kiropraktik er allerede første dag. Personligt synes jeg, det er spændende at lave frivilligt arbejde, hvor man kan gøre en forskel. Derfor valgte jeg efter lidt overvejelser at stille op til FNKSbestyrelsen, fordi jeg tror på, jeg kan bidrage positivt til kiropraktorstudiet. I det frivillige arbejde er det ikke kun mig, der giver et stykke arbejde, jeg får også noget tilbage. Jeg får erfaring i bestyrelsesarbejde, generelt opbygning af organisationer og samtidig trives jeg. Jeg håber, jeg får mig en uundværlig erfaring gennem mit frivillige arbejde, som jeg senere i livet kan gøre brug af, for mit frivillige arbejde stopper bestemt ikke ved mit nylige valg til FNKS-bestyrelsen.

Af Asger Teichert Mortensen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FNKS, så skriv til formanden formandfnks@gmail.com eller gå ind på www.fnks.org

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER Hvad gør jeg, når SIS kommer på besøg i min klinik? Når kiropraktorklinikker med røntgenudstyr får besøg af kontrollanter fra Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse (SIS), er det en god ide, at man i klinikken er forberedt sig på besøget, bl. a. ved at læse dokumentet ”Besøg fra Sundhedsstyrelsen (SIS) – Hvad gør jeg?” bit.ly/2vFX4io

Køn og sociale faktorer kan have betydning for rygog nakkesmerter hos børn og unge 30 % af alle danske børn i aldersgruppen 11-14 år lider af moderate rygog nakkesmerter. Smerterne er mere almindelige hos piger end hos drenge og bliver værre med alderen. Ydermere er der en klar social gradient i oplevelsen af rygog nakkesmerter. Det viser ny forskning udført af forskere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og NIKKB. Evidensen peger i stigende grad på, at rygog nakkesmerter begynder et omkring 10-12 årsalderen, og bliver hyppigere efterhånden som børnene bliver ældre. Unge, der døjer med rygog nakkesmerter i 18-årsalderen risikerer, at smerterne ender med at blive kroniske. Mange epidemiologiske studier har betegnet tidligere rygog nakkesmerter som den vigtigste indikator for rygog nakkesmerter senere i livet.

Kiropraktorer og forskere fra Norge besøgte NIKKB og IOB I slutningen af marts var kiropraktorer fra Universitetet i Bergen og forskere fra Norsk Kiropraktor Forening/ELIB i Norge på besøg på NIKKB og Syddansk Universitet for at diskutere og blive inspireret til en norsk kiropraktoruddannelse og oprettelsen af et videncenter for forskning i muskel- og skeletlidelser. I alt 9 kiropraktorer og forskere havde taget turen

til Odense, og de fik en rundvisning på SDU/IOB og blev efterfølgende inspireret af oplæg fra Henrik Hein Lauridsen fra IOB, Jan Hartvigsen fra IOB/NIKKB og Henrik Wulff Christensen fra NIKKB. Desuden deltog dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, Ole Skøtt, i en del af mødet. En kiropraktoruddannelse i Norge vil være blot den an-

den kiropraktoruddannelse i Norden. Indtil den er iværksat, er SDU fortsat det eneste sted nord for den dansktyske grænse, der tilbyder en kiropraktoruddannelse, mens konstruktionen med et videncenter i muskel- og skeletlidelser finansieret af en national kiropraktorforening og det offentlige også er en unik dansk konstruktion.

Ajourfør din viden om lumbal spinalstenose NIKKB har i løbet af foråret præsenteret 2 artikler med interesse for kiropraktorer for lumbal spinalstenose på instituttets hjemmeside. Den ene opsummerer en artikel af seniorforsker Rikke Krüger Jensen et al. I Ugeskrift for Læger fra 25. februar 2019, der giver dig mulighed for at få opdateret eller genopfrisket din viden om lumbal spinalstenose:

bit.ly/2Q5bJx5

Den anden fortæller om et amerikansk forskningsprojekt, der har sammenlignet 3 ikke-kirurgiske behandlingsmetoder for lumbal spinalstenose. Konklusionen er, at en kombination af manuel behandling og individuelle træningsøvelser giver større lindring af symptomerne på lumbal spinalstenose samt fysisk funktionsevne og evnen til at gå på kort sigt end medicinsk behandling eller gruppetræning. På længere sigt viser alle tre behandlingsmetoder forbedringer af evnen til at gå.

bit.ly/2Q40zsd

bit.ly/2Q30aGC

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

kreds

KKF MIDTJYLLAND

Nyt fra din

KKF SYDDANMARK

Formand Henrik Frederiksen:

Formand Sine Kiilerich:

Siden sidst

Et velbesøgt roadshow omkring fremtidens røntgen i kiropraktorpraksis foregik i Viborg. Onsdag den 9. oktober 2019 bliver der afholdt generalforsamling i vores kreds – sæt kryds i kalenderen. Prolapspakken er fortsat i fokus.

KKF NORDJYLLAND Formand Susanne Bach:

Siden sidst Vi har afholdt 4 førstehjælpskurser, så vi alle er opdaterede i forhold til akkrediteringsrunden her i nord. NIKKBs roadshow vedrørende ny røntgenbekendtgørelse var velbesøgt. Der er møde i samarbejdsudvalget med regionen den 18/6. Vi ønsker alle en dejlig sommer.

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS?

Der har været travlhed og høj mødeaktivitet i samarbejdsudvalget, da vi aktuelt arbejder på en ny praksisplan. Et endeligt udkast af den nye praksisplan til høring, er klar til efter sommerferien, om alt går efter planen. På sidste SU-møde blev der orienteret om, at der kommer en ydertilfredshedsundersøgelse. Vi tilskynder alle klinikejere med ydernummer om at deltage. Til efteråret har vi generalforsamling i vores kreds og valg af ny bestyrelse, såfremt nogen er interesseret i at stille op til bestyrelsen, hører vi gerne fra jer. Kontakt os gerne med spørgsmål. Alle ønskes en god sommer.

KKF SJÆLLAND Formand Kirsten Sillehoved:

Siden sidst Udfærdigelsen af praksisplanen er sat i bero. Der ventes på udfaldet af valget, for at embedsmændene kan få styr på arbejdet i regionerne. Der kan være tale om nedlæggelse eller ændringer i arbejdsområderne. Embedsmændene er helt sikre på, at de nye sundhedscentre vil bruges til kontrolundersøgelse og ambulante behandlinger, så sygehusene kan aflastes. Her kan kiropraktorer også indpasses. PS: Sæt X i kalenderen til GF i Region Sj i slutningen af september Med venlig hilsen og ønsket om en herlig sommer,

Dit valg af rådgiver gør en forskel. Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

METTE NEVE ADVOKAT, PARTNER

K I R O P R A K T O R E N

J U N I

2 0 19

neve@clemenslaw.dk M: + 45 50 74 41 73 www.clemenslaw.dk

KKF HOVEDSTADEN Formand Jan Enggaard Jensen:

Siden sidst Som nævnt i KIROPRAKTOREN i marts, så er fokus i Region H på brugen af pakkeforløb. En del medlemmer i regionen har været villige til at bidrage med oplysninger om deres oplevede barrierer for at bruge pakkerne. Disse oplysninger skal dels formidles på regionsmødet i juni, og derudover vil kredsbestyrelsen gå i dialog med DKF om, hvordan vi yderligere kan få informationerne ud. Men der skal allerede herfra lyde en opfordring til at kaste sig ud i at bruge pakkerne – just do it!

Gå en tryg pension i møde En god pension kræver grundig planlægning Som medlem af Dansk Kiropraktorforening har du mulighed for at tilkøbe seniorøkonomisk rådgiving hos Willis Towers Watson.

Rådgivningen giver svar på en lang række spørgsmål:  Hvordan vil økonomien se ud, når jeg eller min partner forlader arbejdsmarkedet?

Rådgivningen er personlig og tager udgangspunkt i din økonomi og opsparing – og retter fokus på dine ønsker for fremtiden.

 Hvornår kan jeg tillade mig at gå på pension?

Din ægtefælle eller partner er også velkommen til at deltage på rådgivningsmødet, så I kan få et overblik over, hvordan jeres samlede økonomi ser ud, når I når pensionsalderen.

 Gør jeg det rigtige i forhold til de offentlige ydelser?

Medlemsrabat Medlemmer af Dansk Kiropraktorforening får 20% i rabat på seniorøkonomisk rådgivning. Læs mere på: willissenior.willisweb.dk

danskkiropraktorforening.willisview.com

 I hvilken rækkefølge bør pensionerne udbetales?

Rådgivningen giver dig overblik, og du får udarbejdet et pensionsbudget, som danner grundlag for en foreløbig udbetalingsplan. Målet er at give dig og din eventuelle ægtefælle/partner de bedste rammer for jeres pension.

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk