BoBedre - Med kuber og kant

Page 1

BO BEDRE

MIT NYE RUM

BO BEDRE HJÆLPER LÆSERNE

OM MIT NYE RUM MÅNEDENS LÆSERE ER CHARLOTTE, KRISTIAN, NICOLAI OG ANDREAS BRØNDUM

HVORFOR HENVENDTE I JER TIL BO BEDRE? Vores yndlingsmøbel, en dejlig lænestol med rødt betræk, var begyndt at fremstå både falmet og slidt. Vi havde besluttet os for at få den ombetrukket med læder, men pludselig fik vi en enorm lyst til at nytænke hele vores stue. Når vi så os om i rummet, følte vi ikke, at vi nogensinde var nået i mål mht. at udnytte mulighederne og gøre rummet samt indretningen personlig. Vi måtte sande, at vi havde brug for eksperters hjælp for ikke at blive fanget af standard- og vanetænkning! Derfor kom BO BEDRE ind i billedet. HVAD ER I MEST GLADE FOR I FORBINDELSE MED FORVANDLINGEN? Stuen er blevet langt mere hyggelig og personlig. Med en blanding af både nye og vores gamle ting følte vi os straks hjemme i stuen. Måske er vi specielt glade for læsehjørnet, hvor vores nu mokkafarvede læderlænestol står utroligt smukt sammen med tæppe, bord og maleriet på væggen bag den. At den høje væg på 5,20 meter nu bliver udnyttet af Grid_reolerne, værdsætter vi også, for indtil i dag har vi haft meget svært ved at udnytte væggenes og stuens muligheder. HVAD HAVDE I ALDRIG SELV TÆNKT PÅ? Vi ville aldrig selv have fundet på et tæppe som det under sofabordet, hvor forskellige tæppestykker er sammensat. Vi ville nok have tænkt meget mere traditionelt og i retning af standardmetervarer. Desuden har Birgit fundet puder og vaser lavet af kunsthåndværkere, det havde vi næppe selv gjort, men den kvalitet har vi nu fået øjnene op for. Den grå væg har givet et helt andet rum og en følelse af hulestemning – det ville vi ikke selv have tænkt på.

Den mørkegrå farve på endevæggen samler hele rummet og skaber ro, harmoni og hygge. De kubistiske reolmoduler Grid fra Gridsystem/ Montana er brugt som et dekorativt element i rummet både på væggen og ilagt glasplade som sideborde.

MED KUBER OG KANT Stuen hos familien i Hadsten indeholdt flere flotte designmøbler, men de spillede

trappenedgang sofa tæppe

sofabord

grid

tæppe tv

ikke harmonisk sammen. Der manglede godt læselys ved sofaen, og farverne i rummet var lidt for styrede af en rød lænestol og kunst i primærfarverne.

200

BO BEDRE Nr. 10 2013 . Af Birgit Tarp . Foto David Bering . Tak til Flügger for sponsorering af maling og tapet

grid

pejs

grid

FØR: Stuen var usammenhængende med mange forstyrrende elementer som fx det sorte tv på den hvide væg og de mindre vinduer overfor glasvæggen. Der var ikke en komfortabel afstand mellem chaiselong og tv, og der manglede ordentligt læselys ved sofaen. EFTER: Den koksfarvede endevæg skaber sammenhæng og etablerer hygge i det højloftede rum. Der er lavet funktionelt og behageligt læselys på begge sider af sofaen, og væggene udnyttes med reolerne til både opbevaring og som blikfang.

Nr. 10 2013 BO BEDRE

201


BO BEDRE

MIT NYE RUM

1

2

STOR FORANDRING MED FARVER

3

Det ændrer rummet meget, når man lader en hel vægflade inkl. fodpaneler og vinduesrammer gå fra hvid til som her mørkegrå. Resultatet er, at der skabes en sammenhæng mellem væggen og sofabordet, belysningen og nuancerne i både billeder, møbler og tæppe. Hyggen trives bedst, når lyset bliver spotgivende på udvalgte steder og ikke gennem de traditionelle sofabordspendler. De mange farver i puderne understreger hele den brugte farveskala i rummet, og materialernes forskellighed giver et personligt twist. Sofaen har nu sin egen stil og ligner ikke længere andre gængse gråbetrukne sofaer.

SHOPPING

BIRGIT TARP er designer, trendekspert, foredragsholder og indehaver af Design Circus. Hun er en af de faste eksperter på BO BEDRE, vi sender ud til læserne. Læs mere på designcircus.dk

202

“Mine kodeord var kunst og kulør som et oplagt puslespil, der skulle gå op. Jeg vil gerne understrege den flotte højloftede stue ved at lade noget enkelt kravle op ad væggene. Farverne er bevidst sammensat med en stor bredde, så de fleksibelt fletter kunsten og tekstilerne i rummet sammen. Samtidig illustrerer farvepaletten, at hvis blot nuancerne er afdæmpede, behøver indretningen ikke at nøjes med få matchende farver. Husk, det er sjældent, de stærke primærfarver giver samme dybde i vores sanseregister.”

BO BEDRE Nr. 10 2013

MERE I SAMME STIL 1. Husk vægbelysning i begge sider af sofaen. Et smukt alternativ til familien Brøndums nye vægspots er Bellevue AJ3, designet af Arne Jacobsen tilbage i 1929, men nu sat i produktion igen. Fås i mat hvid- eller sortlakeret aluminium, 1995 kr., &tradition. 2. Massivt træ er godt at bruge i indretningen til at bløde de traditionelle hvide vægge op med. Hang me stool i egetræ fungerer både som taburet og lille sofabord, 1299 kr., Bolia. 3. En grå modulsofa er en sikker investering i basisindretningen. Sofaen Connect koster fra 4800 kr. pr. modul, den viste sofa fås til omkring 35.000 kr., Muuto.


BO BEDRE

MIT NYE RUM

OMPOLSTRING GAV NYT LIV TIL KUNSTEN Lænestolens forvandling fra rød til mokkafarvet gjorde en betydelig forskel, og pludselig passede familiens yndlingsmaleri perfekt til rummet og møblerne. Gulvtæppet samler de mørke farver i maleriet og tilfører en interessant kontrast til det hvide, højloftede rum. Grid-reolen i hvid skaber en markant 3-d-agtig effekt og rummer blot få udvalgte objekter. Puden er ny med et grafisk og moderne præg til læsehjørnet, mens gulvlampen fint kunne genbruges i den forvandlede stue.

PRISER OG FAKTA Maling, nr. 5517 granit støvgrå, Flügger. Rundt bord ved lænestol, Bowl i str. L, 3195 kr., Mater. Gulvtæppe, håndvævet i hamp, støvet sort, 170 x 240 cm, 4995 kr., Massimo Interior. Reolsystem, Grid, kuber, i sort el. hvid, 40 x 40 x 40 cm., 350 kr. pr. stk, hertil hylder enten i mdf eller glas, 150 kr. pr. stk., Gridsystem/Montana. Sorte væglamper, model Gras N304, i mat sort, 2495 kr. pr. stk., luksuslamper.dk. Bordlysestage, Belt 4 Candles, i sort kernelæder med vaseindsats, 399 kr., By Wirth. Urtepotter, Hasselnöt, 199 kr. pr. stk., Ikea. Tæppe ved sofaen, dessin Diva, fås i 16 farver, 825 kr. pr. m2 , Egetæpper. Skridsikkert underlag, Stopp, 25 kr. pr. rl., Ikea. Stjernepude, PB-18-A, 750 kr., trapezpude PB-20-A, 750 kr., butterflypude, PB-16-A, 800 kr., alle fra Place de Bleu. Rund strikket pude, designet af winbergdesign.dk, 600 kr., kunsthåndværkerbutikken nr. 4. Brun pude, 329 kr., Frohstoff. Vaser, designet af Lærke Langballe, 185 kr. pr. stk., kunsthåndværkerbutikken nr. 4. Keramikkunst, aflangt skulpturelt fad, 5500 kr., Blind Box for Nothing, stor 8500 kr., lille, 2800 kr., Karen Lise Krabbe. Glasvaser, i hvid, lyseblå og rosa, designet af Marion Fortat, 325 kr. pr. stk., forskudte i violet og grøn, 470 kr. pr. stk., kunsthåndværkerbutikken nr. 4. Lænestolen Ram (høj) fra Stouby inkl. skammel er ombetrukket med mokkafarvet læder. Den er ligesom gulvlampen, resten af sofapuderne, sofaen samt sofabordet blandt familiens tidligere erhvervede ting.

SMUKKE DETALJER Sukkulenter er nemme planter at passe, og de pryder stuen med smukke blomster, der gerne må matche glas og accessories i samme rum. Vælg gerne to eller tre store planter og potter. Her spiller struktur og deres skulpturelle formsprog smukt sammen med de væghængte kuber i baggrunden. Det fossil-inspirerede keramik, lavet af Karen Lise Krabbe, gør noget ganske særligt - nemlig sætter vore iagttagelse på prøve. Netop derfor er det oplagt at bruge kunst eller andre særlige overraskende elementer, som fx brugen af reolkuberne på væggen, når du indretter dit hjem.

VIL DU VÆRE MED? Har du et sted i din bolig, der er kedeligt, upraktisk eller dårligt udnyttet, kan du skrive til BO BEDREs Mit nye rum. Hver måned vælger vi en læser, der får hjælp til at ændre sit problemrum. Send en mail til mitnyerum@bobedre.dk, hvor du beskriver dit problemrum, og send gerne billeder med.

204

BO BEDRE Nr. 10 2013


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.