Kiropraktoren nr 1 2020 by Fagbladet kiropraktoren

NR. 1 · FORÅR 2020

Andre vilkår i Tyskland 18

Ven eller fjende med rygsmerte 26

Overblik over dry needling 38

R Å N RT E R E M S UD R Å G R E V O T E B B JO n på liste et 1 . r n r e .D r og led e kan arbejde ser e l k s u rim ven k ikk Smerte ger til, at fol store konsek et? d sa ar over år illiarder og h n vi gøre ved ka m koster nkelte. Hvad 10 e n e d r o f

Nedslidning er et nationalt problem Vi kiropraktorer har evidensen med os. Forskningen viser, at kiropraktorbehandling er ganske effektiv – og vi ved fra vores egne patientundersøgelser, at de fleste af vores patienter kan gå på arbejde enten fuldt ud eller på nedsat tid sideløbende med, at de går til behandling. På papiret lyder kiropraktik altså som den perfekte løsning for de mange danskere, der kæmper med muskel-ledsygdomme og nedslidning. Og ret skal være ret. Vi ser bestemt mange af disse patienter i vores klinikker allerede. Men når man tager i betragtning, at hver fjerde gang en borger i Danmark melder sig syg, så skyldes det sygdomme som ondt i ryggen, i lænden, nakken eller nogle af de andre muskel-led sygdomme. Ja, så er kiropraktorernes andel af disse patienter desværre ikke så imponerende. Selvom tallet er stigende så er det mindre end 7% af Danmarks befolkning, der besøger en kiropraktor.

Foto: Anders Bach

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen, tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & produktion OTW A/S Forsidefoto: Panthermedia KIROPRAKTOREN nr. 2 2020 Udkommer 5. juni Annoncedeadline 5. maj Annoncer DG Media · Tlf.: 33 70 76 37 · epost@dgmedia.dk · www.dgmedia.dk/kiropraktoren

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

@kirolone @KiropraktorenDK

@DKF_kiropraktik @fagligkongres @kiropraktorernes_videnscenter www.kiropraktoren.dk

For mens folk populært sagt slider sig selv ud af arbejdsmarkedet, så er der meget få forebyggende tilbud til de mennesker, der er i farezonen. Og når de så står der, slidt op af et langt arbejdsliv med hårdt arbejde, så er de for unge til at gå på pension, men for nedslidte til at arbejde. Men tænk hvis vi nu havde hjulpet dem i tide! Kiropraktorer har de kvalifikationer, der skal til for at hjælpe patienterne den rigtige vej, inden smerterne bliver invaliderende. Skal vi i højere grad lykkes med det, så skal vi som kiropraktorer langt tidligere ind i forløbet også hos de socialt dårligere stillede og samarbejde endnu mere med patientens egen læge og andre aktører, vi skal måske endda tage kontakt til arbejdspladsen og hjælpe med at afklare borgerens tilstand og lægge en plan, der kan holde borgeren i beskæftigelse, mens behandlingen pågår. Nåja, og så skal vi arbejde endnu hårdere for, at muskel-led-patienterne tager deres smerter alvorligt og søger behandling i tide, og ser det som en investering i egen fremtid, så længe den høje grad af brugerbetaling jo er en realitet.

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

’Kiropraktorguide’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’ ’Faglig Kongres’

INDHOLD

KIROPRAKTOROK 2020

VIDENSKAB

– Jeg ser meget frem til at komme i gang med for handlingerne og har forhåbninger om, at vi kommer i mål med et godt resultat også denne gang

HVORDAN OPFATTER KIROPRAKTORPATIENTERNE DERES RYGSMERTER?

Lone Kousgaard Jørgensen, formand, DKF

PERSPEKTIVET

4 Siden sidst

”I bliver noget ganske særligt for rigtig mange danskere” 34

7 Nyheder fra DKF 10 Hvordan mindsker vi sygefravær?

Fra professor Karen Søgaards festtale til nye kiropraktorer.

24 Faglig Kongres og ECU Convention

18 Kiropraktik i Tyskland

30 Videnskab

HAR DU HØRT?

DKF’s SPECIALEPRIS 2019

Hvor det handler om at undgå langvarige problematiske forløb, der har vi en kæmpe opgave at spille, og jeg mener, det er vores forpligtelse at gå ind i de sager.

Der mangler konsensus om udførelsen af dry needling 38

Mette Jensen Stochkendahl i ’Viden Vinder’, 35 episode 3

Forces of spinal manipulation

32 Forskning kommenteret

Funktionel neurologi – kejserens nye klæder?

36 Nyt fra NIKKB 37 Ny forskning på NIKKB

Om prolapsoperation og spondylartrit

PAT I E N T S I K K E R H E D

TEST DIN VIDEN

om utilsigtede hændelser 45

42 #Biomekker

FNKS underskriver uddannelseserklæring

44 Patientsikkerhed

Tema og case om utilsigtede hændelser

48 Dansk Selskab for Kiropraktik

Aktivitet i fokusgrupperne

50 Hvad sker i din kreds og region? Praksisplaner, pakkeforløb og roadshows

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

SIDEN SIDST

Man kan nærmest kalde jer Harry Pottergenerationen, fordi I bærer en usynlig kappe af professionalisme og viden, sagde professor Karen Søgaard blandt andet til vinterholdet af nye kiropraktorer. Foto: Kirstine Mengel, SDU

”Sygdomme i muskler og led rammer skævt og er underprioriterede sygdomme, der rammer kvinder oftere end mænd. Kvinder lever længere, men har flere år med dårlig livskvalitet pga. muskel- og ledsygdomme. Jeres fag kan gøre noget ved det, og det forpligter jer” Sådan lød nogle af ordene fra professor Karen Søgaard, Syddansk Universitet, til de 23 nye kiropraktorer, der fik papir på deres uddannelse 31. januar. Hun var festtaler for vinterdimittenderne, og du kan læse uddrag af talen på side 34. Efter overrækkelse af kandidatbeviset holdt en synligt glad og berørt ny cand.manu. Emilie Meld gaard tale. Hun talte bl.a. om de store forandringer,

kandidaterne gennemgår som mennesker i løbet af de 5 år på universitet. og så gjorde hun opmærksom på, at ”vi har stadig meget at lære”. ”Det er begyndelsen på et arbejdsliv, hvor man ikke lige kan læse hjemmefra eller få noter af læsemakkeren,” sagde hun blandt andet til sine tidligere medstuderende.

4 i TOP 20

Expertscapes liste over eksperter inden for kiropraktik har 4 danske kiropraktorer i top 20: Jan Hartvigsen, Alice Kongsted, Lise Hestbæk og Mette Jensen Stochkendahl. Samtidig er SDU nr. 2 og NIKKB nr. 3 på Expertscapes liste over institutioner med eksperter i kiropraktik. Og SDU er nr. 3 på Web of Sciences liste over produktive universiteter indenfor forskning i smerter i ryg, muskler og led fra 2015-2019.

u expertscape.com/ex/chiropractic 4

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

Fornemme placeringer til forskere fra Syddansk Universitet og NIKKB! Foto: Claus Lillevang

Bedre plads og nyt udstyr til færdighedstræningen I december indviede kiropraktorstudiet sit nye færdighedslaboratorium, iLab, i den nye bygning Cortex Park, der ligger 10 minutters gang fra studiets lokaler i Syddansk Universitets hovedbygning. Studielederne holdt en lille reception med rundvisning og taler fra bl.a. DKF’s formand. Lokalet har plads til ca. 65 studerende og er opgraderet med teknisk udstyr, nye brikse, flere fantomer og skeletter – og samtidig har de studerende fået adgang til

Hvad er

et lækkert fælles studieområde lige uden for lokalet. iLab er et state of the art-undervisningslokale. Der er ikke så højt til loftet, men mange store vinduer og en god belysning, der gør lokalet mere indbydende end det gamle. Desuden er der god plads mellem behandlingsbriksene og moderne multimediefaciliteter, der giver underviserne helt nye muligheder for at gøre undervisningen endnu mere spændende.

vigtigt for dig?

9. juni stiller sundhedspersoner dette spørgsmål til borgere og patienter. Anledningen er Hvad er vigtigt for dig?-dagen, som markeres i mere end 30 lande. I Danmark markeres dagen af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Trygfonden. Inddragelse har vist sig at kunne skabe bedre resultater for den enkelte borger – og skaber næsten altid større tilfredshed. Når man spørger “Hvad er vigtigt for dig?” oplever borgeren eller patienten at blive mødt som en hel person – og ikke som en sygdom, et handicap eller et undersøgelsesobjekt. Vil I være med i jeres klinik, så tilmeld jer på vigtigtfordig.dk og I modtager gratis plakater, badges, klistermærker og svarkort til patienternes svar.

382009_PS_vigtig_for_dig_postkort_A6.indd 1

Det nye iLab er større og opgraderet - og flyttet til den nye bygning Cortex Park på Syddansk Universitet.

Dette antal af danske børn i 0. klasse har motoriske vanskeligheder og svært ved at kaste en bold, hoppe eller holde balancen, viser ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed. Det er især drenge, børn, der er født for tidligt, samt overvægtige børn, der har motoriske vanskeligheder. Rapporten viser også, at børn med motoriske vanskeligheder oftere har flere udfordringer samtidig. De har typisk også

problemer med deres sproglige udvikling og har for eksempel svært ved at udtale ord korrekt. De har også oftere sociale problemer, svært ved at lege med andre børn, er enspændere og/eller bliver drillet. Motoriske færdigheder er af stor betydning for børns sundhed og fysiske og psykiske trivsel

u Find rapporten hos SDU: bit.ly/2Opubkd

30/04/2018 15.09

#vigtigtfordig #wmty20

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

SIDEN SIDST

Hvad er kiropraktik? Det spørgsmål stillede Jan Hartvigsen og Simon French som optakt til en temaserie i Chiropractic & Manual Therapies i 2017, og de opfordrede forskere fra hele verden til at bidrage med betragtninger om spørgsmålet. Baggrunden for spørgsmålet var at definere kiropraktik bedre for interessenter og ”stakeholders” i og udenfor professionen, fordi de to forskere havde en opfattelse af, at der eksisterede en vis forvirring angående, hvad kiropraktik egentlig er, hvad kiropraktorer laver, og hvordan de bidrager til patienternes sundhed og velvære. To år efter spørgsmålet blev stillet er der kommet 18 videnskabelige artikler, som hver især beskriver aspekter af kiropraktik. Jan Hartvigsen og Simon French har nu afsluttet temaserien med en kommentar, der opsummerer de indkomne artikler og indeholder megen viden, der også er interessant for kiropraktorer. Jan Hartvigsen og Simon French kategoriserer de 18 artikler i 3 kategorier: Artikler der beskriver den kiropraktiske profession og praksis, artikler der beskriver nye initiativer og udvikling af den kiropraktiske profession, og artikler der fokuserer på diskussioner om kiropraktik og deres betydning for professionens sammenhold og legitimitet.

u Læs mere på NIKKB.dk - find kommentaren her: bit.ly/2OmL7I8

Digital løsning skal gøre livet lettere for rygpatienter – og deres behandlere Der er nok at holde styr på for borgere, som på grund af rygsmerter må gennem længere forløb på tværs af institutioner og skel i sundhedsvæsenet. Forskergruppen ’Backtrace’ vil hjælpe dem, og med er flere kiropraktorer, bl.a. professor Tue Secher Jensen fra Regionshospitalet Silkeborg: – Det handler om at få bredt den viden, vi har om den bedst mulige behandling ud, både til patienter og læger, kiropraktorer osv., fortæller han. For patienterne vil det

være en app, men det er ikke bare ”endnu en sundhedsapp”, bedyrer projektleder Camilla Rossen: – For de professionelle vil løsningen kunne integreres i de systemer, de kender i forvejen, så patienternes oplysninger, med deres accept og respekt for reglerne, selvfølgelig, er at finde i eksempelvis de elektroniske patientjournaler eller kommunens systemer, forklarer hun. u hospitalsenhedmidt.dk Søg på ’Backtrace’

Projekt hjælper borgere ud af afhængighed af morfin Sammen med patienten lægger Smertecenter Middelfart en præcis plan for, hvordan nedtrapningen gradvist kan ske på den mest nænsomme måde, så patienten kan følge med både fysisk og psykisk. Som del af tilbuddet kan patienter med abstinenser ringe til eller mødes med en læge eller sygeplejerske, der bliver en professionel støtte, som hjæl-

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

per patienten gennem nedtrapningen, og som gør det klart, hvad vedkommende skal forvente. Nedtrapningen vil typisk vare tre til seks måneder. De første patienter er blevet henvist fra egen læge eller sygehuset til projektet, der begyndte ved årsskiftet, og som foreløbigt kører frem til 30. juni. Man anslår, at cirka 400.000 danskere er et

i vedvarende forbrug af morfinmidler, som ikke er relateret til en kræftsygdom.

u Læs mere i nyhed fra 21. januar på sygehuslillebaelt.dk

Skal et nyt knæimplantat tages i brug?

Virker fototerapi mod eksem?

Kan blodprøver erstatte MR-scanninger, når man skal analysere hovedskader? Danske Regioner etablerer et Behandlingsråd, som skal vurdere spørgsmål om hvilke behandlinger og teknologier, der giver mest sundhed for pengene. En model til, hvordan rådet skal se ud og fungere, har været i høring. Rådet skal have 14 faste medlemmer, foreslår Danske Regioner. To skal være patienter, to sundhedsøkonomer og fem skal være fra et hospital. De Lægevidenskabelige Selskaber og Dansk Sygepleje Selskab skal også have en plads. Behandlingsrådet skal se på

cirka 15-25 sager om året, og i hver sag nedsættes et fagudvalg med blandt andet patienter, som selv har erfaringer med behandlingen. Udvalget skal samle viden og fremlægge den for rådet, der så udarbejder sin anbefaling, som regionerne vil følge. Bestyrelsen i Danske Regioner er nu ved at lægge sig fast på den endelige model, og det er planen, at Behandlingsrådet skal starte op næste år.

u Læs mere hos Danske Regioner regioner.dk

Ingen medaljer er noget værd, hvis det sker på bekostning af sundhed og trivsel

❞

Overborgmester Frank Jensen, udtalte dette i sin egenskab af formand for Team Danmark 7. februar 2020, da Kammeradvokaten offentliggjorde sin meget kritiske rapport om forholdene i dansk elitesvømning fra 2001 og frem til i dag. I rapporten fremgår, at der er foregået uacceptabel træneradfærd, primært i perioden 2003-2012 og som konsekvens blev Dansk Svømmeunions direktør Pia Holmen afskediget.

❞

Nyheder Læs mere om hver nyhed på

u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Coronakrav til sundhedspersoner 3. MARTS Sundhedsstyrelsen kræver, at personale på sundheds- og ældreområdet med direkte borgerkontakt holder sig hjemme i 2 uger, hvis de kommer fra en af de særlige risikozoner.

6,5% konsulterer kiropraktor 19. FEBRUAR

Flere end nogensinde var til kiropraktor i 2019: 382.218 borgere. Det er en stigning på omtrent 14% i løbet af de sidste 10 år.

Markér kiropraktiks 125 år på Palmer 18. FEBRUAR

Det faglige program udarbejdes i samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening, og inkluderer besøg på Palmer College of Chiropractic i Davenport, Iowa, i jubilæumsdagene. 16.-24. september.

Offentligt ansat? Sæt stort kryds 1. maj 17. FEBRUAR

Løn og personlig power er nogle af emnerne til endnu en fællesdag for offentligt ansatte. Det sker eftermiddagen i Middelfart.

Både omsætning og udgifter er steget i klinikkerne 6. FEBRUAR

I reelle tal laver hver klinik stort set samme overskud som for tre år siden, viser undersøgelse af klinikkernes indtjening og omkostninger.

Kolik – sygdom eller symptom? 4. FEBRUAR Lise Hestbæk giver i et debatindlæg i Politiken svar på, hvorfor der ikke bare findes én behandling for kolik.

Under 1% af midler til forskning går til ryg og nakke 30. JANUAR

Smerter i nakke og ryg udgør den største sygdomsbyrde – men kun 0.88% af midler til forskning går til disse smerter, dokumenterer Ugeskrift for Læger.

Hvad tjener en ansat kiropraktor? 20. DECEMBER

Nyeste lønstatistik tegner ligesom andre år et billede af forholdsvist store forskelle. Bestyrelsen har besluttet at undersøge dem nærmere.

ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr. Kontant fra:

58.000 kr.

HVORDAN MINDSKER VI SYGEFRAVÆR?

SPOT PÅ SOCIALKIROPRAKTIK OG ULIGHED I SUNDHED Smerter i muskler og led har sociale konsekvenser og rammer skævt. Hvad er der at gøre ved det, spørger KIROPRAKTOREN i ny serie. At skabe mere lighed i sundhed er et tema i DKF’s målprogram Rygraden 2018-22, og dette skal artiklerne skabe fokus på.

“Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden min sundhedsforsikring. Den tillod mig at opsøge en kiropraktor. Efter det første besøg foreslog han, at jeg skulle sygemelde mig igen. Han er nu gået i dialog med min praktiserende læge og kommunen, og hjælper mig med at finde en løsning, der forhåbentlig kan få mig tilbage på arbejdsmarkedet igen.”

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

L A K S R Æ V A R D F E E M G Y S S E G G Y B S E T R A FO E S I N D S L L Æ F Af Benjamin Holst, journalist

er yge og an s g i s r e k lk meld den enkelte o f t a , l r i und t arder, og fo ts kan r a g s d e t n i d i l re il les est udb samfundet m arkedet. Fæl . m n e d led er dage koster l til arbejdsm jdsmarkedet g o r e l k e ge på arbe r i mus et farv nge sy Smerte g tid. De ma ld ende med lde danskere fa ho an syge i l rne i værste men’ og fast e m problem e ‘folkesygdo kantordning – men blev placeret gg foreby i præcis den samme stilling og

“Se på mig, når jeg taler til dig!” Hidtil havde Janne Svendsen brugt sin energi på at støtte andre medarbejdere, der var blevet ofre for den nye direktørs offentlige afklapsninger. Nu var hun selv genstand for den grænseoverskridende behandling: “Jeg kunne se i hendes øjne, at hun tænkte: ‘dér fik jeg dig’,” fortæller den 50-årige nu tidligere kommunalt ansatte. Janne Svendsen er tydeligt påvirket af at genfortælle episoden, der langt fra var det eneste verbale overgreb fra den nye chef. Rådhuset havde ellers været en rar arbejdsplads med højt til loftet og stor tillid til og blandt medarbejderne. Nu handlede det mere om at beskytte sig selv. “Der var en anden episode,

hvor en af mine kolleger blev udsat for en langt hårdere behandling. Der var tre chefer til stede og en tillidsrepræsentant. Ingen sagde et ord. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,” siger hun. Det stærkt forringede arbejdsmiljø på rådhuset og et urimeligt stort arbejdspres førte til anspændthed, smerter i nakken, svimmelhed og til sidst angstanfald. Janne Svendsen fik det efterhånden så dårligt, at hun måtte sygemelde sig. “Jeg havde forsøgt at støtte de andre, når det gik ud over dem. I stedet var jeg nu selv ofret. Jeg blev svimmel, det sortnede for mig, og jeg fik ondt i skuldre og nakke. Jeg kunne simpelthen ikke klare det længere,” siger hun. Efter nogle måneders sygemelding vendte hun dog tilbage til sin arbejdsplads i en prakti-

med de samme opgaver, som tidligere. Der gik da heller ikke mange dage, før det brast. “Det hele kom tilbage. Smerterne i nakken, svimmelheden, angsten. De sendte mig til psykolog, men lige meget hjalp det. Mange af mine kolleger blev ramt af stress og forlod rådhuset i den periode. Det var ikke længere den samme arbejdsplads,” siger hun. Nu var Janne Svendsen arbejdsløs. Jobcentret satte hende i et ressourceforløb, som, af alle steder, foregik på rådhuset, hendes tidligere arbejdsplads. Endnu en gang blev hun tvunget tilbage til start. Hun besluttede derfor at raskmelde sig. Raskmeldingen var selvfølgelig kun teknisk, smerterne var der jo stadig. Derfor tog hun selvbetalt orlov. Janne Svendsen havde mistet sit arbejde, og nu

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

HVORDAN MINDSKER VI SYGEFRAVÆR?

begyndte hendes sygdom for alvor at tære på hjemmets økonomi. Heldigvis havde hun stadig sin sundhedsforsikring: “Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden min sundhedsforsikring. Den tillod mig at opsøge en kiropraktor. Efter det første besøg foreslog han, at jeg skulle sygemelde mig igen. Han er nu gået i dialog med min praktiserende læge og kommunen, og hjælper mig med at finde en løsning, der forhåbentlig kan få mig tilbage på arbejdsmarkedet igen.”

“Der mangler kommunikation mellem læger, kiropraktorer, jobcentrene, arbejdsgiverne og alle de øvrige aktører, der kan være inde over et forløb med sygemelding. Kommunikation er nøglen til at finde og lægge en fælles plan for medarbejderen/patienten, hvilket i sidste ende er til patientens bedste,” siger forsker Mette Jensen Stochkendahl, SDU og Kiropraktorernes Videncenter NIKKB. Foto: Claus Lillevang

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

Svært at blive i job

I Janne Svendsens tilfælde var det stress og dårligt arbejdsmiljø, der førte til smerter i skuldre og nakke og til sidst tvang hende væk fra arbejdsmarkedet. Dem, der oftest rammes af smerterne, er dem med hårdt fysisk arbejde, påpeger forsker Mette Jensen Stochkendahl, SDU og Kiropraktorernes Videncenter NIKKB. “Det er typisk dem med hårdt, fysisk arbejde, der har problemstillinger med deres sundhed og helbred i det hele taget. Vi vil gerne fastholde dem i arbejde, og i øjeblikket ser det ud til, at vi ligefrem er nødt til at hæve pensionsalderen. Men for denne arbejdsgruppe kan det være rigtigt svært at blive på arbejdsmarkedet,” siger hun. Mette Jensen Stochkendahl koordinerer projektet Vejen Frem, et samarbejde mellem repræsentanter fra arbejdsmarkedet, jobcentre, arbejdstagere og praktiserende læger. Målet er at udvikle fælles indsatser, der forebygger muskelskeletbesvær og fastholdelse af medarbejdere. “Muskel- og skeletbesvær er det, der koster samfundet allermest i sygefravær og tabt produktivitet. Det er absolut nummer et på listen,” siger hun. Smerter i bevægeapparatet er i dag den største årsag til tabte gode leveår for voksne danskere og en af de hyppigste former for langvarig sygdom i befolkningen. Ifølge Danske Regioners undersøgelse Sundhed for Livet (2017) er muskelskeletbesvær skyld i en fjerdedel af vores sygefravær og

næsthyppigste årsag til førtidspension. Sygefraværet og i værste fald førtidspension sammen med de store omkostninger, det påfører samfundet, kan som regel forebygges allerede på arbejdspladsen, mener Mette Jensen Stochkendahl. Men det er ikke nok at sætte hæve-sænkeborde op - ofte handler det også om kulturen: “I nogle brancher taler man simpelthen ikke om, at man har ondt. Og italesætter man det ikke, kan man heller ikke forebygge det. Nogle gange hersker der en form for machokultur, der gør, at man ikke taler om det. Det sker typisk i de fag, hvor der er flest af dem, der har ondt. Vi ved også, at der nogle steder ikke bliver snakket om sådan noget, fordi man er bange for at blive fyret,” siger Mette Jensen Stochkendahl. Og så er der silotænkning: “Vi har tendens til at se på medarbejderen og patienten ud fra den stol, vi selv sidder i. En kiropraktor ser en kiropraktorpatient, mens en arbejdsgiver ser en medarbejder, jobcentret ser en borger. Der er behov for at vurdere hele mennesket. Arbejdsliv, det sociale liv, kroppen og sindet hænger jo sammen,” siger hun. “Der mangler kommunikation mellem læger, kiropraktorer, jobcentrene, arbejdsgiverne og alle de øvrige aktører, der kan være inde over et forløb med sygemelding. Kommunikation er nøglen til at finde og lægge en fælles plan for medarbejderen/patienten, hvilket i sidste ende er til patientens bedste,” siger hun.

L A I C SO ED H G I L U S G A PÅ D NEN E D R O Det er bl.a. Arbejdstilsynets opgave at kontrollere, at man ikke får “ondt” på arbejdet. Indtil seneste finanslov er tilsynet dog blevet beskåret år for år, selvom antallet af sygemeldinger er steget siden 2017, især hos ældre. “Derfor er det også uforståeligt og dybt problematisk, at bevillingerne til tilsynet med arbejdsmiljø er beskåret fra 545,8 millioner i 2007 til blot 353,8 millioner kroner i dag,” skrev Dansk Metals forbundssekretær Peter Poulsen i et debatindlæg i Information i april sidste år. Hos Dansk Metal peger hans kollega, miljøsekretær Jan Toft Rasmussen, på, at selvom den seneste finanslov har rettet op på Arbejdstilsynets skrantende budgetter, så mangler der kompetencer til at “læse og forstå” arbejdspladserne. “En journalist som dig kan jo se, hvad der er en god og en dårlige tekst. En mekaniker forstår, om det er en god eller dårlig motor. Men ingen af os forstår nødvendigvis, hvad der er en god eller en dårlig arbejdsstilling. Det skal der andre fagfolk til, fx ergonomer, fysioterapeuter eller kiropraktorer,” siger han. Tidligere var tunge løft en af de mest betydeligt årsager til nedslidning, men det har ændret

sig fortæller han. I dag er det i højere grad dårlige arbejdsstillinger, der rammer Dansk Metals medlemmer. Og det begynder tidligt: “Jeg møder da indimellem unge mekanikere på helt ned til 30-års alderen, der klager over smerter i knæ eller skuldre. Man er muligvis blevet lidt bedre til det at tale om det i dag, men der eksisterer stadig den norm, at smerterne følger med arbejdet,” siger Jan Toft Rasmussen. Til gengæld går mange af Metals medlemmer i dag til fitness

for at styrke kroppen og forebygge evt. nedslidning. Det gør han også, selvom han i dag arbejder ved skrivebord: “Så når vi står dernede i centret og træner klokken seks om morgenen før arbejde, så er det altså ikke bare for at se godt ud på stranden,” griner han.

3F: Forebyggelse bør styrkes

Hos 3F glæder man sig over regeringens pensionsudspil, der skal sikre nedslidte mulighed for at forlade arbejdsmarkedet tidligere, og at man har sat ulighed i sundhed på dagsordenen. “Vi er meget tilfredse med, at den nye regering arbejder med et udspil, der skal sikre slidte lønmodtagere ret til tidligere tilbagetrækning. Den nye seniorpension er et godt initiativ, men det er en visitationsordning og ikke tilstrækkeligt. Det er samtidig afgørende, at der sker en styrkelse af den forebyggende indsats med hensyn et bedre arbejdsmiljø I februar kom DKF med i Alog efter- og videreudliancen mod Social ulighed i sundhed, et initiativ startet af dannelse,” lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Alliancenæstformand Tina Chripartnerne er enige om at mindstensen i et skriftligt svar ske social ulighed i sundhed. Der er behov for en fælles indsats til KIROPRAKTOREN. på tværs af sektorer og på for“Konkret har regeskellige arenaer, hvor regioner, ringen også sat den sokommuner, organisationer, civilsamfund og det private spilciale ulighed i sundhed på ler en rolle. Alliancepartnerne dagsordenen, og det er kan sammen eller hver for sig væsentligt, at man foriværksætte aktiviteter. stærker den sundhedspolitiske indsats over for u cancer.dk/ulighedisundhed de udsatte befolkningsgrupper,” skriver hun.

LES L Æ F EN ATS INDS GLEN E R N Ø CC E S TIL SU

“Jeg tror, der er behov for et tættere samarbejde mellem sektorerne. Det kunne være, at man på jobcentrene fik mulighed for at yde et tilskud til mennesker, der har brug for udredning, koordinering og eventuel behandling i en periode. De har netop denne indtægts- og formueindsigt og er derfor bedre i stand til at vurdere, om et tilskud til kiropraktisk behandling vil have en betydning,” mener kiropraktor Jakob van Dijk, der driver klinik i Aarup.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

HVORDAN MINDSKER VI SYGEFRAVÆR? Behov for aflastning

Ifølge ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd har mere end halvdelen af arbejdere fra 50-59 år oplevet at være på sygedagpenge. Direktør Lars Andersen er ligesom 3F’s næstformand tilfreds med regeringens udspil, for muligheden for tidlig tilbagetrækning vil ikke blot gavne den enkelte lønmodtager, men samfundsøkonomien som sådan. “Vi kan jo se, at risikoen for at komme på sygedagpenge og for at ende på førtidspension er meget større, når man har de problemer. At kunne forebygge disse arbejdsskader og det fysisk hårde arbejdsmiljø, det er da noget, der har meget positive effekter. Både for den enkelte person, men så sandelig også for samfundsøkonomien. Det drejer sig jo ikke kun om, at vi så får udgifter til sygedagpenge og førtidspension, men når nogle ryger ud af arbejdsmarkedet, så mister vi også nogle skatteindtægter og produktionen bliver mindre,” siger Lars Andersen. “Det, hvor vi ser et problem, det er der, hvor folk er udsat for et hårdere arbejdsmiljø, og som er slidte. Da man vedtog velfærdsreformen i 2006 og hævede pensionsalderen, der var det under forudsætning af, at man havde en efterlønsordning. Det har vi så ikke længere, og derfor er vi enige i, at der er behov for noget, der kan af-

laste folk, der har haft et slidsomt arbejdsliv,” siger Lars Andersen.

Mangler dem uden job

Jakob van Dijk møder dagligt patienter, der som Janne Svendsen har muskel- og ledsmerter som følge af psykisk eller fysisk nedslidning på job. Men han mener dog ikke, problemerne er isoleret hos personer med tungt manuelt arbejde: “Det er ikke min oplevelse, at det kun er murere og tømrere, der blive presset på denne konto. Det er lige så meget kontorpersonale, social- og sundhedshjælpere og mennesker i andre funktioner.” “Typen af patienter er ret jævnt fordelt, men det er måske båret af, at jeg har samarbejde med stort set alle dem, der udbyder sundhedsforsikringer. Så kan man sige, at dem med sundhedsforsikringer er måske nogle gange forbeholdt dem med de gode postnumre, men en af udbyderne er eksempelvis PensionDanmark, som er 3F’ere, dem ser jeg, fordi jeg har Falck Healthcare.” 40-50% af Jakob van Dijks patienter får dækket deres behandlinger via private sundhedsforsikringer. Der er en nogenlunde ligelig fordeling af personer med lang og kort uddannelse. “Dem jeg synes, jeg mangler i min klinik, det er dem, der virkelig befinder sig på samfundets nederste hylde, fx kontanthjælpsmod-

Men der er masser af patienter, der spørger kiropraktorerne om, hvornår de kan komme på arbejde igen, og de spiller derfor en vigtig rådgivende rolle 14

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

tagere og folk uden uddannelse. Jeg tror, det er egenbetalingen, der er en barriere. At de reelt set skal betale omkring 86% af honoraret.” “Nogle af dem er formentligt berettiget til nogle tilskud fra deres hjemkommuner, men det er bare ikke sat så meget i system, som det er på ældreområdet. De ældre får 80-90% dækket, og de er faktisk ved at lære, at de godt kan komme til kiropraktor og få en stor del af regningen betalt. Gjorde de ikke det, så tror jeg heller ikke, vi ville se mange af dem,” siger Jakob van Dijk. Mangler der en mekanisme, der kan hjælpe dem tilbage i job? “Det vil jeg sige ja til, men det er svært at sige, hvordan man skulle administrere det. Vi har jo ikke adgang, så vi kan se, hvordan indtægts- og formueforhold er for den enkelte patient,” siger Jakob van Dijk og supplerer: “Jeg tror, der er behov for et tættere samarbejde mellem sektorerne. Det kunne være, at man på jobcentrene fik mulighed for at yde et tilskud til mennesker, der har brug for udredning, koordinering og eventuel behandling i en periode. De har netop denne indtægts- og formueindsigt og er derfor bedre i stand til at vurdere, om et tilskud til kiropraktisk behandling vil have en betydning.” Hvad er din succesrate, og hvilken effekt vil det have på den gruppe? “Hos denne gruppe er succesraten meget lav. Desværre er forløbet ofte, at de kun får to eller tre behandlinger, fordi de simpelthen ikke har råd. Forløbet afsluttes altså som følge af en økonomisk konsekvens.”

“Dem, der ligger lidt højere oppe i systemet, dem synes jeg faktisk, at jeg kan bistå længere i forløbet og hjælpe med at bevare et overblik over systemet og fortælle dem, hvad der venter lovgivningsmæssigt, som deres sygemelding skrider fremad,” siger Jakob van Dijk.

En vigtig rådgivende rolle

Langt fra alle kiropraktorer arbejder som Jakob van Dijk tæt med praktiserende læger og andre, der kan have en afgørende indflydelse på, at patienter som Janne Svendsen kan indsluses i job under fornuftige rammer. Sådan bør det ikke være, mener forsker Mette Jensen Stochkendahl, der håber, projekt Vejen Frem kan give kiropraktorer de rigtige redskaber: “Officielt har kiropraktorerne jo ikke en rolle at spille, når det drejer sig om sygemeldinger. Det er den praktiserende læge, der skriver erklæringer og attester. Men der er masser af patienter, der spørger kiropraktorerne om, hvornår de kan komme på arbejde igen, og de spiller derfor en vigtig rådgivende rolle,” siger hun. “De kan jo netop indgå i dette positive samarbejde og konstruktive dialog, når det eksempelvis handler om at kommunikere til den praktiserende læge om, hvad der er blevet sagt, hvad jeg som kiropraktor anbefaler og bakke om den ansatte og virksomhedens plan for, hvad der skal ske, og have forståelse for, at man skal spille på samme hest, hvis projektet skal lykkes,” siger Mette Jensen Stochkendahl.

R E T R E M S T E B B O J PÅ

• Hver. 8 dansker lever i dag med en muskel- og skeletsygdom

• Ifølge Sundhedsstyrelsen har erhvervs aktive danskere med lændesmerter 5,5 millioner flere sygedage end andre danskere. (Sundhedsstyrelsen) • I løbet af et år mister danskerne samlet 186.000 gode leveår på grund af nedsat funktion i dagligdagen som følge af muskelskeletlidelser. (Sundhed for Livet, Danske Regioner, 2016).

• Hver fjerde dansker tager smertestillende medicin dagligt eller ugentligt i forbindelse med udførelse af deres job. (Wilke / Avisen.dk, 2018). • Knap hver 12. dansker har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Personer, der har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, har næsten dobbelt så stor risiko for at komme på sygedagpenge i forhold til personer med et almindeligt arbejdsmiljø. (AE, 2016)

Hvad kan kiropraktoren gøre (mere af)?

Socialkiropraktik – en del af DKF’s indsats mod ulighed i sundhed DKF har samlet klinikere og videnspersoner, der interesserer sig særligt for socialkiropraktik, hvor sundhedsarbejde berører patientens sociale forhold. Gruppen er anført af Christina Nielsen fra DKF’s bestyrelse. Den har taget initiativ til denne artikelserie og vil hos Dansk Selskab for Kiropraktik udarbejde materiale om, hvordan kiropraktorer kan vejlede i at fastholde eller vende tilbage til arbejde. Alle med interesse for området er velkomne i gruppen.

Janne Svendsens navn er opdigtet, da hun ønsker at være anonym.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

KIROPRAKTOR-OK 2020

Hvert tredje år fornyr DKF og regionerne den fælles overenskomst, som regulerer de vilkår, kiropraktorerne praktiserer under, samt tilskud og honorarer. Overenskomsten fastsætter rettigheder og pligter, og den indeholder også aftaler om Kiropraktorfonden, udviklingsprojekter, klinikinfo på Sundhed.dk, henvisning og andet.

Tidsplan – med forbehold for ændringer ●

Forberedelser og møder på s ekretariatsplan

●

26. MARTS

Politisk forhandlingsmøde I

●

8. JUNI

Politisk forhandlingsmøde II

●

SOMMER/EFTERÅR

Urafstemning af aftalen blandt DKF’s medlemmer

●

1. OKT. eller 1. JAN. ’21

Ny overenskomst træder i kraft

FORHANDLINGERNE SKUDT I GANG 26. marts mødes DKF og regionerne til det første forhandlingsmøde i dette års overenskomstforhandlinger. Men bag linjerne er forhandlingerne egentlig allerede skudt i gang. Efter næsten et års forarbejde sendte Dansk Kiropraktor Forening onsdag 5. februar kl 12.00 sine overenskomstkrav til RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) – og fik samtidig RLTN’s krav tilbage.

Det er nemlig sådan det foregår. Vi kender ikke RLTN’s krav – og de kender ikke DKF’s førend den koordinerede kravsudveksling. Derfor sidder personer hos både RLTN og i DKF lige nu og gransker modpartens krav og ønsker.

Forhandlingsdelegationen Fra DKF’s bestyrelse deltager fra venstre formand Lone Kousgaard Jørgensen, næstformand Michael Christensen og bestyrelsesmedlem Christina Nielsen i forhandlingerne, hvor de mødes med en delegation fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

– Det er altid spændende at se, hvad vi bliver mødt med fra modpartens side, og denne gang kan jeg se, at RLTN ligesom vi mener, at der skal arbejdes videre med pakkeforløb, og at vi skal bruge den kommende overenskomstperiode på at se på mulighederne for at udvikle nye pakkeforløb. Men derudover ønsker RLTN, at vi skal se på, hvordan vi bedst muligt understøtter kiropraktorernes brug af pakkeforløbene, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening, efter at have set RLTN’s krav.

Kvalitetssikring

Af kravene fremgår det, at både DKF og RLTN nævner, at kvalitetsarbejdet skal fortsætte på

DKF’s krav til regionerne Ud over arbejdet med pakkeforløb og en kvalitetsenhed har DKF fremsat ønske om følgende forhandlingstemaer: • Undersøgelse af overenskomstens to specialer, herunder også nedsættelse af en arbejdsgruppe, der undersøger, hvilke pakkeforløb der fremadrettet kan imødekomme de forskellige patientgruppers behov og særligt udsatte patienters behov. • at træning som opfølgende behandling aktiveres i højere grad end tidligere. • at kiropraktorernes anvendelse af medhjælp inden for overenskomstens virkeområde drøftes. • Henvisningsret for kiropraktorer til øvrige sundhedsprofessionelle som eksempelvis fysioterapeuter, specialelæger og hospitaler.

baggrund af de erfaringer, der er gjort på området. DKF foreslår, at der oprettes en dedikeret kvalitetsenhed, der kan arbejde videre med området, også i forhold til datafangst samt patientinddragelse. For RLTN’s vedkommende fremgår det, at de ønsker at se på, hvordan det forsatte arbejde med kvalitet og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis kan sikres, og hvordan de forbedringer af kvaliteten, som er opnået med akkrediteringen, fastholdes. Også RLTN ønsker at drøfte mulighederne for dataopsamling. – Jeg ser meget frem til at komme i gang med forhandlingerne og har forhåbninger om, at vi kommer i mål med et godt

resultat også denne gang, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Info, møder og afstemning

DKF vil løbende informere om udviklingen i forhandlingerne, og der vil blive inviteret til roadshows undervejs. Hele aftalen skal til urafstemning blandt DKF’s medlemmer, når den er færdigt forhandlet. Det er en konsekvens af den vedtægtsændring, DKF’s generalforsamling vedtog i 2017 og første gang, det skal iværksættes. For at sikre rimelig tid til implementering af aftalte ændringer er der en fælles forståelse for, at ny overenskomst først kan træde i kraft enten den 1. oktober 2020 eller 1. januar 2021.

• Oprettelse af dedikeret kvalitetsenhed, der kan arbejde videre med det allerede påbegyndte kvalitetsarbejde – herunder at lave datafangst på diagnosekoder samt at viderebringe erfaringerne fra akkrediteringen. • Mere patientinddragelse i kvalitetsudviklingen. • Drøftelse af overenskomstens bestemmelser vedrørende ejerforhold og kapacitetsplanlægning. Dette særligt med henblik på at understøtte initiativer, som øger mulighederne/incitamenterne for nedsættelse i yderområder, eller på anden måde understøtter sikring af adgangen til kiropraktor i hele landet. • Initiativer til at understøtte kiropraktorernes rolle som billeddiagnostikere. • Udvikling og etablering af nye ydelser inden for overenskomsten, så der gives mulighed for eksempelvis at gennemføre e-konsultationer, telefonkonsultationer og videokonsultationer.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

KIROPRAKTIK I TYSKLAND

De har hverken lovgivning, titelbeskyttelse eller anerkendt uddannelse og er kun 200. Vi har mødt formanden fra Leipzig og interviewet en udenlandsdansker og en danskuddannet tysker. Af Tanja Skov Carlsen, DKF

” Vi er nødt til opgive noget frihed for, at fremtidige generationer kan nyde godt af kiropraktorbehandling” Efter 10 år træder Timo Kaschel snart tilbage som formand for den tyske forening. At sikre en bæredygtig fremtid har været hans mål. ”Da jeg tog over, var der intet. De forrige formænd gjorde alt arbejdet selv, og det er meget svært, så en masse gode initiativer løb ud i sandet. Nu er der projekter i gang, og tingene er organiserede og bliver fulgt til dørs, og de kan blive ført videre. Fx har vi nu et hovedkvarter, hvilket vi aldrig har haft før Pt. er det i min klinik i Leipzig og åbent tre dage om ugen,” sådan fortæller Timo Kaschel. Når han skal beskrive kiropraktorernes po-

sition i landet, som er EU’s mest befolkede, svarer han med to svar: “Juridisk set er vores situation dårlig, og det ser ikke ud til at ændre sig foreløbigt. På daglig basis synes jeg imidlertid, vi har en god position i sundhedsvæsenet pga. den viden og forståelse, vi har fra vores uddannelser, siger Timo Kaschel og forklarer: ”Før patienter kommer til os, har de mange gange været til alle andre, som arbejder med muskuloskeletal sundhed, hvilket er okay. Vi kan hjælpe patienterne med at give dem en ny retning. Mange patienter er forvirrede over de behandlinger og tilbud. de har modtaget. De får alle mulige ting at vide om årsagen til deres symptomer. Vi kan rydde op i det og ofte tilbyde en mere optimistisk udsigt.” “At berolige folk og give dem valid information om, hvad der sker for dem, er en meget stor del af mit job. Fx i forhold til betegnelsen ’kronisk’: Ja, du har kroniske rygsmerter, men det betyder bare, at du har haft det i lang tid, ikke at det er uhelbredeligt,” forklarer han. ”At stå uden for det etablerede, statsligt funderede sundhedsvæsenet har dog den ulempe, at mange borgere ikke har råd til at blive tilset af en kiropraktor.” påpeger han.

Samarbejde eller isolation KIROPRAKTOREN mødte den tyske formand Timo Kaschel og hans direktør Carolin Pradel-Borck til verdenskongressen EPIC i Berlin sidste år. Foto: TSC

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

I hvilken udstrækning samarbejder I med andre sundhedsprofessioner, fx læger? ”Jeg vil ikke kalde det samarbejde. Men vi er i dialog

• Tyske kiropraktorer er ikke anerkendte som selvstændig akademisk profession med egen lovgivning, og deres titel er ikke beskyttet. • De praktiserer under en lov om Heilpraktik, som er den samme lov, alternative behandlere praktiserer under. • De er 200 til 83 mio. indbyggere. Til sammenligning praktiserer 630 kiropraktorer i Danmark, som har 5,8 mio. indbyggere. • Der ydes ikke offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Priserne lader til at variere fra 50-100 Euro for en førstegangskonsultation og 40-80 Euro for en opfølgende.

med andre medicinske grupper, og vi er i proces med at skabe flere kontakter. Individuelt og med læger har de fleste af mine kolleger en rigtig god relation ude i deres lokalområde,” fortæller Timo Kaschel. ”Vi forsøger som forening at skabe flere relationer, men vi er nødt til at skabe mere klarhed over, hvad vi vil med dem; Hvad har vi egentligt af fælles interesseområder, som vi kan mødes om og drage gensidig fordel af? Det er ikke nemt at finde ud af. Det kræver tid, penge og manpower, som vi ikke har så meget af. Derfor er vi ikke nået så langt. Men det har været et af mine mål som formand at få det sat i gang på et niveau, hvor det er bæredygtigt og kan blive ført videre af andre.“ Bæredygtighed nævner Timo Kaschel mange gange. Projekter, som sættes i gang, skal kunne bæres videre. Det er også et spørgsmål om overlevelse. I et land uden den type sikkerhed, der ligger i en lovhjemlet ret til at praktisere, er der altid en fare for at blive forbudt. “Min vildeste drøm er basalt set at arbejde med så meget frihed i hverdagen, som vi har nu, men med juridisk beskyttelse og tilskud fra tredjepart uden det besvær, der følger med det. Som tingene er nu, kan kiropraktik nemt blive udraderet. Det er ikke bæredygtigt. Fordi der ikke er sikkerhed, er kiropraktikken ikke fremtidssikret. Desuden kan vi med den aktuelle status ikke nå vores erklærede mål om, at en større del af befolkningen skal have adgang til kiropraktorbehandling.”

”Vi kommer til at bruge langt mere tid og flere ressourcer på selvregulering, hvis kiropraktik bliver lovmæssigt anerkendt. Det vil gøre os mindre frie. Men vi er nødt til at sikre fremtiden, så vi er nødt til at arbejde for regulering. Det vil være fantastisk, hvis reguleringen vil lade os praktisere som vi gør nu, men jeg er bange for, at det er umuligt. Vi er nødt til opgive noget frihed for, at fremtidige generationer kan nyde godt af kiropraktisk behandling.”

Hvorfor få og stor forskel?

Timo Kaschel • Uddannet fra AECC i 2001 • Siden 2003 egen klinik i Leipzig, som frem til 2009 var eneste kiropraktorklinik i hele det tidligere Østtyskland. Klinikken beskæftiger i dag 2 kiropraktorer. • Formand for den tyske forening siden 2010

Man skal ikke langt fra Tyskland for at finde lande, hvor kiropraktik har langt bedre forhold. Faktisk bare til grænsen.Danmark og Schweiz har både lovgivning, anerkendt uddannelse, forskning, offentligt tilskud – og vækst. Hvorfor er tyskerne så langt fra at have samme vilkår som i fx de to nabolande? Timo Kaschel kigger indad, når han skal besvare det spørgsmål. “En del af grunden er, at vi ikke har prøvet alle de veje, man kan gå for at opnå lovmæssig anerkendelse og titelbeskyttelse. Der har ikke været kontinuitet i vores indsats, så det er på en måde vores egen skyld. Vi er for komfortable i vores daglighed ude i klinikkerne. ”Hvorfor disrupte status quo, hvis vi har det så godt med de eksisterende betingelser,” spørger han retorisk. I ’10’erne etablerede det internationale konsortium Rubicon en kiropraktoruddannelse på det private Dresden International University (DIU). Ligesom uddannelser i bl.a. Barcelona og New Zealand hvilker den på Rubicons neovitalistiske grundlag.

Det tyske sundhedssystem • Det er lovpligtigt at have en sygeforsikring, men man kan selv vælge, hvilken Krankenkasse, man ønsker at betale til. Der er forskel på ydelser og priser. • Hvis ens årlige indkomst overstiger 52.200 euro kan man vælge mellem en lovpligtig og en privat sygesikring. • Betalingen til den lovpligtige forsikring sker via ens arbejde. Man betaler 15,5% af sin bruttoløn, arbejdstager betaler 8,2% og arbejdsgiver 7,3%. Familiemedlemmer hører under den forsikredes sygeforsikring. Kilde: Udenrigsministeriets sider ’Om Tyskland’ tyskland.um.dk

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

KIROPRAKTIK I TYSKLAND

Uddannelsen er ikke anerkendt af det internationale akkrediteringsorgan European Counsil on Chiropractic Education (ECCE), og den tyske forening arbejder for at få en tysk uddannelse, der er det. Hvert år graduerer 10-15 personer fra DIU, fortæller Timo Kaschel. ”Det er et fem års studie, og udefra set ligner det en god uddannelse, og det kan også blive til noget, vi kan stå inde for. Men hvis du lige nu kigger på, hvad vi ved om studieordningen, så er jeg ikke sikker på, at uddannelsen kan sammenlignes med fx uddannelsen på Syddansk Universitet,” siger Timo Kaschel. At der ikke er en anerkendt uddannelse, er en af årsagerne til, at der er så få kiropraktorer sammenlignet med fx Danmark, mener han. ”Det kræver en særlig personlighed at tage til et andet land og studere kiropraktik, bruge en masse penge og returnere, og så arbejde med en så lille formel anerkendelse som her. Men den eksakte grund til, hvorfor så få unge tyskere vil være kiropraktor, kender jeg ikke. Måske er det fordi, det altid har været meget nemmere at arbejde som heilpraktiker.“

Den tyske kiropraktorforening • Deutsche ChiropraktorenGesellschaft dannet i 1980 • 145 medlemmer inkl. studerende og æresmedlemmer • Har bestyrelse med 5 kiropraktorer og et sekretariat med direktør og assistent

u www.chiropraktik.de 20

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

HJEM TIL HAMBORG

Alexander Meier tog til Danmark for at blive kiropraktor. Efter dimissionen og tre år i Kiropraktorhuset Gammel Toldbod tog han tilbage til sin fødeby og etablerede klinik. Hvordan synes du, det er at være kiropraktor i Tyskland? ”Det er det helt perfekte sted for mig, selvom det er en del anderledes end i DK. Der er fordele og udfordringer.” Hvordan oplever du forskellen? ”Den største forskel på det administrative er, at vi intet har at gøre med sygesikringen og deres specifikationer for behandlinger. Afhængig af patientens sygesikring får nogle noget af deres regning tilbagebetalt. Ved patienterne er den største forskel, at langt de fleste er kroniske smertepatienter, som typisk har haft smerter i år eller årtier. Pladsen, som kiropraktorer har i det danske sundhedsvæsen, er tom i Tyskland.

Alexander Meier • Uddannet fra klinisk biomekanik på SDU i 2012 • Ejer af klinikken Chiro praktor-Haus i Hamborg, som beskæftiger 1 kiropraktor (Alexander), men søger en kiropraktor. Klinikken har også en 1 receptionist og1 klinik manager/træner ansat.

Patienterne går til alle mulige læger med forskellige fagområder, og først når det ikke hjælper, kigger patienterne efter behandlere, som de selv skal betale.” Mærker du, at titlen ikke er beskyttet, og at du praktiserer under heilpraktikerloven? ”Ja. 99% af patienterne kender ikke forskellen mellem en Chiropraktor (kiropraktor) og en Chiropraktiker (uddannet på heilpraktikskole). En Chiropraktiker er et tysk fænomen. Det er personer, som anvender kiropraktik uden et medicinsk universitetsstudie. Der findes ikke engang et fastlagt minimumskrav for antal timer på uddannelsen. Derudover bemærker jeg det i min hverdag, idet jeg ikke må tage røntgen eller henvise, og at

Drømmer du om egen klinik?

Drømmer du om at købe din egen klinik, men er usikker på de mange regler og forhold, du skal forholde dig til, så se her.

Tid og sted

Deloitte og Nykredit inviterer til et spændende møde, hvor vi sætter spot på, hvordan du bedst lykkes som selvstændig klinikejer. Ligeledes præsenteres du for de typiske faldgrupper, du skal være særlig opmærksom på, hvis og når du nedsætter dig som klinikejer.

Deloitte Tværkajen 5 5000 Odense

På mødet kommer vi omkring følgende temaer: ■

Hvordan er markedet lige nu?

■

Hvad skal jeg have fokus på, når jeg finder en klinik?

■

Hvad er den rigtige pris for klinikken og goodwill – hvad betaler jeg for?

■

Skal jeg drive virksomheden i selskab eller i personligt regi – fordele og ulemper?

■

Hvordan kan jeg leve godt af min klinik?

■

Hvordan er processen ved køb af klinik?

R15254 Propellant 1219

Tilmelding: Mødet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmeld dig senest 27. april 2020 på nykredit.dk/klinik2804 – men skynd dig – vi uddeler pladserne efter ”først til mølle”-princippet. Venlig hilsen Deloitte & Nykredit

Tirsdag den 28. april 2020 kl. 17.00 - 20.30

Program ■

Velkomst, med kaffe og kage

■

Markedet lige nu

■

Klinikkøb: Pris, goodwill og virksomhedsformer

■

Klinikkøb: Juridiske forhold

■

Klinikkøb: Finansiering

■

Sandwich og netværk

KIROPRAKTIK I TYSKLAND

de fleste læger siger til patienterne, at de ikke vil anbefale Chiropraktiker.” Hvordan vil du beskrive kiropraktikkens position? ”Kiropraktik er i de flestes øjne det, en Chiropraktiker laver. Nogle læger, mest ortopæder, tager en videreuddannelse på 320 timer og kalder sig Chirotherapeut og anvender kiropraktik uregelmæssigt. Positionen for kiropraktorer forværres, fordi den tyske forening (DCG), efter min mening, gør for lidt for at synliggøre forskellen mellem kiropraktorer og heilpraktikere. Tværtimod er der strømninger i DCG, der orienterer sig mere efter heilpraktikere. Nogle kiropraktorer reklamerer med at være heilpraktikere, eller ser sig på samme trin som osteopater. Kiropraktorer er nødt til at arbejde under heilpraktikerloven. Det betyder dog ikke efter min mening, at man skal se sig selv som en heilpraktiker eller sammenligne sig med dem, som har en heilpraktikeruddannelse.” Hvorfor tror du, I er så få sammenlignet med fx i DK? ”Her er ingen uddannelse på universitetsniveau, så man er nødt til at tage til udlandet. Desuden er jobbet ikke kendt nok, stort set kun af vores patienter. Danskere, englændere og schweizere vil helst blive i deres hjemland. Jeg har haft en ledig stilling siden ’17, men ingen vil tage til Tyskland, eller kan ikke sproget og er ikke villige til at lære det.”

Om at praktisere under heilpraktikerloven ”Der er kun to muligheder for at praktisere kiro praktik i Tyskland - enten som læge eller heilpraktiker. Da kiropraktorer ikke anerkendes som læger, skal vi virke under heilpraktikerloven. Det betyder, at vi ikke må lave røntgenundersøgelser eller henvisninger. En heilpraktiker har typisk taget en uddannelse på en af de mange private heilpraktikskoler uden fastlagte timeantal/minimumskrav. Mange heilpraktikere tilbyder mange og vidt forskellige behandlinger, som typisk ikke er evidensbaserede som fx planteterapi, krystalterapi, zoneterapi, men også osteopati, kiropraktik, akupunktur m.m.,” forklarer Alexander Meier og supplerer: ”Man må anvende kiropraktik efter, man har bestået heilpraktikerprøven (som ikke tester, hvad man kan, men derimod kun skal sikre, at man ikke er til fare for folkesundheden) og fx har taget et weekendseminar i kiropraktik. Heilpraktikerloven er fra 1939 og i øjeblikket til diskussion politisk.”

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

NÆSTEN

DIREKTE FRA USA

Efter sin amerikanske uddannelse og turnus i Slagelse tog danske Lisbeth Pørksen til Tyskland. Først Saarbrucken, siden Kiel, hvor hun åbnede klinik i ’92 og stadigt arbejder. Hun pendler nu fra Danmark, hvor hun flyttede til for nyligt.

Hvordan er det i Tyskland? ”Jeg kan godt lide at arbejde her, man er sin egen “herre” – med friheder og også ansvar. Man har ikke en stærk kiropraktorforening bag sig.” Hvordan oplever du forskel fra Danmark? ”Da jeg startede i Kiel, havde jeg nogle hårde år, hvor jeg to gange blev sagsøgt af hhv. lægeforeningen og senere heilpraktikerforeningen, men jeg vandt begge retssager. Gennem årene har jeg opbygget et netværk, så i dag er det nogenlunde det samme som at arbejde i DK. I Tyskland ser man på den enkelte behandler – den største tilgang til klinikken sker via mund til mund-metoden eller via netværket, men sandelig også fra nettet. Jeg har gennem årene holdt rigtig mange foredrag, dels for patienter i klinikken, men også i foreninger lige fra husmorforeninger til lægeforeninger og på universitetet.” Mærker du, at titlen ikke er beskyttet, og at du praktiserer

under Heilpraktikerloven? ”Vi må til stadighed fortælle om forskellen på en kiropraktiker, kiroterapeut og så en kiropraktor, og om forskellen på Einrenken (knæk og bræk) og en manipulation.” Hvorfor tror du, I er så få? ”Jeg tror, det er pga., at uddannelsen ikke er intregreret i samfundet, og man selv må betale for uddannelse i udlandet. Det ændrer sig nok, når uddannelsen i Dresden bliver anerkendt.”

Lisbeth Pørksen • Uddannet fra Palmer Collage of Chiropractic Davenport, USA, 1989 • Ejer klinik i Kiel, som beskæftiger 2 kiropraktorer og 4 sekretærer

Gør klinikken klar til salg

Overvejer du at sælge din klinik, så er der en lang række forhold, du skal være særlig opmærksom på. Vil du sælge til en kæde eller en yngre kollega? Ved du egentlig, hvad du skal være særlig opmærksom på i forhold til at gøre din klinik attraktiv overfor en potentiel køber? På dagens møde kommer vi omkring følgende temaer: ■

Hvordan er markedet og priserne lige nu?

■

Hvordan gøres klinikken klar til salg?

■

Skal jeg stoppe umiddelbart efter salg, eller kan der laves generationsskifteaftaler?

■

Kan min virksomhed fortsætte efter salg?

■

Hvordan får jeg optimeret formuen i forhold til ønsker og drømme?

■

Hvordan er processen ved et salg?

Tid og sted Tirsdag 21. april 2020 kl. 17.00 - 20.30 Domkirkepladsen 1 8100 Aarhus C Onsdag 29. april 2020 kl. 17.00 - 20.30 Kalvebod Brygge 1-3 1780 København V

Program ■

Velkomst, med kaffe og kage

■

Markedet: Rammer og vilkår

■

Der er planlagt 2 ens møder, som afholdes hhv. i København og Aarhus. Mødedatoer er: 21. april 2020: Nykredit, Domkirkepladsen 1, 8000 Aarhus C 29. april 2020: Nykredit, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V

■

R15254 Propellant 1219

Tilmelding: Mødet er gratis, men kræver tilmelding. Tilmeld dig senest: 20. april 2020 – for mødet i Aarhus på nykredit.dk/klinik2104 28. april 2020 – for mødet i København på nykredit.dk/klinik2904 men skynd dig - vi uddeler pladserne efter ”først til mølle”-princippet. Venlig hilsen Deloitte & Nykredit

Salg af klinik: Pris, goodwill - er kæder en mulighed? Salg af klinik: Juridiske forhold Salg af klinik: Hvordan passer du på formuen? Sandwich og netværk

V 12.-14. NOVEMBER

KIROPRAKTIK FRA PROFESSION TIL PROFESSIONEL

i har store ambitioner om at overgå Faglig Kongres 2018, og der er allerede lavet aftaler med store navne både inden- og uden for professionen. Indholdet dækker som sidst de 5 kerneområder i den systematiske efteruddannelse: Kommunikation, Diagnostik, Patientforløb, Behandling og Ny viden. Desuden arbejder vi ihærdigt på at tilknytte en række spændende undervisere og oplægsholdere fra ind- og udland, der kan udfordre kiropraktorers tankegang og inspirere til at gribe arbejdet i klinikkerne i hverdagen an på en lidt anden måde. Og så må vi jo ikke glemme den sociale del, for Faglig Kongres er også en gylden mulighed for at møde og hygge sig med kolleger, som man måske ikke ser så meget til i sin travle hverdag. Også her har vi lagt os i selen for at gøre dagene i Odense til en god oplevelse, som sent vil gå i glemmebogen. Bl.a. har vi i år 2 konferencierer til lørdagens fest, så der er chance for, at det bliver dobbelt så godt, som det plejer!

● EFTERUDDANNELSE ● VIDEN ● NETVÆRK

✘

SÆT I KALENDEREN VED 12.-14. NOVEMBER – OG GLÆD DIG!

gen af Planlægnis ner i fuld gang, re Faglig Koenr,g at det bliver e! og vi lov ere end nogensind vild

#KIROKONGRES Følg Faglig Kongres på Facebook og Instagram

Mød kolleger fra hele Europa og oplev et bredt akademisk program i Utrecht 22.-24. maj, når det europæiske forbund holder årskongres.

u chiropractic-ecu.org/ecu2020 #ECU2020

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

VIDENSKAB

HVORDAN OPFATTER KIROPRAKTORPATIENTERNE DERES RYGSMERTER?

Vedvarende rygsmerter og lavt funktionsniveau kan være relateret til en negativ opfattelse af rygsmerter hos den pågældende patient. Overordnet set har kiropraktorpatienter dog en positiv opfattelse af rygsmerter.

Af Søren Grøn Forskerspire på NIKKB og kiropraktor i Kiropraktorhuset Middelfart

Evnen til at håndtere smerte styrkes ved at have en god forståelse for tilstanden. En patients opfattelse af sine rygsmerter og eventuelle konsekvenser heraf kan derfor have betydning for, hvordan det går den pågældende patient.

Formål

Overordnet ville vi beskrive kiropraktorpatienters opfattelse af rygsmerter ved at: 1. Beskrive kiropraktorpatienternes opfattelse af rygsmerter ved første møde ved kiropraktoren og efter 3 og 12 måneder. 2. Undersøge i hvilken grad negative opfattelser af rygsmerter var associeret med symptomer og patientkarakteristika ved første møde med kiropraktoren. 3. Undersøge hvorvidt BBQ efter 3 og 12 måneder var forskellig mellem patienter, der stadig rapporterede smerter, og dem, som ikke gjorde.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

Studiet er baseret på data fra ChiCo-kohorten, en stor kohorte af kiropraktorpatienter rekrutteret fra privatpraksis i Region Midtjylland. Populationen bestod af patienter, der henvendte sig med en ny episode af uspecifikke rygsmerter. BBQ bliver målt lige inden første møde med kiropraktoren, efter 3 måneder og efter 12 måneder. Studiepopulationen indeholdt ved baseline 2293 patienter, hvoraf 41% var kvinder, og gennemsnitsalderen var 44 år.

Spørgeskema

En metode til at måle en patients opfattelse af rygsmerter er via The Back Belief Questionnaire (BBQ) – se boksen med den danske udgave. Det er et spørgeskema, hvor patienten svarer på 14 spørgsmål, og på en skala fra 1-5 angiver, hvor enige de er i forskellige udsagn om negative konsekvenser af rygsmerter.

Procentvist enighed med udsagn fra Back Beliefs Questionnaire 100

90 oblemer Rygproblemer Rygproblemer Du kan ende i Rygproblemer Når man én Rygproblemer Rygproblemer dste ende er lig med gør alt i livet kørestol pga. er lige med gang har haft kræver hvile. bliver gradvist 80 ndre, at perioder med værre. rygproblemer. lange perioder rygproblemer, værre, jo ældre 70 an kan smerter resten med fravær fra vil ryggen altid man bliver. 60 bejde. af livet. arbejde. værre svag. % 50 Baseline 3 måneder 12 måneder 40

Figur 1. Procentvist enighed med udsagn fra Back Beliefs Questionnaire

Der findes ikke Rygproblemer Rygproblemer Rygproblemer Du kan ende i Rygproblemer Når man én Rygproblemer Rygproblemer rigtigt nogen vil i sidste ende er lig med gør alt i livet kørestol pga. er lige med gang har haft kræver hvile. bliver gradvist behandling for forhindre, at perioder med værre. rygproblemer. lange perioder rygproblemer, værre, jo ældre rygproblemer. man kan smerter resten med fravær fra vil ryggen altid man bliver. arbejde. af livet. arbejde. værre svag. Baseline

Figur 1

3 måneder

12 måneder

Tabel 1. Median Back Belief Sumscore ved de 3 måletidspunkter Baseline (n=2293)

3 måneder (n=1230)

12 måneder (n=429)

33 IQR [29-36]

33 IQR [29-37]

32 IQR [28-36]

IQR: interquartile range

Fx: ”Der findes ikke rigtig nogen behandling for rygproblemer”, ”Du kan ende i kørestol pga. rygproblemer” eller ”Rygproblemer bliver gradvist værre, jo ældre man bliver”. Når spørgeskemaet er besvaret, kan der beregnes en sumscore fra 9-45, jo lavere score des mere negative opfattelser har man af rygsmerter.

Opfattelsen

For alle måletidspunkterne udregnede vi en Back Belief Sumscore for alle deltagere og fandt en medianværdi for det aktuelle tidspunkt. Median-værdien var næsten ens ved alle 3 måletidspunkter, og værdien ligger i den høje ende af skalaen (9-45), derved indikerer det en positiv opfattelse af rygsmerter. Se tabel 1. Vi undersøgte også, hvilke udsagn i BBQ, der var henholdsvis flest og færrest, som var enige i. For at udregne dette blev enighed i et udsagn defineret som svarende til at score 1 eller 2 ved udfyldelsen af skemaet. Ved alle måleperioderne var flest enige i udsagnet ”Rygproblemer bliver gradvist værre, jo ældre man bliver” (34%, 26% og 31% var enige ved helholdsvis baseline, 3 måneder og 12 måneder). Det udsagn, som færrest var enige i, var ved alle måletidspunkterne ”Der findes ikke rigtig nogen be-

handling for rygproblemer” (6%, 8% og 9% var enige ved henholdsvis baseline, 3 måneder og 12 måneder). Se Figur 1.

Sammenhæng med symptomer

Vi undersøgte associationen mellem BBQ og forskellige patientkarakteristika såsom alder, køn, antal af episoder af lændesmerter før den aktuelle, varighed af aktuelle smerter, dage med lændesmerter indenfor det sidste år, smerteintensitet, funktionsniveau, anden behandling for aktuelle smerter, tidligere behandling for tidligere episoder med lændesmerter. Vi fandt sammenhænge mellem alle variablerne og BBQ, de fleste dog kun med en meget lille forskel på BBQ mellem de undersøgte grupper således disse formentlig ikke har nogen klinisk relevant betydning. De variabler, der hang tydeligst sammen med BBQ, var rygsmerteintensitet og fysisk funktionsniveau. Patienter med høj smerteintensitet (9-10 på en skala fra 0-10) sammenlignet med patienter med mild smerte (0-5) scorede 2 point lavere på BBQ-skalaen, svarende til 6% lavere. For fysisk funktionsniveau beregnet ud fra Roland Morris Disability Questionnaire (RMDQ) (skala 0-23) så vi, at dem med lavt funktionsniveau (18-23

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

% 50 40 30

VIDENSKAB

20 10 0

Procentvis enighed med udsagn fra Back Belief Questionnaire

Der 100findes ikke Rygproblemer vil Rygproblemer er Rygproblemer rigtigt i sidste ende lig med perioder gør alt i livet 90 nogen behandling for forhindre, at man med smerter værre. 80 rygproblemer. kan arbejde. resten af livet. 70

Du kan ende i Rygproblemer er Når man én gang Rygproblemer

Rygproblemer

kørestol pga. med lange har Questionnaire haft kræver hvile. bliver gradvist Figur 2. Procentvist enighed med udsagn fra lige Back Beliefs rygproblemer. perioder med rygproblemer, vil værre, jo ældre

% 50 Figur 2

Smerte ved 3 måneder

Ingen smerte ved 3 måneder

Smerte ved 12 måneder

ryggen altid værre svag.

man bliver.

Ingen smerte ved 12 måneder

Der findes ikke Rygproblemer vil Rygproblemer er Rygproblemer rigtigt nogen i sidste ende lig med perioder gør alt i livet behandling for forhindre, at man med smerter værre. rygproblemer. kan arbejde. resten af livet. Smerte ved 3 måneder

Figur 2

fravær fra arbejde.

Du kan ende i Rygproblemer er Når man én gang Rygproblemer kørestol pga. lige med lange har haft kræver hvile. rygproblemer. perioder med rygproblemer, vil fravær fra ryggen altid arbejde. værre svag.

Ingen smerte ved 3 måneder

Smerte ved 12 måneder

Rygproblemer bliver gradvist værre, jo ældre man bliver.

Ingen smerte ved 12 måneder

Tabel 2. Median Back Belief Sumscore ved 3 og 12 måneders opfølgning opdelt i patienter med og uden smerte 3 måneder, smerte (n=866)

3 måneder, ingen smerte (n=364)

12 måneder, smerte (n=268)

12 måneder, ingen smerte (n=161)

33 IQR [29-37]

34 IQR [29-38]

31 IQR [27-35]

33 IQR [28-38]

IQR: interquertile range

på RMDQ) scorede næsten 4 point lavere på BBQskalaen i forhold til dem med højt funktionsniveau (RMDQ 0-9), svarende til 11% lavere.

Påvirker smerter opfattelsen

Vi inddelte studiepopulationerne ved 3 og 12 måneder i to grupper, alt efter om de rapporterede smerter eller ej. Smerter var defineret som 1 eller

I studiet er brugt en dansk udgave af The Back Belief Qustionnaire (BBQ), som spørger til patientens opfattelse af følgende udsagn 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Der findes ikke rigtigt nogen behandling for rygproblemer. Rygproblemer vil i sidste ende forhindre, at man kan arbejde. Rygproblemer er lig med perioder med smerter resten af livet. Læger kan ikke gøre noget ved rygproblemer.* En dårlig ryg bør trænes.* Rygproblemer gør alt i livet værre. Operation er den mest effektive behandling af rygproblemer.* Du kan ende i kørestol pga. rygproblemer. Alternativ behandling er løsningen på rygproblemer.* Rygproblemer er lig med lange perioder med fravær fra arbejde. Medicin er det eneste, der kan lindre rygproblemer.* Når man én gang har haft rygproblemer, vil ryggen altid være svag. Rygproblemer kræver hvile. Rygproblemer bliver gradvist værre, jo ældre man bliver.

* = distraheringsspørgsmål, som betyder, at de ikke indgår i sumscoreberegningen.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

derover, på rygsmerteintensitet inden for de sidste 14 dage på en skala fra 0-10. Vi fandt, at grupperne var statistisk signifikant forskellige fra hinanden, men forskellen på median Back Belief Sumscore var ikke ret stor. Forskellen var tydeligst at se efter 12 måneder, hvor dem med smerter scorede 2 point lavere på BBQ-skalaen i forhold til dem uden smerter. Dvs. at dem, der stadig havde smerter, som forventet, havde en mere negativ opfattelse af rygsmerter, end dem der var smertefri, men forskellen var overraskende lille. Se Tabel 2. For hver gruppe undersøgte vi også, hvilke udsagn ved BBQ, der var mest enighed omkring. For patienter uden smerter var det ved både 3 og 12 måneder udsagnet: ”Rygproblemer gør alt i livet værre” (32% ved både 3 og 12 måneder), som flest var enige i. Det udsagn, som næstflest var enige i, var: ”Du kan ende i kørestol pga. rygproblemer” (26% og 24% ved henholdsvis 3 og 12 måneder). Ved patienter, der ved 3 måneder stadig havde smerte, var færrest enige i udsagnet: ”Rygproblemer er lig med lange perioder med fravær fra arbejde” (7%) efterfulgt af: ”Der findes ikke rigtigt nogen behandling for rygproblemer” (9%).

Klinisk call to-action Trods en umiddelbar positiv opfattelse af rygsmerter blandt kiropraktorpatienterne er der stadig en stor del, som har uhensigtsmæssige opfattelser af rygsmerter. Det er vigtigt for klinikeren at være opmærksom på dette og eventuelt tage en snak med patienten om det.

For patienter, der ved 12 måneder stadig havde smerter, var det udsagnet: ”Rygproblemer er lig med perioder med smerter resten af livet” som de færreste var enige i (6%) efterfulgt af: ”Der findes ikke rigtigt nogen behandling for rygproblemer” (10%). Umiddelbart viser dette en fortsat positiv indstilling blandt kiropraktorpatienterne. Patienter, der potentielt har haft smerte i over 3 og 12 måneder, tror stadig på, at der er behandling for rygsmerter. Og patienter, der efter 1 år stadig oplever smerter, har en overbevisning om, at rygsmerterne ikke skal følge dem resten af livet. Dette resultat kan skyldes en generel positiv indstilling blandt kiropraktorpatienter, men det kan også være fordi, vi har set på smerte netop efter 3 og 12 måneder uden at tage hensyn til, om deltagerne har haft smerte hele den mellemliggende periode. Vi ved således ikke, om dem, der har smerter ved 3 og 12 måneder, har haft det lige siden baseline, eller om de først har fået ondt igen inden for de sidste 7 dage. Se Figur 2.

Konklusion

Overordnet set har kiropraktorpatienter en positiv opfattelse af konsekvenserne af rygsmerter, som på populationsniveau ser ud til at være næsten konstant fra første møde med en kiropraktor til 12 måneder efter. De patienter, der har den mest negative opfattelse, er patienter med højt smerteniveau eller lavt funktionsniveau. Dog er der stadig en stor del patienter, som har uhensigtsmæssige opfattelser af rygsmerter, fx at rygproblemer bliver gradvist værre, jo ældre man bliver, eller at man kan ende i kørestol pga. rygproblemer. Kiropraktorfonden har bevilget midler til at fortsætte arbejdet med at undersøge kiropraktorpatienters opfattelse af rygsmerter. Det næste vi vil fokusere på er at undersøge, hvordan opfattelsen af

rygsmerter ændres over tid for den enkelte patient, og hvordan dette hænger sammen med fx smerter og funktionsniveau. Dette for at belyse hvorvidt patienter kan opnå et bedre forløb, hvis kiropraktoren har fokus på patientens opfattelse af rygsmerter.

u Søren Grøn, Rikke Krüger Jensen, Tue Secher

Jensen, Alice Kongsted . Back beliefs in patients with low back pain: a primary care cohort study. BMC Musculoskeletal Disorders 2019. bmcmusculoskeletdisord.biomedcentral.com/ articles/10.1186/s12891-019-2925-1

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel. Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

METTE NEVE ADVOKAT, PARTNER

neve@clemenslaw.dk M: + 45 50 74 41 73 www.clemenslaw.dk

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

VIDENSKAB

When SMTs are applied with different force-time characteristics (i.e., with different forces, at different locations, and with different instruments), the forces each spinal structure experience are also different.

FORCES OF SPINAL MANIPULATION Is it possible to target or avoid specific structures with spinal manipulation? And are the spinal manipulation forces greater than the forces the spine experiences during our daily life?

By Martha Funabashi, Clinical research scientist, Canadian Memorial Chiropractic College (CMCC), and CARL fellow

It is known that the forces applied during spinal manipulative therapy (SMT) are transferred to the patients’ spinal structures (e.g., ligaments, joints and intervertebral disc) and are believed to initiate the SMT’s effects. Depending on the patients’ conditions and presentation, however, chiropractors may want to load a specific structure with more or less force so that patients could potentially benefit from SMT’s effects and, at the same time, avoid unwanted increased loads in other structures. But is that even possible? Also, although we can measure the forces during SMT, it is challenging to know if these forces are large or small if we don’t have a reference. Are the SMT forces too high that can impose a risk to patients? Or are they too low to initiate physiological effects and all their effect is placebo effect? Those were the questions that drove us to conduct several biomechanical experiments. Specifi-

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

cally, we measured how much force each structure experienced during SMTs with different force-time characteristics (e.g., different amount of force, in different location of the spine, etc.), and compared these forces to those generated during passive movements of the spine. In these experiments, we used a robot to apply SMT to cadaveric pigs and a robotic platform to replicate the SMT’s movements in a lab environment. Pigs have been shown to be good biomechanical models for human spines and the use of robots ensure that SMTs were standardized and identical between specimens.

Targeting or avoiding structures

Spinal manipulations with different amount of forces (e.g., 300N, 500N) were robotically applied on the skin overlying different locations of the spine (e.g., facet joint, transverse process) as well as with

“ Forces transferred to spinal structures during SMT are similar to the ones experienced during passive movements of flexion, extension and axial rotation, with a few exceptions” different instruments (i.e., hand-held mechanical device, manual SMT and the robot). As cadaveric animal models were used, the application of the specific details of the results to humans are limited. However, the results of these studies showed that when SMTs are applied with different force-time characteristics (i.e., with different forces, at different locations, and with different instruments), the forces each spinal structure experience are also different.

Comparison to regular movements

Trying to make it as close to clinical practice as possible, a manual SMT was applied to the skin overlying L3/L4 facet joint of cadaveric pig models, who also received passive flexion, extension and axial rotation of the same segment. Results from this study show that the forces transferred to spinal structures during SMT are si-

milar to the ones experienced during passive movements of flexion, extension and axial rotation, with a few exceptions. These findings may indicate that the unique forces arisen from SMT (the exceptions) may be related to the SMT’s effects.

Take-home message • It may be possible to alter SMT force-time characteristics, or use specific SMT instruments, to target specific spinal structures. • Despite of that, the intervertebral disc is the structure that experiences the greatest forces during SMT. • The unique loading profile created by SMT may be the mechanism that confers SMT’s therapeutic effect in comparison to the loading created during daily activities.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

FORSKNING KOMMENTERET

FUNKTIONEL NEUROLOGI

– KEJSERENS NYE KLÆDER?

Af Jan Hartvigsen, Professor, forsknings leder, SDU, og senior forsker, NIKKB

Funktionel neurologi (FN) er grundlagt af kiropraktor og ph.d. Frederick Carrick. Siden midten af 90erne er FN blevet udbredt inden for kiropraktik både i Danmark og internationalt. FN er imidlertid blevet kritiseret for at være pseudovidenskabelig og bygge på teorier, undersøgelsesmetoder og behandlinger, der ikke hviler på naturvidenskabelige principper, og som mangler dokumentation for klinisk effekt. Derfor er det kærkommet, at professor Charlotte Leboeuf-Yde sammen med to franske ph.d.studerende og en række internationale eksperter i neurofy-

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

siologi og forskningsmetode har kulegravet, hvad FN er, hvad FN anvendes til at behandle, om FN virkelig påvirker hjernens funktion samt hvilke gavnlige effekter af FN, der er dokumenterede. Resultaterne er publiceret i en serie af systematiske oversigtsartikler i tidsskriftet Chiropractic and Manual Therapies.

Hvad er funktionel neurologi, og hvor anvendes det? I den første artikel gennemgår forfatterne teorierne bag FN, hvilke tilstande man hævdes at kunne behandle med FN og evidensen, der understøtter disse principper (1).

Grundlæggende hviler FN på antagelsen om, at patienter kan have en funktionel neurologisk læsion, som den trænede kliniker kan identificere ved hjælp af en kompliceret undersøgelse. Ofte vil undersøgelsen munde ud i at konkludere, at den ene side af patientens hjerne er afficeret, såkaldt ”hemisphericity” (”hjerne-asymmetri”), hvilket er en særlig diagnose inden for FN. Klinikeren kan så behandle disse funktionelle læsioner ved hjælp af en multifacetteret terapi, som oftest omfatter spinal manipulation og anden manuel behandling i sammenhæng med andre modaliteter som stimuli, bevægelser/

øvelser og/eller kognitiv stimulering. Ifølge tekstbøger, publicerede artikler, internetsider og interviews med FN-klinikere kan terapien kurere eller afhjælpe symptomer, inden for så forskellige tilstande som hovedpine, symptomer efter hjernerystelse, neurodegenerative sygdomme (Parkinson, Alzheimer), symptomer efter apopleksi, angst og depression, ADHD, tinnitus, døvhed, muskelspasmer, balanceproblemer, svimmelhed, Tourettes syndrom, spinal stenose og meget andet herunder forbedre en persons akademiske og kreative evner.

Hvad er dokumentationen for klinisk effekt af funktionel neurologi?

I den anden artikel gennemgår forfatterne dokumentationen for, at funktionel neurologi har en klinisk målbar effekt samtidig med, at de evaluerer den forskningsmæssige kvalitet af de publicerede artikler (2). De finder, at næsten alle artikler omhandlende effekt af FN er publiceret i FNs eget tidsskrift Functional Neurology, Rehabilitation, and Ergonomics, som ikke er indekseret i PubMed. Endvidere finder de, at meget få artikler omhandler kliniske problemstillinger samt, at der efter 6 årgange og 24 numre af tidsskriftet ikke er publiceret en eneste metodemæssig acceptabel artikel, der dokumenterer effekt eller nytte af FN.

Påvirker spinal manipulation hjernen? I den tredje artikel gennemgår

forfatterne evidensen for, at spinal manipulation påvirker hjernens funktion, hvor længe en sådan påvirkning eventuelt varer samt, om den hænger sammen med en klinisk målbar effekt (3). Forfatterne finder 13 artikler, som kan anvendes til at besvare spørgsmålet. Samstemmende konkluderer de, at der er evidens for, at man kan måle forbigående forandringer i hjernen efter spinal manipulation, men at disse forandringer varierer både inden for og mellem studier. Endvidere finder de, at den kliniske relevans af de målte forandringer er ukendt. Det er på nuværende tidspunkt derfor ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt manipulation har en klinisk relevant påvirkning af hjernens funktion.

Gennemgang af Carricks forskning

Den sidste artikel i serien omhandler en gennemgang af grundlæggeren af FN, Frederick Carricks, forskningsproduktion (4). Forskerne fandt, at Carrick har publiceret 121 tekster, men kun de 39 var fuldtekst-forskningsartikler. Af disse omhandlede 14 kliniske spørgsmål, men kun 7 inkluderede en kontrolgruppe. Den forskningsmæssige kvalitet af artiklerne var så lav, at forfatterne ikke kunne konkludere noget som helst omkring den kliniske validitet af FN-diagnoserne og om effekten af FN-behandling.

Konklusion

Efter at have læst de 4 meget grundige og velskrevne evidenssynteser må jeg konkludere at: • FN indeholder et kompliceret system af undersøgelser med

henblik på at bestemme funktionelle neurologiske lidelser, hvis validitet vi ikke kender • FN fører frem til særlige diagnoser, hvis validitet og relevans vi ikke kender • Det er uklart, om teorierne bag funktionel neurologi er underbygget af naturvidenskabelige principper • FN anvendes til at behandle en lang række oftest diffuse lidelser med en relation til nervesystemet • Der er ingen dokumentation for, at FN har en klinisk effekt på disse lidelser eller på menneskers helbred og livskvalitet generelt I lyset af disse nye evidenssynteser vil jeg mane til eftertanke hos danske kiropraktorer, der bruger mange penge på at tage FNkurser og efterfølgende anvender FN-behandling af patienter. Kejseren – ja, han havde som bekendt ikke noget tøj på. (1) Meyer AL mfl. Unravelling Functional Neurology: a scoping review of theories and clinical implications in a context of chiropractic manual therapy. Chiropr Manuel Ther 2017;25:19 (2) Meyer AL mfl. Unravelling Functional Neurology: does spinal manipulation have an effect on the brain? Chiropr Manual Ther 2018;27:60 (3) Meyer AL mfl. Unravelling Functional Neurology: a critical review of clinical research articles on the effect or benefit of the functional neurology approach. Chiropr Manuel Ther 2019;26:30 (4) Demortier M mfl. Unravelling Functional neurology: an overview of all published documents by FR Carrick, including a critical review of research articles on its effect or benefit. Chiropr Manual Ther 2020. Acc for publ.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

PERSPEKTIVET

Her ytrer specialister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed.

” I bliver noget ganske særligt for rigtig mange danskere. Og det er der, I for alvor får brug for i overført betydning at tage Harry Potterkandidatkappen på og bruge jeres akademiske og professionelle viden” Karen Søgaard, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, var festtaler, da 23 nye kiropraktorer fik papir på deres 5 års studier 31. januar. Her er uddrag. Kære kandidater, I går var I studerende, i dag bliver I kandidater. I en Harry Potter-generation som jeres kan man tale om den usynlige professionskappe, I nu har med jer og kan tage på, når I behøver den. Den grad I har taget hedder jo Cand. Manu. Oprindelse kendt fra 1997, forkortelse for candidatus manutigii, sidste led er genitiv af manutigium ’berøring med hånden’, dannet af manus ’hånd’ og tangere ’berøre’. Det er jo en af de smukkeste og mest billeddannende titler, man kan forestille sig. Man kan berøre sine medmennesker på mange måder, og I skal være opmærksomme på, at jeres patienter, de siger ikke: ”den kiropraktor som jeg betaler for at behandle mine lænderygssmerter”. Nej, de siger: ”MIN kiropraktor”. I bliver noget ganske særligt for rigtig mange danskere. Og det er der, I for alvor får brug for i overført betydning at tage Harry Potter-kandidatkappen på

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

og bruge jeres akademiske og professionelle viden. Husk, hvad I kan og brug det … SDU er blevet et Verdensmålsuniversitet. Det er ikke FN’s verdensmål, men SDU’s verdensmål, vi skal bruge målene aktivt i vores omgivelser, der hvor vi kan gøre en forskel. Og her har I et ganske særligt ansvar i de kompetencer og den viden, I har med jer. Ryg- og nakke-sygdomme er de mest betydningsfulde sygdomme i forhold til år, der leves med nedsat livskvalitet. Hvis man I disse år fylder 50, så har man statistisk set omkring ca. 30 år tilbage, men de er ikke ligeligt fordelt mellem kort og lang uddannelse eller mellem mænd og kvinder. Muskel- og ledsygdomme er skyld i den store forskel i antal år med dårlig livskvalitet mellem højeste og laveste socialklasse. Muskel- og ledsygdomme er den mest betydningsfulde faktor for sygefraværsdage. Der ligger en stor opgave

for jer både i behandling og i forskning i forebyggelse. Muskel- og ledsygdomme rammer dobbelt hårdt, hvis man har en kort uddannelse, for så er ens arbejde ofte betinget af ens fysiske arbejdsevne. Så ikke alene har man ondt, man er også i fare for at miste sit job og forsørgelsesevnen. Og hertil kommer så de øvrige konsekvenser. Hvis man mister sin muskel- og ledsundhed, bliver det sværere at leve det aktive liv, der skal til for at forebygge de øvrige livsstilsygdomme, overvægt, hjertekarsygdomme og diabetes. Det er musklerne, der motionerer hjertet, så er vi tilbage til verdensmålet om sundhed og trivsel. Muskel- og led-sygdomme rammer skævt og er underprioriterede sygdomme, der rammer kvinder oftere end mænd. Kvinder lever længere, men har flere år med dårlig livskvalitet pga. muskel- og ledsygdomme. Jeres fag kan gøre noget ved det, og det forpligter jer. Sundhed i muskler og led skal på dagsordenen som et vigtigt forskningsområde. Her spiller I som kiropraktorer en rolle. I skal være med til at sætte fokus på tal og på konsekvenser, for i det store spil gælder det, at: No data – no problem. No problem – no action. I skal være med til at øge vores viden om, hvordan danskerne vedligeholder sundhed i muskler og led, og hvordan den viden bringes i spil. Jeg vil glæde mig sammen med jer i dag, og jeg vil glæde mig til at se jer gå ud og gøre verden til et bedre sted der, hvor I får jeres daglige virke … i klinikken eller i forskningen. Brug den til gavn for alle I kommer til at berøre og bliver berørt af.

Tillykke med graden!

HAR DU HØRT? … [7:35] Det er ikke nok at sige: Du skal gå til crossfit, for det klarer det hele. For hvis det som crossfit gør, ikke er det, som er dit problem, så hjælper crossfit jo ikke på samme måde som, hvis det bliver skræddersyet. Når det så er sagt, så vil jeg også sige: Al motion er bedre end ingen motion. Men kiropraktorerne kender ofte deres patienter rigtigt godt og har en rigtig god mulighed for at vurdere deres fysiske kapacitet, og der vil de bestemt kunne hjælpe den enkelte med noget målrettet. … [34:30] Jeg synes jo, vi som kiropraktorer ligeså vel kan varetage den op gave med mulighedserklæringer som de praktiserende læger kan. Langt hen af vejen har vi de fleste kompetencer, der skal til, vi er gode til at lave funktionsvurderinger, og vi har muligheden for at snakke med patienterne - og nogle af dem kender vi faktisk bedre end de praktiserende læger. … [35:28] Både kommunerne og de ar bejdsmedicinske klinikker vil meget gerne se borgerne meget tidligere, for de har en oplevelse af, at når de først bliver bragt i spil, så er det faktisk for sent, så er der meget få løsninger tilbage. Og vi ser jo folk relativt tidligt i forløb. og mange kiropraktorer

NIKKB’S PODCAST

kan jo spotte, hvem er der er i risiko for at få langvarige pro blemer og køre i de forløb, hvor de ikke umiddelbart kommer tilbage på arbejde igen. Det er jo unik en chance for os til at træde tidligt ind i de her forløb og gøre en forskel for mennesker.

EPISODE 3

Mette Jensen Stochkendahl 27. november 2019 40 minutter

… [37:17]

Hvor det handler om at undgå langvarige problematiske forløb, der har vi en kæmpe opgave at spille, og jeg mener, det er vores forpligtelse at gå ind i de sager. Flertallet af de danske kiroprak torer synes, det er besværligt. Det er det også, fordi vi har ikke den officielle rolle at spille, og når vi ikke har den, så har vi ikke de rette kommunikationskanaler, ikke de rette muligheder for at henvise som det er lige nu. Det er sådan en situation, hvor man både skal skubbe, og der skal trækkes fra den anden side af: Hvis vi begynder at påtage os nogle roller, så bliver det pludseligt synligt for vores beslutningstagere, at vi vil det her alvorligt, samtidigt med at de skal skubbe på for, at vi skal påtage os den rolle noget mere.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

NYT FRA Så mange artikler publicerede NIKKB’s forskere i 2019 – og det er rekord! Der er derfor ikke noget at sige til det, hvis de går rundt og er lidt stolte for tiden. Rekorden

er den foreløbige kulmination på 4 år med stor publikationsaktivitet. 2016 – 2019 har hvert år budt på mere end 30 publicerede artikler om året.

Tue Secher Jensen medvirker i podcast Foto: Claus Lillevang

I januar blev professor Tue Secher Jensen interviewet til den amerikanske podcast Chiropractic Science. Hør, hvad han havde af spændende ting at fortælle om MR-scanning, rygsmerter, diskusprolaps og Modic-forandringer via linket.

u F ind podcasten fra Chiropractic Science bit.ly/2tNuVZl

Har du ikke tilmeldt dig efteruddannelse i 2020 endnu? Så er det bare med at klikke ind på nogle af de mange gode tilbud fra NIKKB! Der er noget for enhver smag, og husk at deltagelse i NIKKB’s efteruddannelseskurser

automatisk registreres som systematisk efteruddannelse, når de lever op til kravene.

u n ikkb.dk

Seneste CARL nyhedsbrev er offentliggjort Nyhedsbrevet fra januar fra Chiropractic Academy for Research Leadership (CARL) er det sidste fra den oprindelige CARL-

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

kohorte, der siger farvel og giver stafetten videre til den nye CARLkohorte med bl.a. Steen Harsted fra SDU.

u F ind nyhedsbrevet her: bit.ly/2vK0T9o

NY FORSKNING PÅ Smerteintensitet få uger efter operation for lumbal diskusprolaps er med til at identificere patienter med fremtidig funktionsbesvær The Association Between Early Postoperative Leg Pain Intensity and Disability at 1-Year and 2-Year Follow-Up After First-Time Lumbar Discectomy. Global spine journal 2019. Dorthe Schoeler Ziegler, Rikke Krüger Jensen, Lisbeth Storm, Leah Carreon, Mikkel Østerheden Andersen.

Det umiddelbare svar er ja. Måling af smerteintensitet i benet 4-6 uger efter en operation for lumbal diskusprolaps kan være med til at identificere patienter, der er i fare for at opleve betydeligt funktionsbesvær 1 og 2 år efter operationen. Der bør derfor forskes mere i, om patienter med moderat/alvorlig smerteintensitet i benet ved en tidlig opfølgning efter en operation kan drage fordel af yderligere eller mere intensive interventioner efter operationen. Det konkluderer Dorthe Schøler Ziegler i denne artikel. Det er vigtigt tidligt i det postoperative forløb at udpege de patienter, der risikerer fortsat at have betydelige funktionsbegrænsninger, da det kan have alvorlige helbredsmæssige og sociale konsekvenser for patienten og være kostbart for samfundet. Hvis man kort tid efter operationen, kan identificere de patienter, som er i risiko for betydelig funktionsbegrænsning på lang sigt, kan man optimere planlægning af postoperative interventioner. I dette langtidskohortestudie udfyldte deltagerne et baseline-spørgeskema med spørgsmål om alder, køn, egenrapporteret ben- og rygsmerter, funktionsbesvær og sundhedsrelateret livskvalitet. Efterfølgende blev data analyseret, og forskerne nåede frem til deres konklusion.

u F ind artiklen i Global Spine Journal

doi.org/10.1177/2192568219893296

.DK Ny viden kan mindske overdiagnosticering af gigt i rygsøjlen What level of inflammation leads to structural damage in the sacroiliac joints? A Four-Year Magnetic Resonance Imaging Follow-up Study of Low Back Pain Patients. Arthritis & Rheumatology, 2019 Bodil Arnbak, Tue Secher Jensen, Berit Schiøttz-Christensen, Susanne J Pedersen, Mikkel Østergaard, Ulrik Weber, Oliver Hendricks, Anna Zejden, Claus Manniche, Anne G. Jurik.

I dette studie har forskere fra SDU undersøgt 604 patienter i alderen 18-40 år, der blev henvist med rygsmerter til Rygcenter Syddanmark mellem 2011 og 2013. Deltagerne blev MR-scannet ved studiets begyndelse og igen efter fire år. Studiet viser, at vi i dag anvender undersøgelsesmetoder for spondylartrit, der er usikre og ofte ikke er gode nok til at kende forskel på dem som er i risiko for at udvikle ledskader og dem, hvis rygskader ikke skyldes gigt. Spondylartrit kan være meget vanskelig at adskille fra almindelige rygsmerter, som er meget hyppige. De nuværende diagnostiske kriterier for spondylartrit inkluderer forandringer, der er hyppige og muligvis ikke relateret til sygdommen. Derfor er der en reel risiko for, at vi med de nuværende metoder overdiagnosticerer sygdommen og dermed behandler for mange. Resultaterne fra studiet kan derfor være med til at forbedre diagnosen af spodylartrit, så de, der har en potentielt invaliderende sygdom, får den nødvendige medicinske behandling, mens risikoen for, at raske fejldiagnosticeres og sættes i langvarig medicinsk behandling mindskes.

u F ind artiklen i Arthritis & Rheumatology doi.org/10.1002/art.41040

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

DKF’s SPECIALEPRIS 2019

DER MANGLER KONSENSUS OM UDFØRELSEN AF DRY NEEDLING Årets specialepris fandt tydelig variation i udførelsen af dry needling og kvaliteten af interventionsrapporting i randomiserede kontrollerede kliniske forsøg.

Af Katrine Kildsgaard, cand.manu. og Thomas Damsgaard, cand.manu.

Epidemiologisk data indikerer, at livstidsprævalensen af myofascielt smertesyndrom er ca. 46 %. (1) Samtidig tyder ny forskning på, at myofascielt smertesyndrom typisk forekommer i en aldrende befolkning og er forbundet med lang varighed (kronicitet). Dette gør myofascielt smertesyndrom til en potentiel tung og økonomisk udfordring i takt med en stigende ældrebefolkning. (2) Klinisk set kan myofascielt smertesyndrom behandles på flere måder. (3) Ud af disse er dry needling en hyppigt anvendt, men relativ ny behandlingsmodalitet, der benyttes af flere forskellige kliniske professioner, herunder kiropraktorer, over hele verden. (4) Tidligere studier, inklusiv systematiske reviews, har siden opdagelse af dry needling undersøgt effekten og påvist positive resultater (7-13). Alligevel eksisterer der metodiske forskelle i udførelsen af interventionen, hvilket truer kvaliteten af dry needling i nuværende litteratur og klinisk anvendelse. (6, 8, 12) Ingen tidligere studier har undersøgt dry needling med hensyn til metode og kvalitet. Derfor besluttede vi os for at skrive et speciale, som havde til formål at udvikle oversigt over dry needling-teknikker og indsigt i kvaliteten af dry needling-interventioner

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

anvendt i randomiserede kontrollerede studier, som relaterer sig til myofascielt smertesyndrom.

Sådan gjorde vi

Ved hjælp af søgeord, der relaterer sig til myofascielt smertesyndrom og dry needling, søgte vi efter litteratur i to elektroniske databaser, PubMed og Cochrane. Fra disse databaser blev systematiske reviews ekstraheret og gennemgået for kvalificerede randomiserede kontrollerede studier. Kvaliteten af hvert randomiserede kontrollerede studies interventionsrapportering og replikationspotentiale blev evalueret ved hjælp af The Template For Intervention Description and Replication (TIDieR). Der blev foretaget beskrivelse og kategorisering af forskellige dry needling-teknikker. Disse blev inddelt i kategorier og underinddelt i subkategorier på baggrund af forskelle og/eller ligheder.

Hvad fandt vi ud af?

Søgningen i de elektroniske databaser resulterede i 21 systematiske reviews. I alt 15 systematiske reviews mødte udvælgelseskriterierne og blev screenet for kvalificerede randomiserede kontrollerede studier. Ved denne proces blev 26 randomiserede kontrollerede studier inkluderet.

DKF’s specialepris 2019 De nyuddannede kiropraktorer Thomas Damsgaard og Katrine Kildsgaard modtog DKF’s specialepris i november for specialet “The consistency of the dry needling technique across RCTs relating to myofascial pain syndrome: An overview of mode and fidelity” vejledt af lektor, ph.d. Corrie Myburgh. Katrine er i turnus hos Silkeborg Rygcenter og Idrætsklinik indtil 30. juni 2020. Herefter har hun ikke besluttet sig for, hvad der skal ske, men interessen for yderligere klinisk erfaring er stor, til trods for interessen for at skulle forsøge at forske også er til stede. Thomas deler sin turnus mellem Rosengården Kiropraktik og Rygcenter Syddanmark i Middelfart, således at han er begge steder på halv tid frem til 30. juni 2020. Thomas har endnu ikke besluttet sig for, om han efterfølgende skal arbejde i privat praksis eller inden for det offentlige. Foto: Anders Bach

FIGUR 2: Oversigt over dry needling-teknikker inddelt i kategorier og subkategorier. De store cirkler (1.-5.) repræsenterer teknikkategorier og herved større teknikforskelle. De små cirkler (A.-I.) symboliserer subkategorier og herved mindre teknikforskelle. Overlap illustrerer teknikligheder.

FIGURE 1: Flowchart. Records identified from searched databases PubMed: 21 systematic reviews Cochrane: 0 systematic reviews

Titles and abstracts screened for eligibility

(n=21) Excluded, n=1 • Based on title, n=0 • Based on abstract, n=1 Full-text reviews screened for eligibility

A I

4 E F

G A

(n=20) Full-text reviews excluded, n=5 Reviews included in overview (n=15)

E F

B A

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

DKF’s SPECIALEPRIS 2019

The Template for Intervention Description and Replication (TIDieR) (kort intro): (15) • For at forbedre rapportering og i sidste ende reproducerbarheden af interventioner udviklede en international gruppe af eksperter The Template for Intervention Description and Replication (TIDieR)-tjekliste og vejledning. • TIDieR-tjeklisten og hertil hørende vejledning har til formål at forbedre rapporteringen af interventioner samt at gøre det lettere for forfattere at strukturere interventioner, korrekturlæsere og redaktører til at vurdere beskrivelserne og læserne til at bruge informationen. • TIDieR-tjeklisten består af 12 punkter (kort navn, hvorfor, hvad (materialer), hvad (procedure), hvem, hvordan, hvor, hvornår, hvor meget, skræddersyning, ændringer, hvor godt (planlagt), hvor godt (faktisk)) og er en udvidelse af CONSORT 2010 og SPIRIT 2013.

• Myofascielt smertesyndrom er en hyppigt forekommende muskuloskeletal lidelse. • Myofascielt smertesyndrom bliver bl.a. behandlet ved hjælp af dry needling. • I højkvalitets randomiserede kontrollerede studier er der observeret variation i den tekniske udførsel af dry needling og lav kvalitet af interventionsrapportering mhp. replikation. • Konsensus og evt. kliniske retningslinjer vedrørende dry needling mangler.

Der blev fundet i alt 13 forskellige dry needlingteknikker, som blev inddelt i fem forskellige overordnede kategorier. Kategori 1 består af teknikken “fast-in and fast-out” oprindeligt beskrevet af Simons et al. og modificeret af Hong et al. Forskelle i udførelsen af denne teknik som fx antal nåleinsertioner eller interventionstid førte til i alt ni underkategorier. Teknikken ”withdraw and advance” i kombination med efterfølgende at lade nålen sidde in situ udgør Kategori 2. Her dannede forskelle i tiden in situ tre subkategorier. Kategori 3 består også af ”withdraw and advance” teknikken, men uden at lade nålen sidde in situ. Baseret på bl.a. antal nåleinsertioner og varighed opstod der 7 underkategorier i Kategori 3. Kategori 4 og 5 adskilte sig væsentlig fra de øvrige kategorier ved, at kategori 4 anvendte et

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

ultralydsapparat til diagnosticering og guidet intervention, hvorimod Kategori 5 undlod at manipulere nålen ved blot at lade den sidde in situ. Kategori 2 og 5 overlapper ved at lade nålen sidde in situ. Evalueringen af de enkelte studier ved hjælp af TIDieR-checklisten viste store forskelle i interventionsrapportering og replikationspotentiale på baggrund af et spænd fra 6 ud af 12 til 11 ud af 12 opfyldte punkter. Alle de 26 inkluderede RCT’er rapporterede “kort navn”, “hvorfor”, “hvad (procedure)” og “hvornår og hvor meget”. I modsætning hertil var det et varierende antal RCT-studier, der rapporterede “hvordan (metode)”, ”hvor” (lokalisation)”, ”hvem (ekspertise, baggrund og uddannelse)”, ”hvad (materialer)”, ”ændringer (modifikationer)”, ”skræddersyning” samt ”hvor godt (hvorledes udførelsen egentligt var planlagt og gået)”.

Interessante diskussioner

Specialet tog ikke stilling til, hvilken teknik der fungerer bedst, men er tiltænkt som et overblik over, hvilke metoder der allerede bliver anvendt i klinikken og i litteraturen samt deres kvalitet og reproducerbarhed. Ved gennemgang af studierne og herunder teknikker viste det sig, at selv ved en prædefineret metode som bl.a. beskrevet af Simons et al. og Hong et al. , var der forskelle på, hvordan teknikken blev udført. Ni underkategorier blev i alt identificeret ved, at studierne afveg fra den originale beskrivelse. Det så man fx i Calvo-Lobo, C et al. (16, 17), som angiver at bruge den originale teknik, men benytter 1 minuts homeostase i stedet for 2 minutter, som anført i den oprindelige teknikbeskrivelse (18). Set fra en klinikers synspunkt er dette måske underordnet, men fra en forskers synspunkt er det problematisk, da det introducerer potentielle confoundere, der kan lede til at andet outcome. Et enkelt studie (19) havde derudover en markant anderledes fremgangsmåde med brug af objektiv billeddiagnostik i form af ultralydsscanning til at både diagnosticere triggerpunkter og placere nålen i muskulaturen. De hævder herved at kunne se triggerpunktet vha. ultralyd. Det kunne være interessant at undersøge, om samtidig billeddiagnostisk undersøgelse kombineret med dry needling giver et bedre outcome end dry needling alene.

REFERENCER

Klinisk Call to action: • I nuværende litteratur findes flere forskellige dry needlingteknikker. • Der mangler konsensus og evt. kliniske retningslinjer om dry needling; i særdeleshed om hvilken teknik, der er mest klinisk effektiv. • Vi bør som kiropraktorer være kritiske over for mangelfuld interventionsrapportering.

1) Jafri, M. S. (2014). Mechanisms of Myofascial Pain. International scholarly research notices, 2014, 523924. doi:10.1155/2014/523924 2) Çakıt, B. D., Genç, H., Altuntaş, V., & Erdem, H. R. (2009). Disability and related factors in patients with chronic cervical myofascial pain. Clinical Rheumatology, 28(6), 647-654. 3) Graven-Nielsen T, Arendt-Nielsen L. Musculoskeletal Pain - Basic mechanisms & implications. 1st ed. Washington DC. USA: IASP Press; 2014. 533 p. 4) Kalichman L, Vulfsons S. Dry needling in the management of musculoskeletal pain. J Am Board Fam Med. 2010;23(5):640-6. 5) Vier C, Almeida MB, Neves ML, Santos ARSD, Bracht MA. The effectiveness of dry needling for patients with orofacial pain associated with temporomandibular dysfunction: a systematic review and metaanalysis. Braz J Phys Ther. 2019;23(1):3-11. 6) Hu HT, Gao H, Ma RJ, Zhao XF, Tian HF, Li L. Is dry needling effective for low back pain?: A systematic review and PRISMA-compliant metaanalysis. Medicine (Baltimore). 2018;97(26):e11225.

Konklusion

Triggerpoint-dry needling er tidligere blevet vidt undersøgt til behandling af myofascielt smertesyndrom. Alligevel forekommer den måde, hvorpå behandlingen udføres på tværs af randomiserede kliniske studier, varierende og ufuldkomment beskrevet. Vi har forsøgt at skabe et overblik over de forskellige dry needling-teknikker, der anvendes i litteraturen. Evaluering af interventionsrapportering og replikationspotentiale viste store forskelle i, hvor godt de randomiserede kontrollerede studier rapporterede intervention og gjorde replikation muligt. Baseret på spredningen i antallet af opfyldte punkter i TIDieR-tjeklisten synes kvaliteten af interventionsrapportering og replikationspotentiale negligeret. Ligeledes viste identificering og kategorisering af de ekstraherede teknikker stor variation i udførelsen af dry needling i nuværende litteratur og herved muligvis også i klinisk anvendelse. Den mest benyttede teknik var den, der er beskrevet af Simons et al. og modificeret af Hong et al., som anvendes i 11 ud af 26 studier. Med dette overblik vil vi gerne opfordre til større konsensus omkring dry needling ved at øge fokus på antallet af nuværende teknikker samt rapporteringen af den tekniske udførsel, således at det er muligt at reproducere.

Tak til: • Corrie Myburgh for at introducere os for et spændende specialeemne og god feedback undervejs. • Kim Corfixen for sparring, gode råd og konstruktiv kritik. • Eleonor Boyle for bidrag til udgivelse af specialet.

7) Hall ML, Mackie AC, Ribeiro DC. Effects of dry needling trigger point therapy in the shoulder region on patients with upper extremity pain and dysfunction: a systematic review with meta-analysis. Physiotherapy. 2018;104(2):167-77. 8) Espejo-Antunez L, Tejeda JF, Albornoz-Cabello M, Rodriguez-Mansilla J, de la Cruz-Torres B, Ribeiro F, et al. Dry needling in the management of myofascial trigger points: A systematic review of randomized controlled trials. Complement Ther Med. 2017;33:46-57. 9) Liu L, Huang QM, Liu QG, Thitham N, Li LH, Ma YT, et al. Evidence for Dry Needling in the Management of Myofascial Trigger Points Associated With Low Back Pain: A Systematic Review and Meta-Analysis. Archives of physical medicine and rehabilitation. 2018;99(1):144-52. e2. 10) Gattie E, Cleland JA, Snodgrass S. The Effectiveness of Trigger Point Dry Needling for Musculoskeletal Conditions by Physical Therapists: A Systematic Review and Meta-analysis. J Orthop Sports Phys Ther. 2017;47(3):133-49. 11) Boyles R, Fowler R, Ramsey D, Burrows E. Effectiveness of trigger point dry needling for multiple body regions: a systematic review. J Man Manip Ther. 2015;23(5):276-93. 12) Morihisa R, Eskew J, McNamara A, Young J. DRY NEEDLING IN SUBJECTS WITH MUSCULAR TRIGGER POINTS IN THE LOWER QUARTER: A SYSTEMATIC REVIEW. Int J Sports Phys Ther. 2016;11(1):1-14. 13) Cagnie B, Castelein B, Pollie F, Steelant L, Verhoeyen H, Cools A. Evidence for the Use of Ischemic Compression and Dry Needling in the Management of Trigger Points of the Upper Trapezius in Patients with Neck Pain: A Systematic Review. American journal of physical medicine & rehabilitation. 2015;94(7):573-83. 14) Ong J, Claydon LS. The effect of dry needling for myofascial trigger points in the neck and shoulders: a systematic review and meta-analysis. Journal of bodywork and movement therapies. 2014;18(3):3908. 15) Hoffmann TC, Glasziou PP, Boutron I, Milne R, Perera R, Moher D, et al. [Better Reporting of Interventions: Template for Intervention Description and Replication (TIDieR) Checklist and Guide]. Gesundheitswesen. 2016;78(3):e174. 16) Calvo-Lobo C, Pacheco-da-Costa S, Hita-Herranz E. Efficacy of Deep Dry Needling on Latent Myofascial Trigger Points in Older Adults With Nonspecific Shoulder Pain: A Randomized, Controlled Clinical Trial Pilot Study. J Geriatr Phys Ther. 2017;40(2):63-73. 17) Calvo-Lobo C, Pacheco-da-Costa S, Martinez-Martinez J, RodriguezSanz D, Cuesta-Alvaro P, Lopez-Lopez D. Dry Needling on the Infraspinatus Latent and Active Myofascial Trigger Points in Older Adults With Nonspecific Shoulder Pain: A Randomized Clinical Trial. J Geriatr Phys Ther. 2018;41(1):1-13. 18) Hong CZ. Lidocaine injection versus dry needling to myofascial trigger point. The importance of the local twitch response. American journal of physical medicine & rehabilitation. 1994;73(4):256-63. 19) Zheng Y, Shi D, Wu X, Gu M, Ai Z, Tang K, et al. Ultrasound-Guided Miniscalpel-Needle Release versus Dry Needling for Chronic Neck Pain: A Randomized Controlled Trial. Evid Based Complement Alternat Med. 2014;2014:235817.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

#BIOMEKKER

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

INSIDE

FNKS UNDERSKRIVER UDDANNELSESERKLÆRING Som den første organisation for kiropraktorstuderende nogensinde har FNKS tiltrådt the International Clinical and Professional Chiropractic Education Position Statement (EPS). EPS beskriver, hvad man mener, er fundamentet for en god kiropraktoruddannelse: en uddannelse, som giver den nyuddannede kiropraktor kompetencer til at varetage det muskuloskeletale område ud fra en patient-centreret tilgang med fokus på den biopsykosociale model, underbygget af bedste tilgængelige evidens. ”Vi syntes, det er et stærkt og vigtigt signal at sende til omverdenen, hvad vi i FNKS og som studerende på SDU mener, er indeholdt i en god kiropraktor-uddannelse, og hvad vi kræver af en sådan,” udtaler formand for FNKS Jack Starche. ”Det var egentligt en relativt let beslutning for os at skrive under, da vi ikke kan se nogen gode argumenter for at lade være.”

At holde fast i pseudovidenskabelige principper har ingen plads i et moderne sundhedsvæsen. Jeg håber, at flere studenterorganisa tioner følger efter, jo før jo bedre.”

Hvad er Education Position Statement? • En erklæring, som konkretiserer, hvad god kiropraktoruddannelse er • Formuleret af europæiske og en sydafrikansk uddannelsesinstitution i 2014 og 2015 ved møder holdt af World Federation of Chiropractic • Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet var med til at udarbejde erklæringen og derfor blandt de første medunderskrivere • Tager afstand fra vitalistiske teorier om, at subluxationskompleks kan forårsage sygdom og fra uetiske måder at praktisere på, med fx meget højt antal patienter pr. behandler, åbne behandlingsrum og behandling/teknikker uden videnskabeligt belæg

u F ind erklæringen et stykke nede på

danskkiropraktorforening.dk/uddannelse

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

EPS siger også, at en god kiropraktoruddannelse skal forberede den studerende til at samarbejde med andre faggrupper for patienternes bedste. De danske kiropraktorstuderende viser altså med deres underskrift, at der er en rolle for dem at spille i det danske sundhedsvæsen i tæt samarbejde med både læger, fysioterapeuter, sygeplejesker osv. Flere forskere inden for det muskuloskeletale område har tilkendegivet deres fulde støtte til de danske kiropraktorstuderenes underskrift. ”Jeg er glad og stolt over, at de danske kiropraktorstuderende har skrevet under på International Clinical and Professional Chiropractic Education Position Statement, som den første studenter organisation i verden. Dermed slutter de sig til 14 kiropraktoruddannelsesinstitutioner fra Europa, Asien, Afrika, Australien og Nordamerika og siger, at ”kiropraktikuddannelse skal anerkende den biopsykosociale model for sundhedspleje og understøttes af biologisk troværdige teorier og peer-reviewed forskning. Det skal omfavne værdien af klinisk erfaring, delt beslutningstagning og en patientcentreret tilgang,”” siger professor på SDU Jan Hartvigsen og supplerer: ”At holde fast i pseudovidenskabelige principper har ingen plads i et moderne sundhedsvæsen. Jeg håber, at flere studenterorganisationer følger efter, jo før jo bedre.” Siden nyheden kom ud på de sociale medier, har de danske kiropraktorstuderende også modtaget skulderklap fra flere andre lande, heriblandt Holland og Storbritannien. ”Vores håb er, at vi med vores underskrift kan sætte nogle tanker i gang blandt vores studenterkolleger på andre kiropraktoruddannelser rundt omkring i verden, og på sigt fører det måske til, at andre studenterorganisationer skriver under på EPS.”

KirCACS er online Journalsystemet er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund heds og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data ejer og databehandler.

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux).

Driftssikkert journalsystem

● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere.

Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

E T I K O G PAT I E N T S I K K E R H E D

· ET ÅR MED UTILSIGTEDE HÆNDELSER

Når du tænker: ’Det her bør ikke ske igen’… En utilsigtet hændelse er en situation med en patient, som ikke går som forventet. Hændelsen giver typisk en oplevelse af, at det burde ikke være sket”

eller ”det her var tæt på at gå galt”. At reagere på en utilsigtet hændelse ved at rapportere den til Styrelsen for Patientsikkerhed er ikke bare noget,

man som autoriseret sundhedsperson kan gøre, fordi man har tid og lyst. Det er en pligt, indskrevet i sundhedsloven.

HVAD SKER DER, NÅR JEG RAPPORTERER EN UTILSIGTET HÆNDELSE?

Hændelsen sagsbehandles af en risikomanager fra regionen, som undersøger, hvad der er sket, hvordan det skete, samt hvordan det kan forebygges. Den analyseres som en enkeltstående sag eller sammen med lignende hændelser for at uddrage mønstre og tendenser. Sagsbehandlingen forløber lidt forskelligt i de 5 regioner. Risikomanageren, som har skærpet tavshedspligt, får nogle gange brug for at indhente supplerende oplysninger om hændelsen og omstændighederne omkring den fra dig.

Dit regionale patientsikkerhedsteam Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland

Når sagsbehandlingen er afsluttet, anonymiseres hændelsen og sendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Patientsikkerhed@regionh.dk Anne.storgaard@rm.dk Patientsikkerhed@rsyd.dk Pbhs@regionsjaelland.dk Patientkontor@rn.dk

Den ender i Danmarks Patientsikker hedsdatabase (DPSD) og anvendes til læring.

4 Den bruges måske i udarbejdelse af læringsmaterialer, OBSkampagner eller kan være med til at skabe fokus på aktuelle områder.

38 66 60 60 91 17 76 97 51 33 47 08 57 87 52 40 97 46 80 10

u Find din regionale risikomanagere på sundhed.dk for sundhedsfaglige under ’Information til praksis’ 44

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

Gi’ lige et eksempel

I hvert nummer bringer vi et eksempel på, hvordan rapportering af utilsigtede hændelser kan skabe læring. Eksemplerne er baseret på virkelige hændelser ude i regionerne indsamlet fra risikomanagerne, og en kiropraktorpraksiskonsulent har sikre, de var klinisk relevante. De er naturligvis omskrevet og anonymiserede.

TEST DIN VIDEN

1. Hvad er en UTH?

2. Hvad er en UTH ikke?

CASE

3. Hvad er formålet med UTH?

Brug af second opinion efter stor smerteforværring Hændelsesbeskrivelse

53-årig mand henvises til kiropraktisk behandling efter pludseligt at have fået voldsomme lænderygsmerter i forbindelse med et tungt løft fem uger forinden. Smerterne er ikke aftaget siden da. Patienten er kendt med lette artroseforandringer i lænderyggen og er tidligere operereret for diskusprolaps for 23 år siden. Kiropraktoren finder ikke tegn på diskusprolaps og opstarter behandlingsforløb med manipulation i sideleje. Efter 4 behandlinger er der ingen ændringer. Ved femte konsultation behandles patienten som vanligt. Efter behandlingen tilkendegiver patienten at han ønsker en pause fra behandlingen, da han ikke føler tilstrækkelig fremgang. Patienten bliver bedt om at henvende sig igen efter behov. Efter et par dage henvender patienten sig til kiropraktoren igen. Patienten har efter sidste behandling oplevet væsentlig forværring af smerterne i lænderyggen og har haft problemer med at

gå. Kiropraktoren får en kollega til at kigge på patienten. Kollegaen vurderer, at smerterne ikke skyldes prolaps, men at der er tegn på facetledsirritation. Patienten behandles med activator og laser. Kiropraktoren sender epikrise til egen læge med henblik på videre udredning. Patienten ses og behandles ikke yderligere i klinikken.

Konsekvens

Patienten har haft store gener efter forløbet, hvilket har påvirket patientens søvn, mobilitet og arbejde væsentligt. Det er uvist, hvorvidt generne udelukkende skyldes den kiropraktiske behandling, eller om det kan tilskrives andre ukendte tilstande.

Læring

For at forebygge lignende hændelser har klinikken udarbejdet interne retningslinjer for brug af second opinion ved manglende fremgang eller forværring. Pointen er at sikre, at man reagerer på, hvordan tilstanden udvikler sig og agerer derefter.

4. Har jeg pligt til at rapportere en UTH? 5. Hvor alvorlig skal det være, før det er en UTH, som skal rapporteres? 6. Skal jeg rapportere, hvis jeg opdager en UTH et andet sted end i klinikken? 7. Kan man risikere at få tilsyn eller at blive sanktioneret på baggrund af en UTH? 8. Kan man risikere at komme i søgelyset, hvis man rapporterer mange UTH? 9. Hvor lang tid tager det at rapportere? 10. Dækker UTH kun over kliniske hændelser? 11. Hvis der sker en skade, som patienten enten klager over eller søger om erstatning for, skal jeg så også rapportere den som UTH? 12. Kan jeg rapportere anonymt? 13. Kan patienten være anonym? 14. Hvad hvis man er i tvivl, om det er en UTH eller ej? 15. Kan en UTH blive for gammel? 16. Kan vores klinik få adgang til de UTH, som vi har rapporteret? 17. Kan vi få adgang til de UTH, der er rapporteret om os? 18. Hvis jeg har rapporteret en UTH om andre områder, får jeg så en tilbagemelding på, hvad læringen har været? FÅ SVAR VED AT BLADRE

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

E T I K O G PAT I E N T S I K K E R H E D

· ET ÅR MED UTILSIGTEDE HÆNDELSER

VIDSTE DU DETTE OM UTH? 1. En UTH er en ikke-tilstræbt hændelse, der opstår i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. UTH omfatter både kendte og ukendte hændelser og fejl, som enten er skadevoldende eller som potentielt kunne have været skadevoldende. 2. En UTH er ikke en klage over en behandler eller behandling, ligesom forværring, skade eller død, som er direkte relateret til patientens sygdom, ikke er UTH. Bivirkninger til medicin karakteriseres heller ikke som UTH. Kilde: Sundhedsloven. 3. At skabe systematisk opmærksomhed og læring om de fejl, der opstår i det sundhedsfaglige arbejde. Når du rapporterer en UTH, hjælper du med at forebygge, at den samme fejl sker igen. Læring og forebyggelse af rapporterede UTH sker både lokalt, regionalt og nationalt. 4. Ja. Autoriserede sundhedspersoner har pligt til at rapportere alle UTH, både egne, og dem som du observerer hos andre. Det fremgår af Sundhedsloven. Patienter og pårørende kan også rapportere. 5. Der findes ingen bagatelgrænser for UTH. Sker der noget utilsigtet, skal det rapporteres. 6. Du har pligt til at rapportere en UTH, du observerer, også selvom du ikke har været impliceret i den. Det er dog en god idé at snakke med de implicerede for at afklare, om de ved, der er tale om en UTH, og aftale hvem der rapporterer den.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

7. Nej, formålet med UTH er at skabe læring og forebyggelse - og det kræver tillid. Sagsbehandlingen foretages strengt fortroligt, og du vil aldrig risikere sanktioner, disciplinære undersøgelser eller tilsynsmæssige foranstaltninger på baggrund af en eller flere UTH. 8. Nej, rapporteringen sker fortroligt og er helt sanktionsfrit. Hvis der observeres et mønster, enten lokalt eller regionalt, kan risikomanageren tilbyde en årsagsanalyse for at hjælpe til med at øge forebyggelsen. Det er dog helt frivilligt. Et højt antal af rapporterede UTH signalerer, at klinikken har en god læringskultur, hvor der tales åbent om fejl med henblik på læring. 9. Typisk mellem 5 og 15 minutter. Det afhænger af hændelsen, mængden af oplysninger og alvorlighed. Husk: Jo flere oplysninger, jo bedre læring. 10. Nej, UTH dækker over alt i den sundhedsfaglige virksomhed. Det gælder også samarbejdet med andre behandlere eller andre dele af sundhedsvæsnet, fx ved dobbelte røntgenundersøgelser eller ved fejl i sektorovergange. UTH inkluderer dermed også fejl i medicinsk udstyr, IT-systemer og andre redskaber. UTH dækker ligeledes på tværs af fag og sektorer, uanset om du observerer dem, mens de sker, eller hvis du erfarer noget efterfølgende.

11. Ja. UTH, klagesager- og erstatningssager er tre vidt forskellige områder. De tre instanser deler ikke informationer, og en utilsigtet skade skal derfor rapporteres separat som en UTH. 12. Ja, men ikke-anonym rapportering øger muligheden for opfølgning, korrekt analyse og relevant forebyggelse. 13. Ja, men ikke-anonym rapportering skaber det bedste udgangspunkt for læring og forebyggelse. 14. Rapportér. Risikomanageren tager stilling til, om det er en UTH eller ej. Du kan også kontakte risikomanageren i din region og få hjælp. Find din kontaktoplysninger på sundhed.dk under din region. 15. Du har pligt til at rapportere en UTH snarest muligt og senest 7 dage efter, du bliver opmærksom på den. 16. Nej, DPSD er et lukket system. Hvis I ønsker at bruge en hændelse til egen læring, skal I printe den, inden I rapporterer den til DPSD. Husk, at udelade personfølsomme oplysninger. 17. Som udgangspunkt, ja. Hændelsen vil ofte blive sendt til jer som hændelsessted, så I kan lære af den og forebygge lignende hændelser. 18. Du får en automatisk kvittering, hvis du har opgivet din mailadresse. Der er ikke pligt til at melde tilbage til rapportør, hvad der er sket med læringen af hændelsen.

Rapportér på www.dpsd.dk

Hvad skete der? Hvorfor kunne det ske? Hvordan reducerer vi sandsynligheden for, at hændelsen sker igen? Dét er spørgsmålene, man bruger for at uddrage læring af en hændelse.

Antal rapporteringer fra kiropraktorer

n Syddanmark n Hovedstaden n Midtjylland n Nordjylland n Sjælland

3 50

5 1 2

19 30

4 6 1 3

2016

2017

2018

2019

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger.

AKTIVITET I FOKUSGRUPPERNE?

Pædiatri

EBP

Idræt

Geriatri

Styregruppen holdt temadag om fødsler 7. marts. Den første pædiatri-vidensdelingdag var i 2014, hvor de fremmødte var med til at afdække, hvilken viden der er relevant i forbindelse med anamnese og objektiv undersøgelse af børn i kiropraktorpraksis. ”Det bliver nu omsat til en klinisk vejledning, der udkommer senere på året. Arbejdet er udført af Lise Hestbæk på vegne af EBP, men vi i pædiatri er glade for at have være inddraget og kommet med input til dette arbejde. Sundhedsvæsenet har generelt større og større fokus på patientsikkerhed, kvalitet og retningslinjer, og derfor glæder DSK sig til at få den nye vejledning ud og få den præsenteret til Faglig Kongres 2020,” fortæller Trine Palludan fra styregruppen.

Gruppen for evidensbaseret praksis nyder godt af engagerede kollegaer, der 7. marts igen mødte op for at arbejde med kliniske vejledninger. ”Det var den fjerde workshop af sin slags, og denne gang med det højeste antal deltagere, hvilket vi er vildt begejstrede for. Som mange forhåbentlig er bekendte med, udgav vi i efteråret en vejledning om hovedpine. Ud over de igangværende vejledninger om lænd, brystryg, nakke og skulder har vi en ny type i støbeskeen. Vi har indgået samarbejde med Arbejdsgruppen for Socialkiropraktik (se s. 15.) De vil udarbejde pixiebog om, hvordan vi kiropraktorer kan vejlede patienter i at fastholde og/eller komme tilbage i job. Det kan kun blive super spændende. Næste workshop foregår i Hovedstaden til september,” siger Cecilie Testern fra styregruppen.

Fokusgruppen har ladet sig inspirere til at afholde en vidensdelingsdag: ”Den første af slagsen løber af stablen på SDU 18/4 og vil omhandle træningsforebyggelse og rehabilitering efter ankelskader og praktisk håndtering af patienter efter hjernerystelse. Derudover håber fokusgruppen at blive involveret af NIKKB i udarbejdelsen af den kommende version 2 af IdrætsKiropraktisk Efteruddannelse,” udtaler Martin Juulager fra styregruppen.

Ældrepopulationen er støt stigende, og vi må forvente en øget hyppighed af ældre patienter hos kiropraktorerne. På Fagdag 2019 var der ved rundspørge interesse for at starte en fokusgruppe om geriatri. Derfor tager DSK nu initiativ til en sådan gruppe. Planen er at nedsætte en styregruppe nu i foråret, og den skal afdække udfordringerne vedr. ældre patienter i kiropraktorpraksis. Hvis nogen er interesseret i emnet, er de meget velkomne til at kontakte Rikke Krüger Jensen: rikkekruger@nikkb.dk

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

Besk din om yt sætnin g fra 38 6 kr./md.

Hvad sker der for din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg? Hvem sikrer så din omsætning og dækker de faste udgifter? Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at dig og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på hvad der sker med din omsætning,

hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes? Beskyt din omsætning fra 386 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din omsætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du kan sikre dig op til 28.491 kr. om måneden – udover de offentlige sygedagpenge.

Vil du vide mere, så ring til os på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

08.19. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION? ROADSHOWS

Er du klar til at vise dine røntgenbilleder? KirPACS 5.0 skaber mulighederne

Hør om KirPACS 5.0 og deltag i diskussion om kvaliteten, behovet og relevansen af røntgen og billeddiagnostik i kiropraktorpraksis til NIKKB’s roadshow i april. • 20. april: Nordjylland • 21. april: Midtjylland • 22. april: Syddanmark • 28. april: Hovedstaden • 30. april: Sjælland Tid og sted modtager du info om senere

Hvad kan vi vente os af den nye overenskomst?

Inden sommerferien planlægger DKF møder om den nye overenskomst, som du kan læse om på s. 16.

u F ølg med i DKF’s nyhedsmail og

på danskkiropraktorforening.dk under ’Arrangementer’.

un ikkb.dk

NORDJYLLAND

MIDTJYLLAND

SYDDANMARK

SJÆLLAND

HOVEDSTADEN

Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

Formand Henrik Frederiksen skrivtilhenrik@hotmail.com

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

Fokusområder i vores region i foråret 2020: Vi skal være bedre til at sende røntgenbeskrivelser til egen læge. Der er stor forskel på antal billeder ift. eprikriser/korrespondancebreve sendt til egen læge. Derudover skal vi fortsat have fokus på at bruge pakkeforløbene. Husk, I altid er velkomne til at kontakte os i kredsbestyrelsen, hvis der er udfordringer med ovenstående.

Vi har fortsat fokus på pakkeforløb samt støtte i formidling af praksisplanen og deltagelse i forløbsprogrammer.

Vi arbejder på et sommer arrangement for kredsens medlemmer 20. juni. Der vil være et fagligt indlæg og efterfølgende er der lagt op til en hyggelig aften med spisning. Info kommer løbende, men sæt gerne kryds i kalenderen.

I 2021 skal vi i Region Sjælland afholde DKF’s årsmøde med generalforsamling.Med medarbejdere fra NIKKB og DKF er jeg i gang med at undersøge lokaliteter. Vi glæder os over, at vi har gjort det rigtigt godt i forhold til at inkludere flere patienter i pakke forløb. Det viser tallene, vi får fra regionen.

Vi holder med lemsmøde fredag d. 5 juni (Grundlovsdag). Jerk Langer taler om kost i relation til bevægeapparats lidelser. Bagefter vil der være vinsmagning. Info om tid og sted følger. Vi besluttede på sidste bestyrelsesmøde, at alle fra bestyrelsen stiller sig til rådighed for medlemmer, der har svært ved at bruge pakkeforløb. Du er velkommen til at ringe eller skrive til én fra bestyrelsen, og så kan vi evt. aftale et telefonmøde eller et fysisk møde afhængigt af behov.

– Susanne Bach

Praksisplanen er sendt i høring og forventes godkendt ca. juni 2020.

– Henrik Frederiksen

Praksiskonsulent Jeppe Mathiasen fortæller, at der venter arbejde med kontrolstatstik og implementeringen af både praksisplanen og forløbsprogrammet. Derudover arbejder han med de øvrige praksiskonsulenter om epikriser. Han deltager også i projektet på Regionshospitalet Silkeborg, der udvikler digital løsning til ryg patienter i tværfaglige forløb og deres behandlere - se s. 6.

I de fleste regioner arbejder med ny praksisplan. Her er forsiden af Hovedstadens plan, der gælder til og med 2020.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2020

– Sine Kiilerich

Her i Syd er man i slutspurten med praksisplanen. Praksiskonsulent Mikael Busse fortæller om nyt koncept for fyraftensmøder fra rygcentret, hvor praksiskonsulenterne sammen kommer rundt 4 steder. På den måde forventer man at få besøg af over 300 læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og kommunale repræsentanter fra jobcentre. Regionens rygkonsulent Lisbeth Hartvigsen fortæller, at revisionen af forløbsprogrammet for patienter med nyopståede lænderygsmerter er i fuld gang og fortsætter året ud.

– Kirsten Sillehoved

I det regionale samarbejdsudvalg arbejdes med praksisplanen. Den store udfordring er udveksling af røntgen billeder. Problemet er teknikken, ikke velvilje, fortæller udvalgets kiropraktorformand Nis Alnor.

– Jan Jensen

De to praksiskonsulenter, Trine Palludan og Cecilie Testern, orienterede almen praksis om bl.a. pakke forløb på Store Praksisdag 30/1, hvor de deltog med stand. Fra Praksissektorens forskningsråd • Det Kiropraktorfond støttede projekt ”Multimorbiditet i kiropraktorpraksis” har brugt data fra ChiCo, interviewet 15 kiropraktorer og nærmer sig sin afslutning. • Du kan få sparring på din forskningsidé ved at kontakte: mette. kristence@sund.ku.dk • Litteratursøgningskursus i maj – info på DKF’s hjemmeside kommer.

Gå en tryg pension i møde En god pension kræver grundig planlægning Som medlem af Dansk Kiropraktorforening har du mulighed for at tilkøbe seniorøkonomisk rådgiving hos Willis Towers Watson.

Rådgivningen giver svar på en lang række spørgsmål:  Hvordan vil økonomien se ud, når jeg eller min partner forlader arbejdsmarkedet?

Rådgivningen er personlig og tager udgangspunkt i din økonomi og opsparing – og retter fokus på dine ønsker for fremtiden.

 Hvornår kan jeg tillade mig at gå på pension?

Din ægtefælle eller partner er også velkommen til at deltage på rådgivningsmødet, så I kan få et overblik over, hvordan jeres samlede økonomi ser ud, når I når pensionsalderen.

 Gør jeg det rigtige i forhold til de offentlige ydelser?

Medlemsrabat Medlemmer af Dansk Kiropraktorforening får 20% i rabat på seniorøkonomisk rådgivning. Læs mere på: willissenior.willisweb.dk

danskkiropraktorforening.willisview.com

 I hvilken rækkefølge bør pensionerne udbetales?

Rådgivningen giver dig overblik, og du får udarbejdet et pensionsbudget, som danner grundlag for en foreløbig udbetalingsplan. Målet er at give dig og din eventuelle ægtefælle/partner de bedste rammer for jeres pension.

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk