Stegevejledning til julemaden

Page 1

Stegevejledning af julens and, kalkun, gås, skinkesteg og flæskesteg Vores egen and i ovn

Anden skylles indvendig med vand. Krydres med salt og krydderier indvendig og udvendig. Fyldes med æbler og svesker. Forvarm ovnen til 220° med vand i bradepanden. Alm. ovn. Når ovnen er varm sættes anden ind på risten i bradepanden og ovnen stilles på 180°. Stegetid: ca. 3 timer ved 180° (50 min. pr. kg). Efterbrunes ved 220° i ca. 10 min. hvis anden ikke er sprød nok.

Vores egen and i grill Grillmetode: Indirekte, med låg og fuldt åbent spjæld i top og bund. Stegetid: ca. 20 min. pr. 500 g ca. 2 timer for en fugl på 3 kg. Da Ænderne kan være meget forskellige i størrelse og vægt, er stegetiderne kun cirka tider. Det er derfor vigtigt, at du regner din stegetid ud fra and til and. I grillen: Gode briketter, drypbakke samt stegeholder. Du kan klargøre og tilføje 1/4 optændingsrør varme briketter efter ca. 1 time. Forberedelse: Anden vaskes godt med koldt vand og duppes tør. Gnides både ind– og udvendigt med salt og peber. Ønsker du at fylde din and med æbler og svesker gør du det. Buk vingerne om på ryggen. Tildæk vingerne med alufolie den første time af stegetiden. Bind lårene sammen med madsnor. Med en skarp kniv skærer du et fint snit mellem vinger og ryg, så overflødigt fedt kan løbe fra. Prik huller i skindet med en spids gaffel. Ved grillen: Sæt drypbakken mellem kulholderne og stil anden i stegeholderen midt på stegeristen over indirekte varme. Tip: Hæld lidt vand over anden hver ½ time — gør det hurtigt, så grillen ikke mister for meget varme.

Andebryst Gnides med salt, lægges i en lille bradepande eller ildfast fad. Ovnen varmes op til 180º. Steger i 45 min. i alm. ovn. Hviler ca. 10 min. inden udskæring.

Gås

Skyl gåsen indvendigt og krydr med salt og krydderier. Fyld med æbler og svesker. Forvarm ovnen til 220° med vand i bradepanden. Alm. ovn. Når ovnen er varm sættes gåsen på risten i bradepanden, og ovnen stilles på 160°. Stegetid: ca. 4-5 timer ved 160° (50 min. pr. kg). Efterbrunes ved 220° i ca. 10 min. hvis gåsen ikke er sprød nok.


Kalkun En kalkun på 4-5 kg skylles indvendig med vand. Krydres med salt og krydderier både indvendig og udvendig. Fyld evt. kalkunen med vindruer. Man kan med fordel gnide hele kalkunen ind i smør, før den kommer i ovnen, eller lægge spæk på brystet. Steges 2½ time ved 180º/200º i alm. ovn. Steges ved 180° i stegepose i cirka 2 timer. Begynd i god tid — kalkunen har godt af at trække i 1 time indpakket i stanniol og håndklæder inden den skæres ud og nydes.

Farseret kalkun (10-14 personer) Forvarm ovnen til 220°. Kalkunen lægges i bunden af bradepanden med vand ved. Læg evt. spæk over kalkunen. Sæt ovnen på 160° og sæt kalkunen ind. Stegetid: ca. 3½ timer ved 160° i alm. ovn. Bliver kalkunen for brun dækkes den med stanniol i ovnen. Begynd i god tid — kalkunen har godt af at trække i 1 time indpakket i stanniol og håndklæder inden den skæres ud og nydes. NB: kan steges i stegepose i 2½-3 timer.

Svinekam med svær

En steg på ca. 1,5-2 kg gnides godt med salt og steges i ca. 2 timer ved 180°/200º i alm. ovn. Kom vand i bradepanden og placer stegen med sværen nedad de første 20 min. Bradepanden skal placeres midt i den varme ovn. Lad stegen hvile 20-30 min. inden udskæring. NB: Du må ikke dække stegen til under hviletiden, så bliver sværen blød.

Skinkesteg En steg på ca. 2,5 kg uden ben gnides godt med salt og steges i ca. 2,5 time ved 180°/200º i alm. ovn. Kom vand i bradepanden og placer stegen med sværen nedad de første 20 min. Bradepanden skal placeres midt i den varme ovn. Lad stegen hvile 20-30 min. inden udskæring. NB: Du må ikke dække stegen til under hviletiden, så bliver sværen blød.

Slagter Vollstedt og personale ønsker alle kunder og deres familie en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.