KIROPRAKTOREN forår 2021 by Fagbladet kiropraktoren

NR. 1 · FORÅR 2021

Ny og vigtig aftale 14

Er ultralyd pålideligt? 34

Studerende får mentorer 42

MIT HOVED GØR SÅ ONDT 8

I hver skoleklasse lider mindst et barn af migræne eller hovedpine. At søge hjælp hos en kiropraktor kan sandsynligvis hjælpe mange, viser banebrydende dansk forskning.

Nedlukning gør ondt i muskler og led For et år siden var COVID-19 netop landet i Danmark, og nedlukningen var virkelighed fra den ene dag til den anden. Heldigvis var vi som autoriserede sundhedspersoner aldrig helt lukkede, og Sundhedsstyrelsen har holdt fast i, at sundhedsvæsenet skal være åbent. Gennem hele sidste halvdel af 2020 slog vi den ene patientrekord efter den anden. Men jeg ser mange patienter, der først kommer efter, at de i lang tid har haft smerter. Det er ofte folk, der er kommet ud af deres vanlige rutine med at træne og røre sig, og så er de gamle skader sprunget op igen. Jeg har en fornemmelse af, at der er ved at opstå en pukkel af folk, der ikke får taget hånd om deres egen situation, mens de bare håber, verden bliver normal snart. Senest har vi kunnet læse, at skoleelever har taget kraftigt på under nedlukningen. Det skyldes inaktivitet. Jeg har ikke evidens for, at det samme gør sig gældende blandt

’Kiropraktorguide’ ’Kiropraktorernes Videnscenter’

www.kiropraktoren.dk

voksne, men det er åbenlyst, at mange hjemmearbejdende oplever problemer med bevægeapparatet. Noget af det skyldes dårlige arbejdsstillinger, men inaktivitet er den helt store synder. Hjemmearbejdet er uden slutdato, et sted mellem midlertidigt og permanent. Mange hjemmearbejdende skubber beslutninger om at installere mere permanente arbejdspladser og dagsrutiner foran sig, ligesom at de stadig håber, at fx idrætsklubben eller fitnesscentret snart genåbner, så de kan vende tilbage til hverdagen. Det er uholdbart, og jeg er oprigtigt bekymret for, at vi oparbejder en pukkel af ubehandlede muskel-led-problemer. Især danskere, der i forvejen lider eller tidligere har lidt af smerter i bevægeapparatet, rammes. De, der ikke får ikke fulgt op på deres behandlinger, og de, der har ikke mulighed for at følge de træningsprogrammer, som hjælper dem til at holde smerterne fra livet. Mange af de mennesker lever lige nu med smerter, de ikke har nogen reel mulighed for at træne sig ud af. De mennesker skal vi kiropraktorer kunne hjælpe.

Foto: Anders Bach

www.danskkiropraktorforening.dk Udgiver Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen, tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & produktion OTW A/S Forsidefoto: Privatfoto KIROPRAKTOREN nr. 2 2021 Udkommer medio juni Annoncedeadline 20. april 2021. Annoncer DG Media · Tlf.: 33 70 76 37 · epost@dgmedia.dk · www.dgmedia.dk/kiropraktoren

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

@kirolone @KiropraktorenDK

@DKF_kiropraktik @kiropraktorernes_videnscenter

Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Dansk Kiropraktor Forening

INDHOLD OK-21

“Det er ikke en omfattende overenskomst, og det vi skal, er ikke så meget anderledes, end det vi har gjort de sidste 4 år. Den største forandring i hverdagen bliver epikriserne, og jeg er allerede i gang med den opgave og ved godt mod.”

VIDENSKAB

“Vores resultater viser, at ultralydsskanning udført af erfarne klinikere er en pålidelig undersøgelse til vurdering af fund relateret til degenerative forandringer i hoften.” Stine Claussen om undersøgelse fra hendes ph.d.-projekt

KLINISK

Første nationale kliniske retningslinje om hjernerystelse

8 Behandling af hovedpine

7 Nyheder fra DKF

13 Fagligt Årsmøde ’21 14 Tema: OK21 28 Behov for efteruddannelse 32 Billeddiagnostisk gennembrud

VEJLEDN

38 Evidens betaler sig

ING

39 Nyt fra videnscenteret

Klinisk vejledning om spædbørn

S PÆ D BØRN I

GODKEND

RAKSIS AKTORP KIROPR

Vejlede, inspirere og sætte standard for, hvad en anamnese og undersøgelse af et spædbarn som minimum bør indeholde i kiropraktorpraksis i Danmark. Det gør selskabets nye 52 vejledning.

af: Udarbejde t r Skovmand , kiroprakto professor Kari , kiroprakto r kiroprakto r, Tina Hein Lauridsen kiroprakto r Lise Hestbæk, kiroprakto r Miltersen, Susanne Lynge, , kiroprakto r Bettina kiroprakto r Annette Jørgensen kiroprakto r Anna Stolpe, seret Praksis Trine Palludan, for Evidensba fokusgrup pe samt DSK’s

AB SK SELSK T AF DAN

PRAK FOR KIRO

20 UGUST 20 TIK 25. A

12/11/2020

d 1

Mette Buus Beck og Jeanette Brogaard fortæller om ordningen, der er 42 klar til at starte op

4 Siden sidst

36 Har du hørt? Greg Kawchuk

Mentorordning

”Der kan være langt fra hverdagen i læsesal og færdighedslokale til at knytte en identitetsfølelse til det at blive kiropraktor”

NKR

Professor Jan Hartvigsen var med i arbejdsgruppen. Den samler tilgængelig viden om non-farmakologisk behandling af længerevarende 30 symptomer.

Formanden om den nye overenskomst for kiropraktik, der træder i kraft 1. april

DSKfolderSpædbørn.ind

09.32

42 Mentorer skal gøde identitet 44 Et år med pandemi 46 Selskabet holdt fagdag 48 Pension: Hvad går ny ordning ud på? 50 Kommunikativ forstærkning 56 #biomekker 58 Nyt fra din kreds og region

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

SIDEN SIDST

HJEMMEDIMISSION FOR 22 NYE KOLLEGER 29. januar dimitterede det seneste hold unge cand.manu.’er fra Syddansk Universitet, og som det var tilfældet i sommer, betød pandemien, at dimissionen blev afviklet online.

Karsten Uno Pedersen var i mange år formand for Kiropraktorernes Videnscenter, og han har stadig en stor plads i sit hjerte for kiropraktikken. ”Til lykke, og det er en lykke,” sagde

han og forklarede: ”En lykke, at I efter 5 års slid nu får en eksamen. En lykke for samfundet, at vi nu får mere sundhedspersonale.” Kandidaternes tale blev holdt af Nicolai Uhrenholdt, der med afsæt i egne minder og personlige betragtninger talte til sine medkandidater og bl.a. fremhævede betydningen af et stærkt netværk af nye kolleger. ”Husk på, at vi er blevet en del af en flok. Det er en lille flok, men ikke desto mindre en flok, som har udrettet store ting. Det er en lille gruppe i et stort sundhedsvæsen. Vi er ikke færdige med at lære, det er en foranderlig størrelse, og vi har ikke fundet den endelige plads, vi kan udfylde i det danske sundhedsvæsen. Men vi kan påvirke hinanden; det skal vi gøre, og vi skal være med til at bevæge flokken i den retning, vi ser den udvikle sig i,” sagde han. Stort tillykke til de nye kiropraktorer!! Håber, vi kan fejre jer fysisk til årsmødet 13. november!!

Jan Hartvigsen udnævnt til Ridder af Dannebrog Jan Hartvigsen er af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog. Ridderkorset kan tildeles danskere og udlændinge for fortjenstfuld civil eller militær embedsgerning, for særlig indsats inden for kunst, videnskab og erhvervsliv eller for virke for danske interesser. Rektoratet ved SDU havde indstillet Jan Hartvigsen. Det skriver Kiropraktorernes Videnscenter. - Jeg er glad og stolt over at blive

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

dekoreret, det er en stor personlig anerkendelse. Jeg ser det dog først og fremmest som en anerkendelse af det stærke og produktive forsknings- og uddannelsesmiljø, vi har bygget op på SDU og på Kiropraktorernes Videnscenter, udtaler Jan Hartvigsen i forbindelse med udnævnelsen. - De resultater, vi har skabt, er resultatet af mange års arbejde fra mange dygtige kolleger, som jeg hver dag nyder at arbejde sammen med.

411 KR.

Så meget mere i løn får kliniksekretærer, der er ansat på - eller følger DKF’s overenskomst med HK Privat de næste par år 1. april i både 2020, 2021 og 2022. Derudover får de et større tillæg for arbejde på forskudte tidspunkter, som stiger med cirka 40 kr. i timen, og så stiger fritvalgsordningen med 1% pr år i perioden. Stigningerne er resultat af fornyelsen af overenskomsten.

Casper Glissmann Nim ny ph.d. STØTTET AF KIROPRAKTORFONDEN

”What determines a positive outcome of spinal manipulation for persistent low back pain: stiffness or pain sensitivity?” hedder afhandlingen, Casper Glissmann Nim forsvarede 26. februar på Zoom. Casper Glissmann er del af det internationale CARL-netværk for forskertalenter, og senest har du kunnet opleve ham

Gigtsygdom rammer de fattigste hårdest Går sjældnere til kiropraktor

Dårligere livskvalitet

For Gigtforeningen har Syddansk Universitet lavet en undersøgelse, der viser, at mennesker med gigt- og rygsygdomme oplever betydelig ulighed i sundhed, når de har en lav indkomst. De fattigste rygpatienter bruger sjældnere kiropraktor, end de rigeste rygpatienter. Alligevel bruger de med lav indkomst tre gange så stor en del af deres indkomst på sundhedsudgifter (fysioterapi, kiropraktor og medicin), som de rigeste. Som om det ikke er nok, så er livskvaliteten ringest hos de dårligst bemidlede og størst hos dem med højest indkomst. ”Går du til kiropraktor eller ej? Svaret afhænger formentlig mere af størrelsen på din pengepung end på, hvor store smerter du har i ryggen,” tweetede Gigtforeningen 5. februar. ”Sådan skal det ikke være i Danmark. Det er et skævt sundhedssystem, hvor adgangen til

Bruger flest penge på sundhedsudgifter

behandlinger og medicin ikke er lige for alle. Enten har du brug for behandling og medicin eller også har du ikke, og det må ikke handle om, hvorvidt du har råd eller ej”, udtaler direktør i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind på Gigtforeningens hjemmeside. DKF har kørt kampagner for samme budskab i flere omgange - senest i annonce i Altinget i oktober, men også på formandens møder med politikere og til debatter med blandt andet Gigtforeningen på Folkemødet på Bornholm – og til forhandlingerne om ny overenskomst satte DKF ud for at drøfte nedsat brugerbetaling for personer med lav indkomst. Resultatet blev, at der blev sat penge af forskningsprojekt eller analyse – læs side 20.

u Link til rapporten i nyheden ’Dårligst livskvalitet hos de fattigste gigtpatienter’ fra 4. februar på Gigtforeningen.dk

præsentere noget af sit arbejde i ECU’s såkaldte Lockdown-serie. Søren O’Neill, ph.d., ekstern lector, Syddansk Universitet. Opponenterne var professor Dave Newell, AECC University College, Lektor Steffan Wittrup McPhee Christensen, Aalborg Universitet og professor Lise Hestbæk (formand), Syddansk Universitet.

4% færre patienter i 2020 i forhold til 2019. Til gengæld 5% flere patienter i anden halvdel af 2020 end året før. Og en stigning på næsten 10% i forhold til 2018.

I alt besøgte 366.732 danskere en kiropraktorklinik i 2020. Det er ca. 15.000 færre end i 2019. - Det er især folk, der lider under inaktivitet, vi ser mange af. Selvom det kan være svært nok at leve et aktivt og sundt liv uden covid-19, er det tydeligt at hjemmearbejde, lukkede sportsklubber osv har gjort det endnu vanskeligere at bevæge sig. Og når folk ikke bevæger sig og samtidig sidder ved midlertidige arbejdspladser, fx ved spisebordet, ja, så er det musklerne og leddene, det går ud over, det oplever jeg dagligt, udtalte Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening, i pressemeddelelse.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

SIDEN SIDST TRÆNING FREM FOR OPERATION OG BINYREBARKHORMON TIL DE FLESTE MED SKULDERSMERTER AF TYPEN SUBAKROMIELT SMERTESYNDROM Ny klinisk retningslinje fra Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter, der har haft smerter i mindre end 6 måneder, ikke bliver opereret. Den gavnlige effekt er usikker og risikoen for bivirkninger uafklaret. I stedet bør smerterne behandles med træningsindsats under supervision fra en sundhedsprofessionel. Indsprøjtninger med binyrebarkhormon bør kun ske efter

nøje overvejelser, fordi den gavnlige effekt er lille. Udvalgte patienter, der har haft skuldersmerter i mere end 6 måneder, som træningen ikke har hjulpet på, kan have gavn af en operation. Tidligere retningslinjer om denne form for skuldersmerter udgår, skriver Sundhedsstyrelsen i nyhed om retningslinjen 25. februar. u www.sst.dk/nkr

”Har du forslag til, hvordan vi koordinerer bedre mellem AP, fys og kiro?” Sådan lød det eneste spørgsmål fra tilhørerne til professor Jan Hartvigsen, SDU og Kiropraktorernes Videnscenter, da han holdt oplæg på Kl ’s streamede Sundhedskonference 20. januar – til gengæld var det fra den nye formand for Praktiserende Læ-

gers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg. ”Det vil jeg rigtigt gerne tale med ham om,” svarede Jan Hartvigsen – mere var der desværre ikke tid til. Undervejs i sit oplæg havde professoren givet flere bud på,

hvad der skal til for at gøre indsatsen for de mange borgere med muskel-ledsmerter bedre. Kort sagt, slog han til lyd for, at det skal være lettere for især den praktiserende læge at tilbyde det, man ved, der virker: aktiv behandling og egen-håndtering – og lettere for borgerne at vælge det, blandt andet ved at se på den høje egenbetaling. Og så skal der ske en ændring i, hvordan man ser på smerter og sygdom i muskler og led. Oplysning af borgerne og uddannelse/efteruddannelse af sundhedspersonale skal der til. I DKF’s nye overenskomst er der sat penge af til projekt om egenbetalingen, forslag om at kiropraktorer kan henvise til fysioterapi samt nyt krav om epikriser light til praktiserende læger i ukomplicerede forløb.

u På tilmeld.kl.dk/sundhedskonference2021 finder du Jan Hartvigsens plancher 6

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

HVOR MANGE FÅR FØLGEVIRKNINGER EFTER COVID-19 OG HVOR LÆNGE? 14,5% 4 UGER

Læs mere om hver nyhed på

u danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Vil du være politisk aktiv i DKF? Er du klinikejer, ansat i klinik eller offentligt ansat, kan du stille op til et af DKF’s udvalg - send DKF en mail senest 31. marts.

4. MARTS

Behandlere med tæt patient kontakt tilbydes vaccination 16. FEBRUAR Myndighederne har bedt DKF om hjælp til at udrulle vaccination af gruppe 4 ved at formidle et ark, som klinikejere skal bruge til at indmelde ejere og ansatte med patientkontakt.

8 UGER

Følgevirkninger ses både hos personer, der har haft et mildt, moderat, og alvorligt sygdomsforløb og kan forekomme i alle aldersgrupper og både hos personer, der er tidligere helt raske, og hos personer med kroniske sygdomme.

Nyheder

2,2%

12 UGER ELLER MERE

Kilde: En britisk befolkningsundersøgelse på patienter med en positiv PCR undersøgelse for COVID-19 refereret i Sundhedsstyrelsens rapport Senfølger efter COVID19 Anbefalinger til organisering og faglige indsatser, november 2020

REFHOST lukkede 29. januar. Dagen efter opstod DNHF 14. JANUAR Test om du kan logge ind på www. dnhf.dk, fremsøge en testhenvisning og hente den ned til klinikken. Volder det problemer, skal du kontakte regionernes DNHF Support.

DKF ansætter studentermedhjælp Baldur Bechsgaard læser jura og skal bl.a. hjælpe med at svare medlemmer med spørgsmål inden for primært ansættelse.

7. JANUAR

DER ER BESKREVET EN RÆKKE FORSKELLIGE TYPER AF FØLGER EFTER SYGDOMSFORLØB MED COVID19 • Udtalt træthed/fatique • Åndenød • Muskelsmerter • Brystsmerter • Hoste • Tab af smags- og lugtesans • Hovedpine • Nedsat appetit • Ondt i halsen og synkebesvær • Svimmelhed • Nedsat muskelstyrke

• Feber • Koncentrationsbesvær • Hukommelsesbesvær • Humørsvingninger • Søvnforstyrrelser • Smerter i arme og ben • Opkast og diarré • Udslet på huden • Hjertebanken • Dysregulering af diabetes og hypertension

Herudover kan der være følger relateret til den konkrete behandling, fx efter et forløb med intensiv behandling, hvor personen i kortere eller længere tid efter udskrivelsen er præget af nedsat fysisk, psykisk og kognitivt funktionsniveau, hvilket også er kendt fra andre intensive behandlingsforløb som Post-Intensive Care Syndrome (PICS).

Tag vare på arbejdsmiljøet under epidemien Et enkelt skema til APV om COVID-19 kan hurtigt tage temperaturen i klinikken: Brug det på fx personalemøde. Hvilke udfordringer og risici ser vi? Hvad lykkes vi godt med? Hvad er der brug for, at vi gør nu?

7. JANUAR

Bedre hjælp til selvstændige på barsel Folketinget har vedtaget ny barselsordning, som sidestiller selvstændige med private arbejdsgivere.

21. DECEMBER

Ny HK-overenskomst er vedtaget Både HK’s medlemmer og de klinikejere der har tiltrådt overenskomst har stemt ja.

17. DECEMBER

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

NY FORSKNING

Kiropraktisk manipulation af børn med kronisk hovedpine og migræne giver overraskende gode resultater I hver eneste skoleklasse er der mindst et barn med migræne og flere med tilbagevendende spændingshovedpiner. Ny dansk forskning viser betydelige resultater med kiropraktisk manipulationsbehandling. Foto Privat og Nordjyske

“Av, mor. Jeg har så ondt i hovedet.” Hundredtusindvis af danskere plages af kronisk hovedpine og migræne. Og selvom børn helt ned til femårsalderen i stigende grad melder sig ind i gruppen af kronikere, skal man se langt efter behandlingstilbud til samfundets yngste. Den kroniske hovedpine kan have betydelige konsekvenser, ikke bare for børnenes skolegang og generelle livskvalitet, men kan også sætte spor langt ind i fremtiden, hvis man ikke griber ind i tide. Det fortæller kiropraktor Susanne Lynge, som gennem 34 år har undersøgt og behandlet børn, der lider af hovedpine i sin praksis i Brønderslev. - Cirka halvdelen af børn, der lider af hovedpine inden teenageårene, har risiko for at bringe den med sig videre i voksenlivet.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

Så det kan have meget store omkostninger for de børn, behandlingssystemet ikke får hjulpet, siger Susanne Lynge.

Banebrydende forskning

Sammen med professor Lise Hestbæk og forskerne Kristina Boe Dissing, Henrik Wulff Christensen og Werner Vach fra Kiropraktorernes Videnscenter på Syddansk Universitet kunne Susanne Lynge i januar offentliggøre resultaterne af et banebrydende projekt, der viser overraskende gode resultater for kiropraktisk manipulationsbehandling af børn med kronisk hovedpine og migræne. I projektet indgik 200 børn i alderen 7-14 år, der oplevede tilbagevendende hovedpine eller migræne mindst en gang om ugen gennem mere end et halvt år. Af de 200 børn fik 100 børn

målrettet kiropraktisk manipulationsbehandling, og 100 børn fik placebobehanding. Begge grupper modtog skriftlig rådgivning om regelmæssig mad, motion og søvn samt information om begrænsning af tid med computer/ mobil/iPad. - Alle børn har gennem hele forsøgsperioden været inde hos mig til en konsultation og fået den samme undersøgelse, også den gruppe, der har modtaget

Studiet er det første store randomiserede kliniske studie af kiropraktisk behandling af hovedpine hos børn. 200 børn på 7-14 år med hovedpine eller migræne mindst en gang om ugen i mere end et ½ år deltog. Børnene blev screenet for ”røde flag” og undersøgt neurologisk og kiropraktisk. Ved mindst en biomekanisk dysfunktion, og ingen kontraindikationer til kiropraktisk manipulationsbehandling, blev barnet inkluderet via randomisering til hhv. test- eller placebogruppe. Hverken barn eller forældre vidste hvilken. Børnene i de to grupper modtog alle samme undersøgelse og rådgivning om regelmæssig kost, motion og søvn samt begrænsning af computertid. Som eneste forskel modtog testgruppen kiropraktisk manipulationsbehandling. Alle børn og forældre indrapporterede antal af hovedpiner pr. uge via sms. 43,3% af de børn, der modtog kiropraktisk behandling, oplevede forbedringer. Projektet samlede data om hovedpine 1 år efter deltagelse, som ventes publiceret ved en senere lejlighed.

Hovedpinen var blevet en slags ny normal, siger Malene Dall, mor til Lea, der var en af de børn, der mærkede god effekt af Susanne Lynges behandling. Foto Privat

placebobehandling. Det eneste, der er forskelligt for de to grupper, er, at den ene gruppe har fået kiropraktisk manipulationsbehandling, hvor jeg har fundet frem til de led, der har fungeret dårligt, siger Susanne Lynge, og fortæller, at den anden gruppe fik en placebobehandling. Alle børn og forældre har gennem hele projektet hver uge indrapporteret antal af hovedpiner via sms til Forskningsenheden på

Syddansk universitet. I det danske forskningsprojektet, der er verdens første af sin art, har man lagt særlig stor vægt på den individuelle behandling. Hvert barn har fået hele ryggen, bækken og kæbeled undersøgt, og der er taget hensyn til barnets alder og størrelse. Børnene har medvirket i 4 måneder, og fået forskellige antal behandlinger, igen i henhold til barnets behov. - Behandlingen har på den

måde været fuldt ud sammenlignelig med almindelig praksis, siger hun. De børn, som ikke oplevede en markant forbedring af hovedpinen efter at have deltaget, blev efterfølgende tilbudt en konsultation hos børnelæge Olav Bennedbæk. Han undersøgte dem for andre årsager til hovedpine. Børnene i placebogruppen blev tilbudt 4 måneders kiropraktisk manipulationsbehandling, hvis de

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

NY FORSKNING ikke oplevede markant forbedring af hovedpine. Det valgte de fleste at tage imod.

Fordoblet effekt

Resultaterne taler for sig selv: 43,4% af børnene, der modtog kiropraktisk manipulationsbehandling, har oplevet forbedringer. Det svarer til dobbelt så mange som de børn, der kun modtog placebobehandling og rådgivning. - Sagt på en anden måde: Rådgivningen kan have en effekt, men den kiropraktiske manipulationsbehandling har fordoblet effekten, siger kiropraktor Susanne Lynge, der selv er glædeligt overrasket over de gode resultater – og imponeret over de mange børn, der har deltaget. - Der har næsten ikke været noget frafald, hvilket også er meget usædvanligt. Børnene har virkelig været helt super! En af dem er Lea Dall, 12, fra Hjallerup nord for Aalborg. Hun har længe lidt af kronisk hovedpine, der til tider har været så voldsom, at smerterne har for-

Susanne Lynge har i 34 år behandlet børn, der lider af hovedpine i sin praksis i Brønderslev Foto Lars Høj, Nordjyske.

Lea Dall på 12 fra HJallerup undersøges af kiropraktor Susanne Lynge. Foto Lars Høj, Nordjyske.

hindret hende i at deltage i skole og sport på lige fod med sine jævnaldrende. - Jeg havde hovedpine hver dag, men to gange om ugen gjorde det rigtig, rigtig ondt. Nogle gange var det så slemt, at jeg begyndte at græde. I hver eneste skoleklasse er der ifølge Migræne og Hovedpineforeningen mindst et barn, der kæmper med migræne og indtil flere, der lider af tilbagevendende spændingshovedpiner. For Lea kom hovedpinen ikke pludseligt, men udviklede sig over flere år. - Jeg kan ikke huske præcis hvornår det begyndte, men det er blevet værre og værre de sidste 2-3 år. For det meste har jeg haft det over halvdelen af dagen, og så var det væk om morgenen. Nogle gange måtte jeg tage fri fra skole, fortæller hun. Blev “ny normal” På trods af smerterne var hun dog i stand til at leve en aktiv

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

hverdag med springgymnastik 3-4 gange om ugen, fortæller Leas mor, Malene Dall. - Jeg tror egentlig ikke, vi var klar over, hvor meget hun led af hovedpine. Når man er sådan en sej lille sportspige, der bare knokler derudaf, så kan man jo vænne sig til det meste. Så det var kun, når det var virkelig slemt, at vi lagde mærke til det. Hovedpinen var blevet en slags ny normal, siger Malene Dall. Leas hovedpine var dog ikke mere ‘normal’, end at hendes mor slog til, da hun så et tilbud om deltagelse i et nyt forskningsprojekt med behandling af børn med kronisk hovedpine. -Det var først, da vi begyndte at føre dagbog som led i forskningsprojektet, at vi virkelig blev opmærksomme på, hvor alvorligt det egentlig var, siger Malene Dall. Selv er Lea ikke i tvivl om, at beslutningen om at deltage i projektet var den helt rigtige: - Nu har jeg aldrig hovedpine.

En meget, meget sjælden gang får jeg en anelse, men det er meget lidt, siger Lea Dall. Og det kan hendes mor nikke genkendende til: - Forandringen er så mirakuløs, at man næste ikke kan tro det. Nu er hun den samme lille Duracell-kanin som før.

Kiropraktik, et stærkt værktøj

Hos Migræne og Hovedpineforeningen er formand Hanne Johansen begejstret for den nye forskning, som hun håber kan hjælpe med at få sat fokus på et problem, der længe har været en hjertesag for foreningen. - Vi har oplevet det som et stigende problem de sidste 10 år. Jeg tror selv, at det har noget at gøre med computere. Børnene sidder med dem hele dagen i skolen, og så kommer de hjem og ligger i sofaen med iPad’en, siger Hanne Johansen, og fortsætter: - Vi anbefaler allerede kiropraktisk manipulation som en af flere effektive behandlingsformer, men det er klart, at resultaterne fra denne forskning styrker vores tro på, at kiropraktik er et rigtig stærkt værktøj, også når det handler om børn. Susanne Lynge håber, at hendes forskning kan skabe noget bevågenhed, så flere af de mange børn, der lider af kroniske hovedpine og migræne, kan få hjælp. - Jeg tror, der er mange, der går rundt med hovedpine og som måske ikke ved, at kiropraktisk behandling kan hjælpe. Vi kan selvfølgelig ikke hjælpe alle, men med den høje procentdel af dem, der har medvirket i projektet og fået noget ud af det, så er det sandsynligt, at der i hver skoleklasse er nogen, der kan hjælpes.

Hovedpinebørn kræver god tid Skal Susanne Lynge dele ud af sin viden til kolleger, kredser hun meget om patientgruppen; at man har med børn at gøre. For det første er det vigtigt at være klar over, at hovedpine og migræne hos børn kan manifestere sig anderledes end hos voksne, og det er ikke ualmindeligt, at børn lider af mere end en slags hovedpine, påpeger hun. Det er også vigtigt at vide, at hovedpinen kan have mange årsager og ofte mere end en. - Når vi som kiropraktorer får børn ind med hovedpine, er det vigtigt at tage sig ekstra god tid til en grundig samtale, hvor man har tid nok til, at både barn og forældre kan svare og deltage. Nogle børn har brug for tid og ro til at formulere sig, og beskrive hvordan de har det. Nogle gange er forældrene ikke klar over, hvor ofte barnet oplever hovedpine, eller hvor meget det påvirker barnet, forklarer hun. - For at få den bedste mulighed for at stille den korrekte diagnose, tilrettelægge den rigtige behandling og rådgive barn og forældre er det vigtigt at samle information om hovedpinen og eventuelle medfølgende symptomer, men også om barnets livsstil omkring kost, søvn, aktivitet, skærmtid og trivsel, både i skole og i hjemmet. Susanne Lynge lægger vægt på at undersøge hele barnets ryg, bækken og kæbeled:

- Nakken er nok det mest direkte sted at behandle, når der klages over hovedpine. men man bør ikke overse problemer andre steder, da nakken kan være kompenserende for problemer fx i thorakal columna, lænd, bækken eller kæbeled, nogle gange også i ekstremiteterne. Den manipulationsform hun brugte i projektet var ”high-velocity, low-amplitude thrust resulting in an audible cavitation”. Hun behandlede alle med Gonsteadteknik tilpasset alder, størrelse og problem. - Børnene fik behandling i højst 3-4 led, nogle gange kun et sted, og min erfaring med dette er god. Det kan fx have været et bækkenled, et thorakalled og et nakkeled. Der er også givet ekstremitetsbehandling, hvor relevant, fortæller hun.

Gode råd til kolleger Når man skal arbejde med børn med hovedpine og migræne, så: 1. Tag dig god tid 2. Vær nænsom i din undersøgelse ud fra tanken om, at hvis selve undersøgelsen kan føles ubehagelig, så kan barnet måske blive nervøs og spænde op, når behandling skal gives. 3. Kiropraktisk behandling skal ikke være ubehagelig, så hvis ikke leddet du vil behandle, løsner let, så genovervej, om du har fundet det rigtige problem.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

3378 2388 eller gå på

lsb.dk/erhverv

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen

Bundsolid Professionel Dedikeret

ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Ring

FAGLIGT ÅRSMØDE

11.-13. NOVEMBER

ODEON ODENSE

Faglig Kongres 2020 blev aflyst pga. COVID-19. Nu kan du glæde dig til Faglig Årsmøde 2021.

#KIROKONGRES

13.

november har det længe ligget fast, at DKF holder sin generalforsamling, der finder sted hvert andet år. Men i lyset af aflysningen af FK20, og de mange deltagere i de faglige arrangementer og kurser på årsmødet i 2019 i Horsens, har DKF’s bestyrelse besluttet at udvide Årsmøde 2021 til et tredagesarrangement. Torsdag og fredag kommer til

KOM HELE VEJEN RUNDT MED NOVAX NOVAX tager udgangspunkt i jeres kliniks behov og understøtter jeres arbejdsgange 1/4 Annonce på denne side?!

www.novax.dk/kiropraktor

NOVAX A/S er en familieejet virksomhed med mere end 30 års erfaring med udvikling og levering af IT-løsninger til sundhedssektoren. Vi lægger vægt på, at vores kunder og medarbejdere kan mærke et særligt nærvær, og rammen for vores arbejde er, at jeres arbejdsdag skal være nemmere og mere effektiv.

at ligne de Faglige Kongresser, vi kender med kurser og faglighed, mens lørdagen står i generalforsamlingens tegn. Derudover er der selvfølgelig masser af plads til det sociale. Det fulde program er under udarbejdelse. Arrangementet finder sted på Odeon i Odense. Såfremt Covid-19 ikke har sluppet sit tag til november, arbejdes på en alternativ løsning.

NOVAX ER JERES TOTALLEVERANDØR Kontakt os og hør mere på salg@novax.dk eller 87 424 424

OK21

LILLE, MEN VIGTIG OVERENSKOMST Først forhandlinger til langt ud på natten i november/ december, så to velbesøgte virtuelle informationsmøder i januar og til sidst en lang valghandling, der endte med et smalt, men sikkert ja til overenskomsten den 4. februar. Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF

u danskkiropraktorforening.dk/ok21

Forhandlingsdelegationen Fra DKF’s bestyrelse deltager fra venstre formand Lone Kousgaard Jørgensen, næstformand Michael Christensen og bestyrelsesmedlem Christina Nielsen i forhandlingerne, hvor de mødes med en delegation fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

Samlet set hev vi de samme ekstra midler hjem som sidst. Nu står der bare kvalitet i stedet for akkreditering. Og rammen kan udvides, hvis vi bliver enige om relevant modernisering

Overenskomsten omfatter 8 temaer: · Ulighed i sundhed · Revision af ydelsesbeskrivelser og konsolidering af pakkeforløb · Modernisering · Kvalitetsmodel · Kommunikation på tværs · Elektronisk booking · Henvisning til fysioterapi · Oprettelse af satellitkliniker

DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen skriver under på aftalen, som hun og RLTN’s formand Anders Kühnau netop er blevet enige om i de tidlige morgentimer hos Danske Regioner.

ejen frem til en ny overenskomst var usædvanlig langt og brolagt med udsættelser, aflysninger og udfordringer, bl.a. pga. Covid-19. Men nu er den her, omtrent et år efter den oprindelige plan. Den 1. april træder den i kraft, og det betyder, at ordene i aftalen bliver til virkelighed ude i klinikkerne. Derfor har DKF, Danske Regioner, Kiropraktorernes Videnscenter og mange flere arbejdet hårdt for at sikre, at (it-)

systemerne virker, og de nye initiativer kan udmøntes. - Det er vigtigt, at overgangen fra den gamle til den nye overenskomst bliver så gnidningsløs som muligt. De nye ydelser skal ligge i vores kliniksystem om morgenen den 1. april, og det skal være nemt at danne sig et overblik over forandringerne, så patienterne ikke mærker forskel, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Kommunikation på tværs Undervejs i forløbet har der især været debat om regioneners krav om, at der nu også skal sendes epikriser efter ukomplicerede forløb. - Epikrisekravet er ikke født i DKF’s baghave, men det er en del af aftalen, og vi bakker op om det. Det er ekstra arbejde, men det er det altså ikke så stor en opgave, som det er blevet gjort til, og der er faktisk god ræson bag, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen og uddyber: - Baggrunden for epikriserne er, at RLTN ønsker at styrke kommunikationen mellem faglighederne i sundhedsvæsenet. De vil have et mere sammenhængende sundhedsvæsen. For patienternes skyld. De vil simpelthen ikke have, at patienter falder ned i sprækkerne, når de bevæger sig mellem de forskellige faggrupper. Heldigvis er det ikke meningen, at man til hver patient skal skrive side op og side ned, og så sende hele smøren til lægen. Epikriserne – som af samme grund bliver kald epikriser light - skal formidle den relevante information præcist, således at modtageren hurtigt og nemt kan få et

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

OK21

overblik. Dvs. at en epikrise blot skal indeholde fx diagnose, antal behandlinger og resultat. Alt andet end det er fyld og vil blot forstyrre modtageren, når han/hun skal få et hurtigt overblik over patientens sygehistorie. Hvordan de nye epikriser light præcist skal se ud, vil den nyoprettede kvalitetsenhed på Kiropraktorernes Videnscenter se nærmere på så hurtigt som muligt. Der er stort fokus på at gøre opgaven så enkel og relevant som muligt. 2021 kan man kalde et øve-år, og indtil der er præcise anbefalinger, kan kiropraktorerne følge anbefalinger fra praksiskonsulenterne – se side 25. Kvalitetsenhed Kvalitetsenheden er et andet væsentligt element i den nye overenskomst. Det er led i aftalen, at der - for fondsmidler – skal oprettes en enhed på Kiropraktorernes Videnscenter, som skal bidrage til at øge kvaliteten af patientbehandlingen i kiropraktorpraksis. - I stedet for en ny akkrediteringsrunde, som ingen i virkeligheden var særligt interesserede i at gennemføre, kunne vi blive enige med regionerne om at oprette en kvalitetsenhed, der i stil med kvalitetsenhederne hos de praktiserende læger, skal arbejde med kvalitet i form af for eksempel klyngearbejde, datafangst, kommunikation på tværs og patienttilfredshed, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Der afsættes ialt 4 mio. om året til etableringen og udvikling/ udrulning af et datafangstmodul. Det forventes, at klyngearbejdet

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

Epikrisekravet er ikke født i DKF’s baghave, men det er en del af aftalen, og vi bakker op om det. Det er ekstra arbejde, men det er altså ikke så stor en opgave, som det er blevet gjort til, og der er faktisk god ræson bag. Formand Lone Kousgaard Jørgensen, DKF

og de øvrige kvalitetsinitiativer først implementeres i klinikkerne mod slutningen af overenskomstperioden. Når du læser dette er kvalitetsenheden allerede i gang med at blive oprettet. Modernisering Den økonomiske ramme er fastholdt på det nuværende niveau, og desuden er det sikret, at honorarerne reguleres efter den eksisterende ordning. Men der er truffet aftale om forhøjelse af rammen med 0,8 mio. kr. om året øremærket modernisering og gennemførelse af nye initiativer. Der nedsættes i den forbindelse en arbejdsgruppe, der blandt andet skal se på følgende emner: nye pakkeforløb, nye ydelser, diagnostisk komponent, træning, digitale konsultationer samt revision af ydelsesbeskrivelserne. - Heldigvis blev det ikke til en indskrænkning af rammen, selvom alle tilskudskronerne ikke var blevet brugt de tre foregående år.

Det havde vi frygtet. Samlet set hev vi de samme ekstra midler hjem som sidst. Nu står der bare kvalitet i stedet for akkreditering. Og rammen kan udvides, hvis vi bliver enige om relevant modernisering, siger Lone Kousgaard Jørgensen. På de næste sider kan du læse meget mere om detaljerne i overenskomsten – OK21 som vi kalder den. I udgangspunktet er den aftalt til at løbe i tre år, hvilket giver ro i klinikkerne til at komme videre med brugen af pakkeforløb og god tid til at implementere de nye elementer. - Personligt ser jeg meget frem til at komme i gang med det nye, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen og fortsætter: - Det er ikke en omfattende overenskomst, og det vi skal, er ikke så meget anderledes, end det vi har gjort de sidste 4 år. Den største forandring i hverdagen bliver epikriserne, og er jeg allerede i gang med den opgave og ved godt mod.

STÆRKT SIGNAL OM SAMMENHÆNG

For at understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen er RLTN og DKF enige om at rette henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet med det formål at anmode om at gøre det muligt for kiropraktorer at henvise patienter til almen fysioterapi. Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF

nmodningen har først og fremmest et sundhedsfagligt sigte. Der er nemlig ingen grund til, at patienterne efter, at de har gået til kiropraktor, skal forbi lægen og måske endda vente på at få en tid, for at få en henvisning og dermed tilskud til fysioterapi. Det skønnes, at 1020% af de nuværende kiropraktorpatienter i dag opfordres til at få fysioterapeutisk behandling i forlængelse af eller kombination med deres kiropraktorbehandling. RLTN kan dog ikke selv tage beslutningen om at gøre dette muligt. Henvisningsreglerne hører under sundhedsloven, og er således en beslutning, der i sidste ende skal tages af et flertal i Folketinget. - Det er et stærkt signal, at vi sammen med RLTN tager kontakt til Sundhedsministeren med henblik på at gøre det muligt for kiropraktorer at henvise patienter til almen fysioterapi. Det viser, at vi vil et sammenhængende sundhedsvæsen for patienternes skyld – og jeg håber, at ministeren vil rejse sagen i Folketinget,

“Det er et stærkt signal, at vi sammen med RLTN tager kontakt til Sundhedsministeren med henblik på at gøre det muligt for kiropraktorer at henvise patienter til almen fysioterapi.” Formand Lone Kousgaard Jørgensen, DKF

siger Lone Kousgaard Jørgensen. DKF og Danske Regioner har aftalt at henvende sig til Sundhedsministeren til efteråret, hvor pandemien forhåbentlig er løjet så meget af, at der er plads til nye

sager på ministerens bord. Lykkes det at få henvisningsret, vil det naturligvis være et krav, at kiropraktoren orienterer patientens læge om hver enkelt henvist patient.

“10-20% af de nuværende kiropraktorpatienter opfordres til at få fysioterapeutisk behandling i forlængelse af eller kombination med deres kiropraktorbehandling.” u danskkiropraktorforening.dk/ok21 KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

OK21 Så der er det vigtigt, at klinikkerne inddrages i og kommer til at mærke værdien af kvalitetsarbejdet. Jeg kan være bange for, at nogle klinikker lige nu ser det på vej op ad en bakke med mere administration, flere leverancer, mere tidsforbrug og større omkostninger. Formålet med enheden er at understøtte arbejdet med kvalitet, så kiropraktorerne forhåbentlig ser værdien i det. Kvalitetsarbejdet skal være winwin.

”KVALITETSARBEJDET SKAL VÆRE WIN-WIN” RLTN og DKF har sat 2 mio. årligt af til en kvalitetsenhed, hvis opgave er at arbejde med kvalitet i kiropraktorpraksis. Henrik Wulff Christensen, direktør for Kiropraktorernes Videnscenter, giver her sit bud på, hvad arbejdet kommer til at indebære. Af Christina Munk Eriksen, konsulent, DKF

Hvad er formålet med en kvalitetsenhed for kiropraktorer? Det primære formål er at sikre fortsat høj kvalitet i kiropraktorpraksis og skabe nogle gode og realistiske rammer, hvor vi som autoriseret sundhedspersoner

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

kan levere på de kvalitetstiltag, der bliver sat i søen. I dag har vi intet komplet overblik over, hvilke patienter der kommer til kiropraktor. Vi har en formodning om det, men vi ved det faktisk ikke. Alene det at få et overblik over kiropraktorbranchen, og hvad de 400.000 unikke patienter, der går til kiropraktor, fejler, tror jeg, at vi er mange, der er nysgerrige på.

Hvornår starter den op, og hvem skal varetage opgaverne? Som organisation står Kiropraktorernes Videnscenter for ren og skær drift inden for de overordnede rammer, som overenskomstparterne har udstukket. Vi har en stor opgave, som vi absolut er stolte over og glade for er blevet overdraget os. Det har egentlig været en drøm i mange år at rykke tættere på kvalitetsarbejdet, sikre sammenhæng og gøre brug af den synergi, der må være mellem forskning, systematisk efteruddannelse og kvalitet. Enheden – som vi har valgt at kalde KViK, Kvalitetsenheden i Kiropraktorpraksis – har opstart 1. april 2021 eller snarest derefter. Vi skal have ansat nogle nye personer med nye kompetencer, gerne både kiropraktorkompetencer og alment akademiske kompetencer. Kan du beskrive kvalitetsenhedens første opgaver? En af de første opgaver bliver at lave en prioriteret plan for de indsatser, der skal laves. At lave en helt ny model for kvalitetsarbejdet. Vi vil prøve at tage afsæt i

praksis og en dialog med praksis. Hvis vi ikke får skabt forandringen i praksis og en accept og forståelse af arbejdet, så kommer vi desværre til at kæmpe en kamp med at få det til at lykkes. Så vi skulle gerne indgå i et hold – i et samspil mellem klinikkerne og os. Kiropraktorerne har tidligere arbejdet med den danske kvalitetsmodel – med de 13 akkrediteringsstandarder. Dem vil vi selvfølgelig kigge på og føre videre, hvor det giver mening. Derudover er datafangst en af de gennemgående opgaver i hele kvalitetsarbejdet. Mange af projekterne er baseret på data og vil give os et helhedsbillede af professionen. Jeg glæder mig til, når vi får etableret teknologien, der understøtter det datadrevne kvalitetsarbejde. Hvis vi får det, kan vi for alvor begynde at lave analyser funderet i faktuelle data. Kvalitetsenheden skal også arbejde på at initiere en god proces omkring epikriser. Og der er vi nok allerede lidt bagud på point, for i kiropraktorernes indledende drøftelse af overenskomstren, har dette emne skabt meget debat. Jeg synes og jeg tror ikke, at der er kiropraktorer, der med hånden på hjertet kan sige, at det ikke giver mening at skrive en epikrise. Der vil være forskel på, hvordan og hvor mange de mener, der giver mening. Men når en kiropraktor har et patientforløb, hvor der er alvorlig sygdom, tror jeg, at alle er med på, at der skal sendes epikrise til egen læge. Lige såvel som med arbejdet omkring billeddiagnostikken, hvor meget tidligere var manuelt, tungt og tidskrævende, må kvalitetsenheden - måske sam-

men med journalleverandørerne - kigge på, hvordan vi kan digitalisere og genbruge det materiale, der er i en journal. Så lige præcis der skal vi bruge meget energi på at etablere et ligeværdigt samarbejde med klinikkerne i en fælles forståelse af, hvad der giver mening. Hvordan kommer kvalitetsarbejdet til at påvirke klinikkerne? Der er nok nogle, der sidder med en frygt for at blive målt, og at de skal levere på et bestemt parameter. Det var samme frygt, vi så, da vi arbejdede på et system for digitalisering og udveksling af røntgenbilleder. En frygt for, at vi ville komme med en løftet pegefinger. Som det er i dag, kan vi tilgå klinikkernes billedmateriale inden for konventionel røntgen. Vi har digitaliseret og understøttet

processerne, så de formelt set har fået mindre arbejde. Noget af arbejdet er med andre ord blevet centraliseret på klinikkens præmisser. Det er erfaring som denne, som vi gerne vil tage med over i kvalitetsenheden og de kommende indsatser, som vi kommer til at arbejde med. Kvalitetsarbejde går ud på at få kortlagt de processer og elementer, der er med til at højne kvaliteten, og understøtte og hjælpe med det arbejde. Når klinikkerne ser, at et røntgenbillede fx får en bedre kvalitet, når vi har været inde over, så forstår de betydningen af kvalitetsarbejdet, og det bliver en dialog. Det bliver ikke hammer og trussel, for så får det ingen gang på jord. Det arbejde tror jeg, at kiropraktorerne har stor forståelse for.

u danskkiropraktorforening.dk/ok21

“Lige såvel som med arbejdet omkring billeddiagnostikken, hvor meget tidligere var manuelt, tungt og tidskrævende, må kvalitetsenheden - måske sammen med journalleverandørerne - kigge på, hvordan vi kan digitalisere og genbruge det materiale, der er i en journal.” Henrik Wulff Christensen, direktør for Kiropraktorernes Videnscenter KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

OK21

HVORDAN SIKRER VI BEDRE ADGANG FOR ALLE? Der er social ulighed i sundhed i Danmark – også på muskelog ledområdet. DKF satte det på dagsordenen i forhandlingerne og fik sat fælles penge af til at skaffe mere viden om betydningen af brugerbetaling specifikt for kiropraktorpatienterne.

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

enest i rapporten ’Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2010-17’ har Sundhedsstyrelsen dokumenteret, at personer med kort uddannelse oftere rammes af muskelskelet-lidelser - og rammes hårdere end personer med lang uddannelse. Samtidigt ved man også, at især denne gruppe påvirkes af den høje brugerbetaling på fx kiropraktik og fysioterapi. DKF gik til forhandlingerne

Erfaring viser, at egenbetaling er en stor barriere for at komme i gang med behandling, men at flere fortsætter behandlingen efterfølgende, hvis de oplever, den gør en forskel, siger formand Lone Kousgaard Jørgensen.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

med krav om lavere egenbetaling på første konsultation og en forsøgsordning med mere støtte til kiropraktorbehandling for udsatte grupper. - Erfaring viser, at egenbetaling er en stor barriere for at komme i gang med behandling, men at flere fortsætter behandlingen efterfølgende, hvis de oplever, den gør en forskel. Derfor vil der være gevinst for patienten med smerter, og for samfundets økonomi, at nedsætte brugerbetalingen for første konsultation, hvor der laves udredning og diagnostik, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen, formand, DKF, og fortsætter: - Derfor lagde vi bl.a. op til de to tiltag. Der var dog ikke lydhørhed på den anden side af bordet, da betydelig nedsættelse af brugerbetalingen på førstegangskonsultationen vil koste en udvidelse af rammen på 50+ mio. kr. Aktuelt er vores ramme 130 mio. kr. - Vi kunne blive enige om, at der er brug for mere viden, som kan klæde os bedre på til at træffe beslutninger om konkrete tiltag senere.

0,5 mio. kr. fra Kiropraktorfonden satte parterne af til et forskningsprojekt eller en analyse, som skal afdække ulighed i sundhed på kiropraktorområdet. Den nye viden kan bruges i kommende OK-forhandlinger og i møder med Sundhedsministeriet om ændring af brugerbetaling.

Brugerbetaling skaber ulighed i brug af sundhed “Der er epidemiologisk og interventionsevidens for, at brugerbetaling påvirker omfang og ulighed i brug af sundhedsydelser (Chernew et al., 2008; Kiil and Houlberg, 2014). Der er også evidens for, at personer med lavere indkomster er mere prisfølsomme over for brugerbetaling, som således fungerer som en regressiv beskatning af sygdom (OECD 2019). Brugen af fysioterapeut og psykolog er positivt associeret med indkomst, men negativt associeret med sygelighed (Gundgaard, 2006). Der er således afgifter på en del af behandlingen af de sygdomsgrupper, som spiller den største rolle for ulighed i nedsat arbejdsevne, nemlig muskelskelet- og psykiske lidelser. Det er også her, de private sundhedsforsikringer særligt sikrer erhvervsaktive borgeres adgang til hjælp. Brugerbetaling implementeres oftest for at reducere unødig brug og for at forstærke sundhedsvæsenets indkomster. Det første bygger på en antagelse om, at det er de besøg, som ikke gør en forskel på helbred, der forventes at bortfalde. Der er dog ikke evidens for, at det er tilfældet” Indsatser mod ulighed i sundhed, Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, 2020, side 45

HVORDAN KAN VI MODERNISERE YDELSERNE? SKAL DER NYE TIL? SKAL DE EKSISTERENDE BARE BESKRIVES ANDERLEDES? Ny moderniseringsgruppe skal spænde sikkerhedsselerne. Den er endnu ikke nedsat, men skal aflevere anbefalinger allerede næste år – og hvis parterne beslutter det, skal de allerede føres ud i livet i denne overenskomstperiode, hvor der er tilført 0,8 mio. kr. til rammen pr. år til evt. nye ydelser.

u danskkiropraktorforening.dk/ok21 Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF

istorien bag projektet skal findes i OK13, hvor parterne nedsatte en arbejdsgruppe, som analyserede den gældende tilskudsstruktur og kom med forslag til de justeringer, som indførte ydelsesstrukturen, vi kender i dag med begrænset, almindelig og udvidede konsultationer og de tre pakkeforløb på speciale 64. Idealet er, at overenskomstens ydelser - og ydelsesbeskrivelserne – skal basere sig på den til enhver tid gældende viden, nationale kliniske retningslinjer og kliniske erfaringer. De skal understøtte målsætningen om høj faglig kvalitet og en dynamisk udvikling af patientbehandlingen i kiropraktorpraksis - i overensstemmelse med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen. Derfor er det et løbende arbejde at holde ydelseskataloget ajour – i denne periode ingen undtagelse. En gruppe på 3-4 medlemmer

fra hver part skal etablere og meget snart trække i arbejdstøjet. DKF’s bestyrelse har indledningsvist drøftet, hvordan arbejdet skal løbes i gang og se ud, og hvem arbejdsgruppen skal bestå af vedtages på bestyrelsesmøde i marts måned. Øvrige klinikere og forskere kan indkaldes ad hoc som videnspersoner omkring arbejdsgruppen. Det koncentrerede udvalgsarbejde starter ikke i et vakuum. I overenskomsten er ikke kun

beskrevet et kommissorium, men også hvilke emner gruppen skal arbejde med – se boksen. Det er aftalt, at arbejdet skal være tilendebragt inden udgangen af 1. kvartal 2022. Her skal der foreligge en rapport med anbefalinger til parterne. På baggrund af anbefalingerne drøfter overenskomstens parter tilpasning af overenskomsten med henblik på eventuel implementering i løbet af overenskomstperioden.

Moderniseringsgruppen skal se på relevans og den faglige baggrund for: · Nye pakkeforløb · Nye ydelser · Diagnostiske komponenter: Kan den diagnostiske komponent i udredningen styrkes? · Træning · Digitale konsultationer · Revision af ydelsesbeskrivelser vedr. røntgenundersøgelser · Generel revision af ydelsesbeskrivelserne

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

OK21

PAKKEFORLØB FRA OK17 OG REVISION AF YDELSESBESKRIVELSERNE

Pakkeforløbene til patienter med tegn på påvirkning af nerverødderne i ryggen er tre solide tilbud i kiropraktorpraksis – og det satte overenskomstaftalen en stor, tyk streg under. Det skal sikres, at de rent faktisk tilbydes borgere, der har behovet, regionerne har lovet at hjælpe lægerne med at lære dem at kende, og de kan tilbyde allerede fra det 16. år

u danskkiropraktorforening.dk/ok21

arterne gennemgik kiropraktorernes tre pakkeforløb, der blev indført ved den store overenskomst i 2017. Ikke mindst brugen af dem blev gennemtrawlet fra hver af parternes synspunkt. Resultatet blev en række justeringer. Nogle er mærkbare for patienterne, andre ikke. Forhåbentligt giver de mere klarhed. I hvert fald er der sket en oprydning i navne og ydelser. Opfølgende konsultation efter sidste statuskonsultation (1046/56/66) limiteres til max 5 ydelser i hvert forløb, og der er krav om, at patienten er villig til at yde egenindsats fx i form af øvelser, ellers afsluttes patienten på §64 og overføres til opfølgning på §53. Har patienten yderligere behandlings eller udredningsbehov, som ikke kan dækkes på speciale 53, bør patienten viderehenvises til rygcenter eller overgå til egen læge med henblik på at fastlægge videre foranstaltninger.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

Ændringer, nogle patienter vil opleve

Ændringer patienterne ikke vil bemærke

· Aldersgrænse for inklusion nedsættes fra 18 til 16. · Opfølgende konsultation efter sidste statuskonsultation (1046/56/66) limiteres til max 5 ydelser i hvert forløb, og der er krav om, at patienten er villig til at yde egenindsats fx i form af øvelser, ellers afsluttes patienten på §64 og overføres til opfølgning på §53. Har patienten yderligere behandlingseller udredningsbehov, som ikke kan dækkes på speciale 53, bør patienten viderehenvises til rygcenter eller overgå til egen læge med henblik på at fastlægge videre foranstaltninger.

· Milepælsundersøgelserne skifter navn fra ”Opfølgende konsultation efter …” til ”Statuskonsultation efter…” · De afsluttende forløbskonsultationer skifter navn fra ”Afsluttende forløbskonsultation efter …” til ”Sidste statuskonsultation efter…” · Nye ydelseskoder for de opfølgende konsultationer (nuv. 1065), henholdsvis tre (en for hver pakke) før sidste statuskonsultation (1045/55/65) og tre efter sidste statuskonsultation (1046/56/66). · Bestemmelsen om, at patienterne ikke kan være på begge specialer samtidig, præciseres til ”samme dag”

Til gavn for alle med behov: Fælles fokus på at få brugt pakkerne rigtigt og mere · Alle patienter med den mindste mistanke om nerverodspåvirkning skal inkluderes i et relevant pakkeforløb · Regionerne har forpligtet sig på at informere almen praksis om forløbene. Parterne udarbejder i samarbejde informationsmateriale · Parterne er enige om at se på, om der er behov for efteruddannelsesmæssig understøttelse af implementeringen ude i klinikkerne. Samtidig kan der via diverse

medier udgives materiale, der støtter klinikkerne i brugen af pakkeforløbene · Samarbejdsudvalgene ude i de fem regioner kan pålægge ejeren/ ejerne af en klinik med overenskomst at modtage besøg fra repræsentant, hvis det kan ses, at klinikken ikke benytter pakkeforløbene tilfredsstillende – fx for lidt eller slet ikke. Besøget har til formål at hjælpe klinikken i gang med at få implemen-

teret pakkeforløbene som en del af klinikkens samlede tilbud til borgerne. · Hvis der efter ovenstående initiativer stadigt er klinikker, der ikke er lykkedes med at iværksætte pakkeforløbene, er parterne enige om, at det bør bringes op i samarbejdsudvalget i regionen med henblik på en evt. sanktion efter de gældende bestemmelser.

Følelsen af frihed

Kiropraktorernes pensionsordning er fornyet og forbedret Det er befriende at vide, at der er styr på økonomien, hvis man bliver for syg til at arbejde. Dansk Kiropraktor Forenings pensionsordning i Danica er blevet fornyet og forbedret, så den giver et større økonomisk sikkerhedsnet, færre bekymringer og mere glæde i hverdagen for dig og din familie. Du skal selv tage stilling til, om du vil overgå til den nye ordning og dermed sikre dit økonomiske fundament helt frem til folkepensionsalderen. Kontakt os på +45 8813 9282 eller på dk-pension@willistowerswatson.com

OK21

“Med aftalen sætter vi fokus på kiropraktorernes vigtige rolle som en del af det nære sundhedsvæsen. Vi forpligter blandt andet til en tættere kommunikation mellem kiropraktoren og patientens praktiserende læge.” Anders Kühnau, RLTN’s formand, 4. december i pressemeddelse efter aftalens indgåelse.

EPIKRISE LIGHT NOTER TIL LÆGERNE, NÅR DE UKOMPLICEREDE FORLØB AFSLUTTES

en nuværende formulering i overenskomstens §5 er primært møntet på behovet for kommunikation vedr. ’komplicerede’ patientforløb, som egen læge skal have besked om, enten i form af en kiropraktorepikrise, en røntgenepikrise eller en korrespondancemeddelelse. For at få bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, giver det dog god mening, at lægen også hører fra kiropraktorer ved ukomplicerede forløb. Det kan føre til, at

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

læger stiller andre diagnoser tidligere, fordi de med oplysninger fra mange forskellige sundhedspersoner, vil få et større overblik over patienternes kontakter og årsager til kontakter til sundhedsvæsenet. Lægen kan måske fange sammenhænge, som patienterne ikke selv tænker over at nævne tidligere i et forløb. Det kan være psykiske, somatiske, kroniske lidelser og komorbiditet. Både DKF og RLTN går ind for bedre kommunikation i sund-

hedsvæsenet generelt. RLTN har været meget opmærksomme på, at der set i forhold til antallet af forløb sendes for få epikriser og korrespondancemeddelelser afsted ud fra den nuværende aftale. Parterne blev enige om, at kiropraktorerne skal kommunikere til lægen efter ikke kun de komplicerede, men også de ukomplicerede forløb. Målet er, at kiropraktoren efter afslutning af alle nye patienter (1015) sender lægen en kort epikrise. Dog tages der hensyn til, at der altid er patienter, hvor man ikke kan identificere, at en eventuel behandling er den sidste. RLTN og DKF blev enige om at udvikle en ’epikrise-light’ til formålet. Endvidere aftalte man, at den nye kvalitetsenhed får til opgave at afdække problemstillinger og løsninger, der kan sikre korrekt og simpel brug af epikriser og korrespondancemeddelelser. Vi forventer tidsforbruget på en enkelt epikrise-light vil være 3-5 min. I gennemsnit vil der være ca. 3 ukomplicerede forløb/ uge/kiropraktor i praksis.

2021 ET ”ØVE-ÅR”

SÅDAN KAN DU ØVE DIG

Kiropraktorernes nye kvalitetsenhed skal sammen med parterne, DKF og RLTN, fastlægge, hvordan standarden for den nye epikrise light skal se ud. Mens vi venter på den, kan du følge disse anbefalinger fra praksiskonsulenterne Mikael Busse og Lisbeth Hartvigsen, når du 1. april skal i gang med at sende tilbagemeldinger efter de ukomplicerede forløb.

u danskkiropraktorforening.dk/ok21

Skrivemåde · Skriv kort, klart og præcist. Tænk over, hvad der er vigtigt for modtager at vide, ikke hvad der er vigtigt for dig at fortælle. · Skriv hovedkonklusion/budskab først, begrund derefter · Tænk kvalitet. ikke kvantitet · Undgå mange forkortelser (ASIS, SBT, MET TPT etc.) · Skriv, så lægen forstår det. Undgå unødige kiropraktorfaglige udtryk og detaljer om manuelle teknikker som fx ’justeret C2-3 supine højre rotation.’ Skriv blot: ’Manipulation nakke.’ · Tal ikke ned til modtageren · Skriv ikke nedladende om patienten

Eksempler

I UKOMPLICEREDE FORLØB 1.

Diagnose: L84 rygsyndrom uden smerteudstråling. Der er givet 4 behandlinger over 2 uger. Patienten er symptomfri og afsluttet. Yderligere tiltag vurderes aktuelt ikke indiceret.

Patienten har modtaget x behandlinger grundet smerter i ... med påvirkning af funktionsniveau og nattesøvn. Undervejs i forløbet er patienten instrueret i aktiv egenhåndtering og relevante øvelser. Afsluttes smertefri og er tilbage på habituelle funktionsniveau. Patienten er opfordret til at holde fast i øvelserne og en generel aktiv livsstil.

Diagnose: L77 Distortion reg malleolum. Patienten er behandlet for akut forstuvet ankel. Der er foretaget Røntgenundersøgelse. Beskrivelsen er fremsendt tidligere. Der er givet 5 behandlinger over 4 uger med god effekt. Stadig let hævelse. Ses til kontrol om 3 uger.

Venligst

Diagnose: L83 cervikalt facetsyndrom. Patienten er behandlet for akut hold i nakken, opstået uden kendt traume. Modtaget 3 behandlinger og i sikker bedring. Patienten har haft gentagne hold i nakken og er derfor anbefalet opfølgning om 2 uger samt træningsvejledning hos fysioterapeut.

Pakkeforløb nerverodstryk lænd: Kommunikation ved opstart Aktionsdiagnose: L86, rygsyndrom med udstråling, formodentlig lumbal nerverods-påvirkning. Ud fra anamnese og klinisk undersøgelse vurderes der at være tale om lumbal nerverodspåvirkning. Patienten er taget i behandling og vil blive håndteret i henhold til gældende kliniske retningslinjer og i øvrigt modtage et betydeligt offentligt tilskud til behandlingen grundet pakkeforløb i overenskomsten. Du orienteres efter behov eller ved afslutning af forløbet.

Pakkeforløb nerverodstryk lænd: Afsluttende epikrise Diagnosekode L86 Rygsygdom med smerteudstråling. Ovennævnte er fulgt på klinikken siden d.x-x-xxxx grundet smerter i højre ben, som jeg vurderer forårsaget af lumbal rodpåvirkning. Symptomerne er bedret væsentligt, og han har de seneste 2 uger været tilbage på sædvanlig arbejdstid. Der er fortsat grad af gener i lænd og ben, og han er informeret om, at dette kan forventes gennem en længere periode endnu. Er anbefalet gradvist øget fysisk aktivitet. Vi har aftalt opfølgning om ca. 1 måned.

Epikrise eller korrespondancebrev? Epikrisen bruges, når der ikke er noget, lægen skal forholde sig til her og nu. Epikrisen lægger sig som baggrundsviden i patientjournalen. Korrespondancemeddelelsen bruges, når der er noget, lægen skal handle på – dén skal lægen læse og forholde sig til.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

OK21

PATIENTER SKAL KUNNE BOOKE TID ELEKTRONISK Der var i forhandlingerne grundlæggende enighed mellem DKF og RLTN om, at mulighed for elektronisk booking er en god ide. Det blev aftalt, at kiropraktorerne senest med udgangen af den kommende overenskomstperiode skal tilbyde elektronisk booking til alle patienter, der har haft første konsultation. Det betyder, at patienter skal have mulighed for booke tid elektronisk som et supplement til eksisterende kontaktmuligheder. RLTN´s krav var at al booking og afbestilling skulle kunne foregå elektronisk.

SATELLITPRAKSISSER ER SKREVET IND §18 ændres for at vise, at det er muligt at søge dispensation til at drive satellitpraksis i tyndt befolkede områder. Den nye formulering lyder: ”Kiropraktorvirksomhed i henhold til denne overenskomst kan kun finde sted fra én praksisadresse. Dog kan de lokale samarbejdsudvalg give dispensation til oprettelse af satellitpraksis ved behov herfor.”

u danskkiropraktorforening.dk/ok21 26

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

Økonomi · Overenskomstens økonomiske ramme fastholdes og øges med 0,8 mio. kr. til implementering af moderniseringsarbejdet – læs om det side 21. · Ordningen der regulerer honorarerne 2 gange om året, fortsætter uændret

· Indbetalingen til Kiropraktorfonden øges af begge parter - regionerne øger sin indbetaling med 1,5% og kiropraktorerne øger deres med 0,67%. Pengene går til at sikre finansiering af de aftalte kvalitetstiltag

10.000 kr.

i tilskud fra Kiropraktorfonden til de klinikker, der har installeret arealdosimeter på deres røntgenanlæg

5.000 kr.

til klinikker, der kobler sig på KirPACS i overenskomstperioden

Ligesom foregående år skal OKklinikkernes indtjening og omkostninger kortlægges i en undersøgelse. Den skal finde sted i 2022 på baggrund af indtjeningen og omkostninger i regnskabsåret 2021. Kiropraktorfonden finansierer undersøgelsen. KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

NYT FRA

FORANDRET HVERDAG ÆNDRER IKKE PÅ BEHOV FOR SYSTEMATISK EFTERUDDANNELSE Temaet disruption har jævnligt været vendt blandt kiropraktorer i de senere år, når man talte om, hvordan man kunne udvikle professionen, bl.a. via disruption, så den også i fremtiden kunne spille en rolle i sundhedsvæsenet. Men der var nok ingen, der før marts 2020 havde forestillet sig, at en virus kunne være den store disrupter.

Af Asger Torning, kommunikations medarbejder Kiropraktorernes Videnscenter Af Andreas Bue Tøllner, efteruddannelses koordinator, Kiropraktorernes Videnscenter.

Hverdagen i 2021 er stadig i høj grad præget af COVID-19. Virussen tvinger os alle til at ændre på vores hverdag. Det gælder også for kiropraktorer, der må udtænke nye veje at udøve deres profession. I en sådan situation er det naturligt, at nogle ting bliver skubbet i baggrunden. I den daglige kamp for at få klinikken til at fungere under de ekstraordinære forhold er efteruddannelse nok ikke det, de fleste prioriterer. Men der er stadig behov for systematisk efteruddannelse. Udviklingen står ikke stille, og kiropraktorer har stadig behov for løbende at efteruddanne sig og være up-to-date for at kunne håndtere udfordringerne i hverdagen. Derfor er det vigtigt, at man ikke slækker på sin efteruddannelsesaktivitet. Ifølge overenskomsten skal alle kiropraktorer tage og indberette systematisk efteruddannelse (SEU). COVID-19 betyder

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

ikke, at man nu afskaffer SEU. Den kører videre, og efteruddannelse udbudt af Kiropraktorernes Videnscenter bliver fortsat automatisk godkendt som SEU, mens man fortsat skal søge om at få godkendt kurser ved selvregistreret efteruddannelsesaktivitet. Systematisk efteruddannelse skal ses som et tiltag til at vedligeholde de kompetencer, kiropraktorerne har fået gennem deres uddannelse. På den måde sikres, at de faglige kompetencer holdes på et ajourført niveau til gavn for patienterne. SEU har været populært siden indførelsen i forbindelse med overenskomsten 2017-2020. i 2018 gennemførte 463 unikke personer, 73% af samtlige kiropraktorer under overenskomsten, et kursus, der blev registreret som SEU. I 2019 var antallet af unikke personer, der gennemførte SEU 358, svarende til 63% af samtlige kiropraktorer under

overenskomsten. Grunden til, at tallene er højere for 2018 end for 2019, er blandt andet Faglig Kongres; den koncentrerede samling af SEU-kurser til Faglig Kongres har vist sig at være en model, som kiropraktorerne i meget høj grad støtter op om. Samlet set har 527 unikke kiropraktorer (93% af alle kiropraktorer under overenskomsten) deltaget i SEU i 2018 og 2019, og de har i gennemsnit deltaget i 2,7 (2018) og 1,5 (2019) dages SEU. Kombinerer man de to år, svarer

det til 2 dage pr. kiropraktor. Faglig Kongres spiller en stor rolle for udbuddet af efteruddannelse, men 2 dages SEU pr. kiropraktor over to år er et meget tilfredsstillende resultat, der viser, at danske kiropraktorer er villige til at deltage i SEU. Kiropraktorernes Videnscenter tilbyder digital efteruddannelse uanfægtet den aktuelle nedlukning. Men nu har vi planlagt de første kurser med fysisk fremmøde til afholdelse i maj, fx 29. maj, hvor det handler om hoften

og den 5. juni, hvor det handler om den ældre, raske patient. De foregår i Odense - hvis restriktionerne tillader det naturligvis. 6. maj holder vi webinar om kolik, og 24. juni handler det om den gode røntgenbeskrivelse online. Kurserne bliver automatisk registreret som SEU, men man kan fortsat deltage i aktiviteter, der ikke automatisk bliver registreret som SEU og efterfølgende ansøge om at få dem godkendt som SEU.

u Læs om systematisk efteruddannelse og regi-

strering af kurser, der ikke automatisk bliver godkendt, i afsnittet Systematisk Efteruddannelse: kiroviden.dk/efteruddannelse/ systematisk-efteruddannelse Se udbuddet af systematisk efteruddannelse: kiroviden.dk/efteruddannelse/kursuskatalog

u Indtil videre kan du tilmelde dig disse

med forbehold for ændringer: - Webinar: Kolik og kiropraktik, 6. maj - Odense: Pelvic Problems, 29. maj - Odense: Den raske ældre patient. 5. juni - Webinar: Den gode røntgenbeskrivelse, 24. juni kiroviden.dk/efteruddannelse/kursuskatalog

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

A K T U E LT

Manuel behandling anbefales ved hjernerystelse Dansk Center for Hjernerystelse har udgivet den første Nationale Kliniske Retningslinje på hjernerystelsesområdet. Professor Jan Hartvigsen var med i arbejdsgruppen. Retningslinjen samler den tilgængelige viden og lister de anbefalede behandlingsformer. TSC/CA

- Udgivelsen af den Nationale Kliniske Retningslinje om nonfarmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse er første skridt til at løfte hele videns- og behandlingsniveauet om hjernerystelse og til at ensarte indsatserne på et nationalt plan. Med den Nationale Kliniske Retningslinje får de fagprofessionelle nogle konkrete anbefalinger, de kan støtte sig til, når de rådgiver og behandler personer med hjernerystelse, forklarer Hana Malá Rytter, der er ph.d., lektor i neuropsykologi og daglig leder af Dansk Center for Hjernerystelse.

”Der findes ikke en one-size-fits all-behandling af hjernerystelse.”

Der findes ikke en one-sizefits all-behandling. Men en række behandlinger ser ud til sammen med andre behandlingsformer at kunne hjælpe patienterne. De får alle en svag anbefaling i retningslinjen. Det anbefales bl.a., at patienten med længerevarende symptomer efter hjernerystelse tilbydes manuel behandling af nakke og ryg i tillæg til anden behandling. - Det glæder mig, at arbejdsgruppen besluttede at inkludere manuel behandling i retningslinjen. Mange med længerevarende symptomer efter hjernerystelse

opsøger nemlig manuel behandling, specielt hvis symptomerne inkluderer smerter i nakken med eller uden hovedpine. Evidensen for effekt er meget svag på denne patientgruppe, men de få undersøgelser, der foreligger, tyder på en positiv effekt. Mit håb er, at vi kan bruge disse retningslinjer som afsæt for forskning, der kan hjælpe os til at rådgive patienterne bedre om, hvem der kan have glæde af manuel behandling, hvilke af de mange symptomer det hjælper på, hvornår i forløbet behandlingen skal gives og i kombination med hvilke andre tiltag, fortæller Jan Hartvigsen, professor på SDU og forskningsleder på Kiropraktorernes Videnscenter. Han deltog i udarbejdelsen. Kan støtte klinikere - Den viden, der er på hjernerystelsesområdet, peger i retning af, at behandling, genoptræning og rehabilitering af længerevarende symptomer efter hjernerystelse har en effekt. Men der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål. Og selvom anbefalingerne i denne NKR kan fungere som støtte til klinisk praksis, så skal de fagprofessionelle stadig overveje, hvilken behandling der skal gives til den enkelte patient. Ingen patienter er ens, og derfor skal behandlingen vurderes og gives individuelt fra person til person. Samtidig skal den fagprofessionelle overveje, hvornår en behandling ikke er relevant, siger ph.d. Heidi Graff, akademisk medarbejder i Dansk Center for Hjernerystelse.

u dcfh.dk/national-klinisk- retningslinje

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

NYT REVOLUTIONERENDE LASERUDSTYR ASA MLS® PATENTERET KLASSE 4 LASERE

NYHED Klasse 4 Laser Peak Power 1000 Watt

HØJESTE SIKKERHED • ASA MLS® Lasere overopheder ikke og skader ikke vævet • ASA MLS® Lasere kan holdes direkte på skaden under hele behandlingen

HØJESTE EFFEKTIVITET • ASA MLS® klasse 4 lasere leverer markedets højeste peak power op til 1000 Watt • ASA MLS® teknologi sikrer en ensartet og effektiv behandling af det skadede område

HØJESTE PRODUKTIVITET • Behandleren får mere tid og får frigivet hænderne, mens den fritstående laser behandler klienten • Hurtige behandlingstider, typisk mellem 3 og 10 minutter

UNIK KLASSE 4 TEKNOLOGI

HVORFOR BEHANDLE MED ASA LASER

ASA’s MLS teknologi er patenteret og udviklet til at overvinde begrænsninger ved traditionel laserterapi ®

Medicinsk laserudstyr fra ASA giver behandleren helt nye behandlingsmuligheder inden for muskelog smertebehandling af skader og sygdomme. Klienten får lagt smerterne hurtigere ned, og genoptræningen kan starte tidligere end normalt. Model: C1C10

ASA’s MLS®-teknologi er patenteret i USA. ASA er certificeret i henhold til ISO1348 og ISO9001, og ASA’s produkter er CE-mærket samt clearet af FDA.

BOOK ET UFORPLIGTENDE MØDE MED EN AF ASA’S FORHANDLERE PÅ JERES KLINIK Telefon: 5186 0002 · Mail: kontakt@asalaser.dk · www.asalaser.dk

A K T U E LT

Billeddiagnostisk gennembrud til glæde for kiropraktorer og patienter Kiropraktor Klaus Doktor er meget passioneret omkring sit fag, især når talen falder på billeddiagnostik. Han har brugt 13 år af sit travle liv på at være med til at udvikle udveksling af billeddiagnostik mellem kiropraktorer og Herning sygehus i Region Midtjylland. Det har været 13 år med både glæder og frustrationer, med den store forløsning i forbindelse med årsmødet 2019, hvor det stod klart, at en prototype på en fælles løsning på adgang til billeddiagnostik i hele sundhedsvæsenet stod klar til testning. Det skulle nu gøres muligt for læger, sygehuse og kiropraktorer i Region Midtjylland at få adgang til hinandens billediagnostiske materiale, uden et stort forbrug af ressourcer.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder Kiropraktorernes Videnscenter.

Rejsen hen mod den fælles adgang begyndte for omkring 20 år siden. Sammen med andre visionære politikere, embedsfolk og sundhedsfaglige i Ringkjøbing Amt, så Klaus Doktor store perspektiver i den billeddiagnostiske digitalisering. Proceduren for brug af røntgenfotos ændrede sig, for digitale røntgen- og scanningsbilleder kunne arkiveres på en central server og kaldes frem ved et tryk på en knap, i stedet for at blive fremkaldt og håndteret i forbindelse med beskrivelse, diagnostik og arkivering, for slet ikke at tale om transport i forbindelse med udveksling af billeder

til et sygehus eller øvrige aktører. - Da sygehusene blev digitaliseret i 2003, indgik vi kiropraktorer i et tæt samarbejde med overlæge Jens Baun Christensen fra Radiologisk Afdeling på Regionshospitalet i Herning om at arbejde på tværs med røntgenbillederne, erindrer Klaus Doktor. - Det var dengang et fantastisk løft for både sygehus, patienten og behandlere. Patienterne var målløse over, at det gik så hurtigt med at fremskaffe eksisterende billeder. De kunne mange gange få behandling samme dag og var fri for en ny røntgenundersøgelse eller scanning, fortæller Klaus Doktor.

Tilbageslag vækkede kampgejsten

I 2008 satte en ny sygehusledelse og en ny sundhedslov en stop-

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

per for kiropraktorernes adgang til billederne på sygehuset. Her kommer Klaus Doktors passion ind. For han ville ikke acceptere situationen. Som formand for kiropraktorernes samarbejdsudvalg i Region Midtjylland tog han kampen op, og det bar frugt. I 2019 besluttede Region Midtjylland, at det var på tide at finde en løsning, der igen gav kiropraktorerne adgang til sygehusets billedarkiv, og ITafdelingen i Region Midtjylland udviklede en løsning i forhold til it-sikkerhed og funktionalitet, der er afprøvet i samarbejde med Kiropraktorernes Videnscenter og i drift siden slutningen af 2020. - Nu har vi gennembruddet, ventetiden er ovre. Nu kan vi kiropraktorer se sygehusenes billeder, og sygehusene kan snart også se vores billeder. For det

Denne løsning lever op til alle ønsker og opfylder et kæmpe behov hos både kiropraktorer og patienter skal gælde begge veje. Det er så stort. Jeg kan ikke få armene ned, jubler Klaus Doktor.

Afgørende forskel

- Det er helt afgørende, at billedsøgningen er baseret på et opslag i et PACS-arkiv, hvor man kan se billeder. Man ”kigger” billeder, men man kan tilgå dem hvor som helst. Det sparer mange udgifter til transport og lagring af data, og det er det smarte ved den nye måde at håndtere billeddata, forklarer han. Kiropraktorer skal have et KirPACS-abonnement for at bruge løsningen, og det kræver altid patientens accept at se billederne. - Samarbejdet er ikke kun er for dem, der har røntgenanlæg, det er for alle, der har interesse i billeddiagnostik. For dem, der ikke selv har et røntgenanlæg er der langt mindre ulempe ved ikke at have det, understreger Klaus Doktor.

Spændende perspektiver

For overlæge og radiolog Jørn Baun Christensen, er der især spændende perspektiver for patienterne i adgangen til billeder. - Samarbejdet har betydning for patienterne. Forudsat at billederne er taget ens, uanset om de er taget på hospitalet eller hos kiropraktorerne betyder det, at vi har adgang til at se hinandens billeder, uden at patienterne skal besværes med at tage nye undersøgelser, siger Jørn Baun Chri-

stensen og tilføjer, at patienterne desuden også bliver udsat for mindre stråling på grund af færre undersøgelser. Bo Sørensen, projektleder i Region Midt, har været en central figur i udviklingen af modellen. Han ser spændende perspektiver i modellen, både for kiropraktorer og for resten af sundhedsvæsenet. - Vi har lavet en standardmodel for, hvordan vi skal kommunikere med kiropraktorer, privathospitaler, kommuner og så videre. Det er den model, vi har fået på plads i henhold til de gældende standarter, der findes både regionalt, interregionalt og internationalt. Vi har holdt vores løsning strengt op imod de standarter, så vi ikke har lavet løsninger, som vi skal hen at lappe på senere og som måske kører i den forkerte retning. Vores løsninger går i den rigtige retning hele tiden. Både Sundhedsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen har vist interesse for modellen. Det åbner mulighed for, at en samarbejdsmodel skabt af kiropraktorerne og Region Midt i fællesskab en dag bliver en standardmodel for billedudveksling mellem det offentlige og det private i hele sundhedssektoren. - I bund og grund kan andre regioner kopiere den 1:1, hvis de overholder kendte og gængse standarder inden for kommunikation mellem domæner, regioner og private osv., siger Bo Sørensen

Landsdækkende potentiale

I første omgang er det et Region Midtjylland projekt, men Klaus Doktor håber, at samarbejdet mellem kiropraktorerne og sygehusene kan blive landsdækkende – til glæde for både kiropraktorer og patienter.

Samarbejdet er ikke kun er for dem, der har røntgenanlæg… Kiropraktorer både med og uden røntgenanlæg har glæde af samarbejdet. For dem, der ikke selv har et røntgenanlæg, er der langt mindre ulempe ved ikke at have det, siger kiropraktor, ph.d.-studerende Klaus Doktor, som også er billeddiagnostisk konsulent på Kiropraktorernes Videnscenter. I 2019 blev han Årets Kiropraktor.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

VIDENSKAB

ULTRALYD

er til at stole på Diagnostisk ultralyd er ofte kritiseret for at være afhængig af dem, der udfører undersøgelsen. Men nyt dansk studie konkluderer, at ultralydsskanning af patienter med hoftesmerter er pålidelig med hensyn til overensstemmelse mellem undersøgere.

Som led i sit ph.d.-projekt satte Stine Clausen sig for at undersøge pålideligheden af hofteskanninger, og i november fik hun bragt resultaterne i British Medical Journal Open. - Undersøgen omhandler pålidelighed af ultralydsskanning af hoften, hos patienter med hoftesmerter og mistanke om artrose. Vi finder, at der er god

Clinisk Call to Action Undersøgerafhængighed har ikke nødvendigvis betydning, når klinikere med erfaring med ultralyd udfører diagnostiske skanninger.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

overensstemmelse mellem ultralydsundersøgelser fortaget af to klinikere med erfaring i ultralyd. Særligt ved vurdering af, hvorvidt der er ansamling/synovit i hofteleddet, fandt vi næsten fuldstændig overensstemmelse (97%). Ved øvrige fund eksempelvis forandringer i ledbrusken på femur samt osteofytter på femur var der også tilfredsstillende overensstemmelse, mens den kun var nogenlunde ved vurdering af osteofytter på acetabulum, fortæller Stine Clausen. Hvordan kom I frem til det? - Vi undersøgte 50 patienter, der var henvist til røntgenunder-

søgelse af hoften på mistanke om artrose. Deltagerne fik ultralydsskannet begge deres hofter to gange, uanset hvilken der gav symptomer. En overlæge i reumatologi foretog en ene undersøgelse, jeg foretog den anden, og vi var naturligvis blindede for hinandens fund, forklarer hun og fortæller, at undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. Beskrivende kiropraktor Susanne Krogh udførte røntgenbeskrivelserne, der blev brugt til at sammenligne graden af artrose på henholdsvis røntgen og ultralyd.

- Diagnostisk ultralyd er en klinisk færdighed og dermed undersøgerafhængig, og for at få indsigt i hvor stor betydning dette usikkerhedselement har, er en undersøgelse som denne vigtig, starter Stine Clausen sit svar på, om resultaterne overraskede: - Vores resultater viser, at ultralydsskanning udført af erfarne klinikere er en pålidelig undersøgelse til vurdering af fund relateret til degenerative forandringer i hoften. Det var også vores forventning, omend overensstemmelsen ved nogle fund faktisk var større end forventet. Overensstemmelsen mellem graden af artrose på hhv. røntgen og ultralyd var kun moderat, hvilket nok skyldes, at man ved de to undersøgelser kun til dels vurderer de samme forandringer. Hvad er relevant at vide for klinikere, der selv ultralydsskanner - og dem, der ikke gør? - En styrke ved studiet, er at os, der udførte skanningerne, ikke på forhånd kendte hinanden eller arbejdede sammen. Således var der på forhånd ingen indforståethed i forhold til udførsel og tolkning, og det giver tiltro til, at resultatet gælder generelt. Og at

vi som profession har taget den diagnostiske ultralyd til os som endnu et værktøj i ”kassen”, er meget relevant - uanset om man selv skanner eller henviser ud af klinikken.

u C lausen S, Kjær S, Fredberg U, et al Ul-

trasound imaging in patients with hip pain and suspected hip osteoarthritis: an inter-rater and intra-rater reliability study BMJ Open 2020;10:e038643. doi: 10.1136/bmjopen-2020-038643

Stine Clausen Kiropraktor og ph.d.- studerende på Syddansk Universitet. Afslutter ph.d. studiet december 2021. Deltidsansat på røntgenafdelingen på Vejle sygehus Foto af Heidi Lundsgaard. Er ikke taget som led i studiet.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

HAR DU HØRT? KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTERS PODCAST … [19:30] That’s a big area for me, developing the technologies that help us understand what we do as well as take that technologies into clinic. I would say in general that chiropractors have really been behind the curve, and I think that sometimes for people like me, we’ll take all kinds of technologies and we like that and then spit out the ones that don’t work. But for most clinicians I think, I know, they want the technologies that are solid and is easy to use. So it’s a several year journey before we discover those things, the types of technologies that are maybe in research now or just starting to appear in clinic, could change drastically in the next couple of years. But some of the things I see coming are clearly ultrasound. It’s a way of not just imaging for pathology but locating where we treat, and the types of ultrasound now that can plug into iPhones and is now becoming more and more common is will just make it a tool that we don’t even think about. It will become the equivalent to a reflex hammer in the future. The tool I think we’ve talked about before is artificial intelligence and big data, and

simply just having electronic health record, and we are very far behind in this area, but I think that’s a bit of advantage for us in that a lot of the discussion with electronic health record now is how it is taking away between the clinican-patient experience because the clinician is always typing on their keyboard, but you’ll see in the future this just won’t happen. There will be the advantages that we’ll have in the face, voice and motion recognition a lot of this will get entered into the charts, leaving the clinician to have more time with their patient to talk and understand the implications of their concerns in their lives. So having that will open up so many more opportunities for us. There is so much about what we do, that is simply lost on us because we don’t record it and when we can get those recordings done and we can take in the data we create every day in practice it’s a rich goldmine of opportunity to better understand what it is that we do on a daily basis and how we help people. … [22.50] I see technology help us make better decisions in the clinic giving us more time to spend with our patients. In fact, making the clinical experience with patients better than removing us from the equation.

EPISODE 4

Greg Kawchuk del 1 18. november 2019 26:44 minutter

Be din om skyt sætnin g fra kr./md

401

Hvad sker der med din virksomhed og livet derhjemme, hvis du selv eller din eneste medarbejder bliver syg? Via vores samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening ved vi, at du og dine kollegaer i branchen er uundværlige for virksomhedens omsætning. Måske er du endda helt alene om at hente omsætningen hjem, men har du tænkt på, hvad der sker med din omsætning, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke og skal sygemeldes?

Vil du vide mere, kan du ringe til os på 33 55 31 90 eller sende en mail til erhverv@codan.dk. Forsikring er værd at gøre ordentligt

Beskyt din omsætning fra 401 kr./md. Med en sygedriftstabsforsikring kan du sikre din om sætning, hvis du eller en af dine ansatte bliver uarbejds dygtig på grund af sygdom eller ulykke. Du er sikret op til 29.686 kr. om måneden – ud over de offentlige sygedagpenge.

03.21. Codan Forsikring A/S, DK1790 København V, CVR 1052 9638.

Hvem sikrer dig, hvis du bliver syg?

FORSKNING KOMMENTERET

EVIDENSBASERET BEHANDLING KAN GIVE ØKONOMISK GEVINST En kiropraktors tilgang til at behandle lænderygsmerter betyder en målbar forskel i udgiften til behandling ifølge ny forskning og analyse fra Fulcrum Health, Inc og Southern California University of Health Services. Studiet fandt, at det i snit var 22% billigere pr. patient at blive behandlet af en kiropraktor med en verificeret evidensbaseret, patientfokuseret tilgang sammenlignet med at blive behandlet af en kiropraktor uden verificering.

Af Asger Torning, kommunikations medarbejder Kiropraktorernes Videnscenter.

Studiet var en omfattende analyse af data af omkostningerne ved kiropraktisk behandling af akut eller sub-akut lændesmerte af to forskellige typer kiropraktisk tilgang i USA. Forskerne sammenlignede udgifterne til kiropraktisk behandling af mere end 25.600 patienter med akutte eller subakutte lænderygsmerter i aldersgruppen 18 til 90 år i USA. Forskerne gennemførte et kohortestudie af patienternes forsikringskrav til behandling baseret på data fra en non-profit sundhedsorganisation, ChiroCare. De inkluderede patienter blev inddelt i en kohorte med patien-

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

ter, der blev behandlet af kiropraktorer med en verificeret evidensbaseret tilgang til behandling og en kohorte med patienter, der blev behandlet af kiropraktorer uden verificeret tilgang. For at blive betegnet som kiropraktor med en verificeret evidensbaseret tilgang skulle man være behandler i en klinik, der var godkendt som en evidensbaseret, patientfokuseret klinik. Klinikken skulle bl.a. gøre brug af standar-

diserede kliniske protokoller og en integreret, kollaborativ tilgang for at opnå positive resultater, inddrage patienten i beslutninger vedrørende behandling og være på linje med alle de øvrige behandlere af en patient. Udgifterne til behandling hos en verificeret evidensbaseret kiropraktor var i gennemsnit $252 mod $326 i gennemsnit hos kiropraktorer uden verificering.

u Whedon et al. Cost comparison of two approaches to chiropractic care

for patients with acute and sub-acute low Back pain care episodes: a cohort study. Chiropractic & Manual Therapies 2020. chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12998-020-00356-z

NYT FRA WFC HAR SØSAT APP TIL MOBILTELEFONEN I begyndelsen af februar 2021 søsatte the World Federation of Chiropractic (WFC) en app til mobiletelefonen. App’en kan findes i Apples App Store og i Google Play. Den er designet til at holde brugerne ajour med nyheder, information, ressourcer og meget mere fra WFC. App’en kan tilpasses til brugernes præferencer og levere oplysninger tilpasset deres region. Den giver også mulighed for at få notifikationer om de seneste nyheder fra hele

verden. Internationale retningslinjer og vigtige forskningsartikler er øjeblikkeligt tilgængelige i ’Ressourcer’, og man kan læse resuméer af den nyeste forskning i ”Evidence/research”afsnittet. WFC opfordrer alle kiropraktorer og kiropraktorstuderende til at downloade app’en og give feedback som et middel til løbende udvikling og opdatering.

DELTAG I PROJEKT OM HJERNERYSTELSE Jan Hartvigsen er sammen med Lisbeth Pedersen fra Dansk Selskab for Sportsfysioterapi og lektor Merete Møller fra SDU med i et EUfinansieret projekt om formidling af viden om hjernerystelse i sport. De håber, at I vil hjælpe med at sprede nedenstående spørgeskema. Spørgeskemaet udarbejdet af den engelske del af projektet og er ikke tilpasset danske forhold, men de håber alligevel, at man vil besvare spørgeskemaet så godt som muligt. Forskerne ønsker at høre interessenternes synspunkter om hjernerystelse i sport. Hvis du har lyst til at deltage i dataindsamlingen, kan du besvare spørgeskemaet her: Get your head in the game. Det tager kun 5-10 minut-

ter. Svarene vil kvalificere udviklingen af en platform til forbedring af uddannelse om hjernerystelse. Svarene er en integreret del af projektet og vil forbedre studiets resultater. Alle data i spørgeskemaet er anonyme. Du må meget gerne give oplysningerne videre til dine netværk, kolleger, studerende og venner, som også kan være interesserede i at give input til denne undersøgelse.

u For mere information om projektet, eller

hvis du gerne vil være involveret i nogle af de gratis begivenheder, der finder sted i hele Europa som en del af dette projekt, kan du besøge: concussioninsport.eu

FIND DIT KURSUS ONLINE Der er åbent for tilmelding til efteruddannelseskurser hos Kiropraktorernes Videnscenter, så det bare i gang med at tilmelde sig. Læs udførlige beskrivelser af indhold, program, underviseren og praktisk information under hvert kursus. Klik på kurset og klik på knappen ’Tilmeld’. Log ind med NemID og følg proceduren.

u Indtil videre kan du tilmelde dig disse med forbehold for ændringer: - Webinar: Kolik og kiropraktik, 6. maj - Odense: Pelvic Problems, 29. maj - Odense: Den raske ældre patient. 5. juni - Webinar: Den gode røntgenbeskrivelse, 24. juni kiroviden.dk/efteruddannelse/kursuskatalog

A K T U E LT

MENTORER SKAL GØDE DE STUDERENDES KIROPRAKTORIDENTITET Efter 10 års pause genoplives ordningen, hvor grupper af studerende tilknyttes en kiropraktor i et mentorforløb med faste møder både i klinikken og på universitetet.

Indtryk af den kliniske hverdag

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Det har i flere år været et varmt ønske at få mentorordningen på benene igen. Det har især stået højt på de studerendes organisation FNKS og studieledelsens ønskeliste. Derfor var det meget kærkomment, da DKF’s kreds i Region Syddanmark tog teten. Så nu er den her endeligt igen! Havde det ikke været for pandemien, så havde grupperne allerede været på deres første besøg hos deres kiropraktormentor. Måske sker det omkring påske.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

- Det skal ses som en god mulighed for de studerende tidligt i studiet at få et lidt bedre indtryk af den kliniske dagligdag, der venter dem efter endt studie, hvad enten det er i primærsektor eller i sygehusregi. Der er også mulighed for at få en mentor, som er i forskningsmiljøet. Der kan være langt fra hverdagen i læsesal og færdighedslokale til at knytte en identitetsfølelse til det at blive kiropraktor, fortæller Mette Buus Beck, kiropraktor i Klinikken på Klintevej, Kerteminde. Hun er den ene af de to tovholdere. Den anden er Jeanette Brogaard, kiropraktor i Kiropraktisk Center Sydfyn. De er begge medlem af kredsbestyrelsen i KKF Syddanmark. Ordningen er løbet i gang i et samarbejde mellem FNKS, Sundhedsvidenskabeligt fakultet og

Der kan være langt fra hverdagen i læsesal og færdighedslokale til at knytte en identitetsfølelse til det at blive kiropraktor. KKF Syddanmark. - Vi står for det økonomiske, hvor de studerende indbetaler til os for at få dækket transportomkostninger. Derudover er det vores rolle at udvælge de kiropraktorer, der skal være mentorer. Når ordningen vokser, er tanken, at det skal spredes ud på de forskellige kredsforeninger, fortæller Jeanette Brogaard.

Årshjul

Ordningen ruller med studieåret i et årshjul med 3 møder ude hos mentoren samt en fælles begivenhed på SDU. Hvert efterår kan studerende på enten 2.-3. semester eller 6.-7. semester melde sig til.

• Mentorordningen er et forum, hvor studerende på klinisk biomekanik kan møde og snakke med en erfaren kiropraktor. • Mentoren kan være ansat i privat praksis, være klinikejer, hospitalsansat eller ansat på universitetet. • Mentorens opgave er at stille sin erfaring og faglighed til rådighed til en gruppe af studerende for derigennem at inspirere og give indsigt i, hvad det er for en verden og faglighed, der venter forude. De studerende forventes dermed at kunne trække på

I januar starter møderækken med, at kiropraktormentoren møder sin gruppe studerende. Grupperne fornyes én gang årligt, og størrelsen er på 6-10 studerende. - Det er meningen, at de studerende har den samme kiropraktor ét år ad gangen, og er man så med igen, får man en anden mentor - måske inden for et andet felt, hvis man ønsker det. Jeg synes, det er vigtigt, at de studerende får et godt indtryk af diversiteten i det at være kiropraktor. At der er mange muligheder. At vi alle arbejder forskelligt, og alligevel arbejder hen imod et fælles mål, siger Mette Buus Beck. De studerende har selv haft indflydelse på, hvilken “type” mentor de ønskede sig samt hvor i landet.

Håber på opbakning

Der er fundet de kiropraktorer, man skal bruge som mentorer til

mentorens erfaring, få råd og vejledning og vende ideer og udfordringer. Mentoren forventes ligeledes at blive inspireret af netværket og få nye ideer og vinkler fra de studerende qua, at de evt. har et andet perspektiv og en nyere uddannelse. Samtidig får mentoren italesat sine egne kompetencer og reflekteret over sin egen praksis, hvilket kan give anledning til videre udvikling og inspiration. • Hver gruppe mødes i alt 4 gange med mentoren inden for kalenderåret jf. et årshjul. • På de første møder er det

dette år. Det var desværre sværere at finde studerende. - Vi havde ønsket os flere studerende, indrømmer Jeanette Brogaard, som fortæller, der kun har tilmeldt sig studerende til 4 mentorgrupper. Mette Buus Beck uddyber: - Den ringe tilslutning tillægger vi corona. Vi forestiller os, at de studerende har tøvet med at tilmelde sig, fordi udsigterne til, at det ville kunne gennemføres, var lille. - Vi håber selvfølgelig, at det bliver en succes, og at rygtet spredes på studiet. Vi håber på at kunne udvide mentorordningen over de kommende år, og at vi vil få brug for flere kiropraktorer på landsplan. Mette Buus Beck kan kun anbefale studerende at melde sig til. Hun fik selv rigtigt meget ud af den i sin tid: - Jeg var faktisk med på det sidste hold, som fik mulighed for

oplagt, at de studerende besøger mentorens klinik og bliver vist rundt, ligesom de studerende kan introducere sig. På senere møder kan emner i møder fx være kobling mellem teori og hverdagen, gennemgang af udvalgte teknik-øvelser, indblik i dagligdagen, kliniske problemstillinger, patientgrupper m.v. • Det koster 300 kr. pr. år • Studerende melder sig til ved at svare på mail som fakultetet sender ud i efteråret, når man er på det pågældende studieår.

at deltage. Jeg var jo helt grøn, så det var godt at få pustet liv i “det at blive kiropraktor” i stedet for bare at være “medicinstuderende”. Særligt de første par moduler er lidt tunge i det, og dengang var der uendelig langt til klinikophold, der lugtede lidt af noget kiropraktor, siger hun.

Mette Buus Beck (tv), kiropraktor i Klinikken på Klintevej, Kerteminde, og Jeanette Brogaard (th), kiropraktor i Kiropraktisk Center Sydfyn er tovholdere på den nye mentorordning for studerende på klinisk biomekanik. De er begge medlem af bestyrelsen i KKF Syddanmark, som har påtaget sig at starte ordningen op.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

COVID-19

1 ÅR MED

COVID-19 ankom i starten af 2020. 11. marts lukkede Danmark ned. Folk holdt sig fra kiropraktorklinikkerne, der som del af sundhedsvæsenet skulle varetage såkaldt kritiske funktioner. Forsommeren var een lang genåbning, og sommeren føltes næsten normal, men var det langtfra, for restriktioner satte fortsat mange begrænsninger. Efterårsferien markerede starten på anden bølge af højt smittetryk. Restriktionerne blev gradvist strammet og nye indført, fx krav om mundbind i sundhedsvæsenet. I december lukkede landet ned igen. Og først 28. februar begyndte en genåbning, der lader til at komme til at vare hele foråret. Men vaccineringen er i gang og varsler håb.

Rekordmange gik til kiropraktor i anden halvdel af 2020, men nedlukningen i foråret fylder i statistikken. Antallet af patienter steg 5% i andet halvdel af 2020 i forhold til 2019 - og næsten 10% i forhold til 2018. Men nedlukningen i marts og april påvirkede årets samlede patienttal, der er 4% lavere end i 2019. 366.732 var til kiropraktor i 2020. Det er ca. 15.000 færre end i 2019. Også omsætningen faldt. I 2019 var regionernes udgifter til kiropraktisk behandling 125 mio. I 2020 var det ca. 120 mio. kr. Det svarer til et fald på ca. 4%.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

Mere travlt, igen fordi vi aflaster lægerne.

JESPER OVERVAD

indehaver af Rygcenter Aarhus Nord. Hvordan har COVID påvirket dit arbejdsliv siden efteråret, hvor vi hørte fra dig sidst? Flere nye rutiner, afspritning, maske, rengøring m.v. Er din indtægt blevet påvirket? Ja, i positiv retning. Vi ser flere, som normalt ellers først ville være gået til egen læge. Har du under de sidste måneders nedlukning fra december til nu haft mere eller mindre travlt, end du plejer?

Har du eller nogen tæt på dig været smittet siden sidst? Nej Har du skulle være hjemme eller i isolation af grunde relateret til COVID? Nej Har klinikken været påvirket af, at folk har været nødt til at være hjemme? Ja, enkelte patienter har været i karantæne, men vi er konstateret smittefri efter tests. Der er gået et år nu. Hvor ”coronatræt” er du? Hvordan har du det generelt med livet under epidemien, og hvordan er dit syn på fremtiden?

Vi har fået den første vaccine og kan se lyset for enden af tunnelen. Ja, vi er trætte af masker, men optimistiske mht. fremtiden. Har den specielle tid givet dig nye indsigter? Har du lært noget nyt? Ja, forebyggelse er bedre end behandling. Hellere hele tiden være på forkant og opretholde selvdiciplin og ikke slække på forholdsregler. Hvad har overrasket dig positivt under pandemien? Folk står sammen og erkender vigtigheden af den gamle traver: sammen løfter vi i flok, eller vi rykker sammen i bussen. Ved fælles hjælp kommer vi igennem denne krise i samfundet og verden.

PANDEMI MARTIN BAGER BERTELSEN

ansat i Kiropraktisk Klinik Galten. Hvordan har COVID påvirket dit arbejdsliv siden efteråret, hvor vi hørte fra dig sidst? Halvdelen af behandlerne i huset er hjemsendt, og der er flere opgaver, som de resterende behandlere skal løse. Der er flere, som har søgt kiropraktorbehandling, fordi deres vanlige behandler har været hjemsendt. Er din indtægt blevet påvirket? Det samme i gennemsnit over hele pandemien.

Har du under de sidste måneders nedlukning fra december til nu haft mere eller mindre travlt, end du plejer? Mere travlt. Patienterne har dårlige hjemmearbejdsforhold kombineret med inaktivitet, når vanlige træningsmuligheder er begrænset. Har du eller nogen tæt på dig været smittet siden sidst? Nej. Har du skulle være hjemme eller i isolation af grunde relateret til COVID? Nej. Har klinikken været påvirket af, at folk har været nødt til at være hjemme? Massørerne er hjemsendt. Så ift. personale er der færre hænder til at løfte opgaverne i klinikken.

Der er gået et år nu. Hvor ”coronatræt” er du? Hvordan har du det generelt med livet under epidemien, og hvordan er dit syn på fremtiden? Jeg er ikke corona-træt trods mange udfordringer. Livet under epidemien har været meget anderledes, da både mine børns institution og mit eget foreningssport har haft store restriktioner. Det “tvungne samvær” med familien var først hårdt, men har resulteret i en større ro i hverdagen efterfølgende. Det gjorde, at vi fik mod på familieforøgelse og venter barn igen til foråret - så jeg tænker positivt om fremtiden aktuelt. Har den specielle tid givet dig nye indsigter? Har du lært noget nyt? Ja. Jeg vil gerne på sigt udvikle en måde at hjælpe patienter online eller på anden vis. Hvis jeg frarøves muligheden for fysisk kontakt med patienter, så fjernes en stor del af mit nuværende eksistensgrundlag som kiropraktor. Derfor har jeg opsøgt ny viden om smertehåndtering uden brug af manuel behandling. Hvad har overrasket dig positivt under pandemien? Det overrasker mig positivt, at min hverdag som kiropraktor overordnet set har været så lidt berørt af pandemien.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

Kiropraktorernes faglige selskab er et netværk af kiropraktorer, som arbejder for at fremme uddannelse, udvikling og videnskab gennem fx arrangementer, høringsvar og udarbejdelse af kliniske vejledninger.

Af Cecilie Testern Delerang, kiropraktor, medlem af DSK’s bestyrelse

Flot indsats af fokusgrupperne til online Fagdag 6. marts Selskabet startede i 2019 en tradition med en fagdag for sine medlemmer. I år måtte den holdes online. Hver fokusgruppe stod for en session, og det gik over al forventning med at samle kollegerne foran skærmen en lørdag med godt vejr i en tid, hvor metaltrætheden over online møder for længst er indtruffet.

ere end 70 så med, da fagdagen startede med oplægget ”Min chef spørger om, hvornår jeg kan komme på arbejde igen?” som selskabets nyeste fokusgruppe Socialkiropraktik havde arrangeret. Alle vinder, når vi som kiropraktorer gør en indsats for at forebygge sygefravær, var en af pointerne fra Jakob Van Dijk, der i sit oplæg bl.a. henviste til ny rapport fra Gigtforeningen, der viser, at tilknytning til arbejdsmarkedet er den vigtigste forklaring på ulighed i brug af sundhedsydelser. Anne Møller, praktiserende læge og spydspids inden for arbejdet med ulighed i sundhed, påpegede, at når patienter går hos os eller andre behandlere, er det nogle gange først efter flere ugers sygemelding, at egen læge finder ud af omfanget af problemet, og så kan vinduet til at rådgive patienten være svundet ind. Derfor er det vigtigt, at vi får kommunikeret til lægen, hvis vi er bekymret for, at personen er truet på sin arbejdsevne. Hun talte også om henvisning til arbejdsmedicinske klinikker samt at foreslå at bruge

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

fagforeningen. Hun mindede om, at hvis kiropraktoren/lægen selv har en grad af fear avoidance, vil de hyppigere anbefale ”de forkerte ting” som smertestillende og sengeleje/hvile i stedet for aktivitet og øvelser for at øge funktion. Mette Jensen Stochkendahl, Kiropraktorernes Videnscenter, præsenterede gruppens arbejde med værktøjer til kiropraktorerne bl.a. et interaktivt flowchart. Tværfaglige indsatser har vist sig at virke, og da vi jo ofte ser patienten tidligt i forløbene, kan vores rolle til tider være afgørende for det videre forløb. Tager vi arbejdet på os, kan vi gøre en kæmpe forskel, sluttede Christina Nielsen, der både sidder i DSK’s

og DKF’s bestyrelse. 85 deltagere så med, da fokusgruppen for pædiatri præsenterede den ny kliniske vejledning for spædbørn i kiropraktorpraksis. Hovedforfatter, professor Lise Hestbæk, SDU og Kiropraktorernes Videnscenter, beskrev arbejdet med vejledningen og udviklingen i antal spædbørn i klinikkerne. Vejledningen blev gennemgået fyldestgørende med relevante tip fra klinikere. Kari Skovmand viste bl.a. video om, hvordan man kan spørge ind til fødslen, og så anbefalede hun, at råde forældre til at tale med sundhedsplejersken, hvis man mistænker gråd måske skyldes erstatningsmælk. Annette Jørgensen gennemgik den objek-

tive undersøgelse og foreslog bl.a. at kigge efter devierede mundvige ved mistanke om kæbeproblemer fx ved ammeproblemer. Betina Miltersen fortalte om de heldigvis få komplikationer, der er set. De har primært handlet om, at anden udredning eller behandling har været forsinket. I flere høringssvar til vejledningen blev det da også positivt bemærket, at der lægges vægt på hurtig videre udredning, fx retur til egen læge, ved

manglende effekt efter kort tid. Et blandt flere tip fra Betina Miltersen var altid at teste for hoftedysplasi, også selvom det har været gjort. Hun fortalte, at kliklyden og en positiv heel buttock-test vejer tungere end asymmetri i lår og balle furer. Under spørgsmål kom det frem, at diagnosekodning til spædbørn ligger højt på listen hos Kiropraktorernes Videncenter. Idrætskiropraktisk fokus-

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel. Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

gruppe havde fået Parasport Danmarks idrætskonsulent Peter Kock Hansen til at fortælle om organisationen og arbejdet med at rykke mindset hos personer med funktionsnedsættelser som kan opleve, at de er begrænsede. Det handler om at hjælpe med at skifte fokus. Vores kontakt med patienterne kan give et tillidsforhold, hvor vi vil kunne rykke folk ”Man er ikke en med funktionsnedsættelse, der spiller bordtennis, men en bordtennisspiller som alle andre bordtennisspillere.” Målet er at få personen til at tænke sådan. Han fortalte også om, at der findes 10 parasportkonsulenter med lokalt kendskab til muligheder. De kan hjælpe personer, der måske har givet op på at dyrke idræt pga. en funktionsnedsættelse. På Parasport Danmarks web ligger en kontaktformular. Sports- og præstationspsykologisk konsulent Adam Blicher fortalte om motivation ud fra sit arbejde med kørestolsrugbyspillerne. Han prøvede bl.a. en model af på deltagerne. Motivation er en følelse, en flygtig størrelse. Dedikation er vigtigere, det er den, der får os til at rejse os efter et fald, var en af hans pointer. Der deltog omkring 50 i denne session, fagdagens sidste.

u Læs en længere artikel på

danskkiropraktorforening. dk/fagdag21

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

A K T U E LT

Bestyrelsen i DKF har på medlemmernes vegne forhandlet sig frem til en ny og bedre pensionsordning. Som medlem skal du selv sørge for at overgå til den nye ordning, som giver større økonomisk tryghed.

NY PENSIONSORDNING MED VIGTIGE ÆNDRINGER Pensionsselskabet hedder stadig Danica Pension, men ordningen er blevet væsentligt forbedret. Dækningen i de forsikringer, der hører til den nuværende ordning, stopper allerede ved 60 år – og det betyder, at man frem til sin folkepensionsalder ikke har et økonomisk sikkerhedsnet i tilfælde af, at man bliver alvorligt syg. Med den nye ordning er dette hul i dækningerne blevet lukket, så man som medlem er økonomisk sikret frem til sin folkepensionsalder. Folkepensionsalderen er forskellig fra person til person og afhænger af, hvornår man er født. - Det er positivt, at vi nu har fået den nye pensionsordning med de ret så vigtige forbedringer af forsikringsdækningerne, som - Jeg håber, at man vil samtidigt sikrer at vi også i de kommende år gøre brug af rådgivningen, hvis man er bare den har en faginvalidedækning, der er til at bemindste smule i tvivl om, tale. Hvis man er uheldig at blive for syg til at hvorvidt man skal overgå til den nye ordning eller kunne arbejde, så er det vigtigt, at man kan få ej, siger Account Director udbetaling fra forsikringen hele vejen til man i Willis Towers Watson Jesper Sundberg, der har når pensionsalderen – og ikke blot til man ansvaret for pensionsordfylder 60 år. Det er op til en selv at vælge, om ningen i DKF. man vil med over i den nye ordning - som jeg selv har valgt - og selvom pension måske ikke er det mest interessante emne, så er det min anbefaling, at man sørger for at tage et aktivt valg – uanset om man ønsker at blive i den nuværende eller overgå til den nye siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for DKF.

visiteret til et fleksjob hos sin arbejdsgiver. Retten til fleksjob var gældende frem til folkepensionsalderen, men på grund af betingelserne i den nuværende pensionsordning, var retten til udbetalinger kun gældende til 2029, hvor den pågældende person fylder 60 år. Den nuværende ordning medfører, at det medlem, der her er tale om, i de sidste otte år, inden han kan gå på folkepension, skal klare sig for den indtægt, han har i sit fleksjob med en arbejdstid på 15 timer om ugen. Hvis medlemmet havde haft den erhvervsevnedækning, der følger med i den nye ordning, ville personen have haft ret til udbetaling frem til sin folkepensionsalder i 2037 – naturligvis hvis betingelserne for udbetaling var opfyldt.

Otte år uden udbetaling

Medlemmer i DKF har på egen krop oplevet, hvordan det er, når udbetalingen fra forsikringen stopper, når man fylder 60 år. Det seneste eksempel er en 47-årig mand, der blev syg af sklerose, og som fra 1. marts 2020 blev

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

- Hvis man er uheldig at blive for syg til at kunne arbejde som kiropraktor, så er det vigtigt, at man kan få hjælp til omskoling eller få udbetaling fra forsikringen hele vejen til man når pensionsalderen – og ikke blot til man fylder 60 år, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand i DKF.

ER DU FYLDT 60 ÅR, SÅ GÆLDER DER SÆRLIGE REGLER FOR DIG, KONTAKT WILLIS TOWERS WATSON

Willis Towers Watson

dk-pension@willistowerswatson.com eller 8813 9282

Læs om den nye ordning og book rådgivning

danskkiropraktorforening.dk/pension

Ny ordning kræver aktivt tilvalg

Medlemmer af DKF skal selv sørge for at overgå fra den gamle til den nye pensionsordning i Danica Pension – og kan også fravælge at overgå til den. Alle medlemmer har på nuværende tidspunkt været indbudt til digitale infomøder, modtaget besked i deres e-Boks samt mails fra DKF om ordningen og om hvordan man skal forholde sig. På DKF’s hjemmeside fremgår al informationen, og er man i tvivl om noget, er man velkommen til at søge rådgivning hos Willis Towers Watson, der er DKF’s uvildige pensionsmægler og valgt til at rådgive medlemmer af DKF i alle spørgsmål om pension. - Som uvildige rådgivere om pension og forsikring ved vi, at det langt fra er alle, der har styr på detaljerne i deres pensionsopsparing og forsikringer. Vi ved til gengæld også, at der er en vis risiko ved

Gammel Forsikring ordning Ny ordning Dækning ved tab af erhvervs- 60 år* Din folkepensionsalder** evne/faginvaliditet Engangsudbetaling ved død 65 år Din folkepensionsalder Engangsudbetaling ved visse 65 år Din folkepensionsalder kritiske sygdomme * Faginvaliditet til 60 år ** Faginvalidilet i op til fem år – herefter udbetaling fra tab af erhvervs evneforsikringen

ikke at forholde sig til sin ordning i tide – og det er altså, inden man får brug for sit forsikringsselskab. Som medlem af DKF har man den fordel at have adgang til uvildig rådgivning hos os – og vi læser jo det med småt og har bedre forudsætninger for at forklare, hvad det betyder. Jeg håber, at man vil gøre brug af rådgivningen, hvis man er bare den mindste smule i tvivl om, hvorvidt man skal overgå til den nye ordning eller ej, siger Account Director i Willis Towers Watson Jesper Sundberg, der har ansvaret for pensionsordningen i DKF. I tabellen fremgår nogle af de forskelle, der på DKF’s gamle og nye pensionsordning hos Danica Pension.

u d anskkiropraktorforening.dk/pension KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

A K T U E LT

KOMMUNIKATIV FORSTÆRKNING AF ET BESØG HOS KIROPRAKTOREN – FØR, UNDER OG EFTER

Siden 2013 har Kiropraktorguide fortalt danskere om muskler og led. Relancering og gennemgribende redesign skal føre siden up-to-date og sikre, at siden bliver endnu mere populær.

Af Christian Ankerstjerne, DKF

Tallene er ganske imponerende for en side, der i al væsentlighed er statisk – altså hvor der ikke sker meget nyt – og det siger noget om, at de informationer, der er på siden, er efterspurgte. Men efter 8 år i luften er Kiropraktorguide blevet gammel. Designet er efterhånden blevet gammeldags, og vi udnytter ikke

- Det har været vores holdning hele vejen igennem, at det Kiropraktorguide primært skal formidle, er viden. Det skal være en seriøs side, der ikke forfalder til pop og pjank – men som også skal gøre det let og overskueligt at finde de svar, man søger, når man fx har ondt i ryggen, forklarer Anders Jørgensen, som er medlem af både DKF’s og Kiropraktik og Sundheds bestyrelser og bestyrelsesansvarlig for relanceringen af det online univers til borgerne.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

de tekniske muligheder godt nok. Derudover er det også tid til at kigge de mange tekster efter i sømmene. Både fordi der kan være sket noget nyt, siden de blev skrevet, og fordi vi ønsker at ’segmentere’ dem bedre – dvs. sikre, at der læsestof til både sundhedsprofessionelle og til de almindelige smerteramte borgere. - Gennem årene er vi blevet klogere på, hvem det er, der bruger siden. Det er først og fremmest mennesker, der søger på fx ’ondt i nakken’ på google, og på den måde når frem til indholdet på Kiropraktorguide. Så læser de noget af artiklen – i gennemsnit bruger hver besøgende ca. 1 minut på siden – og så er det det, fortæller DKF-bestyrelsesmedlem Anders Jørgensen, der også er medlem af Kiropraktik og Sundheds bestyrelse, og som er udpeget som bestyrelsesansvarlig på projektet. - Så selvom besøgstallet er højt, er det gennemsnitlige op-

hold på siden for kort. Vi ønsker, at flere læser lidt længere, måske ser en video, og forhåbentlig ender med at klikke ind ’Find en kiropraktor’, siger Anders Jørgensen om de umiddelbare ambitioner for siden.

Forarbejde

De seneste måneder har DKF samarbejdet med kommunikationsbureauet Creative Zoo om sidens formål og grundtanke. Og i løbet af foråret 2021 bliver den nye side bygget op, så den kan stå klar inden sommerferien. - Man kan sige, at Kiropraktorguide er eller skal være ansigtet ud til omverdenen og borgerne. Det er på den måde til folk, der ikke kender til kiropraktik eller har været hos en kiropraktor, kan finde ud af, hvad kiropraktik er, og hvad vi laver. Det skal være sådan, at det naturlige valg, hvis man vil vide noget om bevægeapparatet, er at gå til vores side. Først og fremmest for borgere, der har ondt eller interesserer

sig for emnet, men også gerne fagprofessionelle fx læger. Det er også vores håb, at den enkelte klinik kan bruge siden som vidensbase til patienterne eller deres egen hjemmeside, siger Anders Jørgensen om den tankegang, der gennemsyrer projektet. Han fortsætter: - Det har været vores holdning hele vejen igennem, at det Kiropraktorguide primært skal formidle, er viden. Det skal være en seriøs side, der ikke forfalder til pop og pjank – men som også skal gøre det let og overskueligt at finde de svar, man søger, når man fx har ondt i ryggen, forklarer Anders Jørgensen. Det nye site skal formidle: 1. Hvad vi ved: være det naturlige valg, hvis du har smerter i muskler eller led - eller ønsker at vide noget om området 2. Hvad vi gør: styrke og tydeliggøre opfattelsen af en kiropraktor, så du ved, hvad en kiropraktor kan gøre for dig

Målgrupper i prioriteret rækkefølge

3. Hvor vi er: hjælpe dig med at finde en kiropraktor og støtte dig i forløbet hos en kiropraktor På Kiropraktorguide i dag er der ret lange artikler, der går i dybden. - Vi vil lave en opdeling mellem de lange tilbundsgående artikler, og så nogle nye kortere versioner, der gør det nemmere at komme i gang. Vi gør det for at sikre, at ingen af de besøgende på siden bliver skræmt væk, førend de for alvor kommer i gang med at læse artiklerne. Og de der så har interesse for en dybere viden, kan så gå videre til de lange artikler, siger Anders Jørgensen.

Udseendet

Endnu er der ikke besluttet design, men billederne viser den retning, der bliver arbejdet i. Det skal være et mere friskt, farverigt udtryk, og så skal der være flere billeder og illustrationer, der skal hjælpe læserne på vej til den information, de har behov for.

Kernefortællingen bag siden Vi er både akademikere og håndværkere. Nogle oplever kiropraktik som magi og mirakler – når de eksempelvis kommer kravlende til og gående fra. Andre oplever kiropraktik som hekseri og mørke kræfter – fordi de frygter at blive knækket og aldrig rettet op igen. Og endnu andre ved knap nok, hvem vi er, og hvad vi kan. Sandheden er så langt fra magi og hekseri, som du kan komme. Her er intet overnaturligt. Tværtimod. Vi skaber sammenhæng mellem vores hoveder og hænder. For når du holder et andet menneske i dine hænder, skal du ikke tro men vide. Du skal bygge på solid, fagligt funderet viden og praksis. Det handler ikke om at knække ryggen, men om at knække koden. Om at drage de rigtige konklusioner og handle på baggrund af dem. Med 6 års uddannelse er vi det tætteste, du kan komme på speciallæger inden for området muskler og led. Det betyder, at vi kan identificere, hvad der gør ondt. Og at vi kan arbejde med led og muskler, så smerten går væk. Vi er både akademikere og håndværkere. Vi er viden og hænder. Vi er kiropraktorer. Vi bevæger mennesker, der sidder fast. Vi støtter mennesker, der falder. Vi hjælper mennesker, der har ondt. Og vi er klar til at hjælpe dig.

1. Borgerne – der skal kunne finde fagligt, velfunderet viden om muskler og led 2. Borgerne – der skal finde svar på, hvad en kiropraktor er og kan 3. Borgerne – der skal kunne finde en kiropraktor og blive støttet i sit kiropraktorbesøg før, under og efter 4. Kiropraktorer – der skal kunne bruge hjemmesiden som et redskab og en hjælp til at formidle den faglige viden 5. Sundhedsfaglige – der skal kunne bruge hjemmesiden til at finde og eller formidle faglig viden om muskler og led (som de i dag bruger fx fysioterapeuters øvelser)

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

Klinisk vejledning om spædbørn vejleder, inspirerer og sætter standard Af Annette Jørgensen, Bettina Miltersen, Tina Hein Lauridsen, Trine Paludan, Anna Stolpe, Kari Skovmand, professor Lise Hestbæk og Susanne Lynge, pædiatrigruppen under Dansk Selskab for Kiropraktik.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

”Klinisk vejledning for spædbørn i kiropraktorpraksis” er netop udgivet og er målrettet de danske kiropraktorer, som arbejder med børn i 0-1 års alderen. Formålet med vejledningen er både at vejlede, inspirere og sætte standard for, hvad en anamnese og undersøgelse af et spædbarn som minimum bør indeholde i kiropraktorpraksis i Danmark. Derudover er der i den kliniske vejledning vist, hvilke spørgsmål og undersøgelser, man yderligere kan lave, hvor det findes relevant.

I afsnittet om den kliniske undersøgelse er der anført referencer til hvilke alderstrin forskellige reflekser og motoriske milepæle normalt er til stede. Vejledningen indeholder også en sektion med information om asymmetrier, ammeproblemer og kolik, og gennemgår hvilke overvejelser kiropraktoren bør have, inden behandling af et spædbarn påbegyndes, hvilke bivirkninger der hyppigst forekommer, samt hvornår det er relevant med akut henvisning til læge/vagtlæge.

GODK

DSKfolderSpædbø

KLINISK VEJ LEDNING

u Dansk selskab for Kiropraktik udgiver kliniske vejledninger efter

workshops med medlemsinddragelse. Den første var om behandling af hovedpine. Den anden er om spædbørn. Find vejledningerne på selskabets hjemmeside: dskkb.dk

S PÆ D BØRN

Tabel 1. Anamnestiske minimumskrav vedrørende det 0-1-årige barn.

KIROPRAKT ORPRAKSIS Udarb ejdet af: Lise Hestb æk, kiropr aktor, Susan ne Lynge , kiropr profes sor Kari Skovm and, kiropr aktor aktor Tina Hein Laurid sen, kiropr aktor Annet te Jørgen sen, kiropr aktor Bettin a Milter sen, kiropr Trine Pallud an, kiropr aktor aktor Anna Stolpe samt DSK’s fokusg , kiropr aktor ruppe for Eviden sbase ret Praksi s

KENDT AF DA NSK SELSKAB FOR KIROPRA KTIK

25. AUGUST 2 020

ørn.indd 1 12/11/2020 09.32

Se udvalgte tabeller fra den 20 sider lange vejledning her på siderne. Hele vejledningen er sendt medlemmer af DSK og kan findes online på selskabets hjemmeside DSKKB.dk. Anbefalingerne i henhold til anamnese og undersøgelse tager udgangspunkt i litteraturen, mens det, der omhandler bevægeapparatet derudover også, afspejler en opsummering af en vidensdelingsdag med deltagelse af 71 kiropraktorer med speciel interesse i at behandle børn, som er indsamlet og bearbejdet af Dansk Selskab for Kiropraktiks pædiatrigruppe i samarbejde med professor Lise Hestbæk. Hun har nu også oversat vejledningen til engelsk med henblik på udgivelse internationalt.

Almene • Symptombeskrivelse anamnestiske – Henvendelsesårsag oplysninger – Debuttidspunkt – Evt. kendt udløsende årsag – Døgnvariation – Udvikling af forløbet – forværring, uændret eller bedring – Forbedrende/forværrende faktorer • Undersøgt/behandlet i andet regi • Medicinforbrug (ved amning inkl. mors forbrug) • Traumer • Stille/irritabel/ændret adfærd Almen trivsel

• Vækst (vokser barnet som forventet) • Appetit • Ernæring – bryst, erstatning, fast føde • Søvnmønster – varighed, afbrudt • Grådmønster • Afføring – diarré/forstoppelse/hyppighed

Graviditetsforløb

• Forløb • Komplikationer

Fødsel*

• Forløb – Vaginal – evt. brug af kop – hård eller blød – evt. hæmatomer – Kejsersnit – akut vs. planlagt – kendt præsentation – Barnets position ved fødsel - normal, stjernekigger, sæde, arm ved hoved etc. • Barnets tilstand efter fødsel • Fødselsvægt og længde (se vækstkurver, Bilag 1 og www.vækstkurver.dk)

* Forældre kan have en upræcis eller endda misforstået viden om eksakte obstetriske forhold, som f.eks. barnets fødselspræsentation. Hvis der er behov for præcise oplysninger herom, er journaloplysninger mere fyldestgørende.

Første del af den objektive undersøgelse gennemføres for at afkræfte tilstedeværelsen af alvorlig sygdom, som kræver viderehenvisning med det samme.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

Tabel 3. Minimumskrav til den objektive undersøgelse af det 0-1-årige barn. Henvisning skal overvejes ved abnorme fund

Almen observation

• • • •

Øjenkontakt og årvågenhed Spontan bevægelse af krop og ekstremiteter Temperatur og respiration (subjektivt vurderet)* Aldersafhængige bevægemønstre – Hovedkontrol (3 mdr.) – Trille (5-6 mdr.) – Kravle (8-10 mdr.) • Evt. gang (10-16 mdr.) • Blå mærker, ødemer o.lign. der kan indikere ’Battered child syndrom’

Øvrig undersøgelse

• Palpation af fontaneller for abnormaliteter (plan overflade, sammenvoksning, puls o.lign.) • Palpation af clavicula for evt. fraktur eller følger heraf • Generel undersøgelse af muskler og led – tonus og bevægelighed • Respons til lyd og lys • Primitive reflekser – Babinski (0-18 mdr) – Gribereflekser, palmar (0-4 mdr) og plantar (0 mdr til gang) – Støtte- og gangrefleks (0-2 mdr)

*Vejledende værdier for respiration (åndedræt/minut) (www.rch.org.au): Termin: 25-60; 0-6 måneder: 25-55; 6-12 måneder: 20-40

Manuel behandling

Både manipulation og mobilisering skal tilpasses den enkelte patients alder, tilstand og udvikling, og skal derfor administreres i en meget modificeret form hos de 0-1 årige. Baseret på studier af den maximale strækstyrke af rygsøjlen hos forskellige aldersgrupper anbefales det, at manipulationsbehandling af spædbørn yngre end 4 uger udføres med maximalt 10% af den styrke, der gives voksne, og for børn i alderen 2-23 måneder maximalt 30% (Marchand, 2015).

Tabel 4 (Saxtrup 2019)

BRUG DET KLINISKE BLIK: ER BARNET ALVORLIGT SYGT?

Tegn på mild sygdom

Tegn på alvorlig sygdom

Kan trøstes Er vågen eller vækkes nemt Har god kontakt til forældrene Reagerer opmærksomt Pæne farver Ej dehydreret Ubesværet vejrtrækning

Irritabel, klynkende Slap og gør ikke modstand Dårlig kontakt Manglende opmærksomhed Blegt, grålig farve Dehydreret Påvirket respiration og puls

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

OBS på akut henvisning til læge/skadestue De vigtigste differentialdiagnoser ved det febrile barn er: • luftvejsinfektioner, inkl. mellemøre betændelse, • smitsomme børne sygdomme, • gastroenteritis, • appendicitis, • urinvejsinfektioner • meningitis. Kiropraktoren skal altid være opmærksom på selv små ændringer i barnets adfærd, da symptomer og de objektive fund kan være uspecifikke. Det er derfor vigtigt at lytte til forældrenes bekymring om selv små ændringer i barnets adfærd: • Er barnet sløvt, apatisk og døsigt? • Opfører barnet sig anderledes? • Irritabilitet eller tegn på hovedpine? • Nakkestivhed eller spændt fontanelle? • Opkastninger? • Kramper? • Udslæt/petekkier/større hudblødninger. (Ved mistanke om ”Battered child syndrome” skal man være opmærksom på underretningspligten.)

NY FORSKNING PÅ KIROVIDEN.DK

Undgå rutinemæssig manuel behandling af spædbørn med ankyloglossi og samtidige ammeproblemer

Hvad er forekomsten og fordelingen af smerter i øvrige muskler og led samtidig med rygsmerter?

National klinisk retningslinje for undersøgelse og behandling af ankyloglossi hos ammede spædbørn

Distribution and prevalence of musculoskeletal pain co-occuring with persistent low back pain: A systematic review. BMC Musculoskelet Discord, 2021

Sundhedsstyrelsen., 2020

Cecilie K Øverås, Melker S Johansson, Tarcisio F de Campos, Manuela L Ferreira, Bård Natvig, Paul J Mork, Jan Hartvigsen.

Retningslinjen blev offentliggjort i 2020 og havde kiropraktor Charlotte Giuliani med i arbejdsgruppen. Den anbefaler, at man undlader rutinemæssig manuel behandling af biomekaniske forhold hos spædbørn med ankyloglossi og samtidige ammeproblemer. Hvis man vælger at afprøve manuel behandling, bør man være opmærksom på, at antallet af påkrævede behandlinger varierer i forhold til graden af spændinger i vævet, men man må forvente tydelig effekt på sutteteknikken indenfor 1-2 behandlinger. Der findes ikke evidens, der kan dokumentere gavnlige eller skadelige effekter af manuel behandling af børn med ankyloglossi. Desuden vil nogle forældre være positivt indstillede for at prøve både konventionelle og alternative behandlingsmetoder. Der findes sparsom litteratur, der peger på, at manuel behandling kan afhjælpe muskulære asymmetrier og spændinger, derfor mener arbejdsgruppen ikke, der er dokumentation for at fraråde behandlingen.

u bit.ly/3bsxD9C

Patienter, der lider af vedvarende rygsmerter, klager ofte over samtidige smerter i nakke, hænder og fødder eller flere forskellige dele af kroppen. Kombinationen af smerterne kan have flere negative følger end rygsmerter alene. Studiets formål var at beskrive forekomsten og fordelingen af muskelskeletsmerter i andre dele af kroppen samtidig med rygsmerter. 19 observationsstudier af i alt 34.492 voksne over 18 år med vedvarende rygsmerter og samtidige muskelog skeletsmerter i øvrige dele af kroppen indgik i studiet. Forskerne udpegede 3 hovedkategorier for disse smerter: Aksial spondylartrit (18-58%), smerte i hænder og fødder (6-50%) og muskelog skeletsmerte i flere kropsdele (10-89%). Vedvarende rygsmerter og samtidige muskuloskeletale smerter i andre dele af kroppen forekom hos flere kvinder end mænd og jo værre rygsmerterne var, jo oftere forekom samtidige smerter i andre dele af kroppen. Forskerne efterlyser en harmonisering af vurderingsmetoderne for at få en bedre forståelse af, hvordan muskelog skeletsmerter i andre del af kroppen opstår samtidig med vedvarende rygsmerter

u b it.ly/369Xj84

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

#BIOMEKKER

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

INSIDE

Endnu et år er gået i FNKS, og der er derved sat punktum for et mere stille år for vores forening i Coronaens tegn. Vi har d. 11/3 haft generalforsamling og dannet ny bestyrelse, og vi glæder os til at tage

hul på et nyt og forhåbentlig mere aktivt år som forening for de kiropraktorstuderende. Kontakt: infofnks@gmail.com

EN STUDERENDE FORTÆLLER

“Et prægraduat er ikke kun fordybelse. For mig har det været at vokse med en opgave, der har givet selvtillid, selvstændighed og blod på tanden efter mere” Et prægraduat projekt starter længe før, man egentlig når dertil. Måske har man hørt en ældre studerende tale om det, eller en underviser nævne det. Det sår et frø, måske en ide, og man skal gøre op med sig selv, om man vil lade det at spire eller ej. Klinisk Biomekanik er en fed uddannelse, men der er mange ting at lære på kort tid. Personligt savnede jeg at kunne fordybe mig i ét emne og virkelig føle, at jeg dygtiggjorde mig til andet end at tage en eksamen og så lægge det bag mig. For mig bød muligheden sig til kort inde i kandidaten, da der blev lagt projekter op på E-learn (nu Kl. Biomek. BA & KA Community på ItsLearning), som der gør to gange årligt. Et super spændende projekt var opgivet, og de tanker jeg havde gået med i flere år, skulle der nu handles på. Der er jo bare det med et prægraduat, at man kommer 6 måneder bagud, da man holder orlov fra studiet. Det gav stof til eftertanke, da vi alle ved, hvor vigtig en studiegruppe er, når man læser til eksamen, og hvor vigtigt et godt socialt fællesskab er. Jeg gjorde mig mange tanker omkring dette, men vi går på en uddannelse, hvor der af forskellige årsager altid vil være nogle fra årgangen, som også kommer bagud, og der er et rigtig godt fællesskab på tværs af årgangene, hvis man er åben over for det. Med de

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

overvejelser in mente og med nysgerrigheden i top søgte jeg det ene af projekterne. Projektet skulle undersøge om patienter, der ikke bedres på smerte og funktion efter et behandlingsforløb, bliver bedre på andre parametre. Der var en klar retning med projektet og et rigtig godt udgangspunkt, men samtidig rig mulighed for at sætte sig eget præg på projektet. Det var baseret på data fra GLA:D Ryg, og jeg valgte at gå mere ind i de målsætninger, som patienterne havde sat i starten. Under hele forløbet er man under kyndig vejledning, og man er aldrig alene i processen. Det forventes, at man kan arbejde selvstændigt, men det er en læringsproces, hvor man altid kan søge hjælp hos sin vejleder eller ved andre på kontoret. Mit prægraduat sluttede her til januar, men mit projekt er ikke færdigt endnu, da det fortsætter over i specialet, som jeg først skal aflevere til vinter. I februar har der været travlt med forberedelse til præklinisk eksamen, men jeg glæder mig allerede til, at jeg får noget mere tid, så jeg kan vende tilbage til at arbejde på mit projekt. Hele processen har givet mig et virkelig godt indblik i, hvordan man arbejder i et forskningsmiljø. Det kræver tilvænning at arbejde på et kontor på den

Mette Gregersen har lavet prægraduat forskningsprojekt om, hvorvidt rygpatienter, der ikke bedres på smerte og funktion efter et behandlingsforløb, bliver bedre på andre parametre baseret på data fra GLA:D Ryg.

måde, når man som studerende er vant til at have mennesker omkring en hele tiden. Men som enhver anden arbejdsplads lærer man folk at kende, og lige så vel som man selv er nysgerrig på, hvad andre laver, så er man selv i gang med noget, som andre er nysgerrige på. Det giver en føling med, hvordan tingene fungerer, som vi ikke får igennem undervisningen. Det kan virke opdelt, når man går forbi kontorene på gangen, men det er ikke tilfældet. Der er meget stor holdånd, hvor alle er villige til at hjælpe hinanden på kryds og tværs. Derudover bliver der heppet og krydset fingre, når der skal indsendes en artikel eller søges

Går du i sort over dit regnskab? Bliv klogere på din økonomi sammen med os. Vi kommunikere med jer og ikke til jer! Vi har en løsningsorienteret, pragmatisk og værdibaseret tilgang til regnskab og rådgivning, hvor tæt samarbejde, tilgængelighed og løbende dialog er omdrejningspunkterne.

Niels Nygaard Statsautoriseret revisor Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

fonde til et ph.d.-projekt, og det er en fornøjelse at være en del af. Det giver mod på mere, når man ser, hvor langt alle er villige til at gå for, at det kan lykkedes for den enkelte. Udover at give et godt indblik i forskningsmiljøet, så giver et prægraduat også mulighed for at deltage i op til tre ph.d.-kurser og i videnskabelige konferencer i ind- og udland, hvis det giver mening. Al praktisk information kan man finde på MitSDU, og hvis man går med overvejelser om et prægraduat, vil jeg stærkt anbefale, at man læser informationen og får noteret deadlines ned, så man ikke misser en chance på formaliteter. Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg valgte at gå den vej. Det kan godt være, at man kommer et halvt år bagud på studiet, men man er foran på så meget andet. Et prægraduat er ikke kun fordybelse. For mig har det været at vokse med en opgave, der har givet selvtillid, selvstændighed og blod på tanden efter mere. Jeg kan kun anbefale, at hvis man har den mindste interesse, eller er nysgerrig på, hvad forskning kan, så skal man ansøge om at skrive et prægraduat. Det er klart tiden værd. Stud. Manu. Mette Gregersen

HVAD SKER I DIN KREDS OG REGION?

NORDJYLLAND

SYDDANMARK

HOVEDSTADEN

SJÆLLAND

Formand: Susanne Bach susanne_bach@hotmail.com

Formand Sine Kiilerich kiilerich.sine@gmail.com

Formand Jan Jensen jej.kirop@gmail.com

Formand Kirsten Sillehoved ks@kiropraktorsillehoved.dk

Vi skal arbejde med at få implementeret fokuspunkterne i den nye praksisplan, ikke mindst behovet for en praksiskonsulent. Vi holdt KKF/ SU/DKF-formandsmøde d. 10/3, og d. 23/3 holdt vi digitalt roadshow vedr. den nye overenskomst.

Praksisplanen har været i høring og er godkendt med få mindre rettelser. Den udsendes, så snart den haves i endelig version. Vi er godt tilfredse med resultatet, og synes, det har været et frugtbart samarbejde med regionen. Vi forventer at kunne afholde et fysisk arrangement henover sommeren for kredsens medlemmer. I hører mere, når vi ved, hvad vi skal forholde os til ift COVID-19.

Én af de væsentligste nyheder i Region H er, at vi med stor sandsynlighed får adgang til hospitalernes pacs-systemer her i løbet af foråret og dermed kan hente billeddiagnostiske undersøgelser direkte. På samme måde som de har i Region Midt. Præcis hvordan er stadig uklart. Vi var blevet stillet i udsigt, at vi skulle have adgang ved udgangen af februar. Det fik vi ikke, men jeg forventer, at det er på trapperne. Derudover kan medlemmerne i Region H forvente at modtage et spørgeskema fra regionen i løbet af foråret omhandlende erfagrupper. Skemaet er under udarbejdelse

Der er fint gang i klinikkerne, men kiropraktorerne ligger syge på skift efter COVID-19-vaccination. Epikriseskrivningen, som kræves, har givet har givet anledning til flere debatter og frustrationer.

– Susanne Bach

– Sine Kiilerich

MIDTJYLLAND Formand Henrik Frederiksen skrivtilhenrik@hotmail.com

Der har været afholdt digitalt medlemsmøde for regionens medlemmer. Dette er fulgt op af digitalt møde om overenskomsten. – Henrik Frederiksen

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2021

– Jan Jensen

”For tiden sidder jeg bl.a. og forbereder en audit, som skal kaste lys over kvaliteten af kiropraktorernes MR-henvisninger. Den gennemføres i samarbejde med Bispebjerg Hospital og formålet er, at optimere samarbejdet med de billeddiagnostiske afdelinger, fortæller praksiskonsulent Martine Schou Bjerke, som også fortæller, at Trine Palludan er tilbage fra barsel.

– Kirsten Sillehoved

”Regionsrådet har godkendt praksisplanen, og der arbejdes nu på en implementeringsplan. Denne forventes godkendt på næste samarbejdsudvalgsmøde den 30/32021,” fortæller Nis Alnor, der er ledende kiropraktorrepræsentant i det regionale samarbejdsudvalg.

Gør som mere end 50 % af alle praktiserende kiropraktorer Vælg KirCACS som jeres journalsystem

”Mit ønske for fremtiden er at få endnu flere klinikker med i fællesskabet og med i den videre udvikling af et rigtig godt produkt.” (Mette Reuther Madsen, Kiropraktisk Klinik ved Slottet)

Mere end 300 kiropraktorer bruger KirCACS - og der kommer hele tiden flere til

www.kircacs.dk info@kircacs.dk

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr •

Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion

•

Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench

•

Cervical Chair, design Peter Gyrst

•

Service på alle typer borde

•

Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager

•

Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling

•

Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

KIROPRAKTOREN forår 2021

Articles inside

Lille, men vigtig overenskomst

VIDENSKAB

Siden sidst

NKR