Kiropraktoren nr. 4 2019 by Fagbladet kiropraktoren

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 4 / 2019

ÅRSMØDE 2019

UDSYN, VID OG STOR OPBAKNING

Årsmødet samlede kiropraktorerne om efteruddannelse, perspektiver, opfordringer, politik, hyldest og en effektiv generalforsamling. SIDE 4-25

Lægeformand vil mere samarbejde

To nye professorer til rygpatienterne

Hvordan går det prolapsopererede?

De praktiserende lægers formand holdt tale s. 12

De vil gerne gøre det nemmere at være rygpatient s. 22

Psykosociale forhold afslører risiko for re-operation s. 28

KORT NYT

Punkterede myter 7 kiropraktorer, heraf 3 fra Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse, og 8 kiropraktorstuderende, bemandede kiropraktorernes stand på lægernes efteruddannelseskongres Lægedage i Bella Center i uge 46. De snakkede med læger og deres personale fra landets lægeklinikker, og serverede dem viden om kiropraktoruddannelsen, behandling af spædbørn og pakkeforløb til diskusprolaps og spinalstenose.

Den danske uddannelse holdt europæisk topmøde 150 studerende fra europæiske kiropraktoruddannelser var samlet sidst i november på den danske uddannelse på Syddansk Universitet. De var til regionalt møde under den internationale studenterorganisation WCCS. – Det var en enorm succes – en helt uforglemmelig oplevelse for alle, fortæller Jakob Dersch, formand for Internationalt Udvalg under FNKS, som stod i spidsen for at arrangere det. Formand Lone Kousgaard Jørgensen og Jacob Toft Vestergaard, begge fra DKF’s bestyrelse, deltog med oplæg.

TAG MED TIL UTRECHT TIL MAJ!

Det europæiske forbund ECU holder årskongres i Utrecht i Holland 22.-24. maj. Tilmeld dig inden 1. marts og spar €100.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

I den nye podcast ’Viden Vinder’ fra Kiropraktorernes Videncenter NIKKB fortæller spændende og vidende gæster om sundhed i muskler og led på et niveau, hvor alle kan være med. De første afsnit lagde ud med professor, kiropraktor Jan Hartvigsen, som bl.a. giver bud på, hvordan sundhedsvæsenets behandling af rygsmerter kan blive bedre. De to afsnit har alene på iTunes haft 200 unikke lyttere. Efter årsmødet udkom to episoder med flere af nøgle-

2 0 19

personerne, og der er også et afsnit med seniorforsker Mette Jensen Stochkendahl. Hun fortæller om sygefravær og bevægelse på arbejdet samt den nye app og forskningsprojekt SelfBACK. Værter er NIKKB’s efteruddannelseskoordinator, kiropraktor Andreas Tøllner Christensen og kiropraktor Sune Hougaard fra Kiropraktor.com i Sorø.

Find Viden Vinder i fx Apples Podcast-app, iTunes, på Spotify, Overcast – eller hvor du ellers lytter til podcast.

” Der er ikke flere kolikbørn i dag, end der var for ti år siden, men kiropraktoren bliver mere kendt – både som begreb i hele befolkningen og også i lokalsamfundet. Der er nogle kommuner, hvor kiropraktoren er mere kendt end i andre kommuner. Det er også lidt nemmere, at kiropraktoren rygtes i de små kommuner end inde i København” Sådan udtaler seniorforsker, kiropraktor, ph.d., Lise Hestbæk fra Kiropraktorernes Videncenter NIKKB og lektor, snart professor, på Syddansk Universitet i en nyhed på DR.dk 23. oktober. Det handler om, at mere end hver tredje baby født i 2017 i Vest- og Sydsjælland var til kiropraktor i deres

På Kiropraktor.dk kan du i menuen ’Børn’ læse om kiropraktorens blide behandling af spædbørn.

convention.chiropractic-ecu.org/

LYT til viden om muskler og led

første leveår, mens det i København var hver femte. I Brønderslev kommune var det til gengæld hver anden. På landsplan var ca. 13.000, svarende til hver femte, spædbørn til kiropraktor sidste år.

INDHOLD Årets Kiropraktor. . . . . . . . . . 11 Den kæmpe ildsjæl Klaus Doktor hyldet af kollegerne

LEDEREN

Fremtidens klinik. . . . . . . . . . 17

Kan andre lave andet og på en anden måde?

Faget folder sig ud. . . . . . . . 32 Bacheloren er snart i hus for de tre biomekkere, vi følger Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Antibiotika til ryggen?. . . 35 Norsk studie har efterprøvet resultater af dansk studie

Foto: Anders Bach

Hovedpine. . . . . . . . . . 36 og 38 Der er både nye tværfaglige og monofaglige anbefalinger

Første år med GDPR. . . . . 40

Nu skal vi have ro til at være kiropraktorer

Hvad er status? Hvor har Datatilsynet været aktive?

Tak for et rigtigt godt årsmøde – og med til forhandlingerne i det nye år. Står det en overraskende hurtig generalforsamling. til mig, skal det ikke være i denne omgang, at Det er altid en stor glæde at være sammen vores dagligdag skal vendes på hovedet, og vi med alle kiropraktorerne. Jeg holder aldrig op skal implementere alt muligt nyt. med at blive imponeret af, hvor mange der Jeg vil love, vi skal blive ved med at udvikle møder op til vores arrangementer – og hvor os som profession, og vi skal blive ved med at enormt hyggeligt det er. Som jeg nævnte til byde os til der, hvor der viser sig muligheder. mødet i Horsens, er jeg nu gået Det har været lidt udfordrende at implementere ind i min sidste periode som pakkeforløbene, men i løbet formand. Står det til mig, skal af de sidste måneder er der Da jeg startede som formand det ikke være i denne sket noget. i 2014, havde vi lige fået en ny omgang, at vores Særligt i Region Midtjylkiropraktoroverenskomst – og dagligdag skal vendes om kort tid går vi i gang med forpå hovedet, og vi skal land og Region Sjælland har handlingerne om endnu en. Det man virkelig rykket. Det vil implementere alt bliver den fjerde overenskomst, jeg gerne takke for. muligt nyt. hvor jeg deltager i forhandlinNu er presset tilbage på gerne, heraf den anden som formand. os andre. Når man i Region Midtjylland kan øge Vi har haft travlt de sidste par år – med imaktiviteten på §64 med 30%, må der også være plementering af overenskomsten, som bød på potentiale i de resterende regioner. Kan vi alle skabe samme fremgang som en ny tilskudsstruktur og nye pakkeforløb til diskusprolaps og spinalstenose - og med GDPR, dem, skal vi nok komme i mål. med tilsyn og med akkreditering. Nu synes jeg, vi skal have ro til at være kiropraktorer. God jul og glædeligt nytår Vi ved selvfølgelig aldrig, hvad politikerne finder på, og hvilke krav regionerne møder op www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Direktør Jakob Bjerre

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 1 2020 Udkommer Medio marts Annoncedeadline Medio februar Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion OTW A/S Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto: Anders Bach

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

ÅRSMØDE 2019 ÅRSMØDE 2019

Hør interview med oplægsholdere: NIKKB’s podcast ’Viden Vinder’ har to episoder fra årsmødet. De er udgivet 20. november

86% synes rigtigt godt eller godt om årsmødet

#kirokongres FØRSTE ÅRSMØDE MED Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Foto: Anders Bach

TRE HELE DAGE

150 til fagdagen med systematisk efteruddannelse torsdag 250 til medlemsdagen fredag 330 til generalforsamlingen lørdag

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

192 af de, der har besvaret evalueringen, har givet årsmødet karakteren ’God’ eller ’Rigtig god’. Kun 2 ud af de i alt 223 besvarelser er negative. Også Opus Horsens får en positiv bedømmelse – her er i alt 170 positive og kun 7 negative. Forplejningen er generelt bedømt positivt – 123 siger ’God’ eller ’Rigtig god’, mens blot 19 siger ’dårlig’ eller ’Rigtig dårlig’. 47 personer svarer hverken eller. Både årsmødets åbne og lukkede del får primært positive tilkendegivelser og nærmest ingen negative. Den åbne del får med 153 positive og 23 ’hverken/ eller’ svar den mest positive, mens den lukkede del får 117 positive og blot 7 negative. Her er der dog 43 ’hverken/ eller’.

Hurtig generalforsamling genvalgte bestyrelsen og rådet, og vedtog forslag med overvældende flertal 258 stemmeberettigede medlemmer vedtog nye vedtægter for rådet, mulighed for kollektiv forvaltning af ophavsret, ny kontingentgruppe for ejere uden overenskomst, som de også indførte lavere kontingent for. De godkendte beretninger, regnskaber og fastsatte kontingenter og budgetter, som øger de årlige honorarer til bestyrelsen. Mange erindrer en ultrakort generalforsamling, som var færdig før frokost tilbage i midten af 00’erne. Så hurtig var denne her ikke, men den sluttede 15.40, som er en del tidligere end de sidste mange forsamlinger. En invitation fra en meget vigtig stakeholder, nemlig formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Christian Freitag, var det første, de cirka 330 deltagere oplevede. Hvad kan bringe os tættere? Der er masser af gode grunde til, at vi skulle være det, spurgte han i sin åbningstale og kom med to forslag. Inspireret af det entydige henvisnings- og epikrisesystem mellem praktiserende læger og speciallæger, foreslog han en lignende ”stærk, kort og klar kommunikation mellem praktiserende læger og kiropraktorerne”, altså, at kiropraktorer og læger bruger de eksisterende muligheder for kommunikation mere, end de gør i dag. Det er en lavthængende frugt, sagde han. Det andet forslag handlede om data. ”Vi får datasæt om vores brug af medicin, hvor hyppigt vi tager en bestemt blodprøve, og hvor ofte vi henviser til kommunale genoptræningstilbud. I de datasæt kan vi så se, hvordan vi ligger i forhold til kollegerne – det er en rigtig god kilde til refleksion og handlinger. Kunne man forestille sig, at de praktiserende læger også fik datasæt om, hvor ofte

”Hvad har vi tilbage at kæmpe for? Kunne vi ikke bare være magelige og passe vores klinikker? Tager vi udviklingen for givet? Trods stor succes for vores stand mener jeg stadig, vi skal holde os til.” sagde den genvalgte formand Lone Kousgaard Jørgensen blandt andet i sin mundtlige beretning.

I sin beretning var Dansk Kiropraktor Råds formand Anders Tromholt blandt andet inde på udviklingen i erstatningssager og det nye tilsyn.

Dirigent var dr. jur. Eigil Lego Andersen, som også var dirigent til sidste generalforsamling i 2017.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

ÅRSMØDE 2019 vi henviser til kiropraktorer? Hvor ofte ”vores” patienter går til jer – uden at have været hos os? Hvor ofte der kommer en meddelelse om et behandlingsforløb hos en kiropraktor ind i den praktiserende læges indbakke?,” spurgte lægeformanden. ”Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre praktisk og juridisk, men jeg tror faktisk, at bedre data kunne gøre os klogere.” Du kan læse hele Christian Freitags tale på side12.

Respekt til forskerne Freitag blev afløst af formanden for Kiropraktorernes Videnscenter NIKKB og Kiropraktorfonden Annette Roed. Det er en fast tradition, at NIKKB sender en hilsen til årsmødet på denne måde. Hun berettede om den høje aktivitet på centret. “Som formand for både NIKKB og for Kiropraktorfonden er jeg imponeret og ikke så lidt stolt over at kunne opremse denne lange og imponerende liste af forskningsprojekter og Greg Kawchuk den store anerkendelse nationalt og internationalt, der med rette vises vores flittige forskere. Det, synes jeg, afkræver vores store respekt, og jeg

håber, I sammen med mig vil sende denne respekt af sted til dem med en stor klapsalve.” Og dét ville salen! Den nye faste taler i rækken af åbningstalere er selskabets formand, som i disse år er Line Press Sørensen. Hun fortalte bl.a. om selskabets arbejde med at udarbejde kliniske vejledninger. Man har netop udgivet den første om hovedpine. De bliver bl.a. udarbejdet på workshops, hvor mange kiropraktorer giver deres besyv med. Line Press Sørensen takkede for engagementet - og så frem til de næste workshops og vejledninger. Nu startede den festlige del med priser, de nye kiropraktorer, der aflagde kiropraktorløfte og afsløringen af hele to nye professorer. Det kan du alt sammen læse mere om på de følgende sider.

Nødvendigt arbejde Efter den åbne del om formiddagen blev det mere alvorligt efter frokost, hvor forsamlingen først valgte bestyrelsens forslag til dirigent, dr. jur. Eigil Lego Andersen som også var dirigent til sidste generalforsamling i 2017. Næste punkt var formandens mundtlige beretning. ”Hvordan går det så for kiropraktikken her i Danmark?”, spurgte formanden, og svarede: ”Det korte svar er: Det går godt.” Kiropraktorerne har fået alt det, de drømte: tilskud, rettigheder, medbestemmelse – og patienterne er der, og omsætningen er høj i klinik-

Annette Roed er formand for Kiropraktorernes Videnscenter NIKKB, Kiropraktorfonden og Landssamarbejdsudvalget. Hun er medlem af regionsrådet (S) i Region Midtjylland, hvor hun er formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

kerne. Det betyder dog ikke, at professionen bare kan læne sig tilbage. ”Hvad har vi tilbage at kæmpe for? Kunne vi ikke bare være magelige og passe vores klinikker? Tager vi udviklingen for givet? Trods stor succes for vores stand mener jeg stadig, vi skal holde os til.” sagde hun. Der er stadigt noget at arbejde for, og det kræver en vedholdende indsats især af den sundhedspolitiske slags, slog hun fast. Forsamlingen modtog hendes mundtlige beretning uden en eneste kommentar, og den havde heller ingen kommentarer til bestyrelsens skriftlige beretning, som igen i år var en resultatrapport, der var sendt til alle medlemmer flere uger forinden. Formanden for Dansk Kiropraktor Råd Anders Tromholt aflagde dernæst sin mundtlige beretning, som ligeledes blev modtaget uden spørgsmål eller kommentarer. Tiden var kommet til punktet om ændring af foreningens vedtægter. Bestyrelsen havde stillet tre forslag om hhv. Dansk kiropraktor Råd, kollektiv ophavsret og ny kontingentgruppe. Forslagene blev motiveret af næstformand Michael Christensen. Ingen bad om ordet, inden forsamlingen skred til afstemning, som var skriftlig.

”Bare det var revisorer, det her… Jeg er selv med i en lignende forening for revisorer, og jeg må sige, for det første fremmødeantallet, for det andet jeres alder… Jeg er dybt imponeret. Og så fordelingen mændkvinder, den er jeg også meget imponeret over,” sagde Bent Kofoed, foreningens revisor, som fremlagde regnskaberne for 2017/18 og 2018/19.

Michael Christensen blev konstitueret næstformand på bestyrelsens møde kort efter generalforsamlingen. Her fremlægger han bestyrelsens vedtægtsforslag.

De blev vedtagede med overvældende stemmeflertal.

Nye formelle rammer om rådet Det første og mest fyldige forslag var en samlet pakke af vedtægtsændringer, der vedrører Dansk Kiropraktor Råd. De er udtryk for et ønske om at skabe et kollegialt råd og netværk, der kan støtte foreningens medlemmer i deres arbejde i og møde med sundhedssystemet og patienterne. ”Det er hensigten – og nu kommer der altså en lang sætning – at ændringerne skal støtte og supplere dels det kontrol- og sanktionssystem, som fra myndighedsside i dag sikrer både sundhedspersoners og patienternes retssikkerhed, og dels kvalificerer kiropraktorstandens og foreningens forståelse og udøvelse af god, nutidig, almindelig anerkendt dansk kiropraktorstandard,” sagde Michael Christensen i sin fremlæggelse. Forslaget ændrer rådets opgavefelt, sanktionsmuligheder og processen omkring sanktionering af medlemmer i foreningen generelt, og ikke mindst de formelle rammer omkring rådets arbejde. Den lange forhistorie er, at bestyrelsen tilbage i 2016 besluttede at give DKF’s vedtægter et grundigt eftersyn. Formålet var især at kigge på de demokratiske strukturer. Bestyrelsen indhentede viden fra andre organisationer, en advokat og organisationseksperter og samlede en arbejdsgruppe med kiropraktorer fra DKF’s udvalg, kredse og Dansk Kiropraktor Råd. Gruppens arbejde mundede i efteråret 2017 ud i den såkaldte vedtægtsrapport, og bestyrelsen fremsatte en række forslag til vedtægtsændringer samme år. De blev alle vedtagede på sidste generalforsamling.

19 nyuddannede kiropraktorer blev budt velkommen med roser og klapsalver og aflagde det højtidlige Kiropraktorløfte.

På baggrund af arbejdsgruppens proces besluttede bestyrelsen også: ”at arbejde videre med DKR’s opgaver, funktioner og organisering frem mod næste generalforsamling, herunder at indhente inspiration fra ’søsterorganisationers’ forskellige etiske/kollegiale udvalg/råd.” Før sommerferien startede bestyrelsen en proces op og aktiverede arbejdsgruppen igen. ”Det har været en konstruktiv og udbytterig debat og drøftelse – med hele rådet, bestyrelsesrepræsentanter, kredsrepræsentanter, udvalgsrepræsentanter og sekretariatsbistand,” sagde næstformand Michael Christensen.

Ny gruppe Efter optællingen kunne dirigenten bekendtgøre, at hele 99% af forsamlingen havde stemt ja til forslaget. Det betyder, at rådets formelle ram-

mer er mere up-to-date og gennemsigtige, hvilket sikrer alle medlemmer en retssikkerhed, der flugter med det sundhedssystem, kiropraktorerne er del af og agerer i. Det andet af bestyrelsens forslag indskriver en ikke-eksklusiv mulighed for at forvalte medlemmernes ophavsret og videregive dette mandat til relevante forvaltningsorganisationer evt. via Akademikerne. 18 af Akademikernes organisationer, svarende til i alt 92% af det samlede antal medlemmer, har ændret deres vedtægter på denne vis, og nu altså også DKF. Forslaget blev vedtaget med 97%’s flertal. Bestyrelsens sidste forslag indfører ny kontingentgruppe for ejere af klinikker uden overenskomst med regionerne. Den anerkender, at denne gruppe nok har samme fordel af foreningens politiske arbejde for kiropraktorfaget som alle øvrige

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr. Kontant fra:

58.000 kr.

ÅRSMØDE 2019 medlemmer, men andre driftsmæssige udfordringer. Et særskilt kontingent kan tage højde for dette. Pt. er gruppen på omkring 25 medlemmer. Midten af generalforsamlingen handler altid om økonomien, først foreningens regnskab.  Som noget nyt – eller i hvert fald ikke set siden 2008 - blev regnskaberne for de to år, der er gået, gennemgået af DKF’s revisor Bent Kofoed. Han gav en underholdende og meget grundig indføring i såvel regnskabspraksis som aktiver og passiver. Et enkelt medlem havde bemærket revisorens manglende underskrift på det ene - hvilket var en fejl, der staks blev rådet bod på. Anders Jørgensen fra bestyrelsen redegjorde efterfølgende for budgettet, og herefter blev regnskabet samt honorarforhøjelserne for bestyrelsen, som var del af punktet om kontingent

og budgettet, vedtaget uden yderligere debat. En del af kontingentfastsættelsen var også, at den nye medlemsgruppe skal betale lidt mindre, end de gør i dag. Efter kaffen blev formanden, bestyrelsen, rådet og den interne kritiske revisor genvalgt uden modkandidater. Formand Lone Kousgaard Jørgensen takkede for valget. Slutteligt blev der åbnet op for punktet ’Eventuelt’. Tre medlemmer indfandt sig på talerstolen med et par kommentarer. Næste kongres finder sted i Odense 12.-14. november 2020. Planlægningen er i fuld gang. I 2021 afholdes næste ordinære generalforsamling i Region Sjælland. Efter generalforsamlingen mødtes bestyrelsen og konstituerede sig. Heller ikke her var der nogle ændringer. Det betyder, at bestyrelsen også

de næste 2 år har Michael Christensen som næsteformand.

Fest bag tremmer Kl. 19 startede årsfesten på FÆNGSLET, det gamle Horsens Statsfængsel. Gæsterne blev modtaget i et klassisk gammeldags fængelsrum med celler fordelt rundt på svalegange. Velkomstdrinken blev serveret, mens musikanter fra Jungle Boogie Band spillede kendinge fra CV Jørgensen, Gasolin og flere andre. Det gamle snedkeri, hvor fanger fremstillede borde og stole til skoler og institutioner, var ramme for resten af festen. Tjenerne var ikke bare klædt ud i fængselsbetjentuniform, men opførte sig også strikt og fåmælt. Jungle Boogie Band dukkede op igen og startede fællessang, mens de gik rundt mellem bordene med gulvbas, guitar, trommer og klarinet.

DKF’s bestyrelse 2019-2021

FORMAND

Lone Kousgaard Jørgensen 47 år, klinikejer Sønderborg, Region Syddanmark

NÆSTFORMAND

Michael Christensen 39 år, klinikejer Silkeborg, Region Midtjylland

Anders Jørgensen 47 år, privatansat, København, Region Hovedstaden

Janni Bang 39 år, offentligt ansat Odense, Region Syddanmark/ Sjælland

Christina Nielsen 42 år, klinikejer, Roskilde, Region Sjælland

Pernille Popp 44 år, offentligt ansat, Sønderborg, Region Syd danmark

Jacob Toft Vestergaard 36 år, privatansat, Aarhus, Region Midtjylland

Dansk Kiropraktor Råd 2019-2021

FORMAND Nis Alnor Anders Tromholt 56 år, klinikejer, 52 år, klinikejer, Region Sjælland Region Midtjylland

K I R O P R A K T O R E N

Kenneth Ramsby 49 år, klinikejer, Region Syddanmark

D E C E M B E R

2 0 19

Tue Secher Jensen 46 år, hospitals kiropraktor/ forsker,Region Midt/Syddanmark

John Petri 57 år, klinikejer Region Midt jylland

Dagsordnen inkl. regnskaber, resultatrapporten, præsentation af bestyrelsen og rådet finder du på DKF’s hjemmeside, hvor du, ved at logge ind, også kan læse formandens mundtlige beretning: www.danskkiropraktorforening.dk/gf

Klaus Doktor var meget stolt og glad for anerkendelsen fra kollegerne, som han kaldte for en af de bedste man kan få.

Årets festkiropraktor var Henrik Frederiksen. Man kan ikke sige, at han levede op til sidste års teknisk set spektakulære høje niveau, som daværende kirokonferencier Peter Højgaard stod for. Men på sin helt egen måde fik han lige så mange grin og klapsalver for sine humoristiske indslag, som drillede formanden, direktøren og mange andre. Satiregruppen MAGT slog benene væk under selskabet. Ikke kun med deres flotte sangstemmer, men især med deres spidende, politiske tekster og en kiropraktorsang, der sad lige i skabet. ”Vi røg en tur bag tremmer, da vi i aftes optrådte for200 glade kiro praktorer. De havde vist lavet for mange bræk” skrev MAGT på deres sociale medier bagefter. Jungle Boogie Band spillede op til dans i mange timer og uden pause.

ÅRETS SPECIALEPRIS

Thomas Damsgaard og Katrine Kildsgaard vinder årets specialepris Specialeprisen i form af en check på 5000 kr., diplom og blomster blev overrakt af lektor Corrie Myburgh, som havde vejledt de to nyuddannede i deres speciale “The consistency of the dry needling technique across RCTs relating to myofascial pain syndrome: An overview of mode and fidelity.”

ÅRETS KIROPRAKTOR 2019

KLAUS DOKTOR “Klaus Doktor er indbegrebet af en passioneret kiropraktor som brænder for billeddiagnostik: det være sig konventionel røntgen, ultralyd og MR. Klaus går altid forrest for at følge den teknologiske udvikling og laver de nødvendige investeringer for at placere kiropraktorer centralt, når det kommer til billeddiagnostik.” Sådan sagde Dansk Kiropraktor Forenings formand Lone Kousgaard Jørgensen til Klaus Doktor, som modtog den ærefulde titel Årets Kiropraktor 2019. Han var indstillet af kollegaen Niels Claussen med følgende begrundelse: ”Jeg ønsker hermed at indstille Klaus Doktor til prisen som Årets Kiropraktor. Helt tilbage fra amtstider har Klaus utrætteligt kæmpet for at fremme kommunikation omkring billeddiagnostik. I Ringkøbing amt lykkedes det takket være hans indsats at opnå henvisningsret for Kiropraktorer til røntgenundersøgelser. I dag finder vi det naturligt at have henvisningsret til billeddiagnostik, og det vil være helt på plads at takke Klaus Doktor for hans stadig igangværende arbejde for Kiropraktorers rolle med billeddiagnostik. Klaus kæmper videre – lad os give ham et anerkendende skulderklap med på vejen.” Klaus Doktor driver kiropraktorklinikker i Midtjylland, er røntgenkonsulent på Kiropraktorernes Videnscenter (NIKKB) og i gang med ph.d-projekt, som afsluttes i 2020.

Han har været ansat på Kiropraktorernes Videncenter NIKKB siden 1. januar 2001. Den primære funktion var som røntgenkonsulent - og opgaven dengang var at implementere røntgenbekendtgørelsen af 1998 i kiropraktorbranchen. Over årene har denne funktion ændret sig i takt med den teknologiske udvikling. Således skulle hele branchen i 00’er skifte deres analoge røntgenanlæg til digitale hvilket i runde tal tog omkring 10 år for branchen at konvertere. Denne udvikling var Klaus en stor drivkraft i at få gennemført. Samtidig blev billedudvekslingsplatformen KirPACS etableret i 2008, da digitaliseringen også skabte behov for central billedlagring og udveksling af billeder. KirPACS har siden udviklet sig yderligere således, vi ved dette årsmøde kan konstatere, at KirPACS version 5.0 er en realitet – noget som Klaus har arbejdet benhårdt for skulle lykkes. ”Så: kære Klaus! Tillykke med prisen. Du er og har altid været en kæmpe ildsjæl for vores fag. Tak for det!,” sagde formand Lone Kousgaard Jørgensen. På talerstolen takkede Klaus Doktor for titlen og bekendtgjorde en stor nyhed: en fuldt elektronisk, automatiseret billedkommunikation mellem KirPACS og sygehusene i Region Midtjylland, der netop er kommet op at køre - se s.51. Han og dén nyhed høstede kæmpe bifald.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

ÅRSMØDE 2019 ÅRSMØDE ÅBNINGSTALE

” I virkeligheden ser jeg jo jer mere som speciallæger i bevægeapparatet, end jeg ser jer som indgang til det danske sundhedsvæsen for alle borgere med symptomer for bevægeapparatet”

Foto: Anders Bach

Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation, åbnede Dansk Kiropraktor Forenings generalforsamling med denne tale. Det talte ord gælder. God formiddag – tak fordi jeg må være med her til åbningen af jeres generalforsamling. Jeg har faktisk tænkt en del over, hvad jeg skulle sige. Hvad er egentlig relevant at putte ind i et møde mel-

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

lem de 300 kiropraktorer, der er til årsmøde, og så formanden for de praktiserende læger? Første udkast var relativt pænt og høfligt … Der var masser af ros til landets kiropraktorer, naturligvis også

til formanden og direktøren, og så var det selvfølgelig krydret med et par anekdoter fra mine personlige oplevelser med forskellige kiropraktorer… Men I kender jo nok nogle af os praktiserende læger. Når vi er på

arbejde, så er vi ikke til så meget til fyld – vi vil meget gerne til sagen – jeg skal ikke kunne sige, om det er fordi, vi i dagligdagen er så fokuseret på at komme ind til kernen af patientens problem, så vi kan forsøge at løse dem … eller det er fordi, vi er akkordlønnet … men de tre timer i toget mod Horsens i går eftermiddag gjorde altså en del ved denne tale. Hvis I gerne vil have tilsendt alle roserne og de sjove anekdoter, så må vi jo tale om det, men 15 minutters uafbrudt skamros af landets 650 kiropraktorer, det er jeg altså sprunget over.

Så til sagen: Jeg har sat mig for at kaste 3 spørgsmål – og måske også et par svar … ud i dette lokale. Dialogen om emnerne må så komme på et andet tidspunkt. 1. Hvorfor er det egentlig engang imellem lidt svært mellem landets kiropraktorer og de praktiserende læger? 2. Hvor kan vi her og nu gøre noget, der bringer os lidt sammen, til gavn for patienterne og måske også os selv? 3. Hvis vi kigger lidt længere ud i sundhedsvæsnet, hvad ser vi i PLO for os, og hvordan stiller det kiropraktorerne? Hvorfor er det egentlig en gang i mellem lidt svært mellem landets kiropraktorer og de praktiserende læger? Egentlig er vi jo enormt beslægtede. Tager man en gruppe som tandlægerne, så tror jeg at de fleste praktiserende læger føler sig lidt i familie med dem, selvom vi har ret afgrænsede arbejdsområder. Men egentlig har vi jo nok et større overlap med landets kiropraktorer: Vi har begge en lang akademisk uddannelse bag os. Vi modtager et ret uselekteret patientmateriale. Vi

er nødt til at bruge en helhedsorienteret tilgang til patienterne, hvis vi skal gøre et godt stykke arbejde. Vi er selvstændige erhvervsdrivende, og vores foreninger ligner faktisk ret meget hinanden. Foreningerne varetager i høj grad både nogle klinikejeres interesser, men vi varetager også et speciales placering i sundhedsvæsnet, – endelig, og ikke mindst, så handler en stor del af vores dagligdag om bevægeapparatet. Man kunne godt se os som konkurrenter, men sådan tror jeg faktisk ikke, at kollegerne ser på det ude i lokalområderne. Der er vist rigeligt at se til. Det er heller ikke sådan, jeg oplever det, når jeg og PLO’s direktør mødes med jeres Lone og Jakob. En del af årsagerne til afstanden mellem os er nok historisk. Lidt karikeret: Kiropraktorerne, er det ikke noget, der kom fra USA? Var det ikke noget med, at de havde en lidt alternativ tilgang til anatomien end den klassiske danske lægeskole? Var der ikke også noget med, at de bare kunne løse alle livets problemer - ved et par højlydte knæk i columna? Jeg ved godt, at jeres uddannelse, tilgang til patienterne og jeres placering i sundhedsvæsnet har ændret sig meget siden dengang, og det er min fornemmelse, at den historie nok mest hører fortiden til, men fortiden forsvinder som bekendt aldrig – så helt død er den historie måske alligevel ikke. Men mon ikke, det bliver bedre, efterhånden som de nye generationer kommer til?

Alligevel kommer vi ikke uden om, at vi på vores område lidt har parallelle ordninger i sundhedsvæsnet. Altså: Hvor skal man gå hen, når man har ondt i ryggen, nakken, knæet eller hoften? Til den praktiserende læge? Til kiropraktoren, til fysioterapeuten eller til osteopaten? Det, tror jeg faktisk, er en udfordring for vores samarbejde. Jeg kan nemlig ikke svare klart på det. Jeg ved ikke, om I kan? Hvor kunne vi, her og nu, gøre noget, der bringer os lidt sammen, til gavn for patienterne og måske også os selv? To forslag: et let tilgængeligt og et der kræver lidt forarbejde: Noget af det, der binder os utrolig godt sammen med de praktiserende speciallæger, er den ret tydelige ansvarsopdeling, og oven i dette vores ret entydige henvisnings- og epikrisesystem. I virkeligheden ser jeg jo jer mere som speciallæger i bevægeapparatet, end jeg ser jer som indgang til det danske sundhedsvæsen for alle borgere med symptomer for bevægeapparatet. Jeg tror, at vi og patienterne kunne få gavn af en lignende stærk, kort og klar kommunikation mellem praktiserende læger og kiropraktorerne. Hvis begge parter skal blive bedre til henholdsvis epikriser og henvisninger, skal der nok nogle incitamenter til….det skal jeg ikke blande mig i, men jeg vil da godt tænke med. Det andet forslag har jeg ikke rygdækning til. Blot en tanke fra DSBtoget:

Jeg håber alligevel, at vi i fremtiden vil se et endnu tættere samarbejde mellem både vores foreninger og vores medlemmer. Det, tror jeg, vil komme både vores fælles patienter og hele sundhedsvæsnet til gavn. K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

ÅRSMØDE 2019 De praktiserende læger har nu etableret sig i 107 landsdækkende kvalitetsklynger. Her skal de enkelte klynger udpege nogle datasæt, som beskriver en del af de praktiserende lægers arbejde. Vi får datasæt om vores brug af medicin, hvor hyppigt vi tager en bestemt blodprøve, og hvor ofte vi henviser til kommunale genoptræningstilbud. I de datasæt kan vi så se, hvordan vi ligger i forhold til kollegerne – det er en rigtig god kilde til refleksion og handlinger. Kunne man forestille sig, at de praktiserende læger også fik datasæt om, hvor ofte vi henviser til kiropraktorer? Hvor ofte ”vores” patienter går til jer – uden at have været hos os? Hvor ofte der kommer en meddelelse om et behandlingsforløb hos en kiropraktor ind i den praktiserende læges indbakke? Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre praktisk og juridisk, men jeg tror faktisk, at bedre data kunne gøre os klogere. Hvis vi kigger lidt længere ud i sundhedsvæsnet, hvad ser vi i PLO for os, og hvordan stiller det kiropraktorerne? I PLO havde vi en ret hård tid for 5-6 år siden. Vi var meget tæt på en meget stor konflikt med vores forhandlingsmodpart. Vi har siden da brugt utrolig meget tid på at finde en balance mellem at gøre jobbet som praktiserende læge mere attraktivt – for det var i den grad nødvendigt, men samtidig har vi også forsøgt at påtage os et ansvar for den ordning, vi har i Danmark, hvor (næsten) alle danskere har en indgang til sundhedsvæsnet gennem deres egen praktiserende læge. Vi har arbejdet meget med det her såkaldte nære sundhedsvæsen. Det har vi gjort sammen med både

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

”Man kunne godt forestille sig, at dette kunne indebære patienter, der er længerevarende hæmmet af lidelser i bevægeapparatet. Måske er det der, vi skal mødes i fremtiden og skabe nogle bedre relationer?, ”sagde Christian Freitag om de 21 nye sundhedsenheder, der forventes at blve etableret omkring de 21 akutsygehuse.

Christiansborg og Danske Regioner – faktisk også med KL. Vi har selvfølgelig forsøgt at påvirke, men vi også lyttet meget til deres tanker. Selvom det har haft et meget langt tilløb, herunder et regeringsskifte, så tyder alt stadig på, at vi ender med et eller andet omkring de 21 akutsygehuse. Og nu nærmer vi os så lidt jer: Der er ingen tvivl om, at de 21 sundhedsenheder kommer til at starte op med et fokus omkring den ældre medicinske patient og den psykiatriske patient. Derefter ser jeg tre mulige veje, det kan gå: • Det kan ende i administrativt bøvl, som ikke gør fremtiden bedre end fortiden. • Det kan ende med et reelt fagligt samarbejde, som patienten og hele sundhedsvæsnet kan mærke effekterne af. • Det kan udvikle sig til nogle mere bredt fagligt baserede enheder, der måske begynder at brede sig

til andre områder: Til de områder, hvor der er behov for koordination – for patientens og økonomiens skyld. Man kunne godt forestille sig, at dette kunne indebære patienter, der er længerevarende hæmmet af lidelser i bevægeapparatet. Måske er det der, vi skal mødes i fremtiden og skabe nogle bedre relationer? Tak for ordet. Jeg er godt klar over, at der mange steder lokalt er et rigtig godt samarbejde mellem praktiserende læger og kiropraktorer. Jeg håber alligevel, at vi i fremtiden vil se et endnu tættere samarbejde mellem både vores foreninger og vores medlemmer. Det, tror jeg, vil komme både vores fælles patienter og hele sundhedsvæsnet til gavn. Men jeg tror ikke, det bliver let, og historien har vel vist sig, at det ikke sker af sig selv. Ha’ et godt årsmøde!

Opgradér dit røntgen til Agfa DR • Er du træt af besværet med CR kassetter? • Vil du gerne spare tid og plads på klinikken? • Vil du have markedets bedste billedkvalitet? • Vil du fremtidssikre dit røntgensystem? Så bestil Agfas Premium DR Retrofit løsning til kampagnepris

KUN Kr. 175.000,-* eller kr. 3.350,- pr. måned i 5 år uden udbetaling

Agfa Premium DR Retrofit med DX-D 60C kablet detektor 43x43cm, Windows 10 NX PC, VacuDAP Bluetooth, UPS 220V og MUSICA3 billedbehandling.

Thomas Kreutzfeldt

Head of sales

+45 53 86 86 54

tk@dumedgroup.com

YOUR

X PERT IN X RAY

DuMed A/S • Birkemose Allé 29 • 6000 Kolding • www.dumedgroup.com *Priserne er ekskl. moms men inkl. installation. Kun så længe lager haves og bestilling skal være modtaget senest 31. januar 2020

ÅRSMØDE 2019

Vær tro mod dine værdier og få patienten på grøn bane Medlemsdagen fredag indledte Sagar Constantin, erhvervpsykologisk rådgiver, som for fjerde gang underviste kiropraktorerne. Igen tog hun kegler, viser evalueringerne. I årsmødeudgaven af podcasten ’Viden Vinder’ opsummerer hun sine pointer om kerneværdier og kommunikation. Et udpluk af dem kan du læse her. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Foto: Anders Bach

Har vi ikke styr på vores kerneværdier, har vi ikke styr på os selv.

Når en klinik har fundet sine kerneværdier, vil man kunne mærke det. Det vil gennemsyre hele holdningen og stemningen i klinikken. For vi er jo sådan indrettet som mennesker, at ved vi ikke, hvad der er det vigtigste, så gør vi bare sådan lidt af hvert. Og det bliver jo lidt leverpostejsagtigt. Når man ved, hvad der er det vigtigste, så begynder man at kunne skabe den kultur man ønsker.

Jeg håndterer det, som I kiropraktorer fortæller mig bedre og mere ansvarligt, hvis jeg er på grøn bane og har flere positive tanker end negative. Så det er ret vigtigt, at I kommunikerer på en måde, så patienterne faktisk tror på, at de kan få det bedre. Og gør de det, så tager de også mere ansvar for at få det bedre.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

Spil patienterne gode. Tal til det, de er gode til. Om det så er en millimeter, de har rykket sig siden sidst, så er det den millimeter, vi taler om i stedet for at sige: Du har ikke lavet de øvelser, jeg gav dig sidst.

Det er vigtigt, vi øver os. Det er kun gennem repetition og øvelser, at hjernen integrerer det nye og gør det til en naturlig del af hverdagen. Så jo mere vi kan minde hinanden om det og spørge til værdierne og fx spørge: Hvordan kommer du på grøn bane? Jo lettere bliver det. Vi skal støtte og hjælpe hinanden.

Et af fagdagens tre NIKKB-kurser torsdag handlede om cervical radikulopati: undersøgelse, behandling og rehabilitering. Det bød på masser af hands-on med manipulations -og mobiliseringsteknikker af nakken samt bløddelsteknikker til behandling af den omkringliggende muskulatur og en gennemgang af, hvorfor det er vigtigt at give øvelser til disse patienter, hvor meget smerte, der må tolereres, når der trænes, og forslag til øvelser med neuromuskulær kontrol i fokus. Underviserne var kiropraktor, professor David Byfield, kiropraktor, ph.d., studieleder Henrik Hein Lauridsen samt fysioterapeut Bibi Dige Heiberg. Skal Henrik Hein Lauridsen opsummere vigtige pointer fra kurset, bliver det disse: • Cervikal radikulopati håndteres bedst i primærsektoren, eksempelvis hos kiropraktorer, og kræver en multifaceteret indsats for at opnå det bedste resultat. • Diagnosen stilles primært ud fra sygehistorien, mens den objektive undersøgelse kun til en vis grad kan understøtte de anamnestiske oplysninger. • Behandlingen bør initialt bestå af uddannelse og rådgivning suppleret med superviseret øvelsesterapi. Manuel behandling bør ofte først startes senere i forløbet.

ÅRSMØDE WORKSHOP Workshoppen ’Organisér fremtidens klinik effektivt’ Martin Grønbæk er programleder i HK Lab, et innovationslaboratorie, der designer byggesten til fremtidens arbejdsmarked hos fagforeningen HK. Ud fra analyser af fremtidsscenarier i lægeklinikker, fx fra et projekt i den aalborgensiske lægeklinik Sløjfen, udfordrede han årsmødedeltagerne i fredagens workshop om organisering og fremtiden

” Leg med fremtidsscenarier nu, hvor det går godt” Markedet for kiropraktorer kommer til at forandre sig: Det går godt for de fleste kiropraktorer, men det er netop nu – mens det går godt – at man som kiropraktor skal overveje, hvordan fremtidens kiropraktorforretning skal se ud. Det var Martin Grønbæks generelle pointe, fortæller han. Arbejdet i workshoppen adresserede klinikkernes egne sfærer, men også områder som kiropraktorerne i fællesskab som stand og i DKF kan arbejde videre, fx disse:

Partnerskaber kan udvide markedet ”Mange kiropraktorer driver klassiske klinikker. Flere klinikker er sårbare i den forstand, at deres primære indtægter kommer fra få indtægtskilder fx forsikringsordninger. Nye partnerskaber kan være en måde at udvide sin forretning på og begynde at opbygge en base på nye markeder. Flere nævnte, at det fx kunne være samarbejde med kommuner eller andre aktører, der laver opkvalificeringsforløb for ledige og de såkaldte ”parallelle indsatser”, hvor der arbejdes med fysiske udfordringer og arbejdsmarkedsrettede tiltag, fx praktik mv. En enkelt gruppe talte om konkrete aktører i det Midt- og Vestjyske, som man kunne samarbejde med der.”

Kan andre lave andet og på en anden måde? DKF’s jurist Louise Holm Sommer var tovholder på workshoppen. Fra hendes perspektiv var pointerne, man kunne tage med sig hjem disse: • Udvis rettidig omhu i forhold til udviklingen i hele sektoren, og kig til andre brancher også. • Tænk alternativt og helhedsorienteret, når du tænker opgave fordeling og udvikling af klinikken. Spørg fx dig selv: Kan andre lave andet og på en anden måde? Og hvad kræver organisatoriske og juridiske ændringer og tilpasninger? • Tænk patientrejse, kunderejse, salg af serviceydelser, og lav små eksperimenter med udvikling i stedet for at forsøge at udvikle en ”rumraket” i første omgang.

Én indgang for offentlige tilskud til bevægeapparatet (screening) ”Flere nævnte, at kiropraktorernes styrke ikke bare er at behandle, men især at stille den rigtige diagnose og guide patienterne til det rigtige tilbud. En sådan rolle kunne enten institutionaliseres og indgå i OK-aftalen med regionerne, men det kunne også være den rolle, kiropraktoren kan indtage i et sundhedshus (hvor man evt. er ejer) sammen med andre fagligheder.”

Arbejdsorganisering (medhjælp) ”Inspireret af den måde, man har organiseret arbejdet på mellem de forskellige personalegrupper i lægehuset Sløjfen i Aalborg, som vi gennemgik, var der mange drøftelser om nye måder at organisere arbejdet på, herunder bruge kiropraktisk medhjælp. Flere nævnte, at sekretærer kunne bruges i andre roller, og at man kunne ansætte andre fagligheder fx sygeplejersker eller, at man kunne kompetenceudvikle sekretærer til at varetage kliniske opgaver. I lægehuset Sløjfen har man organiseret sig i teams. Man løser kliniske opgaver i fronten og har en arbejdsdeling mellem fronten, lægerne og andre behandlere.”

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

ÅRSMØDE 2019 Workshoppen ’Sådan aflæser du kropssprog’ I sidste øjeblik måtte Henrik Christiansen træde til som underviser. Kollegaen Michael Sjøberg var blevet syg. Ligesom ham er Henrik Christiansen ekspert i analyse af kropssprog, krisekommunikation og kulturelt betinget konfliktløsning, som han har arbejdet med siden 1999.

ÅRSMØDE WORKSHOP

” Ikke fordi patienter lyver. Ikke fordi vi skal være mistænksomme, men fordi vi skal kunne yde vores bedste for patienten.” Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Foto: Anders Bach

Henrik Christiansen, som blandt meget andet var med til at grundlægge og implementere Forsvarets gidselhåndteringskoncept, havde tilrettelagt workshoppen ud fra det provokerende spørgsmål: ”Lyver du?”. Det var hans indgang til at gøre deltagerne klogere på analyse af kropssprog, autoritet og relationsopbygning. Han forklarer: – Mennesker har ofte, for dem selv, gode grunde til ikke at fortælle hele historien. Ofte hænger det sammen med, at vi ikke vil skuffe andre, eller fordi vi skammer os (sandsynligvis uden grund) over et eller andet. Ved at kunne læse og analysere andres kropssprog får vi en ekstra professionel streng at spille på.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

Henrik Christiansen har flere uddannelser inden for feltet, også internationale. Bl.a. er han uddannet gidselforhandler af New Scotland Yard.

– I vores rationelle verden kan vi nemlig godt glemme, at vi stadig er prisgivet vores natur. Det betyder blandt andet, at vi ikke 100% kan kontrollere vores kropssprog. Det gælder både os selv og vores samtalepartnere. Når vi accepterer den præmis, så kan vi selv søge at optimere vores kropssprog, ligesom vi kan observere på den andens kropssprog, påpeger han. – Hvis vi starter med den anden, så har vi udviklet en metode til at aflæse kropssprog og til at se ændringer, hvis der kommer noget på spil i samtalen, fx en løgn, noget ømfindtigt eller andet, som det måske er relevant at søge dybere ned i for at få et bedre overblik over “sagen”. Det er aldrig et mål i sig selv at afsløre løgnen, men snarere at finde ud af om løgnen dækker over noget, der er fagligt relevant. Ellers er det ligegyldigt. I en professionel relation er der ofte gode grunde

CITATET

Hvorfor vil I gerne fortsætte med at skade patienter og lade være med at gøre det, vi ved, der ikke skader dem, men virker?

”Det er aldrig et mål i sig selv at afsløre løgnen, men at finde ud af om løgnen dækker over noget, der er fagligt relevant.”

Vil du vide mere, så hent ”Risikoradio”.

• Baseline: Hvilket kropssprog har personen generelt? Observér og notér tegn. • Se efter: Løgn-indikatorer, stressniveau (ro vs. ubehag), territorial opførsel, rækker eller klumper af tegn, ændringer i adfærd. • Husk konteksten Arbejd med at optimere din egen fremtoning, så du fremstår kompetent, tillidsvækkende og imødekommende. Særligt vigtigt er det, hvordan du præsenterer dine hænder, hvilken afstand du holder til den anden, og at du taler fra et oprigtigt udgangspunkt. Sådan kan du styrke din egen fremtoning • Forbered dig • Stress: Håndtér den – også før den viser sig • Optimér dine egne betingelser for at performe • Identificér og brug dine allierede • Brug din viden om kropssprog • Opbyg aktivt relationer • Håndtér modstand pro-aktivt og ærligt

Henrik Hein Lauridsen, studieleder, lektor, ph.d.

Foto: Anders Bach

til ikke at få glansbilledet til at krakelere, forklarer Henrik Christiansen. – Det er en pointe i sig selv, at man som professionel tager ansvar for relationen med patienten, klienten eller interviewofferet. Det betyder, at vi gør noget aktivt for, at relationen bliver så god som mulig. Ikke fordi vi skal være venner, men fordi det giver os bedre muligheder for at løse vores opgave, fx at stille den rigtige diagnose eller give den rette behandling. – Samtidig har det at tage ansvar for relationen den fordel, at relationen “objektiveres”. Herved bliver det også lettere at parkere den, når vi slukker lyset og går hjem fra arbejde. Henrik Christiansen har uddannet mere end tusind mennesker og rådgivet en lang række private og offentlige organisationer, også en del virksomheder i den finansielle sektor.

Metoden til kropssprogsanalyse

Hvor stammer citatet fra? Sagt som sidste spørgsmål fra salen til debatarrangement om brugerbetaling fredag aften på årsmødet.

Hvad er din pointe? ”Mit forslag er, at man stopper med at give tilskud til de behandlingsformer (eksempelvis kirurgiske indgreb for rygbesvær), hvor vi ved, at der ikke er nogen evidens for dem, og hvor man faktisk gør mere skade end gavn jævnfør Sundhedsstyrelsens egne kliniske retningslinjer. Tilskuddet kunne så kanaliseres til taxaregninger og behandlinger til de mest udsatte og hårdest ramte patientgrupper med muskel-skeletbesvær, således at de har mulighed for at komme til kiropraktor og få en behandling, som der er, om end svag, evidens for. På den måde kunne vi kanalisere penge fra dyre og uvirksomme behandlingsformer til billige evidensbaserede behandlingsformer til gavn for den gruppe patienter, som koster samfundet flest penge.”

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

ÅRSMØDE 2019

Brugerbetaling skaber ulighed, men ikke alene ÅRSMØDE DEBAT

Får vi nok sundhed for pengene, hvis kiropraktik bliver billigere for patienterne – eller er udfordringen i virkeligheden, at for mange ikke ved hvad kiropraktik er? Fredag aften til årsmødet sad ca. 150 kiropraktorer og et panel med 5 personer klar til at tage debatten om brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen – ikke mindst hos kiropraktoren. Af Christian Ankerstjerne, DKF’s sekretariat

Inden debatten havde DKF stillet spørgsmålet: ”Brugerbetalingen – er den kommet for at blive?”, og efter debatten stod det klart, at svaret på det spørgsmål er et rungende JA. For selvom brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen ikke er noget, vi kan lide at tale om, så findes det i ret vid udstrækning. Eller som professor i Sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg, gjorde fuldstændig klart i sin indledning til debatten, så er brugerbetaling i det danske sundhedsvæsen

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

i virkeligheden efterhånden næsten mere en regel end en undtagelse. Det er primært behandling på sygehusene og konsultation i almen praksis, der er undtaget for brugerbetaling. Men hvorfor er det sådan? Årsagen er i historisk snarere end faglig. I sundhedsloven står der, at der er ”let og lige adgang til sundhedsvæsenet” – men den passus blev ændret fra ”fri og lige adgang” i 2005, da Lars Løkke Rasmussen var sundhedsminister, fordi det var mere i overensstemmelse med virkeligheden – og

fordi ”let og lige adgang” alt andet lige er en mere blød og bøjelig formulering end ”fri og lige”. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at brugerbetaling medfører ulighed. Det er et faktum, at når sundhedsydelser koster penge, så bliver folk væk. Først og fremmest de fattige. Men især mændene bliver endnu dårligere til at reagere, når de også skal have portemonnæen op af lommen. Man skulle derfor tro, at politikerne står i kø til afskaffe bruger-

Fakta I panelet var (fra venstre):

betalingen. Men sådan er det ikke. Skal brugerbetaling afskaffes bare på det kiropraktorernes område vil prisen blive mellem en halv og en hel milliard – og sådan kunne man regne videre med de øvrige områder: tandbehandling, medicin, psykologbehandling osv. De penge findes bare ikke i statskassen. Og, pointerede Maja Barfoed Hørsving, hvad vil vi egentlig få for de mange penge? Vil flere lavtlønnede begynde at gå til kiropraktor – eller vil vi blot gøre det billigere for de mange, der i forvejen kommer? Den påstand var Torben Klitmøller Hollmann fra FOA – Foreningen for Offentligt Ansatte enig i. Som repræsentant for nogle af de lavestlønnede i det danske samfund, SOSU-

assistenter, pædagogmedhjælpere, køkkenpersonale m.fl., kan han ikke se for sig, at disse medarbejdere vil begynde at gå til kiropraktor, hvis det bliver billigere, selvom de sikkert godt kunne have gavn af det. Det, der tiltrækker personer som de 150.000, der er medlem af FOA, er nem tilgængelighed, fx ude på arbejdspladserne, og så er det mere viden om, hvorfor de overhovedet skulle besøge en kiropraktor. For sagde, Torben Hollmann, han var ikke sikker på, at de fleste af hans medlemmer overhovedet ved, hvad en kiropraktor egentlig kan hjælpe med – og netop det, var måske noget, kiropraktorerne skulle bruge mere krudt på end brugerbetalingsproblematikken.

Fotos: Anders Bach

● Maja Barfod Hørsving, partner and Healthcare Director, Public Affairs-virksomheden Rud Pedersen ● Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd ● Lone Kousgaard Jørgensen, Formand Dansk Kiropraktor Forening ● Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for socialog sundhedssektoren, FOA ● Else Smith, formand for Selskab for Medicinsk Prioritering, tidl. direktør i Sundhedsstyrelsen Til at styre debatten havde man hyret Lars Igum Rasmussen, sundhedsredaktør på Dagbladet Politiken.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

ÅRSMØDE 2019 ÅRSMØDE NYE PROFESSORATER

Nye professorer skal hjælpe rygpatienter bedre gennem sundhedsvæsenet Til stående klapsalver blev Lise Hestbæk og Tue Secher Jensen præsenteret som to nye professorer. Professoraterne er tilknyttet Regionshospitalet Silkeborg, Syddansk Universitet og Kiropraktorernes Videnscenter NIKKB. Af Asger Torning, NIKKB, og Christian Ankerstjerne, DKF

Det er to erfarne forskere, der er blevet udnævnt til professorer. Lise Hestbæk blev uddannet som kiropraktor fra Palmer College of Chiropractic i USA i 1990. Efter endt uddannelse arbejdede hun i en årrække som kiropraktor og forsker. Lise Hestbæk forsvarede sin ph.d.-afhandling om lændesmerters forløb og identifikation af risikogrupper blandt børn og unge i 2003, og hun har siden 2007 været ansat som seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

(NIKKB). Siden 2008 har hun også været lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.

Børn og forebyggelse I løbet af sin forskningskarriere har Lise Hestbæk særligt koncentreret sig om problemer i bevægeapparatet hos børn og unge. Formålet har ikke mindst været at forstå udviklingen af bevægeapparatsproblemer bedre og dermed forebygge og begrænse problemernes omfang, også i voksenlivet.

Fakta De to nye professorater er kommet i stand i et samarbejde mellem Syddansk Universitet (SDU), Regionshospitalet i Silkeborg og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB). De skal styrke forskningen inden for behandling af rygpatienter og styrke samarbejdet mellem SDU og Regionshospitalet Silkeborg. Hvad er den bedste vej gennem sundhedsvæsnet for rygpatienten, og hvordan fremmer vi ret behandling til rette tid til den enkelte rygpatient?

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

En anden type forebyggelse, den sekundære forebyggelse, sker først, når problemerne er opstået, fortæller Lise Hestbæk: – Patienterne skal have den bedst mulige behandling på det rette tidspunkt for at mindske risikoen for kronicitet og begrænse antallet af tilbagefald, da ryg- og nakkeproblemer ofte er tilbagevendende. Vi ved i dag meget om, hvordan man bedst tilgår den opgave, og det har udmøntet sig i nationale kliniske retningslinjer. Det nye professorat ved Regionsho-

I deres forskning har Tue Secher Jensen særligt koncentreret sig om billeddiagnostik, primært den kliniske værdi af MR ved rygproblemer, mens Lise Hestbæk har fokuseret på børn og unges problemer i bevægeapparatet.

spitalet Silkeborg skal bruges til at undersøge, hvordan disse retningslinjer bedst bliver anvendt, både fra patienternes personlige vinkel og fra en sundhedsøkonomisk vinkel, siger Lise Hestbæk. Tue Secher Jensen blev uddannet som kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2001, og han har arbejdet som forsker siden 2002. I 2009 forsvarede han sin ph.d.-afhandling Vertebral endplate signal (Modic) changes: Prevalence and association with lower back pain.

Billeddiagnostisk fokus Fra 2013-2016 var han ansat som klinisk lektor på Rygcenter Syddanmark på Sygehus Lillebælt, og han har siden 2013 været ansat som seniorforsker på NIKKB. I 2017 blev Tue Secher Jensen desuden ansat som beskrivende kiropraktor og forskningsansvarlig ved Diagnostisk Center - Radiologisk Sektion på Regionshospitalet Silkeborg, og fra 2018 som lektor på Afdelingen for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Tues forskning har primært omhandlet den kliniske værdi af MR-fund hos folk med rygsmerter. Forskningen har belyst nogle af de fordele og ulemper, der er ved at MR-skanne patienter med rygsmerter. På trods af klare anbefalinger fra danske og internationale kliniske retningslinjer imod at bruge

MR-skanninger til rygpatienter med rygsmerter, hvor der ikke er tegn på alvorlig sygdom, som fx knoglebrud eller kræft, har der i Danmark i løbet af de sidste 15 år været en mere end fem gange stigning i antallet af MR-skanninger uden, at vi har set en positiv effekt af denne stigning. Et andet forskningsområde er vidensoverførsel og implementering. – Vi har godt styr på, hvordan borgere med rygsmerter bør udredes og behandles. Desværre kan vi se, med MR-skanningerne som eksempel, at denne viden ikke altid bliver brugt hensigtsmæssigt i den kliniske hverdag. Hvis vi vil ændre borgernes og klinikernes adfærd, så kræver det en mere målrettet og aktiv implementeringsindsats, fortæller Tue Secher Jensen. – På Regionshospitalet i Silkeborg arbejder vi på at finde de virkemidler, som skal til for få implementeret retningslinjerne, herunder at undersøge de barrierer og facilitatorer, som skal være til stede for, at vi fx kan reducere antallet af uhensigtsmæssige MR-skanninger. Lise Hestbæk og Tue Secher Jensen tiltræder 1. januar 2020.

Det nye professorat ved Regionshospitalet Silkeborg skal bruges til at undersøge, hvordan disse retningslinjer bedst bliver anvendt, både fra patienternes personlige vinkel og fra en sundhedsøkonomisk vinkel SDU og Danmark kan med de nye udnævnelser nu prale af at have 5 kiropraktoruddannende professorer med fokus på muskel/ledproblemer.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

ÅRSMØDE #BIOMEKKER

Studerende fortæller · Fra eksamen til fremtiden

Næsten 50 studerende deltog i studentersessionen fredag eftermiddag. 25 har evalueret arrangementet. Af dem syntes 92% rigtigt godt eller godt om det. Ingen syntes dårligt om det, men 2 har svaret ’hverken/eller’. Foto; Anders Bach

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

Oven på en travl eksamens-uge hoppede vi på toget mod Horsens for at deltage i årsmødet for kiropraktorer. Der var lagt op til en spændende fredag eftermiddag og aften for os 51 tilmeldte studerende. Vi startede ud med et spændende oplæg fra Sagar Constantin. Sagar lærte os om personlighedstyper, hvilke typer findes, hvordan de forskellige typer agerer, og hvordan de forskellige typer kan komplementere eller modarbejde hinanden. Det var meget lærerigt. Vi blev både klogere på os selv og vores studiekammerater. En dejlig pause med kaffe og kage blev efterfulgt af en snak om, hvordan man kan samarbejde tværfagligt både i primær- og sekundærsektoren. Vi fik gode historier og erfaringer fra virkeligheden, samt råd til at skabe relationer og godt samarbejde med andre fagpersoner. Efter en kort pause med en let aftensmad startede turnuscaféen. Her mødte vi 9 klinikker, der alle søger turnuskandidater. Klinikkerne præsenterede kort sig selv, hvorefter vi studerende i små grupper speeddatede dem. Der var gode muligheder for at stille spørgsmål og mærke, om der var en god kemi, som kunne danne grundlag for et fremtidigt samarbejde. Selvom vi begge først søger turnus i sommeren 2021, gik vi derfra med en bedre ide om, hvad vi vil lægge vægt på, når det bliver vores tur til at finde en god turnusplads. Vores aften på Hotel Opus sluttede med debatten om brugerbetaling. Vi synes, der var samlet et

stærkt panel, hvor Jakob Kjellberg på fin vis satte rammerne for debatten med både økonomiske fakta og et kig ind i fremtiden på sundhedsområdet. Det var spændende at være vidne til en debat på et højere politisk niveau. Spørgsmålene om; hvor pengene skal komme fra, og hvem vil det egentlig gøre en forskel for, var noget af det, vi specielt bed mærke i. Da debatten var afsluttet, kørte en bus os til en spejderhytte lidt uden for Horsens. Her var der pizza til natmad og god mulighed for hyggesnak på tværs af årgangene over en øl eller to. Den følgende morgen blev vi kørt tilbage til Hotel Opus, hvor vi havde mulighed for at overvære generalforsamlingen. Vi fik indsigt i, hvordan det gode arbejde og professionen i sig selv bliver fejret. Det var skønt at se forskellige priser bliver uddelt, som fx årets speciale, samt at se de nye kiropraktorer aflægge kiropraktorløftet, få roser og blive modtaget med klapsalver af deres nye kollegaer. Vi siger tak for denne gang og glæder os til at deltage på Faglig Kongres 2020. Vi håber, endnu flere studerende vil deltage næste år og få muligheden for at få et indblik i den verden og det fællesskab, der venter efter studiet. Af Anna Eriksen og Nana Hau Andersen, Kandidatstuderende klinisk biomekanik.

DET OPTIMALE TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE

Vær opsøgende, realistisk, ydmyg og respektfuld Hvad kræver det at arbejde tværfagligt med personer, som har forskellige baggrunde og overbevisninger? Hvordan sikrer man en god kommunikation og samarbejdskultur? Det handlede Studentermedlemmernes årsmøde om. Jacob Toft Vestergaard, som har ansvar for studenterkontakt i DKF’s bestyrelse, var vært.

Do’s and dont’s i det gode tværfaglige samarbejde i sekundærsektoren Personligt synes jeg, at dét at kunne indgå i tværfagligt samarbejde med åbenhed, nysgerrighed og en vis portion ydmyghed er noget af det vigtigste at få med. Men også dét at holde fast i sin egen faglighed mens samarbejdet pågår, er med til at styrke indsatsen. Dertil min egen erkendelse af at ingen af os som faggrupper har patent på det rigtige eller endelige svar på patienternes problemstillinger, er også vigtigt at have med i baghovedet, når man indgår i tværfaglige udredningsog behandlingsforløb. Ledende kiropraktor Jan Nordsteen, København Kommunes Rygcenter Nørrebro

Ud over Jans pointer, synes jeg, at det er vigtigt, at de studerende husker, at alle fagpersoner har gjort deres bedste for patienten, og at man skal være ydmyg over for dét, selvom forløbet ser underligt ud. Overlæge Jakob Espesen, Rygcenter Syddanmark

Optimalt samarbejde – også med dem som ikke ligner dig Det at kende til sin egen og andres persontype er et effektivt redskab til både at skabe forståelse for sig selv og andre, men det giver også en unik mulighed for at skabe en optimal kommunikation og samarbejde. Alle mennesker har præferencer i forhold til deres adfærd og måde at agere på i forskellige situationer. Når vi lærer vores persontype at kende, er det lettere at handle hensigtsmæssigt, forstå reaktionsmønstre og meget lettere at undgå konflikter. Sagar Constantin, erhvervpsykologisk rådgiver

INSIDE

FNKS’ bestyrelse var igen i år hjælpere til både årsmødet og de praktiserende lægers kongres Lægedage, hvor vi er med til at bemande DKF’s stand. Vi hjalp til med praktiske opgaver, lærte nyt og var med til at udbrede kendskabet til kiropraktik. Det er dog ikke kun bestyrelsen i FNKS, der er aktive for tiden. De forskellige udvalg i foreningen har i løbet af efteråret holdt et væld af spændende og lærerige arrangementer, der udfordrer, motiverer og giver ny viden til os studerende. .

Hvordan holder man den tværfaglige fane højt i klinikken? Essensen er, at man skal tro på sig selv og sin kunnen, og opsøge det tværfaglige samarbejde. Kiropraktor Susanne Bach, Mariagerfjord Kiropraktorerne

Som “ny” kiropraktor (både turnus og hvis man skifter job til anden by fx) er man nødt til at komme ud og skabe relationer til praktiserende læger, fysioterapeuter m.m., og man skal blive ved med at søge og styrke de relationer – ikke mindst ved fysisk fremmøde og telefonisk kontakt – også hvis man kommer i modvind. Kiropraktor Anne Sofie Fleng, Kiropraktisk klinik Holstebro

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Følg med i forskningsartikler du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Det hæmmer implementering af fysisk aktivitet på arbejdspladser, hvis der ikke er positivt fokus på tilrette læggelsen, kollegial støtte og sammenhold samt opbakning fra ledelsen Implementation strategies, and barriers and facilitators for implementation of physical activity at work: a scoping review Anne Garne-Dalgaard, Stephanie Mann, Thomas Viskum Gjelstrup Bredahl, Mette Jensen Stochkendahl

Mange af os er for inaktive og stillesiddende på job, og det har fået eksperter til at anbefale arbejdspladser at indføre træning og struktureret fysisk aktivitet i arbejdstiden. For at blive bedre til at sikre implementering og levedygtighed af sådanne tiltag på lang sigt, må vi forstå de barrierer og facilitatorer, der er for fysisk aktivitet på arbejdspladsen. I et oversigtsstudie har en gruppe danske forskere fra SDU og NIKKB identificeret forhindringer og facilitatorer, der har indflydelse på implementering af fysisk aktivitet på arbejdspladserne. Forskerne har brugt den teoretiske model ”Theoretical Domains Framework” til at gruppere og forstå, hvilke faktorer der enten hjælper eller forhindrer medarbejdere i at deltage i træningsaktiviteter på arbejdspladserne. Ifølge forskerne kan de tre vigtigste faktorer virke både hindrende og faciliterende afhængigt af fokus. Hvis der er positiv fokus på tilrettelæggelse af træning ift. arbejdet, kollegial støtte og sammenhold, samt opbakning fra ledelsen, var der bedre chance for, at nye træningstiltag blev succesfuldt implementeret. Hvis der derimod ikke var taget højde for disse faktorer, kom de til at virke som barrierer. Analysen af barrierer og facilitatorer skaber et teoretisk fundament, som kan bruges til at styre planlægningen af en fremtidig implementering af fysisk aktivitet på arbejdspladsen.

doi.org/10.1186/s12998-019-0268-5

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

Lange forløb med manipulation og øvelser var ikke bedre end korte hos ældre med smerter i nakke eller ryg Short- or Long-Term Treatment of Spinal Disability in Older Adults With Manipulation and Exercise Michele Maiers, Jan Hartvigsen, Roni Evans, Kristine Westrom, Qi Wang, Craig Schulz, Brent Leininger, Gert Brønfort

Dette randomiserede kliniske forsøg sammenligner kortvarig behandling (12 uger) med langtidshåndtering (36 uger) af ryg- og nakkerelateret funktionsbesvær hos ældre ved hjælp af manipulation af ryggen (SMT) kombineret med superviserede rehabiliterende øvelser (SRE). Formålet er at få mere viden om, hvorvidt langtidshåndtering af ryg- eller nakkesmerter hos ældre voksne ved hjælp af almindeligt anbefalede behandlinger er bedre end kortere behandling. 182 ældre i alderen 65 år og opefter med ryg- eller nakkesmerter i 12 eller flere uger deltog i studiet, hvor de blev behandlet med SMT og SRE i enten 12 eller 36 uger. Studiet viser, at man ikke opnår nogen yderligere reduktion af betydning af funktionsbesvær for voksne i alderen 65 år og opefter med kroniske ryg- og nakkesmerter ved at forlænge behandlingen med SMT og SRE fra 12 til 36 uger. Forskerne fandt statistisk signifikante forskelle til fordel for langtidshåndtering, når deltagerne selv rapporterede forbedring i nakkesmerter og effektivitet samt funktionelle mål for balance og fysisk ydeevne. Resultaterne kan være vigtige for sund aldring og pleje af rygsøjlen hos ældre.

onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/acr.23798

2 0 19

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

[PH.D.

OM PROLAPSOPEREREDE

]

Overblikket D E

V I G T I G S T E

Hvornår skal den prolapsopererede patient vises øget opmærksomhed? Har en person, der skal opereres for diskusprolaps lavt uddannelsesniveau, dårlig tilknytning til arbejds markedet, lave forventninger om at vende tilbage til arbejde, selvvurderet lav livskvalitet og høj indskrænkning af funktion er der høj risiko for, at vedkommende vil opleve problemer efter operationen. Baggrund

Dorthe Schøler Ziegler. Kiropraktor, lektor, ph.d., Rygcenter Syddanmark

Op til 20% af patienterne diagnosticeret med radikulopati på baggrund af lumbal diskusprolaps oplever utilstrækkelig eller udebleven effekt ved konservativ behandling og dermed oftest vedvarende smerter, funktionspåvirkning og nedsat/ophørt erhvervsevne. Jævnfør kliniske retningslinjer udløser dette rygkirurgisk tilsyn. I estimerede 10-20% af tilfældene udføres ikke-akut kirurgi, svarende til ca. 3.000 operationer årligt på landsplan. Operationsbeslutningen er bl.a. base-

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19 8

ret på en vurdering af fremtidige resultater og scenarier med patienten i centrum, og her er det væsentligt, at op til 20% af de opererede oplever et besværet postoperativt forløb, eksempelvis defineret som vedvarende funktionsindskrænkning. Dette naturligvis af betydning for patienten, men også samfundsøkonomisk ved eventuel påvirkning af tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne subgruppe blandt de opererede illustrerer, at følgerne til en ellers sammenlignelig klinisk tilstand er vidt forskellige, og at den kliniske opmærksomhed bør

P U N K T E R

rettes derefter. Det giver derfor mening at afsøge faktorer, som kan identificere disse patienter så tidligt i udredningsog behandlingsforløbet som muligt, da viden om relevante faktorer skaber det bedste udgangspunkt for at søge at ændre udfaldet eller præcisere prognosen i kommunikationen til den enkelte patient.

Formål Det overordnede formål var at identificere præ- og perioperative biopsykosociale faktorer associeret med effekten af førstegangs, simpel lumbal prolapskirurgi over et enkelt niveau. Effektmålene blev defineret ud fra ICF-modellens tre domæner krop, aktivitet og deltagelse (Figur 1). De specifikke forskningsspørgsmål var: Hos førstegangs lumbalt prolapsopererede patienter I. Kan en sammenhæng mellem enkeltstående præoperative MR-fund, en sumscore af MR-fund og frekvensen af re-operationer på baggrund af re-prolaps inden for tre år efter primær operationen identificeres? II. Kan patienter i risiko for en dårlig funktionsevne1 og 2 år efter operation identificeres præoperativt eller tidligt postoperativt vha. en udpeget tærskelværdi i bensmerteintensitet? III. Kan en sammenhæng mellem præog perioperative biopsykosociale faktorer og tidlig postoperativ ben-

• Rygkirurgisk tilsyn af patienter med symptomgivende lumbale diskusprolapser uden tilstrækkelig effekt af konservativ behandling medfører årligt ca. 3.000 prolaps-operationer.

• Heraf oplever 10-20% utilstrækkelig effekt af indgrebet afhængigt af, hvilken effekt der måles på.

smerte efter operation identificeres? IV. Hvad er længden af sygefraværet efter operation indtil holdbar tilbagevenden til arbejdsmarkedet? V. Kan biopsykosociale faktorer i tiden op til og omkring operationen associeres med en holdbar tilbagevenden til arbejdsmarkedet? Spørgsmålene blev i tre registerbaserede studier besvaret ud fra en fælles studiepopulation identificeret med udgangspunkt i den rygkirurgiske forskningsdatabase DaneSpine. Databasen indeholder, for rygkirurgisk sektion på Middelfart sygehus, hvor projektet blev gennemført, præ- og perioperative demografiske, patientrapporterede kliniske data og operationstekniske data på 98-99% af de opererede inden for studieperioden. Disse data blev suppleret af socioøkonomiske data fra Danmarks Statistik, sygdomsspecifikke kliniske data fra de elektroniske patientjournaler og billeddiagnostiske data fra præoperative MR-skanninger. Alle inkluderede patienter var over 17 år, de havde lav grad af konkurrerende sygdomme og/eller få livsstilsproblematikker (defineret som ASA (American Society of Anesthesiologists) klassifikations score <3), og avanceret rygkirurgi, kirurgi over flere niveauer eller tidligere rygkirurgi gav anledning til eksklusion fra studiet.

Figur 1 International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) illustrerer, at helbred og funktionsevne kan måles kropsligt, men også ud fra individets evne til at deltage i dagligdagsaktiviteter eller samfundet

(deltagelse). Helbred og funktionsevne er påvirkelige af og interagerer med omgivende faktorer og personlige faktorer. Modellen er tilpasset effektmålene, som undersøgt i de tre studier i afhandlingen.

Inden for studieperioden 1/6 2010 – 31/3 2015 opfyldte 1340 patienter disse kriterier.

Forskningsspørgsmål I Dette spørgsmål blev besvaret ved et associationsstudie. For alle præoperative skanninger blev MR-fund

World Health Organization. How to use the ICF: A practical manual for using the International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). Exposure draft for comment. October 2013. Geneva: WHO.

evalueret efter en standardiseret protokol baseret på anerkendt nomenklatur (tabel 1). Yderligere blev en simpel sumscore over positive fund generet, dette med baggrund i hypotesen om, at antallet af MR-fund på det opererede niveau kunne have større prognostisk betydning end enkelte MR-fund.(1)

Tabel 1

MR-variabler og benyttet nomenklatur ved evaluering af præoperative MR-skanninger Diskus-degeneration

Modificeret Pfirrmann et al.

High-intensity-zone

Aprill & Bogduk

Diskusmorfologi

Fardon & Milette

Generaliseret diskusudbuling

Fardon & Milette

Nerverodsafklemning

Pfirrmann et al.

Ossøse signalforandringer over endepladeniveau (VESC type 1 og 2)

Modic et al.

Ossøse endepladedefekter

Irregularitet: Synlige brydninger på mere end eet snit eller i mere end een orientering og ≥3 mm. Diffus irregularitet: >50%

Facetledsartrose – ledafsmalning og osteofytdannelse

Modificeret Weishaupt, baseret på Pathria

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

[PH.D.

OM PROLAPSOPEREREDE

• Ph.d.’ens overordnede formål var at identificere præ- og perioperative biopsykosociale faktorer associeret med tre forskellige effekter af førstegangs, simpel lumbal prolapskirurgi over et enkelt niveau: re-operation på baggrund af re-prolaps, vedvarende funktionsindskrænkning, manglende tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

For at vurdere kvaliteten af de indsamlede MR-data blev associationsstudiet forudgået af et studie af interobservatør-overensstemmelse. I alt indgik 451 patienter i associationsstudiet. Kun patienter med præoperativ skanning fra Vejle eller Middelfart sygehuse blev inkluderet af hensyn til datakonsistens, idet de to afdelinger benyttede ens MRskannere og skanningsprotokoller. Studiet viste, at få MR-fund (≤5) på det symptomgivende niveau og især fraværet af VESC (Vertebral Endplate Signal Changes (= Modic)) type 2 var associeret med en højere risiko for re-operation på baggrund af re-prolaps inden for tre år efter den primære operation end mange

]

• Præoperative MR-fund er kun beskedent associeret med re-operationer for reprolaps, men yngre patienter med <5 MR-fund på det symptomgivende niveau reopereres hyppigere end ældre patienter med flere fund.

• Bensmerteintensitet målt 4-6 uger efter operation kan identificere patienter med risiko for moderat funktionsindskrænkning 1 og 2 år efter operation.

MR-fund på niveauet, herunder VESC type 2. Yderligere var de re-opererede patienter signifikant yngre end ikke re-opererede (gennemsnits alder (SD) 40 (10) vs. 46 (14). Fundene bekræfter, at mængden af MR-fund stiger med alderen, men også at signalforandringer i de ossøse endeplader kan associeres med graden af degeneration, hvor VESC type 2 kan betegne den degenererede, ”udbrændte” diskus. Interobservatør-studiet identificerede dog forhold omkring evalueringerne, som kalder på en forsigtig tolkning af studiets resultater. Overordnet var størrelsen på de fundne associationer beskedne, hvorfor de

Tabel 2

Funktionsindskrænkning (ODI) ved alle tider, stratificeret ved bensmerte intensiteten målt præ-operativt og tidligt post-operativt (4-6 uger) ved førstegangs, simpel lumbal prolapskirurgi over eet niveau

ODI (median (IQR)) Andel af bensmerteintensitet (n(%))

Bensmerteintensitet, præoperativt: Mild ≠

Præoperativt n=556

Et-års opfølgning n=511

To-års opfølgning n=556

66 (12)

30 (22)

12 (16)

14 (20)

Moderat/svær #

490 (88)

48 (24)

16 (22)

16 (24)

Bensmerteintensitet, tidlig postoperativt: Mild ≠

403 (72)

12 (18)

10 (20)

Moderat/svær #

153 (28)

24 (26)

26 (26)

ODI: Oswestry Disability Index (0-100 skala, hvor 0 angiver fuld funktion og 100 maximalt funktionstab) IQR: Inter-Quartile Range (sv.t. de midterste 50% af data) ≠ Smerte intensitet <30 (0-100 (Visuel Analog Skala)) # Smerte intensitet ≥30 (0-100 (Visuel Analog Skala))

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

• Personrelaterede faktorer er af størst betydning for tilbagevenden til arbejde; herunder særligt bio-sociale forhold. Sygdomsspecifikke faktorer er uden signifikant betydning.

præoperative MR-fund havde en begrænset værdi i forhold til identificere patienter, som senere opereredes for en re-prolaps.

Forskningsspørgsmål II og III Studiet blev bygget op som en undersøgelse over tid af, hvorvidt bensmerteintensitet målt umiddelbart inden og 4-6 uger efter operation kunne forudsige det fremtidige funktionsniveau målt ved Oswestry Disability Index. Med fokus på at anvende en klinisk enkel og let tilgængelig vurdering af bensmerteintensiteten blev tærskelværdien 30 på Visuel Analog Skala (VAS) (0-100) benyttet, hvilken identificerer moderate smerter. I alt 556 patienter indgik i associationsstudiet. Kun patienter med komplette data på smerteintensitet og funktionsniveau blev inkluderet, men de efterfølgende analyser tog højde for faktorer karakteriserende de, der ekskluderedes på baggrund af manglende data. Studiet viste, at en tidlig postoperativ bensmerteintensitet ≥30 kunne identificere patienter med klinisk betydende, moderat funktionsindskrænkning et og to år efter kirurgi (tabel 2).(2) Brugen af tærskelværdien som målt umiddelbart inden operation viste ikke samme egenskaber. Patienterne, som rapporterede moderate/svære bensmerter ved den

Klinisk call to action • Præoperative MR-fund har en begrænset værdi i forhold til at identificere patienter, som re-opereres for en re-prolaps inden for 3 år efter den primære operation. • Moderate/svære bensmerter (≥30 på VAS-skala 0-100) målt tidligt postoperativt kan identificere

tidlige postoperative opfølgning, var oftere rygere, modtagere af sociale ydelser og rapporterede i højere grad langvarige rygsmerter, sammenlignet med patienter, som rapporterede milde bensmerter.

Forskningsspørgsmål III og IV Spørgsmålene blev besvaret gennem en time-to-event-analyse, og opbygningen af en prædiktionsmodel baseret på et bredt spekter af præog perioperative biopsykosociale faktorer. Helt essentielt for studiet var tidspunktet for tilbagevenden til arbejdsmarkedet (TTA), hvilket blev trukket fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database, som er en ugentlig oversigt over offentlige ydelser på individuelt niveau, herunder sygedagpengeudbetalingen ved sygemelding ud over den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode (sv.t. 3 og 4 uger i studieperioden). Fire kontinuerte uger uden udbetaling af offentlige ydelser jf. DREAM definerede en holdbar TTA. I alt 512 patienter udgjorde studiepopulationen; alle var sygemeldte i mere end 3 eller 4 sammenhængende uger inkluderende operationsugen. Studiet viste, at midtvejsværdien for postoperativ sygemelding var 15 uger (95% CI 14-16), og at 75% af TTA hændte inden for et halvt år efter operationen. Prædiktionsmodellen blev bygget og testet på kohorter

sandsynlighed for at vende tilbage til arbejde inden for to år efter operation er de med: Lavt uddannelsesniveau, dårlig arbejdsmarkedstilknytning i op til to år forud for operationen, lave forventninger om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, selvvurderet lav livskvalitet og høj funktionsindskrænkning.

patienter med klinisk relevant funktionsindskrænkning 1 og 2 år efter kirurgi. • Blandt patienter med mere end 3 eller 4 ugers sygemelding i tiden omkring operationstidspunktet er midtvejsværdien for postoperativ sygemelding 15 uger (95% CI 14-16). Patienter med mindst

bestående af hhv. 351 og 161 patienter. Sandsynligheden for holdbar TTA viste sig associeret med personrelaterede faktorer, hvorimod biomedicinske faktorer var uden betydning. Således var lavt uddannelsesniveau, dårlig arbejdsmarkedstilknytning i op til to år forud for operationen, lave forventninger om TTA, selvvurderet lav livskvalitet og høj funktionsindskrænkning alle signifikant forbundne med en mindsket sandsynlighed for TTA inden for studieperioden på to år. Studiet konkluderede også, at ændringer på sygedagpengeområdet inden for studieperioden var betydende for TTA.

Referencer: 1. Hancock MJ, Kjaer P, Kent P, Jensen RK, Jensen TS. Is the Number of Different MRI Findings More Strongly Associated With Low Back Pain Than Single MRI Findings? Spine. 2017;42(17):1283-8. 2. Fairbank JC, Couper J, Davies JB, O’Brien JP. The Oswestry low back pain disability questionnaire. Physiotherapy. 1980;66(8):271-3.

Dorthe Schøler Ziegler

•

Cand.manu. fra Syddansk Universitet 2004.

•

Siden 2010 hospitalskiropraktor på Rygcenter Fyn og senere Rygcenter Syddanmark.

•

Klinisk lektor ved Institut for R egional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, med opgaver relateret til afdelingens varetagelse af det prægraduate studieophold for kiropraktorstuderende.

•

Forsvarede 11/10 2019 ph.d.afhandlingen Identification of pre-operative and peri-operative prognostic factors in patients undergoing first-time, single level lumbar discectomy på Middelfart Sygehus. Bedømmelsesudvalget var ph.d. Freyr Gauti Sigmundsson Ortopædisk klinik, Universitetssjukhuset Örebro, professor, ph.d. Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk klinik, Hospitalsenheden Vest, Herning, og ph.d. Tine Nymark, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet (formand). Hovedvejleder var klinisk lektor Mikkel Østerheden Andersen, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.

•

Yderligere studier på prolapskohorten anvendt i ph.d.-projektet planlægges det næste års tid.

Konklusion Studierne identificerer særligt bio-sociale karakteristika af betydning for det postoperative forløb. Viden herom muliggør en optimering af kommunikation om prognose og planlægning af rettidige postoperative interventioner. Brug af resultaterne fremadrettet bør afspejle, at der alene er tale om konklusioner dannet på baggrund af associationsstudier. Tak til IMK Almene Fond, Region Syddanmarks ph.d.-pulje og Kiropraktorfonden for økonomisk støtte.

• dorthe.schoeler.ziegler@rsyd.dk

Afhandlingen er baseret på 3 artikler. Den ene publiceret i Spine insights.ovid.com/crossref?an=00007632-201906010-00018 - de øvrige 2 accepteret af hhv. Global Spine Journal og Journal of Occupational Rehabilitation.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

[FREMTIDENS

KIROPRAKTORER

]

År 3 som biomekker

1. del i vores føljeton om ’Årgang 2017’ kan du læse i KIROPRAKTOREN nr. 3 fra 2017. 2. del i vores føljeton om ’Årgang 2017’ kan du læse i KIROPRAKTOREN nr. 4 fra 2018.

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist Foto: Heidi Lundsgaard

Amanda Traidl er stadig aktiv i FNKS som kasserer i Det Andet Udvalg. Her er hun med til at arrangere bl.a. fredagsbarer og palpationsaftener for sine medstuderende.

FAGET FOLDER SIG UD

Forskud på glæderne

De tunge eksamener i anatomi og neurologi er vel overstået, de grundlæggende manipulations teknikker er ved at være på plads og en vis arbejdsrutine har ind fundet sig. De første tre studieår har været intense for de tre biomekanikstuderende, vi følger i serien ’Fremtidens kolleger’, og inden længe vil bachelorperioden være slut. På tærsklen til kandidatuddannelsen glæder Morten Bjerg, Amanda Traidl og Sofie Wolff sig til at få kiropraktorfaget endnu mere ind under huden. 32

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

På vej ind i sit tredje studieår har Amanda Traidl (23) skaffet sig et studiejob som studentermedhjælper i en kiropraktorklinik i Odense. Det giver indblik i det administrative maskinrum og inspiration til, hvordan man kan indrette sig tværfagligt på en klinik. – Jeg skrev til de omkringliggende klinikker og spurgte, om de kunne b ruge en studerende til noget, siger hun og fortæller, at hun derefter startede på Rosengårdens Kiropraktik i januar 2019. Hun synes selv, det giver rigtig god mening at have vikarvagter som receptionist sideløbende med studiet.

– Alt det med forsikringer og økonomiske barrierer for behandling, har jeg fået meget mere indsigt i, siger hun og mener, at det generelt må være gavnligt for en kommende kiropraktor at blive fortrolig med de administrative opgaver, der hører med til at drive klinik. – Jeg kommer fx også til at kende journalsystemet, hvor man

Klinisk biomekanik er fedt! Morten Bjerg har fået øjnene op for, at kiropraktorfaget rummer flere muligheder, end han troede. - Det synes jeg er betryggende at vide, siger han.

håndterer tidsbestillinger og afregning og holder styr på pakkeforløb og den slags. Desuden ser jeg, hvordan man kan indrette sig i forhold til det tværfaglige samarbejde. Det synes jeg er inspirerende. Jeg ser helt klart mig selv arbejde på en tværfaglig klinik i fremtiden, fortsætter hun. Amanda Traidl har netop taget hul på det sidste modul i sin bacheloruddannelse, og planen er at gå direkte videre med kandidatuddannelsen til februar. – Der er nogle studerende, der vælger at tage et break, inden de fortsætter på kandidaten, men både min læsemakker og jeg vil gerne fortsætte, siger hun. Amanda Traidl glæder sig her til, at flere brikker falder på plads i det store puslespil, så den tunge teori fra de første studieår snart kan omsættes til noget praktisk kiropraktorarbejde.

Inden længe går Morten Bjerg i gang med sit bachelorprojekt efter et fjerde semester fyldt med klinisk biomekanik, som han i dén grad havde set frem til, og nu glæder han sig til at træde ud af medicinernes skygge på kandidatdelen. – Det levede fuldt ud op til forventningerne. Det var sindssygt lækkert. 23-årige Morten Bjerg er fuld af begejstring for undervisningen i biomekanik på uddannelsens 4. semester. Et semester, han havde glædet sig til, og som rykkede ham et stort skridt nærmere målet. – Nu er jeg så i gang med mit sidste år af bacheloren. I sidste uge havde vi eksamen i neurologi, som regnes for en af de virkelig hårde på linje med anatomien, siger han. – Så jeg restituerer lige lidt nu. Det er også en læring, jeg har gjort, at det er vigtigt at have et liv ved siden af, så alt ikke går op i læsning, konstaterer han. Det, Morten Bjerg ser frem til nu, er at få bachelorprojektet overstået

i starten af det nye år og derefter at starte på kandidatdelen senere i 2020. – Så er man endelig ude af medicinernes skygge. Hvis man vil være kiropraktor, er det jo bare sådan det er, men en del af det, man lærer på bacheloren, er jo virkelig ude i marginalerne af, hvad man nok får brug for som kiropraktor. Så det bliver dejligt med en undervisning, der er mere målrettet, siger han og noterer, at han ikke som sådan har noget imod de medicinstuderende. Faktisk er han blevet kæreste med én af dem siden sidst. – Vi går på samme årgang, så vi hjælper hinanden med studierne og dyrker idræt sammen. Det fungerer fint, siger han.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

[FREMTIDENS

KIROPRAKTORER

]

Holder alle muligheder åbne I starten af studiet tænkte Sofie Wolff, at sport eller spædbørn skulle være hendes speciale, men i dag er hendes fokus blevet bredere. Nu forestiller hun sig, at det konkrete møde med patienterne kommer til at afgøre, hvilken vej hun vil gå. – Jeg er nok blevet lidt mere forvirret, end jeg var tidligere. I dag ved jeg faktisk ikke helt, hvor jeg skal hen, siger hun. For 24-årige Sofie Wolff føles det lidt uvant ikke at have et klart defineret mål at arbejde henimod, men hun har ikke lyst til at begrænse sig selv her knap halvvejs i studiet. Hun vil hellere holde alle muligheder åbne. Af samme årsag er hun gået bort fra den umiddelbare fremtidsplan

K I R O P R A K T O R E N

om at vende tilbage til sin hjemegn i Sønderjylland og måske starte som færdiguddannet på sin onkels kiropraktorklinik. – Om jeg ender i Sønderjylland på et tidspunkt, ved man aldrig, men jeg skal i hvert fald først ud at finde mig selv og den kiropraktor, jeg skal være, forklarer hun. Sofie Wolff fortæller, at hun i løbet af det forgangne studieår er blevet ansat som faglig vejleder på biomekanikstudiet. Det lønnede vejlederjob

D E C E M B E R

2 0 19

Sofie Wolff er klar til sidste modul på sjette semester efter at have afleveret bachelorprojekt. – Det var intenst. Hårdt, men spændende, siger hun.

er normeret til otte timer om ugen, og som faglig vejleder bliver man fx spurgt til råds, når en medstuderende har dumpet et fag og der skal lægges alternative studieplaner. – Tit er det jo en stor pærevælling af årsager, når man dumper et fag, så jeg bliver også brugt som en slags studiementor. Jeg kan godt lide at give noget af mig selv på den måde, siger hun. Rent fagligt går det også strygende. – Vi er ved at være der, hvor vi kan mærke, hvad det er, vi bliver. Nemlig kiropraktorer. Det synes jeg er enormt fedt. Nu har er vi langt i processen med at lære at behandle, men vi mangler at lære, hvad vi skal gøre hvornår; at tænke i diagnostiske baner. Det kommer på kandidaten, siger hun.

FORSKNING KOMMENTERET

Ingen effekt af antibiotika mod lænderygssmerter og Modicforandringer Resultater fra et nyt norsk studie understøtter ikke brugen af antibiotika til at behandle lænderygssmerter og Modicforandringer. Effekten er lille, og bivirkninger og risikoen for udvikling af resistens for omfattende til, at man skal foretrække medicinsk behandling frem for ikke-medicinsk behandling.

Af Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker NIKKB og lektor SDU

Det norske studie er et dobbeltblindet, placebokontrolleret studie, der har undersøgt effekten af behandling med amoxicillin hos 180 patienter med kroniske lænderygssmerter, tidligere diskusprolaps og type 1- eller 2-Modicforandringer. Studiet er et forsøg på at reproducere resultaterne fra et tidligere dansk studie, der viste god effekt af lignende behandling hos samme type patienter1. De 180 deltagere i studiet kom fra seks forskellige ambulante klinikker på norske hospitaler og blev efter lodtrækning fordelt til enten behandling med henholdsvis amoxicillin eller placebo 3 gange om dagen i 3 måneder. Både patienter, klinikere og forskere i studiet var uvidende om fordelingen i de to behandlingsgrupper, helt frem til det første udkast af

manuskriptet til den videnskabelige artikel blev udfærdiget for at undgå farvet fortolkning af resultaterne. Effekten af behandlingen blev vurderet på baggrund af ændringen i smerterelateret funktion målt med Roland-Morris Disability Questionnaire. Begge behandlingsgrupper oplevede i gennemsnit små forbedringer af behandlingen, og selv om amoxicillin-gruppen ovenikøbet oplevede en statistisk betydende større forbedring, var den faktiske forbedring og forskellen mellem grupperne så lille, at forfatterne af artiklen konkluderer, at det næppe er af klinisk betydning for alle patienter. Undervejs i behandlingen oplevede 56% af de patienter, der fik amoxicillin mindst en medicinrelateret bivirkning, mens 34% i placebogruppen oplevede en bivirkning. 12% af deltagerne i gruppen, der blev behandlet med amoxicillin, afsluttede deres deltagelse før tid eller holdt pause på grund af bivirkninger. Det norske studie blev gennemført, blandt andet fordi der er blevet stillet spørgsmålstegn ved metoderne i det tidligere forsøg. Her sås næsten ingen forbedringer i kontrolgruppen, blindingen var po-

tentielt mangelfuld, og der var en høj andel af deltagere, der tidligere var blevet opereret for diskusprolaps, og dermed en potentiel risiko for bakteriekontaminering. Det norske studie har gennem grundig planlægning af studiet imødegået disse potentielle fejlkilder og finder til sammenligning med det tidligere danske studier altså markant lavere behandlingseffekt. De norske forfattere konkluderer, at de ikke var i stand til at replicere de danske fund. De fandt ikke en væsentlig effekt af tre måneders antibiotikabehandling sammenlignet med placebo hos patienter med kroniske lændesmerter, forudgående diskusprolaps og Modicforandringer, og de fandt, at deres resultater ikke understøtter brugen af antibiotika hos patienter med kroniske lænderygsmerter og Modicforandringer. Albert et al. www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/23404353 1

Braten et al. Efficacy of antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and Modic changes (the AIM study): double blind, randomised, placebo controlled, multicentre trial. BMJ 2019 doi.org/10.1136/bmj.l5654

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

AKTUELT

HVAD ANBEFALES VED KRONISKE HOVEDPINESYGDOMME?

Af Asger Torning, kommunikations medarbejder, NIKKB

Sundhedsstyrelsen har for nylig udgivet anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme, som medfører nedsat funktionsevne. De skal bidrage til en faglig og organisatorisk ensartet praksis af høj kvalitet i udredning, diagnostik, behandling, forebyggelse og opfølgning blandt alle behandlergrupper inklusive kiropraktorer. Anbefalingerne omhandler voksne som i mindst 3 måneder har lidt af episodisk eller kronisk hovedpine og som oplever vedvarende begrænsning af funktion. De faglige indsatser mod hovedpine er opdelt i 4 hovedelementer. Især ”ikke-medicinsk behandling” er interessant og relevant, fordi begrebet bl.a. indeholder patientuddannelse og manuel behandling. Her er fokus på anbefalingerne for spændingshovedpine og migræne, som er de to former for hovedpine, kiropraktorer er bekendt med fra klinikken.

Til udredning og diagnostik bør behandlerne benytte standardiserede diagnostiske værktøjer såsom hovedpinedagbog og hovedpinekalender. Desuden bør alle sundhedsfaglige, som deltager i udredning og diagnostik, anvende validerede diagnostiske kriterier, når der stilles en hovedpinediagnose, og graden af funktionsevnebegrænsning bør vurderes i en biopsykosocial kontekst (ICF-modellen).

Hvordan klassificerer man hovedpinesygdomme?

Sundhedsstyrelsen anbefaler 7 ikke-medicinske indsatser mod funktionsevnebegrænsende spændingshovedpine: • Foretag en individuel vurdering af patientens samlede helbredstilstand jf. ICF-modellen. • Foretag en grundig objektiv undersøgelse. • Giv information til patienten om sygdomsmekanismer (patientuddannelse). • Udeluk anden tilgrundliggende lidelse. • Kortlæg udløsende faktorer og forsøg at minimere dem i samarbejde med patienten, uden at patienten bliver hæmmet i deltagelse og aktivitet i hverdagslivet på grund af frygt for at udløse hovedpine. • Overvej at tilbyde superviseret træning, hvis formålet er at øge funktionsevnen begyndende med lav belastning af nakke-/ skuldermuskulaturen, afspænding og stresshåndtering samt holdningskorrektion, eller kombinationen af mobilisering, nakkeøvelser og holdningskorrektion. • Overvej efter en individuel vurdering at supplere med manual behandling, hvor manipulation af den øvre del af nakken i kombination med bløddelsbehandling har vist den bedste effekt i forhold til funktionsnedsættelse og livskvalitet.

De internationale kriterier for hovedpinesygdomme (ICHD-3) er kompatible med de nye diagnosekriterier fra WHO (ICD-11). Alment praktiserende læger, fysioterapeuter og kiropraktorer benytter ICPC-2-DK-klassifikationen, som er tilpasset danske forhold, samt Sundhedsstyrelsens ICD-10 udgave. Derfor kan man anvende de samme diagnostiske kriterier på tværs af forskellige klassifikationssystemer.

Hvordan er indsatsen mod hovedpine organiseret? Kiropraktorer er en del af en større tværfaglig gruppe af interessenter og behandlere i sundhedssektoren, der spiller en rolle i behandlingen af episodisk eller kronisk hovedpine (se figur 3). Hvis smerter og funktionsproblemer i kroppens muskler og led bidrager til sygdommen, kan de diagnosticere og behandle personer med hovedpinesygdomme vha. patientuddannelse, superviseret øvelsestræning og manuel behandling.

Faglige indsatser mod hovedpine Når en kiropraktor overvejer og tilbyder ikke-medicinske indsatser, bør det være efter en samlet vurdering af hver enkelt patients biopsykosociale helbredstilstand.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

Funktionsevnebegrænsende spændingshovedpine

Migræne

”Kiropraktorerne er nævnt som en fuldstændig ligeværdig og synlig aktør i håndteringen af patientgruppen. Anbefalingerne giver kiropraktorerne en central rolle i forhold til at kunne bidrage til patienter med disse kroniske hovedpinetyper.”

Kiropraktorer bør give tilbagemelding til patientens praktiserende læge med patientens samtykke via en epikrise, korrespondanceskrivelse eller telefonkontakt. Det bør fremgå af epikrisen, om egen læge bør følge op på forløbet. Hvis man vurderer, at patienten kunne profiHenrik Wulff Christensen, kiropraktor, læge, ph.d. og direktør for Kiropraktorernes Videncentere af kommunale sundhedstilbud, kan ter NIKKB, som deltog i den arbejdsgruppe, der man formidle tilbuddet enten til almen har udarbejdet anbefalingerne. Udtalt i nyhed på www.danskkiropraktorforening.dk praksis, eller opfordre patienten til selv at • Overveje og behandle evt. forværrende faktorer kontakte kommunens visitation. Gensidig som fx depression eller MOH. information mellem aktørerne er særlig vigtigt, hvis patienten i • Klarlægge udløsende faktorer som fx stress, dårlig arbejdsstilling, overdreven skærmbrug eller problemer med synet. længere tid har parallelle forløb. • Minimere udløsende faktorer i samarbejde med patienten, samtidig med at man støtter patienten i at fastholde fysisk aktivitet Opfølgning hos kiropraktor Opfølgning hos kiropraktor bør foregå efter en individuel klinisk og deltagelse i hverdagslivet. vurdering. Patienter, som ikke har effekt af behandlingen, bør anbe• Overveje superviseret træning til patienter med lavt aktivitetsniveau, kombineret med manuel behandling, hvis patienten fales at søge egen læge. samtidig lider af spændingshovedpine. • Overveje biofeedbackterapi til patienter med hyppige migræneanfald, eller hvis der ikke er nogen effekt af forebyggende mediVi har her fokuseret på anbefalinger, der er relevante for kiropraktorer. cinsk behandling. Find hele udgivelsen ”Tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesyg• Overveje forebyggende behandling med akupunktur til episodisk domme, som medfører nedsat funktionsevne” hos styrelsen: bit.ly/2IAiqEO migræne, hvis der ikke er nogen effekt af forebyggende medicinsk behandling. • Overveje kognitiv adfærdsterapi til patienter med samtidig depression, angst eller komplekse psykosociale problemer. • Overveje henvisning af patienter med vedvarende funktionsevnebegrænsende migræne til kommunale forebyggelsestilbud, hvis den praktiserende læge i samarbejde med patienten vurderer, at sådanne tilbud findes. Migræne behandles i første omgang medicinsk, såfremt patienten ønsker det. Hvis der ikke er nogen effekt af forebyggende medicinsk behandling hos patienten, i tilfælde af samtidig spændingshovedpine eller medicinoverforbrugshovedpine (MOH) eller betydelig og vedvarende funktionsevnebegrænsning, kan man:

Henvisning og kommunikation Hvis en praktiserende læge vurderer, at muskuloskeletale forhold har indflydelse på hovedpinen, bør lægen overveje at henvise patienten til fysioterapeut eller kiropraktor. Men patienten kan også henvende sig direkte til kiropraktoren uden henvisning fra egen læge og modtage offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Kiropraktorer har som led i udredning mulighed for henvisning til udvalgte diagnostiske undersøgelser på sygehus, enten som led i udredning af smertetilstanden eller i forbindelse med manglende forventet effekt af igangsat behandling og ud fra gældende faglige retningslinjer.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

AKTUELT EDNING KLINISK VEJL

HOVED PI NE Udarbejde t af: Henrik Hein Lauridsen Janni Bang Pernille Popp Kristina Boe Dissing Sofie Thesbjerg g Nina Hougs Hesselber Cecilie Deleurang Testern

019 KTIK D. 26/2/2 B FOR KIROPRA DANSK SELSKA GODKENDT AF

Find vejledningen på forsiden af selskabets hjemmeside: dskkb.dk 1

Klinisk vejledning om hovedpine sætter standarden for god klinisk praksis Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK) publicerede i oktober en klinisk vejledning om håndtering af patienter med hovedpine som primær klage. Alle landets kiropraktorer har fået den sendt med posten, men den kan også downloades fra DSKKB.dk Hovedformålet er at sikre fortsat god faglig kvalitet i tilgangen til patienter med hovedpine i kiropraktorpraksis. Ligeledes bidrager den til at beskrive lege artes af en kiropraktors arbejdsgange ved hovedpine. Derfor skaber den gennemsigtighed og sætter en standard for god klinisk praksis. Store dele af vejledningen afspejler den nuværende praksis med fokus på optagelse af en grundig anamnese samt udførelse af den kliniske undersøgelse hos patienter med hovedpine. Den minder om vigtigheden af at måle blodtryk.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

Vejledningen anbefaler at assistere patienten med en hovedpinedagbog og/eller hovedpinekalender, og den anbefaler et par, som du kan se på næste side. Vejledningen indeholder specifikke procedurer i den neurologiske undersøgelse inklusiv kranienervescreening ved mistanke om patologi og/eller migræne. Et fokuspunkt er viderehenvisning. Vejledningen indeholder en oversigt over, hvornår viderehenvisning skal overvejes, og der er også inkluderet en oversigt over røde flag. Se begge på næste side. Hovedpinevejledningen er den første i en række af kliniske vejledninger, som Fokusgruppen for EvidensBaseret Praksis, en fokusgruppe under Dansk Selskab for Kiropraktik, udarbejder i disse år. Kiropraktorer inddrages i workshops. Den næste finder sted 7. marts 2020 i Nyborg - læs mere på side 46.

RØDE FLAG

Brug dagbog eller kalender – eller begge dele

→ Henvis til akut videre udredning (egen læge/lægevagt)

Mistanke om underliggende patologi

→ Henvis til akut videre udredning (egen læge/lægevagt)

Ved: Fokal neurologi, petekkier, bevidsthedspåvirkning, nakkeryg-stivhed, påvirket AT

Husk patienter med kræft der rapporterer om subakut progredierende hovedpine

→ Egen læge

Hovedpine og feber uden oplagt benign årsag

→ Henvis til akut videre udredning (egen læge/lægevagt)

→ Ring 112 (evt. konfereres med neurologisk bagvagt)

• Nyopstået hovedpine hos patienter under 10 år eller over 40 år

Mistanke om underliggende patologi

Tabel 12. OversigtTabel over, 12. hvornår Oversigt en kiropraktor over, hvornår børen viderehenvise, kiropraktor bør ogviderehenvise, til hvilken instans og til (16). hvilken instans (16).

→ Henvis til akut videre udredning (egen læge/lægevagt)

→ Henvis til akut videre udredning (egen læge/lægevagt) Let → Egen læge

→ Henvis til akut videre udredning (egen læge/lægevagt)

→ Ring 112 (evt. konfereres med neurologisk bagvagt)

→ Henvis til akut videre udredning (egen læge/lægevagt) Moderat → Egen læge

→ Egen læge

Mistanke om underliggende patologi

Langsomt progredierende hovedpine, især > 65 år

→ Egen læge

Kendt hovedpine, hvor behandling med manuelle modaliteter eller øvelsesterapi ikke hjælper

Mistanke om underliggende patologi

Husk patienter med kræft der rapporterer om subakut progredierende hovedpine

Ved: Fokal neurologi, petekkier, bevidsthedspåvirkning, nakkeryg-stivhed, påvirket AT

Hovedpine og feber uden oplagt benign årsag

Mistanke om underliggende patologi

Hovedpine og bevidsthedspåvirkning

Hovedpine og feber Hovedpine uden oplagt og feber uden læge oplagt → Egen benign årsag benign årsag Hovedpine og nyopstået fokal neurologi

Ved: Fokal neurologi, Ved: petekkier, Fokal neurologi, petekkier, → Henvis til akut videre → Henvis udredtil akut videre udredbevidsthedspåvirkning, bevidsthedspåvirkning, nakkenakkening (egen læge/lægevagt) ning (egen læge/lægevagt) ryg-stivhed, påvirket ryg-stivhed, AT påvirket AT Husk patienter med Husk kræft patienter der med→ kræft der Henvis til akut videre udred→ Henvis til akut videre udredrapporterer om subakut rapporterer progreom subakut ningprogre(egen læge/lægevagt) ning (egen læge/lægevagt) dierende hovedpine dierende hovedpine → Henvis til akut videre udred→ Henvis til akut videre udredMistanke om underliggende Mistanke om underliggende ning (egen læge/lægevagt) ning (egen læge/lægevagt) patologi patologi

Kendt hovedpine,Kendt hvor behandhovedpine, hvor behand→ Egen læge ling med manuelle ling modaliteter med manuelle modaliteter eller øvelsesterapi eller ikke øvelsesterapi hjælper ikke hjælper

→ Egen læge

Langsomt progredierende Langsomt progredierende → Egen læge hovedpine, især >hovedpine, 65 år især > 65 år

→ Egen læge

→ Henvis til akut videre → Henvis udredtil akut videre udredMistanke om underliggende Mistanke om underliggende ning (egen læge/lægevagt) ning (egen læge/lægevagt) patologi patologi Let

Let

→ Ring 112 (evt. konfereres med neurologisk bagvagt)

Mistanke om underliggende Mistanke om underliggende → Henvis til akut videre udred→ Henvis til akut videre udredpatologi patologi ning (egen læge/lægevagt) ning (egen læge/lægevagt) Meget stærk hovedpine, begyndt over sekunder til få minutter

Henvisning

Hovedpine og nyopstået Hovedpine og nyopstået → Ring 112 (evt. konfereres → Ring 112med (evt. konfereres med fokal neurologi fokal neurologi neurologisk bagvagt) neurologisk bagvagt)

Moderat

Let

Meget stærk hovedpine, Meget stærk begyndt hovedpine, → Ringbegyndt 112 (evt. konfereres → Ring 112med (evt. konfereres med over sekunder til over få minutter sekunder til få minutter neurologisk bagvagt) neurologisk bagvagt)

Svær

Yderligere faresignaler for en hovedpinepatient kan fx være: feber, vægttab, tidligere malign sygdom, synsforstyrrelser (fx dobbeltsyn), hemiparese, dysartri eller ændring i hovedpinen (lokation, frekvens mv.).

Viderehenvisning

Kilde: Diagnostik og behandling af hoved pinesygdomme og ansigtssmerter (5).

Hovedpine og bevidsthedspåHovedpine og bevidsthedspå(evt. konfereres med → Ring 112 (evt. konfereres → Ring 112med virkning virkning neurologisk bagvagt) neurologisk bagvagt)

Moderat

Symptombilleder

Moderat

Symptombilleder Symptombilleder Henvisning Henvisning

Svær → Ring 112 (evt. konfereres med neurologisk bagvagt)

Svær

Hovedpine

Svær

Hovedpine

• Symptomer på øget intrakranialt tryk: - Morgenhovedpine - Hovedpine som forværres ved hoste, nys, brug af bugpresse - Ændret syn

Hovedpine

Tabel 12. Oversigt over, hvornår en kiropraktor bør viderehenvise, og til hvilken instans (16).

• Natlige hovedpiner hos børn

Hovedpine

*Med nyopstået fokal neurologi menes: Nyopstået neurologisk udfaldssymptom (f.eks. halvsidig lammelse, styringsbesvær, *Med nyopstået fokal neurologi menes: Nyopstået neurologisk udfaldssymptom (f.eks. halvsidig lammelse, styringsbesvær, føleforstyrrelse eller afasi). føleforstyrrelse eller afasi).

→ Egen læge

Henvisning

→ Egen læge

Langsomt progredierende hovedpine, især > 65 år

Mistanke om underliggende patologi

Hovedpine og nyopstået fokal neurologi

Kendt hovedpine, hvor behandling med manuelle modaliteter eller øvelsesterapi ikke hjælper

Meget stærk hovedpine, begyndt over sekunder til få minutter

Hovedpine og bevidsthedspåvirkning

• Undersøgelse for unilateral over- og underekstremitetssvaghed(er), refleks-asymmetri og sensibilitet • Over- og underekstremitetskoordination (fingernæse test, knæ-hæl test, hurtige alternerende bevægelser)

Viderehenvisning Viderehenvisning anbefales i anbefales forhold anbefales tili forhold hovedpinens i forhold tilsværhedsgrad hovedpinens sværhedsgrad jf. Tabel 12.12: jf. Tabel 12. Viderehenvisning til hovedpinens sværhedsgrad jf. Tabel

Viderehenvisning anbefales i forhold til hovedpinens sværhedsgrad jf. Tabel 12.

• Progredierende hovedpine over uger

Ved mistanke om anden patologi eller migræne skal følgende elementer undersøges i tillæg til den basale undersøgelse: • Fokuseret neurologisk undersøgelse, herunder • Fuld kranienervescreening • Plantar respons

Viderehenvisning Viderehenvisning Viderehenvisning Viderehenvisning

• Hovedpine/ansigtssmerter ledsaget af feber eller neurologiske udfald

Yderligere undersøgelsesprocedurer ved mistanke om patologi og migræne

Symptombilleder

• Nyopstået hovedpine hos en patient kendt med cancer eller HIV

Hovedpinekalenderen anvendes overvejende til opfølgning af hovedpinebehandling, og vejledningen anbefaler kalenderen publiceret af enten Migræne og Hovedpineforeningen eller Sundhed.dk - hovedpineforeningen.dk/diagnostisk_hovedpinedagbog.html - sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/migraene/ hovedpinekalender-og-hovedpinedagbog Tabel 12. Oversigt over, hvornår en kiropraktor bør viderehenvise, og til hvilken instans (16).

• Hovedpine med atypisk aura (varer over 1 time, eller inkluderer motorisk udfald)

Viderehenvisning anbefales i forhold til hovedpinens sværhedsgrad jf. Tabel 12.

• Tordenskraldshovedpine (pludselig indsættende hovedpine af svær styrke)

→ Ring 112 (evt. konfereres med neurologisk bagvagt)

Hovedpinedagbogen hjælper med at finde en diagnose og vil derfor være nyttig i den tidlige del af patientudredningen. Vejledningen anbefaler Migræne og Hovedpineforeningens hovedpinedagbøger i elektronisk og papirversion til både børn og voksne: hovedpineforeningen.dk/diagnostisk_hovedpinedagbog.html

Derudover anbefales det, at en kiropraktor overvejer at viderehenvise ved: Derudover anbefales det, at en kiropraktor overvejer at viderehenvise ved: • Mistanke om alvorlig sekundær hovedpine mhp. eventuel scanning (kræftpakke/neurolo• Mistanke om alvorlig sekundær hovedpine mhp. eventuel scanning (kræftpakke/neurologisk afd.) gisk afd.) • Truet erhvervsevne • Truet erhvervsevne • Manglende effekt af vanlig behandling • Manglende effekt af vanlig behandling • Medicinoverforbrugshovedpine, som ikke kan håndteres i kiropraktorpraksis

Som en del af udredningen anbefaler den kliniske vejledning at anvende en hovedpinedagbog og/eller en hovedpinekalender til monitorering af hoved pinen og understøttelse af den givne diagnose.

Faresignaler ved sygehistorien eller den objektive undersøgelse, som skal medføre yderligere undersøgelse:

*Med nyopstået fokal *Med neurologi nyopstået menes: fokal Nyopstået neurologi neurologisk menes: Nyopstået udfaldssymptom neurologisk (f.eks. udfaldssymptom halvsidig lammelse, (f.eks.styringsbesvær, halvsidig lammelse, styringsbesvær, føleforstyrrelse eller afasi). føleforstyrrelse eller afasi).

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

Derudover anbefales Derudover det, anbefales at en kiropraktor det, at overvejer en kiropraktor at viderehenvise overvejer at viderehenvise ved: ved: • Mistanke om • alvorlig Mistanke sekundær om alvorlig hovedpine sekundær mhp. hovedpine eventuel mhp. scanning eventuel (kræftpakke/neuroloscanning (kræftpakke/neurolo-

GDPR

ET ÅR MED – HVAD ER STATUS? Sidste sommer trådte GDPR-forordningen i kraft. Datatilsynet har været ganske aktiv med at føre tilsyn med, om de nye regler bliver overtrådt. Endnu har der ikke været ført tilsyn i en kiropraktorklinik eller andre virksomheder, der minder om. Af Tanja Skov Carlsen, DKF

Datatilsynet har siden reglerne kom i maj 2018 været ganske aktive. De har i forbindelse med deres tilsyn blandt andet politianmeldt to virksomheder for manglende sletning, udtalt kritik i en række sager på grund af manglende risikovurderinger og manglende kryptering. Det fortæller Daniel Hartfield-Traun, advokatfuldmægtig i NORDIA Ad-

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

vokatfirma, som har rådgivet DKF og kiropraktorklinikker om GDPR. – Hvis man allerede har alle sine GDPR-dokumenter på plads fra sidste år, så er opgaven at løbende at sikre sig, at de stadig afspejler den måde klinikken håndterer personoplysninger på og sørge for, at personalet holder sig skarpe på emnet, fortæller han og pointerer:

– Det er blandt andet vigtigt at sørge for, at behandlingsfortegnelserne stadig holder, at der er indgået databehandleraftaler med de relevante leverandører og sikkerhedskontrollerne er opdaterede og bliver fulgt i praksis.

Mulige løsninger Klinikkerne kan ofte løse opgaven selv langt hen ad vejen, siger Daniel Hartfield-Traun. Der er materiale

Ansvaret for at leve op til GDPR er klinikejeres og driftsansvarlige DKF giver rådgivning på overordnet niveau og har med NIKKB udgivet materialer, som kan bruges til implementeringen.

De ligger på DKF’s hjemmeside sammen med andet materiale – se linket – og det blev sendt i mail til alle klinikejere 1. marts

2018. Har klinikker brug for individuel rådgivning, må man kontakte en privat advokat eller rådgiver.

For at leve op til forordningen skal klinikken overordnet …

… dokumentere hvilke patientdata, der opbevares i klinikken, hvad de anvendes til, og hvem de deles med,

… fremvise dokumentationen til Datatilsynet, hvis de kommer på inspektion og kunne redegøre for de lovkrav, der er årsagen til, at du/I behandler patientoplysninger, hvis Datatilsynet beder om det,

… sikre, at der foreligger en databehandler aftale mellem dig/ jer og dit/jeres systemhus samt øvrige databehandlere, og at aftalens indhold lever op til forordningens krav,

… sikre, at der er foretaget passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af patientdata i klinikken, og

… sikre overholdelse af reglerne om underretning af Datatilsynet og patienter ved sikkerhedsbrud.

www.danskkiropraktorforening.dk/gdpr

på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside – se boksen, og også en hel del på Datatilsynets hjemmeside. Derudover, fortæller han, er der efterhånden en lang række itløsninger, der er lavet til at hjælpe små virksomheder med dokumentationsarbejdet. Disse kan ofte kan erhverves for få midler. Endelig er der mulighed for at få ekstern bistand af diverse rådgivere.

Uanset hvilken vej klinikken vælger at gå, er det vigtigt at huske på, at det handler om patienternes tillid, gør han opmærksom på. – Tillid er en grundsten i forholdet mellem patient og kiropraktor. Det er derfor vigtigt, at patienternes tillid til kiropraktoren og dennes evne til at behandle data korrekt ikke sættes over styr på grund af mangelfuld håndtering af patientoplysninger, siger han.

NY AFGØRELSE:

Man skal kunne sige ’nej’ til cookies En ny afgørelse af EU-domstolen har slået fast, at samtykke skal være aktivt. Det betyder i praksis, at langt de fleste hjemmesiders cookie-banner skal opdateres. Helt konkret skal det være muligt for brugeren at sige ’nej tak’ til cookies. Derudover må der først sættes cookies, når den besøgende på hjemmesiden har trykket på en ”acceptér”-knap. Klinikkerne kan med fordel finde inspiration i cookiebanneret på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside. Derudover skal der oplyses om håndteringen af personoplysninger generelt. I den forbindelse er der også hjælp at hente på Dansk Kiropraktor Forenings site.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

KVALITETSAKKREDITERING

VED VEJS ENDE

” MAN HAR FÅET RYDDET OP I ALLE KROGENE – BÅDE FYSISK, MEN OGSÅ VANER OG RUTINER I DAGLIGDAGEN” Som de sidste er de nordjyske klinikker akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Hør, hvordan en af dem, klinikken i Aabybro, har oplevet processen. Når du læser dette, har alle kiropraktorklinikker med overenskomst haft besøg af IKAS’ surveyorteam. Og tallene ser flotte ud! Af de 193 klinikker, der i skrivende stund er færdigbehandlet af Akkrediteringsnævnet, er 186 akkrediteret - kun seks med bemærkninger og blot én klinik er ikke akkrediteret.

Kronen på værket Aabybro Kiropraktisk Klinik var blandt de sidste klinikker, der i slutningen af november 2019 havde surveybesøg. Janne B. Christensen, der er ejer af klinikken, fortæller: ”Besøget gik fremragende. For mig var det lidt kronen på værket, efter vi har arbejdet med det i mange måneder og nok forestillet os det værste. Men det var en super god oplevelse. Vi fik mange roser, og som kiropraktor var det et klap på skulderen.” Marta Jankowiak, der er sekretær i klinikken, fortælKiropraktor Janne B. Christensen ler videre, at de oplevede og sekretær Marta Jankowiak. mange fordele ved at være blandt de sidste klinikker. Dels kunne de mærke, at surveyorne havde været på mange besøg før dem og vidste præcis, hvad de

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

skulle gøre, dels fordi de i forberedelserne havde mulighed for at kigge andre klinikkers surveyrapporter igennem og rette til på baggrund af fund i dem.

Mere struktur Selvom processen har været krævende, er både Janne B. Christensen og Marta Jankowiak glade for den oprydning og ensartning, som akkrediteringen har medført. ”For os har det været en rigtig god gennemgang af rutiner, gode vaner og dårlige vaner. Hele klinikken og den daglige ledelse er blevet meget mere struktureret, så det har været en god oprydningsproces. Man har fået ryddet op i alle krogene – både fysisk, men også vaner og rutiner i dagligdagen. Det har vi lært meget af, og det er blevet mere effektivt,” forklarer Janne B. Christensen. Sammen med andre nordjyske klinikker venter de på at få deres endelige akkrediteringsstatus, som alle klinikker vil have modtaget omkring årsskiftet. Det er ikke kun Aabybro Kiropraktisk Klinik, der beretter om engagement. ”Vi har oplevet en fin tilslutning med deltagelse af ca. 75% af klinikkerne til introkurserne. I den daglige

rådgivning har kiropraktorklinikkerne kontaktet IKAS i et noget mindre omfang, end vi havde forventet, men mit indtryk er, at klinikkerne har været glade for den rådgivning, de har fået af os,” fortæller Caroline Lund, der er kiropraktorernes rådgiver i IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet). Hvad nu? Når nævnet efter årsskiftet har behandlet alle surveyrapporter, udarbejdes en opsamling med evalueringer og anbefalinger. Hvad der fremadrettet skal ske, er endnu uvist. Om der skal gennemføres endnu en runde akkreditering, og hvad den i så fald skal bestå af, eller om der skal ske noget helt andet på kvalitetsområdet, vil overenskomstforhandlingerne mellem DKF og regionerne afgøre i det nye år.

Spørgsmål rettes til Caroline Lund, Kvalitetskonsulent i IKAS: 2096 1760 eller clu@ikas.dk

w .d a

iro pr

IG t om et GT nale så d rer VI erso ene, cedu ER ikp rløb pro F’s il N r klin g fo aste i DK ive t b?’ NE rmé er o de f ser skr orlø IO Info tom l af rdfra man kkef AT • symp er de anda kan e i pa v IK ’s bli nd st ’Hvad læg UN KF Fi der tens • M en D sion fol atien M tient nklu rne, , KO iv pa ved i tiente ke- ygge p • G der pa pak r tr fol rtæl r i et blive et d o • F de e . De er at rløb e hør fo år d n

en 17

/o k

1 ati er ko ati p de d ø r p re me l fo – rde fo

se, hvem der kan folde hurtigst, flest eller flottest? Del resultatet på Instagram med #pakkechallenge.

PS 1 og e TI , 105 luder eE 41 nk ll g TR ug 10 il at i , der a andlin k Br 61 t nter beh omis nten 0 e i n e

En udfordring til dig, klinikken, julefrokosten eller næste personalemøde: Klip den ud og

to rf or

Læ så vente g folde p v læs atient ærels re i e o er et, s m for elv ka løb n et

rer tæ e e r k r sek oo Få l at b ste tione n ti e fa ulta sio d ons nklu k ed i v

w w

an w .d

iro sk k

o kt pr a

in en rf or

k/ ok g. d

P TIL påv akke Ry an irk forl gp F R A K pa slås ning øben iro atien pra tien at v i læ e t pra te ug kt ter æ nd il d kto rne i fo e. D or in om å re rel og n iskus rer rlø er e klud ret eva ak pro ne be r e er . D nt ke la t – ks er et fo og ps r t o i op ra en sva ca til s g til tilsk pati rer . 15. pin nerv et ud ent til, 00 als ero 1/2 ti i e at 0 k ten ds år. l all t fo hve iro ose e k rlø r k pra on b h iro kt sul ve - ortat r a ion nd er en

#PAKKECHALLENGE Det’ for sjov, men samtidigt alvor. Kiropraktorerne har tre pakkeforløb til patienter med nerverodstryk. De er baseret på kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og er relevante for omkring 15.000 af de voksne, der hvert år kommer i landets kiropraktorklinikker.

Med denne #pakkechallenge vil vi gerne skabe endnu mere fokus på kiropraktorernes tre pakkeforløb ude i klinikkerne. Brug dem til at tale om pakkerne i jeres klinik – få dem sat på klinikkens fælles agenda. Det er vigtigt, alle i klinikken kender til de tre forløb og ved, hvem de er relevante for. > danskkiropraktorforening.dk/ok17

Vi i DKF ønsker alle en glædelig jul og godt nyt år fyldt med pakker!

4 1

•F • F old 1 så ol o d • F side lan g 2 in 6 ol rn gs d. til d e d st e 6, 3 t r å ød 7 il 3 r o e til , 7 4 t pre lin og il js ie 4 8 , 5 t. r, til t 8. il 5 , 6

3 7

KirCACS er online Journalsystemet er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund heds og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data ejer og databehandler.

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux).

Driftssikkert journalsystem

● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere.

Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

DEN SELSKABELIGE SIDE DSK har 324 medlemmer. Er du i tvivl, om du er medlem, så skriv til DKF dkf@danskkiropraktorforening.dk. Ønsker du at blive medlem, bedes du udfylde oplysningerne på vores hjemmeside: dskkb.dk/kontakt/ Kontingent er 400,- pr. år.

TO ARRANGEMENTER 7. MARTS

To af fokusgrupperne i Dansk Selskab for Kiropraktik holder hver deres arrangement lørdag den 7. marts 2020. Det ene handler om pædiatri og foregår i København. Det andet er workshop om udarbejdelse af kliniske vejledninger og foregår i Nyborg.

Sæt dit præg på kliniske vejledninger Temadag om fødsler Er du interesseret i pædiatri, og hvorfor vi fx ser så mange babyer med spændte nakker og skæve baghoveder, så kom til temadag med pædiatrigruppen om babyer og fødsler. En jordemoder vil vise os film og fortælle om såvel de komplicerede samt ukomplicerede fødselsforløb, og om hvordan dagligdagen på en af hovedstadens travle fødselsafdelinger forløber. Efterfølgende er der tid til den kiropraktiske vinkel med videndeling og debat bl.a om nogle af de fællestræk vi ser i klinikken. Tilmeldingen åbner d 5/1-20, på NIKKB.dk. Det er først til mølle, og der er plads til 30 deltagere. Sæt kryds i kalenderen allerede nu! Hvor: Nyhavn

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

Fokusgruppen for Evidensbaseret Praksis under Dansk Selskab for Kiropraktik udarbejder kliniske vejledninger og holder endnu en workshop, hvor du kan præge indholdet. Fokusgruppen har holdt 3 workshops og har lanceret første resultat: vejledningen om hovedpine, som du kan læse om på side 38. Nu skal der arbejdes videre på de næste i rækken. Man er langt med skuldervejledningen, og lænd-, brystryg- og nakkevejledningerne er også godt på vej. Hvor: Hotel Nyborg Strand Pris: GRATIS - inkl. lækker frokost! Tilmelding: ebp@dskkb.dk

Besk din om yt sætnin g fra 38 6 kr./md.

Hvad sker der for din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg? Hvem sikrer så din omsætning og dækker de faste udgifter? Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at dig og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på hvad der sker med din omsætning,

hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes? Beskyt din omsætning fra 386 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din omsætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du kan sikre dig op til 28.491 kr. om måneden – udover de offentlige sygedagpenge.

Vil du vide mere, så ring til os på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

08.19. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

Pris for projekt om den positive effekt af tryghedsskabende information angav mangler inden for, var at få en forklaring på deres problem. Projektet fandt en mulig positiv effekt af tryghedsskabende information i forbindelse med en konsultation hos en kiropraktor. Patienter, der oplevede den

Alice Kongsted, professor på SDU og seniorforsker på NIKKB, fik flot hæder med hjem fra World Congress for Low Back and Pelvic Pain, der blev afviklet i Antwerpen i november. Hun vandt en pris for bedste poster med en poster om kommunikation med patienter i kiropraktorpraksis. Med udgangspunkt i data fra ChiCo-kohorten har hun undersøgt, om patienter oplever, at de bliver lyttet til, føler sig trygge og får en forklaring på deres problem, når de modtager behandling for lændesmerter hos en kiropraktor, og om det hjælper dem med at få det bedre. Generelt blev kiropraktorernes kommunikation vurderet positivt. Det område, de fleste patienter

største grad af tryghedsskabende information, havde også opnået det bedste udbytte 3 måneder senere – og det efter at have taget højde for forskelle i patienters symptomer, uddannelsesniveau og tidligere erfaring med kiropraktik. Om det er en direkte årsagssammenhæng er uvist, men projektet giver endnu en god grund til, at kiropraktorens kommunikation bør være tryghedsskabende. Samtidigt bør der forskes mere i, hvordan man kommunikerer effektivt, konkluderer Alice Kongsted. Tillykke til Alice med prisen!

Tillykke med jubilæet 11. november havde seniorforsker Mette Jensen Stochkendahl været ansat på videnscentret i 10 år. Mette blev ansat i 2009, og har siden lagt masser af arbejde og timer i sit drømmejob. I begyndelsen kombinerede hun ansættelsen på NIKKB med klinisk arbejde, men i 2016 blev hun ligesom sine øvrige forskerkolleger ansat i en dobbeltstilling som seniorforsker på NIKKB og lektor på IOB. Da Mette indledte sin karriere som seniorforsker, var hun allerede et kendt ansigt på NIKKB, idet hun inden da var tilknyttet videnscentret som deltidsansat forskerspire og sidenhen mens hun skrev sin ph.d.afhandling ”Musculoskeletal Chest Pain – Diagnosis and manual treatment in patients with acute chest pain admitted to an emergency cardiology department” på Syddansk Universitet. Jubilæet blev markeret på behørig vis sammen med kollegerne på NIKKB. Stort tillykke til Mette med de første 10 år på NIKKB!

Se posteren på NIKKB.dk under ’Nyheder’ – scroll ned til nyhed fra 1.11. nikkb.dk/nyheder/

E-læringskurser fra ny onlineportal tæller som systematisk efteruddannelse 1GEN-C (Global Education Network for Chiropractic) er navnet på en ny online læringsportal, som det europæiske kiropraktorforbund ECU lancerer i dag

K I R O P R A K T O R E N

sammen med Chiropractic Australia og the Royal College of Chiropractors. GEN-C udbyder evidensbaseret efteruddannelse til kiropraktorer som er

D E C E M B E R

2 0 19

medlem af ECU, CA eller RCC. For danske kiropraktorer er GEN-C interessant, fordi de kan registrere GEN-C’s e-læringskurser som systematisk efter-

uddannelse. Et e-læringskursus som giver 1 CPD-point udløser 1 times systematisk efteruddannelse.

Husk at tygge af munden, inden du ringer til os... Vores kunder venter max 15 sek.

Ring 89 10 10 10 Vi leverer intelligent telefoni til din virksomhed

Uden ventetid

Uden binding

Uden risiko

24/7 support Svartid max 15 sek

Ingen kontraktlige bindinger

Fuld returret i en mĂĽned

Se mere pĂĽ ipnordic.dk

[FONDSUDDELINGER]

FONDEN STØTTER FEM FORSKELLIGE PROJEKTER OM RYGSMERTER På sit møde i efteråret uddelte Kiropraktorfonden midler til projekter, bl.a. to ph.d.-forløb, og oprettelse af professorat. FORSKNING Rikke Krüger Jensen, cand.manu, ph.d., modtager 100.000 kr til et projekt, der undersøger, om man tidligt i behandlingsforløb for patienter med lumbal spinalstenose kan identificere den enkelte patients sandsynlige sygdomsforløb. Hvis det viser sig muligt, kan patient og behandler i samråd beslutte den mest hensigtsmæssige plan for patienten. Projektet inviterer således patienter, der indgår i pakkeforløb for lumbal spinalstenose, til at deltage.

Simon Dyrløv Madsen, cand.manu., modtager 525.486 kr. til et ph.d.projekt, hvis formål er at belyse kiropraktorers, praktiserende lægers og fysioterapeuters håndtering af lænderygsmerter. Projektet vil med forskellige foki undersøge klinikernes konsultationer, valg af behandling og henvisningsmønstre til andre klinikere. Ph.d.-projektet er tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Søren Grøn, cand.manu., modtager 430.378 kr. til et projekt, der skal undersøge, hvordan kiropraktorpatienters opfattelse af rygsmerter ændres fra første kontakt med en kiropraktor til et år senere. Og hvorvidt opfattelsen af rygsmerter på det tidspunkt, hvor patienten søger kiropraktor, kan sige noget om, hvordan det går patienten over tid.

Jacob Toft Vestergaard, cand.manu., modtager 495.878 kr. til et ph.d.projekt, der vil undersøge anvendelsen af det prognostiske screeningsværktøj, PICKUP, i almen praksis blandt patienter med lændesmerter. Ph.d.-projektet er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aalborg Universitet.

Mette Jensen Stochkendahl, cand.manu., ph.d., modtager 210.000 kr til et kvalitetssikringsprojekt, der skal afklare, hvordan behandlere i primærsektoren håndterer patienter med rygsmerter. Projektet vil undersøge, om håndteringen foregår i overensstemmelse med kliniske retningslinjer – og hvis dette ikke er tilfældet, er formålet at forbedre kvaliteten af håndteringen og samarbejdet mellem faggrupperne gennem tværfaglige kurser, der understøtter og forstærker brugen af anbefalede tiltag.

Jan Hartvigsen, professor, modtager 975.634 dk.kr. til en ansættelse af Lise Hestbæk i et professorat med særlige opgaver (MSO). Professoratet er forankret ved Forskningsenheden for Klinisk/NIKKB og med tjeneste på Regionshospitalet i Silkeborg én dag ugentligt.

KIROPRAKTOR-

FONDEN

Kiropraktorfonden uddeler midler til forskning i kiropraktik og klinisk biomekanik samt til efteruddannelse og kvalitets udvikling i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af alle. Frist hvert år 1. marts og 1. september. DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK/ KIROPRAKTORFONDEN

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

NYT OM VIDEN

DR-satireshow bakker op om evidensbaseret behandling 770.000 DØDSFALD I USA PÅ GRUND AF OPIOIDER Ifølge en artikel i JAMA er opioider skyld i 770.000 dødsfald i USA over de seneste 20 år, et antal der næsten svarer til antallet af døde på grund af AIDS i løbet af de første 20 år af sygdommen. Desuden har opioider bidraget til et fald i forventet levealder blandt amerikanere i 3 år i træk. Det skriver Dr. Cheryl Heaton, dekan på New York University College of Global Public Health, ph.d. Robert Pack fra East Tennessee State University College of Public Health og dr. Sandro Galea fra Boston University School of Public Health i artiklen ”The Opioid Crisis, Corporate Responsibility, and Lessons From the Tobacco Master Settlement Agreement”, der bl.a. handler om medicinindustriens ansvar for overforbruget af opioider.

Den danske komiker og satiriker Huxi Bach, der underholdt på Faglig Kongres 2018, slog i sit satireshow ’Ugen plus det løse’ den 3. november et slag for evidensbaseret behandling. Huxi Bach havde interviewet en række alternative behandlere til at tale om

evidensen bag deres behandling og stilede det op mod en læge. På den måde fik han gjort det klart, at evidensbaseret behandling er klart at foretrække, når man har behov for behandling for en sygdom. Du kan finde udsendelsen på dr.dk

ECCRE UDDELER PRISER PÅ ECU2020 Har du et spændende abstract liggende? Så kan det måske komme i betragtning til en pris fra ECCRE. På ECU’s konference i Utrecht i maj 2020 uddeler ECCRE tre priser:

ECCRE Best Presented Research Award ECCRE Second Best Presented Research Award ECCRE Young Researcher of the Year Award Deadline for indsendelse af abstracts til bedømmelse er 12. januar 2020.

doi.org/10.1001/jama.2019.17144

Læs mere om retningslinjerne for at komme i betragtning og indsendelse af abstracts her: convention.chiropractic-ecu.org/call-for-papers/

NIKKB og Region Midtjylland i samarbejde om adgang til billeddiagnostik Et samarbejde mellem Region Midtjylland og NIKKB betyder, at videnscenteret har fået adgang til billeddiagnostik i Region Midtjyllands hospitalssystem på en testplatform. Adgangen testes de kommende måneder,

og hvis de går godt, vil kiropraktorer med et KirPACS-abonnement efterfølgende kunne lave opslag i Region Midtjyllands PACSarkiv via det interregionale indeks IBI. Når adgangen er sat i drift, er muligheden for

at kommunikere billeddiagnostik med hele det danske hospitalssystem rykket et stort skridt nærmere. For systemet, der testes, er udviklet, så det også kan anvendes af de øvrige regioner i Danmark.

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

AKTUELT

Alle retningslinjer anbefaler ikke-kirurgi som førstevalg ved diskusprolaps Fire forskere, heraf tre danske, gennemgår nyeste viden om diagnostik og behandling af diskusprolaps i et af de største medicinske tidsskrifter i verden. Konklusionerne overrasker ikke kiropraktorer, som har pakkeforløb, der giver patienterne den behandling, der anbefales. Men ligesom anden ikke-kirurgisk behandling koster pakkeforløbet en hel del for patienten, mens kirurgi, der ikke anbefales som førstevalg, er gratis.

Af Rikke Krüger Jensen, kiropraktor, senior forsker, NIKKB, og lektor, SDU

Patienter, som får en diskusprolaps med radikulopati, er ofte meget smerteplagede, og forløbet kan vare uger til måneder. Heldigvis opnår de fleste patienter lindring af smerte og bedring af funktionsniveau over tid, men der er behov for professionel støtte i forløbet. Vores gennemgang viser, at der i alle nye retningslinjer er enighed om, at førstevalg til behandling af radikulopati er det ikke-kirurgiske behandlingsregime bestående af information, vejledning og monitorering, samt øvelser, manuel behandling og hjælp til smertehåndtering. Kirurgi kan være indikeret, hvis patienten ikke responderer på ikke-

Diskus Disc Ryghvirvel Vertebra Diskus Disc

Nerverod Nerve roots

Diskusprolaps Herniated disc som påvirker compromising nerveroden the nerve root.

K I R O P R A K T O R E N

Rygmarvskanal Spinal canal

Vertebra Ryghvirvel

D E C E M B E R

2 0 19

kirurgisk behandling indenfor 6-8 uger. Hvis patienten udvikler tegn på cauda equina syndrom (urinretention/nedsat anal sphincter tonus) eller progredierende muskelkraftnedsættelse skal man altid kontakte kirurgisk bagvagt eller FAM. Generelt anbefales smertestillende medicin til radikulopati kun i korte perioder og i lavest mulige doser, pga. den manglende viden om mulige positive effekter på smerte og funktion og de mulige bivirkninger. Smertestillende medicin som NSAID og medicin for neuropatiske smerter har ikke vist sig mere effektiv end placebo, og viden om effekten af paracetamol, benzodiazepiner, opioider og antidepressiv medicin er sparsom. Det er som regel ikke nødvendigt at henvise til MR-skanning, da diagnosen stilles ud fra den kliniske undersøgelse. Diskusprolaps er et almindeligt degenerativt fund på MR, og studier viser, at ca. 1/3 af asymptomatiske personer har diskusprolaps på MR-skanning. Diskusprolaps giver derfor ikke nødvendigvis anledning til symptomer og er kun

klinisk relevant, hvis den medfører nerverodspåvirkning. Hvis patienten har symptomer i mere end 12 uger trods relevant konservativ behandling bør man overveje MR-skanning. Trods ensartede anbefalinger i retningslinjer fra USA, Storbritannien og Danmark, understøtter vores sundhedssystem ikke retningslinjerne. Aktuelt skal patienter selv betale det meste, hvis de ønsker at modtage den behandling, som anbefales. Hvis de derimod ønsker operation, er det gratis. Overenskomsten mellem DKF og Danske Regioner giver større tilskud til patienter med diskusprolaps, som inkluderes i et pakkeforløb. Men der er fortsat en betydelig egenbetaling, og tilbuddet er derfor langt fra tilgængeligt for alle patienter.

Om artiklen fortæller Rikke Krüger Jensen: ”Artiklen i British Medical Journal (BMJ) er henvendt til klinikere som arbejder i primærsektoren, herunder kiropraktorerne i Danmark, og er en opsummering af eksisterende kliniske retningslinjer og systematiske reviews omhandlende diagnostik og behandling af lumbal nerverodspåvirkning (radikulopati). BMJ er et af de største medicinske tidsskrifter i verden, og det er stort for både mig, medforfatterne, Institut for Idræt og Biomekanik og Kiropraktorernes Videncenter NIKKB at få artiklen publiceret, og dejligt at BMJ også finder det relevant at sætte fokus på emnet.”

Rikke K Jensen, Alice Kongsted, Per Kjaer, Bart Koes. Diagnosis and treatment of sciatica. BMJ 2019 bmj.com/content/367/bmj.l6273

Find fotos af den neurologiske undersøgelse, som kan fastslå diskusprolaps: kortlink.dk/nikkb/23tv8 Info til sundhedsuddannede om kiropraktorernes pakkeforløb til diskusprolaps: danskkiropraktorforening. dk/pakkeforloeb Info til borgere om pakkeforløbet: kiropraktorguide.dk/diskusprolaps

DKF

INFO

Her kan du læse teasere af de vigtigste nyheder. Find dem i fuld længde på danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Sundhedspenge i FL20

Hvis HK banker på

3. december Penge

til psykiatri, 1000 sygeplejesker og en barselsfond for selvstændige er blandt de nye tiltag i finansloven for 2020.

7. november Hvis

klinikken modtager henvendelse fra HK om overenskomst for sekretærer, kan vi vejlede eller tage dialogen og forhandlingen med HK.

ECU sætter evidens på agendaen i ny strategi

Lise Hestbæk svarer 11. oktober Ugeskrift

for læger bragte i uge 32 et debatindlæg af speciallæge Jesper Brandt Andersen om kiropraktik og spædbarnskolik. Nu har Ugeskriftet bragt Lise Hestbæks svar.

28. november

Det europæiske forbund vil promovere værdi, sikre evidens og udvikling med sin 5-årige strategi, som den danske formand har været med til at udarbejde.

Klæd dig godt på til MUS

Flot fremgang på pakker 22. november Især

Region Midtjylland rykker med en fremgang på mere end 30%

10. oktober DKF

lancerer vejledning om MUS-samtalen. Du får en skabelon med aftaleskema, der kan udfyldes under samtalen, og du får vejledning om, hvordan du forbereder dig og følger op.

DANSK SELSKAB FOR KLINISK HYPNOSE

OM SELSKABET

UDDANNELSE OG KURSER

BEHANDLERLISTE

FAG OG FORSKNING

FORSKNING:

DSKH's forskningsfond har bevilget 100.000 kr til et forskningsprojekt under European Society of Hypnosis Research Committe. Projektets hensigt er at påvise, hvordan patienter fra forskellige europæiske lande med hypnosebehandling kan forbedre sine symptomer. Målet er at dokumentere den kliniske anvendelse af hypnose i daglig praksis i forskellige lande.

KRONIK: UETISK ANVENDELSE AF HYPNOSE

Diplomuddannelsen 2020/21

Tobias Hamanns hypnoseshow på Bremen teater.

Nu har du igen mulighed for at deltage på DSKHs diplomuddannelseLæs mere her>>>

En ny generation af unge skal skræmmes af uetisk anvendelse af hypnose. Og det kan kun lade sig gøre på grund af stor og ulykkelig uvidenhed om hypnose. Hypnose er som mange andre uigennemskuelige fænomener som fx økonomi, jura og it omfattet af manglende viden.... Læs mere >>>

Danica, som kiropraktorernes pensionsordning er placeret i, har formået at udnytte de stigende aktiekurser til at skabe pæne afkast til sine investorer.

Forskernes topmøde

20. september Det store forskningstopmøde i Toronto 14-15. september blev en stor succes. Nu venter de afsluttende trin, inden resultaterne af det systematiske review kan offentliggøres.

Dit valg af rådgiver gør en forskel. Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

FORSIDE

1. oktober Især

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS?

tilbyder nyt forløb af 1-årig praktisk uddannelse i Klinisk Hypnose 2020-21 – diplomuddannelsen

Yderligere oplysninger på www.hypnoseselskabet.dk eller tlf. 40 11 06 44

Gode tider for din pensionsopsparing

LINKS

MERE

METTE NEVE ADVOKAT, PARTNER

neve@clemenslaw.dk M: + 45 50 74 41 73 www.clemenslaw.dk

Læs omtalen her >>> Galleri med holdbilleder Vi har samlet en del holdbilleder, som nu ligger i et galleri her på siden. Måske er dit hold i blandt? Ligger du inde med holdbilleder vi mangler, modtages dette gerne pr

http://hypnoseselskabet.dk/[20-11-2019 11:17:46]

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

kreds Nyt fra din

KKF SJÆLLAND Formand Kirsten Sillehoved:

Formand Jan Enggaard Jensen:

Siden sidst

Vi har et kursus om hovedpine og hjerne rystelse ved kiropraktor Jesper Jensen onsdag den 22. januar kl. 18:30 på Kursus- og Mødested Liselund, Slotsalleen 44,4200 Slagelse. I samarbejdsudvalget er der kommet gang i praksisplanen. I vores bestyrelse sidder: Kirsten Sillehoved (formand), Dorte Jørgensen (næstformand), Nis Alnor (kasserer), Julie Laibach Rasmussen (sekretær), Henrik Slott Hansen (bestyrelsesmedlem). Suppleant 1: Linnea Hellström Skaaning. Suppleant 2: Christina Nielsen. I samarbejdsudvalget sidder: Nis Alnor (formand), Peter KrygerBaggesen, Dorte Jørgensen og Sanne Vendrup. Suppleant: Eva Lysgaard.

KKF NORDJYLLAND Formand Susanne Bach:

Siden sidst

Vi holdt GF 3/10, hvor der var valg til bestyrelse. John Petri Petersen og Janne B. Christensen trådte ud, Susanne Bach, Jim Christensen og Birgitte Rahbek Thomsen modtog alle genvalg. Samarbejdsudvalget (SU) fortsætter uændret med formand Anne-Sophie Hosbond, menige medlemmer John Petri Petersen og Susanne Bach. Næste møde i SU er d 10/12, hvor vi skal drøfte den nye praksisplan. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

BLIV GDPR-KLAR PÅ 2 TIMER! ET ÅRS LICENS TO KONSULENTTIMER

KR. 2.000,KR. 3.000,-

GDPR-KLAR

KR. 5.000,-

SKRÆDDERSYET TIL KIROPRAKTORER LÆS MERE PÅ: https://legaltechdenmark.com/

KKF HOVEDSTADEN

K I R O P R A K T O R E N

D E C E M B E R

2 0 19

Den nye kredsbestyrelse er konstitueret og vi er klar til at komme i gang med arbejdet. Opgaverne bliver en blanding af at løse opgaver i relation til praksisplanen, og derudover har vi ønske om at få afholdt flere fyraftensmøder ind i mellem de vanlige NIKKB-kurser. Der bliver sikkert også en opgave i at hjælpe hovedbestyrelsen, hvor vi kan. Alt i alt skal vi sikkert få nok at se til. Bestyrelsen: Jan Enggaard Jensen, Simon Jess Petersen, Martine Christina Schou Bjerke og Nina Engmark. Samarbejdsudvalget: Jan Enggaard Jensen, Simon Jess Petersen og Louise Randsøe.

KKF SYDDANMARK Formand Sine Kiilerich:

Siden sidst

Vi holder fyraftensmøde i det nye år: på OUH 8. januar, i Sønderborg 26. fe bruar og Esbjerg 26. marts. Tilmelding på: llk.dk/ggbo3p Er du nyuddannet fra februar 2020 og skal i turnus i en klinik beliggende i Region Syd? Så send gerne en mail til killerich.sine@gmail.com og kom på maillisten, så du ikke går glip af nyheder og kredsforeningens arrangementer. Glædelig jul og godt nytår til alle. Bestyrelsen: Sine K Andresen, formand, Jeanette Brogaard, næstformand, Sara Nordin, kasserer, Morten Thunæs Bækgaard, Mette Buus Bech, Tine Ågaard. Samarbejdsudvalget: Hanne Nøddeschou-Fink, formand, Peter Højgaard, Teddy Fohlman, Jacob Van Dijk, Sine K Andresen.

KKF MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen:

Siden sidst

Efter en velbesøgt generalforsamling byder efteråret på bestyrelsesmøde og samarbejdsudvalgsmøde. Vi fortsætter fokus på brugen af prolapspakken. Så fortsæt med fokus på brugen ude på klinikkerne. Vi håber på at kunne lave et inspirerende møde om pakkerne kombineret med et socialt arrangement. I foråret håber vi på at kunne høre lidt om det forestående arbejde, de 2 nye professorer med tilknytning til regionerne skal i gang med. Bestyrelse: Linne Steiner Haarup, Anne Solsø Eriksen, Henrik Frederiksen og Bjarne Keseler. Samarbejdsudvalg: Klaus Doktor, Troels Gaarde og Bjarne Keseler.

Gå en tryg pension i møde En god pension kræver grundig planlægning Som medlem af Dansk Kiropraktorforening har du mulighed for at tilkøbe seniorøkonomisk rådgiving hos Willis Towers Watson.

Rådgivningen giver svar på en lang række spørgsmål:  Hvordan vil økonomien se ud, når jeg eller min partner forlader arbejdsmarkedet?

Rådgivningen er personlig og tager udgangspunkt i din økonomi og opsparing – og retter fokus på dine ønsker for fremtiden.

 Hvornår kan jeg tillade mig at gå på pension?

Din ægtefælle eller partner er også velkommen til at deltage på rådgivningsmødet, så I kan få et overblik over, hvordan jeres samlede økonomi ser ud, når I når pensionsalderen.

 Gør jeg det rigtige i forhold til de offentlige ydelser?

Medlemsrabat Medlemmer af Dansk Kiropraktorforening får 20% i rabat på seniorøkonomisk rådgivning. Læs mere på: willissenior.willisweb.dk

danskkiropraktorforening.willisview.com

 I hvilken rækkefølge bør pensionerne udbetales?

Rådgivningen giver dig overblik, og du får udarbejdet et pensionsbudget, som danner grundlag for en foreløbig udbetalingsplan. Målet er at give dig og din eventuelle ægtefælle/partner de bedste rammer for jeres pension.

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk