Danmissions strategi for engagement

Page 1

Danmissions strategi for engagement Intro Denne strategi for engagement erstatter Danmissions eksisterende kommunikationsstrategi for 2016-2022 og vil videreføre mange af de bærende værdier og kommunikationsfaglige principper. I denne strategi markeres nye strategiske pejlemærker og indsatsområder, som efterfølgende vil blive udmøntet i konkrete aktivitetsplaner. Det hedder en strategi for engagement, fordi styrket engagement i Danmission er det vigtigste formål. Kommunikation er aldrig et formål i sig selv, men skal altid understøtte målet om at styrke engagementet. Engagement i Danmission skal være båret af ”sagen” og ønsket om at støtte det fælles formål, sådan som det kommer til udtryk i Danmissions missionssyn, programstrategi og tilhørende landeprogrammer. Ifølge programstrategien har Danmission aktuelt til formål at arbejde for ”bæredygtig eksistens” – en verden, hvor mennesker kan leve, og for ” fredelig sameksistens”- en verden, hvor mennesker kan leve sammen. Formålet med denne engagementsstrategi er således at engagere flere mennesker endnu mere i at støtte udbredelsen af dette formål både i Danmark og udlandet. Derfor skal der i alle engagementsaktiviteter fokuseres på at bygge bro mellem Danmissions internationale programarbejde og mulighederne for engagement i Danmark blandt medlemmer og frivillige. Strategien vil blive taget op til revision en gang årligt, og den vil ikke indeholde samme mængde detaljer om konkrete aktiviteter, projekter og kommunikationskanaler som den eksisterende strategi for 2016-2022. Disse ting vil fremgå af de efterfølgende aktivitetsplaner.

Bærende principper z Engagement i Danmission kan antage mange former med den grundlæggende fællesnævner, at mennesker skal motiveres og mobiliseres til at støtte Danmissions formål ved at: ~ Udbrede kendskabet til og tale for Danmissions sag ~ Donere penge enten som privatpersoner eller kollektivt via en kirke, organisation eller anden interessegruppe ~ Engagere sig i en aktivitet, der støtter arbejdet enten økonomisk eller indholdsmæssigt I den løbende udformning af aktivitetsplaner er det afgørende at have skarpt fokus på, hvilken type engagement der er det primære formål med en aktivitet. z Danmission skal fortsat være en medlemsbaseret, demokratisk organisation, hvor medlemmerne er den øverste myndighed via det årlige repræsentantskabsmøde, og hvor 1


stiftsbestyrelserne er omdrejningspunktet i det lokale medlemsdemokrati og som vigtig drivkraft i lokale aktiviteter. z Engagement i Danmission skal først og fremmest være baseret på og motivere til frivillig indsats fra både medlemmer og andre, der ønsker at støtte Danmission med deres tid, arbejdskraft eller penge. Danmission skal bl.a. med hjælp fra lønnet arbejdskraft løbende søge at tilbyde de bedst mulige rammer for frivilligt engagement ud fra de ressourcer, der er til rådighed. z Bæredygtighed er en grundlæggende værdi for engagementsaktiviteter i Danmission. Det kommer til udtryk på mange måder, hvor disse tre former er de vigtigste: ~ Danmission skal fremme ansvarlig og retfærdig forvaltning af klodens ressourcer. Det er omdrejningspunkt for mange projekter ude i verden, og i Danmark er Danmission Genbrug en vigtig platform for at sætte fokus på øget genanvendelse af varer og forbrugsgoder som et af de nemmeste og vigtigste bidrag til bæredygtig udvikling og forebyggelse af klimaforandringer. ~ Danmission skal fremme økonomisk bæredygtighed i engagementsaktiviteterne ved at sikre, at det økonomiske afkast er rimeligt i forhold til ressourcerne og det konkrete formål med aktiviteterne. Danmission må ikke tabe penge på aktiviteter, der først og fremmest har til hensigt at tjene penge til arbejdet. ~ Danmission skal fremme bæredygtige frivilligmiljøer ved at arbejde for, at engagementsaktiviteter, der er båret af frivillige, kan hvile i sig selv og ikke være afhængig af lønnet arbejdskraft til den grundlæggende planlægning, rekruttering og afvikling af aktiviteterne. z Partnerskaber er en central del af Danmissions måde at arbejde på ude i verden, og det skal også afspejles i arbejdet med engagement i Danmark. Hvor det er muligt og relevant skal der etableres samarbejder, hvor man gensidigt bidrager til at opfylde partnernes formål. Partnerskaber med andre dele af Folkekirken på alle niveauer er vigtigt at fastholde og udvikle. z Engagement i Danmission har altid været båret af den personlige fortælling og det personlige møde på samme måde som missionen ude i verden er personlig og relationsbåret. Denne unikke, analoge kommunikationsform skal fortsat være bærende, samtidig med at den skal suppleres med optimal udnyttelse af moderne, digitale kommunikationskanaler, da de på sin egen måde tilbyder stærke muligheder for udsyn til og fra verden.

Fem pejlemærker Med den nye strategi for engagement i Danmission vil vi: z Skabe mere handling i sagsdrevne handlingsfællesskaber Engagement i Danmission skal være båret af, at man skal opleve, at man gør en forskel. Der skal altid være vedkommende temaer og opgaver, man kan være sammen

2


om; ting man kan brænde for enten individuelt eller sammen med andre. På den måde tiltrækker vi flere aktive frivillige. ~ Frivillighed: der skal udformes en samlet tilgang til frivillighed i Danmission for at styrke rammerne for frivilliges indsats og skabe forudsætninger for bæredygtige frivilligmiljøer. ~ Aktivisme: der skal være flere muligheder for at engagere sig i konkret handling indenfor lande, regioner, temaer og projekter i Danmissions programarbejde. ~ Fortalervirksomhed: der skal være flere muligheder for at engagere sig i fortalervirksomhed for Danmission, både analogt og digitalt – og gerne indenfor nye handlingsfællesskaber. ~ Genbrug: genbrugsbutikkerne er Danmissions største handlingsfællesskab og skal styrkes med nye måder og funktioner, hvor man kan yde et bidrag samtidig med at blive en del af et socialt fællesskab z Være flere mennesker Danmission skal tiltrække flere nye medlemmer, frivillige og donorer for at fastholde den folkelige forankring og det medlemsbaserede demokrati. Indenfor 3-5 år skal antallet af medlemmer, frivillige og donorer øges med 50% for at sikre en robust og dynamisk organisation. ~ Danmission skal tiltrække nye og yngre målgrupper for at imødegå det naturlige frafald af medlemmer, frivillige og givere, der vil ske i de kommende år. } Der skal være attraktive og alderssvarende tilbud om engagement og handling for 13-25årige for at give dem tilknytning til Danmission. Disse tilbud kan med fordel udvikles i partnerskab med relevante organisationer og institutioner. } Pensionister udgør kernen af frivillige i alle Danmissions aktiviteter og vil også gøre det fremover. Derfor skal indsatsen styrkes for at tiltrække de kommende pensionister, allerede når de begynder at få mere overskud i alderen 50+. ~ Det levende medlemsdemokrati i Danmission skal fastholdes og udvikles ved at medlemskab af Danmission bliver en naturlig - men frivillig - del af at være engageret i organisationen. ~ Danmission skal udvikle nye måder at øge antallet af private givere, der loyalt fastholder deres støtte over længere perioder. Der skal være særlig fokus på, hvordan samarbejdet med andre dele af Folkekirken kan bruges som løftestang til at styrke engagement hos enkeltpersoner. z Øge omsætningen og bevare minimum 50% egenfinansiering Indenfor 3-5 år ønsker Danmission at nå en årlig omsætning på 135 mio. kroner, dels

3


for at kunne styrke programmer, projekter og partnere ude i verden og dels for at gøre organisationen mere robust og slagkraftig til at løfte nye opgaver. ~ Danmission skal fortsat være en indsamlingsbåret organisation, der målrettet udvikler nye måder at rekruttere og fastholde både private og kollektive givere for at bevare den høje grad af egenfinansiering, der sikrer uafhængighed. ~ Genbrugsbutikkerne er Danmissions største indtjeningskilde af frie midler og skal styrkes i den funktion. Der skal ske løbende udvikling af forretningsgrundlaget ved at styrke indtjeningen i eksisterende butikker, åbne nye butikker og ved at identificere nye forretningsområder, der kan skabe ny indtjening og nye muligheder for at engagere sig. ~ Danmission skal finde nye måder at tjene penge på ved at udforske innovative partnerskaber med private og offentlige aktører, der både kan skabe nye muligheder for engagement, kontakt til nye målgrupper og adgang til nye finansieringskilder. z Udsende flere mennesker Mødet med mennesker og kulturer ude i verden er en af de stærkeste drivkræfter for engagement i Danmission. Derfor skal der indenfor 1-2 år udvikles og afprøves nye måder at udsende flere mennesker til Danmissions programarbejde i udlandet. ~ Der skal være flere muligheder for at arbejde frivilligt i Danmissions programarbejde i udlandet i tidsafgrænsede perioder. ~ Der skal være flere muligheder for at sætte sin uddannelse eller faglighed i spil og samtidig styrke egne kompetencer, mens man yder et konkret bidrag til Danmissions projekter og partnere i udlandet i en kortere eller længere periode. ~ Der skal være flere initiativer, der integrerer engagement og programarbejde ved at involvere relevante personer og grupper i samskabelse, uddannelse, oplysning eller lignende til gavn for det fælles formål for Danmission og partnere i Danmark og udlandet. ~ Der skal fortsat være en bred vifte af muligheder for korttids-ophold, udveksling og besøg hos Danmissions projekter og partnere som led i engagement og fortalervirksomhed. z Have mere kant og en skarpere offentlig profil En organisation med et positivt image og en stærk offentlig profil er langt mere attraktiv at engagere sig i. Derfor skal kendskabet til Danmissions arbejde og den positive opfattelse af Danmission blandt vigtige stakeholders styrkes markant indenfor 2-3 år. ~ Danmission skal løbende sikre proaktiv kommunikation af centrale værdibærende budskaber på tværs af programmer og projekter overfor relevante stakeholders for derigennem at blive en stærk stemme i den offentlige debat, styrke det brede kendskab til Danmission og styrke grundlaget for at skabe engagement.

4


~ Der skal skabes større bevidsthed og synlighed omkring de samfundsgavnlige resultater af Danmissions arbejde. For alle programmer og projekter i Danmission skal det så vidt muligt formuleres, hvordan aktiviteter, partnere, og deltagere bidrager konkret til at gøre en synlig og målbar forskel for geografiske områder, befolkningsgrupper eller enkeltpersoner. ~ Danmission skal bruge sin egen fortalervirksomhed som katalysator og primær kanal for en skarpere offentlig profil. Alle personer, der agerer som fortalere for Danmission, skal rustes til at fortælle om, hvordan aktiviteterne bidrager til at gøre en synlig og målbar forskel.

Indsatsområder for 2020/2021: z Genbrug Efter et par år med nødvendig økonomisk konsolidering af forretningsgrundlaget, er det nu tid til at igangsætte en ny ekspansion af Danmission Genbrug. Tempoet i ekspansionsmulighederne vil være påvirket af det ekstra arbejde, der følger med genåbningen af butikkerne efter den frivillige nedlukning pga. corona-virus. Samtidig er det vigtigt at udnytte erfaringerne fra lukningsperioden til at bygge videre på nogle af de innovative løsninger, der blev igangsat. I den kommende periode skal ekspansion af Danmission Genbrug fokusere på disse punkter: ~ rekruttering og fastholdelse af frivillige, herunder unge frivillige, som det vigtigste fundament for at drive genbrugsbutikker. ~ fortsat udvikling af digitale salgskanaler og webshops – både for den enkelte butik og på tværs af butikker. ~ kortlægning af potentiale for udvidelse og renovering af eksisterende butikker samt muligheder for at åbne nye butikker i prioriterede områder. z Udvikle nyt koncept for handlingsfællesskaber For at skabe flere sagsdrevne handlingsfællesskaber, vil vi udarbejde et klart koncept, som er nemt at engagere sig i og hvor sagen er tydelig. Her vil vi særligt have fokus på temaer, som er vigtige i Danmissions programmer. Det kan også være et bestemt geografisk område, som fællesskabet har fokus på – vigtigt er det dog, at der er tale om en sag/et område, som Danmission arbejder med på længere sigt, så vi sikrer et bæredygtigt engagement. Til dette vil vi lade os inspirere af allerede eksisterende fællesskaber, som er velfungerende og som knytter an til programstrategien. Disse fællesskaber skal gøre det lettere at engagere endnu flere mennesker samtidig med at skærpe vores profil: hvorfor det er vigtigt netop at være aktiv i Danmission. Handlingsfællesskaberne kan eks. arbejde med aktivisme eller fortalervirksomhed på udvalgte platforme og i specifikke kontekster, samt med indsamling eller andre former, som giver mening for det enkelte fællesskab.

5


I tilknytning hertil vil vi udforme en frivilligstrategi, som skal gøre det overskueligt og gennemskueligt at være frivillig i Danmission – herunder hvilke forventninger der er mellem ansatte og frivillige. z Engagere og styrke kirker og kirkelige organisationer På nuværende tidspunkt er 450 kirker engageret på forskellig vis i Danmissions arbejde. Dette tal vil vi øge til min. 600 kirker ved at kommunikere målrettet til menighedsråd, præster og organisationsledere med relevante tilbud om at engagere sig i global mission. Vi vil udvikle flere formaliserede tilbud og samtidig fastholde eksisterende tilbud som f.eks. Konfirmand Aktion, foredrag, studieture, osv. Vi vil særligt arbejde med et nyt tilbud til provstier om at engagere sig igennem foredrag, studietur, udsendelse af volontør, support på indsamlingsaktiviteter til et bestemt projekt, facilitering af samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere i provstiet som f.eks. efterskoler, m.m. Vi vil være særligt opmærksomme på at skabe flere private givere igennem kirker og organisationers engagement. z Engagere flere unge Størstedelen af Danmissions frivillige i kirker, stiftsbestyrelser og genbrugsbutikker er i den ældre aldersgruppe og mange er over 70 år. De frivillige i Danmission er afgørende for den folkelige forankring og for at sikre kontinuiteten, vil vi styrke relevansen af Danmissions sag for yngre aldersgrupper og særligt at skabe relationer på tværs af kulturer. Det handler både om at fortælle om sager, der er interessante, relevante og mulige at engagere sig i samt at benytte de kanaler, hvor unge rekrutteres igennem. Derfor vil vi særligt prioritere at arbejde med ~ Et øget fokus på kommunikation via Sociale Medier, hvor der fortsat er et uudnyttet potentiale i forhold til den yngre aldersgruppe ~ At fastholde Konfirmand Aktion som en mulighed for at rejse ud og formidle efterfølgende ~ At skabe fællesskaber for unge frivillige i Genbrug og sikre, at de integreres i den øvrige frivilligflok på en motiverende måde, hvor de oplever ejerskab ~ Tilbyde rejser (i 2021/2022) z Udvikle et nyt program til skoler (”skoletjeneste”) For at kunne tilbyde et sagsdrevent handlingsfællesskab for unge, der har været ude at rejse samt at udnytte Danmissions viden fra vores programmer, vil vi udvikle et nyt engagementstilbud primært til efterskoler og højskoler, men som også kan bruges i Folkeskolens ældste klasser. Formålet er især at oplyse og engagere nye målgrupper i Danmissions sag. Det skal tænkes sammen med en samarbejdspartner, som er relevant for platformen – f.eks. Efterskoleforeningen eller Højskoleforeningen. Her er det vigtigt, at skolerne oplever medejerskab og de skal inviteres med i udviklingsprocessen. Tilbuddet kan indebære: ~ Korte eller længere undervisningsforløb eller workshops om en række temaer – det kunne f.eks. være kristen-muslimsk dialog, forvalterskab, klimaaktivisme i Asien, osv.

6


~ Studierejser med tilhørende forløb om kulturforståelse e.l. ~ Samlet event for alle efterskoler og højskoler (på sigt) z Styrke den digitale kommunikationskapacitet Den løbende tilpasning af Danmissions kommunikation til nye digitale muligheder er hidtil sket i roligt tempo. Der skal nu ske en markant optrapning af Danmissions digitale kommunikationskapacitet, så det fylder en større del af det samlede kommunikationsflow. Der skal fortsat være analogt baserede kommunikationskanaler, men gode erfaringer med et markant større digitalt kommunikationsaftryk, bl.a. under corona-krisen, har vist et stort uudnyttet potentiale. Ved at udvide Danmissions digitale værktøjskasse vil vi bl.a. kunne styrke synligheden overfor prioriterede målgrupper, skærpe Danmissions profil ift. vores sag, samt styrke Genbrug ift. markedsføring, rekruttering og fastholdelse. I den kommende periode skal styrkelsen af den digitale kommunikation fokusere på at: ~ Udforme en ambitiøs plan for tilstedeværelsen på sociale medier, der udnytter de forskellige platformes særlige potentiale ift. specifikke målgrupper og temaer, fx Instagram og YouTube ift. unge, Twitter og LinkedIn ift. professionelle målgrupper, og Facebook ift. kernen af frivillige og donorer i alderen 50+. ~ Styrke distributionsværktøjerne bl.a. ved hjælp af automatiserede mail flows, som vil gøre det muligt dels at kommunikere hurtigt og effektivt, og dels at målrette historier og budskaber meget præcist til relevante målgrupper. ~ Udvikle en ny hjemmeside med et nyt visuelt design, der med udgangspunkt i Danmissions arbejde ude i verden fokuserer på at inspirere de besøgende på hjemmesiden til fortsat engagement i Danmissions arbejde – enten individuelt eller som kirke/forening. ~ Som en del af ovenstående punkter skal der etableres en plan for Danmissions løbende kommunikation på engelsk til internationale målgrupper, fx vores partnere og andre stakeholders i programlandene. z Ny indsamlingsstrategi for private og kollektive givere Erfaringer fra de seneste år har vist, at det det er ganske omkostningstungt for Danmission – både økonomisk og personalemæssigt – at rekruttere nye private givere som supplement til den trofaste kerne af meget loyale og seriøse givere, der svinder naturligt ind. Der er derfor brug for en revurdering af Danmissions samlede indsamlingsstrategi for at finde frem til, hvordan vi udnytter ressourcerne bedst muligt, og hvordan vi skaber det optimale samspil mellem private og kollektive givere. Dette arbejde skal indeholde en evaluering af eksisterende indsamlingskoncepter, herunder også Fremtidsbørn; det skal kortlægge beslutningsstrukturen for nye givere; det skal kortlægge potentialet for samtænkning af kollektive og private givere; og det skal identificere nye mulige indsamlingskoncepter, der kan opnå tilstrækkelig økonomisk volumen til at være rentable.

7


z 200-års jubilæum 2021 Danmissions 200 års jubilæum i 2021 skal markeres af mange indlysende årsager: Et 200 års jubilæum for en frivillig organisation i Danmark er i sig selv en enestående begivenhed; det er en anledning til at skabe ekstern opmærksomhed om Danmission og sætte fokus på vores sag; og det er en mulighed for at skabe sammenhold, stolthed og fællesskab internt i organisationen. Fejringen kan ikke blive så omfattende som oprindelig planlagt pga. den aktuelle økonomiske situation og vil derfor fokusere på følgende elementer: ~ Den officielle festdag i Viborg lørdag den 5. september 2021 med festgudstjeneste i domkirken (med honoratiores, internationale gæster og en masse unge og gamle Danmissionere) og efterfølgende festivitas. ~ En ”jubilæumspakke” til stiftsbestyrelser med forslag til, hvordan jubilæet kan markeres i stifterne, fx via lokale sognekirker. Pakken kan indeholde både aktiviteter, oplysningsmaterialer og forslag til indsamlingsformål. ~ En jubilæumskampagne i Danmission Genbrug, der dels kan være forslag til salgsfremmende aktiviteter og dels forslag til fejring blandt de frivillige i de enkelte butikker. ~ En profilkampagne i form af en plan for, hvordan vi i løbet af jubilæumsåret skal inddrage 200 års historie som løftestang for den store fortælling om vores sag. Profilkampagnen fungerer samtidig som lancering af nyt visuelt design bla. via ny hjemmeside. z Nyt forretningskoncept Flere og flere frivillige organisationer, selvejende institutioner og offentlige instanser kæmper om danskernes gunst og opmærksomhed. Konkurrencen om både økonomiske donationer og frivilligt engagement er blevet skærpet og kræver en stadig mere professionel tilgang. Danmission har med stor succes været pioner indenfor udviklingen af genbrugsområdet i Danmark, men den skærpede konkurrence gør denne forretning mere sårbar, og selv små udsving i resultatet i Danmission Genbrug har stor effekt på Danmissions samlede økonomi. Der er derfor brug for at reducere denne sårbarhed og sprede risikoen for Danmission ved at udvikle et eller flere nye forretningskoncepter, der ligesom Danmission Genbrug forener et stort kommercielt indtjeningspotentiale med nogle af de bærende værdier og elementer i Danmissions arbejde. Et nyt forretningskoncept kan enten bygge videre på eksisterende aktiviteter eller basere sig på at opbygge nye strukturer eller partnerskaber.

8


Note til indsatsområde 2: Handlingsfællesskaber Dette indsatsområde indeholder intentionen om at udforme en frivilligstrategi, som skal gøre det overskueligt og gennemskueligt at være frivillig i Danmission – herunder hvilke forventninger der er mellem ansatte og frivillige. Som udgangspunkt for udformningen af denne strategi lægges der op til, at engagementsaktiviteter i Danmission typisk vil være opdelt i tre kategorier i forhold til arbejdsdelingen mellem frivillig indsats og lønnet arbejdskraft. ~ Lokale aktiviteter og andre initiativer, der opstår og gennemføres på frivilliges eget initiativ, skal kunne gennemføres og blomstre bedst muligt ved de frivilliges egen indsats – og i nødvendigt omfang med støtte fra Danmission i form af fx materialer, promovering via Danmissions kommunikationskanaler, etc. ~ Danmissions hovedkontor tager initiativ til forskellige engagementsaktiviteter, der gennemføres i samarbejde med frivillige, via stiftsbestyrelser, genbrugsbutikker eller andre grupper. Disse aktiviteter vil typisk have til formål at styrke fundamentet for selvstændige lokale initiativer og på at styrke fællesskabsfølelse og synergi på tværs af lokale aktiviteter. ~ Danmissions hovedkontor kan vælge at gennemføre kommunikations- og engagementsaktiviteter, der primært drives af lønnede medarbejdere men stadig med formål direkte eller indirekte at støtte økonomisk eller frivilligt engagement i Danmission.

9


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.