Erhvervsliv Marts 2016

Page 1

Erhvervsliv Esbjerg Erhvervsudvikling Marts 2016

TEMA

Vilkår for vækst Kommuner har oppet sig Side 3

Nicon vil hente fremtidig vækst i Esbjerg Side 8


Leder

Den fælles indsats for at gøde væksten Kære læser Esbjerg Kommune er rig på iværksætterhistorier, hvor virksomheder er etableret under beskedne forhold med få medarbejdere og i løbet af et årti eller to har skabt flere hundrede arbejdspladser. Evnen, viljen og vedholdenheden har skabt store resultater og bidraget til, at vi har ambitioner om at være det tredje vækstcenter i Danmark. En forudsætning for at præstere vækst er gode rammevilkår og –betingelser i den kommune, hvor man driver virksomhed. Vi er i Esbjerg begunstigede af at have en god infrastruktur, adgang til kvalificeret arbejdskraft og stadig flere videregående uddannelser. Meget afhænger også af, at den kommunale service i enhver henseende lever op til, hvad borgere og virksomheder forventer. På det politiske niveau har bevidstheden om, at et sundt og velfungerende erhvervsliv er en væsentlig forudsætning for at skabe velfærd for alle kommunens borgere, længe været fremherskende. Mange forhold spiller ind på, hvordan man som virksomhed trives i en kommune, og DI’s anerkendte undersøgelse af erhvervsklimaet i landets kommuner kaster hvert år lys over, hvordan de klarer sig indbyrdes. Esbjerg befinder sig i en konkurrencesituation med andre kommuner, og vi har været forvænte med høje placeringer på DI’s rangliste. På de parametre, hvor vi klarer os mindre godt, bruger vi undersøgelsen som pejlemærke for, hvordan vi i tæt samarbejde med Esbjerg Kommune kan forbedre os. Vi har imødekommende politikere med stor forståelse for erhvervslivets behov, og det gennemsyrer også tilgangen til virksomhederne på det administrative niveau. Træerne vokser ikke ind i himlen, for vi møder også erhvervsledere, der støder på vanskeligheder i kontakten med offentlige systemer. Ikke så ofte som tidligere, men det forekommer. I så fald er de til enhver tid velkomne til at henvende sig til Esbjerg Erhvervsudvikling, så vi kan rydde

eventuelle misforståelser af vejen, og dialogen kan genoptages. Vi er også klar, hvis virksomheder oplever, at der er hindringer på vejen mod at udnytte deres fulde potentiale, som myndigheder og andre kan være med til at udrydde. I Esbjerg Erhvervsudvikling stræber vi konstant efter at blive bedre til at servicere virksomheder, og vi har i Esbjerg Kommune en meget åben og lyttende samarbejdspartner. Vi optimerer ikke blot for at behage, men fordi vi ved, at erhvervslivet og vi befinder os i et gensidigt afhængighedsforhold, når det gælder vilkår for vækst. I al beskedenhed mener vi, at Esbjerg Erhvervsudvikling i betydeligt omfang bidrager til væksten i Esbjerg Kommune.

Tom L. Nielsen Direktør Esbjerg Erhvervsudvikling

Forside: Ejer og adm. direktør i Nicon Industries Anders Hecht-Pedersen.

Ansvarshavende redaktør:

Layout: Reese Grafisk

Esbjerg Erhvervsudvikling

Direktør Tom L. Nielsen

Tryk: Rosendahls

Niels Bohrs Vej 6, 6700 Esbjerg

Tekster: Journalist Frede Madsen

Oplag: 1500

Tlf. 75 12 37 44

Fotograf: Medvind Foto

info@eeu.dk www.eeu.dk

2 Erhvervsliv marts 2016 · Esbjerg Erhvervsudvikling


TEMA

Vilkår for vækst

Dansk Erhverv:

Kommuner har oppet sig Lokale virksomheder efterspørger, at deres kommune står til rådighed med hurtig myndighedsbehandling, når de har behov for det. Det erhvervsråd, de er medlemmer af, skal trykteste virksomhedernes vilkår og påpege eventuelle hindringer for erhvervsudviklingen, så politikerne kan tage dem op og rydde dem af vejen. Chefkonsulent Per Thye Rasmussen, Dansk Erhverv, er tilhænger af, hvad han betegner som en efterspørgselsorienteret erhvervsservice i kommunerne, og han vurderer, at de fleste kommuner – heriblandt Esbjerg – i stigende grad anerkender virksomhedernes store betydning for at skabe vækst. - Der er en udbredt erkendelse af, at skal man have vækst i en kommune, skal man have et godt og velfungerende erhvervsliv. Også den lokale erhvervsfremme har fået stigende opmærksomhed i de senere år. Vi har fået mere servicemindede kommuner, der ikke er så stempelkvistagtige som tidligere, men søger løsninger, siger Per

Chefkonsulent Per Thye Rasmussen, Dansk Erhverv: Politikerne skal ikke bestemme, hvilke brancher der skal vinde. Det er virksomhederne langt bedre til.

Thye Rasmussen med henvisning til den bureaukratiske postmester i en kendt julekalender.

Udpeg ikke vinderne Danmark skal primært leve af viden, og det skal også afspejle sig i kommunernes tilgang til virksomhederne. De skal være kompetente og opsøgende, så de kender det lokale erhvervsliv behov, og så skal det politiske system afholde sig fra at ville kontrollere alt. - Hverken regionale eller lokale politikere skal overordnet bestemme, hvilke brancher der skal vinde. Det er virksomhederne langt bedre til. Lad markedet finde ud af, hvad det skal producere, og hvis der er problemer med bredbånd, veje eller at skaffe kvalificeret arbejdskraft, så skal de være der, siger Per Thye Rasmussen. Samspillet mellem kommune og erhvervsservice skal være veldefineret, så virksomheder ikke bliver løbet over ende af en række myndigheder, hvis indbyrdes roller er uklare. Den lokale erhvervsservice

skal bistå ved etablering, innovation, matchning med andre virksomheder, eksport og på andre områder, hvor der er behov for vejledning.

Esbjergs omstillingsevne Per Thye Rasmussens fremhæver kommune og erhvervsliv i Esbjerg for den gode evne til at omstille sig, først og fremmest fra fiskeri til offshore, og for den fleksible tilgang til anvendelsen af byens havn. Og så har det lokale erhvervsliv klynger af virksomheder, der i fællesskab formår at skabe vækst. - Det hele foregår meget erhvervsrettet, og der er mange gode eksempler på pragmatiske løsninger til gavn for virksomhederne. Måske står kommunen over for en ny omstilling med den aktuelle oliepris, eller den opnår en sidegevinst af sin offshore-viden ved at bidrage til at få olien billigere op af undergrunden, så der opstår en vigtig spinoff-effekt, siger Per Thye Rasmussen.


TEMA

Vilkår for vækst

Tæt samspil mellem myndighed og erhvervsfremme Esbjerg Kommune er en vigtig og uundværlig partner for Esbjerg Erhvervsudvikling i bestræbelserne på at servicere eksisterende og nye virksomheder bedst muligt. Direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær er meget bevidst om sine medarbejderes vigtige funktion, når de behandler sager om etablering, nybyggeri, miljøgodkendelser og varetager andre myndighedsopgaver. - Vi anstrenger os meget for at leve op til at understøtte erhvervsudviklingen, både ved at have optimal infrastruktur, forsyning og adgang til erhvervsarealer og ved at udføre den enkelte myndighedsgodkendelse så smidigt og

effektivt som muligt. Det handler om at være gearet til opgaverne og have en kultur, hvor kommunens vækststrategi er forankret hos hver enkelt medarbejder. Der skal ikke være nogen modsætning mellem at være myndighed og at servicere virksomhederne, siger direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær. Kommunens tilgang til at servicere virksomhederne foregår på to niveauer: Task force – når en ny, større virksomhed kommer til byen, eller en eksisterende virksomhed planlægger en større udvidelse, dannes en task force bestående af sekretariatschefen i Teknik & Miljø og kontorchefer inden for

4 Erhvervsliv marts 2016 · Esbjerg Erhvervsudvikling

relevante områder: Byplan, byggesag, miljø, vej og forsyning. - Gruppen står til rådighed i hele forløbet og kombinerer faglige kompetencer og beslutningskompetencer, hvad der er vigtigt for at sikre en gnidningsfri proces uden forsinkelser, siger Hans Kjær. Lodsordning – henvender sig til håndværksfirmaer og andre mindre virksomheder med planer om nybyggeri eller udvidelser. En medarbejder knyttes til og lodser bygherren igennem, så et byggeprojekt ikke går på grund eller støder på skær i forløbet, og byggetilladelse og adgangsvej kommer på plads.


Direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune Hans Kjær og erhvervschef Karsten Rieder ser gerne, at virksomhederne er tidligt ude og er proaktive, når de har planer.

Erhvervschef: Vær proaktiv Erhvervschef Karsten Rieder, Esbjerg Erhvervsudvikling, og hans medarbejdere bliver typisk involveret, når virksomhederne har planer, der kræver myndighedsgodkendelse, og gerne vil have hjælp til at få kontakt med relevante afdelinger. Det kan også være, når en sag går i stå, og der er behov for at indlede ny dialog. - Både Esbjerg Kommune og vi ser gerne, at virksomhederne er tidligt ude, når de har behov for kontakt med

” Det handler om at være gearet til opgaverne og have en kultur, hvor kommunens vækststrategi er forankret hos hver enkelt medarbejder. ”

myndigheder. Stadig flere er proaktive op opsøger os i god tid, mens andre nogle gange kommer lidt for sent i gang med ansøgninger. Kommunens task force fungerer rigtig godt, men ikke alle har kendskab til den. Vi bidrager til at udbrede kendskabet til ordningen, siger Karsten Rieder.

Virksomheder kan fare vild Esbjerg var foregangskommune med at indføre systematiske tilfredsundersøgelser for både virksomheder og borgere. Fokus er på at overholde de frister for sagsbehandling, som fremgår af kommunens hjemmeside, så en godkendelse, for eksempel en byggetilladelse, kan opnås inden for fire til seks uger. - Med over 4.000 virksomheder i kommunen og et stort rådhus med mange forvaltninger er vi også ude for virksomheder, der farer vild i systemet og har svært ved at finde de relevante medarbejdere. Vi evaluerer løbende sammen med kommunen, hvordan myndighedskontakten kan optimeres, siger Karsten Rieder.

Hans Kjær tilføjer, at alle medarbejdere skal have en bevidsthed om, at behandlingen af hver enkelt sag har indflydelse på kommunens muligheder for at leve op til sine vækstmål.

Her er der plads til vækst: Den fremtidige erhvervsudvikling i Esbjerg vil primært ske i tre områder: Kjersing, der er byens store erhvervsområde, Esbjerg Havn og ved Andrup, hvor der nordøst for E20-motorvejen etableres en dry port. Det sidste består af et ca. tre mio. kvadratmeter stort område, hvor Esbjerg Havns langsigtede udvidelse vil foregå, og som forbindes med havnen med en transportkorridor. Kommunens to øvrige hovedbyer, Ribe og Bramming, har ligeledes erhvervsarealer klar. Der vil også finde erhvervsudvikling sted i mellembyerne Tjæreborg, Gørding, Gredstedbro og Egebæk-Hviding samt i mindre lokalbyer som Vejrup og Darum.

Erhvervsliv marts 2016 · Esbjerg Erhvervsudvikling 5


TEMA

Vilkår for vækst


TEMA

Vilkår for vækst

Sådan kom Ford-ovalen til at lyse i Esbjerg Da en af verdens største bilproducenter skulle udrulle det nye Ford Storekoncept med 500 nye bilforretninger i Europa, heraf fem i Danmark, stod valget i den sydlige del af Jylland mellem Trekantområdet og Esbjerg. Landets største Ford-forhandler, Bjarne Nielsen A/S, gjorde sig store anstrengelser for at få Esbjerg med på det eksklusive danmarkskort med Ford Stores i landets største byer. - Det var på ingen måde givet på forhånd, at den næste Ford Store skulle ligge i Esbjerg. Derfor gik vi tidligt i dialog med Esbjerg Kommune for at retfærdiggøre valget af byen. Vi fremhævede æstetikken og de arkitektoniske elementer i byggeriet, så det kunne leve op til at ligge ved den østlige port til Esbjerg, siger Bjarne Nielsens faste bygherrerådgiver ved nybyggerier og udvidelser, Finn Balle. Nøglen til en succesfuld proces var et møde mellem borgmester Johnny Søtrup, kommunaldirektør Otto Jespersen og adm. direktør Michael Stig Nielsen i september 2014. Mødet skulle klarlægge rammevilkårene for byggeriet af et nyt bilhus i Storegade, der er Esbjergs store indfaldsvej for trafikken fra E20motorvejen til byens centrum.

Den afgørende velvilje For bygherren var det vigtigt at opnå en placering ud til Storegade, som giver synlighed og mulighed for at fremhæve den store Ford-oval og

Afdelingschef Ib Skov, Bjarne Nielsen A/S, og bygherrerådgiver Finn Balle er godt kørende med Esbjerg Kommune som samarbejdspartner. De er fotograferet i en Ford Mustang i convertible-version.

andre designelementer i det stramme facadelayout. Foruden en lokalplan med plads til at udfolde konceptet kunne kommunen levere den trafikintensitet i Storegade, som planerne krævede.

” Jeg mødte Esbjerg

medarbejdere på chefniveau, som var i stand til at træffe egne beslutninger, der ligger inden for kommunens erhvervsstrategi. Jeg har siden drillet min egen kommune i det midtjyske med erfaringerne fra Esbjerg, siger Finn Balle.

Mustang sælger stort

som en meget erhvervsvenlig kommune ved at nedsætte en task force, gå i dialog og fastholde en behagelig samarbejdsform. ” - Kommunens topfolk så ingen begrænsninger, blot det holdt sig inden for lovens rammer, og vi fik gode råd om de udfordringer, der kunne være i forløbet. Dem fulgte vi. Hvis Esbjerg Kommune ikke havde været så velvillig over for Ford Store-konceptet, ville det ikke have været her nu. Jeg ville gerne sige noget kritisk om den service, vi har fået, men den har været fantastisk, og alle har været proaktive for at hjælpe, siger afdelingschef i Esbjerg Ib Skov, Bjarne Nielsen A/S.

I august 2015 indviede Bjarne Nielsen A/S, hvad der beskrives som det smukkeste af Ford-forhandlerens 13 bilhuse, og effekten lod ikke vente på sig. - Vi har mærket stor interesse fra Esbjerg og byens borgere, og vi trækker kunder til, som vi ikke tidligere har haft. Vi handler med det meste af Syd- og Sønderjylland, når det gælder Ford Mustang, Vignale-versioner af flere modeller og andre specialbiler. Siden august i fjor har vi solgt 10 Mustang. Det navn har stadig en særlig tiltrækning i alle aldersgrupper, siger Ib Skov. Han er chef for ca. 25 medarbejdere i den nye Ford Store, hvorfra der sælges ca. 400 nye biler årligt. På den anden siden af Storegade sælger Bjarne Nielsen A/S mærkerne Volvo, Renault og Dacia.

Fakta om Ford Store Esbjerg:

Det smukkeste bilhus

Nybyggeriet er på 1.686 m2, hvoraf det nye

Ni dage efter det første møde med borgmesteren samledes en task force bestående af nøglepersoner fra relevante afdelinger i Esbjerg Kommune for første gang. Den indledende velvilje skulle stå sin prøve i praksis, og den bestod. - Jeg mødte Esbjerg som en meget erhvervsvenlig kommune ved at nedsætte en task force, gå i dialog og fastholde en behagelig samarbejdsform. Vi mødte

showroom på 1.400 m2 udgør den visuelle kerne. Ford Store-konceptet foreskriver, at der må være 22 nye biler i udstillingen, så de kan præsentere sig bedst muligt. I forbindelse med byggeprojektet er den tidligere udstilling på 400 m2 ombygget, så den passer ind i helheden. Den samlede bebyggelse udgør efter udvidelse og ombygning 5.535 m2, og projektet kostede ca. 20 mio. kr.

Erhvervsliv marts 2016 · Esbjerg Erhvervsudvikling 7


TEMA

Vilkår for vækst

Nicon vil hente fremtidig vækst i Esbjerg allerede planer ud over den tocifrede millioninvestering fra i fjor, siger Nicons ejer og adm. direktør, Anders HechtPedersen. Mens staben i hjembyen Frederikshavn er skåret til med omkring 25 arbejdspladser, så Nicon nu samlet beskæftiger ca. 50 medarbejdere, er de ca. 15 medarbejdere i Esbjerg sluppet mere skadesløse. - Det har været en turbulent periode for alle, men vi føler, at vi er kommet fornuftigt igennem den, især i Esbjerg, hvor aktiviteten inden for vores forretningsområder er noget større, end vi er vant til i Frederikshavn. Vi har erkendt, at det er et andet marked, vi arbejder i med den lavere oliepris, og derfor forsøger vi at være tættere på kunderne og også servicere dem med små opgaver. Vi har endog også leveret bygningsstål til et projekt i Esbjerg, siger Anders HechtPedersen.

Den vigtige velkomst

Ejer og adm. direktør i Nicon Industries Anders Hecht-Pedersen: Aktiviteten inden for vores forretningsområder er noget større i Esbjerg.

Den nordjyske producent af aluminiumsog stålkonstruktioner, Nicon Industries A/S, rykkede i 2013 ind i Esbjerg for at komme tættere på eksisterende og hente nye kunder, blandt andre rederier med installationsfartøjer til vindmølleprojekter samt olie- og gasindustrien. Med den aktuelle oliepris kunne man antage, at Nicon har fortrudt etableringen på Esbjerg Havn, som i fjor

blev konsolideret med byggeriet af 1.000 m2 produktion, 400 m2 administration og 400 m2 lager på Sperlingvej. Men det er langt fra tilfældet. - Når man som virksomhed er i stand til at præstere beskedne sorte tal på bundlinjen i en vanskelig periode, må det kunne blive til noget større, og Esbjerg er det rigtige sted at være. Det er der, vi vil investere og udvide, og vi har

8 Erhvervsliv marts 2016 · Esbjerg Erhvervsudvikling

Da Nicon fremlagde planer om at investere i Esbjerg, blev ledelsen inviteret på kaffe hos borgmester Johnny Søtrup, der blandt andet fortalte om den taskforce, kommunen stiller til rådighed for nye virksomheder i kommunen. - Det er vigtigt, at man føler sig velkommen, både hos kommunen, erhvervsrådet og andre interessenter. Det synes jeg i høj grad, vi har følt os. Det var en fornøjelse at blive budt inden for til en snak om vore planer, og alle parter var meget professionelle i deres tilgang til vores etablering. Var der behov for, at noget skulle foregå hurtigt, blev der speedet op for processen, og der blev lyttet til os, siger Anders Hecht-Pedersen. Han betoner vigtigheden af, at der ikke mindst i en tid, da olien ikke flyder så let, er behov for at fastholde et dynamisk erhvervsmiljø, der kan tiltrække flere nye virksomheder.


TEMA

Vilkår for vækst

Det nye Rambøll Olie & Gas-domicil er udformet med tre vinger og med plads til i alt 450-500 arbejdspladser. Visualisering: Transform.

Nyt Rambøll-domicil hæver sig over byen I løbet af efteråret 2017 rykker ingeniørerne fra Rambøll Olie & Gas ind i et nybyggeri på Bavnehøj i Esbjerg, hvor Cocios chokolademælk tidligere blev produceret. Det 10.775 m2 store byggeri i syv etager vil hæve sig på den højt

” Det er vigtigt at have kommunen med som en medspiller, både når det gælder lokalplan og byggetilladelse, og det har i høj grad været tilfældet. ” beliggende grund og give en imponerende udsigt over by og havn. Bag byggeriet står entreprenør- og ejendomsudviklingskoncernen CASA A/S og PFA Ejendomme A/S, der er investor i det op mod 200 mio. kr. dyre projekt. Teknisk chef i CASA Jan Mortensen understreger, at tidsfaktoren er

altafgørende i et stort byggeprojekt. Han aftalte tidligt med nøglepersoner inden for byplan og byggesag i Esbjerg Kommune, hvornår de vigtige godkendelser skulle foreligge, så ingeniører og arkitekter kunne aktiveres, og der kunne foretages indkøb til det krævende byggeprojekt.

En vigtig medspiller Byrådet godkendte den ændrede lokalplan for området 15. juni 2015, og godt to måneder senere forelå byggetilladelsen – begge på de aftalte tidspunkter. - Det er vigtigt at have kommunen med som en medspiller, både når det gælder lokalplan og byggetilladelse, og det har i høj grad været tilfældet. Vi havde fra begyndelsen en dialog med de faste medarbejdere, der blev sat på sagen, vi fik at vide, hvad vi skulle indsende og hvornår, og den videre dialog blev fastlagt. Dette har været en ren solstrålehistorie, siger Jan Mortensen. Med syv etager fordelt på tre vinger, fuld kælder og den høje placering på Cocio-grunden er Rambøll Olie & Gas’

nye domicil et projekt, der kræver nøje planlægning af kraner, logistik og andre forhold. Det viste sig endvidere, at jordbundsforholdene var vanskelige og krævede nøjere undersøgelse.

Plads til vækst Hverken CASA eller Rambøll Olie & Gas er herrer over, at olieprisen siden beslutningen om byggeriet i efteråret 2014 er faldet dramatisk. Det har dog ikke ændret på de langsigtede forudsætninger. - Vi ønsker med det nye domicil at have plads til vores vækst på længere sigt. På grund af den lavere oliepris har vi ikke haft den vækst, vi havde ventet, da vi tog beslutningen, men det har hele tiden været meningen, at vi fra begyndelsen skulle have en, to eller tre lejere. Vi har i processen haft en positiv dialog med Esbjerg Kommune, der har været optaget af at finde løsninger, som begge parter kunne leve med, siger adm. direktør John Sørensen, Rambøll Olie & Gas. Rambøll-divisionen beskæftiger efter tilpasninger i fjor ca. 850 medarbejdere, heraf 300 i Esbjerg.

Erhvervsliv marts 2016 · Esbjerg Erhvervsudvikling 9


TEMA

Vilkår for vækst

” Esbjerg er godt med og ligger suverænt bedst blandt seksbyerne i DI’s årlige måling af erhvervsklima. Men vi har også behov for at ligge højt, for vi skal i modsætning til andre store byer kæmpe for vores vækst.”

Formand for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen: Vi skal hele tiden stræbe højere i Esbjerg Kommune.

DI-formand:

Esbjerg får ikke noget foræret Dansk Industris regionale formand i Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, mærker tydeligt, at kommunerne i stigende grad kæmper en indædt indbyrdes kamp om at tiltrække virksomheder, når han er sammen med formandskolleger. Gode rammevilkår er et konkurrenceparameter, der er blevet tydeligt med den årlige DI-undersøgelse af virksomhedernes syn på deres kommune. - Med mindre en virksomhed har helt indlysende fordele ved at ligge et bestemt sted, det kan være tilgængeligheden til en havn, har den mulighed for at vælge mellem flere kommuner, og her spiller meget ind: Dækningsafgift, spildevandsafgift, adgangen til attraktive erhvervsarealer nær motorvej og meget andet. For særligt nye virksomheder handler det også om at føle sig velkommen, at kommunen med borgmesteren i spidsen udadtil signalerer, at man gerne vil dem, stiller en task force til rådighed ved etablering, og når virksomheden senere skal udvide, siger Jesper Toft Mathiasen.

Førerposition er nødvendig Han repræsenterer godt 550 medlemsvirksomheder, heraf mange af de største, i det sydvestjyske område, og han er overordnet tilfreds med vilkårene for at drive virksomhed i kommunen. - Esbjerg er godt med og ligger suverænt bedst blandt seks-byerne i DI’s årlige måling af erhvervsklima. Men vi har også behov for at ligge højt, for vi skal i modsætning til andre store byer kæmpe for vores vækst. Esbjerg er udfordret geografisk, og derfor er det vigtigt at have viljen til at hjælpe virksomheder – det kan for eksempel være inden for rammerne af en lokalplan eller ved at ændre den inden for lovens rammer, hvis det er nødvendigt – og generelt have gode rammevilkår. Det betyder noget, at kommunen fjernede dækningsafgiften for en årrække siden, siger Jesper Toft Mathiasen.

i Claus Sørensen A/S og formand for DI Sydvestjylland har Jesper Toft Mathiasen relativt ubesværet adgang til politikere og embedsmænd, men han ved ikke, hvordan den lille håndværksmester oplever tilgængeligheden. - De senere år er Esbjerg dalet lidt i DI-undersøgelsen, og det rejser spørgsmålet, om vi har sovet i timen eller hvilet på laurbærrene. Det mener jeg ikke nødvendigvis, vi har. De andre kommuner har bare forbedret sig mere end Esbjerg. Derfor skal vi hele tiden stræbe højere i kommunen, siger Jesper Toft Mathiasen.

Esbjerg ligger lunt: Esbjerg placerede sig i Dansk Industris årlige undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima, som nummer 13 af landets 98 kommuner i 2015, en tilbagegang på fire pladser,

Plads til forbedringer

men fortsat langt foran andre af landets

Han fremhæver ligeledes Esbjerg Kommune for generelt at udvise åbenhed og lydhørhed på både politisk og embedsmandsniveau. Som adm. direktør

seks største kommuner. Kommunen

10 Erhvervsliv marts 2016 · Esbjerg Erhvervsudvikling

scorer højt med en 11. plads i den overordnede vurdering af erhvervsvenlighed.


VIL I MØDES MED ESBJERGS MEST LOVENDE TALENTER? En unik mulighed for at brande din virksomhed

Karrieremesse Esbjerg afholdes

TORSDAG 29. SEPTEMBER 2016 – skal din virksomhed med?

Ved at deltage i Karrieremesse Esbjerg får din virksomhed en unik mulighed for at profilere sig over for potentielle fremtidige medarbejdere. PÅ KARRIEREMESSE ESBJERG KAN DU: • Møde fremtidige medarbejdere blandt studerende og nyuddannede fra alle Esbjergs studieretninger, samt jobskiftere og andre, der er nysgerrige på Esbjergs virksomheder. • Finde studerende til studiejob, praktik eller projektsamarbejde. • Markedsføre aktuelle job i din virksomhed. • Brande din virksomhed og Esbjerg som et godt sted at arbejde.

PRIS: Som medlem af Esbjerg Erhvervsudvikling kan du komme med på messen for 5.000 kr. Læs mere på karrieremesseesbjerg.dk

ØNSKER DU AT HØRE NÆRMERE ELLER BOOKE EN STAND? Kontakt Randi Høxbro på rah@eeu.dk eller 36 97 35 17


Haderslev

DER ER ADGANG TIL

108.000 POTENTIELLE MEDARBEJDERE

(FEMTE-FLEST I DANMARK)

Kolding

STILLINGER

Esbjerg

58.000

Grindsted

INDEN FOR ½ TIME

200.000 INDEN FOR 1 TIME

VILKÅR FOR VÆKST ESBJERG KOMMUNE

HVER MEDARBEJDER I DEN PRIVATE SEKTOR UDGØR EN

VÆRDITILVÆKST PÅ

1,8

DÆKNINGSBIDRAGET ER

0,-

1200

MIO

(NÆSTMEST BLANDT DE

STØRSTE KOMMUNER)

BLEV OPRETTET I 2015

Læs mere på eeu.dk

Esbjerg Erhvervsudvling Niels Bohrs Vej 6, 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 37 44 info@eeu.dk

reesegrafisk.dk

NYE CVR-NUMRE


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.