Ikon 98

ikon

nr. 98 • april/2017

>> Tro i dialog

tema

Etik i religionerne & minitema om medie-etik

Ekstra Reporta : ge fra fredags bøn i M ari Moskee n ved Sa am liha Marie F etteh

Interview med Connie Hedegaard: Pressen skal være sit etiske ansvar bevidst // Aminah Tønnsen: Islamisk etik er i konstant bevægelse // Martin Herbst: Evnen til at skelne mellem godt og ondt // Ani Tenzin: Etik er det kit, der sikrer sammenhængskraften i vores samfund // Søren Hauge: I kærlighedens ild lever vi // Læs også: Voxpop om etik med bidrag fra Naveed Baig, Henrik Højlund, Viggo Simonsen samt Steen Skovhus

Abonnement: IKON udkommer normalt i marts, juni, september og december. Årsabonnement 220,- kr. (inkl moms). Løssalg 55,- kr. Abonnement kan bestilles på nedennævnte adresse eller ved indbetaling af beløbet på giro 6 61 61 51 med angivelse af afsenderadresse samt formålet med indbetalingen.

Redaktion: Eva Bernhagen, ansv. red., bernhageneva@hotmail.com, Jørgen Kaarup, joergen@kaarup.eu, Lene Skovmark, lene.skovmark@mail.dk, Malene Fenger-Grøndahl, malene@fenger-grondahl.dk, Martin Herbst, mthe@km.dk, Merete Juel Povlsen, mjp@danmission.dk, Saliha Marie Fetteh, salifet@hotmail.com Forsidebillede: Magnus Fröderberg/norden.org Layout: Jeanette Westh, jeanettewesth@gmail.com Tryk: Fjerritslev Tryk.

Oplag: 1000.

Indlæg og artikler sendes til Redaktionen på mjp@danmission.dk.

Læserbreve/debat-indlæg modtages gerne, dog forbeholder redaktionen sig ret til at udelade eller forkorte efter eget skøn.

Signerede artikler er ikke nødvendigvis udtryk for IKONs holdninger.

Annoncer: 4 kr. pr. mm. - 1/4 side 800 kr.

- 1/2 side 1400 kr. - 1/1 side 2500,- (alle priser ekskl. moms).

IKON: Nørreallé 29 8000 Aarhus C E-mail: mjp@danmission.dk Tlf.: 30200280 SE-nr. 1663 9397 Formand for Danmission IKON: Nicolaj Stubbe Hørlyck, nsh@km.dk Hjemmeside: www.danmission.dk/ikon Her kan man også melde sig ind i foreningen Danmission IKON, hvor årskontingentet er 200,- kr. (dog 100,- kr. for studerende og pensionister).

Husstandsmedlemskab 300,- kr.

Det er tilladt at citere fra IKON i henhold til Medieansvarsloven med tydelig kildeangivelse. Ved eftertryk af artikler må der aftales med redaktionen eller forfatteren.

Indhold

Magasinet IKON udgives af IKON, som i 2013 fusionerede med Danmission og nu fungerer som en arbejdsgren under Danmission. Magasinet henvender sig til alle, der ønsker at forholde sig til den religiøse mangfoldighed. Formålet er gennem saglig og engageret formidling at inspirere til dialog, give dybere indsigt og øge forståelsen mellem kirken og tidens religiøse strømninger.

4 8

14

Pressen skal være sit etiske ansvar bevidst // 4 af Jørgen Kaarup Public service, presseetik og falske nyheder // 7 af Jørgen Kaarup Voxpop: Er du god nok? // 8 Poesi: Den gyldne regel // 13 Islamisk etik er i konstant bevægelse // 14 af Aminah Tønnsen Evnen til at skelne mellem godt og ondt // 17 af Martin Herbst Etik er det kit, der sikrer sammenhængskraften i samfundet // 20 af Ani Tenzin I kærlighedens ild lever vi // 22 af Søren Hauge Cowboybukser, kage og Koranlæsning // 25 af Saliha Marie Fetteh Et lysende netværk af forbøn // 28 af Lene Skovmark

Copyright © IKON-Danmark 2017 ISSN 2246-4042

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 2

LEDER

Når jeg bliver til vi AF EVA BERNHAGEN Redaktør I denne udgave af IKON vil jeg benytte mig af et evangelisk princip om ”at de sidste skal blive de første” og vende din opmærksomhed, kære læser, mod magasinets sidste artikel om den nyåbnede kvindemoske i København, Mariam-moskeen. Det er et særsyn i Skandinavien, ja i verden. Er der brug for moskeer med kvindelige imamer, ville nogen måske spørge. Og handler det mere om kvinders rettigheder og mindre om islam? Eller er det en naturlig følge af udviklingen af en danskmuslimsk kvindelig bevidsthed? For IKON redaktionen er det spændende at følge islams udvikling i Danmark, og glædeligt at fejre moskeåbning sammen med vores muslimske søstre og brødre.

For at kunne indgå i en dialog med et menneske af anden tro eller livssyn må vi kunne udøve selvkritik. Desuden har vi et ansvar for at tjekke og kende vores kilder, så vi ikke videregiver falsk information. Som en del af temaet har vi valgt at fokusere på etik i medierne og undersøge, hvordan det forholder sig med public service begrebet. Er der en tendens til at glemme etiske retningslinjer og risikerer den

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 3

seriøse journalistik at forsvinde i den kolossale nyhedsstrøm?

Martin Herbst skriver om begrebet diakrisis, der betyder dømmekraft eller skelnen. Tøver vi med at dømme vore handlinger og handlemønstre som gode eller onde, fordi vi ikke vil stå med en moraliserende pegefinger?

Modviljen mod at dømme andre er en udbredt del af den kristnes syndsbevidsthed. Lige så min smertelige viden om, at jeg er ufuldkommen og altid vil være det. Men hvordan ser det ud, når vi kigger til hinduismen og buddhismen? I de østlige religioner viser det sig, at meditation i sig selv er en etisk handling.

Omvendt er der i buddhismen utallige regler, der skal efterleves i jagten på det gode liv. Men er alle de regler nødvendige, spørger Ani Tenzin i sin artikel. Er der en klar sammenhæng mellem etik og religion, eller er det noget vi troende opstiller? Næstekærlighed findes også i sin altruistiske form, der elsker alt levende, blot fordi det er til, og uanset hvordan de andre behandler mig. Den kan man sagtens praktisere, uanset om man er troende eller ej. Er vi mere motiverede, fordi vores religion fordrer os?

En tommelfingerregel for god etiskislamisk opførsel kan hentes i hadithlitteraturen, hvor Profeten Muhammed citeres for at have sagt: ”Ingen er sand troende, før han ønsker for andre, hvad han ønsker for sig selv. ”Et udsagn, der er en fin pendant til både ”gør ikke mod andre, hvad du ikke vil, at andre skal gøre mod dig selv” og ”du skal elske din næste som dig selv”. ”Dette udsagn går igen i mange religioner og kaldes for den gyldne regel, et kriterium for mellemmenneskelig interaktion.

Men hvem er ”de andre”? Er jeg kun etisk ansvarlig over for mine medmennesker? Søren Hauge udvider den gyldne regel til at omfatte alt levende i en økocentrisk og bæredygtig etik. Vi er altid forbundne og kan ikke hobe op på andres bekostning, for hvis du ikke er lykkelig, kan jeg heller ikke være lykkelig. Etisk praksis er uanset motivet bag til gavn for både os selv og resten af planeten.

God læselyst!

MINI-TEMA om medie-etik

Interview med formanden for regeringens Public Service-udvalg om medier under hastig forandring, tro, religion og etik i medierne: Connie Hedegaard ser en stor fare for demokratiet i, at flere og flere unge får deres informationer og nyheder fra de sociale medier. Og så er hastigheden i nyhedsstrømmen sammen med en negativ fokus to fænomener, der kan føre til det værste, der kan ske i et demokrati: Afmægtighed.

Pressen skal være sit etiske ansvar bevidst AF JØRGEN KAARUP Journalist, fhv. programredaktør i DR Overskriften for interviewet var egentlig etik i medierne, men for at sikre en klar vinkel til IKON – og for at inkludere snak om religionsstof i medierne - begynder vi et helt andet sted: Er du selv religiøs? ”Du sagde, det skulle handle om presseetik, så du får ikke en lang udredning om min personlige tro, men ja, jeg er medlem af Den Danske Folkekirke og betragter mig selv som kristen.”

Er du enig i, at de seneste par årtier har ført til, at indholdet

i medierne er blevet mere og mere underholdning med mindre seriøst indhold? ”Der er kommet meget af det underholdende, men samtidig har der aldrig været så god adgang til noget kvalitativt. Der har formentlig aldrig været produceret så meget kvalitetsjournalistik, men der er sket en opsplitning i medieforbruget, så nogle får næsten al deres information og nyheder fra f.eks. Facebook.

Spørger man unge: Læser du nyheder? - JA – hvor får du dem fra – FACEBOOK. Det får mange til at udbryde ”det kan du da ikke mene er nyheder.”

I den opsplitning ligger den største fare for vores demokrati: Det er ikke et spørgsmål om, at der ikke findes seriøs journalistik, for det gør der. Men kun nogle får baggrunden for at kigge magthaverne efter i kortene og forstå baggrunden for, hvad der sker. Flere og flere er i et helt andet univers, som nu også rummer falske nyheder.

Og hvis man ikke har forudsætningerne for at forstå, hvad der er sandt og falsk, ingen kroge har i hjernen til at sige ”ahhh, det der, det kan vist ikke passe…” – så er det jo en kæmpe udfordring for vores demokrati. Det er meget svært at have en demokratisk dialog uden fælles referenceramme.”

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 4

”

MINI-TEMA om medie-etik

Det er ikke et spørgsmål om, at der ikke findes seriøs journalistik, for det gør der. Men kun nogle få får muligheden for at kigge magthaverne efter i kortene og forstå baggrunden for, hvad der sker.

Findes public service om 10 år? ”Ja, det tror jeg. Den største trussel mod dansk historie, dansk indhold, dansk kultur, danske vinkler, kommer jo fra de mange annoncekroner, udenlandske nye medier som Google, Apple og andre suger ud af det danske mediemarked.

Det er nyttigt nu at få en diskussion om, hvad public service er. Kvalitativt indhold, det koster. Måske skal de nuværende public service-medier holde op med at lave det, de laver i dag, måske skal der være en public service-pulje, hvor alle kan søge penge til public service-indhold. Men ja, jeg

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 5

tror vi har public service om 10 år.

Der er i den grad brug for public service. Der er brug for kvalitetsindhold, produceret på dansk. Med en pulje, der lå uden for DR, kunne flere aktører komme på banen. Men igen, det vigtige er altså, at det ikke bare skal produceres – det skal altså også ligge nogle steder, hvor mange mennesker finder det. Og her ligger en meget stor udfordring i et mediemarked og nogle medievaner, der ændrer sig utrolig hurtigt.”

Kristne værdier – er de fremme i den presse vi har – med andre

ord: fylder den kristne tro og kulturarv nok i programflade, på net og i aviser? ”Jeg mener, at f.eks. grundtankegangen i de 10 bud er solidt anbragt i hele vores debat og vores kulturforståelse – det gennemsyrer vores tankesæt og dermed også medierne.

Det var i tiden før år 2000, at man ikke snakkede så meget om værdier og kristne værdier. Nu er det vævet ind i mange andre ting end i at transmittere gudstjenester.

For en del år siden blev det forbudt at spille salmer i P 3, og det undrede mig. Uanset hvad man tror på, så er de

MINI-TEMA om medie-etik

kristne værdier gennem 1000 år vævet ind i de danske værdier, og det er ikke et problem – det er en styrke og det er en realitet.”

Hvor ser du de største medieetiske problemer? ”I nyhedsmængden, hastigheden, det skal gå så utrolig hurtigt. Der er så mange platforme at formidle på. Der er konkurrence om at komme FØRST, og det er en ufattelig hurtig spiral. Jeg kunne ønske mig - men det er jo som at be’ om at få vand til at løbe opad – at vi kom lidt væk fra, at det skal gå så afsindig hurtigt.

Dels er mange mennesker ved at blive rundtossede af det, og dels gør det jo rigtig meget ved vores demokratiske system, at man afkræver svar på de mest komplekse spørgsmål fra politikerne på ingen tid. Og her og nu.

Ingen tid til fordybelse. Jeg ville ønske, at der var plads til lige at trække vejret, at der var plads til at prioritere grundighed og omtanke over dette at skulle være hurtigst ude.

Hvor kommer det fra, det med at skulle være hurtige? ”Det er så simpelt: Fordi man kan.

Nu er det muligt at være i luften nærmest øjeblikkeligt, hvor man før skulle trykke, redigere og udsende. Og så handler konkurrencen altså om at være hurtigst som en væsentlig præmis.

”

Flere og flere er i et helt andet univers, som nu også rummer falske nyheder.

Jeg fornemmer, at der er ved at være en modreaktion. Jeg kender en del, der ikke orker at følge med på den måde.

Der er en tendens til, at eftertanke og refleksion efterlyses. Personligt mener jeg, at den amerikanske valgkamp burde give stof til selvrefleksion hos pressen.

Er der tegn på, at den nye tendens er ved at slå igennem? ”Der er mange nye niche-medier på nettet, og de skriver længere og mere grundigt, DR laver flere seriøse ting, fælles dilemmaer bringes i spil, det er der en del eksempler på. Så ja, jeg tror, der nu er en reaktion på kvantiteten og hastigheden, som har været i højsædet længe.

Hvis du skulle holde den næste tale til nyklækkede dimittender på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvad ville så være dit hovedbudskab? ”At de skal være sig deres ansvar bevidst. Der er jo nogle i pressen, der har den vrangforestilling, at de kontrollerer magthaverne og ikke andet… Det er rigtig vigtigt at være sig bevidst, at pressen er en del af magten.

Pressen skal være kontrollant.

Men pressen skal kontrollere med en bevidsthed om, at den har et meget stort selvstændigt ansvar. Alene i valgene, udvælgelsen og f.eks. valget af vinkel ligger der jo ansvar. Jeg går ind for konstruktive nyheder, fordi de peger på løsninger og giver handlemuligheder.

Bare at dynge folk til med negative nyheder om ulykkerne i verden, om de største problemer i de sidste 24 timer, fokus på de værste ting, der er sket i hele verden, det peger ikke på løsninger. Den slags nyheder giver aldrig nogensinde bud på, hvad vi så gør ved det. Vi skal have en fælles samtale om at løse det. Hvis pressen mener, at det slet ikke er pressens ansvar, så er den med til at skabe nogle afmægtige mennesker.”

Vi slutter snakken med at være enige om, at Jørgen Thorgaard havde en mission (en afdød dansk forfatter, præst og TV-vært, som i 1970erne og 80erne var landskendt fra DR TV for bl.a. programmet Eksistens), men at de etiske og menneskelige dilemmaer, Jørgen Thorgaard tog op i tv-mediets monopoldage, ikke behøver at have et fast program hver tirsdag kl. 20 for at nå ud til befolkningen. ”Et tilsvarende indhold findes i dag, bl.a. på DR. Spørgsmålet er, hvordan det i højere grad kan komme komme ind og blive en del af en fælles samtale. Det spørgsmål er der ingen lette svar på i en tid, hvor flere og flere bruger nettet og de sociale medier som eneste nyheds- og informationskilde.

Og så er vi tilbage, hvor vi begyndte”, siger Connie Hedegaard. Hun skal videre til møde med sin direktør, der i dag er taget fra København til Aarhus for at mødes med sin formand for den grønne tænketank Concito. Kvinden, der lige har siddet over for mig.

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 6

MINI-TEMA om medie-etik

Kommentar: I en tid, hvor rigtig mange mennesker græmmes over, hvordan medierne forvalter deres magt, og hvordan politikerne står i kø for at tækkes pressen, er der god grund til at lære unge, at der også findes et direkte demokrati. Det er for farligt at overlade demokratiet til medier og politikere, skriver tidligere programredaktør for DR/Tro, kirke og eksistens.

Public service, presseetik og falske nyheder AF JØRGEN KAARUP Journalist, fhv. programredaktør i DR

Vi relancerede Før Søndagen. DR Kirken blev opfundet og udviklet og erstattede de tidligere højmessser.

Clement Kjersgaard kom på banen i andet regi med Tal med Gud. Programserien fejede DR’s Tro- og eksistens-redaktion i Aarhus af banen for en stund. Over for denne rapkæftede, intelligente åndsprovokatør stod vores seriøse, lidt langsomt-over-skærmenglidende tv pludselig en smule afklædt.

Det er lidt mere end 10 år siden, jeg i god ro og orden forlod DR for at bruge mit arbejdsliv på andet end kampe om seertal og budgetter under permanent nedskæring. Siden da er det gået stærkt med at erstatte seriøse programmer på de store landsdækkende tv-kanaler med underholdning og infotainment. Og det er gået endnu stærkere med at flytte store dele af befolkningens medieforbrug væk fra aviser, tv og radio og over på internettet, allermest til de sociale medier og verdenskanalen YouTube.

Jeg er enig med Connie Hedegaard i, at tiden er løbet fra programmer på de brede kanaler med særlig fokus på tro. De er pr. automatik dømt til at blive smalle. Derimod bør vigtige etiske, eksistentielle og demokratiske

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 7

spørgsmål og dilemmaer gennemsyre al seriøs journalistik, uanset hvor den udkommer.

De seneste år har DR fået så mange kanaler, at jeg ikke kender dem alle. Og debatten om public service, presseetik, falske nyheder og etik eller mangel på samme i medierne raser med uformindsket styrke. Englands Brexit, Donald Trump som præsident og en tilsyneladende sikker højredrejning i Europa har fået den velinformerede – og privilegerede – bedre middelklasse til at bekymre sig endnu mere over den udvikling, pressen har gennemgået. I Danmark kan den kommercielle rutschetur klart datofæstes til 1. oktober 1988; det år TV 2 gik i luften og DR’s monopol endegyldigt var brudt.

Kommercielle interesser i seertal og dét, der er blevet døbt ”opium for folket”, kom i højsædet. Resultatet var endeløse quizzer, talentshows, talkshows og – hvis det skulle være seriøst – mad- og boligprogrammer.

Siden har både politikere og elite mistet den styring, de delvis tidligere havde over medierne. Og nu giver det tilbageslag, fordi demokratiet reelt er truet af både manglende viden, magtesløshed, falske informationer og nyheder og ændrede medievaner, der

gør bl.a. mange unge til uoplyste demokrater.

Pyha, sikke noget. I et sådant inferno af underholdning og vanskeligheder med at skelne mellem ret og vrang er der brug for public service.

Og der er brug for en konstant fokus på, hvordan medierne forvalter de etiske retningslinjer, de selv har vedtaget og underlagt sig.

Der er også brug for at styrke det direkte demokrati, for det repræsentative er truet af blandt andet den måde, medierne i dag fungerer. Det amerikanske præsidentvalg vil formentlig et pænt stykke tid være det bedste eksempel på en udvikling, som mange ikke ønsker, men som et flertal i USA altså stemte for. Lige som et flertal i England stemte for at forlade det fællesskab, alle ellers var enige om skulle sikre fred i Europa efter 2. Verdenskrig.

Den elitære, veluddannede og dermed overvejende alderstunge del af Danmarks befolkning skylder unge og kommende generationer at lære dem, at demokrati nytter og kan udøves etisk forsvarligt, fornuftigt og med næstekærlighed. Det sker gennem direkte demokrati der, hvor du bor, arbejder og færdes. Næppe gennem medierne.

VOXPOP Er du god nok?

En fællesnævner for de fleste religioner og livssyn er, at vi som mennesker skal lære at gøre det gode - både for os selv og andre. Men hvem bestemmer, hvad der er godt og ondt? Og hvordan efterleves buddet om at blive et bedre menneske? Når etiske livsregler konkretiseres er der fare for en moraliserende tone - så hvordan taler vi om dette?

IKON har spurgt fire mennesker med forskellig religiøst tilhørsforhold om deres forståelse og udlevelse af det etiske perspektiv i deres tro og livssyn: • Steen Skovhus, buddhist • Naveed Baig, muslim • Henrik Højlund, kristen • Viggo Simonsen, Brahma Kumaris

TEMA : Etik i religionerne

“Vi vil hinanden det bedste” AF STEEN SKOVHUS, buddhist Hvad vil det sige at være etisk bevidst?

Måske lyder det naivt, men jeg tror, at vi som mennesker grundlæggende vil det gode, ligesom vi stort set er enige om, hvad det gode er. At have en etisk og medfølende tilgang til vores medmennesker, faktisk til alle levende væsner, ligger dybt forankret i os. Vi er fra vores allerførste åndedrag blevet mødt af mennesker, som har gjort hvad de magtede, for at give os tryghed og tilfredsstille vores behov. Vi har fået mad, når vi var sultne og fået hjælp, når vi var syge. Vi har fået lærdom, så vi blev i stand til at klare os selv, når den dag skulle komme.

Jeg ved selvfølgelig godt, at mange, og med god ret, kan påstå, at det kunne have været bedre, men jeg tror ikke på, at nogen bevidst har ønsket at skade os, ej heller forsøgt at hindre os i vores udvikling med vilje. Når vi så alligevel oplever at miste vores etiske kompas, skyldes det mere en mangel på nærvær. Vi køre alt for ofte i en form for mentalt frigear. Vores vanemæssige handlemønstre giver tryghed - tror vi -, men denne tilbagelænethed giver også en udbredt form for blindhed, for jo mere tryg vi føler os i vores egen selvforståelse, jo mindre skal vi udfordres før vi bliver utrygge og angste. Det udefrakommende opleves som uroskabende og fjendtligt, hvorfor vi instinktivt trækker os ind i os selv og slår ring om alt det vi har kært. Et sådant handlemønster er på mange måder forståeligt, men ansporer os ikke til en mere etisk og medfølende levemåde.

I en buddhistisk forståelse danner vores negative emotioner, begær, aversion, stolthed, uvidenhed m.m. et slør der forhindre os mennesker i at se klart. Billedligt kan man måske sige, at hvis ikke vi tager os sammen og får rullegardinet rullet op om morgenen, ser vi ikke alt det forunderlige, der udspiller sig lige ude foran vores vinduer, og alle dem omkring os kan ikke se alt det, vi selv har at byde på, hvis ikke vi gør noget for at rulle dem op.

”

Når vi så alligevel oplever at miste vores etiske kompas, skyldes det mere en mangel på nærvær.

Hvordan efterlever du din religions bud om at blive et bedre menneske?

Dalai Lama fremhæver ofte, at når han taler om kærlighed og medfølelse, gør han det ikke som buddhist, men blot som et menneske der taler til et andet menneske. Alle disse mærkater vi påhæfter os selv og andre, vil altid være sekundære. Det grundlæggende er at vi er mennesker. Jeg er født som menneske, og vil være det til jeg dør. Alt andet; ung eller gammel, uddannet eller uuddannet, troende eller ikke troende, europæer eller araber, kommer efter det at vi er mennesker. Som buddhist forsøger jeg hele tiden at holde dette for øje.

Dermed ikke at vi mennesker alle skal være ens eller lige, men at vi trods det vi ser forskellige ud, tilhøre en anden religion osv., har det samme ønske, nemlig at have det bedst muligt, være glade og lykkelige, mens vi er her. Det er selvfølgelig ikke altid let, jeg fanges også ind af vanemæssig sløvhed, bliver også ramt af mine negative emotioner, men jeg forsøger at være opmærksom.

Buddha gik udviklingsvejen for at opnå den oplyste tilstand. En beundringsværdig rejse, som jeg har som pejlemærke, ikke at jeg har en forventning om at nå den tilstand inden for et overskueligt antal liv, men hvis jeg hele tiden stræber efter at være en lidt bedre udgave af mig selv i morgen, end jeg var i dag, så er jeg på rette vej. Derfor er meditation i sine to former shamatha – ro meditation, og vipassana – refleksiv/analytisk meditation et rigtig godt og centralt værktøj i buddhismen. Shamatha til at træne nærvær og vipasana til at lære og forstå den måde, jeg handler på, så jeg hele tiden kan udvikle mig.

Hvem eller hvad bestemmer, hvad der er godt og ondt?

Hvis jeg forstår, at det ikke kun er mig, der ønsker et godt og trygt liv, forstår jeg også, at lige så lidt som jeg ønsker at blive begrænset i mit ønske, lige så lidt har jeg ret til at begrænse andre i deres stræben efter en god og tryg tilværelse. Og når jeg forstår, at min personlige udvikling kun kan ske i sociale sammenhænge, forstår jeg også, at det at du er til er vigtigt for min udvikling, derfor vil jeg selvfølgelig gøre alt for at du vil vedblive med at være her, hvilket kun vil ske, hvis også du føler, at du får noget ud af det. Der er en gensidig forpligtigelse til at ville hinanden det bedste.

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 9

TEMA : Etik i religionerne

“Vi har brug for rammer og disciplin - vi har brug for Gud” AF NAVEED BAIG, hospitalsimam Hvad vil det sige at være etisk bevidst?

Når man er etisk bevidst, er man opmærksom på andres behov. Man er tro imod sin egne overbevisninger omkring livsførelse og de mellem-menneskelige relationer. Man har fået en evne til at skelne mellem, hvad der er gavnligt og ska-deligt for en selv og sine omgivelser. Religion og livssyn er ikke udelukkende mestringsstrategier, som de nogle gange bliver reduceret til, men derimod noget, der fordrer at handle rigtigt med oprigtighed. Det onde kan ikke være lig med det gode.

Hvordan efterlever du din religions bud om at blive et bedre menneske?

Min religions bud er at mennesket skal kende sin Herre på kloden, inden man skal møde Ham i det hinsides.Profeten siger, at Allah er god og elsker det gode. Det betyder bl.a. at éns livsførelse tilstræbes at være god. Det kan være handlinger og intentioner - både de skjulte og ikke-skjulte.

Personligt holder jeg meget af at reflektere over min egne handlinger, impulser, intentioner og lyster. Hvorfor gør jeg som jeg gør? Hvad motiverer mig? Går jeg oprigtigt ind i noget? Hvem er jeg? Disse spørgsmål og de svar, der måtte komme, giver mig en følelse af, at jeg på en eller anden måde er i kontakt med mig selv og prøver at komme et skridt tættere på at forstå livets mysterium. I sidste ende er det ydmygheden, der hersker, fordi man finder ud af, hvor lille man egentlig er, og det måske heller ikke er meningen, at vi skal få alle svar her. Så kort sagt: den konstante søgen efter noget større, smukke handlinger, refleksion og ydmyghed er vigtige for mig.

Hvem eller hvad bestemmer, hvad der er godt og ondt?

For muslimer er Gud større end alt andet. Derfor siger vi bl.a. Allahu Akbar.

Han er større end vores forestilling om Ham. Vi sætter vores lid til Ham alene og beder til Ham alene. Allah har sendt sin vejledning til menneskeheden, som vi prøver at forstå og efterleve. I disse tider er udfordringen også at omsætte Koranens åbenbaring og den profetiske vejledning i den kontekst vi lever i. Her kan vi også bruge fornuften og ’menneskets fælles bedste’ som drivkraft til at udlede fra åbenbaringen. Gud har befalet mennesket, hvad der er godt og ondt ,og det er ikke relativt. F.eks. drab på uskyldige eller at være utro med naboens kone kan aldrig være gode ting. Hvis ikke vi har Guds befalinger, som vi kan læne os op ad, hvad er alternativet så? Så kommer fornuften, følelser, flertallet, traditioner, institutioner, erfaringer osv. til at være vores autoriteter. Selvom disse ting ikke nødvendigvis er i konflikt med Gud som autoritet, så bliver mennesket nødt til at vælge sine præferencer.

Samfundets nuværende moralske fordærv tyder på, at mennesket ikke kan klare sig med ’følelser’ alene. Vi har brug for rammer og disciplin. Vi har brug for Gud.

”

I sidste ende er det ydmygheden, der hersker.

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 10

TEMA : Etik i religionerne

“Det gælder om at prøve at holde sig på det godes side” AF HENRIK HØJLUND, kristen Hvad vil det sige at være etisk bevidst?

At være etisk bevidst betyder helt enkelt at have bevidsthed om, at der findes godt og ondt, og at det gælder om at prøve at holde sig på det godes side.

”

Det betyder, at jeg stiller mig under ansvar hver morgen.

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 11

Hvordan efterlever du din religions bud om at blive et bedre menneske?

Jeg begynder hver dag med at sætte mig i lænestolen på kontoret. Jeg tænder et lys, og så samler jeg tankerne om nogle bibeltekster, som jeg beder igennem. Derefter beder jeg med mine egne ord for en række mennesker og sager. Og så slår jeg korsets tegn.

Det betyder alt sammen, at jeg stiller mig under ansvar hver morgen. Jeg bliver bevidst om, at jeg er ansvarlig for det liv, jeg skal leve denne dag. Jeg beder måske for nogen mennesker, som jeg har det svært med.

Eller jeg beder om, at jeg må møde de mennesker, der uventet krydser min vej i dag, med et godt og åbent sind. Adskillige gange i løbet af en dag er der splitsekunders bevidsthed om et valg mellem det gode og det onde i småt og stort. Gid jeg altid valgte rigtigt. Det gør jeg ikke. Jeg kan ikke engang påstå, at jeg altid forsøger at vælge det rigtige. Derfor har jeg kolossalt meget brug for at bede om tilgivelse. Både hos Gud og mennesker.

Jo ældre jeg bliver, desto mere bevidst bliver jeg om min egen kommen til kort over for det gode – mine egne ofte tvivlsomme motiver for at gøre selv det gode. Syndsbevidstheden bliver skarpere med årene. Det kan føre i to retninger. Enten til en opgivende fortvivlelse eller desillusion. Eller til dybere taknemmelighed over nåden i Kristus. Men dét giver aldrig nogensinde ret til at opgive forbedringen. Jeg er hele tiden sat under fordringens ansvar. ”Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden”, skriver Paulus så vidunderlig præcist. Der er altid underskud på den konto, og vi skal alligevel blive ved med at betale – at elske.

Hvem eller hvad bestemmer, hvad der er godt og ondt?

Bestemmelsen af det absolut gode og onde kommer fra Gud. Det er så at sige indlejret som en del af universets DNA. Det kan ikke udskiftes. Lige så lidt som man kan udskifte en farve i farvespekteret eller ophæve tyngdeloven. Skulle man give det korteste udtryk for denne absoluthed, kan man egentlig bare tage de ti bud.

Hvis det gode og det onde er helt igennem principielt udskiftelige størrelser, skiftende i forhold til vekslende menneskelige, kulturelle, evolutionære, historiske forhold, så har vi et enormt problem. Så vil aldrig kunne fastholde, at noget er ufravigelig godt contra noget ufravigelig ondt. Så stiller vi os åbne for ”helvedes” omvæltning af alle værdier.Længere oppe på den moralske overflade, i mange dagligdags forhold, med moralske implikationer, er der selvsagt meget andet i spil – kulturelt, menneskeligt, situationsbestemt osv.

TEMA : Etik i religionerne

“Vores handlingers valeur måles på deres frugt” AF VIGGO SIMONSEN leder af Brahma Kumaris’ meditationscenter i Aarhus Hvad vil det sige at være etisk bevidst?

For mig betyder det at være bevidst om at alle handlinger, selv de mindste, og herunder ord og tanker, har konsekvenser for mig selv og andre - og disse kan række videre end til blot dette liv. Min skæbne og handlinger er influeret af valg, jeg har truffet i fortiden - og er således også med til at påvirke mine valg, skæbne og levned i fremtiden. Min karakter og skæbne er et produkt af mine handlinger i fortiden. Det er det, der kaldes Karma.

Etik er for mig grundlæggende set et karmisk spørgsmål. Etik er derfor ikke alene et spørgsmål om at efterleve værdier for vores gode samvittigheds skyld, eller af hensyn til medmennesker og fællesskabet - men i lige så høj grad om hvilket livsvilkår, vi skaber for os selv, i dette liv og hinsides.

Etisk bevidsthed hviler på vores forståelse af konsekvensen af vore handlinger, helt ned i de fineste nuancer - og højnelsen af vores etiske instinkt beror på vedvarende at forfine vores adfærd, så vi efterhånden minimerer fejltrin og den skadelige effekt af vore handlinger.

Hvordan efterlever du din religions bud om at blive et bedre menneske?

Etisk bevidsthed kan ikke stå alene. Selv med de fineste idealer og den største opmærksomhed i mit dagligliv, møder jeg situationer, der udfordrer mine idealer - og de fleste af dem kommer indefra. For at kunne omsætte idealer og værdier til handling (dyder), er jeg nødt til at besidde en række åndelige ressourcer og kræfter, som kan facilitere denne legemliggørelse. Når vi oplever uoverensstemmelse mellem værdier og handlinger - så skyldes det for det meste ikke ond vilje, men mangel på åndelig styrke. Så nøglen til at højne etikken i handling ligger i en fundamental styrkelse (empowerment), som kan gøre mig til et mere uafhængigt og velfungerende menneske. For mig kommer denne styrkelse gennem meditation, som i vores tradition betyder en ihukommelse af mig selv som en fredfyldt sjæl - og af Gud som et Ocean af Fred, Kærlighed og Lyksalighed, hvis kraft jeg dermed kan trække på. Et menneske, der er fundamentalt fredfyldt, tilfreds og trygt, vil i reglen også gøre det gode. Det, der står mellem os og det gode liv, er de akkumulerede karmiske effekter fra fortiden, som har svækket os; vores dømmekraft og vores viljestyrke.

Hvem eller hvad bestemmer, hvad der er godt og ondt?

Jeg tror ikke det er noget, nogen har bestemt. Det er indskrevet i de føromtalte evige karmiske lovmæssigheder. Godt og ondt er dybest set moralske fortolkninger. Jeg foretrækker at se det som en konsekvenslogik, der binder vore handlinger og skæbne sammen. Når vi er rene i tanke, ord og handling, og vore valg er styret af visdom, så vil vi have en ubetinget positiv effekt på vore omgivelser – og vi vil ikke opleve at vore handlinger fører til bindinger og lidelse hos os selv og andre. Overordnet set kan man sige, at vore handlingers valeur måles på deres frugt. Hvis den er bitter, så er der noget i min handling, der ikke har været godt – eventuelt mine hensigter eller følelser.

De karmiske principper er meget subtile, og ofte kan vi ikke umiddelbart vurdere en handlings frugt, fordi det kan tage årevis før den modnes fuldt.

Jeg er således nødt til at forstå principperne, som bestemmer det karmiske afkast – og da handle ud fra den visdom. Igen - de fleste dårlige handlinger udføres ikke af ond vilje, men af regulær uvidenhed, svag viljestyrke og påvirkelighed udefra.

”

Når vi oplever uoverensstemmelse mellem værdier og handlinger - så skyldes det for det meste ikke ond vilje, men mangel på åndelig styrke.

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 12

“Lamperne er forskellige, men lyset er det samme” Ingen er af jer kan kalde sig troende, før han ønsker det for sin bror, som han ønsker for sig selv.

Islam, Hadith of al-Nawawi 13

Fordi andre også har omsorg for sig selv, så skal du ikke skade dem, hvis du har omsorg for dig selv.

Buddhismen, Udanavarga 5:20

Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er loven og profeterne.

Kristendommen, Mattæus 7:12

Do not do unto others whatever is injurious to yourself.

Zoroastrianism, Shayast - na - Shayast 13,29

This is the sum of duty: do not do to others what would cause pain if done to you.

Hinduisme, Mahabharata 5:1517

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 13

TEMA : Etik i religionerne

Hvis man læser Koranen med hjerte og forstand, kan man i den finde alt, hvad der kan kræves af en relevant, tidssvarende vejledning: mangfoldighed, frihedsrettigheder, menneskerettigheder, værn imod terror, jødehad og alle former for diskrimination.

Islamisk etik

er i konstant bevægelse AF AMINAH TØNNSEN Forfatter og foredragsholder Islams kerne kan sammenfattes i én enkelt sætning: At tjene Gud ved at tjene skabelsen. Og i grunden er det alt, man har brug for som overordnet ramme for at leve et liv som bevidst, troende muslim i en globaliseret verden og inden for rammerne af dansk lov. Koranen er en ”vejledning til menneskeheden”. Den er blevet til i en helt specifik historisk, politisk og social kontekst – og så er det op til det enkelte menneske at efterleve vejledningen på en fornuftig måde i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Desværre har der overalt og til alle tider været konservative, bogstavtro kræfter, der mener at have monopol på retten til at fortolke kildeteksterne og modarbejder enhver ændring af det én gang etablerede.

Nødt til at gå imod strømmen Vil man være tro mod sig selv og mod åbenbaringen, er man nødt til at gå imod strømmen, hvis man vil følge Koranens opfordring til at tænke selvstændigt og bruge sin sunde fornuft til selv at tage stilling – trods de konser-

vative muslimers fordømmelse.

De konservative hævder hårdnakket, at islam er en ensartet, statisk størrelse – hvilket den dog aldrig har været. Islam har konstant været i bevægelse. Den har reformeret sig selv indefra og har i tidens løb udviklet sig inden for og under påvirkning af mange forskellige kulturer.

Selv de første kaliffer, Abu Bakr, Umar, Uthman og Ali, har været særdeles kreative, når de skulle finde løsninger til det virkelige liv. De har fraveget både Koranen, Profeten Muhammeds og hinandens afgørelser for at yde retfærdighed i helt konkrete situationer.

Ingen har monopol på sandheden, og der har altid eksisteret alternativer til den traditionelle, konservative tolkning af teksten. En trosbekendelse er værdiløs, hvis den ikke følges op af praktisk handling, og det er det enkelte individ, der har ansvar for at træffe sine egne valg. Jeg har fuld tillid til, at ”Gud er med os, hvor vi end er” (57:4) – også når vi går nye veje, for ”Guds barmhjertighed favner alt” (7:156).

En tommelfingerregel for god etisk-

islamisk opførsel kan hentes i hadithlitteraturen, hvor Profeten Muhammed citeres for at have sagt: ”Ingen er sand troende, før han ønsker for andre, hvad han ønsker for sig selv”. Et udsagn, der er en fin pendant til både ”gør ikke mod andre, hvad du ikke vil, at andre skal gøre mod dig selv” og ”du skal elske din næste som dig selv”.

Forvalterskabstanken Mennesket er skabt som Guds stedfortræder (khalifa) på jorden. Det er menneskets opgave og ansvar at forvalte og drage omsorg for verdensaltet (2:30). Sagt med andre ord, skal den enkelte troende efter bedste evne bidrage til det fælles bedste. At forvalte skabelsen betragtes som en betroet opgave, en udfordring og en prøvelse for det enkelte menneske.

Gud har skabt universet til gavn for menneskene, der må bruge, men ikke misbruge dets goder, og ikke må ødelægge den harmoni og balance, som Gud har skabt (55:7-8).

Forvalterskabstanken omfatter også dyreværn. Mange steder i Koranen nævnes den nytte, menneskene

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 14

TEMA : Etik i religionerne

kan have af dyrene. Vansiring af dyr omtales som Satans værk (4:116-119), og beretningen om Noa og syndfloden er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at bevare de forskellige dyrearter (11:25-49). Også i hadith-litteraturen vrimler det med udsagn om det fortjenstfulde i at vise omsorg for dyr, blandt andet: Den, der dræber et dyr selv på størrelse med en spurv eller mindre - med mindre det er for at spise det - vil blive udspurgt derom på dommedag. Dyr må hverken lemlæstes eller holdes i fangenskab. Dyr må ikke tilskyndes til at kæmpe imod hinanden. Slagtning af dyr til fortæring bør foregå på den for dyrene mindst smertefulde måde.

En portion ydmyghed Forvalterskabstanken omfatter naturligvis også omsorg for medmen-

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 15

nesket. Koranen opfordrer til at vise omsorg for nære og fjerne naboer, foruden forældre, slægtninge, forældreløse, trængende, venner, vejfarende, krigsfanger og slaver, fattige og tiggere (2:177, 4:36). Det præciseres, at man skal handle af kærlighed til Gud – og ikke for at stille sig selv til skue eller, som man desværre ofte hører: for at samle plus-point til regnskabet, der skal gøres op på dommedag.

At være et ordentligt menneske og opfylde sine forpligtelser over for omverdenen kræver en god portion ydmyghed for Gud og Hans skaberværk (taqwa), og at den enkelte ind i mellem må lade sine personlige ønsker træde en smule i baggrunden til fordel for det fælles bedste – uden af den grund at lade sig løbe over ende af fællesskabet. Der er i Koranen flere udsagn om ikke at gå til yderligheder.

Dette udtrykkes blandt andet ved, at man hverken skal ”holde sin hånd lænket til sin hals eller strække armen ud i sin fulde længde” (17:29). Menneskeheden skal udgøre et ”midtsøgende fællesskab” (2:143).

”

De konservative hævder hårdnakket, at islam er en ensartet, statisk størrelse - hvilket den dog aldrig har været.

TEMA : Etik i religionerne

God muslimsk levevis Den tid er desværre forbi, hvor mennesker valgte at bekende sig til islam på grund af muslimers forbilledlige levevis. Mange steder har patriarkalske, snævre og ekskluderende tolkninger af teksten vundet indpas, og det er svært at forandre det én gang etablerede – selv om det strider nok så meget imod Koranens vejledning.

Der er en række passager i Koranen, der opremser de vigtigste leveregler: • Stift fred og forsoning mellem stridende parter. Lyt ikke til sladder og løse rygter. Bespot og bagvask ikke hinanden. Kald ikke hinanden ved øgenavne. Undgå mistænksomhed og udspionér ikke hinanden (49:1-13).

• Lyt til forældre og andre, der er ældre end I selv, og tag ved lære af deres livserfaring. Vær taknemmelige og tag jer kærligt af jeres forældre. Påbyd det gode og afværg det onde. Vær tålmodig. Vær ikke uforskammet, stolt og hovmodig (31:12-22).

• Vær ikke opfarende. Vær hverken ødsel eller nærig. Hjælp fattige slægtninge, de trængende og de vejfarende. Gå ikke til yderligheder, men følg den gyldne middelvej. Dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom. Tag ikke liv, som Gud har helliggjort. Hold jer til sex inden for rammerne af et lovformeligt ægteskab. Rør ikke de forældreløses ejendom. Snyd ikke med mål og vægt. Opfyld jeres forpligtelser og vær retfærdige (17:22-39 & 6:151-152).

• Hold jer fra alle former for rusmidler, dvs. fra alt, der er vanedannende, som slører sanserne ved indtagelse i større mængder, og som skader jeres eget og jeres medmenneskers helbred. Hasardspil sår splid imellem mennesker og får menneskene til at glemme den åndelige side af tilværelsen (2:219). Man begynder som en

uskyldig spillefugl – og ender med at være besat af spilledjævelen!

• Hold jer til sandheden – også selvom I derved kommer til at skade jer selv eller jeres nærmeste (4:135) (eksempelvis som vidne i en retssag).

Disse leveregler gælder naturligvis i forhold til alle mennesker – uanset religiøst tilhørsforhold eller mangel på samme.

Moderne etiske dilemmaer Islamisk etik kan helt klart henføres til Koranen; men menneskene er forskellige og udleder – ikke overraskende – forskellige regler fra de samme tekster.

I Koranen er der flere eksempler på alternative løsninger til samme problemstilling: Er man eksempelvis blevet påført en skade, kan man 1) forlange gengæld ”øje for øje og tand for tand”, man kan 2) forlange økonomisk kompensation eller man kan 3) vælge at tilgive den formastelige og få Guds tilgivelse for nogle af sine egne synder (5:45).

Koranen advarer dog eksplicit om, at en gengældelse, lige for lige, er ligeså ond, som den oprindelige skade (42:40), og den opfordrer til at imødegå ondskab med godhed, for så vil man opleve, at ens fjende bliver som en nær ven (41:34).

Dette er ikke kun et eksempel på Koranens fleksibilitet, men også på, hvordan forskellige koranpassager supplerer og forklarer hinanden indbyrdes og skal derfor forstås som en helhed. Det er ikke svært at forestille sig, hvad der sker, hvis man læser udsagnet ”øje for øje og tand for tand” isoleret og bogstaveligt. Tilværelsen stiller konstant menneskene over for nye udfordringer: • Skal man fokusere på islamisk traditions halalslagtning – eller skal man lægge mere vægt på, at slagtedyrene opdrættes og transporteres på en etisk forsvarlig måde?

• Skal man fokusere på de konservatives påbud om at bære en speciel

”islamisk” klædedragt – eller skal man spole lidt længere ned i teksten og klæde sig på en måde, så man ikke vækker opsigt og undgår omverdenens spot og spe?

• Livet er helligt; men skal man gennemføre en graviditet, hvis der er fare for morens liv?

• Tyveri er strafbart; men skal man straffe en tyv, der stjæler of bitter nød for at skaffe føde til sine nærmeste?

• Livet er helligt, og organdonation opfattes som en prisværdig handling; men er det etisk forsvarligt at udtage organer af et legeme, hvis hjerte stadig slår?

Kompasnål, der viser den rigtige vej Jeg hører ind i mellem, at Koranens vejledning er umulig at følge; men ovenstående illustrerer ganske godt de værdier, jeg selv er opvokset med i en ganske almindelig dansk lærerfamilie i 50’erne og 60’erne.

Som 8-årig blev jeg spejder, og spejderlovens 10 bud er som snydt ud af Koranen: ”En spejder er til at stole på. En spejder er trofast. En spejder er hjælpsom. En spejder er en god kammerat. En spejder er høflig og hensynsfuld. En spejder er god mod dyr.

En spejder er lydig. En spejder tager vanskeligheder med godt humør. En spejder er sparsommelig og ordentlig. En spejder er ren i tanke, ord og handling.” Mere islamisk kan det næsten ikke være! Også spejderliljen og symbolikken i dens tre kronblade kan jeg også som muslim tilslutte mig fuldt ud: Den er som kompasnålen, der altid viser den rigtige vej og minder os om vore forpligtelser over for os selv, over for Gud og over for vore medmennesker.

AMINAH TØNNSEN er en danskmuslimsk forfatter, der er kendt for i sit forfatterskab at læse kildeteksterne ind i samtiden og forholde sig til mange af de spørgsmål, som nutidens muslimer står overfor.

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 16

TEMA : Etik i religionerne

I fraværet af tilliden til en ovenfra- eller indefrakommende etisk skelneevne har vi skabt et diagnose- og overvågningssamfund, hvor bedømmelseskriteriet for vor opførsel er forankret uden for os selv i skikkelse af videnskabsmænd, empiriske undersøgelser og satellitter. Men hvorfor har vi så svært ved at bedømme vores handlinger og tage ansvaret for dem på os, spørger Martin Herbst. Er det ikke livets vigtigste opgave, at vi lærer sondringens kunst; at vi bliver bedre til at skelne det gode fra det onde?

Evnen til at skelne mellem godt og ondt AF MARTIN HERBST Præst og medlem af redaktionen Ifølge de egyptiske ørkenfædre, der levede i det fjerde århundrede, er det hverken tungetale, mirakelhelbredelser eller profetiske syner, der er menneskets største nådegave, men evnen til at sondre mellem godt og ondt. De benævner nådegaven med det græske diakrisis af dia ’gennem’ og krisis ’bedømmelse’ og finder nytestamentligt belæg for den i Paulus’ formaning til menigheden i Korinth. Ørkenfædrene tillægger diakrisis en særlig betydning, men vigtigheden af at skelne mellem godt og ondt var ikke et ukendt begreb før dem. Det er kerneanliggendet i Moses’ åndelige testamente, som han vi-

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 17

deregiver til folket umiddelbart før sin død: Se, jeg stiller dig i dag over for livet og lykken, døden og ulykken. Hvis du lytter til Herren din Guds befalinger, som jeg giver dig i dag, og elsker Herren din Gud, vandrer ad hans veje og holder hans befalinger og love og retsregler, da skal du leve og blive talrig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det land, du skal ind og tage i besiddelse. Men hvis dit hjerte vender sig bort, og du ikke vil høre, men lader dig forlede til at tilbede andre guder og dyrke dem, så kan jeg i dag forsikre jer om, at I vil blive udryddet (5. Mosebog 30,15-18).

Sund selvovervågning Uden for de bibelske skrifter møder vi også temaet. I Amenopes Belæring, der hører til egyptisk visdomslitteratur (ca. 1000-500 f.Kr), vejledes læseren til at holde sig til ”livets vej” og ”styre bort fra ondt”. I den romerske digter Vergils Aeneide (29 f.Kr. - 19 f.Kr.) belærer profetinden Sibylla Vergil om vigtigheden af at vælge. Og hun understreger det med rådet om at vælge stien til højre, som går til Elysiums mark. Hvis han istedet går til venstre, ender han i Tartarus og vil lide grufulde straffe sammen med forbrydernes sjæle.

Det er altså tydeligt, at ørkenfædrene tager afsæt i et begreb, som

TEMA : Etik i religionerne

historien har gjort gravid med betydningsindhold. Men på basis af deres personlige erfaringer i ørkenmiljøet, bibeltolkning og kristustro udfolder de diakrisis som livets vigtigste opgave; sondringens kunst. For dem betyder diakrisis evnen til at sondre mellem det guddommelige og det dæmoniske eller mellem godt og ondt i deres eget hjerte. Læg mærke til det sidste.

Diakrisis har intet som helst at gøre med fordømmelse af andre, åndelige mavefornemmelser eller psykologiske spidsfindigheder. For ørkenfædrene er diakrisis sund selvovervågning og forudsætningen for det frie, myndige, kærlige og helhjertede liv.

Samspil mellem åbenbaring, retfærdighedssans og gode rollemodeller Hvordan tilegner man sig sondringens kunst? På det spørgsmål har kristne tænkere gennem historien givet et trefoldigt svar. Diakrisis kommer ovenfra (la: supra nos), indefra (la: intra nos) og udefra (la: extra nos).

For det første kommer diakrisis ovenfra som en åbenbaring. Det afspejles i dekalogen, som Moses modtog af Gud på Sinaibjerget. Eller tag Jesu bjergprædiken, hvor han betoner, at man skal elske sine fjender. Fjendekærlighedsbuddet er så ulogisk og radikalt, at det ikke vil dukke op af sig selv i noget menneskes hjerte, uanset hvor lang tid vedkommende mediterer. For det andet kommer diakrisis indefra. Thomas Aquinas bemærker flere gange, at ethvert menneske har en medfødt retfærdighedssans, der skal næres, udvikles og praktiseres.

For det tredje kommer diakrisis udefra. Det er her, opdragelse, uddannelse og gode rollemodeller kommer ind i billedet. Sammenfattende kan man sige, at nådegaven diakrisis skænkes i treklangen mellem supra nos, intra nos og extra nos. Treklangen afspejles også i Jesu lære.

SUPRA, INTRA OG EKSTRA NOS I BIBELEN Nogle gange påpeger Jesus på en radikal måde, at Gud er godhedens kilde og kriterium: Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud (Markusevangeliet kap. 10, 17-18).

Her er der tydeligvis tale om en vægtlægning af supra nos.

Andre gange forudsætter han, at folk er enige i hans budskab. De skal bare tænke sig om eller mærke efter i hjertet: Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, lader han så ikke de nioghalvfems blive i ødemarken og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? (Lukasevangeliet, kap 15, 4).

I dette tilfælde prioriteres menneskets iboende dømmekraft.

Endelig er Jesus loyal overfor sin samtids religiøse tradition: En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.« Så sagde den skriftkloge til ham: »Det er rigtigt, Mester (Markusevangeliet, kap.

12, 28-32).

Her gentager og blåstempler Jesus den lære, der igennem århundreder har været formidlet via opdragelse, uddannelse og samfundets kulturelle institutioner.

Det nutidige dilemma Med afsæt i Jesu lære har store kristne gennem historien betonet diakrisis’ treklang af supra nos, intra nos og extra nos. Men med reformationen og oplysningen bliver den brudt. Martin Luther og reformatorerne underbetoner menneskets iboende evne til at sondre mellem godt og ondt og vælger i stedet at fokusere på Guds ord, der skænkes supra nos. Med oplysningen går man et skridt videre ved at suspendere supra nos til fordel for videnskabelige forklaringsmodeller på men-

”

På basis af ørkenfædrenes personlige erfaringer i ørkenmiljøet, bibeltolkning og kristustro udfolder de diakrisis som livets vigtigste opgave - sondringens kunst.

neskets motiver og adfærd. Tilbage er kun extra nos. Og dermed er vi kommet frem til i dag. Resultatet er ikke så rosenrødt, som mange vil give det udseende af. I fraværet af tilliden til en ovenfra- eller indefrakommende etisk skelneevne har vi skabt et diagnoseog overvågningssamfund, hvor bedømmelseskriteriet for vor opførsel er forankret uden for os selv i skikkelse af videnskabsmænd, empiriske undersøgelser og satellitter. Måske bilder vi os ind, at vi er blevet mere frie, myndige og ansvarlige, efterhånden som vi har lagt vor skæbne i hænderne på sådanne autoriteter. I virkeligheden er det moderne menneske fanget i et eksistentiel form for slaveri. Prisen for dette selvskabte slaveri er høj og viser sig blandt andet i skikkelse af den ene psykiske lidelse og sociale urolighed efter den anden. Hvornår opdager vi en ny diagnose? Hvornår springer den næste bombe? Hvornår vil dette tragiske kredsløb høre op? Hvornår vil vore børn og medmennesker gen-

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 18

TEMA : Etik i religionerne

vinde evnen til at sondre mellem godt og ondt i deres eget hjerte, så de ikke ødelægger livet for sig selv og verden?

Sondringens nådegave Hvad er vejen frem? Mere overvågning? Flere diagnoser? Mere kontrol?

Resignation i ligegyldighedens navn?

Der er en vej frem. Den går ikke ikke væk fra vores fortid, men igennem den. Som aldrig før har vi brug for at genvinde betydningen af diakrisis’ vigtighed. Hvad kan være en større opgave for forældre end at lære deres børn sondringens nådegave? Hvad er meningen med dannelse, hvis ikke diakrisis? Hvad er meningen med det succesfulde liv, også i åndelig forstand, hvis ikke at praktisere diakrisis?

I bevidstheden om supra nos, intra nos og extra nos kan vi gøre os modtagelige for det bedste i vor kristne eller religiøse tradition, os selv og i samfundet omkring os. Dermed vil vores anliggende flugte med historiens største skikkelser, der går tilbage til ørken-

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 19

fædrene. Der er en vægtig grund til, at de prioriterer diakrisis højere end tungetale, mirakler og profetier, hvor meget de end værdsætte sådanne nådegaver. For sådanne nådegaver giver det enkelte menneske dybe oplevelser, godt helbred og succes. Men diakrisis!

Diakrisis kan ændre verdens gang.

TIL VIDERE LÆSNING: • The Instruction of Amen-Em-Opet, Ancient Near Eastern Texts Relating to the Old Testament, James B. Pritchard ed., Princeton, Princeton University Press, 1969.

• Vergils Aeneide på dansk ved Otto Steen Due, København, Gyldendal, 2007.

• Martin Luther, Store Galaterbrevskommentar II, overs. Helge Haystrup, København, Credo Forlag, 1984.

• Gulag Øhavet, Alexander Solsjetnitsyn, 1967.

På min bøjede, næsten værkbrudne ryg blev det mig givet at tage følgende erfaring fra fængselsårene med mig: hvordan et menneske bliver ondt, og hvordan det bliver godt. Beruset af mit ungdommelige held opfattede jeg mig selv som ufejlbarlig og var derfor grusom. Udstyret med et overmål af magt var jeg morder og voldsmand. I mine ondeste øjeblikke var jeg overbevist om, at jeg handlede ret, og jeg havde de fornemste argumenter på rede hånd. På det rådne fængselsstrå følte jeg for første gang det gode røre sig i mig. Gradvis gik det op for mig, at skillelinjen mellem ondt og godt ikke går mellem stater, klasser, partier - den går gennem ethvert menneskes hjerte - og gennem alle menneskehjerter.

”

Alexander Solsjenitsyn

Hvornår vil vore børn og medmennesker genvinde evnen til at sondre mellem godt og ondt i deres eget hjerte?

TEMA : Etik i religionerne

Etik er det kit der sikrer sammenhængskraften i samfundet

I den buddhistiske tradition lægges der meget vægt på etik, fordi det, som Hans Højhed Dalai Lama ofte siger, ikke giver nogen mening at tale om spirituel udvikling uden etik. Grunden til det er, at vi i mahayana-traditionen praktiserer med motivationen om at ville realisere den fulde oplysning, buddhatilstanden, for at kunne befri alle levende væsener fra lidelse og frustration, den tilstand, vi kalder samsara. Og så giver det jo ikke nogen mening samtidig at skade dem ved at opføre sig uetisk over for dem.

AF ANI TENZIN Buddhistisk nonne og leder af Phendeling, buddhistisk center i København Etisk livsførelse er en betingelse for at opnå dyb meditativ koncentration. En af de praksisser, der hjælper os med at realisere dette mål er ”De tre Højere Øvelser”, som er etik, meditation og visdom. Etik nævnes først, for etisk livsførelse er en betingelse for at opnå dyb meditativ koncentration. Uden disse øvelser kan vi ikke realisere den visdom, der forstår alting, som det er, og ikke sådan som vi på grund af vores emotioner og selvoptagethed bilder os ind, at det er. Efterhånden som vores visdom bliver dybere, forfines vores etik, fordi vi indser, at vi kun eksisterer i afhængighed af alle andre. Vi ville f.eks. ikke kunne overleve, hvis ikke der var nogen, der producerede fødevarer forskellige steder i verden, og hvis ikke der var nogen, der tog sig af at transportere dem hen til en butik i nærheden af os, så vi kunne købe dem. Dette igen kræver, at vi har en indtægt osv. Så kan man jo indvende, at producenterne og alle andre, der er implicerede i processen, da sandelig

også får deres løn for det – men det ændrer jo ikke på det faktum, at vi har dem at takke for, at vi kan stille sulten.

Kort sagt: Vi skylder alle andre levende væsener vores lykke, og så giver det jo ikke nogen mening at skade dem, for hvis ”du” ikke er lykkelig, kan ”jeg” heller ikke være lykkelig. Det kender vi rigtig godt både fra vores nære relationer og fra verdenssituationen,, og den erfaring udvider vi så til at inkludere alle væsener.

Kan buddhister opføre sig ligeså tosset, som de vil?

Jeg møder af og til den opfattelse, at buddhister kan opføre sig ligeså tosset, som de vil, fordi der inden for buddhismen ikke opereres med begrebet om en ydre skaber og dommer.

Men sådan forholder det sig så absolut ikke. Det er en stor misforståelse.

I følge karma-begrebet, som er et centralt element i buddhismen, vender alle vores handlinger tilbage til os i form af enten lykke eller lidelse.

Vores gode handlinger fører til lykke

og de dårlige til lidelse. Kort sagt: vi høster det, vi sår. Hvis vi sår gulerodsfrø, kan vi høste gulerødder, når tiden er inde. Hvis vi sår tomatfrø, kan vi høste tomater. Det omvendte er ikke tilfældet. På samme måde fører gavnlige handlinger til lykke og skadelige til lidelse. På et overfladisk plan kan vi selv undersøge, om det holder stik.

Det er ikke noget, vi behøver at tro på.

Buddha har ganske vist sagt: ”Afstå fra skadelige handlinger, udfør kun de gavnlige, behersk dit sind. Dette er en buddhas lære”. Men et andet sted har han sagt, at vi ikke behøver at tro på det, fordi han har sagt det. Derimod skal vi undersøge hans ord på samme måde som en guldsmed undersøger guldet, før han køber det, for at tjekke dets ægthed.

Hvorfor alle disse regler?

Buddhister opererer med forskellige planer af etik, og rigtig meget af det er almindelig sund fornuft, som alle kan praktisere uanset tro eller ikke tro, og som ville gøre livet vældig meget mere

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 20

TEMA : Etik i religionerne

behageligt for os alle, hvis vi alle overholdt dem. Tænk på hvilket samfund vi ville have, hvis ingen stjal vores cykler, brød ind i folks huse og biler eller slog andre ihjel!

På det første niveau af etik øver vi os i at undgå de ti skadelige handlinger med krop, tale og sind. Slå ihjel, stjæle, uetisk sex, lyve, uvenlige ord, så spild, meningsløs snak, onde hensigter, forkerte anskuelser og grådighed.

De minder i stor grad om kristendommens ti bud. På det næste niveau øver vi os i deres modsætning, dvs. i at gavne andre væsener bevidst. I stedet for at slå ihjel, beskytter vi liv, i stedet for at være grådige, praktiserer vi gavmildhed osv. Derudover er der, som det tredje niveau, de seks fuldkommenheder, de cirka 60 bodhisattvaregler, de endnu flere tantriske regler, som er virkelig svære at praktisere, og så naturligvis de mange etiske regler for munke og nonner. Nogen lægfolk

”

tager også særlige regler på sig om ikke at slå ihjel, ikke opføre sig uetisk seksuelt, ikke lyve, ikke stjæle og ikke indtage alkohol. Alle disse regler er tænkt som en beskyttelse for den, der overholder dem, men samtidig beskytter de vores medskabninger mod lidelser.

Man kunne så indvende: ”Hvorfor alle disse regler? Kan vi ikke bare opføre os ordentligt uden dem?”

Jo, det ville naturligvis være det ideelle, men erfaringen og historien viser gang på gang, at vi mennesker nu engang har brug for regler for at kunne leve godt og fredeligt med hinanden.

Hvis du er i tvivl, så åbn blot en avis!

Tiggeren eller Røde Kors glæder sig lige meget over vores gave Meget vigtigt i buddhismen, såvel som inden for de andre religioner, er ikkevold og kærlighedsbudet til næsten

Hvad enten vi praktiserer vores etiske regler af gudfrygtighed, af altruisme eller fordi vi gerne vil samle god karma, så er de til gavn for både os selv og resten af samfundet.

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 21

samt den visdom, der forstår hvordan vi skal praktisere dette. Den form for kærlighed, der her menes, er den altruistiske form, der elsker alt levende, blot fordi det er til og uanset hvordan de andre behandler mig. Og det kan man jo sagtens øve sig i uanset om man er troende eller ej, men for den religiøst praktiserende indgår det i en større sammenhæng, og derfor vil jeg også mene, at det får mere kraft, fordi motivationen er skærpet.

Hvad enten vi praktiserer vores etiske regler af gudfrygtighed, af altruisme, eller fordi vi gerne vil samle god karma, så er de til gavn for både os selv og resten af samfundet. Tiggeren eller Røde Kors glæder sig helt sikkert lige meget over vores gave, uanset med hvilken motivation, vi giver den, for etik er det kit, der sikrer sammenhængskraften i samfundet.

TEMA : Etik i religionerne

Mennesket er ifølge Søren Hauge altid både et jeg og et vi - medmenneske og individ på samme tid. Denne dobbelthed kommer særligt til udtryk i den gyldne regel om at behandle andre, som du gerne selv vil behandles, og kan ses som en rød tråd i verdens store religioner. Søren Hauge reflekterer her over en etik, der får nye udtryk i livets uophørlige udfoldelse.

I kærlighedens ild lever vi AF SØREN HAUGE Spirituel underviser, coach og forfatter Hvis jeg skal prøve at tage et afsæt til etikkens udgangspunkt, som jeg ser det, så må det være, at det etiske udspringer af den væren, der er vores inderste natur, og som har sit udspring i det guddommelige kildevæld. Den virkelighed, der gemmer sig i ordet kærlighed, er for mig nøglen. Kærligheden gør mig levende. Når hjertet åbner sig og skaber det rum, der kan invitere både smerten og fryden til at få gæstfrihed, og hvor jeg møder andre åbent, så lever jeg indefra og er dybt forbundet med andre og med alt omkring mig, samtidig med at jeg er lige i midten af mig selv. Det er ikke teori og religiøse paragraffer. Det er åndens ild, der brænder, og hvori jeg dør fra gårsdagens overbevisninger og former, og fødes ind i det skabende nu. Her er jeg medmenneske og individ på samme tid, og kan ære livet – i mig selv, og i andre, ja i alt levende og i kosmos.

Gylden, bæredygtig etik Når etik er levende for mig, så er det empatiske rum altid åbent, og her bliver det indlysende, hvorfor den gyldne regel af mange er blevet opfattet som en rød tråd i verdens store religioner og spirituelle traditioner. Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig – det var en rød tråd for mig, fra da jeg var helt ung, og relationen til Lukas 6,31 ligger lige for.

Det er opmuntrende at flere og flere i dag anerkender den gyldne regel som et mødepunkt for verdens religiøse traditioner, også selvom denne ”regel” udtrykkes forskelligt. Elsk din næste som dig selv er for mig ikke et bud, men en rettesnor, en påmindelse, der kommer af en opdagelse, jeg har gjort mig, når det har dæmret for mig, hvor dybt forbundet jeg er med dig og alle andre.

Vi trækker vejret i og med hinanden, samtidig med at vores identiteter er unikke og forskellige. Vi er

både ’jeger’ og ’vier’ og derfor er både rendyrket individualisme og kollektivisme ude af balance. Vi behøver hinanden og vi er unikke. Vi må finde frem til det nye fællesskab, som er bæredygtigt og rentabelt. Og det eneste, der kan betale sig, og som giver overflod, er det fælles liv, hvor vi også indser at vi kun er én blandt mange arter her på planeten, og at vi må behandle moder jord, som vi ønsker at behandle os selv.

Ud af den antropocentriske osteklokke Når vi elsker hinanden, ærer vi på en og samme tid det enestående vi er hver især, og det fællesskab vi er en del af. Derfor er Konfutses kinesiske version af den gyldne regel, at det, som du ikke ønsker, at andre skal gøre mod dig, det gør du heller ikke mod dem, en smuk og dyb påmindelse om, at vi ikke bør skade hinanden, men ære hinanden. Vi bør heller ikke skade

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 22

”

Det er på høje tid, at vi udvider vores etik til hele det planetariske hjem, vi er en del af.

jorden, da den bærer og nærer os dag og nat. Det er gensidighedens etik, netop fordi vi, som det udtrykkes i det indiske Mahabharata, bør behandle andre, som vi behandler os selv. Her tillader jeg mig igen at minde om, at ’andre’ også er andet end mennesker.

Vi må ud af den antropocentriske osteklokke. Vi er i verden, og vi er i mindst kontrol, når vi tror, at vi kan gøre med den, som vi finder det profitabelt. Den guddommelige økonomi giver kun overskud, når vi anerkender, at vi altid er forbundne og derfor ikke hober op på andres bekostning. Den gyldne regel er økocentrisk og bæredygtig. Ren jord, vand, luft og livsudfoldelse til alle, også fugle, fisk, dyr og planter. Vær mod andre, som du ønsker at de skal være mod dig – og det gælder alle, ikke kun dine artsfæller!

Fra persisk zarathustrisme til afrikansk spiritualitet Variationer over det universelle tema er heldigvis blevet opdaget af de mange, som er pionerer inden for interreligiøst arbejde og fredsmægling på tværs af religioner og kulturer. Det

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 23

genlyder i den persiske zarathustrisme, på ældgamle egyptiske papyrus, i muslimernes Koran og hadith-traditioner, i førkristen druidisme og afrikansk spiritualitet, i Bahá’í-troen såvel som i jainisme, hinduisme og buddhisme. Ja, endog i ateistisk humanisme. Sæt dig selv i en andens sted – prøv at gå i naboens mokkasiner – vær med din næste, som du er tro mod dig selv, eller som sikherne siger det: andre mennesker er som kostbare juveler, og hvis du søger Gud, så sårer du ikke en andens hjerte. Ud af dette springer medfølelse, taknemlighed, fredsmægling, omsorg for jorden og den varme venlighed, der får mennesker til at mødes på tværs af grænser.

Gæst i organisationer og hjemme i spirituelle fællesskaber Apropos grænser. Hvor hører mennesket op, og hvor begynder guddommeligheden? Dette spørgsmål giver lige så lidt mening for mig, som hvis vi skulle vedtage, at overgangen fra grønt til blåt var ved lige præcis den eller den nuance. For mig er alt et

SØREN HAUGE (f. 1961) er spirituel

underviser, coach og forfatter. Han er uddannet magister i idehistorie og filosofi fra Aarhus Universitet og har i mere end 35 år arbejdet freelance i ind- og udland med spirituel psykologi, livscoaching og helhedsforståelse. Han er forfatter til en lang række bøger og har 30 års erfaring med projekter og ledelse i teosofiske og holistiske kredse, ligesom han i en årrække var optaget af interreligiøst dialogarbejde.

udtryk for guddommelighed, og vi har alle del i kilden, fordi vi er dens levende udtryk. Vi er så optagne af at trække grænser og lave skel, og det har isoleret os, begrænset os og skadet os.

Intellektet har vist sin praktiske dygtighed ved at analysere, men det endte med at halen logrede med hunden.

Det er tid at vågne op.

Min egen rejse har ført mig mere og mere væk fra religiøse institutioner, men tættere på mennesker. Paradokset for mig er, at jeg altid har følt mig dybt forbundet med Kristus, men aldrig har kunnet føle mig helt hjemme i religiøse rammer. Jeg er altid gæst i de organisatoriske former jeg møder, men jeg føler mig dybt hjemme i de spirituelle fællesskaber, hvor åndens

TEMA : Etik i religionerne

frihed tager afsæt i personlige erfaringer med spiritualiteten. Her ånder jeg frit. I 30 år var jeg en omvandrende repræsentant for den teosofiske bevægelse, og selvom jeg sætter dybt pris på theosophia, den åndelige visdom, så egner jeg mig i dag bedst til ikke at skulle repræsentere en lære.

Præst, munk og sanyasin i tidligere liv Hvad er bedst: At smelte eller størkne? Ingen af delene. På den ene side bør vi ikke smelte helt bort og miste alle former. Det tror jeg heller ikke, vi kan, uden at det koster os dyrt. Vi har brug for strukturer. På den anden side klamrer vi os ofte til døde former og ender med at kaste citater i hovedet på hinanden som psykisk krigsførelse.

Det afføder alle de former for fundamentalisme, som helt sikkert hos de fleste unge har skabt megen væmmelse ved rigide traditioner. Vi er alle formskiftere, og vi morfer konstant i nye udtryk. Det burde vi hylde og opmuntre til i stedet for at stivne i døde former. Ånden er uophørligt levende og vibrerer i alle livets udtryk. Så længe vi ikke flygter ud i de ydre formers tomme skaller, men lever indefra og ud, så bør vi glædes over forandring,

George William Russell (1867-1935), som Søren Hauge har ladet sig inspirere af.

i stedet for at frygte dogmernes død.

Som helt ung følte jeg dybt at jeg havde været præst, munk og sanyasin i tidligere liv, men trods gentagne invitationer til at blive præst i den liberal katolske kirke, så oplevede jeg det som at blive ført tilbage til noget, som jeg allerede havde forladt. Hvis man holder sin åndelighed levende, så tror jeg at man naturligt skaber rammer og grænser, men kun for at det kan tjene det levende. Når strukturerne forældes, så må de forlades. Ellers bliver selv etikken til et gidsel inden for vanetænkningens trygge, snævre fængselsmure.

Moderomsorg og faderkraft For mig er der behov for at genopdage moderen i det spirituelle, som den komplementære partner til faderen.

Det er en voldsomt forsømt dimension, og den har amputeret vores tilgang til det etiske, så vi har skilt det ad fra vores konkrete udfordringer. Jorden og dens myriader af arter er – ligesom vi selv – voldsomt truet af vores rigide og lineære adfærd, der har stirret sig stære-blind på bundlinjer, toldmure og ideologiske fordomme. Det er på høje tid, at vi udvider vores etik til hele det planetariske hjem, vi er en del af.

Et vigtigt skridt på vejen kan være, at vi måske sætter de bløde værdier ved førersædet i langt højere grad end tidligere. Hvad nytter det at vi kan maksimere kapitalvæksten, hvis vi ikke kan se når en kollega på arbejdspladsen mangler at blive værdsat? Vi har brug for at træde i karakter, for at det følsomme og kvalitative kan få mindst lige så meget plads som det logiske og kvantificerbare. En bæredygtig, gylden etik behøves, så vi får modet til at være vildt visionære, især i politik og forretningslivet! Vi har, venligt ment, brug for mindre stenalder-psykologi, ført an af krybdyrhjernen, og meget mere den tænkende hjerne, under ledelse af et empatisk hjerte. Sagt på en anden måde: Vores maskuline faderkraft behøver moderomsorgen og

kvindeligheden, så det nænsomme og milde får mere plads i verden. Vi kan let fortvivle ved at nævne krigszoner og terror, klimaforandringer og profitstyret nyhedsformidling. Men vi kan også vende om og blive fyldt op af det brændende håb, der næres ved hjertets ild, når vi har et varmt møde med et andet menneske. Det er her det hele begynder.

We must pass like smoke or live within the spirit’s fire; For we can no more than smoke unto the flame return If our thought has changed to dream, our will unto desire, As smoke we vanish though the fire may burn.

Lights of infinite pity star the grey dusk of our days: Surely here is soul: with it we have eternal breath: In the fire of love we live, or pass by many ways, By unnumbered ways of dream to death.

De stærke ord, “In the fire of love we live”, er udtalt af den irske digter og seer, George William Russell, i hans digt Udødelighed fra 1913, og jeg tager dem til mig, fordi de udtrykker en essens, der for mig er hjertet i det at være.

I kærlighedens ild lever vi. Det er den stille, smeltende varme, der udgår fra midten af min væren, og som åbner til det rum jeg deler med andre, der er centrum for alt. Her har sårbarheden asyl, side om side med alt andet. I denne varme, som er kærlighedens stille ild, åbner jeg mig til det forbundne, til fællesskabet, hvor jeg finder mig selv og lever med andre. I ilden smeltes gamle former om til nye udtryk. Ja, selv etikken får nye udtryk i livets uophørlige udfoldelse.

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 24

Der findes allerede små kvindemoskeer i lande som Marokko, Kina, Afghanistan, Sudan og Maldiverne. Men den 26. august 2016 blev der for første gang i Danmarkshistorien afholdt fredagsbøn i en lille kvindemoske - Mariam Moskeen - i hjertet af København.

Begivenheden landede på forsiden af en del danske og udenlandske aviser, men kun få kunne forestille sig, hvad der foregik bag kulisserne samt i hjerterne på de muslimske kvinder, som ledte bønnen og afholdt khutbaen – fredagsprædikenen.

Cowboybukser, kage og koranlæsning AF SALIHA MARIE FETTEH Underviser, forfatter og medlem af redaktionen Mariam moskeen er den første kvindemoske i Skandinavien og er opkaldt efter Jesu moder, jomfru Maria, da hun er en vigtig person for både jøder, kristne og muslimer. Så vigtig, at hun er den eneste kvinde, der har fået et helt kapitel i Koranen opkaldt efter sig. Moskeens bestyrelse består af 12 personer, hvoraf de to er mænd. Til hverdag anvendes moskeen til forskellige arrangementer såsom foredrag, møder, sjælesorg, undervisning og rådgivning for såvel mænd som kvinder. Men én gang om måneden afholdes der altså fredagsbøn ledet af en kvinde og kun for kvinder.

Sikrer kvinders rettigheder Åbningen af moskeen var en stor begivenhed for de involverede i projektet, da moskeen både sender et signal til

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 25

den muslimske minoritet i Danmark og til muslimer i andre lande om, at et stigende antal kvinder har fået nok af mænds monopol på at fortolke og definere islam. Men det har været en lang, og for nogle af os, hård proces, inden vi nåede så langt. Og selv om vi er uenige på nogle punkter, så er vi alle enige om, at nytænkning og dermed også ændringer skal komme indefra i det muslimske miljø. Alle beslutninger der tages af moskeens bestyrelse skal derfor underbygges teologisk, da det er vigtigt ikke at brænde broerne bag sig, når man vil være med til at påvirke udviklingen.

En af Mariam Moskeens funktioner er fx at sikre muslimske kvinder de rettigheder, som de faktisk har ifølge Koranen. Blandt andet retten til skilsmisse, hvilket i dag kan være svært at opnå i nogle af de mere traditionelle

moskeer i Danmark, der alle styres af mænd og hvor kulturelle normer fra ”de gamle hjemlande” holdes i hævd.

Hos os kan folk endvidere konvertere til islam, lære at bede og få rådgivning, ligesom der afholdes foredrag om islam og udføres aqiqa, der er et ritual som udføres på 7. dagen efter et barns fødsel. Barnets hoved bliver barberet og der gives et symbolsk beløb til velgørenhed. Samtidig kan navngivning af barnet finde sted.

Interreligiøse ægteskaber Der er flere årsager til, at en lille fast gruppe af unge muslimske kvinder kommer i moskeen. Men for de fleste gør det sig gældende, at de ikke føler sig hjemme i de moskeer, vi allerede har i Danmark. Jeg er ingen undtagelse. Jeg har ikke noget problem med at bede i de store moskeer i Mellem-

”

Hvad enten man accepterer moskeen eller ej, så mødes en lille gruppe kvinder til fredagsbøn en gang om måneden i Mariam Moskeen.

østen, hvor kvinder kan gå ind og bede uden nogen form for indblanding fra de andre tilstedeværende. Også selvom det forholder sig sådan, at kvinder ofte henvises til at opholde sig på en slags balkon eller i et andet rum, hvor de kan høre imamens tale via et stort tv på en af bygningens vægge. I nogle af de gamle moskeer beder kvinder og mænd i samme rum - kvinderne står bag ved mændene. Men det er altid en mand, der kalder til bøn og leder den og det er ligeledes mænd, der fortolker de hellige tekster, hvilket ikke altid er til kvindernes fordel.

Mariam Moskeen tilbyder endvidere, som den eneste moske i Danmark, at vie interreligiøse par, hvilket har forårsaget stor diskussion i det muslimske miljø. En muslimsk mand kan ifølge de islamiske traditioner ægte en kristen eller jødisk kvinde.

Men ikke omvendt, hvilket blandt andet skyldes, at kristne og jøder ikke anerkender Muhammed som profet, mens muslimer anerkender profeterne i henholdsvis Det gamle og Det nye Testamente. Desuden kan treenigheden aldrig accepteres i en islamisk kontekst, da absolut intet må sidesættes med Gud. Men i dagens Danmark (og andre steder i verden) bliver det mere almindeligt, at unge mennesker mødes og forelsker sig på tværs af religion. Så set fra en religiøs synsvinkel er det vel bedre, at et ægteskab bliver velsignet, end at parret lever i synd.

Det er i sidste ende ikke op til os at dømme andre for deres gerninger. Det må være op til Gud.

Fredagsbøn og sceneskræk Den 26. august skulle jeg efter planen have ledt fredagsbønnen. Men jeg var så nervøs, at jeg ikke kunne huske de små vers fra Koranen, som jeg ellers har lært udenad og reciteret højt næsten dagligt i de 36 år, jeg har været muslim. Det må være sådan skuespillere med sceneskræk føler inden en forestilling. I stedet blev det Sherin Khankan, der ledte bønnen, og jeg holdt efterfølgende fredagstalen for de mange tilstedeværende med sveden løbende ned af min ryg.

Min tale havde fokus på ”Kvinder og islam i nutiden”. For det er ikke kun i Danmark, at mange muslimske piger og kvinder klarer sig bedre end mænd i uddannelsessystemet. Det gør de også i nogle af de islamiske lande såsom fx Jordan, Iran og Sudan. Og vi kan se, at et stigende antal unge muslimske kvinder både i Danmark og i udlandet også kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor de gør karriere som lærere, læger, ingeniører, politikere og SOSU-assistenter. Hvorfor skulle de så ikke også være imamer i en dansk moske?

Efter bønnen havde moskeen sin allerførste islamiske skilsmissesag, hvilket var en begivenhed, der gik de tilstedeværendes næse forbi. Men en ung kvinde gik den eftermiddag glad fra moskeen med skilsmissepapirerne i tasken og mod på at starte en ny tilværelse uden en ægtemand, som ikke lever op til sine forpligtelser, hverken i en islamisk eller sekulær dansk kontekst.

“Stedet hvor man knæler” Der er to ord på arabisk for en moske.

Det vi bruger på dansk – moske – stammer fra det arabiske ord – masjid – og betyder ”stedet hvor man knæler”.

Et andet ord for moske er – djamia– der betyder stedet, hvor man samles.

En moske er således et sted, hvor folk samles for at knæle ned og underkaste sig Gud i bøn. Da jeg i en ung alder konverterede til islam, var der ingen moskeer, hvor jeg boede. Første gang jeg bad i en rigtig moske var på min bryllupsrejse til Tunesien. Det var en stor oplevelse for mig at bede i nogle af de gamle og særdeles smukke moskeer med højt til loftet. Men også udsmykningen i moskeerne var en fryd for mit øje på grund af kalligrafien, hvis kringlede bogstaver, som kun eksperter kan læse, smykkede væggene sammen med farvestrålende mosaikker og dekorative mønstre udskåret i træ. Fra loftet glimtede store krystallamper, og tykke, farverige tæpper prydede gulvene, hvor andre troende ydmygt kastede sig ned i bøn. ”Allahu akbar” - Gud er den største.

Vores lille moske på første sal i Købmagergade lever imidlertid ikke op til mange folks forventning om, hvordan en moske skal se ud. Selve lokalet er enkelt indrettet med et par ægte tæpper på gulvene samt lidt arabisk kalligrafi og et par IKEA-hylder på de hvide vægge til litteratur om islam, teologi, historie osv. Men vi er en moske med megen hjertevarme, der er ved at udvikle sig til en lille tryg oase for aktive muslimske kvinder, som ønsker at leve livet i et moderne

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 26

HVAD: Mariam Moskeen er en kvinde-

moske opkaldt efter Jesu moder, jomfru Maria, da hun er en vigtig person for både jøder, kristne og muslimer. Moskeens bestyrelse består af 12 personer, hvoraf de to er mænd. Moskeen anvendes til forskellige arrangementer såsom foredrag, møder, sjælesorg, undervisning og rådgivning for såvel mænd som kvinder. Men én gang om måneden afholdes der fredagsbøn ledet af en kvinde og kun for kvinder.

HVORNÅR: Mariam Moskeen åbnede fredag d. 26. august 2016.

HVORFOR: Et stigende antal muslimske kvinder har et ønske om, at bryde mænds monopol på at fortolke og definere islam. De kræver nytænkning og ændringer på kvinderettighedsområdet.

HVEM: Moskeens forgangskvinder er forBilledet forestiller bedelokalet i Mariam Moskeen. På bordet ligger nogle bedekranse og en Koran.

På kalligrafien står et vers fra Koranen: "O I mennesker! Sandelig, Vi skabte jer af mand og kvinde, og Vi gjorde jer til folk og stammer, for at I skal kunne kende hinanden" (surah 49:13). Til højre står der Gud - til venstre står der Muhammed.

samfund uden at få en belærende teologisk pegefinger stukket i næsen.

De savner åndelighed i deres hverdag samt et fællesskab med ligesindede, der ligesom dem fortolker de gamle tekster ind i en ny og moderne kontekst. Personligt har åndelighed altid været en vigtig ting for mig under bønnen. Men også samhørigheden med dem, jeg beder ved siden af. Det er således ikke kun store kupler, ægte tæpper på gulvene, flotte snirklede arabiske skriftstykker fra Koranen på væggen eller prædikenen, der gør, at jeg som muslim føler ydmyghed over for en skaber eller en kraft større end mig. Det er menneskene og stemningen omkring mig i rummet.

Ingen løftede pegefingre Der findes allerede en del moskeer rundt omkring i Danmark. Men et af de største problemer i disse moskeer er, at de er mandsdominerede og opdelt efter nationalitet. Det vil sige, at vi har tyrkiske, somaliske, bosniske, arabiske osv. moskeer, hvor også prædikenen og andre aktiviteter i de fle-

IKON - tro i dialog // www.danmission.dk/ikon nummer 98 // side 27

ste tilfælde foregår på et andet sprog end dansk. Desuden har de kvindelige brugere af moskeerne ikke meget at sige, foruden at kvinderne heller ikke sidder i moskeernes bestyrelser.

De etablerede moskeer anerkender ikke vores eksistens. Man har lidt svært ved at forstå den nytænkning, som præger Mariam moskeen, samt moskeens brugere, der ikke passer ind i et traditionelt islamisk miljø. Men hvad enten man accepterer moskeen eller ej, så mødes en lille gruppe kvinder til fredagsbøn en gang om måneden i Mariam moskeen, hvor der efter

fatter og religionssociolog Sherin Khankan & forfatter og cand. mag i Mellemøststudier Saliha Marie Fetteh.

HVOR: Moskeen ligger i en stor lejlighed på 1. sal i Købmagergade i København.

bønnen serveres te, kaffe og en lille kage for de tilstedeværende. Snakken går, og nye netværk dannes på tværs af etnicitet, da sproget i moskeen er dansk. Men det allerbedste ved vores lille moske er, at der ikke findes løftede konservative pegefingre. Her kan du komme, som du er. For hos os er der nemlig plads til både cowboybukser, kage, kærlighed og Koranlæsning.

”

Selvom vi er uenige på nogle punkter, så er vi alle enige om, at nytænkning og dermed også ændringer skal komme indefra i det muslimske miljø.

Afsender: Danmission IKON, Strandagervej 24, 2900 Hellerup.

Returneres ved varig adresseændring.

Et lysende netværk af forbøn AF LENE SKOVMARK Præst og medlem af redaktionen Klokken er 17, og i dag beder jeg triobønnen, mens jeg er på vej hjem på cykel. Trioen består af tre personer, som hver dag forbinder sig med hinanden og de andre trioer, som et netværk, og beder for et krisested på jorden. Jeg beder en hjertebøn nogle gange og forbinder mig så med de to andre i trioen, nævner deres navne og beder for dem. Så forbinder jeg mig med de andre trioer og forestiller mig grupperne som et lysende netværk omkring hele jorden. Jeg beder om, at Guds vilje, Jesu Kristi kærlighed og Helligåndens lys må nå til den enkelte i netværket og derfra strømme videre ud i verden. Jeg beder først for det krisested, vi har aftalt i trioen – for tiden er det Irak, Syrien og USA: ”Gode Gud, bryd mørkets magt i området, kom med trøst og lindring til ofrene. Oprejs, styrk og beskyt mennesker med vilje til fred, retfærdighed og forsoning.” Og vender så opmærksomheden mod hele jorden. Jeg slutter med discipelbønnen.

Denne praksis betyder meget for mig. Dels er den med til at give håb og minde om, at Gud er med i alt, hvad der sker. Dels forbinder bønnen mig med mennesker af god vilje fra det nyåndelige miljø i en fælles intention om at Guds plan for jorden må fuldbyrdes. Det er en styrke at være en del af et større fællesskab.

Discipelbønnen er formuleret af Ole Skjerbæk Madsen og er inspireret af ’Den Store Invokation’, som stammer fra det nyåndelige miljø.

DISCIPELBØNNEN

Gud, du, Som er “JEG ER”!

Jeg anerkender din Ånds virke i menneskers længsel efter dit Riges fred, efter det sande, det skønne og det gode.

Jeg anerkender nærværet af din tjenende kærlighed i mennesker af god vilje og i enhver, som ønsker at vandre discipelskabets vej.

Må din Helligånds kraft strømme i os og lede os til erkendelse af al Sandhed og til praktisk tjeneste.

Må dit menneskeblevne Ord, Jesus Kristus, inspirere os til tjenende kærlighed som medarbejdere for Guds Rige.

Må jeg finde min plads i din éne gerning til jordens og menneskehedens forløsning, med et ydmygt sind, i renhed, sandhed og kærlighed.

DEN STORE INVOKATION

Fra lysets kilde i Guds sind lad lys strømme ind i menneskers sind lad der blive lys på Jorden.

Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerter må Den, vi venter på, komme til syne på Jorden.

Fra centret hvor Guds vilje er kendt lad hensigt lede menneskers viljer den hensigt mestrene kender og tjener.

Fra centret vi kalder menneskeheden lad Planen for kærlighed og lys folde sig ud må den forsegle døren til det onde.

Lad lys og kærlighed og kraft opretholde Planen på Jorden.

OM... OM... OM...