Vejen til jobbet - otte historier om opkvalificering

Page 1

Foto: Colourbox

Vejen til jobbet - otte historier om opkvalificering


Indhold:

Jeg håber, denne samling af gode historier om mennesker, der gennem uddannelse har kvalificeret sig til et job eller er blevet bedre til at bestride deres nuværende job, vil inspirere ledige, beskæftigede og virksomheder til at finde nye veje.

Nogle tør gå imod strømmen:

Slagteriarbejderen satte sin egen kurs Side....................................................... 4 Hasteordre til Jobcenter Esbjerg:

23 nye medarbejdere der kan deres kram

Henrik Vallø Formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune og Formand for Det Lokale Beskæftigelsesudvalg for Esbjerg og Fanø Kommuner.

Side....................................................... 6 De fandt en vej ud af ledigheden:

Restauratøren og lastbilsælgeren

Tillad os at præsentere otte succeshistorier

Side ...................................................... 8 Karsten var åben for alle muligheder:

Fra landmand til et nyt liv med beton

Side..................................................... 10

Esbjerg-området er som Danmarks EnergiMetropol begunstiget af at have masser af jobmuligheder i disse år. Udfordringen er at bringe arbejdsstyrken i topform, så medarbejdernes kvalifikationer til enhver tid svarer til virksomhedernes behov. Kun derved kan vi tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser i vores område og videreføre væksten.

Succeshistorierne dokumenterer, at en hurtig, målrettet indsats kan opkvalificere ledige til et job og beskæftigede til at være med til at fremtidssikre danske arbejdspladser. Hovedpersonerne er faglærte og ufaglærte og tilhører den brede del af arbejdsstyrken, hvor det virkelig rykker, når de bliver uddannet til at opfylde behovene i de lokale virksomheder.

I denne publikation kan du læse otte historier fra det virkelige arbejdsliv. Vi fortæller om den fyrede slagteriarbejder, der ændrede kurs og stak til søs, om havnearbejderen, der fik svendebrev, om sjællænderen, der flyttede over til plastindustrien i Jylland, om de velkvalificerede medarbejdere på Arlas mest højteknologiske mejeri – og mange flere.

Publikationen er udgivet i et samarbejdet mellem (LBR) Det Lokale Beskæftigelsesråd for Esbjerg og Fanø Kommuner og VEU-center Vest, der er den fælles indgang til råd og vejledning om voksen- og efteruddannelser i fem kommuner. Udgangspunktet er Projekt Effektfuld Opkvalificering. En række professionelle og politiske aktører gik i dybden med, hvordan indsatsen for at opkvalificere den lokale arbejdsstyrke kan styrkes,

så medarbejderne har de nødvendige kompetencer til jobbene i vores område. Nøglen til succesfuld opkvalificering ligger i at samarbejde på tværs og nedbryde de hindringer, der kan være i de lovmæssige og økonomiske rammer, jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og andre aktører arbejder indenfor. Og i virksomheder, der tager et ansvar for at ruste deres medarbejdere til fremtidens job.

Esbjerg-området er som Danmarks EnergiMetropol begunstiget af at have masser af jobmuligheder i disse år.

Jeg håber, denne samling af gode historier om mennesker, der gennem uddannelse har kvalificeret sig til et job eller er blevet bedre til at bestride deres nuværende job, vil inspirere ledige, beskæftigede og virksomheder til at finde nye veje. Vejen til beskæftigelse behøver ikke være så lang.

Henrik Vallø Formand Det Lokale beskæftigelsesråd - for Esbjerg og Fanø Kommuner

Fra panik til plan:

Uddannelse gør job langtidsholdbare Side..................................................... 12 En ny tids havnearbejdere:

Faglærte afløser store, stærke hænder Side..................................................... 14 Vikaren fik et fast job:

En sjællænder rykkede mod vest Side..................................................... 16 Hurtig indsats reddede privatøkonomien:

Fra vvs-lærling til vindmøllejob

Side..................................................... 18

2

3


Næsten 500 fik nyt job efter lukning af slagteri

Over 500 medarbejdere mistede jobbet, da slagteriet lukkede i fjor. Næsten alle har fået nyt job.

14 dage på arbejde, 14 dage fri, er rytmen i det nye job.

Birger L. Jørgensen – fra svinekroppe til havvindmøller.

Nogle tør gå imod strømmen:

Slagteriarbejderen satte sin egen kurs Birger L. Jørgensen valgte at udnytte sin tidligere erfaring som fisker til et job i Esbjergs energisektor. Men en eksamen som kystskipper sejler han nu servicefolk til havmølleparken Horns Rev 1.

ansat så kort tid i anden omgang, at han kunne fratræde efter en måned.

Et fald i tilførslen af slagtesvin til de danske afdelinger førte i maj 2012 til en beslutning om at lukke Danish Crowns slagteri i Esbjerg. Over 500 medarbejdere ville blive berørt af lukningen, der sendte chokbølger gennem hele byen.

- Jeg kom ud at fiske i 12 år lige efter folkeskolen og havde ikke nogen uddannelse. Vi så nogle muligheder til søs, da vi sad derhjemme og snakkede om, hvad jeg skulle lave i fremtiden. Jeg ville hellere gå efter at blive en af 20-30 nyuddannede på skipperskolen end at være blandt 200 svejsere, der satsede på andre job i offshore-sektoren. Der skal også være nogle til at sejle dem derud, siger Birger L. Jørgensen.

Birger Lundsgaard Jørgensen, 47 år, holdt familieråd med hustruen Anni og parrets to teenagebørn. Han havde været 14 år på slagteriet afbrudt af en fratrædelsesperiode, og han havde fordelen af at have været

Han begyndte på Skagen Skipperskole 31. juli og sprang ud som kystskipper og fiskeskipper af 3. grad 20. december 2012. Forinden havde han sikret sig, at familiens økonomi ikke ville lide skibbrud, idet han kunne

4

at bemande dem, siger Birger L. Jørgensen.

få dagpenge i perioden og fik betalt bøger og en bærbar computer. Skolegangen faldt også sammen med muligheden for at få udbetalt opsparede efterlønspenge, hvilket stivede privatøkonomien yderligere af.

Selv om Birger L. Jørgensen havde været borte fra skolebænken i omkring 30 år, og især faget skibsteknik gav hovedbrud om skibes stabilitet og tyngdekraft, red han på en bølge på Skagen Skipperskole. De tre første fag, navigation, engelsk og meteorologi, gav 10-taller, alle fag blev bestået i første forsøg, og han landede et eksamensgennemsnit på 7,4.

Find din egen niche Souschefen hos AOF Sydjylland, Solveig Poulsen, var lidt skeptisk, da Birger L. Jørgensen forelagde planerne om et alternativ til de slagne veje videre i arbejdslivet. Men hun kunne fornemme, at hun sad over for en mand, der havde gennemtænkt en plan og besad viljen til at gennemføre den.

Det nye ønskejob Den nye sætteskipper holdt den målrettede kurs mod en ny position på arbejdsmarkedet, da han med sin eksamen i baghånden begyndte at kortlægge, hvilke Esbjerg-firmaer der beskæftigede sig med sejlads. Blandt de mulige nye arbejdsgivere var KEM Offshore A/S, der sejler servicefolk og udstyr fra fastlandet til havvindmølleparker og reagerede positivt på hans henvendelse.

- Kan du finde en niche, noget de andre ikke gør, har du en fordel. Inden for havvindmøllesektoren er der et meget stort antal crewog servicebåde på vej, og der mangler folk til

Efter 14 dage fulgte Birger L. Jørgensen op på ansøgningen ved at besøge firmaet, og han hævede sig for alvor over ansøgerbunkens anonymitet ved at bage en chokolade-

kage til personalet ved sit andet besøg. 22. februar 2013 kunne han begynde i sit nye job. Den første opgave var på skibet Karen M, der lå på vagt i tysk farvand for at sikre, at fiskefartøjer ikke kom i konflikt med kabelender til havmølleparker. Siden er fulgt en fast turnus på Elisabeth M, der sejler montører, typisk fem til ni ad gangen, til havmølleparken Horns Rev 1 ud for vestkysten. Birger L. Jørgensen arbejder 14 dage ad gangen og har derefter fri i 14 dage, og han har ansvaret for arbejdsopgaverne på dækket under crewbådens ca. en time lange sejlads med 22 knob til havvindmølleparken. - Jobbet er simpelt hen bare kanon. Generelt er kollegerne stille og rolige folk, typisk tidligere fiskere, og jeg føler, jeg har fået verdens bedste skipper. Uden opbakningen fra et godt bagland derhjemme kunne det ikke have ladet sig gøre at nå til, hvor jeg er nu, og undervejs har Solveig Poulsen haft kontakterne og haft mulighed for at trykke på de rigtige knapper for at hjælpe mig videre, siger Birger L. Jørgensen.

93 procent har fået nyt job Af 514 medarbejdere i jobbanken ved lukningen af Danish Crowns slagteri i Esbjerg 31. august 2012 havde 479 personer – 93 procent – fået nyt job inden udgangen af første halvår 2013. De fordeler sig på følgende brancher: Ca. 150 inden for slagter-/slagteribranchen Ca. 120 inden for offshore/onshore – stillads, rigger, svejser, overfladebehandler mm. Ca. 175 i ufaglærte job i mindre og mellemstore virksomheder 25 er under uddannelse Ni er gået på efterløn Af de resterende 35 er otte i aktivering, seks er på kursus.

5


Vindmølleeventyret i Esbjerg

Virksomheder vælger selv Site Manager Jørn Steffensen og en af hans medarbejdere, Brian Hallen, der kom med solid erfaring som smed og procesoperatør.

Hasteordre til Jobcenter Esbjerg:

23 nye medarbejdere der kan deres kram Apro Wind fik med kort varsel sammensat et stærkt hold af medarbejdere til at klargøre Vestas-vindmøller til havmølleparker i udlandet. Formontagen foregår på Esbjerg Havn. Da Grenaa-virksomheden Apro Wind A/S sikrede sig en treårig kontrakt på formontage af Vestas’ store V112-3,0 MW-vindmøller på Esbjerg Havn, var opgaven at få ansat en flok medarbejdere med hænderne skruet rigtigt på inden for kort tid. Apro Wind allierede sig med Jobcenter Esbjerg og modtog ca. 70 cv’er på ledige, hvis baggrund og erfaring kunne passe til de 23 job, den nye afdeling i Esbjerg i den første fase ville beskæftige. En af dem var Brian Hallen, udlært smed og procesoperatør og

6

med erfaring fra både metalindustrien og andre brancher. - Inden jeg fik jobbet hos Apro Wind, gennemgik jeg det mest grundige ansættelsesforløb, jeg har været med til. Først et interview 2. januar i jobcentret, dernæst et todages kursus arrangeret af Maersk Training, hvor jeg fik tegnet en personprofil og skulle vise nogle praktiske færdigheder. Til sidst havde jeg en snak med Apro Wind om mine forventninger til fremtiden. Jeg synes, det var en god måde at finde de bedste egne medarbejdere til jobbene, siger Brian Hallen, 48 år. Kurser giver vindmølleviden De første fire medarbejdere begyndte i januar 2013 på montagepladsen i Østhav-

nen, og Brian Hallen var på det næste hold bestående af 19 mand, som begyndte 11. februar. De 23 medarbejdere blev delt i to hold, et til at montere naceller og vinger og et til vindmølletårnene. Første opgave var at klargøre 72 Vestas-møller til Northwind Offshore Wind Farm ud for den belgiske kyst, som ville blive hentet seks eller otte ad gangen af specialfartøjet MPI Resolution. Alle nye medarbejdere gennemgik otte dages kurser, herunder det internationale GWO-kursus i discipliner som højderedning, faldsikring, førstehjælp og brand hos Maersk Training samt Vestas-specifikke kurser i sikkerhed og anhugning. - Personligt har jeg det sådan, at arbejdet

Brian Hallen og Jørn Steffensen foran Vestas-naceller til den belgiske havmøllepark, Northwind Offshore Wind Farm.

ikke er raketvidenskab, hvis man har praktisk sans. Der er en række nye ord og begreber fra vindmølleverdenen, man skal lære sig, og viljen og lysten til det nye job betyder meget. Vindmøllerne bliver hentet hver 10. dag, og lige op til deadline kan det hele være lidt hektisk. Men jeg trives med jobbet, siger Brian Hallen. Et team med sammenhold Site Manager Jørn Steffensen er chef for Apro Winds medarbejdere på Esbjerg Havn og er ansvarlig for, at medarbejderne er i

stand til at løse opgaverne for Vestas Offshore, der leder arbejdet med formontagen. - Vi søgte medarbejdere med en solid faglig baggrund, hænderne skruet rigtigt på og sund fornuft. Det kunne være elektrikere og folk med en mekanisk baggrund, og så skulle de kunne lide at arbejde ude på alle tider af året. Vi har i hele forløbet haft et godt samarbejde med Jobcenter Esbjerg, hvis medarbejdere har været kompetente og hjælpsomme, og vi har fået opbygget et team, der har det rigtig godt sammen og

De ledige, som blev ansat hos Apro Wind, kommer fra flere forskellige faggrupper, og blandt dem var også tidligere medarbejdere fra Danish Crowns lukkede slagteri i Esbjerg. Ledige i den første gruppe deltog først i et tretrins udvælgelsesforløb, hvorefter de blev opkvalificeret med de nødvendige faglige kompetencer. Det er vigtigt for virksomheder med specialviden, at de selv kan udvælge deres nye medarbejdere ud fra de krav, som de stiller. Siden det første hold anvist af Jobcenter Esbjerg begyndte hos Apro Wind, har virksomheden løbende rekrutteret 10 nye medarbejdere, som er blevet opkvalificeret af jobcentret og efterfølgende ansat.

med en god moral og stemning. Her er ingen sure miner, og alle hjælper hinanden, siger Jørn Steffensen. Apro Wind arbejder med installation af og service på vindmøller i 12-15 lande og er på få år vokset til en virksomhed med omkring 160 medarbejdere. Ved udgangen af 2013 forventer virksomheden at have ca. 40 medarbejdere på Esbjerg Havn, og bortset fra elektrikere og overfladebehandlere har det ikke været vanskeligt at skaffe velkvalificeret arbejdskraft.

7


Nye tider på sygehuset:

Et år med indhold Servicechef Preben Pedersen, Sydvestjysk Sygehus: Vi har fået mere velkvalificerede og motiverede medarbejdere.

Vejleder inden for uddannelse Dorthe Ibsen mellem portørerne Johnny Højbjerg og Alex Luu.

ling hver tredje uge. Det er et arbejde, der skal gøres, siger Johnny Højbjerg.

De fandt en vej ud af ledigheden:

Fleksibilitet til gavn for alle De to medarbejderes oplevelse af jobbet i Serviceafdelingen flugter perfekt med de overordnede tanker bag den opkvalificering, som det daværende Ribe Amtsråd lagde grunden til med en politisk beslutning i 2005. De to serviceafdelinger i Esbjerg og Grindsted blev lagt sammen, og medarbejderne skulle uddannes til serviceassistenter.

Restauratøren og lastbilsælgeren Serviceafdelingen på Sydvestjysk Sygehus opkvalificerer over en årrække et stort antal medarbejdere til serviceassistenter. De får en mere varieret arbejdsdag, og patienter og plejepersonale nyder godt af det.

Alex Luu kom efter få ugers ledighed i praktik som portør i marts 2010, og et lille års tid senere begyndte han på serviceassistentuddannelsen for at være bedre rustet til også at påtage sig andre patientrelaterede opgaver.

Den ene er oprindeligt uddannet mejerist og har været selvstændig med flere restauranter i Esbjerg. Den anden har solgt Volvo-lastbiler i Esbjerg i 27 år og siden andre mærker ved forhandlere i Herning og Kolding.

- Jeg troede ligesom de fleste andre, at en portør var en, der skubbede en patient fra en afdeling til en anden, men jeg blev klogere. Vi kommer vidt omkring, og nu er jeg i hjælpemiddeldepotet. Vi er heller ikke bange for at springe til, hvis der er traumer på skadegangen, siger Alex Luu.

Fælles for Alex Luu, 43 år, og Johnny Højbjerg, 61 år, er, at de efter en periode med ledighed har fundet et nyt ståsted i arbejdslivet i Serviceafdelingen på Sydvestjysk Sygehus (SVS).

8

Rotation giver erfarne en chance Johnny Højbjergs erhvervskarriere inden for lastbilsalg fik en brat opbremsning med finanskrisen i 2008-2009. Han gik ledig i

Under den etårige uddannelse til serviceassistent kommer medarbejderne i Sydvestjysk Sygehus’ Serviceafdeling vidt omkring. De undervises i følgende fag:

11 måneder, inden han i januar 2010 kom med i et rotationsprojekt og blev tilbudt en portøruddannelse. Den teoretiske del af uddannelsen foregik på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg i samarbejde med portøruddannelsen i Aarhus. Frem til 1. juli 2011 var han i rotationsprojekt og gennemgik foruden portøruddannelsen den korte fire ugers uddannelse, der er omtalt i faktaboksen. Straks efter blev han tilbudt et fast job. - Rotation er en god ordning i min aldersklasse, idet man får en chance for at komme i job igen. Her møder jeg nye mennesker hver dag. Først var jeg fastansat vikar og kørte blandt andet den interne postrute, og nu har jeg både patienttransport og rengøring. Jobbet er mere alsidigt, og det er ikke så slemt at gøre rent på radiologisk afde-

også for rengøringen af 85.000 m2 i Esbjerg og Grindsted. Medarbejdere ansat før 2005 kan i stedet for serviceassistentuddannelsen gennemføre et kort uddannelsesforløb med basal viden omkring områder som rengøring og fødevarehygiejne. I perioden marts 2012 til november 2013 vil 96 have gennemført den korte uddannelse på Social- og Sundhedsskolen.

Serviceafdelingen gennemførte det første rotationsprojekt med 12 medarbejdere i 2008. På et år kunne de i et uddannelsesforløb vekslende mellem teori og praktik blive serviceassistenter. Uden merit tager uddannelsen to år.

Vikarer fik et fast job Serviceassistentuddannelsen indledes med otte uger på AMU-Vest efterfulgt af praktik, der kan foregå flere steder, og derefter veksler forløbet mellem skolegang – på henholdsvis Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og AMU-Vest - og praktik. I 2015 bliver de sidste 16 af 111 medarbejdere serviceassistenter.

- Medarbejderne skal ikke gøre rent i otte timer hver dag, men motiveres til at påtage sig andre patientrelaterede opgaver. Det giver større fleksibilitet, og det er til gavn for både kunderne, patienterne, og brugerne, plejepersonalet, siger Dorthe Ibsen, vejleder inden for uddannelse.

Mens de er under uddannelse, passer vikarer anvist af Jobcenter Esbjerg deres job. Vikarerne er igennem et forløb med introduktion, ansættelsessamtaler og fire ugers praktik, inden de kan begynde, og ifølge servicechef Preben Pedersen har det hidtil fungeret rigtig godt.

Serviceafdelingen omfatter ca. 250 medarbejdere, inklusive afløsere, og ud over patientrelaterede opgaver og logistik står de

- I kraft af rotationsprojektet har vi fået mere velkvalificerede og motiverede medarbejdere til gavn for både patienter og

Dansk, førstehjælp og brand, engelsk, iværksættere og innovation, læring, kommunikation og samarbejde, arbejdsplanlægning, hygiejne, anretning og servering, rengøring, patienttransport og forflytning, ergonomi og arbejdsteknik, vedligeholdelsesopgaver, it-værktøjer, sundhed, samfund og rengøring samt psykologi. Medarbejdere, der ikke ønsker at tage den etårige erhvervsuddannelse, får et kompetenceløft ved at gennemføre en kort uddannelse på fire uger. For portører består uddannelsen af forandringsprocesser og kommunikation i teams, basal rengøring, almen fødevarehygiejne og med en afsluttende test

brugere, og ca. 40 procent af de vikarer, vi har haft i rotation, har fået en fast stilling i Serviceafdelingen. To kulturer, portører og rengøringspersonale, skulle smeltes sammen, og som leder har det været en sjov proces at arbejde med. Portørerne har tidligere følt, de havde en særlig status, og det mønster er brudt nu. Forløbet har givet gensidig respekt for hinandens arbejdsopgaver, og fællesskabet er styrket, siger Preben Pedersen.

9


Masser af job til betonfolk:

Sådan bliver du struktør

Faglærer Jens-Erik Sørensen, AMU-Vest, til Karsten Marcussen: Læs videre til struktør.

Karsten Marcussen har med et seks ugers betonforløb på AMU-Vest fået en god ballast at bygge videre på. Faglærer Jens-Erik Sørensen opfordrer ham til fortsætte med en struktøruddannelse, som han kan tage enten som voksenlærling eller efter en GVU-plan, hvor han får foretaget en individuel kompetencevurdering. GVU – Grundlæggende Voksenuddannelse – er meget fleksibel og kan tages ved siden af jobbet. Er vejret dårligt, og byggearbejdet må indstilles, kan han benytte det åbne værksted på AMU-Vest og tage struktøruddannelsen i mindre bidder.

Karsten var åben for alle muligheder:

Fra landmand til et nyt liv med beton Et seks ugers betonforløb på AMU-Vest var Karsten Marcussens vej til et hurtigt job. Danmark får brug for mange af hans slags til at gennemføre en række store anlægsprojekter i de kommende år. I 2009 rykkede Karsten Marcussen og kæresten Sabrina fra hendes fødeegn i Struerområdet til hans hjemby, Ansager ved Varde. I juledagene fik parret sønnen Xander. Karsten blev uddannet inden for landbruget på Grindsted Landbrugsskole i 2005 og havde flere job som medhjælper på gårde og som ansat på en maskinstation. Han har også arbejdet på slagteri og inden for vinduesproduktion, så han har været vant til at bruge hænderne.

10

Efter parrets flytning til Ansager arbejdede han blandt andet et års tid på det lokale dyrehospital, inden han blev ramt af ledighed. - Jeg tog på job- og uddannelsesmesse i Varde i foråret 2012 for at se på mulighederne for at få et job. Jeg kiggede på alt muligt inden for uddannelse, men de fleste steder havde de svært ved at tilbyde noget, hvor der var rimelig sikkerhed for et arbejde bagefter, lige indtil jeg faldt over et betonkursus på AMU-Vest. Jeg tog en brochure og meldte mig, siger Karsten Marcussen, 29 år. Gode job inden for beton I løbet af seks uger fik han på AMU-Vest et grundlæggende kendskab til forskalling, armering og udstøbning af beton, så han ikke stod på bar bund ude på en arbejdsplads.

Med et kursusbevis i hånden fik han en praktikplads på fire uger ved entreprenørvirksomheden K.G. Hansen & Sønner A/S. Efter en uge havde den nye arbejdsgiver set nok, og han blev fastansat. - Jeg synes, det er fint, at virksomheden siger, at kan vi fint selv kan betale lønnen til Karsten. Vi behøver ikke have tilskud. På AMU genoptog vi betonforløbene i foråret 2012 og har gennemført fire i Esbjerg og to i Aabenraa med 12-16 deltagere på hvert. Vi kan se, at der i de næste mange år skal gennemføres en række store anlægsprojekter og byggerier med meget beton, og derfor ser vi gode jobmuligheder inden for området, siger faglærer inden for bygge og anlæg på AMU-Vest Jens-Erik Sørensen.

Karsten Marcussen – fra landbrug til byggeopgaver.

mig for at tage på jobmesse i Varde og kigge på mulighederne. Jeg havde ikke regnet med at være i gang på en byggeplads så kort tid efter, siger Karsten Marcussen.

Hurtigere end ventet På de første betonforløb var kursisterne næsten udelukkende faglærte murere og tømrere, og Karsten Marcussen var den eneste af 12 på sit hold, som ikke var uddannet inden for bygge- og anlægsområdet.

Han blev ansat i juni 2012 og har siden arbejdet på flere betonopgaver, hvor han har bygget på sin faglighed og er blevet udfordret. Han har støbt stalde på hingstestationen Blue Hors ved Vandel, været med til at støbe et nybyggeri hos Solar i Vejen, arbejdet på Vejle politistation og på en elevatorskakt på Regionshospitalet Horsens, blot for at nævne nogle af arbejdsstederne. Og der er tilsyneladende rigeligt at lave for Karsten Marcussen og hans tre kolleger i sjakket.

- Jeg tror ikke, jeg var kommet ind hos K.G. Hansen, hvis jeg ikke havde gennemført kurset. I det hele taget synes jeg, at det er gået over forventning, siden jeg besluttede

Siden det første kursus har han været på skolebænken hos AMU-Vest med et kursus i varmt arbejde, to teleskoplæsserkurser og et fire ugers kursus i tårnkran.

Han hentyder til, at især offentlige investeringer i Femern-forbindelse, sygehuse, metro, veje og havneanlæg vil kræve mange medarbejdere med kendskab til beton.

Inspiration fra håndværkere Karsten Marcussen kan godt gribe sig i at savne landbruget, hvis han i godt vejr kommer forbi et landbrug, hvor markarbejdet er i gang. Men når han kommer til at tænke på de lange arbejdsdage og den lavere løn, som harmonerer dårligt med familielivet, affejer han hurtigt tanken. - Jeg har et fint arbejde, hvor jeg tvinges til at tænke i andre baner, når jeg for eksempel står med en forskalling ude på en byggeplads. Min far er uddannet tømrer og snedker, og min makker er tømrer, så jeg får også input til at gå i gang med projekter på huset derhjemme. Jeg er i hvert fald ikke så bange for en ombygning som før, siger Karsten Marcussen.

11


Mejeriarbejdere med ambitioner

Fællestillidsrepræsentant Carsten Hjorth: Nødvendigt at dele viden hele tiden.

Produktionschef Kim Kristensen: Medarbejderne skal være opsøgende og tage ansvar.

Arla Foods’ Esbjerg Mejeri er Danmarks eneste UHT-mejeri og fremstiller ca. 350 landstidsholdbare færdigvarenumre. Det kræver sine folk.

Fra panik til plan:

Uddannelse gør job langtidsholdbare Esbjerg Mejeri er Arlas flagskib, når det gælder udvikling og uddannelse af medarbejdere til højteknologisk produktion. På længere sigt kan det sikre danske industriarbejdspladser.

Mejeri har indledt en udvikling, der skal gøre ufaglærte til industrioperatører, lagerog logistikoperatører samt chauffører med svendebrev. Af de 30-35 øvrige faglærte er hovedparten mejerister.

Tidligere bredte panikken sig på Esbjerg Mejeri, når den forholdsvis stille periode i september-oktober nærmede sig, og medarbejderne blev sendt på kurser, som de ofte ikke havde brug for i deres dagligdag. Nu er virksomheden et foregangsmejeri i mægtige Arla inden for strategisk kompetenceudvikling.

- Det handler om, at når vi skal producere 350 komplekse varenumre, skal jeg have medarbejderne til at være opsøgende og tage ansvar for, at det enkelte produkt modsvarer høje kvalitetskrav. Men det handler også om at fastholde en dansk industriarbejdsplads, for konkurrenterne står på spring til at tage vores arbejde, siger produktionschef Kim Kristensen.

Når ambitionen er at stå for den mest komplicerede og højteknologiske produktion i en mejerikoncern med en omsætning på ca. 75 mia. kr., kræver det sine folk. Esbjerg

12

Carsten Hjorth er fællestillidsrepræsentant for ca. 200 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, og han ser klare fordele ved, at

medarbejderne konstant udfordres på deres kompetencer. - Som medarbejdere vil vi gerne have indflydelse og medinddragelse, og det kræver mange kompetencer. Vi sidder hele tiden og videndeler på møder overalt i mejeriet, og vi deltager i projekter om, hvordan vi kan forbedre os. Hvis vi ikke kan tilbyde det, er jeg bekymret for, om vi kan være med på den lange bane, siger Carsten Hjorth. Dialog slår konfrontation Carsten Hjorth er fadder til sloganet ”Fra panik til plan”. Med få ord illustrerer det udviklingen fra konflikt- til samarbejdskultur og fra spredt fægtning til systematisk kortlægning af den enkelte medarbejders behov for at uddanne og udvikle sig.

Nu hersker dialogen i alt, hvad ledelse og medarbejdere foretager sig, og det bredt sammensatte uddannelsesudvalg planlægger et år ad gangen. Alle medarbejdere kan løbende følge, hvad der er gang i. Ledelsens holdning er, at kompetenceudvikling ikke længere er noget, man må, men noget, man skal. - I forhold til for fem år siden er vi ekstremt velforberedte på de årlige dialogsamtaler med medarbejderne, og medarbejderne tør udtrykke forventninger til os, siger Kim Kristensen. Arla Foods amba, Esbjerg Mejeri, fremstiller langtidsholdbare produkter og er Danmarks eneste UHT-mejeri. Produktionen består af op mod 350 færdigvarenumre med en holdbarhed, der typisk ligger på 3-12 måneder. Blandt produkterne er Matilde Kakaomælk, laktosefri mælk, babymælk, softice, en række caffe latte-produkter til detailhandlen samt supper og sovse. Produkterne fra Esbjerg, der bliver fremstillet på basis af 120 mio. kg indvejet mælk år-

ligt, eksporteres til 51 lande. - I fjor snakkede vi om, hvilke varer vi skulle tage ud af produktionen, fordi vi ikke længere kunne følge med efterspørgslen. I stedet lavede vi en leanworkshop, der involverede en snes medarbejdere, og arbejdede hen over vinteren med at forbedre processerne. Vi hævede en produktion fra 1,1 til 1,4 mio. bægre om ugen, salgsafdelingen fik, hvad den ønskede sig, og vi sover mere roligt om natten, siger Kim Kristensen. Trivsel og færre sygedage Medarbejdernes repræsentant, Carsten Hjorth, anser ligesom sin chef satsningen på at forbedre den enkeltes almene, faglige og sociale færdigheder som et vigtigt værktøj til at bevare danske industriarbejdspladser. Og det virker. Esbjerg Mejeri har hele tiden gang i et stort antal investeringsprojekter og forventer at vokse 15-20 procent årligt i de kommende år. Ud over en række prestigefyldte priser for rummelighed, ansvar, arbejdsmiljø og sam-

arbejde slår indsatsen kraftigt ud i form af øget trivsel og et sygefravær, der er reduceret til nær en tredjedel på fem år.

Altid de rette kompetencer Kompetenceudviklingen på Esbjerg Mejeri foregår på både det individuelle, faglige og organisatoriske plan. Den foregår ved læring i dagligdagen og deltagelse i projekter, herunder Arlas store, overordnede leanprojekt, der skal effektivisere alle processer. Når eksterne udbydere som AMU-Vest, EUC Vest, VUC Vest og AOF er inddraget, foregår kurserne næsten altid på mejeriet. Ethvert forløb er skræddersyet til at sikre, at medarbejderne til enhver tid har de rette kompetencer til at udføre deres job.

13


Havnens fodfolk får svendebrev

Lars Bo Carlsen – fra faglært havne- og terminalarbejder til faglig sekretær.

En ny tids havnearbejdere:

Faglærte afløser store, stærke hænder De første 16 erfarne havnearbejdere forlod i fjor AMU-Vest i Esbjerg tungt lastet med viden og et svendebrev. De næste hold af faglærte havne- og terminalarbejdere i Aalborg og Esbjerg er fulgt efter. De fleste havnearbejdere har gået i livets barske skole og har lært arbejdet og jargonen blandt havnens fodfolk ad den hårde vej. Men tiderne har ændret sig, og kravene til de medarbejdere, der håndterer godset, stiger. Esbjerg blev den første by, hvor løsarbejdere og ansatte i havnevirksomheder kunne få svendebrev som faglærte havne- og terminalarbejdere. I juli 2012 var det første hold af 16 erfarne havnearbejdere i alderen fra

14

sidst i 20’erne til midt i 50’erne færdig med uddannelsen. - På næsten alle niveauer har de fået større kompetencer. Eksempelvis har en klassisk havnearbejder lært i praksis, hvad det vil sige at laste godset, så det ligger stabilt i en container, og lastsikre det. Da han gjorde det første gang, så han, hvad der skete, og han lavede sine fejl undervejs. Som faglært har han nu fået teorien med og kan lave beregninger af, hvordan godset skal placeres, siger faglig sekretær i 3F Transport Esbjerg Lars Bo Carlsen. Han var selv med på det første hold af havnearbejdere, der med merit gennemførte uddannelsen på AMU-Vest og blev faglærte i første halvår af 2012. Siden fulgte hold

i Aalborg og yderligere et hold i Esbjerg bestående af havnens løsarbejdere samt faste medarbejdere fra DFDS og Danbor. Forandringens vinde blæser Losseklubben af 1944, der organiserer havnens løsarbejdere, har arbejdet aktivt for at få indført et svendebrev. I flere omgang har havnearbejdere gennem årene demonstreret mod EU’s havnedirektiv, hvis hensigt har været at liberalisere adgangen til havnetjenester, så søfolk kunne overtage arbejdet med at laste og losse skibe. Hidtil er det blevet ved truslen, men forandringens vinde er alligevel blæst over havnene. - Store, stærke hænder er ikke så nødvendige mere. Nu handler det om at kunne betjene store maskiner på forsvarlig vis. Hvor

Et hav af viden Faglig sekretær i 3F Transport Lars Bo Carlsen i selskab med tidligere kolleger på Esbjerg Havn.

de ældste havnearbejdere tidligere løftede grise, arbejder de nu med at beregne tyngdepunkter på gods til Nordsøen. Havnearbejderne i Esbjerg håndterer suverænt det tungeste og mest kostbare gods i Danmark, blandt andet flere hundrede tons tunge fundamenter og naceller til vindmøller, og de har fået en helt anden stolthed ved arbejdet af at få et svendebrev. Også folk med læseog skrivebesvær er blevet løftet, fordi de nu ved, at de kan noget andet, siger Lars Bo Carlsen, 47 år. Adgangsbillet til et nyt job Lars Bo Carlsen begyndte som løsarbejder på Esbjerg Havn i 1988. I perioden 19892007 arbejdede han for Danbor Service, inden han atter blev løsarbejder. Hos Danbor var han tillidsmand for sine kolleger, lige-

som han sad i fagforeningens bestyrelse. I september 2012 blev han fuldtidsansat i 3F. - Uddannelsen til havne- og terminalarbejder var med til at overbevise mig om, at jeg kunne klare papirarbejdet og de andre opgaver i en fagforening. Hvis jeg ikke havde gennemført den, skulle jeg nok have brugt to-tre måneder mere på at akklimatisere mig. Men det var alligevel en overgang pludselig at skulle sidde med tag over hovedet og arbejde, siger Lars Bo Carlsen.

Uddannelsen til faglært havne- og terminalarbejder varer to et halvt år og veksler mellem skoleuddannelse og praktik i en virksomhed. Den faglærte kan laste og losse gods i havne og på terminaler, anvende forskellige maskiner til håndtering af godset og foretage korrekt lastsikring af godset. Den faglærte får viden om miljø, sprog og internationale forhold i transporterhvervene og lærer at udføre arbejdet korrekt i forhold til sikkerhed, ergonomi og sundhed. Endvidere indgår at levere god kvalitet og service over for virksomhedens kunder, herunder at kommunikere internt og eksternt. For erfarne er der mulighed for at opnå merit og gennemføre uddannelsen på kortere tid.

15


Fem plastvirksomheder i fælles projekt:

Produktionschef Kurt Rahr: Jobrotation er en god måde at få nye medarbejdere på.

Operatør Flemming Dahl Greisen – fra Sjælland til plastindustriens højborg i Jylland.

Vikaren fik et fast job:

Med over 25 års ansættelse inden for plastproduktion kan Flemming Dahl Greisen udfordre Kurt Rahr om tekniske emner.

En sjællænder rykkede mod vest Lynddahl Plast A/S i Ribe og fire andre plastvirksomheder fik i samarbejde med tre jobcentre og AMU Syd etableret en efteruddannelse i ekstrudering. Det kom Flemming Dahl Greisen til at nyde godt af.

i området og se, om jeg kunne få et job. Jeg opdagede hurtigt, at husene kunne købes til gul pris i forhold til, hvad jeg var vant til, vi faldt for et hus ned til åen i Agerbæk, og i november 2010 flyttede vi ind, siger Flemming Dahl Greisen.

Efter over 25 års ansættelse inden for plastproduktion på Sjælland mistede Flemming Dahl Greisen sit arbejde i 2010. Under et jobsøgningsforløb havde han mulighed for at søge på brancher, og det gik op for ham, at hovedparten af plastvirksomhederne ligger i Jylland. Efter et halvt års ledighed tog han sammen med hustruen Pia en stor beslutning.

Jobtilbuddene lod dog vente på sig i det meste af et par år. Lige indtil Jobcenter Esbjerg henvendte sig med et vikarjob på Lynddahl Plast A/S i Ribe. I samarbejde med fire andre plastvirksomheder, jobcentrene i Esbjerg, Varde og Herning samt AMU Syds plastskole syd for Ribe havde virksomheden fået opfyldt et flerårigt ønske om et efteruddannelseskursus i ekstrudering.

- Vi var på weekend i Esbjerg, hvor min kone stammer fra, og vi besluttede at købe et hus

En jyde i forklædning Flemming Dahl Greisen kom med på afbud

16

som en af de tre vikarer, der skulle afløse de faste medarbejdere, når de var på kursus. Forinden gennemgik han et seks ugers grundforløb på AMU Syd efterfulgt af to ugers praktik på Lynddahl Plast. I oktober 2012 var han klar til at passe produktionslinjer. - Jeg havde været 23 år inden for sprøjtestøbning, men havde prøvet ekstrudering for mange år siden. Det var dog en stor overgang at skulle lave noget, jeg ikke havde arbejdet med længe, men jeg følte mig hurtigt hjemme på virksomheden. Allerede på kurset sagde en af de andre, at jeg var en jyde, der bare talte københavnsk. Større ros kan man vist ikke få herovre, siger Flemming Dahl Greisen.

Af de tre vikarer, der afløste de i alt ni medarbejdere, som skulle på to gange tre ugers kursus, blev han som den eneste fastansat. Det skete 1. april 2013. En af de andre fik fast beskæftigelse et andet sted, og den tredje fik en elevplads inden for sit ønskefag. Konkurrenter i fælles sag Produktionschef Kurt Rahr, Lynddahl Plast, finder det bemærkelsesværdigt, at fem virksomheder i samme branche kunne finde sammen om et tværkommunalt efteruddannelsesprojekt med jobrotation og tilsammen leverede 12 kursister til det første forløb. - Jeg forbinder mest jobrotation med det offentlige område, men det er en god måde at få nye medarbejdere ind på i også en privat virksomhed. Jobcenter Esbjerg skal have rigtig meget ros for at tilbyde egnede kandidater at vælge imellem, og der var ikke noget papirarbejde i det for os. Jobcentret

havde sørget for det hele, siger Kurt Rahr. Klædt på til fremtidens krav Lynddahl Plast A/S blev etableret i 1973 af Jenny og Bjarne Lynddahl i hendes fars garage i Tange-kvarteret i Ribe. Få år senere rykkede virksomheden til sin nuværende placering på Industrivej, hvor den siden er vokset til 22.000 m2 og har 65 medarbejdere. Fra 36 produktionslinjer producerer Lynddahl Plast slanger og plastprofiler til en lang række formål. Produktionen foregår i døgndrift med op til 200.000 m slanger i døgnet. - Kunderne stiller stadig større kvalitetskrav, og over halvdelen af medarbejderne i produktionen er uddannet plastmagere. Med det nye koncept for efteruddannelse får medarbejderne teoretisk viden om materialer, drift og optimering samt værktøjer, de kan bruge i dagligdagen. Dermed bliver de klædt bedre på til fremtidens stigende krav, siger produktionschef Kurt Rahr.

I løbet af efteråret 2013 gennemfører yderligere to Lynddahl-medarbejdere ekstruderingsforløb hos AMU Syd, og nye vikarer får chancen for at vise, at de er egnede til et fast job.

Sådan er reglerne Jobrotation giver virksomheder mulighed for at få tilskud til at ansætte vikarer i samme antal timer, som virksomheden har ansatte i efteruddannelse. Et krav er, at vikaren har været ledig i mindst 13 uger. Virksomheden udvælger selv ud fra sine specifikationer, hvem den ønsker at ansætte. Private virksomheder kan modtage 194,84 kr. i tilskud pr. time og offentlige virksomheder 173,09 kr.

17


Masser af job i vindmøllebranchen

Kim Kølbæk og projekt- og personaleansvarlig i Q-Star Energy Kasper Poulsen på Siemens Wind Powers store montageområde i Esbjergs sydhavn.

Hurtig indsats reddede privatøkonomien:

Vejen til et vindmøllejob

Fra vvs-lærling til vindmøllejob Et målrettet kursusforløb var vejen til et nyt job for 33-årige Kim Kølbæk, der pludselig mistede sin læreplads i et vvs-firma. Nu arbejder han for Q-Star Energy og er udlejet til Siemens på Esbjerg Havn. Kim Emil Hvingelby Kølbæk havde lige købt hus og var blevet far til en datter, da det vvs-firma, hvor han i to år havde været voksenlærling, på grund af tabte ordrer måtte afskedige flere medarbejdere – heriblandt ham. Selv om han lige havde fået 10 i en eksamen og havde fine papirer, lykkedes det efter den afbrudte læretid i september 2012 ikke at finde et firma, hvor han kunne fuldføre sin blikkenslager-uddannelse. - Økonomisk havde jeg lige kunnet få det til

18

at hænge sammen med min løn som voksenlærling, og jeg stod til at miste det hele, hvis jeg ikke kom hurtigt i gang med et job igen, siger Kim Kølbæk, 33 år. En af hans tidligere arbejdsgivere, Q-Star Energy A/S, var ved at opbygge en vindmølleafdeling. Og hvis han tog nogle kurser, ville et forholdsvis fast job som udlejet medarbejder til Siemens Wind Power på Esbjerg Havn være inden for rækkevidde. Forbindelsen fra Jobcenter Esbjerg til den projekt- og personaleansvarlige inden for området hos Q-Star Energy, Kasper Poulsen, blev hurtigt etableret. En branche med muligheder Efter tre måneder med kurser i basal sikkerhed og vindmøller kunne Kim Kølbæk 28.

Kim Kølbæk – fra afbrudt lærlingeuddannelse til et job inden for vindmøller.

februar begynde på sit nye job for Q-Star Energy. Sammen med 20-25 kolleger var han udlejet til Siemens’ store montageområde i Sydhavnen, hvor vindmølleaktiviteterne foregår. - Det var en helt perfekt løsning. Jeg fik en mulighed inden for et område, som jeg ikke havde regnet med at få job i, og som jeg kun kendte, fordi min kone tidligere har arbejdet for Vestas Towers i Varde. Det er fantastisk at arbejde inden for vindmøller, der er et stort område med mange muligheder, ikke kun her i Esbjerg, men også andre steder, siger Kim Kølbæk. Han har i de første måneder i sit nye job både kørt gaffeltruck med komponenter og paller og udført montagearbejde på de

store 3,6 MW Siemens-vindmøller, der en tid endnu fortsat vil være de største fra den store vindmølleproducent. Vindmøllejob i hele Europa Q-Star Energy engagerede sig i vindvindmølleindustrien i efteråret 2009, og 60-70 af de omkring 600 medarbejdere er nu beskæftiget inden for branchen. Hovedparten arbejder på sites rundt om i verden, fra det nordlige Finland til flere lande i Sydeuropa – samt Sydhavnen i Esbjerg. - Vi oplever stigende behov for kompetente folk til vindmøllebranchen, og i Q-Star Energy vil vi angribe nye markeder, så vi får en større andel af både entrepriser og serviceopgaver i fremtiden. Fælles for de medarbejdere, vi udlejer til vindmøllejob,

er, at de skal have de basale sikkerhedskurser i GWO-regi, og oven i skal de have kurser inden for områder som vingereparation, overfladebehandling, anhugning, truck eller kran, afhængig af hvilken funktion de skal have. Kurserne bestemmer, hvad de kan udføre på en vindmølle, og de kan tage kurserne i takt med, at de får erfaring hele vejen fra start- til slutinstallation, siger Kasper Poulsen, Q-Star Energy. På Kim Kølbæks arbejdsplads hos Siemens er hovedparten af kollegerne indlejede montagefolk, og det gode sammenhold styrkes af, at der jævnligt vanker små ekstra påskønnelser. Røde pølser midt på en arbejdsdag lyder ikke som noget festmåltid, men det virker.

Kim Kølbæks kursusforløb fulgte Global Wind Organisations (GWO) standarder og foregik i et samarbejde mellem AMU-Vest og Maersk Training Esbjerg A/S. Kurserne omfattede Fire Awareness, First Aid, Working at Heights og Manual Handling, som tilsammen udgør Basic Safety Training efter GWOstandarden. Al undervisning foregik på engelsk, og han måtte hænge i med stoffet i fritiden, inden han bestod. Desuden gennemførte Kim Kølbæk fire dages specifikke Siemens Wind Power-kurser og opnåede en række certifikater, inden han var rustet til at arbejde med vindmøller.

Jeg får en god løn. Timelønnen er højere end for mange udlærte blikkenslagere i andre job, siger Kim Kølbæk.

19


Projekt Effektfuld Opkvalificering:

Tekst: FMK Presse og Tekst · Foto og grafik: 6740inhouse.dk

Det Lokale Beskæftigelsesråd for Esbjerg og Fanø Kommuner VEU-center Vest Jobcenter Esbjerg Esbjerg Erhvervsudvikling

VEU-center Vest Sp. Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Ø 70 23 03 63 veu@veucentervest.dk www.veucentervest.dk

Det Lokale Beskæftigelsesråd for Esbjerg og Fanø Kommuner Torvegade 74 6700 Esbjerg 76 16 73 00 www.lbr.esbjergkommune.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.