Kiropraktoren 04/2020 by Fagbladet kiropraktoren

NR. 4 · VINTER 2020

Når børn har rygsmerter 16

Senior tilfreds på sidelinjen 36

Bliver ph.d.’ere til forskere? 48

FRA SAL TIL SKÆRM

Årsmøde 2020

Kiropraktorerne har holdt deres første online årsmøde. Traditionerne blev fulgt på nye måder – og nyt blev prøvet af.

Vigtig aftale med mange perspektiver Når I læser denne leder, er det ved at være et par uger siden, at vi aftalte ny overenskomst med Danske Regioner. Men lige nu, hvor jeg skriver dette, ja, så var det i går, jeg sad i 16-17 timer over for RLTN’s forhandlingsteam. Og det er bare få timer siden, at vi nikkede til hinanden og sagde: Vi har en aftale. Et håndslag blev det selvfølgelig ikke til i år, det var lidt mærkeligt. Vi har lavet en vigtig aftale. Målsætningen var først og fremmest at konsolidere pakkeforløbene og så etablere en ny kvalitetsenhed. Men vi kom i mål med en aftale, der indeholder mange visionære projekter. Om ikke så længe tager vi rundt i landet – måske kun virtuelt – og præsenterer detaljerne. Ligesom vi plejer. Det glæder jeg mig til.

’Kiropraktorguide’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’

www.kiropraktoren.dk

Men når vi har været på roadshow, og I har fået svar på alle jeres spørgsmål, skal der ske noget helt nyt. For på forrige generalforsamling, den på Comwell i Middelfart tilbage i 2017, besluttede vi, at nye overenskomster skal til urafstemning blandt de af medlemmerne, der ejer en klinik med overenskomst. Vi har netop afprøvet urafstemnings-instrumentet blandt de af vores klinikker, der har tiltrådt overenskomsten med HK. Jeg kender ikke resultatet af den afstemning endnu, men krydser selvfølgelig fingre for, at der har været flertal for den aftale, vi har lavet med HK. Jeg håber, vi kan være på plads med en ny godkendt kiropraktikoverenskomst til 1. april 2021 – det er en forsinkelse på et år. Men det har alt andet lige også været et af de mest usædvanlige år, jeg har oplevet i mit liv. Glædelig jul og godt nytår

Foto: Anders Bach

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen, tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & produktion OTW A/S Forsidefotocollage: Unsplash.com og Dorte Kayser, OTW KIROPRAKTOREN nr. 1 2021 Udkommer ultimo marts Annoncedeadline 20. februar 2021. Annoncer DG Media · Tlf.: 33 70 76 37 · epost@dgmedia.dk · www.dgmedia.dk/kiropraktoren

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

@kirolone @KiropraktorenDK

@DKF_kiropraktik @kiropraktorernes_videnscenter

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Dansk Kiropraktor Forening

INDHOLD

SOCIALKIROPRAKTIK

”Så snart I har en diagnose og mistanker, at det er arbejdsbetinget. Patienten kan jo godt fortsatte behandlinger hos jer imens.” Overlæge Erik Jørs forklarer, hvornår kiropraktorpatienter har gavn af at blive henvist til arbejdsmedicinsk klinik

VIDENSKAB

HVORDAN ER BØRN PÅVIRKET, NÅR DE HAR ONDT I RYGGEN? De nyuddannede Emilie Meldgaard og Gabrielle K. Hansen modtog DKF’s specialepris 2020 for afhandlingen “The 16 Young Disability Questionnaire (Spine). Field testing”

DKF rådgiver

4 Siden sidst

Tal om grænser

7 Nyheder fra DKF

Al form for uønsket seksuel opmærksomhed er krænkelser, men hvor går grænsen? Det kan ’Stop Kampagnen’ hjælpe med dialog om.

10 Digitalt årsmøde 30

20 DK på kedelig tredjeplads 22 Nyt fra videnscentret 28 Nyt fra videnscentret

Nu skal du vænne dig af med at sige ’NIKKB’ Videnscentret har taget tilløb længe, men har nu skiftet navn til: Kiropraktorernes Videnscenter – og fået ny hjemmeside, nye mail22 adresser og nyt logo.

Sej senior

32 Forskning kommenteret

”[M]eget tilfredsstillende at se, at den forretning, man selv startede op i sin tid, nu kører videre med nye kræfter. Jeg synes, de gør det fantastisk”

34 Markedsføring som sundhedsperson

Siden 2007 har Jørgen Aksglade Rasmussen arbejdet målrettet hen imod den transformation, han besluttede at satte i værk i sommeren 2019. Her afhændede han ejerskabet af sin klinik til sine yngre kompagnoner og blev ansat på den klinik, som han selv startede op for mere end 36 30 år siden.

44 Nyt fra selskabet

40 Ny forskning på Kiroviden.dk 41 Nyt fra Kiropraktorernes Videnscenter 42 Aktuelt

47 Etik og patientsikkerhed: UTH 48 Aktuelt 50 #biomekker 52 Kiropraktorfonden 54 Nyt fra din kreds og region

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

SIDEN SIDST ”Det er afgørende, at både vi og de officielle kanaler kan melde klart og entydigt ud. Ellers risikerer vi, at borgerne udskyder nødvendig behandling. Det må være i myndighedernes interesse, at det står fuldstændig klart for patienterne, at det er sikkert at besøge de autoriserede sundhedspersoner.” I Politiken Sundhed 16. oktober langede DKF’s formand ud efter politikere og myndigheder, fordi der mere end en gang er gået mere end en uge mellem udmelding og retningslinje.

REFHOST bliver til DNHF Den Nationale Henvisningsformidling (DNHF) har erstattet Henvisningshotellet (REFHOST). DNHF bruger modsat REFHOST SOR-EDI-registret til at afgøre, om du kan modtage henvisninger.

u DNHF.dk

”Corona har mange ’bivirkninger’: Kvinde med velreguleret type2-diabetes: Hele 2019 med fine blodsukre på lige over 50. Ikke målt siden feb 2020. Ændret motion og kost pga Corona, BS nu steget til 86 … Når vi tænker Corona, skal vi tænke meget andet end Corona … #sundpol” Christian Freitag, daværende formand for Praktiserende Lægers Organisation, på Twitter 28. september.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Vil du vide, hvordan du kan forebygge mentale helbreds problemer blandt dine ansatte? Partnerskabet ’Sammen om Mental Sundhed’ er et tværgående samarbejde mellem Sundhedsog Ældreministeriet, kommuner, regioner, arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, myndigheder, faglige selskaber, interesse organisationer m.fl. Komiteen for Sundhedsoplysning har sekretariatsfunktion for partnerskabet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

og kommunikationsbureauet Operate. Nu udbyder partnerskabet et gratis online minikursus, der introducerer til viden om, hvordan man som leder kan arbejde med at forebygge mentale helbredsproblemer, spotte mistrivsel, støtte en medarbejder der mistrives eller skal vende tilbage efter en sygemelding.

u mentalsundhed.dk/kursus

DANSKERNES FORBRUG AF OPIOIDER ER FALDENDE Den samlede mængde solgte opioider er faldet med godt 20 procent over de seneste fire år. Samtidig bruger færre danskere den mest anvendte opioidtype, tramadol. Det viser to nye undersøgelser fra Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. ”Forbruget af disse afhængighedsskabende lægemidler går entydigt den rigtige vej. Vores analyse viser, at der både er færre perso-

ner, der får opioider, og at brugerne får dem i kortere tid eller anvender en lavere dosis”, siger Lars Eriksen Videbæk, afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen. Han fortæller, at opioidbrugerne typisk sættes i behandling med paracetamol alene eller paracetamol og NSAID, når de aftrappes af opioiderne.

u laegemiddelstyrelsen.dk

MERE END HVER 5.

… lever med kroniske smerter ifølge ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. ”Vores afdækning viser, at mange, der har kroniske smerter, gennemgår et langt og usammenhængende udredningsforløb og tilsvarende behandlingsforløb. Det skyldes blandt andet, at området er præget af en generel manglende viden om kroniske smerter både blandt sundhedsfaglige og blandt socialfaglige personer samt i befolkningen generelt. Derfor vil vi se på, hvordan vi kan styrke den viden, der er om smerter,” siger centerchef Marlene Øhrberg Krag fra Sundhedsstyrelsen. Rapporten er et fagligt oplæg til en smertehandlingsplan, der skal tage afsæt i de væsentligste udfordringer og mulige indsatser på smerteområdet. Søren O’Neill, kiropraktor, ph.d. og konst. ansvarlig for Rygmedicinsk forskning på Rygcenter Syddanmark har deltaget i arbejdsgruppen.

ALLE ØNSKES GLÆDELIG JUL OG ET RIGTIGT GODT NYTÅR! Sekretariatet er lukket mellem jul og nytår. Nødnumre til uopsættelige situationer på

u www.danskkiropraktorforening.dk KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

SIDEN SIDST

Danskerne skal rustes bedre til at mestre eget liv Næsten 60 organisationer blandt andet DKF har sendt en appel til regeringen for at få en folkesundhedslov ligesom man har i Norge. Målet er at få bugt med den stigende sociale ulighed i sundhed og mindske antallet af kronikere. Nyeste viden fra Sundhedsstyrelsen slår fast, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i Danmark, og at den sociale ulighed i sundhed har vokset sig større gennem de seneste årtier. Allerede når vi bliver født er vores chancer for et godt og langt liv ulige. Og gennem livet øges uligheden. ”Det skyldes en lang række forhold, der bevæger sig langt ud

over sundhedsvæsenets grænser. Det er derfor afgørende, at vi handler i et bredt samarbejde på tværs af samfundet, hvis vi skal uligheden til livs. Den forståelse og tilgang skal stadfæstes ved lov, så alle politiske niveauer, sektorer og velfærdsområder i Danmark forpligter sig til at medtænke borgernes sundhed og trivsel. Med en bred forebyg-

gelsesindsats og med ofte simple og veldokumenterede tiltag kan mange flere mennesker få mulighed for at leve flere gode år uden sygdom.” står der blandt andet i appellen. En folkesundhedslov skal være med til at skabe et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark ved at integrere forebyggelse og sundhedsfremme bredt i alle politikområder og på tværs af offentlige myndigheder, civilorganisationer og erhvervslivet. Den skal være en politisk ramme og løftestang til at sikre den nødvendige prioritering af danskernes trivsel, sundhed og livskvalitet.

ECU LOCK DOWN SERIES Hver mandag frem til marts udgiver det europæiske forbund præsentationer fra de forskere – også danske – der skulle have holdt oplæg på unionens årsmøde.

02/11 Greg Kawchuk How Big Data is Transforming Chiropractic 16/11 Michael Freeman Medicocausation in Auto Litigation 30/11 Mark Thomas Incident Reporting and Learning Using CPiRLS 14/12 Cecilie K Overås Objectively Measured Physical Behaviour and Neck and/or LBP 28/12 Casper Nim Pain Sensitivity following SMT for chronic LBP 11/1 Dave Newell The Therapeutic Encounter 25/1 Robert Silverman The Gut-Brain Axis 8/2 Simon Billings Vitamin B12 : An Epidemic of Misdiagnosis and Missed Diagnoses 22/2 Rikke Krüger Jensen Chiropractic Website Claims about non-MSK conditions in Denmark, Kristina Boe Dissing MSK pain in Danish schoolchildren aged 8-16 og Corrie Myburgh Chiropractors and Elite Danish Football Clubs 8/3 Jamiu Busari United We Stand – Divided We Fall: The need for greater interprofessional collaboration 22/3 Vasileios Gkolfinopoulos Closing speech

u ECU’s youtubekanal ’ECU Talks’ 6

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Nyheder Læs mere om hver nyhed på

u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Stor patientrekord i september 19. NOVEMBER Det går over stok og sten hos kiropraktorerne.

Større klinikker og længere konsultationer Hvert andet år i 10 år har Kiropraktorernes Videnscenter gennemført statusundersøgelsen KiroFakta, der tager temperaturen på den danske kiropraktorprofession. Hvad viser så KiroFakta 2020? Mens såvel meget korte som meget lange konsultationer kun oplever beskedne udsving, ses en mere konsistent udvikling mod længere konsultationer i en antalsmæssigt set store midtergruppe, navnlig ved opfølgende behandling, hvor mange tilsyneladende øger konsultations tiden fra 10 til 15 minutter, men også ved kendt patient med nyt problem, hvor tendensen viser en forøgelse af konsultationstiden fra 20 til 30 minutter. Der er også en bevægelse imod større klinikker. Antallet af klinikker med 3-5 behandlingsrum er faldet fra 49% til 41% siden 2018, mens der i samme periode har været en næsten tilsvarende vækst i antallet af klinikker med 6-10 behandlingsrum fra 15% til 22%. Desuden ses i perioden fra Kiro Fakta 2018 til KiroFakta 2020 en stigning på 9% i antallet af klinikker med fuld udnyttelse af behandlings-

kapaciteten, fra 15% til 24%. Færre kiropraktorklinikker har billeddiagnostisk udstyr i 2020 end i 2018, idet 28% af klinikkerne ikke har udstyr i 2020 i modsætning til i 2018, hvor 17% ikke havde billeddiagnostisk udstyr. Med hensyn til elektroniske services fortsætter fremgangen for klinikker med elektronisk tidsbestilling (36%, +17%), remindere via mail (33%, +8%) og information til patienterne via en digital infotavle (25%, +6%). De foregående undersøgelsers fald i klinikker, der benytter elektronisk nyhedsbrev til kontakt og information til patienter er yderligere forstærket i 2020 (18%, -16%). Remindere via sms ligger på niveau med 2018 (75%) I år har 65% af klinikkerne svaret, dvs. 160 ud af 248 klinikker. Til sammenligning svarede 77% af klinikkerne, nemlig 193 ud af 250 klinikker, tilbage i 2012. Svarprocenten på den individuelle spørgeundersøgelse er i år 60%, mens den i 2012 lå på hele 86%.

u Danskkiropraktorforening.dk/ rapporter

Nedlukning i Nordjylland Kiropraktorklinikker holder åbent og kan modtage patienter, der dog skal ringe først.

5. NOVEMBER

Anbefaling blev krav Mundbind er indført i hele sundhedsvæsenet fra torsdag den 29. oktober.

24. OKTOBER

Stor opmærksomhed på patient sikkerheden hos kiropraktorerne Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet opsamling om de sundhedsfaglige tilsyn, der foregik hos kiropraktorerne i 2019.

23. OKTOBER

Isolation, hjemsendelse, sygdom, rejser… Hvordan er jeg stillet? 7. OKTOBER Under ’Arbejdsliv’ og COVID-19 kan du få svar på de nye spørgsmål, der dukker op under epidemien.

Kiro-Brexit 18. SEPTEMBER Kort efter at den europæiske kiropraktorunion har givet BCA en økonomisk håndsrækning vælger den at forlade ECU.

HK og DKF’s tillæg om ferie 15. SEPTEMBER For kiropraktorer og t urnusasssistenter ansat på DKF’s kontrakt skal der ikke ændres noget.

Danica dækker nu pakkeforløb 11. SEPTEMBER Længere tids pres og gode argumenter får nu Danica til at skifte mening

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Årsmøde 2020 FRA SAL TIL SKÆRM

MERE END HVER FJERDE DELTOG I ONLINE ÅRSMØDE Det meste var usædvanligt ved årsmødet, som blev streamet live fra Akademikerhuset på Frederiksberg. Men traditionerne blev fulgt – bare digitalt – og nyt blev prøvet af og har måske skabt nye traditioner.

”Der er grund til nu at kigge tilbage og evaluere. Der var meget, vi ikke vidste, hvordan vi skulle håndtere, for det står simpelthen ikke i vores kontrakter. Vi skal samle pro fessionen, og det er jeg sikker på, at vi når – vi mærker alle, at det går godt igen, og at meget af det heldigvis bare var krisepanik.”

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Billeder og ord:

Tanja Skov Carlsen,

redaktør, DKF

ormandens tale var bygget op om det ’før’ og ’efter’, som COVID delte 2020 i og som medførte frustrationer, uvished og arbejde fra morgen til aften for mange, også hende selv: Hvad der skulle ske i familien, hvor et barn skulle hjemmeskoles? Hvad med klinikken? Medlemmer, der skulle rådgives? Og sekretariatet? COVID fyldte meget, men ikke alt. Talen viste, hvor meget forhandlingerne om ny overenskomst også har fyldt, selvom de blev udskudt og udskudt. Hun kom ind på temaer og forventninger til aftalen, som blev forhandlet på plads i de tidlige morgentimer 1. december. Efter talen satte hun sig i en lænestol til en session ”hot seat”, hvor næstformand Michael Christensen bad hende uddybe de emner, hun var kommet ind på: Hvad sker der med sundhedsreformen? Hvad kunne vi have gjort anderledes under nedlukningen? Hvad er det mest udfordrende ved at være formand i en krisetid? Lone blev formand tilbage i 2013, og man kan kun være formand i 8 år, så dette år er hendes sidste. Michael Christensen spurgte hende, hvad hun drømmer om at komme i mål med her til slut. At kunne give stafetten videre til en ny formand på den bedste måde, var et af hendes svar, og hun sluttede af med at slå et slag for betydningen af sammenhold: ”Vi praktiserer på hver vores måde, men vi gør det i den samme retning og på samme grundlag, og det gør så stor en forskel for vores måde at blive en del af et sundhedsvæsen på.”

Ikke overraskende sad de fleste i de store kiropraktorbyer og så med. Men der sad også et par deltagere i fx Italien, Norge, England og Sverige – og et par stykker var på farten, en var på ’E45’, en anden ’På vej til Skanderborg’

2020 med eet ord Årsmødets vært, DKF’s næstformand Michael Christensen, bad deltagerne om at beskrive 2020 med eet ord. 127 sendte et ord, og der dannede sig en ordsky, hvor de tre største og dermed oftest skrevne ord var ’Frustrerende’, ’Sammenhold’, ’Corona’, ’Turbulent’. Andre ord var ’ctrl-alt-delete’, ’ommer’ og ’Stepping up’. Og så var der på en og samme tid både ord som ’Fredeligt’ og ’Kaotisk travlt’...

”Hvad har overrasket dig mest positivt under COVID?” Dét spurgte værten også deltagerne om. Mange svar kredsede om ’nærvær’ og ’sammenhold’ – se nogle af de ialt 92 svar her: Sammenhold på klinikken og stor forståelse fra patienterne • Tid til refleksion • At professionen er blevet så accepteret, at den tænkes ind i de løsninger, der udtænkes for hele sundhedsvæsnet • Vi kan sagtens nøjes • Gå rundt i nattøj hele dagen • Mere tid til nærvær og mindre hamsterhjul • ny gameplan - men game on! • Der er så meget der kan lade sig gøre online! • Hvor kritisk nødvendig Kiropraktor Praksis er for mange mennesker • Sammenhold klinikmæssigt, lokalt og nationalt • At det også har værdi at løbe lidt langsommere ;-) • Positivitet fra ansatte • frihed til selvstændig tænkning • mindre trafik • En arbejdsplads der formåede at skabe tryghed i en usikker tid • Støtte til sine nærmeste - både lokalt i handelsmiljøet og internt i familien • Nytænkning og kreativitet • Hvad nærvær og det nære kan, når det får fuldt fokus • kernestabilitet • Det stille liv privat uden for mange aftaler har været lidt befriende. Tankevækkende • Trykprøvet klinikken • Stærkt kollegialt samarbejde • Nye fællesskaber

u Medlemmer kan se årsmødet med link i mails fra DKF 14/11 og 21/11.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Årsmøde 2020

HILSNER ” Jeg har meget stor respekt for jeres faglighed. Jeg har fulgt jeres arbejde gennem mange år. Jeg har været med til at lave flere overenskomstaftaler med jer,” sagde Anders Kühnau. Han er formand for Region Midtjylland og for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, så det er ham, DKF sad direkte overfor i forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten. ” Det viste sig jo efter åbningen, så kom patienterne strømmende til jer igen. De har rigtigt meget brug for, at I er tilstede for dem og hjælper dem,” sådan sagde Annette Roed, formand for Kiropraktorernes Videnscenter, Kiropraktorfonden og Lands samarbejdsudvalget for Kiropraktik, bl.a. i sin hilsen. Til daglig er hun medlem af Regionsrådet i Region Midtjylland og formand for Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen. ” I 2019 var DSK de stolte udgivere af Hovedpinevejledningen og i denne tid har vi spædbørnsvejled ningen tæt på en udgivelse. Begge udgivelser bygger på det store arbejde i fokus grupperne, og netop fokusgrupperne er en vigtig del af DSK,” sagde Martin Juulager, den nye formand for Dansk Selskab for Kiropraktik i sin hilsen. 12

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Største løfteaflæggelse nogensinde Normalt plejer hver og en af de nyuddannede kiropraktorer at få en rose, et håndtryk på scenen og kæmpe klapsalver fra salen. Nu var rosen kun i Lones hånd og symbolsk bag hende på en

storskærm – og de intet mindre end 47 nye kolleger, de tonede frem på skærmen som små billeder. Det var ærligt talt ikke i nærheden af at være så rørende og festligt, som det plejer, men det var

absolut den mest højtidelige stund i det online møde. Det skyldes ikke mindst, at kollegerne, der så med, kunne sende små hilsner til deres nye kolleger. Alle kunne se hilsnerne på deres skærme, og de strømmede ind.

”Klap jer selv på skulderen!”

Årets kiropraktor 2020 er alle medlemmer af DKF. Formand Lone Kousgaard Jørgensen forklarede indledningsvist, at der havde været én indstilling til årets kiropraktor, men personen havde takket nej. Man havde ladet sig inspirere af indstillingen, som handler om at have gjort et godt stykke arbejde

under C OVID-19. Derfor valgte man at udnævne samtlige medlemmer: ”Det har været fantastisk at se, hvordan I har taget udfordringen på jer, har holdt tungen lige i munden og gået ind i det her som den autoriserede behandlergruppe, vi er,” sagde

hun, mens konfetti sprang på skærmen bag hende. ”Jeg vil gerne sige tak til jer alle sammen. Tak, fordi I er kiropraktorer, og tak fordi, I har vist, at vi kiropraktorer yder behandling, som er en kritisk del af sundhedsvæsenet.”

256 unikke deltagere

Tæller man alle typer medlemmer med, svarer de 256 unikke deltagere til 25% af medlemsskaren. Men tallene viser, at ”kun” omkring 30 personer så med fra Odense, hvor de fleste studentermedlemmer bor. Derfor kan man godt tillade sig at trække dem fra – og de er 375 – og gør man det, får man en deltagerprocent omkring 35%. Desuden så flere medlemmer mødet sammen. Et flot online fremmøde på en vejrmæssig flot lørdag i det meste af landet.

Omkring 100 deltog i hver af de interaktive indslag. Fx skrev 127, hvilken by de sad i, og 95 gennemførte den afsluttende quiz. Quizzen testede viden om DKF, året der er gået, indholdet i formandens tale og årsfolderen – og hvor hurtig man er på tasterne! Den skarpeste kiropraktor vandt et gavekort til en hotelovernatning. Og det blev Henrik Frederiksen. Andenog tredjepladsen vandt vin. Tillykke herfra.

#kirokongres Hanne Rytz Rasmussen, 47, medindehaver af Kiropraktisk Klinik, Lemvig Hvor så du mødet? Hjemme ved mig selv. Hvad synes du om det? Helt ok, men noget tamt i forhold til den glæde og fællesskab, vi normalt møder på vores kongresser. Hvad fungerede særligt godt? Fint set up, fin lyd og fin powerpoint. Hvad fungerede mindre godt? Quizzen var noget forskudt i tid, og det var for lidt med 20 sekunder for at svare.

Hvor mange årsmøder har du deltaget i? Jeg plejer at være en fast del til årsmøder både generalforsamling og Faglig Kongres. Det er networking og kollegapleje på højt plan. Så jeg har i hvert fald deltaget i 15 stk. Var det en sølle erstatning, eller kunne det noget andet og mere? Lidt sølle trøst, men ok i disse tider. Kan på ingen måde erstatte de fysiske møder. Kan klart bruges, når information bare skal leveres til os medlemmer i en envejskommunikation.

#kirokongres Tine Aagaard (tv) 31 år, ansat i Rygxperten, Nyborg Hvor så du mødet? Hos mig på Hjallesevej i Odense M, sammen med kiropraktor Nanna Madsen, tidl. kollega og nu veninde. Hvad synes du? Det var ret godt, mange sjove indlæg og en god ping/ pong. Fedt med quiz og afstemninger undervejs. Dejligt at blive opdateret på det hele. Hvad fungerede særligt godt? Videoklip og videohilsner. Meget god måde at give specialeprisen på. Synes, Michael gjorde det godt i den lidt uvante værtsrolle. Sjov quiz – men der må gerne være lidt flere præmier. Hvad fungerede mindre godt? Fejringen af de nye kiropraktorer. Det var virkelig synd, de ikke fik stående klapsalver i salen. Det husker jeg stadig som en god oplevelse, fra jeg selv blev fejret i 2017. Forsinkelse på quizen. Man kom til at sidde og snakke undervejs, så fik man ikke hørt ordentlig efter. Hvor mange årsmøder har du deltaget i? Siden 2011 da jeg startede på studiet, har jeg været med alle år på nær 2 så både årsmøder og Faglig kongres siden da.

Var det en sølle erstatning eller kunne det noget andet og mere? Ja, det var lidt en sølle erstatning, men tiderne med COVID-19 taget i betragtning synes jeg, det var rigtig godt. Dejligt at se lidt fra kiropraktikkens verden, det er alt for længe siden, vi har mødtes. I et andet netværk bruger vi, at mødes i mindre grupper og så have fælles online oplæg, det var lidt den tanke, Nanna og jeg havde med at mødes. Vi ses i det daglige, så det var oplagt. Når nu vi ikke kunne komme til fest, måtte vi klæde om til pænere tøj, og tage en gin/tonic midt på eftermiddagen, så det blev lidt festligt.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Årsmøde 2020

Morten Westergaard, 47 år, driver klinikken Best Practice Chiropractic i Brighton.

SÅ MED FRA BRIGHTON ”Kun anden gang i 22 år som udlandsmedlem, jeg deltager i et DKF-arrangement”

ny tradition, som det er for mig med en far, bror, onkler og kusine, der er kiropraktorer, samt vores søn, der lige er startet på studiet i Barcelona.”

”Jeg deltog hjemmefra ind imellem andre gøremål på en regn- og stormfuld lørdag formiddag. Det er kun anden gang i 22 år som udlandsmedlem, at jeg deltager i et DKF-arrangement, så de nuværende rejserestriktioner åbnede op for en mulighed, som ikke har eksisteret tidligere,” fortæller Morten Westergaard, 47 år, som driver klinik i Brighton. ”Det er en rigtig god tradition, at DKF byder de nyuddannede kiropraktorer velkommen til professionen, for det at være kiropraktor er for de fleste af os meget mere end bare en måde at tjene til dagen og vejen på, mere som en forstørret familie,” siger han, hvis familie tæller intet mindre end 7 kiropraktorer! ”Til alle dem, der er udklækket som den første kiropraktor i deres familie: et stort velkommen - det kan godt være starten på en

Super og spændende ”Efter formandens beretning tænkte jeg, at det er utroligt, at kiropraktorhvervet i DK stadig må kæmpe for ligestilling i sundhedsvæsenet og kunne tilbyde behandling til hele befolkningen efter 30 års autorisation. I England er som bekendt intet statstilskud, og vores profession anses stadig for en perifer alternativ behandlingsform frem for et integreret behandlingstilbud,” siger Morten Westergaard. ”Interviewet med de to unge kollegaer, der fik årets specialepris, var et super indslag, og dejligt at se den entusiasme de lagde i at klarlægge nogle af de spørgsmål, vi har i klinikkerne om, hvordan bevægeapparatsproblemer påvirker unge. Det er brugbar viden, så vi kan være mere opmærksomme på at dæmpe noget af den frygt, de unge patienter måtte have.” Han håber, at Faglig Kongres også kan blive streamet. ”Stor tak til DKF for et fint omend anderledes årsmøde - det har været et omtumlet år, men også spændende at observere, hvor forskelligt Danmark og England har indført retningslinjer i klinikkerne. Herovre skal vi have maske, ansigtsvisir, engangsplasticforklæde samt engangshandsker på for hver patientkontakt foruden at ’spritte af’, men som

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

en af talerne gjorde opmærksom på, så har vi som profession været hurtige og effektive til at omstille os og etablere en ny normal rytme,” fortæller han og slutter: ”Det er vel et godt kendetegn, at vi er smidige!” Brexit Her kort før 31. december må vi lige vende Brexit. ”Selvom det har været, og stadig er en meget vanskelig forhandlingsproces, der er tæt på og afslutter de sidste tre-fire års uklarhed, så ser jeg frem til, Storbritannien får ‘fod under eget bord’ igen og kan forlade i tide, hvad jeg ser som en union, der startede ud som et fredspromoverende samhandelsprojekt, men er endt et helt andet sted, hvor nationale identiteter bliver undertrykt ‘for det fælles gode’, og det er et endepunkt, jeg personligt ikke higer efter,” siger Morten Westergaard, som ikke forventer, det vil få nogen indflydelse på den daglige klinikdrift. Den anden Brexit, den engelske forening BCA’s exit fra den europæiske kiropraktorunion ECU, har han ikke meget sige om: ”Jeg forlod BCA for godt ti år siden og har ikke indsigt i utilfredshed mht. ECU. Jeg er medlem herovre af United Chiropractic Association.” ”England er stadigvæk et godt land at være dansk kiropraktor i. Dagligdagen er fyldt med behagelig patientkontakt, åbenhed over for udlændinge, god humor blandt befolkningen og smuk natur, så liver er godt herovre.”

Seriøs samarbejdspartner og Danmarks førende leverandør af trænings- og rehabiliteringsudstyr.

SE VORES EFTERÅRS- OG JULEKATALOG PÅ PROTERAPI.DK

STÆRKE PRISER PÅ CHOKBØLGE- OG LASERTERAPI: LIGHTFORCE TERAPILASER 40 W

GYMNA SHOCKMASTER 500

Til klinikken, der ønsker den hurtigste og mest effektive behandlingsløsning.

Effektivt chokbølgeapparat med et indbydende design NORMALPRIS KR. 104.500

KR. 78.375

SPAR

LEASINGPRIS PR. MÅNED

25%

GYMNA SHOCKMASTER 300 Transportabelt og effektivt chokbølgeapparat

KR. 5.425 SPAR

25%

NORMALPRIS KR. 83.000

KR. 62.250

LIGHTFORCE TERAPILASER 15 W Effektfuld og transportabel (vægt: 3,2 kg) LEASINGPRIS PR. MÅNED

KR. 3.543

Alle beløb er ex moms. Leasingaftaler kører med 3 mdr. udskudt opstart. Dvs. første ydelse først falder 3 mdr. efter levering. Vi yder 3 års fuld garanti på produktet. Leasingeksempler er ud fra følgende vilkår: 60 mdr., 0 kr. udbetaling, 10% restværdi, fast rente. Kontakt os for flere beregningseksempler.

Vi tilbyder et omfattende sortiment fra en lang række anerkendte brands:

PROTERAPI | 43 44 42 00 | pt@proterapi.dk | www.proterapi.dk

LightForce er en amerikansk virksomhed. De har produceret lasere til sundhedsprofesionelle siden 2011. lightforcemedical.com

Årsmøde 2020

Vi fandt, at hele 36% af børnene havde eller havde haft rygsmerter. Derudover kunne vi også konstatere, at op mod 38% af børnene med rygsmerter havde ondt mere end ét sted i ryggen.

Region Midtjylland

318 svar

Region Nordjylland

2 svar

Region Hovedstaden

78 svar

Region Sydjylland

219 svar

Region Sjælland

151 svar 16

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

3. klasse

15,36%

4. klasse

37,24%

5. klasse

24,09%

6. klasse

23,31%

Inklusionskriterier • Børn i alderen 9-12 år (3.-6.klasse) • En eller flere smerteklager med hyppigheden ”En gang imellem” eller ”Ofte” • ≥2 på revised Faces Pain Scale • Færdiggjorte spørgeskemaer i skoletiden

Eksklusionskriterier • Sammenlæste klasser • Ikke-dansktalende børn

NYT SPØRGESKEMA UNDERSØGER KONSEKVENSERNE AF RYGSMERTER HOS BØRN Årets specialepris-projekt færdiggør udviklingen af et nyt spørgeskema, der skal hjælpe klinikere og forskere med at blive klogere på de konsekvenser, som børn med rygsmerter oplever.

Af Gabrielle K. Hansen, cand. manu. og Emilie Meldgaard, cand. manu

Ligesom voksne bliver børn påvirket af rygsmerter, men vi ved endnu ikke så meget om, hvilke konsekvenser det har for dem i dagligdagen (1-3). For at undersøge disse konsekvenser må man have det rette måleinstrument. Det kan fx være et patient-rapporteret spørgeskema, hvor barnet selv besvarer spørgsmålene. Når man bruger et spørgeskema, er det vigtigt, at man ved, hvad det måler på, og hvad spørgeskemaet er udviklet til (4). Det kan en field test blandt andet hjælpe med at belyse. Formålet med vores speciale var at færdiggøre udviklingen af spørgeskemaet ”Young Disability Questionnaire – spine”. Inden vi

Call to action • Op mod 36% af 9-12-årige danske skolebørn på tværs af landet har rapporteret rygsmerter • Spørgeskemaet spørger både til fysiske og psykosociale konsekvenser af rygsmerter • Brug spørgeskemaet som et redskab i behandlingen, fx som indgangsvinkel til en god dialog

gik i gang med vores analyser, havde vi et spørgeskema med 28 spørgsmål, som forinden var blevet pilottestet ad to omgange. Vi vidste altså, at børnene i målgruppen kunne forstå spørgsmålene og synes, at de var relevante i forhold til det at have rygsmerter. Vi lavede en fieldtest, som indebar to statistiske analyser; en local dependency-analyse og en faktoranalyse. Målet med disse analyser er at reducere antallet af spørgsmål og give et overblik over spørgeskemaets struktur.

Landets skoler hjalp os

For at få tilstrækkeligt med data til vores statistiske analyser skulle vi bruge en større mængde besvarelser af spørgeskemaet fra børn i 3.-6. klasse. Vi skrev derfor ud til alle skoler i landet, som opfyldte vores inklusionskriterier. I alt indvilligede 20 skoler i at deltage, og disse fik tilsendt et link til spørgeskemaet. Børnene udfyldte spørgeskemaet i klassen, således at ingen forældre havde indflydelse på børnenes besvarelser. Vi indsamlede 768 besvarelser, og det viste sig at være nok.

Vi fandt, at hele 36% af børnene havde eller havde haft rygsmerter. Derudover kunne vi også konstatere, at op mod 38% af børnene med rygsmerter havde ondt mere end ét sted i ryggen. Resultaterne fandt vi tankevækkende, men ikke overraskende i forhold til den øvrige litteratur (5-6). Med data i hus kunne vi gå videre til det analytiske arbejde.

Det store analysearbejde

Det første vi gjorde, var at sikre, at ingen af spørgsmålene overlappede hinanden eller var svarafhængige. Det vil sige, at vi helt konkret sikrede os, at vi ikke spurgte om det samme på to forskellige måder, eller at svaret på ét spørgsmål påvirkede svaret på et andet. For at løse disse problemstillinger lavede vi en Local Dependency Analyse. Vores data bestod af børnenes besvarelser af spørgeskemaet. Analysen udpegede enkelte spørgsmål, som potentielt overlappede hinanden eller var svarafhængige. Disse spørgsmål diskuterede vi med viden fra litteraturen, pilottestene og erfaringer fra selve udviklingen af spørgeskemaet. Således

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Årsmøde 2020

blev to spørgsmål fjernet fra spørgeskemaet, og vi kunne gå i gang med næste analyse, faktoranalysen. Faktoranalysen er et redskab til at skabe overblik over strukturen i et spørgeskema og udelukke spørgsmål, som ikke bidrager til de faktorer (temaer), som spørgeskemaet indeholder (4). Vi fandt frem til, at spørgeskemaet indeholdt to temaer: et fysisk tema og et psykosocialt tema. Det gjorde vi ved igen at bruge børnenes besvarelser, og ud fra statistiske beregninger fik vi et hint om, at spørgeskemaet indeholdt mellem to og tre temaer. Ved at fjerne spørgsmål som optrådte i flere temaer, og som derved ikke bidrog tydeligt til ét tema, fandt vi til sidst den mest passende model, som var en tofaktor-model. Det vil sige, spørgeskemaet indeholder to overordnede temaer. Vi kiggede på spørgsmålene i hvert tema og kunne herudfra sætte en af overskrifterne ”Fysisk” og ”Psykosocialt” på temaerne.

Emilie Meldgaard og Gabrielle K. Hansen modtog deres pris i Århus, hvor DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen overrakte prisen. Det blev optaget og vist i det streamede årsmøde 10 dage senere. Gabrielle deltog via telefon, og på billedet ser man streamingen af Gabrielle, der fortæller om deres resultater.

Referencer:

Spørgeskema med muligheder

Efter analysearbejdet havde vi et spørgeskema med 23 spørgsmål, skåret ned fra 28. Det stod dermed skarpt, og vi havde en klar ide om, hvad det måler på, og hvordan spørgsmålene fordeler sig i de to temaer. Så hvad kan vi egentlig bruge spørgeskemaet til? Det kan bruges i klinikken til at motivere både patient og behandler ved at se på frem-

Dette speciale er tredje led i udviklingen af spørgeskemaet ”Young Disability Questionnaire - spine”. Det indgår i et forskningsprogram, som blev startet i 2016 med et prægraduat projekt, som havde til formål at finde ud af, hvad der betød noget for børn med ondt i ryggen. En række forskellige domæner blev kortlagt, og disse blev brugt i den videre udvikling af spørgeskemaet. Del to havde til formål at udarbejde spørgsmålene til spørgeskemaet. Her blev en litteratursøgning omdrejningspunktet for udviklingen af spørgsmålene. Det skete ved at kombinere søgeresultaterne med de førnævnte domæner fundet i del et. Spørgeskemaet blev pilottestet på en skole i Odense to gange og dannede grundlaget til dette speciale.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

gangen i de konsekvenser, barnet oplever og herefter målrette behandlingen. Spørgeskemaet kan også bruges som en god dialogstarter med konkrete holdepunkter, samt en måde at se fremgang i behandlingen uden kun at måle på smerte og range of motion. Det er også et håb, at spørgeskemaet i fremtiden vil blive brugt i den forskning, der er nødvendig på området. Spørgeskemaet kan være en hjælp til at standardisere dataindsamling, men det kan også være en grundsten at bygge videre på. For eksempel kan man også tænke sig, at børn med hovedpine eller ekstremitetssmerter også oplever konsekvenser i deres dagligdag.

Tak til vores vejledere Henrik Hein Lauridsen og Lise Hestbæk for et godt samarbejde og hjælp til analyserne, og tak til de deltagende skoler

1. Jeffries LJ, Milanese SF, Grimmer-Somers KA. Epidemiology of adolescent spinal pain: a systematic overview of the research literature. Spine (Phila Pa 1976). 2007;32(23):26307. 2. Kjaer P, Wedderkopp N, Korsholm L, Leboeuf-Yde C. Prevalence and tracking of back pain from childhood to adolescence. BMC Musculoskelet Disord. 2011;12:98. 3. Jones MA, Stratton G, Reilly T, Unnithan VB. A school-based survey of recurrent nonspecific lowback pain prevalence and consequences in children. Health Educ Res. 2004;19(3):284-9. 4. de Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A Practical Guide: Cambridge University Press; 2011. 5. Kamper SJ, Henschke N, Hestbaek L, Dunn KM, Williams CM. Musculoskeletal pain in children and adolescents. Braz J Phys Ther. 2016;20(3):275-84. 6. Hoftun GB, Romundstad PR, Rygg M. Factors associated with adolescent chronic nonspecific pain, chronic multisite pain, and chronic pain with high disability: the Young-HUNT Study 2008. J Pain. 2012;13(9):874-83.

DKF’S SPECIALE PRIS 2020 De nyuddannede kiropraktorer Emilie Meldgaard og Gabrielle K. Hansen modtog DKF’s specialepris for afhandlingen “The Young Disability Questionnaire (Spine). Field testing” vejledt af professor, kiropraktor Lise Hestbæk og ph.d. Henrik Hein Lauridsen. De modtog prisen i forbindelse med DKF’s årsmøde 14. november, der blev streamet pga. COVID-pandemien.

Gabrielle er i en delt turnus hos Fohlmann og Falk i Esbjerg og hos Brande kiropraktik/Din Børnekiropraktor. Hun afslutter sin turnus i februar. Emilie er på barsel med sin søn August fra marts 2020, men leder efter et turnussted i eller omkring Aarhusområdet. Hun håber at kunne begynde i starten af 2021.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Tredjeplads i muskelog ledsmerter Danmark er kun overgået af Schweiz og Chile, når det kommer til, hvor mange og hvor meget befolkningen har problemer i ryg, nakke og andre af kroppens muskler og led. Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

Danmark får sin kedelige bronzemedalje i artikel fra tidsskriftet ’Arthritis & Rheumatology’. ’Prevalence, deaths and disability adjusted life years (DALYs) due to musculoskeletal disorders for 195 countries and territories 1990‐2017’ hedder den, og den dokumenterer, hvordan muskulo skeletale lidelser har været udbredt, medført død og nedsat funktion - det såkaldte DALY (disability adjusted life years) - blandt verdens befolkninger i 27 år siden 1990. Og når forskerne så sammenligner tallene, der stammer fra de årlige Global Burden of Diseaseopgørelser, så kommer de altså frem til, at Danmark ligger på en tredjeplads. – Globalt er der en stor byrde af muskuloskeletale lidelser med nogle bemærkelsesværdige variationer mellem landene. Nogle har dobbelt så stor en byrde som andre lande. Større bevidsthed I befolkningerne om risikofaktorer, konsekvenser og evidensinformerede behandlingsstrategier til

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

muskusloskeletale lidelser med fokus på den ældre kvindelige befolkningsgruppe i i-lande er påkrævet, især for lændesmerter og nakkesmerter og slidgigt, som står for en stor del af byrden i denne kohorte,” skriver forfatterne i konklusionen. – Det er en meget imponerende undersøgelse, siger professor Alice Kongsted fra Syddansk Universitet og Kiropraktorernes Videnscenter. Men overrasker resultatet hende, der har beskæftiget sig med området i mange år? – Det kommer ikke bag på mig, at muskelskelet-smerter fylder rigtigt meget i Danmark. Vi har længe vidst, det er ét af de mest massive helbredsproblemer nationalt. Jeg synes alligevel, det er overraskende, at Danmark klarer sig så dårligt sammenlignet med andre lande, siger hun. Hvorfor ligger vi så højt placeret? Er en del af årsagen – som man måske kan komme til at tænke – at vi i DK er så grundige med at registrere diagnoser?

– Der er ikke et klart svar på, hvorfor det er sådan. Noget af forklaringen er, at vi lever længe, og derfor samlet set potentielt har mange år med muskelskelet-smerter. Forskelle i dataregistrering mellem lande betyder formentligt også noget, og der kan være forskelle i oplevelse af helbred og i krav til funktion. Endeligt er der brug for at forstå mere om sundhedssystemer og deres effekt, forklarer Alice Kongsted og slutter: – Stor adgang til sundhedsydelser er muligvis ikke et gode, hvis behandlingstilbud er dårligt koordinerede og dårligt prioriterede. På Twitter delte Alice Kongsted artiklen og skrev, at hun mener, at vi godt kan ændre vores placering til det bedre, hvis vi forsøger.

Jeg synes alligevel, det er overraskende, at Danmark klarer sig så dårligt sammenlignet med andre lande. Professor Alice Kongsted

u Saeid Safiri et el. doi:10.1002/art.41571 https://doi.org/10.1002/art.41571

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

NYT FRA Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

NIKKB ER BLEVET TIL KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER Velkommen til Kiropraktorernes Videnscenter! Det har været undervejs et stykke tid, og vi har glædet os til at kunne fortælle jer, at NIKKB har skiftet navn til Kiropraktorernes Videnscenter. Navne ændringen trådte i kraft i starten af december og afspejler mere præcist vores nuværende identitet som et videnscenter, der indsamler og formilder viden om muskelog skeletsmerte. Navneændringen vidner om, hvordan vores fokus er skiftet igennem de 30 år, vi hidtil har eksisteret. Da NIKKB blev stiftet i 1990 var det for at understøtte bestræbelserne på at etablere en fællesnordisk uddannelse i kiropraktik og instituttet blev drevet af de nordiske kiropraktorforeninger i samarbejde. Derfor gav det god mening at bruge navnet Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, i daglig tale NIKKB. Med oprettelsen af en universitetsbaseret uddannelse i klinisk

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

biomekanik på SDU i 1994, blev et af de oprindelige formål med instituttet indfriet. Senere har de øvrige nordiske kiropraktorforeninger gradvist forladt deres pladser i NIKKB’s bestyrelse og den nordiske indflydelse er forsvundet. Udviklingen har gjort navnet NIKKB uaktuelt og ønsket om at ændre navn, så det mere præcist afspejler vores identitet, er opstået. Det nye navn afspejler vores identitet som et videnscenter, der stræber efter at være et internationalt førende center for forskning,

vidensformidling og kvalitetsudvikling inden for kiropraktik. Vi er et dynamisk vidensmiljø, der løfter kvaliteten inden for kiropraktik internationalt gennem partnerskaber og netværk og original forskning. Sammen med navneændringen ændrer vi vores logo, præsenterer en ny hjemmeside og får nye mailadresser.

Uglen symboliserer visdom, videnskab og lærdom

Vores nye logo er en ugle ved siden af navnet Kiropraktorernes Videnscenter. I den græske og romerske mytologi var uglen oprindeligt attribut for Athene/Minerva, der bl. a. var visdommens gudinde, og den symboliserer visdom, videnskab og lærdom. Ved at tilknytte uglen som vores symbol, signalerer Kiropraktorernes Videnscenter, at vi er en videnskabelig enhed, der

vægter videnskab og tilegnelsen af visdom og lærdom højt. Men ikke kun det.

Det nye logodesign underbygger, hvem vi er

Foruden at symbolisere visdom, videnskab og lærdom er uglen et godt logo, fordi den har store øjne, som man kan tillægge forskellige symbolske værdier. Den ydre, blå ring i øjnene fortæller, at Kiropraktorernes Videnscenter er for alle kiropraktorerne i Danmark. Pupillen, den sorte prik, symboliserer videnscentret som målet for kiropraktorernes søgning efter ny viden. Farverne i logoet er et bevidst valg. Blå og sort er langtidsholdbare løsninger, og de lettere kliniske nuancer på den hvide baggrund udstråler seriøsitet og positive associationer. Man taler jo bl.a. om ”det blå

stempel”, ”blåt blod” og ”blå bånd”, hvor farven blå giver associationer til noget særligt attraktivt, og sort tydeliggør hvad det handler om hos os: Viden - sort på hvidt. Logotyperne i vores nye logo er holdt i de samme farver som selve logoet. Den blå logotype, der er brugt i ”KIROPRAKTORERNES”, er valgt for at vise samhørigheden i professionen, mens den sorte logotype i ”VIDENSCENTER” illustrerer ekspertise og fagkundskaber. På den måde bliver både logoet med uglen og logotyperne bundet sammen. Og tilsammen signaliserer de, det vi står for: Indsamling og formidling af viden om muskelog skeletbesvær til kiropraktorerne.

Hvad betyder navneskiftet i praksis?

Navneskiftet til Kiropraktorernes Videnscenter betyder, at vi har

fået nye e-mailadresser og en ny URL på internettet. Det første vil I opdage, når I modtager mails fra os på Kiropraktorernes Videnscenter – og når I skal sende mails til os. Det nye i vores mailadresser er, at man nu skal skrive kiroviden.sdu. dk efter @. Den første del af mailadressen er den samme som hidtil. For eksempel skal man nu skrive h.wulff@kiroviden.sdu.dk, når man vil sende en e-mail til Henrik Wulff Christensen – og så videre. Mails vil blive videresendt i en periode, men det er en god ide at opdatere sin adressebog i sit emailprogram, så man er sikker på, at mails når frem til os. Vores nye hjemmeside findes på www.kiroviden.dk. Den har i samme omgang fået nyt layout, og vi er faktisk ret glade for det nye udseende. For brugere af hjemmesiden, der vil tilmelde sig efteruddannelsesaktiviteter eller logge ind og registrere efteruddannelse, er proceduren den samme som på nikkb.dk. Klikker man ind på den gamle hjemmeside, bliver man i en periode automatisk sendt videre til kiroviden.dk, men brugere, der har den gamle hjemmesideliggende som et bogmærke i deres browser, bør opdatere deres bogmærke hurtigst muligt.

u Tjek den nye hjemmeside www.kiroviden.dk KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

SOCIALKIROPRAKTIK OG ULIGHED I SUNDHED

Smerter i muskler og led har sociale konsekvenser og rammer skævt. Hvad kan der gøres, spørger vi i serie. Her fortæller vi om, hvordan patienter med arbejdsbetingede lidelser kan hjælpes af arbejdsmedicinske klinikker.

HVORNÅR HAR PATIENTEN GAVN AF AT KOMME PÅ ARBEJDSMEDICINSK KLINIK?

” SÅ SNART MAN MISTÆNKER, DET ER ARBEJDSBETINGET, KAN MAN LIGESÅ GODT HENVISE” Det behøver hverken være en bestemt patienttype eller tilstand. Begrundet mistanke om, at det er arbejdsbetinget er nok, og man kan læne sig op af en simpel liste, forklarer arbejdsmedicinsk overlæge.

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

Erik Jørs, overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, tøver ikke, da han bliver spurgt om, hvornår i et forløb, man som kiropraktor skal tænke: ’Her vil det være til gavn for patienten at komme på arbejdsmedicinsk klinik’:

Hvad er en arbejdsmedicinsk klinik? • Specialiseret afdeling på sygehus, som undersøger om arbejdsmiljø er årsag til en sygdom • Patienter kan blive henvist af egen læge og fagforening - flere steder også af bl.a. arbejdspladsens arbejdsmiljøorganisation og kiropraktorer, som anbefales at tage kontakt, gerne med en patient, for at forhøre sig om muligheden for henvisning • Udover at undersøge om en sygdom skyldes arbejdsmiljøet, kan klinikkerne rådgive om fremtidige erhvervsmuligheder og informere arbejdspladsen om forebyggelse • De arbejdsmedicinske klinikker forsker også

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

– Så snart I har en diagnose og mistænker, at det er arbejdsbetinget. Patienten kan jo godt fortsætte behandlinger hos jer imens. Der er en langt mere åben adgang til de arbejdsmedicinske klinikker end andre steder i sundhedsvæsenet med traditionelle og formelle henvisningsveje. Fx kan fagforeninger og arbejdsmiljø repræsentanter henvise borgere til en af landets 7 klinikker. Men kan man som kiropraktor, uanset hvor i landet man befinder sig, forvente, at ens patienter bliver taget i mod, hvis man henviser til en arbejdsmedicinsk klinik? – Det kan man her i Odense, og det vil jeg forvente, at man også kan andre steder. Jeg tror, klinikkerne vil være åbne over for jer, for I ser jo bevægeapparatspa-

tienter og også arbejdsbetingede problemstillinger i den forbindelse, så det er jo absolut relevant, at I kan henvise, siger Erik Jørs. – Når vi får en henvisning, vil vi gerne have, at patienten er afklaret diagnostisk, og det vil de være, når de kommer fra jer - så vidt det er muligt - og så en begrundet mistanke: Hvad er det, der får jer til at tænke, at det her kunne være arbejdsbetinget? Det kan skyldes en ulykke eller en arbejdsbetinget lidelse opstået over tid efter længere tids udsættelse. – Man kan jo godt have en reumatologisk sygdom i ryggen, som det gør ondt at gå på arbejde med. Men det gør det ikke automatisk til en arbejdsbetinget lidelse, men måske en lidelse, som forvær-

res af arbejdet. Det skal være en lidelse, som er opstået pga. arbejde for at kunne kaldes en arbejdsbetinget lidelse, påpeger Erik Jørs. Når kiropraktoren skal kvalificere i henvisningen, hvorfor man mistænker, at lidelsen er arbejdsbetinget, kan man bruge en simpel liste. Den findes i den bekendtgørelse, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring arbejder efter, når de træffer beslutning om erstatning ved arbejdsbetingede lidelser. Se den på side 26. – Det er simpelthen en liste, der viser, hvad de anser af betydning for udvikling af arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser i ryg, nakke, hofte, arm, skulder, ben. Så der kan man læse, hvad der skal til. – Om slidgigt i knæ fx, der skriver de ’Knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år’, så hvis der har været tale om det, så kan slidgigt i knæ godt være en

arbejdsbetinget lidelse, fortæller Erik Jørs som eksempel. Kiropraktorer kan godt anmelde arbejdsskader til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men det tager noget tid. Hvis man henviser til en arbejdsmedicinsk klinik, så anmelder klinikken det, hvis det er relevant. – Vi sidder med patienterne 1-2 timer og gennemgår, ikke kun sygdomsanamnesen, men også undersøger dem, og vi går også meget i dybden med, hvad de har lavet. – Det kan godt være, vi behandler dem, og de bliver raske, men hvis vi så sender dem tilbage til det samme arbejde, så er vi jo lige vidt, og det er en vigtig pointe også for en kiropraktor. Når man anmelder en arbejdsskade, så går anmeldelsen dels til Arbejdsmarkedets Erhvervs-

Der er arbejdsmedicinske klinikker i Danmark på disse hospitaler • • • • • • •

Bispebjerg Hospital Odense Universitetshospital Regionshospitalet Herning Holbæk Sygehus Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg Aalborg Universitetshospital Aarhus Universitetshospital

Statue foran Bispebjerg Hospital, som er et af de 7 hospitaler med arbejdsmedicinske klinikker. Foto: JensPeterEngedal

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

SOCIALKIROPRAKTIK OG ULIGHED I SUNDHED Hvad man skal være opmærksom på, hvis man mistænker en arbejdsbetinget lidelse Uddrag fra Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, 30. juni ’20

SYGDOM

PÅVIRKNING

GRUPPE B: RYG, NAKKE-SKULDER OG HOFTE Kronisk lænderygsygdom med smerter

a. Rygbelastende løftearbejde med løft/træk opad af tunge genstande og en samlet daglig løftebelastning på mange tons i en længere årrække, b. Rygbelastende løftearbejde med almindeligt forekommende, ekstremt tunge og akavede enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en længere årrække, c. Rygbelastende plejearbejde med mange daglige håndteringer af voksne eller større handicappede børn i en længere årrække, d. Rygbelastende, daglig udsættelse for helkropsvibrationer fra kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække

Kroniske nakke-skulder-smerter

Hurtigt gentagne bevægelser i skulder/overarm, eventuelt i kombination med nakkebøjning og/eller statisk belastning af nakkeskulderåget, i en længere årrække.

Slidgigt i begge hofteled

Hoftebelastende løftearbejde med mange tunge enkeltløft og en samlet daglig løftebelastning på flere tons i en lang årrække

GRUPPE C: ARM OG SKULDER Seneskedehindebetændelse og Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser, i kombination betændelseslignende forandringer med en vurdering af håndens arbejdsstilling ved belastningen i sene eller i væv omkring sene Karpaltunnelsyndrom

a. Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj i længere tid (hånd-arm vibrationer), b. En kombination af hurtigt gentagne, kraftfulde og/eller akavede, håndledsbelastende arbejdsbevægelser i længere tid, c. Arbejde med genstande, der medfører et direkte og vedvarende tryk på medianusnerven i karpaltunnellen i længere tid, d. Som komplikation til seneskedehindebetændelse på håndleddets bøjeside, der kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen

Hvide fingre Perifer neuropati i hånd/fingre Slidgigt i albue eller håndled

Arbejde med kraftigt vibrerende håndværktøj (hånd-armvibrationer)

(Karpaltunnelsyndrom:C.2) Tennisalbue Golfalbue

a. Kraftfulde og repetitive (gentagne) arbejdsbevægelser b. Kraftfulde arbejdsbevægelser i akavede stillinger c. Kraftfuldt statisk arbejde

Rotator cuff-syndrom/ impingementsyndrom

Andre sygdomme i armen: gruppe I

Slidgigt i knæled

Knæliggende og/eller hugsiddende arbejde i mange år

Betændelseslignende forandringer i en slimsæk i knæ

Vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode

Menisksygdom i knæleddet

Arbejde i hugsiddende stilling under trange pladsforhold i dagevis eller i en længere periode

Springerknæ

Spring/løb med hyppige igangsætninger og opbremsninger (acceleration/ deceleration) under bøjning og strækning af knæet

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Kilde: retsinformation.dk/eli/lta/2020/1064

Symptomer fra eller forandringer i a. Repetitive (gentagne) og kraftfulde skulderbevægelser, i kombination med den lange bicepssene en vurdering af armens stilling ved belastningen, b. Statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere

sikring, dels til Arbejdstilsynet. Førstnævnte tager stilling til, om det er en erhvervssygdom. – Jurister kigger på det og afgør om vedkommende er berettiget til erstatning. Det kan være tabt arbejdsfortjeneste. Det kan være for svie og smerter. Det kan også være hjælp til behandling ved fysioterapeut og måske kiropraktor også. Det vil jeg tro. Anmeldelsen går også til Arbejdstilsynet, som samler viden og prioriteter indsatser og kontrolbesøg efter, de anmeldelser der modtages. – Vi kan også finde på at tage ud på arbejdspladser. Det gør vi jævnligt for ikke at sende patienten tilbage til det arbejde, som har gjort vedkommende syg, og vi deltager også i rundbordsamtaler med kommune og virksomhed, siger Erik Jørs. Han fortæller, at landets 7 klinikker grundlæggende er ens. Hos ham er de 7 læger og 10 arbejdspsykologer. I Odense har de provokationskammer til astma og en klinik for musikersundhed. Der foregår også forskning. Klinikkens psykologer forsker bl.a. i fedme, posttraumatisk stress og vold. Lægerne forsker bl.a. i astma og bevægeapparatssygdomme. Erik Jørs forsker i international sammenhæng i forebyggelse af forgiftninger i landbruget og miner. Hvert semester er et par studerende fra klinisk biomekanik i praktik i OUH’s arbejdsmedicinske klinik. Erik Jørs har netop tilbudt studiet fast undervisning af et par timers varighed, så alle studerende får indblik i, hvad de arbejdsmedicinske klinikker egentligt tilbyder.

2 CASES

Hvordan gør man? Man kan henvise eller kontakte klinikken via telefon eller mail.

Hvad sker på en arbejdsmedicinsk klinik? Grundig undersøgelse og udredning. Ved indikation parakliniske undersøgelser og behandling på andre afdelinger. Klinikken kan, med patientens accept, besøge arbejdspladsen for at afdække årsagssammenhænge og iværksætte forebyggende tiltag. Klinikken kan også deltage i rundbordssamtaler med kommune og virksomhed, rådgive om fremtidige arbejdsforhold og hjælpe patienten med omskoling o.lign.

Hvad skal der så stå i henvisningen? ”Et par linjer om, hvor lang tid det har stået på, jeres diagnose og hvad vedkommende har været belastet af. Fx: Slagter på Danish Crown, 15 år, kraftfulde repetitive arbejdsbevægelser i forbindelse med udskærings- og udbeningsopgaver,” lyder overlæge Erik Jørs’ anbefaling.

ANMELDELSE OG FASTHOLDELSE AF JOB Sygeplejerske med skuldersmerter efter mange års ensartet arbejde med injektioner. Efter et par konsultationer henviste kiropraktor til arbejdsmedicinsk klinik via almindelig, kortfattet mail om problemstilling. Arbejdsmedicinsk klinik supplerede kiropraktors undersøgelser med yderligere udredning, hjalp patient med arbejdsskadeanmeldelse og erstatning og tilbage i andet arbejdet som sygeplejeske.

HJALP MED KONTAKT TIL KOMMUNE OG OMSKOLING Pædagog med massive problemer i ryggen og en del tilbagefald efter mange år med almindelig pædagogisk arbejde. Efter et par konsultationer henviste kiropraktor til arbejdsmedicinsk klinik via mail om problemstillingen. Klinikken hjalp med kontakt til kommunen og patient fik revalidering og det betød efteruddannelse, som gjorde, at vedkommende kunne bestride en administrativ stilling.

OPLÆG PÅ FAGDAG 6. MARTS

Socialkiropraktik – en del af DKF’s indsats mod ulighed i sundhed DKF har anført af Christina Nielsen fra bestyrelsen samlet klinikere og videnspersoner med interesse i socialkiropraktik. Gruppen har taget initiativ til denne artikelserie og er nu blevet en fokusgruppe under Dansk Selskab for Kiropraktik. Den udgiver vejledning til kiropraktorer og holder oplæg på DSK’s fagdag 6. marts 2021 – læs mere side 44.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

NYT FRA

KÆMPE INDSATS BAG ChiCoKOHORTEN

En kæmpe arbejdsindsats fra kiropraktiske klinikker i Region Midtjylland ligger bag ChiCo-kohorten, der ifølge de involverede forskere er den største samling af data fra kiropraktorpraksis i verden. Den kan nu anvendes af forskere i hele verden i deres arbejde for at opnå yderligere forståelse af lænderygsmerter. Af Asger Torning, kommunikations medarbejder Kiropraktorernes Videnscenter

En historisk milepæl blev nået ved udgangen af 2019, da danske og australske forskere fra Kiropraktorernes Videnscenter og SDU afsluttede dataindsamlingen til ChiCo-kohorten (Danish Chiropractic low back pain Cohort) med data fra 2848 lænderygpatienter. Undervejs har forskerne fået uvurderlig hjælp fra 10 kiropraktiske klinikker i Region Midtjylland. Det er her, arbejdet med dataindsamlingen primært er foregået.

Entusiastisk indsats bag dataindsamling

En af de 10 klinikker er Kiropraktorerne Rygcenter Viborg, der kom med i projektet undervejs i dataindsamlingen. Lars Agergaard, medejer og kiropraktor, fortæller, at klinikken fik en forespørgsel fra forskerne om klinikkens deltagelse og arbejdet med at indsamle data. De sagde ja til at deltage, fordi de synes, de bør tage ansvar for at medvirke til forskning.

– Vi er meget stolte af at have bidraget og jeg vil især rose vores sekretærer. De har i høj grad bidraget til successen Lars Agergaard, medejer og kiropraktor Rygcenter Viborg.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

– Vi fik besøg af Klaus Doktor i klinikken. Han gav os en god og grundig gennemgang, der gjorde, at vores sekretærer virkelig blev varme på opgaven og gjorde en stor indsats for at hjælpe med at tilknytte patienter til projektet. – Sekretærerne ringede til de patienter, der opfyldte kriterierne for at deltage i dataindsamlingen og bad dem om at komme 15 minutter før deres konsultation, så de kunne udfylde spørgeskemaerne. Herefter blev undersøgelserne formaliserede, og vi afsatte ekstra tid til at registrere data i REDCap umiddelbart efter en konsultation, så det var meget effektivt, erindrer Lars Agergaard.

Velvillige patienter

Han og hans personale oplevede stor entusiasme fra de patienter, der blev spurgt, om de ville deltage. Patienterne gik meget op i at udfylde spørgeskemaerne og var glade for den ekstra interesse for deres situation. Når de kom til deres konsultation, følte man, at de havde tænkt over nogle ting, for de svarede med større præcision på kiropraktorernes spørgsmål under konsultationen, end det ellers er tilfældet. I sidste ende nåede Lars Agergaard og Kiropraktorerne Rygcenter Viborg at blive en af de største

bidragydere til projektet med 400 patienter. – Vi er meget stolte af at have bidraget, og jeg vil især rose vores sekretærer. De har i høj grad bidraget til successen, men de blev også klædt godt på af Klaus Doktor, da han introducerede os til projektet, slutter Lars Agergaard. Rygcenter Midtvest er forskningsklinik, derfor var det naturligt for klinikken at deltage i inklusionen af patienter i ChiCo, og man bidrog med 906 patienter. Bente Wilhem, der er kiropraktor i klinikken, nikker genkendende til processen med at blive oplært i at inkludere patienter i ChiCo.

Nemt at inkludere patienter

Da inklusionen gik i gang, var det nemt at få patienterne til at deltage, selv om nogle patienter måtte vælges fra, fordi de var for unge, og nogle af de ældre ikke havde den påkrævede mailadresse. – Men der var ikke mange patienter, der sagde nej til at deltage, for hvem siger nej til at få tilbudt en ekstra grundig undersøgelse? Det giver jo god mening at sige ja, fortæller Bente Wilhem. Hun inkluderede patienter i kohorten i forlængelse af sin normale undersøgelse. Ligesom Lars Agergaard afsatte hun ekstra tid til hver patient til de udvidede undersøgelser: – Derefter sikrede jeg samtykke fra patienten og udfyldte først ChiCo-undersøgelsens spørgsmål og resultater efterfulgt af min egen undersøgelse; mange af tingene fra ChiCo-undersøgelsen kunne jeg genbruge i min sæd-

– Det er fantastisk, at man har samlet sådan en stor pose af information, som forskerne kan dykke ned i Bente Wilhem, medejer og kiropraktor Rygcenter Midtvest i Herning

vanlige journal. Umiddelbart efter undersøgelsen registrerede jeg data i REDCap.

Personligt udbytte i tilgift

Bente Wilhem har fået en helt personlig sidegevinst ved arbejdet med inklusionen. Hun er blevet bedre til at undersøge sine lænderygpatienter, og hun er efterfølgende begyndt at bruge nogle af elementerne fra ChiCoundersøgelsen, når hun undersøger patienter, der ikke har været med i ChiCo. Bente Wilhem er meget begejstret for ChiCo og indsamlingen af data til brug for forskning og har store forventninger til brugen af data fra kohorten. – Det er fantastisk, at man har samlet sådan en stor pose af information, som forskerne kan dykke ned i. Det må være en kæmpe fordel for alle i samfundet, og det kan undre, at det ikke er blevet gjort før, for rygproblemer er jo årsag til rigtigt mange sygedage i samfundet. – Hvis man har en bestemt type patient, der er bonnet ud på forskellige parametre, kan man måske bedre sige noget om forløbet og prognosen. Det er det, jeg håber, der kommer ud af indsamlingen af data, for man ved ikke om hvad der sker, når nogle patienter ikke følger det almindelige helingsmønster.

Data skal bruges

Forskerne bag ChiCo har fået indsamlet en stor mængde data og er i gang med flere projekter baseret på det enorme datasæt. Klaus Doktors ph.d. er i sin afsluttende fase, og to studier [1,2] er allerede afsluttet. Andre forskere inviteres til også at bruge data i projekter med fokus på lænderygsmerter. Der har allerede været stor interesse, idet artiklen om ChiCo er blevet set 1155 gange, siden den blev publiceret i oktober.

u Alice Kongsted, Orla Lund Nielsen, Henrik Wulff

Christensen, Jan Hartvigsen, Klaus Doktor, Peter Kent, Tue Secher Jensen. The Danish Chiropractic Low Back Pain Cohort (ChiCo): Description and Summary of an available Data Source for Research Collaborations. Dove Press 2020. https://doi.org/10.2147/CLEP.S266220

Retningslinjerne for adgang til data findes på her: nikkb.dk/nyheder/chico-application De 2 første studier af data fra ChiCo er: 1 Kongsted A, Christensen MR, Ingersen KK, Secher Jensen T. Feasibility of the consultationbased reassurance questionnaire in Danish chiropractic practice. Chiropr Man Therap. 2018;26:27 2 Grøn S, Jensen RK, Jensen TS, Kongsted A. Back beliefs in patients with low back pain: a primary care cohort study. BMC Musculoskelet Disord. 2019 Dec 1;20(1):578.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

SEKSUELLE KRÆNKELSER

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør

–

” ISÆR MÅSKE DETTE EFTERÅR HAR VIST, AT SEKSUELLE KRÆNKELSER SKER I ALLE BRANCHER”

ager om seksuelle krænkelser er noget, vi meget sjældent modtager her i DKF. Jeg har nu været ansat siden midt i marts, og jeg har endnu ikke modtaget henvendelser om seksuelle krænkelser eller hørt om nogen, siger chefjurist Gitte Sauerberg, men fortsætter: – Dermed ikke være sagt, at sagerne ikke findes. Især måske dette efterår har vist, at seksuelle krænkelser sker i alle brancher. Så det er naivt at tro, at de ikke også skulle forekomme hos os, siger hun. I september skrev 500 læger under på en erklæring, som kræver et opgør med sexisme blandt læger. ”Det er tid til at gøre op med et system, hvor yngre læger og studerende ikke kan sige fra over for sexisme, magtmisbrug og grænseoverskridende opførsel, fordi de frygter for karrieren,” lyder det i erklæringen. – Selvfølgelig er der også både sexisme og sexchikane i lægeverdenen, udtalte Helga Schultz, formand for Yngre Læger i Dagens Medicin 17. september, hvor hun også deler denne opfordring: – Ligesom vi opfordrer til en åbenhedskultur, hvor vi taler om fejl, klager og om ikke at slå til, så skal vi også tale om sexisme og sige fra, når vores grænser bliver overtrådt.

Tal om, hvor grænserne går Al form for uønsket seksuel opmærksomhed er krænkelser, men hvor går grænsen? Det kan ’Stop Kampagnen’ hjælpe med dialog om. Krænkende handlinger af seksuel karakter defineres som al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være uønskede berøringer, verbale opfordringer

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

til seksuelt samkvem, sjofle vittigheder og kommentarer, uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner og visning af pornografisk materiale. Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet står bag kampagnen “Hvor går grænsen?”, der handler om at beskytte både arbejdsplads og arbejdsmiljøet mod seksuel chikane. ”Det kræver en åben dialog, god kollegial støtte og stærk

ledelsesmæssig opbakning at forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen,” skriver Branchefælleskabet for Arbejdsmiljø på sin side om seksuelle krænkelser. Der kan du også finde materialer, der kan hjælpe med at forebygge krænkelserne.

u Find film, dialogkort og

meget mere på: arbejdsmiljoweb.dk/trivsel

Pilen peger på lederne ”Det kræver en åben dialog, god kollegial støtte og stærk ledelsesmæssig opbakning at forebygge og håndtere uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen,” skriver Branchefælleskabet for Arbejdsmiljø på sin side arbejdsmiljoweb.dk/trivsel

Overskrides dine grænser af en kollega eller patient?

SIG FRA OG SØG HJÆLP

- Det er vigtigt at reagere, hvis man føler sig krænket, så den uønskede adfærd kan stoppes. - Arbejdsgiver har pligt til at gribe ind. - Ikke alle former for krænkelser behøver blive til deciderede sager med undersøgelser, opsigelser el.lign. Den der har oplevet noget grænseoverskridende, kan blot have brug for at blive hørt eller få hjælp til, hvordan man skal håndtere problemet.

SÅDAN UNDGÅR DU SEXCHIKANE ig fra over for seksuelt orienS terede handlinger, som du ikke bryder dig om. Hvis kollegaen ikke er ude på at chikanere dig, vil krænkelsen stoppe her. vis sexchikanen fortsætter, H gælder de samme forholdsregler som ved andre former for mobning. espekter hvis din kollega siger fra R over for dine handlinger. Også selv om du selv synes, at de er uskyldige. Kilde: Arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/kraenkende-handlinger/sexchikanefra

Egne og andres grænser Kiropraktorstuderende bliver undervist i grænser, fortæller vicestudieleder Anne Mølgaard Nielsen: ”Det falder ind under professionalisme, som i denne sammenhæng handler om at aflæse andres signaler, herunder grænser; bemærke hvor de er, så man ikke overskrider dem. Det handler også om at vide, hvor meget kommunikation påvirker samspillet mellem mennesker og være opmærksom på de mange forskellige typer mennesker, man skal interagere med. Som behandler skal du også kende egne grænser. Dem skal du også være i stand til at kommunikere.” I seneste undersøgelse af studiemiljøet fra 2019 rapporterer ingen af de 152 besvarelser fra klinisk biomekanik om seksuelle krænkelser. Det oplyser studieleder Henrik Hein Lauridsen.

Hvem kan man gå til? 1. Din leder på arbejdspladsen eller studieledelsen 2. Din kollega, en medstuderende eller ven 3. DKF 4. Dansk Kiropraktor Råd 5. Du kan ringe til Arbejdstilsynets chikanehotline for krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen: 70 22 12 80. Du kan klage og har ret til at være anonym.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

FORSKNING KOMMENTERET

HVILKEN EFFEKT HAR MANIPULATION AF RYGGEN OG REHABILITERENDE TRÆNING I TILLÆG TIL HJEMMETRÆNING HOS SENIORER MED LÆNDESMERTER?

Af Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker, Kiropraktorernes Videnscenter og lektor IOB & Asger Torning, kommunikationsmedarbejder, Kiropraktorernes Videnscenter

Lændesmerter er en almindelig tilstand hos seniorer i alderen 65 år og opefter. Mellem 23 og 58% af alle seniorer lider af lændesmerter, som ofte resulterer i nedsat fysisk funktion og livskvalitet. Manipulation af ryggen er tidligere vist at resultere i nogenlunde samme effekt som lægebehandling, men måske kan en kombination af manipulation og træning forbedre effekten. Derfor gennemførte forskere fra USA et randomiseret klinisk

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

studie med tre forskellige behandlingsgrupper hos ældre med subakutte eller kroniske lændesmerter: 1) Hjemmetræning; 2) Superviseret rehabiliterende træning kombineret med hjemmetræning; eller 3) Manipulation kombineret med hjemmetræning. Behandlingen og træningen foregik over 12 uger, og deltagernes resultater blev indsamlet efter 4, 12, 26 og 52 uger. Det primære effektmål var deltagernes vurdering af deres smerteniveau. Sekundære

effektmål omfattede funktionsbegrænsninger, sundhedsstatus, medicinforbrug, tilfredshed med behandlingen og generel forbedring. 241 deltagere blev randomiseret og 230 (95%) leverede data igennem hele forløbet. Den primære analyse af data viste, at forskellene i smerteniveau i løbet af et år imellem de tre behandlingsgrupper var små og ikke statistisk signifikante. I alle tre grupper blev smerterne reduceret med 30-40% efter behandling,

Nej, der er ikke noget i resultaterne af det kliniske studie, der peger på, at en kombineret behandling er bedre end hjemmetræning alene i forhold til at forbedre smerter eller funktionsnedsættelse […], men kombinationsbehandlingerne ser ud til at øge tilfredsheden med behandlingen hos patienterne – som måske kan have en positiv indflydelse på livskvaliteten. hvor den største forskel var mellem manipulation kombineret med hjemmetræning frem for hjemmetræning alene. Forskellene imellem grupperne varierede på andre tidspunkter mellem 0 og 6 procentpoint uden, at en bestemt gruppe skilte sig ud. Efter et år var reduktionen af smerter efter behandling formindsket i alle tre grupper. De sekundære

effektmål fulgte et lignende mønster, bortset fra tilfredshed, hvor kombinationsbehandlingerne var bedre end hjemmetræning alene. Er det bedre at kombinere manipulation af ryggen eller super-

viseret rehabiliterende træning med hjemmetræning? Nej, der er ikke noget i resultaterne af det kliniske studie, der peger på, at en kombineret behandling er bedre end hjemmetræning alene i forhold til at forbedre smerter eller funktionsnedsættelse på hverken kort eller lang sigt for ældre voksne med kroniske lændesmerter, men kombinationsbehandlingerne ser ud til at øge tilfredsheden med behandlingen hos patienterne – som måske kan have en positiv indflydelse på livskvaliteten.

u Schulz, C., Evans, R., Maiers, M. et al. Spinal manipulative therapy and

exercise for older adults with chronic low back pain: a randomized clinical trial. Chiropr Man Therap 2019. doi.org/10.1186/s12998-019-0243-1

Klinik til salg i Værløse; CVR 32889735. Veldrevet klinik med stor patient tilgang og stort patientregister med muligheder for yderligere vækst sælges i Furesø kommune. Klinikken er 25 år gammel og har adresse på Bymidten 1B, 3500 Værløse. Der er indrettet 3 store behandlingsrum, hvoraf et behandlingsrum har tilstødende røntgenrum. Der er mulighed for at indrette yderligere et stort behandlingsrum om nødvendigt, samt et mindre rum, der benyttes af massør. 2 toiletter. Køkken og venligt venterum med centralt placeret reception – 177kvm i alt. Klinikken ligger i klinik ejede lokaler der eventuelt kan købes med eller lejes med lang opsigelse om ønsket. Tilgangen af nye patienter er så stor, at der ugentligt må afvises nye patienter. Vi er 2 kiropraktorer i klinikken – den ene lidt mindre end ½ tids. Klinikken kan uden større indsats vækste til 2 kiropraktorer fuldtids.

Klinikkens placering på Bymidten i Værløse gør det nemt for patienter at finde parkering. S-Tog og busstation ligger op til Bymidten. Røntgenanlæg: Siemens polydoros ITS30/55 - leveret 25/1- 2002 - Stabilt, velholdt og velfungerende. Divario CR- Flash digitalt system - 3 år gammelt. Ultralydsscanner; Sonoscanner U-lite. 2 år gammel. (superpraktisk letnavendelig skanner med doppler) 3 Ørup behandlingsbænke. 1 massagebænk. Hævesænkeborde; venterum møbler etc. ses ved fremvisning. Aircondition i alle behandlingsrum – nyt i 3 rum fra august 2020. Kontakt: John Irbo: 3155 1785 eller Lene Irbo: 50401617. Mail; john@kiroirbo.dk eller lene@kiroirbo.dk. Diskretion i forhold til personale ønskes.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

SERIE: MARKEDSFØRING SOM SUNDHEDSPERSON Advokat Malene Raunholt og advokat Marie-Louise Uglebjerg Hansen er fra Kielberg Advokater og har undervist kiropraktorer på NIKKB-kursus om klinikdrift. De skriver en række artikler om, hvad man skal være opmærksom på, når man som sundhedsperson skal markedsføre sig selv og sine ydelser.

Af Malene Raunholt, advokat, og Marie-Louise Uglebjerg Hansen, advokat, Kielberg Advokater

Markedsføring målrettet til børn og unge Når en aktivitet omhandler børn og unge, er vi som erhvervsdrivende ofte opmærksomme på, at der skal tages nogle særlige hensyn. Ligeså forholder det sig, når det kommer til markedsføringsaktiviteter, der enten indeholder børn og unge, eller som henvender sig til en specifik målgruppe som fx børn og unge. I den forbindelse er det værd at bemærke, at markedsføringsloven er teknologineutral, hvilket betyder, at reglerne finder anvendelse, uanset hvilket medium markedsføringen optræder i. Indledningsvist er det vigtigt at fremhæve, at der ikke er et forbud mod at anvende børn og unge i sin markedsføring, man skal blot tage sine forholdsregler og sikre, at man på ingen måde udnytter børn og unges godtroenhed eller manglende erfaring. Helt overordnet indeholder markedsføringsloven en række bestemmelser, som betyder, at den, der markedsfører sig over for

børn og unge, skal udtænke deres markedsføring på en måde, der tager højde for de særlige beskyttelsesbehov, som børn og unge har. Markedsføringen vil være underlagt en strengere vurdering, end hvis markedsføringen er rettet mod voksne, og grænsen for hvornår markedsføringsloven overtrædes, er væsentligt lavere, ligesom kravene til markedsføringen skærpes jo yngre målgruppen er.

Hvornår er der tale om markedsføring? Når du som kiropraktor i erhvervsøjemed foretager foranstaltninger, der udbyder eller tilbyder dine ydelser. Det er ikke en betingelse, at sundhedsydelsen tilbydes mod betaling. Det vil altid bero på en konkret vurdering af materialets indhold, om der er tale om markedsføring eller blot en oplysning. Som udgangspunkt er en almindelig reklame for din virksomhed, fx en film, hvor formålet er at beskrive virksomheden, og hvor der ikke tilbydes sundhedsydelser, ikke omfattet af reglerne om markedsføring af sundhedsydelser. En reklame i den lokale sportsklub eller lignende vil som udgangspunkt heller ikke være omfattet. 34

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

I denne artikel giver vi et overordnet billede af, hvad man som sundhedsperson skal være opmærksom på, når og hvis man markedsfører sig over for målgruppen ”børn og unge”. Vi vil derfor ikke komme nærmere ind på det generelle forbud mod at bruge henvisninger til alkohol og rusmidler samt forbuddet mod på nogen måde at opfordre til vold eller anden farlig eller hensynsløs adfærd.

Målgruppen og anvendelse af billeder fra målgruppen

Udgangspunktet er, at børn og unge helt op til 18-årsalderen på grund af manglende erfaring anses for at være særligt påvirkelige over for markedsføring af sundhedsydelser. Målgruppen har ikke umid-

delbart den fornødne erfaring til at foretage objektive vurderinger i forhold til reklamer og lader sig påvirke af det umiddelbare uden yderligere overvejelser. Markedsføringen skal altid bedømmes i forhold til den konkrete aldersgruppe, som markedsføringen henvender sig til. Markedsføring af sundhedsydelser rettet mod børn og unge skal således være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge – dette uanset om markedsføringen er helt eller delvist rettet mod målgruppen. Et eksempel kan være en reklame med et ungdomsfodboldhold, hvor en af spillerne bliver skadet og skal bæres væk fra banen, men hvor man hurtigt ser spilleren være tilbage igen efter at have modtaget behandling af en sundhedsperson eller et budskab om, at problemerne med skaden hurtigt blev klaret med den rigtige behandling hos fx

kiropraktoren. En sådan reklame indeholder billeder af børn og unge og er rettet til både børn/ unge og deres forældre, fordi den sælger budskabet om, at der skal den rette behandling til, for at spilleren er hurtigt tilbage hos vennerne på fodboldbanen. En reklame som skitseret ovenfor vil ikke nødvendigvis være i strid med reglerne i markedsføringsloven, men man skal være bevidst om, at den vil blive vurderet som en reklame rettet til børn og unge, fordi anvendelse af billedmateriale med børn og unge i markedsføringen ofte fanger børnenes eller de unges opmærksomhed og giver indtryk af, at sundhedsydelsen er særligt egnet til dem.

tilfælde, hvor markedsføringen er rettet direkte mod børn og unge, at der skal tages hensyn hertil. Hvis klinikken således reklamerer for produkter, der er uegnede for børn, i medier som henvender sig til denne målgruppe eller fx i et særligt indrettet børne/ungeområde i klinikken, kan det være en overtrædelse af reglerne om markedsføring over for børn og unge. En reklame for et kosttilskud må derfor ikke optræde i et område indrettet til børn og unge eller i forbindelse med et andet univers, som er målrettet børn og unge, fx i en flyer med øvelser for den målgruppe.

Sammenfatning

Hvis man som sundhedsperson påtænker at markedsføre sine ydelser over for børn og unge, bør man foretage følgende tre afvejninger: For det første skal man vurdere målgruppen, herunder om den pågældende markedsføring er henvendt til børn og unge. For det andet skal man gøre sig overvejelser om, hvorvidt markedsføringen har til formål at vække målgruppens opmærksomhed og påvirke deres økonomiske adfærd, og endeligt skal man være opmærksom på de skærpede krav til markedsføringen og budskaberne i forhold til børn og unges godtroenhed.

Salg af produkter i klinikken

Hvis kiropraktorklinikken foruden sundhedsydelser også sælger fx kosttilskud i form af energidrikke, proteinbarer, shakes mv. er det vigtigt at huske på, at markedsføringen heraf ses af alle i klinikken, herunder også børn og unge. Det er dog kun i de

u ’Lov om markedsføring af

sundhedsydelser’ og blandt andet en vejledning finder du hos Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med området: stps.dk/da/tilsyn/ tilsyn-med-markedsfoering/

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

SEJE SENIORER I denne serie ser KIROPRAKTOREN nærmere på, hvordan fagets aktive seniorer indretter sig i arbejdslivets tredje alder. Hvilke tanker gør de sig om kliniksalg, tilbagetrækning og nedtrapning? Hvordan griber de de forskellige processer an? Hvad er let, og hvad er svært? Og hvornår ved man, at tiden er inde til at trække sig tilbage? Første artikel var med Ole Carøe i Holte.

Alt vel på sidelinjen Lige siden 2007 har Jørgen Aksglæde Rasmussen arbejdet målrettet hen imod den transformation, han besluttede at sætte i værk i sommeren 2019. Her afhændede han ejerskabet af Kiropraktisk Klinik i Horsens til sine yngre kompagnoner og blev i stedet ansat som assistent på den klinik, som han selv startede op for mere end 30 år siden. Spørger man ham i dag, kunne hverken proces eller timing have været bedre. Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist

Ordet går igen i den ene sammenhæng efter den anden i løbet af samtalen: så er det processen, der har været ’fantastisk’, så er det de unge ejere, der gør det ’fantastisk’, og faktisk er det også ret ’fantastisk’ at møde op på arbejde 11 timer om ugen, passe sine patienter og så bare tage hjem og holde fri resten af tiden. Jørgen Aksglæde Rasmussen klager i hvert fald ikke. Han er bare gennemgående tilfreds med den måde, han har valgt at trappe sit aktive arbejdsliv ned på, og han er i særdeleshed glad for at se, hvordan Kiropraktisk Klinik Rygcenter Horsens nu bliver ført videre af hans tidligere kompagnoner. – Det har været en rigtig god proces, og meget tilfredsstillende at se, at den forretning, man selv startede op i sin tid, nu

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

kører videre med nye kræfter. Jeg synes, de gør det fantastisk, siger han.

Rettidig omhu

For 64-årige Jørgen Aksglæde Rasmussen har det længe ligget i kortene, at det var sådan, hans gradvise tilbagetrækning fra arbejdslivet skulle foregå. Drejebogen til processen blev skrevet tilbage i 2007, hvor der var travlt i klinikken på Aaboulevarden, og hvor Jørgen Aksglæde Rasmussen valgte at dele både arbejdsbyrde og ansvar med andre fremfor selv at knokle igennem. – Jeg begyndte at tage assistenter ind, og i 2007 blev kiropraktor Jacob Hesselholt Sanvig min første kompagnon. Et par år efter kom der endnu en med i ejerkredsen; kiropraktor Annika Madsen, og siden trak Jørgen Aksglæde Rasmussen

”Jeg kunne måske godt have fortsat som ejer mange år endnu, men jeg følte, at tiden var inde til at lade de unge komme til.” Jørgen Aksglæde Rasmussen

Den samme briks. Det samme lokale. Den samme adresse. Jørgen Aksglæde Rasmussen har arbejdet lige præcis her, siden han flyttede Kiropraktisk Klinik i Horsens i 1986 sammen med daværende kompagnon Kenny Nielsen. – Jeg kan godt lide det, jeg laver, og jeg har aldrig haft behov for at stræbe andre steder hen, siger han.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

SEJE SENIORER

Foredrag for faget Noget af det, Jørgen Aksglæde Rasmussen vil huske tilbage på med glæde fra sin karriere, var de år, hvor han og andre kiropraktorer drog land og rige rundt for at holde foredrag om kiropraktik. Det var i årene op til, at auto risationen kom i 1991, og dermed anerkendelsen. – Det har været fantastisk spændende at være en del af. Vi var ude i alle mulige foreninger og forsamlinger og holde foredrag om vores fag, og folk var ekstremt interesserede. Det var faktisk rigtig sjovt, siger han.

desuden sin gamle studiekammerat fra Palmer College of Chiropractic, Joan Linnegaard, med ind i firmaet. Rettidig omhu kalder han det. – Det har været meget velovervejet. På den måde kunne jeg lave en glidende overgang, når jeg syntes, tiden var inde, forklarer han. Det var tiden så sidste sommer, hvor Jørgen Aksglæde Rasmussen afhændede sin ejerandel til kiro-

praktor Sofie Thesbjerg. – Mit indtryk er, at det har været rigtig fint for alle parter, sådan som det er foregået, siger Jørgen Aksglæde Rasmussen, der også føler, at tidspunktet for hans tilbagetrækning fra fagets frontlinje er rigtigt valgt.

Timing er vigtig

– Jeg trak mig ud af ejerkredsen den 1. juli 2019 efter nøje over-

De 4 chefer, fra venstre: Sofie Thesbjerg, Jakob Sanvig, Annika Madsen, Joan Linnegaard, og så Jørgen Aksglæde foran klinikken.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Forældre og søskende kautionerede vejelser. Hvis man vælger at give slip, skal man også være klar til det, så timingen er vigtig, understreger han. Underforstået, at man skal kunne håndtere den personlige omstilling, det er, når man ikke længere har chefkasketten på, og for Jørgen Aksglæde Rasmussen var det ikke noget problem. Tiden var inde til at lade de unge komme til, følte han, og i dag ved han med sikkerhed, at det var den rigtige beslutning. – Jeg var også så heldig, at de gerne ville have mig ansat som assistent på deltid på klinikken, pointerer han. For det gav jo ikke sig selv.

Assistent på deltid

Jørgen Aksglæde Rasmussen møder derfor på arbejde to halve dage om ugen nu, 11 timer i alt, på sin gamle klinik. Præcis som han altid har gjort. Bortset fra, at

nu har han ikke længere noget lederansvar. – Jeg behandler bare mine egne patienter, og jeg tager kun ganske få nye ind. Det passer mig glimrende. Der ryger meget af ens skuldre, når man ikke er ejer længere, betror han. Alt det administrative slipper man for. Personaleledelse. Indkøb og praktisk drift, og alt det savner han ikke det mindste. Det eneste problem for Jørgen Aksglæde Rasmussen er for så vidt at komme ned i tempo. Det døjer han til gengæld lidt med, for selv om der nu er tid nok til både at passe hus og have, mødes med venner og familie og holde sig i form ved siden af arbejdet, så knokler han stadig bare på. – Min kone siger, at jeg skal lære, at ting tager den tid, de tager! Så det øver jeg mig i, siger han. Og griner.

Jørgen Aksglæde Rasmussen • Uddannet i 1982 på Palmer College of Chiropractic, Iowa, USA • Turnusstilling i Randers hos kiropraktor Erling Lund. • Ansat hos kiropraktor Kenny Nielsen i Horsens i 1984 og indgik kompagniskab med samme i 1986 i Kiropraktisk Klinik Horsens. • Drev klinikken videre på egen hånd fra 2000-2007. • Indgik derefter nye kompagniskaber med Jacob Hesselholt Sanvig, Annika Madsen og Joan Linnegaard i ejerkredsen. • Afhændede sin del af firmaet i juli 2019 til kiropraktor Sofie Thesbjerg. • Har siden været ansat som assistent på klinikken med en ugentlig arbejdstid på 11 timer.

Som alle senior-kiropraktorer har Jørgen Aksglæde Rasmussen selv finansieret sin uddannelse på Palmer College of Chiropractic i Iowa, USA i starten af 1980’erne. Man skulle selv betale for både undervisning og leveomkostninger, så det gav en stor studiegæld. – De penge måtte jeg ud at låne i banken, inden jeg rejste afsted. Både mine forældre og mine søskende kautionerede for lånet, og man kom jo så hjem med en vis studiegæld, der skulle afdrages, noterer han. Selvfinansieringen havde dog den pædagogiske fordel, at der ingen problemer var med arbejdsdisciplinen. Hvis man dumpede et fag, kostede det et ekstra kursus, og det ville man for alt i verden undgå. – Når du selv har betalt for at være der, er der jo ikke megen idé i at ligge hjemme på sofaen, siger Jørgen Aksglæde Rasmussen, der husker, at der var undervisning med mødepligt hver dag fra kl. 8-16, og at fremmødet blev kontrolleret hver eneste time. Så det var bare om at hænge på. – Det var en fantastisk tid. Jeg ville gøre det hele igen, fortsætter han og fremhæver, hvordan de danske studerende hjalp hinanden til rette i det fremmede. – Det gav et tæt sammenhold og en korpsånd, som varer ved i dag, når man mødes med de gamle studiefæller, siger Jørgen Aksglæde Rasmussen, der dog havde problemer med én ting efter endt uddannelse: – Alle de termer og betegnelser, vi havde lært, var jo på engelsk, så det gjaldt om at finde de korrekte ord på dansk, når man stod over for patienterne ude i klinikken Det var svært i den første tid, husker Jørgen Aksglæde Rasmussen, der kom i turnus hos kiropraktor Erling Lund i Randers efter endt uddannelse og siden blev ansat hos kiropraktor Kenny Nielsen, med hvem han indgik kompagniskab i 1986.

• 64 år, Gift med kiropraktor Charlotte Gregersen.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

NY FORSKNING PÅ KIROVIDEN.DK Kan SMT alene lindre cervikogen hovedpine?

Hvilken effekt har kognitiv funktionel terapi?

Spinal manipulation for the management of cervicogenic headache: A systematic review and meta analysis

Cognitive Functional Therapy for People with Nonspecific Persistent Low Back Pain in a Secondary Care Setting-A Propensity Matched, Case-Control Feasibility Study

Matthew Fernandez, Craig Moore, Jinghan Tan, Derrick Lian, Jeremy Nguyen, Andrew Bacon, Brie Christie, Isabella Shen, Thomas Waldie, Danielle Simonet, André Bussières

Kasper Ussing, Per Kjær, Anne Smith, Peter Kent, Rikke Krüger Jensen, Berit Schiøttz-Christensen, Peter Bruce O’Sullivan

Manipulation af ryggen (SMT) bruges ofte til at håndtere cervikogen hovedpine. Dette studie var den første metaanalyse, der undersøgte effektiviteten af at behandle cervikogen hovedpine med SMT alene. Studiet er baseret på RCT’er, der sammenligner SMT med andre manuelle terapier. Risiko for bias blev vurderet efter PEDroskalaen. Smerte- og disabilityapdata blev trukket ud af studierne og konverteret til en fælles skala. Regressionsanalyser blev brugt i flere opfølgningsperioder. GRADE-metoden blev brugt til at beskrive kvaliteten af evidensen. Bedre kortvarige effekter for smerteintensitet, hyppighed og funktionsbesvær end ved andre manuelle terapier gør, at SMT kan overvejes som en effektiv behandlingsmodalitet for cervikogen hovedpine. Denne viden kan hjælpe klinikere til bedre at forstå effekten af at behandle cervikogen hovedpine med SMT alene.

u L æs artiklen hos European Journal of Pain bit.ly/2I9z8gB

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Det er nødvendigt at identificere effektive og billige behandlinger med lav risiko til patienter med uspecifikke vedvarende lændesmerter, som ikke har effekt af de vanlige behandlingstilbud. Kognitiv funktionel terapi er en funktionsrelateret træningstilgang, der tager udgangspunkt i personens fysiske funktionsbegrænsninger med fokus på øvelser, ændring af uhensigtsmæssige bevægemønstre og samtale omkring patientens egen forståelse af rygproblemet. Formålet med studiet var at undersøge effekten af kognitiv funktionel terapi og sammenligne den med vanlig behandling af patienter med uspecifikke vedvarende lændesmerter. Studiet blev gennemført som et case-control study på Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt. 39 patienter gennemgik et forløb med kognitiv funktionel terapi og blev matchet med 185 kontrolpatienter, der fik vanlig behandling. Gruppen, der modtog kognitiv funktionel terapi, havde større bedring end kontrolgruppen med hensyn til funktionsbesvær, lænderyg- og bensmerter, angst, bekymring og katastrofering ved 6 måneders opfølgning. Ved 1 års opfølgning var der forsat forskel i bensmerter og angst. Patienttilfredsheden var markant højere i gruppen der modtog kognitiv funktionel terapi. Resultaterne af studiet understøtter, at kognitiv funktionel terapi er gavnligt for patienter med uspecifikke vedvarende lændesmerter, som ikke har effekt af vanlig behandling.

u L æs artiklen hos Pain Med. bit.ly/2JUMb6H

NYT FRA

ARBEJDSGRUPPE UDARBEJDER NATIONAL KOMPETENCEPROFIL FOR FYSIOTERAPEUTER En arbejdsgruppe har udarbejdet en national kompetenceprofil for hospitalernes fælles akutmodtagelser (FAM), som skal synliggøre de kompetencer, fysioterapeuter bidrager med. Profilen skal vise, at fysioterapeuters arbejde på en akutmodtagelse er en specialfunktion. Det skriver Danske Fysioterapeuter på deres hjemmeside fysio.dk. Den nationale kompetenceprofil er delt op i fire domæner: De kliniske faglige kompetencer, sociale kompetencer, organisatoriske kompetencer og formidlings- og læ-

ringskompetencer. Derudover skal den også danne grundlag for kurser, efteruddannelse og løbende supervision. Et andet formål med en national kompetenceprofil er at sikre, at der er ensartede retningslinjer for fysioterapeuternes arbejde på akutmodtagelser i hele landet. Det vil være med til at øge den enkelte fysioterapeuts fleksibilitet i forhold til arbejdspladserne.

u bit.ly/3evxphL

JAN HARTVIGSEN TALTE PÅ WHO-KONFERENCE Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på IOB og seniorforsker på Kiropraktorernes Videnscenter, var inviteret til at tale på WHO’s konference WHO Clinical Consortium on Healthy Ageing, der blev holdt virtuelt 18.-19. november. Emnet for hans tale var retningslinjer fra WHO for behandling af rygsmerter. Ifølge Jan Hartvigsen er arbejdet med at forberede retningslinjerne godt i gang. WHO-konferencen var en god mulighed for at få beslutningstagere herunder inviterede sundhedsministre og forskere i tale. Formålet med konferencen var at fremme ICOPE-pilotundersøgelsen og ud-

nytte erfaringerne fra gennemførelsen af to indsatsområder i Årtiet For Sund Aldring 2020-2030, der er forbundet til universal sundhedsdækning for ældre samt katalysatorerne for de to indsatsområder. ICOPE (Integrated Care for Old People) er et program, der sigter mod at hjælpe interessenter inden for sundhed og social pleje med at forstå, designe og implementere en personcentreret og koordineret plejemodel. Ved at levere evidensbaserede værktøjer og vejledning, der er specifik for ethvert niveau af pleje, hjælper ICOPE-sundhedssystemer med at støtte sund aldring og maksimere ældres iboende kapacitet og funktionelle evner.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

PSYKOLOGI OG ROBUSTHED

NÅR ’VIDEN OM’ IKKE ER NOK For 5 år siden indførte kiropraktorstudiet psykologi som valgfag med titen ’Muskuloskeletal management og den biopsykosociale model’. Mere og mere forskning påviser, at det psykosociale spiller en stor rolle i håndtering af smerter og sygdom. Det kræver særlige kompetencer – men også et særligt mindset mener en af underviserne. Af Tanja Skov Carlsen, DKF

”Det stiller store krav til klinikeres kompetence at hjælpe patienter med at blive eksperten, der finder løsninger i hverdagen og sætter egne mål,” skrev professor Alice Kongsted her i bladet tidligere på året, da hun opsummerede pointer fra kursus om, hvordan kiropraktorer kan understøtte patienters egenhåndtering. Hun uddybede: ”Det kræver ud over de traditionelle kliniske kompetencer inden for diagnostik og behandling, at klinikeren kan arbejde med adfærdsteknikker som målsætning og problemløsning, og at klinikeren kan kommunikere støttende og motiverende. Måske er det allersværeste, at det kræver tillid til, at patienten frem for klinikeren kan være eksperten.”

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Men hvordan opbygger man den type kompetencer? Det spørgsmål beskæftiger kiropraktor Anne-Lene Nielsen sig med. Hun var i sin tid med til at udvikle og tilrettelægge psykologivalgfaget og skrev masterprojekt om kiropraktorers anvendelse af psykologiske komponenter i arbejdet med patienter. Hun er stadigt en drivkraft bag faget, som hun også underviser i.

21 timer

Hvordan er tilslutningen? – Det er undervist i det siden 2015; først 2 x årligt, derefter pga. besparelser kun en gang årligt. Holdstørrelsen er på godt 60. Det er tilrettelagt over tre hele dage – 21 timer – og underviserne er overlæge, ph.d.-stud.

Karin Due Bruun, psykolog Kira Fuglsang og fysioterapeut, post doc. Henrik Bjarke Vægter, og undertegnede. – Vi har revideret studiemål og beskrivelser over sommeren 2020, så vi sikrer, at faget følger den store udvikling, der er indenfor netop dette felt. En proces hvor jeg har kunnet trække på ressourcerne både på SDU, Alice Kongsted, studieleder og vicestudielederen – og underviserteamet. fortæller Anne-Lene Nielsen. Robuste fælleskaber Valgfaget klæder de nye kiropraktorer på til at lokalisere og håndtere psykologiske tilstande, som spiller ind på sygdomsmestring, som fx almindelige tegn på katastrofering. Men det berører også, hvad det kræver af kiropraktorens egen psyke. – ’Viden om` er ikke nok. Der er brug for andre kompetencer og måder at tænke på hos den professionelle, når det handler om at jonglere et helhedsperspektiv og navigere i en biopsykosocial tilgang, forklarer Anne-Lene Nielsen og uddyber: – Det handler om andre ting end alene at føle sig fagligt stærk. Det handler om at trække på andre ressourcer i sin personprofil. Ikke alene forudsætter og kræver det indsigt i sammenhænge mellem følelser, tanker, adfærd og handling hos patienten – men faktisk også en stor grad af bevidsthed omkring det mindset, man selv som professionel har med sig. Den del udforsker Anne-Lene

– Der er brug for andre kompetencer og måder at tænke på, når det handler om at jonglere et helhedsperspektiv og navigere i en biopsykosocial tilgang Anne-Lene NIelsen, kiropraktor, master i positiv psykologi

Nielsen i privat regi for tiden, hvor hun bl.a. holder workshops for kolleger. Fokus er på robusthed. I Kolding inviterede hun og FLiCFLAC-klinikken alle byens kiropraktorer til en workshop om, hvordan man bygger et robust fællesskab. Målet var at stille skarpt på de faktorer og komponenter, der spiller afgørende roller, når man opbygger psykologisk tillid og tryghed - det er noget man blandt andet kan bruge, når man skal arbejde med at styrke den (tvær)faglige sparring. Hun har modtaget midler fra foreningen Velliv, for det handler

i bund og grund om mental sundhed. Vejles kiropraktorer har hun også gennemført workshop for, og hun drømmer om at undervise endnu flere kolleger: – Det stiller krav til den professionelle som menneske og person at navigere i det biopsykosociale perspektiv, og det er vigtigt, at fremtidens professionelle, og de kollegiale og professionelle fællesskaber ude på klinikkerne og arbejdspladserne, er klædt på til dét, i strukturen og rammerne i dagligdagen, siger hun.

Til daglig driver Anne-Lene Nielsen egen virksomhed og klinik. – Jeg er indehaver af Sundkiropraktor, som i flere år har tilbudt konsulentydelser inden for fysisk og mental sundhed i sammenhæng. Jeg tilbyder dels at være tovholder for klienter, der henvender sig med problemstillinger, hvor en biopsykosocial tilgang er valgt. Jeg tilbyder ikke umiddelbart behandling og forløb til akut opståede bevægeapparatsproblematikker. Den slags hen viser jeg videre til mit store tværfaglige netværk af kolleger.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger.

Af Cecilie Testern Delerang, kiropraktor, medlem af DSK’s bestyrelse

Vejledning om spædbørn færdig

Dansk Selskab for Kiropraktik er der fortsat gang i hjulene på trods af tidernes besværligheder. Den største nyhed er, at endnu en klinisk vejledning har set dagens lys: ’Spædbørn i Kiropraktorpraksis’. Den er udarbejdet til danske kiropraktorer, som behandler patienter i aldersgruppen 0-1 år. Vejledningen omhandler primært de generelle forhold, der gør sig gældende for optagelse af anamnese og undersøgelse. Anbefalingerne i forhold til generel anamnese og undersøgelse tager udgangspunkt i en medicinsk lærebog og et Delphistudie om bedste praksis for kiropraktisk behandling af børn, mens den del, der omhandler bevægeapparatet, dels er baseret på den videnskabelige litteratur, dels bygger på

opsummering af en vidensdelingsdag med deltagelse af 71 praktiserende danske kiropraktorer med speciel interesse for at behandle børn. Deres samlede anbefalinger blev bearbejdet af en ekspert-

KLINISK VEJLEDNING

S PÆ D BØ RN I

K IROP RA K TORP RA K S IS Udarbejdet af: Lise Hestbæk, kiropraktor, professor Kari Skovmand, kiropraktor Susanne Lynge, kiropraktor Tina Hein Lauridsen, kiropraktor Annette Jørgensen, kiropraktor Bettina Miltersen, kiropraktor Trine Palludan, kiropraktor Anna Stolpe, kiropraktor samt DSK’s fokusgruppe for Evidensbaseret Praksis

GODKENDT AF DANSK SELSKAB FOR KIROPRAKTIK 25. AUGUST 2020

gruppe, bestående af syv danske kiropraktorer med gennemsnitligt 20 år i privat praksis med fokus på børn. Til slut gennemgås kortfattet de behandlinger, der typisk benyttes i kiropraktorpraksis samt behandlingsovervejelser for de hyppigste henvendelsesårsager. Det var planen at vejledningen skulle præsenteres på Faglig Kongres, men da denne blev aflyst, er fokusgruppen for pædiatri gået i tænkeboks med en ny plan for præsentation og implementering. Tag godt i mod den nye vejledning. Udover støtte til fokusgrupperne har bestyrelsen som vanligt faciliteret og udarbejdet høringssvar, senest til en ny National klinisk retningslinje (NKR) for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse.

Fagdag lørdag den 6. marts 2021

n anden stor nyhed og vigtig dato at notere sig er, at selskabet gentager succesen fra 2019 og igen afholder Fagdag. Denne gang lørdag den 6. marts 2021. Formiddagen bliver lige som sidst fyldt med spændende emner fra de forskellige fokusgrupper, det skal vi nok fortæller meget mere om, når programmet ligger klart. Efter en lækker frokost åbnes eftermiddagens plenum-program af en spændende oplægsholder (GLÆD JER!). Her

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

kommer fagdagens tema rigtigt i spil, nemlig Ulighed i Sundhed – og hvor kiropraktorer kan hjælpe. Herefter overlades scenen til DSK’s nyeste fokusgruppe, Fokusgruppen for Socialkiropraktik, der vil klæde deltagerne på til at spille en aktiv, koordinerende rolle i patientforløb, hvor patienten er blevet helt eller delvist uarbejdsdygtig eller måske endda er ved at miste sit job. De vil præsentere værktøjer, som kan bruges mandag morgen i klinik-

ken og gennemgå samarbejdet med både praktiserende læge og jobcenter. Da mange sikkert trænger til et fagligt input efter alt det, COVID-19 aflyste, har vi besluttet at holde en forkortet fagdag online, til reduceret pris, hvis vi stadig ikke kan samles i virkeligheden, når datoen nærmer sig. Så notér datoen og skriv endelig til os på hjemmesiden dskkb.dk/kontakt/ hvis du er usikker på, om du er medlem. Vi glæder os!

Besk din om yt sætnin g fra 38 6 kr./md.

Hvad sker der for din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg? Hvem sikrer så din omsætning og dækker de faste udgifter? Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at dig og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på hvad der sker med din omsætning,

hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes? Beskyt din omsætning fra 386 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din omsætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du kan sikre dig op til 28.491 kr. om måneden – udover de offentlige sygedagpenge.

Vil du vide mere, så ring til os på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

08.19. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

Firmapension

Virksomhedsskatteordning

Bolig

Dine aktiver

Frie midler

Holdingselskab

Private pensioner

Har du truffet bevidste valg? Det er vores erfaring, at mange mennesker ikke har en opsparingsplan, og at det er tilfældigheder, der afgør, hvordan de sparer op.

Medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening har løbende adgang til pensionsrådgivning hos Willis Towers Watson.

Som uafhængig rådgiver kan vi hjæpe dig med at få en velgennemtænkt opsparingsplan, der både omfatter opsparing i virksomheden, pensionsopsparing, frie midler og ejerbolig. Rådgivningen er uafhængig af, at du køber et bestemt opsparingprodukt eller optager et bestemt lån. Vores fokus er, at du får mest muligt ud af dine aktiver, og at vi peger på de vilkår og ordninger, der kan optimere din opsparing.

Hvis du ønsker rådgivning om din/jeres samlede opsparingsplan, er der tale om rådgivning forbundet med særskilt betaling.

Dit udbytte Nogle af de spørgsmål, som du får svar på, er: 

Hvad udgør mit/vores rådighedsbeløb på pensionstidspunktet, når alle aktiver indregnes?



Hvordan kombinerer jeg bedst mine forskellige opsparingsmuligheder?



Hvad betaler jeg i samlede omkostninger på mine investeringsløsninger?



Hvilke muligheder har jeg for aktiv gældspleje – og hvad er mine fordele?

privatepension.dk

Ønsker du at drøfte dine muligheder, så skriv til os på privatepension@willistowerswatson.com – så kontakter vi dig for en uforpligtende dialog.

Michael får flere penge til rådighed Vi udarbejdede en opsparingsanalyse, der gav Michael et overblik over hans rådighedsbeløb, når han stopper med at arbejde. Vi foretog også et investeringstjek af Michaels opsparing i banken på fire millioner kroner. Michaels økonomiske udbytte:  En samlet mérudbetaling på 462.000 kr.  Et skift af pensionsopsparingen i banken

til en alternativ løsning, som giver en årlig besparelse på omkostninger på 35.000 kr.

E T I K O G PAT I E N T S I K K E R H E D

· ET ÅR MED UTILSIGTEDE HÆNDELSER

Gi’ lige et eksempel

I hvert nummer bringer vi eksempel på, hvordan rapportering af utilsigtede hændelser kan skabe læring. De er baseret på virkelige hændelser ude i regionerne indsamlet fra risikomanagerne, og en kiropraktor praksiskonsulent har sikret, at de er klinisk relevante. De er naturligvis omskrevet og anonymiserede.

CASE

Dislokation af hofte under sidelejebehandling Hændelsesbeskrivelse

En 62-årig kvinde kommer til behandling med kendte lænderygsmerter. Kvinden er kendt med artrose og fik foretaget dobbeltsidig

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel. Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

Rapportér på www.dpsd.dk

hoftealloplastik for cirka 6 år siden. Kvinden er kendt på klinikken gennem mange år. Da den vanlige kiropraktor er på ferie, kommer hun ind til en kollega. Kvinden har en lang journalhistorik på klinikken, og da den vikarierende kiropraktor har meget travlt, får denne ikke læst journalen tilstrækkeligt. Kiropraktoren undersøger kvinden og spørger til tidligere behandlinger, men får ikke spurgt ind til sygdomshistorikken. Kiropraktoren får placeret kvinden i sideleje på briksen. Da kiropraktoren påbegynder den kiropraktiske behandling af ryggen, dislokerer kvindens højre hofte pludseligt. Kvinden er i store smerter og bliver meget angst. Kiropraktoren får hurtigt tilkaldt en ambulance.

Konsekvens

Patienten havde store smerter og måtte indlægges for at få reponeret hofteleddet. Derudover forventes fysiske gener efterfølgende.

Læring

På klinikken indskærpes tilgangen til sidelejebehandling af patienter med hoftealloplastik. Derudover udarbejdes der interne retningslinjer for patientoverleveringer mellem kollegaer, herunder videregivelse af vigtige informationer.

u Find din regionale risikomanager på

Sundhed.dk under ’Information til praksis’

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

A K T U E LT

BLIVER PH.D.UDDANNELSER TIL FORSKNINGS KARRIEREFORLØB?

En phd-uddannelse er netop det; en uddannelse. Formålet er at producere en forsker, hvilket formelt vil sige ’på internationalt niveau at kvalificere den ph.d.-studerende til selvstændigt at varetage forskning’. Af cand.manu. Philip Benn Have, cand.manu. Casper Glissmann Nim & ph.d. Søren O’Neill

Baggrund

Det synes måske indlysende, at et ph.d.-forløb skal producere en forsker, lige som resultatet af en kiropraktoruddannelse gerne skulle være en kiropraktor. Ikke desto mindre synes nogle sundhedsvi-

Billedet er markant anderledes fra det beskrevet af Fosbøl et al., og generelt forbliver kiropraktorerne forskningsaktivite i årene efter de har erhvervet sig ph.d.-grad. Enkelte forskere har haft perioder på 2-3 inaktive år, før de igen er blevet forskningsaktive. Enkelte har været vedvarende forskningsaktive til sent i karrieren og er kun blevet inaktive ifm. pension. Flere har haft enkelte år uden publikationer, men flertallet er vedblevet at være forskningsaktive og generelt synes aktiviteten at være stabil eller stigende efter ph.d.-graden. Adskillige havde publikatio-

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

denskabelige ph.d.-forløb at bliver sat i søen med andre formål. I 2016 publicerede Emil Fosbøl et al. en artikel med titlen ”Low immediate scientific yield of the PhD among medical doctors” [1]. I artiklen gennemgik forfatterne

ner før de erhvervede ph.d.-grad, flere endda så tidligt som 5 år før. Grafen her illustrerer mængden af publikationer publiceret per forsker et givent år ift. deres ph.d.-afhandling. Den akkumulerede aktivitet over tid vises i grafen. Den kan umiddelbart være lidt svær at gennemskue, og man skal holde sig for øje, at der vil være færre ph.d.’er, som har publiceret 10 år efter deres ph.d. end 5 år efter, simpelthen fordi der er ph.d’er, som endnu ikke har 10 år post-doc erfaring. Grafen viser, at i årene efter ph.d.-graden er mere end 70% forskningsaktive.

2686 danske ph.d.-kandidater med lægelig baggrund. De fandt, at 2 år efter ph.d.-forsvaret var 2/3 af ph.d.’erne blevet forskningsmæssigt inaktive (defineret som ”ingen fagfællebedømte publikationer i PubMed indenfor et år”).

Det ser umiddelbart ud som om, denne andel aftager 12-14 år efter ph.d.-graden, men det er netop udtryk for, at andelen af kiropraktorer som erhvervede ph.d.-graden for mere end 12 år siden, er lille. Tilsvarende er andelen af kiropraktorer med mere end fire årlige publikationer gradvist stigende over årene, som udtryk for, at de bliver til senior-forskere og gradvis får flere årlige publikationer, hvilket igen må ses som udtryk for deres vejledning af yngre forskere i tillæg til egne publikationer.

Otte til tolv år efter ph.d.afhandling havde kun10-15% af ph.d.’erne publiceret noget som enten første eller sidste forfatter. Et første-forfatterskab indikerer typisk, at pågældende er primus motor på projektet og et sidsteforfatterskab, at man er seniorvejleder på projektet. Fosbøl et al. stillede spørgsmålstegn ved det rationelle i at uddanne så mange ph.d.’er, når kun 10-15% forbliver forskningsaktive i egne projekter og/eller som seniorvejleder for yngre forskere. Det må give anledning til eftertanke. Måske søger nogle læger en ph.d.-uddannelse af reel forskningsinteresse, men mister så interessen igen. Eller måske har de fortsat interessen, men ikke mulighederne. Det er også tænkeligt, at uddannelsen har et helt andet formål, nemlig som værktøj til brug i et klinisk karriereforløb, i

konkurrencen om de mest populære speciallægeuddannelser. Det kan også tænkes, at når en 4-5årig ansættelse i et speciallægeuddannelsesforløb, så er sikret, bliver det en effektiv hindring for at forsætte sin forskning. Under alle omstændigheder er det kiropraktiske forskningsmiljø i Danmark af meget beskedent omfang sammenlignet med det lægelige, og omstændighederne for klinisk ansættelse, forskningsambitioner, etc. er meget anderledes. Vi besluttede derfor at undersøge forskningsaktiviteten blandt danske kiropraktorer i årene efter opnåelse af ph.d.-graden.

Metode

På baggrund af DKFs medlemsliste blev kiropraktorer med en ph.d.grad identificeret, og vi søgte litteratur publiceret af disse i databaserne Scopus, Pure/Portal, Orchid,

PubMed, ResearchGate og Embase m.m. Publikationerne blev gennemset kritisk for at undgå gengangere. Hvis der var tvivl om forfatterens identitet, evaluerede vi publikationstidspunkt, emne, de øvrige forfattere etc., for at afgøre, om der faktisk var tale om den pågældende kiropraktor eller ej. I tvivlstilfælde, kontaktede vi forfatteren direkte. Vi indsamlede bibliografiske data om publikationerne, herunder titel, tidsskrift, DOI, type, etc. Derforuden indsamlede vi data om de enkelte ph.d.-afhandlinger, særligt dato for forsvaret. I samme stil som Fosbøl et al, inkluderede vi kun internationale fagfællebedømte publikationer, og ekskluderede derfor publikationer fra KIROPRAKTOREN, Ugeskrift for læger, dagspressen, bøger og bogkapitler, posters, konferenceabstracts, letters-to-the-editor, debatindlæg m.m.

Resultater og diskussion

Data i denne opgørelse viser umiddelbart, at kiropraktorer med ph.d.-grad forbliver forskningsaktive i årene efter ph.d.-uddannelsen. Dette er i direkte kontrast til Fosbøl et als. konklusioner fra de lægelige ph.d.’er. Tallene understøtter også, at det er lykkedes at etablere et aktivt kiropraktisk forskningsmiljø, hvor en gruppe af seniorkiropraktorforskere gradvist får flere yngre kolleger og flere årlige publikationer. Den tid, energi og ressourcer, som er investeret i danske kiropraktor-ph.d.uddannelser, har faktisk udmøntet sig i aktive forskere og et produktivt forskningsmiljø.

I alt fandt vi 27 kiropraktorer med ph.d.-grad (til og med år 2018), og inkluderede 1018 publikationer. I 293 tilfælde var en kiropraktor-ph.d. førsteforfatter, 218 andenforfatter, 244 sidsteforfatter, og 263 tilfælde havde en anden placering. I figuren ses forskningsaktiviteten for hver kiropraktor-ph.d. i kalenderårene 0-til-23 år efter ph.d.-graden (sorteret med de ældste øverst og nyeste nederst). Sammenhængende perioder uden forskningsaktivitet på 2 år eller mere er markeret med gult, og ellers med varierende røde farver, afhængig af publikationsaktiviteten. Referencer Fosbøl EL et al. Low immediate scientific yield of the PhD among medical doctors, BMC Med Educ 2016; 16:189

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

#BIOMEKKER

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

INSIDE

Kære kiropraktor, Har du noget indenfor kiropraktorfaget, du engagerer dig særligt i, eller har du noget på hjerte, vi studerende bare må høre om, og har du lyst til at holde et lille oplæg om det, så hører vi meget gerne

fra dig! Vi studerende er altid interesserede i at lære nye spændende ting, eller bare høre spændende historier fra en kiropraktors liv og virke. Kontakt: infofnks@gmail.com

EN STUDERENDE FORTÆLLER

Af Louise Ramsing 9. semester

Man opdager alt det, man har glemt i løbet af de sidste fire år At starte på 9. semester af uddannelsen minder mig mest om dét punkt i fortællingen om Ringenes Herre, hvor Frodo siger, at han vil bære ringen til Mordor. Frodo ved, at vejen er lang, men han er ikke helt klar over, hvor lang den egentlig er. Han er ikke forberedt på at blive jagtet af Nazgûl, efterstræbt af orker eller at blive lammet og hængt til tørre i et spindelvæv. Nu kan jeg sætte mig i Frodos sted. Jeg havde jo hørt, at det var hårdt at læse op til den prækliniske eksamen. Hvad jeg ikke var forberedt på, var, hvor lang tid det tager at skrive en journal; at jeg altid glemmer noget i et anamneseoptag; at jeg intet professionelt og afmålt sprogbrug har til at instruere en patient i og foretage en rektaleksploration. De fire uger man har til at læse op til den prækliniske eksamen (fem uger, hvis man bliver ramt af Corona), er hektiske. Vi har travlt med at tilegne os den sidste smule nye viden, vi får brug for på Middelfart Rygcenter og de andre sygehuse. Samtidig prøver vi at favne fire års pensum – et år pr. uge – og det betyder, at der bliver kappet en hæl og hugget en tå hist og pist. Man opdager alt det, man har glemt i løbet af de sidste fire år. Hvis man følte sig som en vis og gammel ente før, er man pludselig blevet slået hjem i Ludo og har nu samme højde og erfaring på slagmarken som hobitterne Pippin og Merry.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

Alligevel formår vi at føle os godt rustet til den eksamen, der lurer om hjørnet. Vi er benådet med gode venner og stærke alliancer, der hjælper os igennem. Der er en fantastisk stemning i iLab/Snorrasson, mens vi studerer. Sammenholdet løfter os. High-fives og mundbind er blevet uddelt i stride strømme. Vi skiftes til at agere den trofaste Samwise Gamgee for vores venner i denne tid med mange 10-timers dage. Og så – endelig – oprinder dagen, hvor vi skal prøves. Vi står for foden af Mount Doom. Med vores sidste kræfter sniger vi os forbi Saurons øje og kaster Ringen i vulkanens lava. Jeg dejsede udmattet om i hænderne på min studiegruppe og ventede spændt på, hvordan det skulle gå… For sidste gang redder Gandalf (i dette tilfælde censor) os med et budskab, hvis brede ørnevinger vi kan hvile trygt på: ”Alle er bestået.” Men for os er dette ikke enden på fortællingen. Vi kunne nemlig se frem til at møde op på Middelfart Rygcenter klokken 7 dagen efter. Igen bliver vi forvandlet fra vis ente til uvidende, men lærenem hobbit. Vi tager fat på arbejdet med gåpåmod, og med en forhåbning om at lære så meget som muligt!

KirCACS er online Journalsystemet er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund heds og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data ejer og databehandler.

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux).

Driftssikkert journalsystem

● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere.

Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

UDDELINGER FRA KIROPRAKTORFONDEN

5,7 MIO. TIL FORSKNING OG KVALITETSPROJEKTER I foråret uddelte fonden ingen midler på grund af den økonomiske usikkerhed, som COVID-19 medførte. Her til efterårsmødet støttede man 7 projekter, heraf to ph.d.-projekter. FORSKNING Kristina Boe Dissing, cand.manu., ph.d., modtager 1.580.200 kr. til projektet ’Patienter med hovedpine i kiropraktorpraksis: diagnostik, håndtering og behandling’, der udgår fra Kiropraktorernes Videncenter. Projektet planlægger kohorteundersøgelser, som skal gøre os klogere på patienter med hovedpine i kiropraktorpraksis.

Aske Holm-Jensen, cand.manu., modtager 1 mio. til ph.d.-projektet ’Preventative care seeking among Danish elite athletes – the “if”, “why”,”how” and “when”’, der beskriver danske eliteatleters brug af sekundært præventive behandlingsmetoder (dvs. at behandle idrætsskader tidligt i opløbet) baseret på litteraturgennemgang, spørgeskemaer og interviews Projektet udføres som mixed-methods-projekt med forudgående narrativt scoping review. I grove træk vil projektet besvare, hvorfor, hvordan og hvornår danske eliteatleter gør brug af øvelsesterapi, manuelle teknikker, smertemedicin, m.fl., med henblik på tidlig behandling af ulmende idrætsskader

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

og opretholdelse af høj sportspræstation.

Amanda Teglhus, cand.manu., modtager 911.462 kr. til ph.d.projektet ’Effektevaluering af skadesforebyggende indsatser i dansk ungdomshåndbold med udgangspunkt i Happy-interventionen’ ved SDU. ”Happy” står for Health and Performance Promotion in Youth sport, og ph.d.-projektet har til formål at undersøge hvad der fremmer og hæmmer implementeringen af indsatserne i en virkelig kontekst, samt effekten på antallet af ankel-, knæ- og skulderskader hos unge håndboldspillere. Følg med på: @happysport.dk

Casper Glissmann Nim, cand.manu., modtager 642.500 kr. til post-doc-projektet ’Low Back Pain Variability: Stability of Intra-individual Pain Phases.’ Lænde smerter varierer over tid hos den enkelte og danner mønstre på samme måde som ved diabetes, hvor behandlerne justerer behandling efter

blodsukkerets variation. Projektet skal beskrive variation af lændesmerter på det enkelte patientniveau. Derved vil vi kunne beskrive smerter som udsving og mønstre i en mere detaljeret metode fremfor ”nu gør det ondt” og ”nu gør det mere ondt”. Der bruges allerede eksisterende data fra ChiCo.

Melker Johansson, [cand.manu., ph.d., modtager 618.000 kr. til projektet Physical behaviours, disability, health care utilisation, and use of prescribed analgesics among individuals with persistent or recurrent musculoskeletal pain, som belyser sammenhæng mellem fysisk aktivitet og muskel-skeletklager. Det er kendt, at der er en sammenhæng, men hvad er den ”rigtige” måde at bruge kroppen på?

Lise Hestbæk, professor, kiropraktor, modtager 600.000 kr. til projektet Motor skills In PreSchools (The MiPSstudy), der følger op på allerede gennemført undersøgelse af børns motorik ved at følge den etab-

lerede kohorte (850 børn) op igennem skolealderen mhp. registrering af muskelog led klager med SMStrack.

Victoria Blogg Andersen, cand.manu, modtager 306.325 kr. til færdiggørelse af ph.d.-studiet Investigation into maxi mum motion and anti-directional joint motion of the cervical spine in healthy subjects, non-specific neck pain and whi plash patients ved Ålborg Universitet. Formålet er at udvikle en objektiv metode til at adskille bevægelsen i nakken hos raske og syge. Resultatet kan give mere

viden om, hvordan bevægelser i nakken kan forårsage nakkesmerter og i sidste ende medvirke til kausal behandling. Resultaterne er endvidere et vigtigt led i den fremtidige evidensbaserede model for behandling af den kiropraktiske hvirvelfastlåsning.

u Kiropraktorfonden uddeler midler til forskning,

efteruddannelse og kvalitetsudvikling. Frist hvert år 1. marts og 1. september. danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden

KOM HELE VEJEN RUNDT MED NOVAX

NOVAX ER JERES TOTALLEVERANDØR

Kontakt os og hør mere på salg@novax.dk eller 87 424 424

NOVAX tager udgangspunkt i jeres kliniks behov og understøtter jeres arbejdsgange

www.novax.dk

NOVAX A/S er en familieejet virksomhed med mere end 30 års erfaring med udvikling og levering af IT-løsninger til sundhedssektoren. Vi lægger vægt på, at vores kunder og medarbejdere kan mærke et særligt nærvær, og rammen for vores arbejde er, at jeres arbejdsdag skal være nemmere og mere effektiv.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION?

NORDJYLLAND

SYDDANMARK

HOVEDSTADEN

SJÆLLAND

Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

For ca. 1 måned siden blev vi i Nordjylland ramt af nedlukninger i flere kommuner grundet minksituationen og COVID-19. Klinikkerne i de berørte områder kunne heldigvis fortsat holde åbent, trods en del spørgsmål de første par dage. Sekretariatet arbejdede hurtigt på en fælles udmelding, så vi kunne få en afklaring på de nye retningslinjer. Fra kredsforeningen ønsker vi alle medlemmer i regionen en glædelig jul og et godt nytår!

Mentorordning kommer op at køre igen fra 2021, snarest sendes invitation til kiropraktorer. Kredsforening Syddanmark er primus motor på ordningen, men kiropraktorer fra alle regioner er velkomne til at være med. Det er en oplagt chance til at få delt ud af den kærlighed og passion, vi besidder omkring vores fag, videre til de studerende, der kæmper med et stort pensum og medicin, der lokker. Vi håber på stor opbakning fra begge sider!

Vi holdt med succes et kombineret fagligt og socialt arrangement i efteråret. Det har vi besluttet at gentage i det nye år. Sæt derfor nu kryds i kalenderen 13. marts, hvor vi har booket Peter Gøtzsche til foredrag. Fuldt program og lokation kommer i starten af det nye år.

Der har været mest fokus på behandling af patienter. Flere klinikker har haft ansatte hjemme pga. mistanke om Corona-infektion eller en i husstanden har været i kontakt med en muligvis smittet person. Det har givet afbræk i den normale klinikgang. Derfor glæder alle sig til en vaccination, så vores praksis kan fungere mere normalt, og vi igen kan have fysiske møder i KKF. Sj. Hermed de bedste ønsker for en glædelig jul og et sjovere 2021.

– Susanne Bach

”Vi har haft møde i SU den 9/10-20 om den nye praksisplan, hvor der bliver sat fokus på at afdække behovet for en praksiskonsulent i Region Nord. Der er generelt meget positive tilbagemeldinger til planen fra regionens samarbejdspartnere uden de store bemærkninger,” fortæller kiropraktorformand for SU Anne-Sophie Hosbond.

– Sine Kiilerich

MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen skrivtilhenrik@hotmail.com

Onsdag den 6 januar kl 19.00 afholdes et online informationsmøde om året 2020 i Region Midt. Mere info og link sendes ud senere. – Henrik Frederiksen

Regionens praksiskonsulent Jeppe Mathiasen fortæller, at man arbejder på at klæde kiropraktorerne bedre på til at kunne skrive epikriser til praktiserende læger.

KIROPRAKTOREN · VINTER 2020

– Jan Jensen

”Region H vil engagere de yngre kiropraktorer, og vi forsøger at engagere dem i erfa-grupper m.h.p. vidensdeling og faglig sparring. Det er meldt ud i nyhedsbrev fra praksiskonsulenterne,” fortæller Martine Bjerke, som 1. oktober afløste Cecilie Testern som praksiskonsulent. Hun fortæller, at man også ser frem til den nye overenskomst, for den vil betyde, at arbejdet med ny praksisplan kan gå i gang. Yngre kiropraktor? Kontakt Martine Bjerke Hør mere om erfa-grupperne – måske du har et spørgsmål eller vil kobles til en gruppe: martine.bjerke@ regionh.dk

– Kirsten Sillehoved

Praksisplanen blev godkendt 30/11 af Regionsrådet. Der var lige til det sidste lidt politisk diskussion om en tilføjelse i planen om at indhente børneattester for både ejere og ansatte kiropraktorer, oplyser SU-formand Nis Alnor.

3378 2388 eller gå på

lsb.dk/erhverv

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen

Bundsolid Professionel Dedikeret

ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Ring

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk