Kiropraktoren nr. 6 2013 by Fagbladet kiropraktoren

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 6 / 2013

Historisk formandsskifte Lone Kousgaard Jørgensen er den første formand uddannet fra Syddansk Universitet, og også første kvinde på posten. side 8

Dansk Kiropraktor Forening

Årsmødet tog afsked med Peter KrygerBaggesen, valgte ny formand og bestyrelse, og vedtog kontingenttrappe m.m.

Prolapsforløb er juvelen i ny omfattende overenskomst med regionerne.

Hvordan udvikler spædbørns søvnproblemer sig i forbindelse med kiropraktorbehandling?

kort nyt

· Ny adresse ·

1.1.14 DKF forlader lokalerne i Vendersgade ved Nørreport st. i København. Den nye adresse er:

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg Sekretariatet får til huse hos Dansk Magisterforening i nyt akademikerhus, hvor også De Offentlige Tandlæger, Dyrlægeforeningen, Jordbrugsakademikerne og andre organisationer skal bo. Læs om det nye hus på Dansk Magisterforenings web: www.dm.dk>’Om DM’>’DM’s nye hus

I dialog med praktiserende læger På Lægedage, de praktiserende lægers kongres i Bella Center i november, deltog DKF med en stand for at fremme kommunikation mellem kiropraktorer og alment praktiserende læger. Standen, som blev finansieret af Kiropraktorfonden, var en stor succes, og der blev skabt kontakt med mange interesserede læger, som bl.a. fik uddelt en folder med eksempler på relevant kommunikation mellem de to faggrupper. Standen var bemandet med kiropraktorer, bl.a. fra NIKKB og DKF*s politiske organer. Hvad har DKF lavet i 2013?

december

DKF's daværende formand Peter KrygerBaggesen og næstformand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau, underskriver den nye overenskomstaftale natten til den 2. november 2013.

Ny overenskomst med RLTN DKF indgik 2. november en ny treårig overenskomstaftale med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Aftalen, der træder i kraft 1. januar 2014, rummer store faglige perspektiver for patienter, der behandles i kiropraktorpraksis. Aftalen sikrer, at patienter med diskusprolaps i lænderyggen fra 1. januar 2014 får tilbudt et struktureret behandlingsforløb i kiropraktorpraksis i overensstemmelse med gældende faglige retnings linjer. Aftalen giver også kiropraktorer adgang til at henvise til CT- og MR-skanninger i sygehusvæsenet. Læs mere i dette blads leder og på side 16. www.danskkiropraktorforening.dk/ok13

www.danskkiropraktorforening.dk/etik

Alle medlemmer og alle klinikker har modtaget DKF’s vægkalender 2014. Flere kalendere kan rekvireres via mail til sekretariatet:

www.danskkiropraktorforening.dk/gf13

K i ropr a ktor e n

Min kollega har begået en fejl; hvad stiller jeg op? En patient ønsker anden behandling, end den jeg foreslår; er min vurdering til forhandling? Dén type spørgsmål adresserer DKF’s nye etik-grundlag. Det er udviklet af en gruppe frivillige og politisk aktive kiropraktorer. Det bærer titlen KIROPRAKTORERNES ETIK og er baseret på cases fra DKF’s medlemmer. Grundlaget er tænkt som et redskab, der kan hjælpe med at identificere og håndtere etiske problemer. Udgangspunktet er, at etik er et personligt beredskab, der træder til, når hverdagen udfordrer regler og procedurer. Der er planlagt en omfattende implementering. Fx udvikles en manual til diskussion af etik i mindre grupper som personalemøder og kredsmøder. Manualen skal lanceres på kurser. Alle medlemmer har modtaget etik-grundlaget med posten. Det findes også i en online udgave med aktive links til inspiration, love m.v. Medlemmer kan også dele erfaringer med og stille spørgsmål om etiske udfordringer i ny klub på DKF Forum.

DKF-kalender 2014

Få overblik i folder om årets resultater – læs detaljerne i årsberetningen:

DKF lancerer etikgrundlag

2 0 13

dkf@danskkiropraktorforening.dk

INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

BESTYRELSENS LEDER

Prolapsforløb skaber kvalitet, systematik og sammenhæng Nu er den her, vores nye overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Vi havde den med under armen til vores generalforsamling 9. november, hvor vi fortalte, hvorfor det er en omfattende, betydningsfuld aftale. Hvorfor er den så betydningsfuld? Primært på grund af det prolapsforløb, vi fik indført. Det består i bund og grund af 4 konsultationer fordelt over 2 måneder. Til hver konsultation får patienten et offentligt tilskud på 33% mod de kun godt 20%, som den ikke-kroniske patient får i dag. Det er beskrevet, hvad der skal foregå ved hver konsultation, hvilke ydelser, der skal anvendes, og patienten kan også få det større tilskud til de forventede mellemliggende behandlinger. Vi fik også ret til at henvise til akut kirurgisk vurdering i de få tilfælde, hvor det er indiceret. I forløbet indgår desuden kommunikation til og med relevante sundhedsaktører, primært egen læge. Disse forhold sikrer sammenhæng til gavn for patienten. Som en smuk forlængelse af prolapsforløbet fik vi henvisningsret til MR og CT - ikke alene i forbindelse med prolapsbehandling, men i alle tilfælde, hvor der er indikation for det. Vi har jo altid haft et behandlingstilbud til prolapspatienter. Og sidste år fik vi kliniske retningslinjer, som beskriver, hvordan vi håndterer dem.

Det nye er, at det nu er fuldstændigt fast beskrevet, hvilket forløb patienten skal igennem, uanset hvilken kiropraktor vedkommende konsulterer. Ved siden af de fast beskrevne komponenter vil konkrete behandlingsteknikker naturligvis fortsat blive tilpasset patientens individuelle behov. Fra vores side er prolapsforløbet et håndslag på, at vi kan løfte denne opgave. Fra regionernes side er det et tilsagn om, at de har tillid til, at vi kan løfte den. Over for det samlede sundhedsvæsen er det et signal om, at vi kan og vil påtage os et ansvar for denne patientgruppe. Det er i den grad en anerkendelse af vores specialistkompetencer. Det er et resultat, som holder os på den kurs, som vi slog ind på for mange år siden. At vi fik disse flotte resultater hjem, viser, at selvom vores forhandlingsrum ofte er ret snævert, og forholdene vi bydes, kan virke træge, så har vi fortsat meget at vinde i det store regionale system. Udbyttet kommer lige så stille dryppende, og gavner ikke bare vores position, men først og fremmest vores patienter.

Årsmøde 2013.. . . . . . . . . . . . . . . . 4

Hvordan forløb generalforsamlingen, og hvad blev besluttet?

Ny bestyrelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Præsentation af DKF's nye bestyrelse.

Bivirkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Ny forsking om sammenhængen mellem bivirkninger og kiropraktorbehandlinger.

Ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Hvordan kan man tackle og imødekomme modstand mod forandringer? Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Årets Kiropraktor. . . . . . . . . . . 28 Nis Alnor blev Årets Kiropraktor 2013. Læs portræt.

Næstformand Rikke Krüger Jensen

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., 1363 Kbh. K www.danskkiropraktorforening.dk Line Press Sørensen

Jørn Eichhorn

Anders Jørgensen

Ansvarshavende redaktør: Formand Lone Kousgaard Jørgensen, Dansk Kiropraktor Forening Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Kommunikationskomité: Dansk Kiropraktor Forening, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt Kiropraktik og Sundhed Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Christian Stamer

KIROPRAKTOREN nr. 1– 2014 Udkommer 17. februar Annoncedeadline 27. januar Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Michael Christensen

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

K i ropr a ktor e n

Annoncering i KIROPRAKTOREN: Kontakt: Martin Monty Milan Kristensen, DG Media Tlf.: 33 70 76 48 martin.k@dgmedia.dk

december

2 0 13

tema Årsmøde 2013

Ny formand og ny bestyrelse fortsætter retningen

Salen var tætpakket og stemningen intens, da 250 medlemmer var samlet til generalforsamling i Rebild Bakker 9. november. Med stort flertal valgte forsamlingen ny formand, og valgte også den bestyrelse, som den siddende bestyrelse havde indstillet. Desuden vedtog forsamlingen en ny kontingenttrappe. Fotos: Per Kolind

– I er som faggruppe inde i en stabil udvikling, fastslog Region Nordjyllands 1. næstformand Bente Lauridsen (SF) i sin åbningstale. Hun beskrev den presserende opgave med at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor også kiropraktorerne skal tænkes bedre ind. Efter den traditionsrige optagelse af nyuddannede kiropraktorer og mindestund for afdøde medlemmer startede en sand prisregn med uddeling af et æresmedlemsskab, Kiropraktorprisen, Årets Kiropraktor og specialeprisen. Læs om prismodtagerne på side 7.

NiKKB skal også sætte dagsorden I sin faste hilsen til årsmødet understregede formand for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), Karsten Uno Petersen, at NIKKB skal arbejde for professionen og dens fortsatte integration i sundhedsvæsenet: – For mig at se er et videnscenters vigtigste rolle at være et fagligt midtpunkt, hvorfra viden udgår. Naturligvis ikke en passiv vidensbank, hvorfra brugerne blot trækker viden. Men et aktivt center, der både producerer viden og er med til at sætte

K i ropr a ktor e n

december

dagsorden. Det er og bliver vores fornemmeste opgave, sagde han.

Overenskomstresultat stadfæster position Selve generalforsamlingen blev indledt af formand Peter Kryger-Baggesens åbne mundtlige beretning. Han fokuserede på de nye overenskomstresultater, som var kommet i hus kun en uge forinden. Budskabet var, at især prolapspakkeforløbet og henvisningsretten til MR og CT er resultater, der flot stadfæster og videreudvikler kiropraktorernes position. Uddrag fra den åbne mundtlige beretning kan læses på de næste par sider. Bagefter fik næstformand Lone Kousgaard Jørgensen ordet og holdt en afskedstale for formanden, som forlod posten efter de 8 år, som DKF’s love maksimalt tillader. Talen blev afsluttet med en overraskelse til formanden; film med videohilsner fra kiropraktorer og andre, som takkede for et godt samarbejde og indsatsen. Før den lukkede del af generalforsamlingen startede, debatterede et panel af gæster udefra, hvordan kiropraktorerne kommer endnu mere i spil i et sundhedsvæsen,

2 0 13

der lever op til krav om mere sammenhæng og mere effektiv brug af ressourcer. Formandens lukkede beretning gik i dybden med flere overenskomstresultater, men fremførte især det synspunkt, at regionerne er en af professionens stærkeste alliancepartnere, og at det kun er ved at fortsætte samarbejdet med dem, at vi kan fastholde og udbygge vores position. Beretningerne blev tiltrådt af forsamlingen efter enkelte spørgsmål og kommentarer fra salen.

Kiropraktorernes etik Formanden for Dansk Kiropraktor Råd, Nis Alnor, berettede bl.a. om sager, de har arbejdet med i løbet af året. Især arbejdet med udvikling af et etikgrundlag for DKF. Et arbejde, hvis resultat er blevet lanceret i forbindelse med årsmødet: – »Kiropraktorernes Etik« er et arbejdsredskab, som kan bruges, når man kommer i situationer, hvor ens etik bliver udfordret, sagde Nis Alnor, som gik af som rådsformand efter næsten 10 år på posten. Nis Alnor stillede dog op som menigt medlem endnu en periode for at kunne hjælpe sin efterfølger mest muligt.

Fotos: Per Kolind

Kontingenttrappe og uændret takst Bestyrelsen havde stillet to forslag om ændring af foreningens love. Begge blev vedtaget med overvældende flertal efter et par opklarende spørgsmål og enkelte kommentarer fra salen. Den første ændring frigør DKF fra at være hjemhørende i Københavns Kommune. Ændringen skyldes, at de tidligere regler i selskabslovningen om en konkret hjemhørelseskommune ikke længere er gældende, og at sekretariatet flytter til Frederiksberg Kommune i 2014. Den anden lovændring indfører en kontingenttrappe, der indfaser kontingentet over tre trin for nyuddannede medlemmer – se detaljer i boks. DKF oplever ikke medlemsflugt, men bestyrelsen ønsker at udvise rettidig omhu. Både læger, tandlæger og en lang række andre foreninger har en tilsvarende model. Det økonomiansvarlige bestyrelsesmedlem, Anders Jørgensen, aflagde foreningens regnskaber for de to sidste regnskabsår og fremlagde også bestyrelsens forslag til budget samt kontingent for 2014 og 2015. Regnskaber og budgetter blev godkendt, og bestyrelsens forslag om satser i kontingenttrappen blev vedtaget

sammen med en uændret takst for det fulde kontingent.

Kvinde i spidsen for DKF For første gang i mange år var der kampvalg om formandsposten. Bestyrelsen havde indstillet næstformand Lone Kousgaard Jørgensen som Peter Kryger-Baggesens afløser. Derudover opstillede Henrik Thorhauge. De to kandidater havde ført valgkamp i ugerne op til årsmødet og holdt inden afstemningen et oplæg hver. Afstemningen gennemførtes skriftligt. 224 stemte på Lone Kousgaard Jørgensen. 32 på Henrik Thorhauge. 11 stemmer var blanke.

2 nye bestyrelsesmedlemmer Til bestyrelsen genopstillede næsten alle medlemmer på valg: Rikke Krüger Jensen, Line Press Sørensen, Jørn Eichhorn og Anders Jørgensen. Susanne Skov Vendrup ønskede at trække sig efter to år på posten. Bestyrelsen havde foreslået Christian Stamer og Michael Christensen som nye medlemmer. Søren Schweigler havde herudover meddelt sit kandidatur. Hver kandidat fik taletid for salen, hvorefter afstemningen blev gennemført – igen skriftligt. Udfaldet af afstemningen blev,

De nye medlemmer i DKF aflagde kiropraktorløfte og stillede op til fællesfoto.

at bestyrelsens kandidatliste blev valgt. Stemmerne lå tæt. Kun 5-6 stemmer adskilte Søren Schweigler fra en bestyrelsespost. Også Dansk Kiropraktor Råds medlemmer var på valg og blev genvalgt. Dog udtrådte Anni Mikkelsen efter mange år i rådet. I stedet opstillede Janni Lee Boutrup Bang Brodersen og blev valgt. Anders Tromholt blev valgt til ny formand. Udover ham tæller rådet: Tue Secher Jensen, Nis Alnor, Kenneth Ramsby, Janni Lee Boutrup Bang Brodersen og suppleanterne Frank Føns Jensen og John Petri Petersen. DKF’s mangeårige kritiske revisor Gunvor Jørnsgård og hendes suppleant Kirsten Sillehoved blev også begge genvalgt. Næste generalforsamling finder sted i 2015 i Region Hovedstaden. Næste år afholdes Faglig Kongres i København. TSC

Kontingenttrappe • Indfasning af fuldt kontingent over 4 år gælder for kiropraktorer, der bliver optaget af DKF umiddelbart efter deres kandidatafslutning og har status som ordinære medlemmer. For offentligt ansatte uden ledelsesbeføjelser »slutter« trappen efter 2. kandidat-år, da denne medlemsgruppes kontingent er kr. 12.000.

1. kandidat-år og turnusår: 1/4 kontingent (4300 kr. i 2013-2015)

2. kandidat-år:

3. kandidat-år:

4. kandidat-år:

½ kontingent

¾ kontingent

Fuldt kontingent

(8.600 kr. i 2013-2015)

(12.900 kr. i 2013-2015)

(17.200 kr. i 2013-2015)

Find medlemsgrupper og kontingentsatser: www.danskkiropraktorforening.dk/Om-DKF/Kontingent/

Læs nyheder om årsmødet: www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

DKF’s og DKR’s skriftlige beretning, årsregnskaber, budgetter, resultatfolder m.m.: www.danskkiropraktorforening.dk/gf13

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

tema Årsmøde 2013

FRA FORMANDENS ÅBNE BERETNING: Fotos: Per Kolind

»Tak for kaffe! Det var en hård og langstrakt fødsel – men nu er den her. Og jeg kan love jer for, at det er en rasende betydningsfuld og ikke mindst omfattende aftale.« »Fra vores side er prolapsforløbet et håndslag på, at vi kan løfte denne opgave. Fra regionernes side er det et tilsagn om, at de har tillid til, at vi kan løfte den. Samtidigt er det over for det samlede sundhedsvæsen et vigtigt signal om, at vi kan og vil påtage os et ansvar for denne patientgruppe. Det er i den grad en anerkendelse af vores specialistkompetencer. Det er et resultat, som holder os på den kurs, som vi slog ind på, for mange år siden«

»Vi har de sidste par år drukket rigtigt meget kaffe med en hel del nye bekendtskaber. Det er led i en målrettet strategi. Vi har for mange år siden besluttet os for at lægge vores lonely riderimage af os og har indset, at vi skal teame op med flere alliancepartnere – især de andre sundhedsorganisationer.«

»Gennemsigtigheden i det vi bidrager med. Det er det, vi er i gang med at skabe. Også de nu to kliniske retningslinjer som vi har fået i løbet af de sidste par år, er med til at skabe klarhed over for samfundet og vores alliancepartnere, hvad præcist det er, vi laver. Og så bliver vi nemmere at samarbejde med, og det bliver nemmere at give os mere ansvar. Det har vi netop set i prolapsforløbet, som direkte baserer sig på de kliniske prolapsretningslinjer, som vores faglige selskab kom i mål med sidste år.«

»Da jeg tiltrådte, havde jeg en ambition om at cementere kiropraktikkens position, fastholde os på den faglige vej vi har valgt med evidens og forskning – og jeg har arbejdet for at få os endnu mere i spil. Jeg er stolt over at kunne se tilbage på, at jeg har stået i spidsen for mange resultater, som fremmer denne proces.«

»Vi bruger hver især mange timer alene i vores behandlingsrum. Projektet her skal hjælpe os med at tale mere med hinanden om, hvordan vi bedst tackler og forvalter etiske udfordringer.«

Tak for indsatsen! Efter 8 år i formandsstolen tog DKF afsked med Peter Kryger-Baggesen. Formanden blev takket og rost af mange medlemmer fra talerstolen, og også Karsten Uno Petersen, formand for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, rundede sin tale af med at takke for godt samarbejde. Næstformand Lone Kousgaard Jørgensen holdt en afskedstale og afslørede en hemmelig overraskelse: en film med videohilsner fra en lang række personer, Peter Kryger-Baggesen har samarbejdet professionelt med, men også fra den nærmeste familie - og hund. Han fik stående applaus som afgangssalut. Om aftenen til festmiddagen ventede endnu en surprise: komikeren Andreas Bo underholdt og gav gode råd til Peter Kryger-Baggesen om slogans og sange til otiummet. Se videohilsnerne til Peter Kryger-Baggesen på Youtube: www.youtube.com/watch?v=T6mowDWGgla

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

Hæder og ære Fotos: Per Kolind

Formanden til Jens Jacobsen: »Sig mig, min gode mand – sover du aldrig?« »Jens, du er en ekstrem visionær, vedholdende og entreprenant. Og så har du et sjældent politisk talent, der ikke kan tillæres, men alene udfoldes.« »Din bedrift kan ikke overdrives nok, og jeg kan på egne vegne men jeg tror også, jeg kan trække de tidligere formænd Troels Gaarde og Henrik Laugesen med ind – når jeg siger, at du vendte skuden. Vi, der fulgte efter, har blot skulle holde kursen.«

Årets Kiropraktor 2013 Nis Alnor blev Årets Kiropraktor for sit store engagement som formand for Dansk Kiropraktor Råd, hvor han har vejledt kolleger i over 10 år. Senest har han sat et gevaldigt fingeraftryk med ’Kiropraktorenes Etik’, idet han som formand for etikgruppen styrede processen i mål. Nis Alnor er også aktiv politisk og fagligt i Region Sjælland. Fra formanden til Nis Alnor: »Nis, du er en kæmpe kapacitet og arbejdshest, og det er med meget stor glæde, at jeg på vegne af hele DKF kan udnævne dig til 'Årets Kiropraktor 2013’.« »At skulle vejlede, mægle og dømme i inter-kollegiale sager og etiske dilemmaer, det kræver HOVEDBRUD og tilstande, som meget flot er illustreret i kunstværket, du har fået.«

Nyt æresmedlem Kiropraktor, læge Jens Jacobsen blev udnævnt til DKF’s 5. æresmedlem. Jens Jacobsen har bestridt utallige hverv i DKF, men var formand fra 1986 til 1992 efter at have været formand for Dansk Kiropraktor Råd i 10 år. Han var medstifter af NIKKB i 1991 og med til at grundlægge kiropraktoruddannelsen på Syddansk Universitet, hvor han var ekstern lektor fra dag ét og frem til 2008. Han stiftede Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og var medlem af bestyrelsen i en årrække. Han var ledende kiropraktor på Rygcenter Ringe fra 1998-2006, drev kiropraktorklinik i Kiropraktorprisen Ringsted og grundKiropraktorprisen, sidst uddelt i 2008, lagde privathospitatildeltes seniorforsker, kiropraktor, let Valdemar med i ph.d. Tue Secher Jensen for udvikling dag 115 medarbejaf billeddiagnostiske retningslinjer dere. og ledende kiropraktor Jan Nordsteen for udvikling af retningslinjer for lumbal nerverodspåvirkning udgivet af DSKKB. Prisen på 50.000 kr. gives for særlig indsats inden for forskning eller ny viden. Ord fra formanden: »Det er et af de mest betydningsfulde faglige dokumenter i nyere tid, og det er ikke mindst på skuldrene af dit flotte arbejde, Jan, at DKF kom i hus med prolapsforløb i den nye overenskomst.” "Fra førstehånd har jeg set, hvordan din pertentlighed, ordentlighed og arbejdsomhed, for ikke at glemme KLOGSKAB, Tue, har ført til dette vigtige dokument inden for sit felt.«

Specialeprisen 2013 Prisen på 5000 kr. uddeles til det forgangne års bedste speciale i samarbejde med Syddansk Universitet. Specialeprisen 2013 blev uddelt til Inge-Marie Hother Vesterager og Pernille Fredslund Pedersens for specialet: »Pain related avoidanceendurance beleifs in patients with persistent low back pain and Modic changes.«

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

tema Årsmøde 2013

Rikke Krüger Jensen næstformand

Historisk formandsskifte

Lone Kousgaard Jørgensen er den første formand, som er uddannet fra Syddansk Universitet, og så er hun første kvinde i formandsstolen. Fotos: Per Kolind

41-årige Lone Kousgaard Jørgensen fra Sønderborg afløser Peter Kryger-Baggesen, der trådte af efter 8 år, som er det maksimalt tilladte ifølge DKF’s love. – Jeg vil som formand fortsætte realiseringen af DKF’s målprogram »Kiropraktorerne i spil«. Det betyder fortsat fokus på forskning og uddannelse, synlig kvalitet, mere samarbejde og kommunikation, integration med det øvrige sundhedsvæsen og en klar identitet, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen. Den nye formand vil fortsætte den allianceopbygning, som for alvor har taget fart og båret frugt de sidste par år, bl.a. samarbejdet med de andre praksisorganisationer. – Jeg øjner rigtigt mange åbne døre og alliancer, som kan synliggøre kiropraktorer i Danmark som en profession med specialistkompetencer indenfor undersøgelse, diagnostik og behandling af lidelser i hele bevægeapparatet, udtaler hun. Lone Kousgaard Jørgensen blev medejer af Kiropraktorerne Kongevej i Sønderborg i 2012, hvor hun var ansat i mange år inden. Hun er uddannet fra Syddansk Universitet og har været foreningspolitisk aktiv i snart 10 år. I 2005 debuterede hun som formand for DKF’s Amtsforening i Sønderjyllands Amt, og i 2007 fortsatte hun som formand for kiropraktorkredsen i Region Syddanmark. I 2008 blev hun valgt ind i Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse først som bestyrelsesmedlem og fra 2010 som næstformand.

Portræt af Lone Kousgaard Jørgensen i KIROPRAKTOREN 4 2013: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

DKF’s bestyrelse 2013-15 Formand Lone Kousgaard Jørgensen 41 år, klinikejer Region Syddanmark Næstformand Rikke Krüger Jensen 38 år, offentligt ansat Region Syddanmark

Line Press Sørensen 40 år, privatansat Region Midtjylland

Jørn Eichhorn 41 år, klinikejer Region Hovedstaden Anders Jørgensen 41 år, klinikansat Region Hovedstaden

Christian Stamer 34 år, klinikansat Region Midtjylland

Michael Christensen 33 år, Klinikejer Region Midtjylland

Den nye bestyrelse har valgt Rikke Krüger Jensen som næstformand. Hun har siddet i DKF’s bestyrelse siden 2008 med ansvarsområder inden for bl.a. uddannelse, kvalitetssikring og offentligt ansatte. Hun er ansat på Rygcenter Syddanmark, Middelfart, og ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, som klinisk lektor.

Dansk Kiropraktor Råd 2013-15 Formand Anders Tromholt 47 år, klinikejer Region Midtjylland Nis Alnor 50 år. klinikejer Region Sjælland Kenneth Ramsby 43 år, klinikejer Region Syddanmark Tue Secher Jensen 40 år, forsker Region Syddanmark Janni Lee Boutrup Bang Brodersen 33 år, privat ansat Region Sjælland Suppleanter: Frank Føns Jensen John Petri Petersen

De to nye i bestyrelsen: CHRISTIAN STAMER CV: Uddannet fra Syddansk Universitet i 2007. Turnusuddannelse gennemført efterfølgende år i Nyborg. Ansat i Kiropraktisk Klinik i Kolding (68%). Har i en årrække været bestyrelsesmedlem i Kiropraktorkredsforening Syddanmark, men stoppede i oktober i år. Deltog i baggrundsgruppe i forbindelse med udarbejdelse af billeddiagnostiske retningslinjer. Var under studiet aktiv i Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende (FNKS), blandt andet i relation til World Congress of Chiropractic Students, som han har deltaget i flere gange. Privat: 34 år. Bor i Seest, Kolding, med kone og to børn på 3 og 6 år. Lever en aktiv livsstil med øvelser, triathlon og mountainbike på motionsniveau og med sundhedseffekt for øje. Deltager desuden i erhvervsklubben Round Table, RT16, Kolding.

MICHAEL CHRISTENSEN CV: Uddannet fra Syddansk Universitet i 2007. Indehaver af Klinik Silkeborg ApS, som han overtog i 2008 efter sin turnusuddannelse, som han gennemførte på klinikken. Siden 2009 medlem af Kiropraktorkredsforeningen i Region Midtjylland. Privat: 33 år. Bosiddende i Silkeborg. Forlovet med Lisbet Due, som han har 2 børn med: Nanna og Ditlev på henholdsvis 2 og 0 år. Sætter stor pris på tid med familien og gode venner og forsøger at opretholde en generelt fysisk aktiv hverdag gennem varieret træning.

Hvad er dine kiropraktorpolitiske mærkesager? Jeg ønsker mig en fortsat effektiv forening med aktive medlemmer, velfungerende udvalg og bestyrelse samt effektivt sekretariat. Ang. sundhedsforsikringer må målet være et smidigt system, hvor kiropraktoren bestemmer over behandlinger, takster og tidsforbrug. Mht. overenskomsten skal Regionernes Lønnings- og Takstnævns indflydelse minimeres ved forhandling for at bevare kiropraktorens selvbestemmelse. Herudover ønsker jeg at fortsætte indsatsen for, at sekretariatet til stadighed oftere bliver inddraget, når politiske høringer løber af stablen.

Hvilke forventninger har du til bestyrelsesarbejdet? Jeg forventer et tidskrævende arbejde med mange forberedelsestimer, spændende diskussioner om kiropraktik, kassetænkning og kiropraktorenes forskellighed. Jeg er blevet opfordret til at udfordre nogle gængse holdninger i DKF, og dette vil jeg bestræbe mig på at gøre i en god tone. Forventer ligeledes et stort udbytte i form af talererfaring og bestyrelsesarbejde.

»Jeg ønsker mig en fortsat effektiv forening med aktive medlemmer, velfungerende udvalg og bestyrelse samt effektivt sekretariat«

Hvad er dine kiropraktorpolitiske mærkesager? Fællesskab! Fordi vi i en tid med øget fokus på videreudvikling af kiropraktorfaget samt de store muligheder, det vil medføre, er vigtigt, at vi ikke glemmer os selv, og hvor vi kommer fra. Kun gennem et fortsat godt fagligt og socialt fællesskab vil vi forblive en stærk profession.Desuden er et fortsat øget fokus på samt videreudvikling af kiropraktorens faglige rolle, status og positionering i sundhedsvæsenet en af mine mærkesager. Fordi vi som stand såvel fagligt som socialt kontinuerligt skal arbejde for den højeste anerkendelse af kiropraktorens uddannelse og kompetencer. Dette med henblik på en fast implementering på specialistniveau.

»Fortsat øget fokus på samt videreudvikling af kiropraktorens faglige rolle, status og positionering i sundhedsvæsenet«

Hvilke forventninger har du til bestyrelsesarbejdet? – Jeg ser frem til en aldeles spændende fremtid, hvor jeg ikke længere kun som praktiserende kiropraktor, men nu også bestyrelsesmedlem skal være med til at præge den igangværende cementering af kiropraktorernes rolle i det danske sundhedsvæsen, vores udvikling som profession og ikke mindst sætte kiropraktorerne endnu mere i fokus i fremtiden. Jeg glæder mig til at lære af de bedste og arbejde sammen med de bedste!

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

tema Årsmøde 2013

Diagnosebestemte tilskud er vejen frem Den høje brugerbetaling i kiropraktorbehandling er et problem, og kiropraktorerne ønsker større tilskud. Det viste paneldebat, som også tydeliggjorde mulighederne i at fordele tilskud efter diagnoser.

Fotos: Per Kolind

Diskussionen om brugerbetaling dukker op fra tid til anden. Ofte fulgt af overvejelser om en reform af tilskudssystemet. Samtidigt udfordres sundhedsvæsnet af krav om bedre sammenhæng og mere effektivitet. Hvor stiller det kiropraktorernes ønske om at komme mere i spil? Et panel diskuterede dette spørgsmål på DKF’s årsmøde. Panelet bestod af Bente Lauridsen, 1. næstformand i Region Nordjylland (SF); Lone Kousgaard Jørgensen, daværende næstformand i Dansk Kiropraktor Forening; Leo Thomsen, praktiserende læge og koordinerende læge i Kvalitetsenheden for Almen praksis i Region Nordjylland; Henrik Wulff Christensen, kiropraktor, læge og direktør for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik; Mette Langley, teamleder i Health Network SOS International og Tobias Zacho Larsen, partner i Rådgivningsvirksomheden Advice. Ordstyrer Jakob Bjerre, DKF’s direktør, spurgte indledningsvist panelet, om brugerbetalingen er et problem. - Ja, den er en barriere, når jeg som læge vil henvise til kiropraktor. Desuden er der fare for at patienterne bliver opdelt i et A- og Bhold, sagde Leo Thomsen. Henrik Wulff Christensen påpegede, at

K i ropr a ktor e n

december

der er dokumenteret en social slagside. Han refererede til undersøgelsen af kiropraktorpatienter fra Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning. - Det er en tilbagevendende udfordring for os kiropraktorer at håndtere løsninger til patienter, som ikke har ressourcer til det behandlingsforløb, som vi vurderer nødvendigt, supplerede Lone Kousgaard Jørgensen. Bente Lauridsen konstaterede, at der her er en ulighed, som hendes parti, SF, har som mærkesag at bekæmpe, men at det kræver økonomisk dokumentation, som hun efterlyste. Noget dokumentation findes allerede påpegede Henrik Wulff Christensen: - Det er uhensigtsmæssigt, at den ydelse, som tilbydes hos den praktiserende læge, er gratis for patienten, hvorimod andre konservative behandlinger - manuel behandling, øvelser m.m., som der er evidens for kan hjælpe, koster patienten penge - i form af brugerbetaling.

Ønske om mere tilskud Ordstyreren spurgte salens kiropraktorer: – Synes I, der skal være 50 %’s tilskud til kiropraktisk behandling? Kiropraktorerne stemte med farvede kort. Kun meget få stemte nej.

2 0 13

Lone Kousgaard Jørgensen påpegede, at mere præcis dokumentation kan tilvejebringes, når det nye overenskomstaftalte prolapsforløb bliver evalueret om et par år. Det særligt interessante ved prolapsforløbet er, at det tildeler et større tilskud til en bestemt diagnosegruppe. – Når I kan vise, at prolapspakken skaber nedbringelser af operationer, så kan vi snakke sammen igen, lovede Bente Lauridsen. – Vi skal se efter, om de 110 mio kr. vi kiropraktorer får til patienttilskud, bliver brugt bedst muligt. I skal se efter om de 7-8 mia., der bruges i praksissektoren, bruges bedst muligt, lød responsen fra DKF’s daværende formand Peter Kryger-Baggesen. Er det vejen frem at fordele tilskud efter diagnoser, blev panelet spurgt til slut. Alle svarede ja. TSC

Faglig Fredag 2013:

Over 90 kiropraktorer på neurologikursus i Rebild I forbindelse med årsmødet i Dansk Kiropraktor Forening 8.-9. november blev det tidligere på året besluttet, at NIKKB – i tradition med Faglig Kongres – ville sørge for et fagligt indslag, som kunne trække deltagerne til Nordjylland allerede fredag morgen. To kurser, henholdsvis bløddelsbehandling og neurologi, var på programmet, og det var vores forventning, at vi kunne trække ca. 30 kursister til hvert kursus. Men I kiropraktorer var ganske enige om, at det var neurologien, som havde jeres interesse. Bløddelskurset blev aflyst, og i stedet trak neurologikurset hele 90 kiropraktorer til Comwell Sports Hotel i bakkerne rundt om smukke Rebild. Vi oplevede endda, at en håndfuld kiropraktorer simpelthen bare mødte op i håbet om at få en plads. Kursets undervisere var lægerne Morten Blaabjerg og Kamilla Østergaard. Da de ankom til Rebild, var de nok en anelse overraskede over det store fremmøde, men da begge er rutinerede undervisere, tog de udfordringen i stiv arm, og som vi kan læse af de efterfølgende evalueringer, så var kurset en succes og det faglig indhold lige i øjet. Til gavn og interesse for de af jer, som ikke havde mulighed for at deltage, tog jeg en snak med Morten og Kamilla, hvor de gav mig et indblik i kursets faglige indhold. Morten Blaabjerg (speciallæge, ph.d.) fortæller: »Kursets emne var »Den neurologiske patient« og undervisningen tog udgangspunkt

i de neurologiske sygdomme, som vi oplever dem i den kliniske hverdag på en større neurologisk afdeling. Vi havde i undervisningen lagt fokus på de tilstande, som netop også ville kunne optræde hos en kiropraktor. Som sidste år blev kursisterne introduceret kort til neuro-anatomien og neurologisk anamnese, da dette kan være en kompliceret størrelse og erindringerne fra universitetet fjerne. Vores erfaring er dog klart, at hvis man behersker dette, kan man ofte med stor præcision lokalisere skadens placering, og derved ofte tit også stille diagnosen.« Kamilla Østergaard (læge, ph.d.-studerende) uddyber: »Vi havde valgt at gøre undervisningen case-baseret og medbragte en del videoklip med patienter, således at kursisterne havde mulighed for at sætte billeder på teorien og derved forhåbentlig få bedre mulighed for at genkende tilfælde, de havde mødt hos patienter i praksis. Dertil kunne vi begge to ikke lade være med at tilføj e lidt ekstra, fortælle om endnu en patient, man lige har set, og lave lidt ping-pong med hinanden. Morten og jeg har efterhånden arbejdet sammen i en del år og kender hinanden godt, og han er typen, der altid lige skal have en ekstra faglig detalje med.« Morten, der blandt andet underviser på kiropraktoruddannelsen på SDU, fortæller om kursets opbygning: »De enkelte emner var primært: Neuroinfektioner, herunder, neuro-borreliose (altid en sikker vinder), poly-

Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB

neuropati også kaldet nervebetændelse, kardissektioner (den nervepirrende diskussion), spinal stenose og den funktionelle patient. Det er min opfattelse, at vi sammen havde en rigtig god dag. Men det var også en udfordrende dag, for os som undervisere.« »Ja«, supplerer Kamilla, »der kom en del, også kritiske, spørgsmål fra salen. Men det bidrager væsentligt til fornøjelsen ved at være underviser, når kursisterne er aktive deltagere. Og det er kiropraktorerne altid. Niveauet på kurset er lagt, så alle kan være med, både den som har deltaget før og nye deltagere. Det var en sand fornøjelse at få mulighed for at undervise kiropraktorerne i neurologi, og vi håber, at deltagerne havde en god dag og har lyst til at komme igen næste år – og i øvrigt vil opfordre de resterende kiropraktorer til at dykke ned i neurologien. Vi er helt klar til at komme igen.« NIKKB forventer at kunne afholde et neurologikursus igen i efteråret 2014. Kursussæsonen i foråret 2014 kommer til at bestå af 10 kurser, som spænder over behandling, træning, ledelse, kommunikation og diagnostik. Kursusprogrammet for næste sæson forventes at lande i jeres postkasser inden jul. God fornøjelse med NIKKB’s kurser.

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

den selskabelige side Årsmøde 2013

Smerteforskning til selskabets fredagsarrangement Fire forskere tilknyttet det internationalt anerkendte Sansemotorisk Institut ved Ålborg universitet formidlede forskningsresultater ved dette års fredags-arrangement afholdt af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Temaet var smerteforskning, og de ca. 150 tilhørere fik en klinisk vinkel på emnet. Smerte og balance

Af Jan Nordsteen Medlem af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) og ledende kiropraktor på Rygog Genoptræningscenter København.

Rogiero Pessoto Hirata, adjunkt, ph.d., fortalte, hvordan kroniske smerter tilsyneladende medfører flere fald i den ældre population, og at smerter i ryg plus et eller flere perifere led medfører signifikant flere fald end hos smertefrie patienter. Det er velkendt, at tre systemer hjælper til at identificere kroppens position; synet, det vestibulære- samt det somatosensoriske system. Det er også kendt, at hjernen kan kompensere for tab af et af disse systemer, fx hvis man lukker øjnene og fortsat kan holde balancen. Men hvordan kontrollerer hjernen disse systemer, og kan systemet »trænes« til at kompensere for tab af funktioner? Forskningen har vist, at hjernen »omprogrammeres« og kompenserer ved tab af en funktion, eller hvis informationen (smertesignaler) forstyrrer samspillet mellem de tre systemer. I lette tilfælde kan hjernen trænes til at kompensere for den nedsatte funktion. Hos patienter med svære eller langvarige smertetilstande er det ikke muligt, og man ser fx, at patienter med svære smertetilstande læner sig let forover i stående stilling som en kompensation for nedsat balance, da man »hellere« vil falde fremefter, hvor kroppen kan

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

gøre brug af synet og hænderne til at afbøde faldet. Injektion af saltvand i fedtvævet omkring knæskallen »ligner« smerter fra knæartrose rimelig godt. Man ser typisk, at personer med knæsmerter tager vægten af knæet og overfører kropsvægten til det modsatte knæ. Hvis der er smerter i begge knæ ses det, at muskelstrategien er forskellig fra person til person, men at lokaliseret knæsmerte medfører adaptation også i lænden. Knæet spiller tilsyneladende en vigtig rolle i adaptationen til smerte, selv om leddet ofte er »låst« i stående stilling. I tidligere faser af knæartrose vil smertelindring typisk forbedre patientens balance. Det genfindes ikke i senere stadier.

Smerteoverfølsomhed ved knæartrose Søren Thorgaard Skou, fysioterapeut og ph.d.-studerende, gav tilhørerne indsigt i eksperimentel smerteforskning og startede med at fortælle om begrebet smertesensibilisering, der betyder overfølsomhed for en stimulus, som normalt ikke er smertegivende. Vi har behov for at forstå mekanismerne bag dette fænomen for bedre at kunne iværksætte den rigtige behandling.

Det er kendt, at vedvarende smerte kan medføre central smertesensibilisering, fordi hjernens receptorområde breder sig. Dette medfører et forøget respons på stimuli, men også en større udbredelse af sensibiliseringen, som er betinget af intensitet og varighed. Der foregår altså en modulation af smerten, hvor balancen mellem hæmmende og fremmende faktorer forstyrres. Når man eksperimenterer med smerte og måling af patientens respons QST (Quantitative Sensory Testing) benyttes forskellige metoder; kemisk, mekanisk, termisk og elektrisk. Man opererer bl.a. med begreberne; PPT (Pressure Pain Threshold) og PTT (Pain Tolerance Threshold). Op mod 40% af >65 årige har knæsmerter. Nogle patienter med knæartrose (KOA) ender med at få foretaget knæalloplastik. Hos ca. 20% af disse giver indgrebet ingen lindring pga. sensibilisering, der er en del af smertebilledet hos nogle artrosepatienter. Sensibiliseringen foregår både lokalt og som spredning af PPT og PTT. I en undersøgelse af 40 patienter, 20 med smerter efter alloplastik og 20 uden smerter, fandt man i smertepatienterne signifikant flere smerteområder samt diffus smerteudbredelse forklaret ved begrebet

Temporal Summation, der bevirker, at tærsklerne PPT og PTT sænkes. Da der er tale om knæalloplastik, må smerteoplevelsen være betinget og vedligeholdt af det omkringliggende væv, og knæalloplastikken medfører altså ikke nødvendigvis lindring, hvis patienten er blevet sensibiliseret, inden indgrebet foretages. Undersøgelser har vist, at sensibiliseringen kan påvirkes med træning, så PTT og PPT øges. Kirurgi er derfor ikke den eneste behandling for knæartrosepatienter med sensibilisering, og det giver derfor god mening at undersøge patienter for smertesensibilisering før eventuel operation.

Kroniske smerter ændrer motorkontrol René Lindstrøm, kiropraktor ph.d., fortalte om motorkontrolsystemet (MCS) og resultater fra et randomiseret kontrolleret træningsstudie med patienter med kroniske nakkesmerter. Nakkesmerter medfører reprogrammering af MCS. Nogle patienter bliver raske igen, mens andre vedbliver at have problemer med MCS og dermed i risiko for at udvikle kroniske smerter. I studiet udførte patienter forskellige bevægelser, og muskelaktiviteten i nakkemusklerne blev registreret. Hos patienter med nakkesmerter måltes øget aktivitet i antagonister til bevægelsen og samtidig en nedsat retningsspecificitet, hvilket ses som nakkestivhed. Derudover sås en negativ ændring i frekvensmodulering samt en tendens til ændring i den maksimale frivillige muskelkontraktion. Træning af de dybe nakkeflek-

Nogle patienter med knæartrose ender med at få foretaget knæalloplastik. Hos ca. 20% af disse giver indgrebet ingen lindring pga. sensitisering, der er en del af smertebilledet hos nogle artrosepatienter.

sorer medførte færre smerter, nedsat antagonist aktivtet og forbedret retningsspecificitet. Som afslutning på sin præsentation viste René videoer af en fluroskopiundersøgelse fra et pilotstudie om nakkens bevægelighed.

Øget smertefølsomhed og rygsmerter Sidste mand på podiet var Søren O’Neill, kiropraktor ph.d., som indledte med at fortælle, at hans præsentation til en vis grad ville være sammenfaldende med Søren Thorgaards, »bare med ryggen i stedet for«. Søren gennemgik resultater fra fire forskellige studier. Eksperimenter med QST medfører, at man har kontrol over den nociceptive stimulus, og at man således kan opnå et standardiseret smertemål som resultat. Men smerte-respons-kurven udviser stor spredning, så det er uklart, hvad der er en normal kurve. Under alle omstændigheder ses generel hyperalgesi i en lang række kroniske smertetilstande (Giesceke, 2004). Komorbidiet i forhold til kroniske tilstande er beskrevet af Lise Hestbæk (2004). Generel hyperalgesi hører til kroniske patienter og ses ikke hos akutte, hvilket bekræftes af et studie af akutte smertepatienter sammenlignet med raske kontrolpersoner. En

generel lav smertetærskel medfører ikke forøget risiko for udvikling af generel hyperalgesi. Smerter, der stråler proksimalt, ses næsten aldrig hos raske personer. Kroniske lænderygpatienter udviser en signifikant nedsat PPT i forhold til smertefrie borgere (Backs of Funen). Udviklingen af kroniske lændesmerter bestemmes af flere faktorer bl. a. smertesensitivitet, men også fx psykiske samt sociale faktorer. Ifølge Søren O’Neill er det for tidligt at stille diagnosen »central sensibilisering« i klinikken nu. Men det er en god ide at inkorporere ovenstående resultater i den forklaringsmodel, der benyttes til patienterne, at forstyrrelser i central smertemodulering bl.a. kan komme til udtryk i generel hyperalgesi. Og som følge af den viden, der er inden for området, er det således også en god ide at teste for sensibilisering i klinikken, når man har med kroniske rygpatienter at gøre. Det kan ifølge Søren gøres nemt og billigt med en klemme fra Bauhaus Som afslutning på en spændende aften med fire indlæg om et ikke helt let tilgængeligt emne stillede deltagerne op til spørgsmål fra salen.

www.dskkb.dk

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

nyt om viden

x12

Selvvurderet helbred stiger med stigende fysisk aktivitet og kondition Sandsynligheden for at have et godt selvvurderet helbred er 12 gange større for personer, der dyrker moderat til hård aktivitet i fritiden og er i god kondition sammenlignet med personer, der er stillesiddende i fritiden og har dårlig kondition. Resultatet stammer fra en undersøgelse baseret på KRAM-data og er netop offentliggjort i tidskriftet Preventive Medicine. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Glade mennesker med hjertesygdom klarer sig bedst på langt sigt Hjertepatienter, som i efterforløbet af deres sygdom har en positiv indstilling, har større chance for at overleve i fem år eller mere med sygdommen. Et nyt studie har fulgt over 600 hjertepatienter fra Holbæk Sygehus, som alle har besvaret spørgsmål om livskvalitet og selvvurderet helbred. Forskningsresultatet er netop publiceret i det internationale tidsskrift Circulation: Cardiovascular Quality and Outcomes.

Raske overvægtige på slankekur dør for tidligt En stor gruppe overvægtige er ikke i risiko for at blive syge af deres overvægt, men i risiko for at få et kortere liv, hvis de taber sig. Det viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Kilde: Lægeforeningen

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

At blive mindre aktiv øger risikoen for blodprop i hjertet

Styrketræning på arbejdet mindsker nakkesmerter

Fysisk aktive personer, som bliver mindre aktive, har betydelig større risiko for at få en blodprop i hjertet senere i livet, sammenlignet med personer som bibeholder samme aktivitetsniveau. Det viser en stor dansk undersøgelse af voksnes motionsvaner. Forskningsresultatet er publiceret i European Journal of Epidemiology.

Specifik styrketræning én til to gange om ugen på arbejdspladsen har god effekt på nakkesmerter. Det viser en undersøgelse fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. En gruppe laboranter fik reduceret deres nakkesmerter markant ved at gennemføre et enkelt styrketræningsprogram med håndvægte to gange om ugen. Effekten viste sig efter 20 ugers træning.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Kilde: Fysio.dk

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

www.fitpartner.dk I Tel 70 204 234

Aktuelt

prolapser Pakkeforløb til

Annette Hagerup Journalist

Den afgåede formand for Dansk Kiropraktor Forening, Peter Kryger-Baggesen, forlader foreningen med manér. Hans tredje overenskomst repræsenterer et kvantespring ved at ligestille kiropraktorerne med en række sundhedsprofessionelle. Bl.a. får kiropraktorerne fra nytår ret til at henvise direkte til MR- og CTscanning. Nyt pakkeforløb til akutte prolapspatienter er en anden stor gevinst. 16

K i r o p r a k t o r e n

Fra nytår behøver patienter med akut diskusprolaps i lænderyggen ikke længere vandre forpinte fra den ene specialist til den anden, før de kan komme i behandling. En ny aftale sikrer dem et specialiseret forløb hos en kiropraktor. Og som noget nyt kan kiropraktorer i hele landet nu sende patienterne direkte til CT- og MR-scanninger på sygehuset. Aftalen er et epokegørende element i den nye overenskomst mellem Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Aftalen blev indgået den 2. november 2013 og løber i tre år. Den nye overenskomst repræsenterer på mange måder et nybrud i forhold til tidligere overenskomster. Bl.a. fordi man nu for første gang på skrift har et struktureret og nøje fastlagt behandlingstilbud – en »pakkeløsning« – til en afgrænset gruppe patienter. Den nys afgåede formand for Dansk Kiropraktor Forening, Peter Kryger-Baggesen, er da også godt tilfreds. Overenskomsten er hans tredje og kronen på værket i en lang fagpolitisk karriere. Peter Kryger-Baggesen, som blev uddannet kiropraktor i USA tilbage i 1982, har været fagpolitisk aktiv siden 1984. Størstedelen af tiden i Dansk Kiropraktor Forening – kun afbrudt da han i en periode fra 1998-2006 fungerede som klinisk lektor på kiropraktoruddannelsen ved Syddansk Universitet. I 2005 genindtrådte han i Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse, denne gang som formand. Foreningens regler tilsiger imidlertid, at formanden højst må sidde på posten i otte år. Og selvom Peter Kryger-Baggesen på sin vis gerne ville have fortsat, er han også på det rene med, at foreningen vil have godt af nye kræfter

d e c e m b e r

2 0 13

på posten. Hans efterfølger er den 41-årige Lone Kousgaard Jørgensen fra Sønderjylland, der også var en del af DKF's forhandlingsdelegation som næstformand. »Vores nye overenskomst adskiller sig markant fra de tidligere overenskomster. Istedet for den traditionelle overenskomst, hvor vi bliver honoreret i forhold til en lang række enkeltstående ydelser, taler overenskomsten nu om et særligt prolapsforløb, der nøje beskriver, hvad prolapspatienten skal tilbydes. Det er samme princip, som man kender fra fx hjertepakker og kræftpakker. Nu bliver princippet altså videreført i primærsektoren.« Det er helt nyt, at man på kiropraktorområdet tager et enkelt sygdomsområde ud og laver en detaljeret behandlingsplan. Det betyder, at både patient og kiropraktor ved, hvad der skal ske, når diagnosen lyder på akut diskusprolaps i lænderyggen. En tilstand, der hvert år rammer flere tusinde danskere. Prolapsforløbet, der løber over otte uger, er en videreudvikling af den visitationspraksis, regionerne og staten indførte tilbage i 2010. Danske Regioner og Sundhedsministeriet udsendte i 2010 et sæt visitationsretningslinjer for bl.a. akut diskusprolaps i lænderyggen. Retningslinjerne præciserede, hvorledes patienterne skulle håndteres i primærsektoren. Baggrunden var, at antallet af prolapsoperationer over en årrække har været støt stigende, selvom ingen ved, om operation er den optimale behandling. Det er tværtimod Peter Kryger-Baggesens erfaring, at tid og erfarne kiropraktorhænder ofte er den bedste kur: »De fleste akutte diskusprolapser går over af sig selv med tiden. Problemet er, at patien-

xxxxxx

Peter Kryger-Baggesen er hovedarkitekt bag kiropraktorernes nye overenskomst: »Det er lidt af et nybrud, at vi i primærsektoren har defineret en kæde af ydelser, som en bestemt kategori af patienter, pr. automatik skal tilbydes.«

Foto: Nils Lund Petersen

K i r o p r a k t o r e n

d e c e m b e r

2 0 13

Aktuelt

terne er voldsomt forpinte imens og ofte helt uarbejdsdygtige. Visitationsreglerne lagde i princippet op til, at man smertebehandlede patienterne og tålmodigt ventede på, at deres diskusprolaps faldt til ro – og ikke bare rutinemæssigt greb til operation,« fortæller Peter Kryger-Baggesen og fortsætter: »Nu siger vores aftale helt klart, hvad vi skal gøre for denne gruppe patienter.« Ved første konsultation hører kiropraktoren først patientens sygehistorie og foretager en klinisk undersøgelse. En lille gruppe skal stadig tilbydes operation her og nu! Men resten skal tilbydes det nye prolapsforløb. Prolapsforløbet indeholder fire konsultationer: Diagnose samt tre opfølgninger efter to, fire og otte uger. Samtidig har kiropraktorerne udfærdiget et sæt kliniske retningslinjer for prolapspatienter, der bl.a. omhandler vejledning, smertebehandling og genoptræning. Hvis der er tvivl om diagnosen, skal patienten straks tilbydes billeddiagnostisk undersøgelse i form af MR-scanning. Patienten henvises direkte fra kiropraktorens klinik.

Billeddiagnostik Et helt centralt forhandlingspunkt i overenskomstforhandlingerne har været retten til at henvise direkte til MR- og CT-scanning. »De fleste kiropraktorer råder over eget røntgenudstyr, men vi må erkende, at røntgen i en del tilfælde er overhalet af nye billeddiagnostiske tekno-

K i r o p r a k t o r e n

logier som MR- og CT-scanning,« siger Peter Kryger-Baggesen. Derfor har det længe været et ønske for Dansk Kiropraktor Forening, at kiropraktorerne kunne henvise patienter direkte til scanning på sygehusene. Processen har været længe undervejs. Således blev der allerede for seks år siden nedsat et såkaldt moderniseringsudvalg med deltagelse af repræsentanter for Dansk Kiropraktor Forening, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Dansk Radiologisk Selskab. Midtvejs - i forbindelse med 2010-overenskomsten – blev det så aftalt, at Sygesikringen foruden tilskud til røntgenundersøgelser også skulle give tilskud til ultralydundersøgelser hos kiropraktoren. Der blev også aftalt udvikling af retningslinjer for billeddiagnostik af bevægeapparatet i et tværfagligt projekt med radiologer. Ved samme lejlighed blev det aftalt, at regionerne kunne tilbyde at lade kiropraktorer henvise direkte til MRog CT-scanning. Ordningen var frivillig, og Region Midtjylland valgte som den eneste at tilbyde sine borgere denne ydelse. En evaluering af ordningen viste, at der ikke – som nogle havde frygtet – kom øget pres på scanningskapaciteten. Antallet af scanninger i Region Midtjylland var det samme, som hidtil. Patienterne kom bare hurtigere til, fordi de ikke først skulle forbi en speciallæge og have en henvisning. De billeddiagnostiske retningslinjer var også i mellemtiden blevet færdige. De

d e c e m b e r

2 0 13

OK13-aftalen

Dansk Kiropraktor Forening indgik i november ny 3-årig overenskomstaftale med Regionernes Lønningsog Takstnævn. Aftalen træder i kraft 1. januar 2014 og indeholder bl.a.: - Prolapsforløb med 33% patienttilskud og 3,4 mio. kr. til merøkonomi. - Henvisningsret til CT- og MR-skanninger og mulighed for second opinion af røntgenoptagelser. - Rammeudgangsår 2011 (historisk højt) + 1,25 vækstråderum årligt. - Revitalisering af kronikerordningen speciale 64 med 1,6 mio. - Beskrivelse af kompetencer i regionernes praksisplanlægning, herunder at kiropraktorer skal deltage og høres. - Projekt om systematisk efteruddannelse forankret på NIKKB. - Forpligtelse til kommunikation med lægerne. - Div. kvalitetsprojekter, herunder diagnosekodning. - Krav om, at regionerne skal opgøre og medtænke kapacitet uden for overenskomsten. - Forhøjelse af udeblivelseshonoraret. - Ydelses- og tilskudsstrukturarbejdsgruppe. - Modernisering af NIKKB og Kiropraktorfondens regler. - Omkostnings- og indtjeningsundersøgelsen forenkles og klinikkernes udgifter betales fremover af Kiropraktorfonden. - Gratis adgang til fag-tidskrifter på Sundhed.dk.

to resultater betød, at regionerne nu ville imødekomme DKF's krav om henvisningsret. Ifølge Peter Kryger Baggesen betyder den nye scanningsaftale en øget fleksibilitet både for behandlere og patienter. »Det har tidligere været et forsinkende element, at vi var nødt til at henvise vores patienter til en speciallæge, som så skulle viderehenvise til billeddiagnotisk scanning. Speciallægerne i reumatologi og ortopædkirurgi har typisk tre-fire måneders ventetid, og det er lang tid at vente, hvis man har svære rygsmerter,« fortæller Peter Kryger-Baggesen. Det har været et langt sejt træk og et af de forhandlingsforløb, der har fyldt en del i hans formandsperiode.

Epikrise til egen læge Epikrisen er et andet nyt og vigtigt element i den nye overenskomnst. Kiropraktorerne har således forpligtet sig til at kommunikere med patientens egen læge i konkrete tilfælde. »Ved overenskomstforhandlingerne tilbage i 2010 forpligtede Dansk Kiropraktor Forening sig til at indgå en aftale med de praktiserende lægers organisation, PLO. Aftalen skulle bl.a. fastlægge i hvilke situationer, det giver mening, at kiropraktorer og praktiserende læger gensidigt orienterer hinanden. Nu er kommunikationsforpligtelsen direkte skrevet ind i overenskomsten,« fortæller Peter Kryger-Baggesen: »Hvis en patient fx er henvist til min klinik fra egen læge, vil det fremover være god skik, at jeg sender epikrisen til patientens læge, hvis jeg skønner, det har betydning for det videre forløb. Det kan være, at jeg under en ultralydundersøgelse har gjort er mistænkeligt fund – en knude som i værste fald kan være kræft – og som kræver nærmere udredning. Det er heller ikke ualmindeligt, at jeg konstaterer et sammenfald i rygsøjlen, som kan være tegn på osteoporose, og som vil være behandlingskrævende. Det er vigtigt, at patientens egen læge med det samme bliver orienteret om sådanne fund. Omvendt er det også vigtigt for kiropraktoren, at få besked fra egen læge, hvis der skal tages specielle forholdsregler vedrørende en henvist patient. Patienten får måske en medicin, der gør knoglerne særligt sårbare. Der kan være psykosociale faktorer, som har betydning for patientens smerteoplevelse og generelle symptomer etc.« En sidegevinst ved den øgede kommunikation mellem de to faggrupper kan være, at de praktiserende læger får en større indsigt i kiropraktorernes arbejdsfelt.

Kvalitet Peter Kryger-Baggesen driver et klinikfællesskab i Roskilde sammen med tre kiropraktorkolleger. Klinikken er netop flyttet i nye lokaler overfor Domkirken i Roskilde, og Peter Kryger-Baggesen vil nu tilbage på fuld tid og satse sin energi på den nye klinik, som også rummer træningsfaciliteter og fysioterapi.

»Den største succes i forbindelse med de nys overståede overenskomstforhandlinger er, at vi er slået ind på et spor, hvor det er lykkedes os at bringe kiropraktikken mere og mere i spil i det etablerede sundhedsvæsen. Vi kommer jo fra en position, hvor vi i mange år var ude i den alternative sfære. I dag er vi dér, hvor vi hører til og med et rigtigt godt tilbud til patienter med lidelser i bevægeapparatet,« siger Peter Kryger-Baggesen. Det indebærer så også, at kiropraktorydelser i lighed med andre sundhedsydelser skal kvalitetssikres. Den Danske Kvalitetsmodel skal med tiden implementeres i kiropraktorpraksis. Det er således aftalt at udvikle et sæt af standarder, som kiropraktorpraksis kan blive akkrediteret efter i den næste aftaleperiode fra 2017 og tre år frem. »Det giver også god mening at arbejde med diagnosekodning og datafangst i kiropraktorpraksis, siger Peter Kryger-Baggesen. »I den forbindelse ville det være rigtig rart for alle parter at have tal for, hvad det er for patientgrupper, der kommer hos kiropraktoren. Der eksisterer i dag ikke noget talmateriale, der kan fortælle, hvor mange der på årsbasis frekventerer egen læge, speciallæge eller kiropraktor p.g.a. problemer i ryg, nakke, skulder, arme, lænd, ben etc.«

Efteruddannelse Som hos lægerne, tandlægerne, fysioterapeuterne og de andre med praksisoverenskomst havde regionerne rejst krav om systematisk efteruddannelse, fx indførelse af krav til bestemte efteruddannelsesaktiviteter. DKF har selv arbejdet for at indføre lignende krav og har det blandt andet med i sit politikprogram, og overenskomsten indeholder en passus om, at kiropraktorerne løbende skal deltage i efteruddannelse for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer. Peter Kryger-Baggesen erkender, at efteruddannelsesaktiviteterne hidtil har været overvejende båret af medlemmernes individuelle interessefelter. »Den praksis er tiden mere eller mindre løbet fra. I en lang række lande bl.a. Schweiz er det allerede i dag obligatorisk for sundhedsprofessionelle, herunder kiropraktorer, at efteruddanne sig. Dansk Kiropraktor Forening har nu forpligtet sig til at indføre systematisk efteruddannelse, så det sikres, at alle er opdaterede på de kliniske retningslinjer inden for behandlingen af en række relevante muskelog skeletlidelser. I første omgang skal vi nedsætte en arbejdsgruppe, der skal lægge en mere formaliseret plan for efteruddannelse,« lyder det fra eks-formand Peter Kryger-Baggesen.

www.danskkiropraktorforening.dk/ok13

K i r o p r a k t o r e n

d e c e m b e r

2 0 13

xxxxxx

[ p æ d i a tr i ]

Søvn hos småbørn I klinikken præsenteres kiropraktorer ofte for spæd- og småbørn med søvnproblemer. Men hvad ved vi egentligt om søvn hos småbørn og sammenhængen mellem søvnproblemer og smerter i bevægeapparatet? Laila Hansen cand.manu., MSc

K i r o p r a k t o r e n

d e c e m b e r

2 0 13

Artiklen er den sidste i en serie om pædiatrimasterafhandlinger, som 4 danske kiropraktorer har fået støtte til fra Kiropraktorfonden.

Kiropraktoren bør følge op på søvnmønsteret i de efterfølgende behandlinger. Udover behandleren kan hjælpe til en god søvn, kan søvn være en nyttig parameter i vurderingen af behandlingens effekt.

Søvnens faser

Børn bør bruge megen tid på at sove. Et typisk barn har gennem de første tre leveår tilbragt mere tid sovende end vågen. Søvn er vigtig for alle børn (og voksne) i deres udvikling både psykisk og fysisk. Søvnproblemer ses hos næsten en tredjedel af små-børn og påvirker ofte hele familien. At falde i søvn eller forblive i søvnen gennem hele natten er de hyppigste søvnrelaterede problemer for børn op til 3-årsalderen. Søvnproblemer kan skyldes en kombination af mange faktorer, fx om barnet har fået mad nok, om forældrene har sørget for god søvnhygiejne, om barnet er sygt og/eller har smerter. Derudover kan der være biologiske, psykologiske og farmakologiske årsager til søvnforstyrrelser. Sammenhænge mellem mangel på eller fragmenteret søvn og kognitive funktioner er velbeskrevet af søvnforskere i den kliniske litteratur. Det påvirker indlæring og sociale interaktioner hos alle børn i alle aldre. Desuden har det en negativ indflydelse på faktorer så som smerter, tolerans af lydniveauer, madvaner, indbygget søvnrytme, kropstemperatur, sygdomsudvikling, ligesom der ses en lav stresstærskel, tendens til negative følelser og grådlabilitet. I kiropraktorklinikken præsenteres dårlig søvn ofte som en klage fra forældre. Forældrene har ofte i første omgang rådført sig med sundhedsplejerskerne og afprøvet diverse råd.

Tidligere troede man, at søvn kun var en hvileperiode. Nu ved man, at søvn er en aktiv proces, hvor bestemte områder i hjernen er aktive. Søvnen udvikler sig med alderen, og hos det spæde barn er søvnen typisk delt i to stadier, non-rapid eye-movement (NREM) med lav hjerneaktivitet og rapid eye movement (REM), hvor hjerneaktiviteten stiger. Med alderen udvikler søvnen sig i flere forskellige faser. NREM er det stadie, hvor hjernen restituerer sig efter dagens oplevelser og det sker først på natten. I REM-søvnen, som dominerer først på morgenen, konsolideres hukommelsen samt vækst og udviklingen af nervesystemet. Reguleringen af søvn er kompliceret. Den homeostatiske proces regulerer længden og dybden af søvnen og »onset« af søvnen, som styres af »the circadian rhythm«, som er kroppens indre ur, der regulerer perioder med aktivitet og inaktivitet. Fra 0-2 måneder sover spædbarnet i gennemsnit 15-16 timer, hvor det er normalt at kunne sove 2,5-4 timer i streg. En søvncyklus tager 45 minutter, og derefter vil barnet vågne. Barnet, der ikke har problemer med søvnen, vågner op kortvarigt og falder selv i søvn igen. Barnet, der har søvnproblemer, vil ikke kunne falde i søvn igen. For børn fra skolealderen og opefter varer denne cyklus 90 minutter. Det betyder, at vi alle sover 1½ time, vågner let op, for så at kunne falde i søvn igen. Dette sker hele natten igennem for alle uden søvnproblemer, uden vi er bevidste om det.

Smerte og søvn Smerte kan forårsage en ringe søvn og omvendt, en dårlig søvn kan øge smerter. Afbrudt søvn virker negativt på håndtering af den erhvervede smerte. Det er nemlig kun i den dybe søvn, at bevidstheden og smerteperceptionen ikke er koblet til hinanden. Hvis man aldrig når ned i den dybe søvn, er bevidstheden/hjernen hele tiden opmærksom på og belastet af smerterne. Forskellige studier har undersøgt forholdet mellem søvn og børn i smerter (spændingshovedpine og post-operative perioder) og fundet, at smerter giver søvnforstyrrelser. Hvis smerterne minimeres, bliver søvnen normalt for barnets alder, og barnet kan profitere af alle søvnens fordele. Hvis søvnproblemer skyldes smerter i bevægeapparatet, vil kiropraktisk behandling kunne have en effekt og give barnet en bedre sammenhængende søvn. Adskillige kiropraktiske studier har vist, at barnet falder lettere i søvn, kan sove mere sammenhængende, og får forbedret søvnkvalitet efter kiropraktisk behandling. Også langtidseffekt på søvnen er påvist efter kiropraktisk behandling.

K i r o p r a k t o r e n

d e c e m b e r

2 0 13

[ p æ d i a tr i ]

M a s t e r a fh a ndl i ng

The role of chiropractic care in paediatric patients with sleep disturbance. A survey based on clinician evaluation and parental report from 207 patients Masterafhandlingen omhandler retrospektive case-studier af småbørn og deres søvnproblemer i forbindelse med behandling i privat kiropraktorpraksis baseret på tilbagemeldinger fra forældre. Resultaterne viser, at kiropraktiske behandlinger kan have en effekt på søvnforbedring hos de helt små børn inden for en kortere behandlingsrække af 1-5 konsultationer.

Laila Hansen cand.manu., MSc

Formålet Formålet med studiet var at samle beskrevne symptomer hos børn med søvnproblemer i alderen 0-3 år, som de præsenterede sig i en kiropraktorklinik.

Metode Journaloptegnelser af 0-3 årige børn i kiropraktorbehandling i perioden december 2008 til april 2011 blev gennemlæst, og de børn, der præsenterede primære eller sekundære søvnproblemer, blev inkluderet i studiet. Journaloptagelserne var foretaget af undertegnede, og samme standardjournal var anvendt hos alle. En række demografiske data blev udledt, herunder alder. Desuden blev udledt data om varighed af symptomer før behandling, kvaliteten af søvnen dag og nat (dårlig/god), minutter det tager at falde i søvn, anden tidligere behandlingsmodalitet, lokalisering af låsninger i rygsøjlen, forældrenes første udsagn om forbedring eller forværring af symptomer efter behandling, samt samlet antal behandlinger.

Resultater I alt 207 børn deltog i studiet, 115 drenge og 92 piger. Deres alder varierede fra 1 måned til 42 måneder (SD=5.1), hvoraf var 182 børn (88%) 6 måneder eller derunder. 60% af børnene havde ikke været præsenteret for andre behandlere med søvnproblemet (ej heller egen læge). Varighed af søvnproblemerne var i gennemsnit 2.9 måned (1-42 måneder). Udover søvnproblemer klagede forældrene hovedsagligt over følgende hos børnene: uro (n=70), overdreven gråd (n=64), hoved-

K i r o p r a k t o r e n

d e c e m b e r

2 0 13

favoritside (n=75), maveproblemer (n=43). Besvær med at ligge på maven var overraskende kun rapporteret hos 8 børn. 6 børn havde besvær med at ligge på ryggen. Initialt sov 166 børn dårligt om dagen, 31 børn rimeligt og 10 godt. Ved sidste konsultation sov 173 af børnene ifølge forældrenes udsagn bedre, 33 børn uforandret og ingen børn havde fået en ringere søvn. Af de børn, som sov dårligt (n=166) om dagen, forbedrede søvnen sig hos 66% (n=109) efter første konsultation, og efter den anden konsultation havde 88% (n=146) forbedret søvnen. Initialt sov 74 børn dårligt om natten, 64 rimeligt og 67 godt. Efter sidste behandling rapporterede forældrene, at 150 børn sov godt, 55 sov uforandret, og ingen sov ringere om natten. Hos alle børn var fundet følgende: Fastlåsninger i rygsøjlen lokaliseres cervicalt hos 89% af børnene, thorakalt 82% og i lænden 13%. Hos 8% fandtes muskulære spændinger. Benyttede behandlingsmodaliteter var hos alle børn spinal manipulation af den blide type, som anvendes til spæde og småbørn. Lidt over halvdelen (53%) fik massage, og 21% modtog aktivatorjusteringer. Under halvdelen blev strakt ud svarende til deres bevægeindskrænkning og/eller fik hjemmeøvelser. 70% af børnene (n=144) modtog mellem 2-5 behandlinger. Seks eller flere behandlinger blev givet til de resterende 30%. I gennemsnit blev der i dette studie givet 4,9 behandlinger. Hvornår i behandlingsforløbet (antal behandling/-er) rapporteredes forbedring i søvnen? Generelt rapporterede 137 forældre om en generel bedring i søvn (dag og/eller nat) efter første behandling. Efter to behandlinger steg forbedringerne i søvnen til 91% (n=178).

Klinisk Call To Action • Børn i alderen 2-12 måneder sover 12-14 timer om dagen. Et barn på 1-3 år typisk 11-13 timer. Barn på 6 måneder kan forventes at kunne sove 6 timer i streg. • Vigtig med samme rutine ved søvnen: faste tidspunkter og ritualer hver gang barnet skal sove. • Det 0-3 årige barn sover 45 minutter, hvorefter det selv skal falde i søvn og derved opnå 1,5-2 timers søvn i streg om dagen. • Hos det spæde barn (0-6 mdr.) kan god søvn i løbet af dagen være 2 timer formiddag, 2 timer eftermiddag og 30 minutter til aftenen inden natten. • Vigtigst er, at barnet virker udhvilet i løbet af dagen. Spørg forældrene om det.

Konklusion Dette studie demonstrerer, at kiropraktiske behandlinger kan have en effekt på søvnforbedring hos de helt små børn inden for en kortere behandlingsrække af 1-5 konsultationer. En plausibel forklaring er, at behandlingen har reduceret smerter i bevægeapparatet, som derefter giver en bedre søvn. Det belyser ikke, hvor meget børnene forbedrer deres søvn. Studiet er baseret på forældrenes rapportering under konsultationen, hvilket generelt er en akkurat metode at indsamle data på. Men der bør tages højde for en række forhold, som kan skabe bias, fx forældrenes evne til at huske præcise detaljer om barnets søvn (hvor længe og hvor dybt barnet egentligt sov) samt et tilstedeværende, men muligvist ubevidst ønske om at »please« kiropraktoren med tilbagemeldinger, som giver kiropraktoren oplevelsen af en samarbejdende og tilfreds patient. Studiet er foretaget retrospektivt på »case series«, og hvis et stærkere studie skal gennemføres, bør dataindsamling optimeres, journalen forbedres, og der bør uddeles et spørgeskema til forældrene før, efter og under behandlingerne. Også en blinding af forældre ville forøge studiets kvalitet. Studiet beskriver, hvordan en specifik gruppe af forældre har oplevet, at deres barn med søvnproblemer har responderet på kiropraktisk behandling foretaget af den samme kiropraktor i én bestemt kiropraktisk klinik. Styrken i studiet er, at det baserer sig på hverdagen i en kiropraktorpraksis, og afspejler dens patienter. Studiet kan med andre ord ikke bruges til at påvise evidens af kiropraktiske behandlingers effekt på småbørns søvn, men bidrager ved at belyse forholdet mellem kiropraktik, børn og søvnproblemer.

Uddrag af relevante referencer 1 Browning, M., Miller, J.E. 2008. Comparison of the short-term effects of chiropractic spinal manipulation and occipito-sacral decompression in the treatment of infant colic: A single blinded, randomised, comparison trial. Clinical chiropractic, 11, 122129. 2 Dahl, R.E., 1998, The development and disorders of sleep. Advances in pediatrics, 45, 73-90. 3 Lewin, D. S., Dahl, R.E., 1999. Importance of sleep in the management of pediatric pain. Developmental and behavioral pediatrics, 20, 244-252. 4 Miller J.E., Klemsdal M. 2008. Can chiropractic improve infant’s sleep? Journal of Clinical Chiropractic Pediatrics, 19 (1), 557-560. 5 Mindell, J.A., Owens, J.A., Carskadon, M.A. 1999. Developmental features of sleep. Child and adolescent phychiatric of North America, 8, (4), 695-728. 6 Miller, J.E., Phillips, H.L. 2009. Long-term effects of infant colic: A survey comparison of chiropractic treatment and nontreatment groups. Journal of manipulative and physiological therapeutics, 32 (8), 635-638. For komplet referenceliste kontakt: Laila@kiropraktorparkalle.dk

Laila Hansen cand.manu., MSc

• Indehaver af Kiropraktisk Klinik, Park Alle 3, Aarhus C • Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet, Odense, 2005 • Master of Science, Advanced Professional Practice Chiropractic Paeditrics fra Anglo European College of Chiropractic/Bournemouth University England, 2012 • Medlem af Dansk selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekaniks fokusgruppe for kiropraktorer med interesse i børnekiropraktik siden 2011. • Underviser turnusassistenter i pædiatrisk kiropraktik.

K i r o p r a k t o r e n

d e c e m b e r

2 0 13

kiropraktorernes videnscenter

Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter Rapporten Deskriptiv analyse af danske kiropraktorpatienter, som er udarbejdet af CAST – Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning under SDU, er netop udkommet. Rapporten, der har til formål at give en karakteristik af personer, som har benyttet sig af kiropraktorer/kiropraktorbehandling, er udarbejdet på foranledning af Dansk Kiropraktor Forening og NIKKB. NIKKB’s direktør og forskningsleder Henrik Wulff Christensen udtaler: »Med denne rapport har vi for første gang en registerbaseret analyse af personer, der modtager behandling hos kiropraktor med tilskud fra den offentlige sygesikring, og således et entydigt billede af, hvordan den danske kiropraktorpatient ser ud. I 2001 blev der identificeret omkring 266.000 danskere, der havde mindst én kiropraktorkonsultation. I 2009 var tallet steget med 25 % til 332.000 personer. Foruden en lang række specifikke detaljer viser det omfattende datamateriale, at kiropraktorpatienterne i 2009 med en gennemsnitsalder for den voksne del af populationen på 48,1 år var lidt yngre end kontrolgruppen. Dertil var de bedre uddannet, havde en højere gennemsnitslig indkomst og en højere socioøkonomisk status.« Analysen beskæftiger sig med 5 specifikke områder: Udviklingen i antallet af danskere, der benytter kiropraktisk behandling, karakteristik af henholdsvis voksne kiropraktorpatienter og børnepatienter, betydning af privat sundhedsforsikring samt betydning af fradragsberettiget sundhedsforsikring. Der arbejdes på en større lancering af analysens konklusioner. Indtil da kan rapporten læses på NIKKB og DKF’s hjemmesider eller rekvireres hos kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz: af.schultz@nikkb.dk / 6550 4529

K i r o p r a k t o r e n

d e c e m b e r

2 0 13

NIKKB og SDU-forskere på forsiden af The Chiropractic Report I september-udgaven af The Chiropractic Report, nyhedsbrev for World Federation of Chiropractic, har editor og sekretariatschef David Chapman-Smith fundet plads på forsiden til at skrive om resultaterne fra undersøgelsen: Manuel behandling og patientuddannelse for patienter med hofteartrose, som er frisk fra pressen og publiceret i tidsskriftet Osteoarthritis and Cartilage 2013;21:1494-1503. Resultaterne er lovende og viser, at et kombineret be-

handlingstilbud af manuel behandling og patientuddannelse er i stand til væsentligt at forbedre patienternes smerteniveau, daglige funktionsniveau og livskvalitet.

forskning kommenteret

Måske skyldes bivirkninger efter kiropraktorbehandling slet ikke behandlingen Af Jan Hartvigsen Professor SDU, seniorforsker NIKKB

Mange kiropraktorer informerer deres patienter om, at de kan opleve reaktion på behandling i form af ubehag, ømhed, smerte, stivhed eller hovedpine. Enkelte patienter er bekymrede for, om det er farligt at få kiropraktorbehandling. I 2008 offentliggjorde David Cassidy m.fl. en kontrolleret undersøgelse omfattende opfølgning i mere end 100 millioner person-år. Undersøgelsen viste, at patienter, der havde fået manipuleret nakken hos en kiropraktor, ikke havde øget risiko for arterie vertebralis dissektion sammenlignet med patienter, der havde fået behandlet deres nakkesmerter på andre måder (1). I en ny randomiseret klinisk undersøgelse fra Australien undersøger man, om også de mere almindelige og benigne bivirkninger eller reaktioner, som patienter kan opleve efter kiropraktorbehandling, rent faktisk skyldes behandlingen (2). Forfatterne gennemførte en randomiseret klinisk undersøgelse (N=198) med det formål at undersøge, om patienter med smerter i nakke eller ryg oplevede flere reaktioner på behandling ved at modtage enten • almindelig pragmatisk kiropraktor behandling (usual care) eller • håndspålæggelse, ultralyd via et slukket apparat og en impuls fra et Activator instrument på laveste niveau givet gennem en tungespatel et tilfældigt sted på ryggen (sham group)

Bivirkning

Let

Moderat

Svær

Placebo

Kiropraktor

Placebo

Kiropraktor

Placebo

Muskelstivhed

Kiropraktor 11

Øget smerte

Hovedpine

Udstrålende smerte

Andet*

Ialt

* andet omfatter smerte/stivhed, ballesmerter, hævelse, svimmelhed, søvnforstyrrelser

Tabel 1 viser typen af bivirkning og sværhedsgraden for de to grupper

ved to behandlinger givet med en uges mellemrum. Resultatet af undersøgelsen er tankevækkende. For det første var forbigående reaktioner i form af muskelømhed, øget smerte, hovedpine og udstrålende smerter almindelige i begge grupper, og der var ingen statistisk forskel. 84% af patienterne i usual care (kiropraktor)-gruppen oplevede bivirkninger mod 79% i sham group (placebo). Artiklen rummer desuden et væld af yderligere information om debut og varighed af disse bivirkninger. Forfatterne konkluderer, at de reaktioner, som mange patienter rapporterer efter behandling, måske skyldes naturlig variation i patientens symptomer og ikke behandlingen. Undersøgelsen er et stort skridt på vejen til at forstå rygog nakkepatienters reaktioner efter kiropraktorbehandling. Meget tyder på, at det ikke er selve typen

af behandling, der udløser bivirkningerne og de forskellige reaktioner. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at visse patientgrupper har stærke reaktioner, som måske kan forebygges. Vil vi have mere sikre svar på det spørgsmål, kræves større randomiserede undersøgelser eller store kohorteundersøgelser

[Referencer] 1. Cassidy JD, Boyle E, Cote P, He Y, Hogg-Johnson S, Silver FL m.fl. Risk of vertebrobasilar stroke and chiropractic care: results of a population-based case-control and case-crossover study. Spine 2008;33:S176-83. 2. Walker BF, Hebert JJ, Stomski NJ, Clarke BR, Bowden RS, Losco LM m.fl. Outcomes of usual chiropractic. The OUCH randomized controlled trial of adverse events. Spine 2013;38:1723-29.

K i r o p r a k t o r e n

d e c e m b e r

2 0 13

værktøjsartikel H v o r f o r s a g d e s e k r e t æ r e n o p, d a v i f ly t t e d e k l i n i k a d r e s s e ?

Modstand mod forandringer Claus Dam Nielsen Efteruddannelseschef på NIKKB

Som klinikejer har du måske oplevet en medarbejder reagere anerledes, end du forventede, fx da I flyttede klinikadresse, da en ny sekretær blev ansat, eller da der skete en anden lidt større omvæltning i klinikken. Begrebet kaldes i organisationspsykologien for modstand mod forandring og har dannet grundlag for en masse litteratur, kurser og konsulentydelser i forandringsledelse. Årsagen er, at der de sidste årtier er sket større og stadig oftere forandringer i både private og offentlige virksomheder som følge af fusioner, introduktion af ny teknologi og skærpet global konkurrence. Helt samme forandringsbølge kan man ikke sige, at de enkelte kiropraktorklinikker gennemgår, men der kan alligevel være noget at hente i den viden, som eksisterer på området. Det er nemlig ikke nødvendigvis store forandringer, der skal til, før man risikerer at møde modstand hos medarbejderne. I det efterfølgende vil jeg kort skitsere, hvordan modstanden mod forandringer kan opstå, komme med en psykodynamisk forklaringsmodel på forandringens forløb og komme med fem gode råd til, hvordan man kan forbedre sine chancer for at møde mindre modstand i forandringsprocessen.

Hvorfor modstand mod forandringer?

deren, der pludseligt ikke kan nå det tog, vedkommende plejer, og derfor får sværere ved at hente børnene i institutionerne. Det er også meget rationelt, at en flytning ofte er forbundet med en vis mængde besvær. Ting får nye pladser, receptionen er indrettet anerledes – alt er nyt, og det kan true medarbejderens følelse af at have styr på tingene og virke professionel. Men en forandring kan også skabe følelser, tanker og fantasier hos medarbejderen, som kan være svære at forklare rationelt. Hvis de rationelle årsager til modstanden mod forandringen udgør den synlige del af et isbjerg i vandet, kan man ud fra en organisationspsykologisk (psykodynamisk) tankegang tale om, at der findes tilsvarende skjulte/ubevidste årsager til modstanden, som repræsenteres ved den del af isbjerget, der ligger under havoverfladen. Disse elementer af modstanden mod forandring kan være langt sværere at få øje på og gennemskue, da de ikke er umiddelbart synlige, og det er måske heller ikke alt, det er ønskeligt at få frem. Som en hjælp til at forstå nogle af de mere skjulte årsager til modstand mod forandringer kan det være behjælpeligt at kaste et blik på Transitionsmodellen, som er udarbejdet af William Bridges:

Man kan anskue en forandringsproces ud fra et rationelt perspektiv og finde frem til de elementer i forandringen, som kan skabe modstand med baggrund i realistiske, omend ikke nødvendigvis aktuelle, situationer. Det kunne fx være sekretæren som ved en klinikflytning får sværere ved at finde en parkeringsplads til sin bil, eller medarbej-

K i ropr a ktor e n

december

Forandring som en transition William Bridges og flere andre ser en forandring som en transition fra det nuværende til »det nye« - et forløb over tid, og hvor forskellige elementer spiller forskellige roller på forskellige tidspunkter i transitionen: • Afslutningen: Enhver forandring medfører et tab. Der er noget, som skal afsluttes. Som leder er man ofte fokuseret på alt det nye, spændende, fantastiske, men glemmer, at en forandring også er ledsaget af et tab af noget, man havde. Tab, der som i alle andre situationer kan medføre følelser som fx sorg, frygt, vrede og usikkerhed. • Neutralzonen: Annonceringen af forandringen skaber typisk forvirring og ambivalens, da mange ting stadig er uafklarede. Medarbejderne har i denne fase endnu ikke forstået forandringens psykologiske og sociale konsekvenser og kan udvise lav moral, lav produktivitet, være vrede mod forandringsinitiativet osv. • Den nye begyndelse: I denne fase vil forandringen begynde at blive accepteret og medarbejderne vil begynde at finde sig tilrette i den nye struktur. Der vil typisk være høj energi, åbenhed over for nye ting og et øget commitment over for gruppen. Den måske vigtigste pointe ved transitionsteorien er, at ingen nødvendigvis er på samme sted i transitionen på samme tid eller for den sags skyld har et lige stort tidsmæssigt behov for at være i fasen, hvor der eksempelvis tages afsked med det gamle.

2 0 13

Fakta Claus Dam Nielsen, 36 år, er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2003. Arbejder delvist som efteruddannelseschef på NIKKB og delvist i praksis i Kiropraktorhuset Roar i Roskilde. Claus er i gang med en Master i Organisationspyskologi fra RUC med støtte fra Kiropraktorfonden og forventer at være færdig i sommeren 2014.

5 gode råd til en forandringsproces Artiklen her er skrevet med inspiration fra litteraturen til studiet Master i organisationspsykologi på RUC og i særlig grad: • • •

Birgitte Bonnerup og Annemette Hasselager (2008): Gruppen på arbejde - organisationspsykologi i praksis. København: Hans Reitzels Forlag Torben Heinskou og Steen Visholm (red.) (2004): Psykodynamisk organisationspsykologi på arbejde under overfladen. København: Hans Reitzels Forlag. Dorte Rudi Andersen, Claus Dam Nielsen og Finn Vedel Pedersen (2013): Modstand i fusioner - når organisationen bærer erfaringer fra tidligere fusioner. Roskilde: 1. års opgaver på MPO RUC.

Typisk vil den, der har forandringsinitiativet, altså klinikejeren, ikke være i en tilstand af transition, og om ikke andet vil klinikejeren jo være meget længere fremme i transitionen end medarbejderen, når forandringen annonceres. Dette vil selvfølgelig kunne skabe en

konflikt mellem de følelser og tanker klinikejeren har om forandringen i forhold til medarbejderen.Ledelse gennem en forandring er ikke let, men jeg håber overstående har løftet lidt af sløret for det, der kan gemme sig »under overfladen«.

med fokus på den ubevidste modstand: 1. Anerkend at forandring medfører et tab, og at det er tilladt (og måske sundt) at sørge over det tabte. Brug tid i klinikken på at tale om både det, som bliver ved med at eksistere efter forandringen, men også det der forsvinder. 2. Sørg for rigelige mængder af information om det nye, som forandringen medfører. Jo mere information, jo mindre plads er der til bevidste og ubevidste fantasier hos medarbejderen. 3. Husk at den, der har forandringsinitiativet, sjældent har modstand imod det. Inddrag derfor medarbejderne i det omfang det er muligt, og giv tid til at forståelsen for forandringen kan modnes. 4. Snak om de attraktive og ønskværdige ting, som forandringen realistisk medfører. 5. Skab mulighed for, at du som leder kan rumme og anerkende de følelser af vrede, frustration, sorg osv., som medarbejderne kan opleve, således at medarbejderne har et sted »at placere dem« uden at møde en mur af forsvar hos dig.

Decemberkampagne!

RYG STØTTEN

Vi har fastfrosset vores..

40% forhandlerrabat ... resten af 2013 på alle vores lændestøtter og nakkekraver. Scan QR-koden eller send en os en mail med emnefeltet “fastfrysning”. Så får du en rabatkode, der kan bruges i vores webshop. Rygstøtten.dk leverer de bedste kvalitetsprodukter, der letter og lindrer jeres patienters hverdag.

Vi bestræber os på, at vi kun har varer af bedste kvalitet på hylderne - og naturligvis til markedetes skarpeste priser.

Lændebælte: vejl. pris 139 kr.

Ring endelig til os hvis der er spørgsmål til vores klinikrabat eller vores produkter.

Scan koden allerede i dag og få 40% forhandlerrabat på alle lændestøtter og nakkekraver i vores webshop.

Nakkekrave - EKSTRA støttende: vejl. pris 199 kr. De viste eksempler er inkl. moms. Se hele vores udvalg på vores hjemmeside.

Tlf: 6165 8151

• www.rygstøtten.dk •

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

medlemsportræt

Årets kiropraktor 2013:

»Hvis man vil en udvikling, så er man nødt til at hjælpe til« I over 10 år har han vejledt kiropraktorer som først medlem, siden formand for Dansk Kiropraktor Råd. Dobbelt så længe har han været fagpolitisk aktiv i Dansk Kiropraktor Forening. Senest har han stået i spidsen for det nyskabende etikgrundlag og et perspektivrigt kvalitetsprojekt. Der er mange gode grunde til, at Nis Alnor blev Årets Kiropraktor 2013!

Navn: Nis Alnor Alder: 50 år Beskæftigelse: Indehaver af Kiropraktisk Klinik Sdr. Stationsvej i Slagelse. Uddannelse: 1988 fra Palmer College of Chiropractic. Student fra Herlufsholm Kostskole i 1983. Fagpolitik: Medlem af Dansk Kiropraktor Råd siden 2001. Formand fra 2005 til 2013. Netop valgt til menigt rådsmedlem i 2 år. Medlem af kursusudvalget 1990–95. Medlem af samarbejdsudvalget i Vestsjællands Amt siden 1992. Medforfatter til to praksisplaner i hhv. Vestsjællands Amt og Region Sjælland. Medforfatter til forløbsprogram for patienter med rygproblemer 2012. Medlem af arbejdsgruppen, audit på patienter med rygproblemer 2013. Medlem af arbejdsgruppen, audit på røntgen udført i kiropraktorpraksis i Region Sjælland 2014. Privat: Bor i Lellinge ved Køge, gift med Linda. Far til Cecilie på 23 år, Peter på 18 år og Emma på 13 år.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Det var lidt en tilfældighed, at Nis Alnor blev kiropraktor: – Mens jeg gik i gymnasiet i begyndelsen af 80’erne, var der stor arbejdsløshed blandt læger og tandlæger. Da jeg en dag kom ud for et trafikuheld og efterfølgende konsulterede daværende formand for Dansk Kiropraktor Forening, kiropraktor Steen Selander, spurgte jeg, om der var arbejdsløse kiropraktorer. Nej, lød svaret, og jeg fik den helt store salgstale. Nis Alnor er stolt af sit fag og lægger stor værdi i at hjælpe sine patienter. Han finder det især spændende at arbejde med de »tunge« patientgrupper: – Det giver en stor tilfredshed at se, hvordan man kan hjælpe dem og give noget livskvalitet tilbage. Prolapspatienten, der kommer tilbage i arbejde, og den ældre borger, der får mulighed for at komme omkring ved egen hjælp. Det er da givtigt om noget for en som behandler, fortæller han. Skal han nævne en særlig kæp-

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

hest, nævner han forskningens betydning for faget: – Det, der virkelig giver mig et kick, er, når forskerne kan forklare, hvorfor noget virker, som det gør. Det værste jeg ved, er dem, der holder fast i gamle dogmer. Vi skal endelig ikke glemme, hvor vi kommer fra, men det må ikke stå i vejen for nytænkning og udvikling, siger han, og fortæller en anekdote: – Da European Chiropractors’ Union holdt kongres i Odense i 1996, løb jeg ind i en af mine gamle undervisere fra Palmer, Clay Todle. Vi havde en lang snak om den dengang nye danske uddannelse og dens medicinske fundament. Han sagde til mig: »Jeg forstår ikke, hvordan I her i Danmark kan få kiropraktik til at virke. Det lader til, at I har mistet troen, og hvis man ikke tror på kiropraktik, hvordan kan det så virke?« Dén udtalelse chokerede mig, og jeg fik bekræftet, at min grundholdning er, at vi har verdens bedste redskab til at behandle. Vi skal »bare« have noget mere hånd-

fast, end at man skal tro på det, for at det virker! I 1989 overtog Nis Alnor Peter Munchs klinik i Slagelse. Efter 12 år flyttede klinikken til sin nuværende placering, hvor den deler lokaler med en ortopædkirurg. Siden er kommet fire lægepraksisser og to speciallægepraksisser til i bygningen. Det fungerer rigtigt godt, fortæller Nis Alnor. Udover ham praktiserer kiropraktor Randi Nehmet Andersen i klinikken, som også tæller en massør og to sekretærer.

I spidsen for råd og etik Nis Alnor blev valgt ind i Dansk Kiropraktor Råd i 2001. Da rådets daværende formand Hans Richard Pedersen gik af i 2005, opfordrede han Nis til at stille op. Nu efter næsten 10 år ved roret og med et veloverstået etikprojekt bag sig, følte Nis Alnor, at der måtte nye kræfter til. Han og rådet foreslog Anders Tromholt, som netop er blevet valgt. Nis Alnor fortsætter dog i rådet 2 år som medlem for at lette formandsskiftet.

Nis Alnor blev Årets Kiropraktor 2013 for sit store engagement som formand for Dansk Kiropraktor Råd, hvor han har gjort et kæmpe arbejde med at støtte og vejlede kolleger. Senest har han sat et gevaldigt fingeraftryk med ’Kiropraktorenes Etik’. Nis Alnor er også aktiv i kredsforeningsarbejde i Region Sjælland og tidligere i Vestsjællands Amt. Han har bidraget væsentligt til regionens rygforløbsprogram og gennemført et spændende audit-kvalitetsprojekt.

»Min fornemste opgave er at få et slutprodukt, som er renset for personlige meninger, og som svarer på det eller de klagepunkter, der er i sagen«

De mange år i rådet har givet Nis Alnor stor indsigt i klageområdet: – Generelt ligger kiropraktorerne ret lavt i statistikkerne. Ifølge den sidste opgørelse fra Patientombuddet udgør kiropraktorer 0,5% af den samlede klagemasse. Det er ikke meget, men sagerne fylder jo meget hos den enkelte, fortæller han, og nævner en grel sag, hvor en patient i klagen har beskrevet, hvordan en behandling fuldstændigt har ødelagt vedkommendes liv og samtidigt har startet en hetz på Facebook. Det til trods for, at alle undersøgelser både på sygehuse og hos speciallæger har afvist nogen skade, og at sagen er

blevet afvist i klagesystemet. Alligevel forsøger personen at genoptage sagen igen og igen. – Manglende kommunikation er en væsentlig årsag til, at en klagesag indledes. Det kan spænde fra uindfriede forventninger til, at en patient ikke forstod, hvorfor en given undersøgelse blev foretaget eller ikke foretaget. Alle sundhedsprofessionerne oplever dette. Lovgiverne har indført dialogmøder, hvor klager og indklagede får mulighed for at snakke sammen. Desværre er der stor forskel på, hvordan rammerne er sat i de enkelte regioner, konstaterer Nis Alnor, og uddyber: – Til tider ser jeg, at kiropraktoren ikke har fået noteret alle fund i journalen, hvilket har konsekvenser i sagsfremstillingen. Derfor opfordrer jeg altid til at være meget omhyggelig med journaloptagelsen. Rådsformanden hjælper bl.a. med kiropraktorens svar på klagen: – Min fornemste opgave er at få et slutprodukt, som er renset for personlige meninger, og som svarer på det eller de klagepunkter, der er i sagen, pointerer Nis Alnor.

Brugbar etik Nis Alnor pressede på for at få lavet etiske retningslinjer. Han påtog sig ikke kun at lave de første udkast for mange år siden, men også at lede arbejdsgruppen, da opgaven endelig blev sat i gang. Resultatet »Kiropraktorernes Etik« blev lanceret forud for DKF’s årsmøde 2013. – De første udkast, som vi præsenterede for bestyrelsen, før dette etik-projekt blev skudt i gang, var en god blanding af Lægeforeningens og Tandlægeforeningens etiske regler.

Problemet var, at meget allerede var beskrevet i enten lovgivningen eller vores kollegiale vedtægter. Frygten var, at flere regler bare ville være begrænsende frem for et redskab. Derfor er resultatet så tilfredsstillende. Vi har fået et brugbart redskab til at løse dilemmaer med, fortæller Nis Alnor.

Spændende audit Nis Alnor har bestridt mange fagpolitiske hverv: – Da jeg kom hjem i 1988, blev jeg klar over, at vi praktiserede under kvaksalveriloven. Fra min tid i USA og fra mine amerikanske studiekammerater så jeg hvilken udvikling faget i hvert tilfælde ikke skulle tage, hvis jeg skulle have noget at have sagt. Den retning, som var blevet lagt af foreningens daværende formand, Jens Jacobsen, synes jeg, var den rigtige, og så er jeg sådan, at hvis man vil en udvikling, så er man nødt til at hjælpe med. Det har jeg så gjort på min egen måde, fortæller Nis Alnor om sit drive. I de seneste år har han bidraget væsentligt i udviklingen af det tværfaglige lændeforløbsprogram i Region Sjælland og har også gennemført et auditprojekt: – Auditprojektet er noget af det mest spændende, jeg har været med til. Vi har belyst, hvilken type patienter vi ser, og skabt enighed blandt kiropraktorer, læger og fysioterapeuter om, hvordan man håndterer lændepatienter. Vi opnåede også konsensus om, at prolapser ikke er farlige, og at hverken manipulation eller øvelsesterapi skaber en prolaps, fortæller Nis Alnor om resultaterne, der omtales i det nye år i KIROPRAKTOREN.

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

aktuelt

Forskerkonference i Canada I Canada sponsorerer kiropraktorerne forskere ved universiteter i stort set alle provinser. Hvert andet år holder Canadian Chiropractic Research Foundation en konference, hvor politikere, forskere og indbudte gæster diskuterer, hvordan det går, og hvad man skal prioritere i de kommende to år. Jeg var indbudt til at deltage i og holde oplæg på dette års konference.

Af Jan Hartvigsen Professor SDU, seniorforsker NIKKB

Canada har i mange år været et af foregangslandene inden for forskning i kiropraktik. I de senere år har man gjort bemærkelsesværdige fremskridt gennem etableringen af Canadian Chiropractic Research Foundation, som igen har stået bag etableringen af en række Canadian Chiropractic Research Chairs ved universiteter spredt over det meste af Canada. Hovedarkitekten bag denne udvikling har været fondens formand, kiropraktor Allan Gotlib, som for nylig blev tildelt en af Canadas fornemmeste udmærkelser, Member of the Order of Canada, for sit arbejde for forskning og integration af kiropraktorer i det canadiske sundhedsvæsen. Et vigtigt tema på konferencen var, hvordan man sikrer, at forskningen bliver anvendt i klinikken, og kommer patienterne til gode. Et problem på tværs af sundhedsprofessioner er nemlig, at klinikere hænger fast i dogmer og praksismønstre, der ikke forandrer sig i takt med ny viden. Paradoksalt nok er det ofte klinikere og sundhedsmyndigheder, som sponsorerer forskningen, men som så efterfølgende ikke er interesserede i at anvende og implementere forskningen i praksis. Her havde man indbudt repræsentanter for det canadiske forskningsråd Canadian Institute for Health Research, som fortalte om nye vidtrækkende initiativer omkring partnerskaber mellem sundhedsprofessioner, forskningsråd og offentlige myndigheder med henblik på at nyttiggøre ny forskning til gavn for patienterne. Man havde specielt fokus på områder som anvendelse af billeddiagnostik, antal af konsultationer og arbejdsfastholdelse.

K i ropr a ktor e n

december

2 0 13

Min rolle på konferencen var dels sammen med kiropraktor, PhD Jill Hayden at lede en workshop om evidenssyntese, og dels sammen med kiropraktor, PhD Simon French fra Melbourne, Australien, at bidrage med et internationalt perspektiv på den canadiske udvikling. Simon og jeg var enige om at rose de canadiske kiropraktorer for den store investering i forskning og i de mange dygtige forskere, hvoraf flere er i den absolutte verdenstop. Vi var dog bekymrede for, at forskningen ikke var integreret i den canadiske kiropraktoruddannelse, som jo foregår på privatskolen Canadian Memorial Chiropractic College, som selv kun har et beskedent forskningsbudget. Canada og Danmark samarbejder på en række områder til gavn for begge lande. For eksempel kan nævnes, at Tue Secher Jensen, Henrik Wulff Christensen og jeg selv er aktive i udarbejdelsen af canadiske kliniske retningslinjer for kiropraktorer, som potentielt kan tilpasses danske forhold. Endvidere er der en lang række forskningsprojekter, hvor danske og canadiske forskere samarbejder. Det nyeste projekt involverer den canadiske kiropraktor Maja Stupar, der lige har forsvaret sin ph.d.afhandling på University of Toronto. Maja flytter til Danmark finansieret af et internationalt stipendium fra Kiropraktorfonden, en bevilling fra det canadiske forskningsråd og en bevilling fra Canadian Memorial Chiropractic College, og hun skal arbejde under vejledning af kiropraktor, PhD Pierre Côté og jeg selv.

» Canada og Danmark samarbejder på en række områder til gavn for begge lande. For eksempel kan nævnes, at Tue Secher Jensen, Henrik Wulff Christensen og jeg selv er aktive i udarbejdelsen af canadiske kliniske retningslinjer for kiropraktorer, som potentielt kan tilpasses danske forhold. «

kiropraktorernes videnscenter

Udvikling og implementering af diagnosekodning og datafangst i kiropraktorpraksis NIKKB afdækker og vurderer eksisterende journalsystemer i kiropraktorpraksis

Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB

I den netop indgåede 3-årige overenskomstaftale mellem Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner, der træder i kraft1. januar 2014, er det aftalt at påbegynde udvikling og implementering af diagnosekodning og datafangst i kiropraktorpraksis. Processen forankres på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), og finansieringen sker fra Kiropraktorfonden. Datafangst og diagnosekodning er centrale elementer i en generel kvalitetsudvik-

ling af primærpraksis, og diagnosekodning og datafangst vil stille krav til både kiropraktorerne og til de it-systemer, som anvendes til journalisering. Som kiropraktorernes videnscenter vil NIKKB opsamle konkret viden om markedets eksisterende journalsystemer. NIKKB har erfaring fra forløbet med udvikling og implementering af billedarkiverings- og kommunikationssystemet KirPACS, der med succes understøtter kiropraktorerne i forhold til at effektivisere og

optimere ressourceindsatsen i praksis, både i forhold til klinikdrift og it. NIKKB vil i den kommende tid indgå i en dialog med forskellige aktører på markedet og på vegne af kiropraktorpraksis afdække de tekniske og administrative krav til et journalsystem, som den nu vedtagne målsætning om diagnosekodning og datafangst i praksis stiller.

Kontakt NIKKB for yderligere information.

G Y R S T

FUSION SE

O TR

PÅ

k T. d RS

VID

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

BUGLEJE

SIDELEJE

RYGLEJE

BØRN

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST

TOGGLE

K i r o p r a k t o r e n

d e c e m b e r

2 0 13

[UDDELINGER

FRA FONDEN

]

Uddelinger fra Kiropraktorfonden På Kiropraktorfondens halvårlige møde i november 2013 blev indkomne ansøgninger og andre projekter vanen tro behandlet. Midler til kvalitetsudvikling

Tue Secher Jensen (kiropraktor og seniorforsker ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik) modtager 132.000 kr. til kvalitetsudviklingsprojektet »Evaluering af kliniske retningslinjer for røntgen undersøgelse i kiropraktorpraksis – APO-projekt Sjælland». Der er udarbejdet nye retningslinjer for billeddiagnostik i kiropraktorpraksis. Tue Secher Jensen supplerer implementeringen og evalueringen af disse med den såkaldte APO-metode (APO = Audit Projekt Odense). Projektet undersøger også effekten af en ekstra fokuseret implementering.

øvrige projekter

Efteruddannelseskompensation

Som led i den indgåede overenskomstaftale med regionerne er aftalt et udvalgsarbejde, der skal komme med anbefalinger til en formaliseret plan for kiropraktorernes efteruddannelse herunder også forsøgsordningen med kompensation for tabt arbejdsfortjeneste/omsætning ved deltagelse efteruddannelse. Forsøgsordningen er derfor forlænget til at gælde hele 2014, indtil udvalgets anbefalinger foreligger.

Faglig Kongres 2014

Kiropraktorfondens tilskud til Faglig Kongres 2014 hæves fra 400.000 kr. til 600.000 kr. pga. forventeligt større udgifter til bl.a. eksterne undervisere.

Lægedage Foto: Mikkel og Thomas

DKF modtager 100.000 kr. til deltagelse på Lægedage 2013 i Bella Center med et koncept, der synliggør det overenskomstaftalte projekt vedr. kommunikation mellem kiropraktorer og alment praktiserende læger.

Søg midler fra Kiropraktorfonden Kiropraktorfonden drives af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Fondens formål er bl.a. at fremme kiropraktisk forskning og at yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter og kvalitetsudvikling inden for kiropraktik og klinisk biomekanik. Midler fra fonden kan søges af kiropraktorer og andre, som beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling indenfor dette sundhedsområde. Du kan downloade et ansøgningsskema på Danske Regioners hjemmeside www.regioner.dk under »Fonde« eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel forskningsprotokol skal vedlægges. Kontakt evt. Dansk Kiropraktor Forening for yderligere oplysninger. Husk! Læs mere om ansøgningsprocessen, aktuelle prioriterede fagområder for efteruddannelse mv. på www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktorfonden, inden du indsender din ansøgning. Ansøgningsfristen er fastsat til den 1. marts 2014. Ansøgningerne behandles af fondens bestyrelse ultimo april. Ansøgning i 12 eksemplarer sendes til fondens sekretariat: Regionernes Lønnings- og Takstnævn c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø. Telefon 35 29 81 95 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening driver Kiropraktorfonden, som bl.a. har til formål at etablere det økonomiske grundlag for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk K i r o p r a k t o r e n d e c e m b e r 2 0 13 32 Biomekanik, fremme kiropraktisk forskning, yde tilskud til kiropraktorers efteruddannelsesaktiviteter, yde tilskud til andre formål og afholde udgifter i forbindelse med kvalitetsudvikling.

Fondsfinansierede overenskomstprojekter

I forbindelse med den nyligt aftalte overenskomst mellem DKF og Regionernes Lønnings- og Takstnævn afholder Kiropraktorfonden udgifter til en række nye overenskomstprojekter: • Op til 200.000 kr. til evaluering af prolapsforløbet • Op til 650.000 kr. til udarbejdelse af akkrediteringsstandarder for kiropraktorpraksis: Der nedsættes en udviklingsgruppe, som i samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) får til opgave at udvikle et standardsæt for kiropraktorpraksis. • Op til 250.000 kr. til gennemførelse af en omkostnings- og indtjeningsundersøgelse i kiropraktorpraksis. • Op til 150.000 kr. til tilskud til klinikker, der tilslutter sig Kir-PACS: Formålet er at fremme mulighederne for udveksling af data, herunder digitale røntgenbilleder. • Årligt op til 500.000 kr. til udvikling af diagnosekodning og datafangst: Projektet er en videreudvikling af et allerede igangsat projekt i den forgangne overenskomstperiode med udvikling af diagnosekodning og datafangst. • Årligt op til 400.000 kr. til radiologisk bistand i NIKKB: Projektet indebærer, at kiropraktorer kan rekvirere en gratis second opinion af deres røntgenoptagelser.

Analogic Ultrasound

Fleksible Ultralydsskannere til Musculoskeletal Billeddiagnostik

¾ SonixTablet

BK Medical: Mileparken 34 • 2730 • Herlev • Denmark • T +45 4452 8100 • F +45 4452 8199 salgdk@bkmed.dk www.analogicultrasound.com

AD0159-A

¾ flex Focus 400

markedspladsen Sådan får du opslag på Markedspladsen: Medlemmer kan gratis indrykke opslag på markedspladsen. Tekst på max. 80 ord mailes til: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er: 20. januar 2014. Opslag kan medlemmer selv lægge på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Klassisk kiropraktisk fagliteratur 24 bøger, flest fra 1920erne, Palmer, Carver, Stephenson etc.. Endvidere Bigsby´s Osteopathic diagnosis and Technique fra 1907. Kr. 5000,-.

DKF ønsker

Glædelig jul & godt nytår Sekretariatet holder lukket fra mandag den 23. december til og med fredag 3. januar. I tilfælde af uopsættelige spørgsmål kan direktør Jakob Bjerre - mobil 26711602 eller chefkonsulent Annette Bonne - mobil 29262591 - kontaktes.

K ontakt huldall@mail.dk for komplet liste: Henrik Uldall, Stenhusvej 1, 4300 Holbæk. Tlf. 2447 2988

Job in Spain? Do you master the Gonstead Technique, and would like to help patients of almost every existing nationality in a well know Chiropractic Clinic in Southern Spain? Please send your CV to: Dr. Mogens Dahl, DC info@chiro-dahl.com For more info please look at: www.chiro-dahl.com

Har du det rigtige journalsystem?

røv vores online-løsning Equus, som vi har P udviklet specielt til kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer. i har syv års erfaring med online journal- og V afregnings systemer til sundhedssektoren, så vi kender din hverdag og dine udfordringer. Vi ved for eksempel, at du vil sætte pris på:

✓ ✓ ✓

Adgang til systemet når som helst, hvor som helst.

K i ropr a ktor e n

Flinke og topkvalificerede supportere. E n gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed og und gå uoverskuelige regninger.

december

2 0 13

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

Emo-adgang Få En gratis d å p dig igennem og lad os guide s uu Eq kan se, at telefonen, så du g. stem for di er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus. Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system. ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Susanne Hansen, tlf. 88 13 96 13, sus@willis.dk. Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv.1363 København K.

NY ADRESSE 1. JANUAR! DKF flytter til kontorfællesskab på Frederiksberg: Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg.

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

42726