Sønderborg 2017: Endelig ansøgning til Europæisk Kulturhovedstad i Danmark

Juni 2012

Endelig ansøgning til Europæisk Kulturhovedstad i Danmark

COUNTRYSIDE METROPOLIS

oer

er br g g y b i V

Connect, Confront, Celebrate

S2017 Kulturhovedstad - et hop ind i fremtiden

Ansøgning

I - Grundlæggende princippeR . .................................................... 5 II - Programmet og dets struktur (Tillæg) III - Organisering og finansiering ........................................... 35 IV - Byens infrastruktur . ...................................................................... 53 V - Kommunikationsstrategi ........................................................... 59 VI - Evaluering og monitorering .............................................. 67 VII - Yderligere oplysninger ............................................................. 71

www.sonderborg2017.eu

Forsidefoto: Søren Petersen

Foto omslag: Patricio Soto, Lars Tholander, Casper D. Schrankenmüller

COUNTRYSIDE METROPOLIS

Aase Nyegaard Borgmester i Sønderborg

Carl Holst Regionsrådsformand Region Syddanmark

Peter Harry Carstensen Ministerpræsident Schleswig-Holstein

Kære jury Kære læser …velkommen indenfor. Tag plads og gør dig det behageligt. Vi har så meget, vi gerne vil fortælle dig. Ikke fordi vi er glade for at høre os selv tale, men fordi det, vi siger med denne ansøgning, er vigtigt for os. På baggrund af, hvad du læser her, og hvad juryen kommer til at se i august, vil der blive truffet en beslutning, der får stor betydning for os.

Denne ansøgning har hjulpet os med at forstå, hvor vigtigt det er at arbejde med kultur på det strategiske plan. Vi er blevet enige om garantier, og dem er vi klar til at stå inde for. I Sønderborg og kandidaturens øvrige byer, områder og regioner har vi hver især vores udfordringer, men én ting er klar for os alle: Hvis vi ikke står sammen om Sønderborg2017 nu, vil der ikke i lang tid – måske aldrig – komme en chance, der kan hamle op med denne i styrke og storhed.

Det er nu eller aldrig.

Vi, de folkevalgte i Sønderborg - og kommunerne i Syddanmark og Schleswig i fælles sag med Region Syddanmark og Land Schleswig-Holstein - opfatter os selv som iværksættere. Vi har rødder i en lang tradition af handelsfolk i vores del af Europa, og vi ved, at for at opnå gode resultater er det nødvendigt at træffe beslutninger - kreative, innovative og modige beslutninger. På trods af at Sønderjylland/Schleswig kun har små og mellemstore byer, ved vi, at vi er nødt til at tænke store tanker. Det er samtidig socialt ansvarlige tanker, der skal gøre os i stand til at levere den service og de faciliteter, de perspektiver og den kreative atmosfære, der skal til for at holde på vores borgere og tiltrække nye.

Europæisk Kulturhovedstad er netop sådan en chance, og vi er klar til at gribe den. Det er vores liv, det handler om. Det er ikke et spørgsmål om bygninger og de rigtige kontakter, men om mennesker. At skabe en Countryside Metropolis handler om at skabe en ny måde at tænke på, og resultatet kan allerede ses – på os.

Vi håber, at det, som vi har at fortælle og vise frem, vil overbevise jer om, at dette for os er en enestående chance for at skabe en afgørende forandring for vores borgere - og gennem dem for mange europæere. Dette er en chance, vi hver især har for at vise vores engagement. Tak for denne mulighed.

2

Illustration: Lars Tholander

I - Grundlæggende principper 1. H vorfor ønsker den by, I repræsenterer, at deltage i konkurrencen om at blive Europæisk Kulturhovedstad?

Sønderborg ønsker at deltage i konkurrencen om at blive Europæisk Kulturhovedstad for at gå op imod 4 problemer, der udgør en stor trussel mod byens fremtid: at de unge flytter fra byen; det negative image der er forbundet med ”udkantsdanmark” og grænseregionen; frygt blandt lokalbefolkningen for andre kulturer og det historisk betingede dansk-tyske fjendskab, der er med til at give stagnation.

1

Det mest akutte problem er, at de unge flytter væk fra vores by og region. Det er et problem, vi deler med mange andre små og mellemstore byer i hele Europa. Hos os vender 8 ud af 10 unge, som rejser ud for at opleve verden, aldrig tilbage, og de bliver heller ikke erstattet af nye unge tilflyttere. Det er på høje tid at gøre noget ved problemet.

I flere årtier har vi opfattet fraflytningen som noget, vi kunne tage stilling til i fremtiden.

Men det er vokset til et brændende problem, vi skal gøre noget ved her og nu. I slutningen af skoleåret 2012-2013 lukker 3 af 21 skoler i Sønderborg. Musikskoler, legepladser, ungdomsklubber og sportsklubber er begyndt at mærke konsekvenserne af det svindende antal unge i regionen. Og det gør ondt.

Her er nogle tal, der belyser problemets omfang og alvor: I grænseregionen vil antallet af ældre over 65 år stige med 44 % i perioden 2011-2031, mens antallet af personer under 25 år vil falde med 13 %, og borgere i den arbejdsdygtige alder vil falde med 13 %. Andelen af personer med en højere uddannelse har altid ligget under landsgennemsnittet – stabilt på 8 %, men i 2025 er der udsigt til, at antallet af job til de højtuddannede, såvel som til faglærte og ufaglærte, vil falde yderligere.

Disse tendenser tilsammen udgør en tredobbelt trussel mod Sønderborg, nabobyerne og hele regionen: hjerneflugt som resultat af udflytningen; en general affolkning af regionen og en aldrende befolkning.

Hvis der ikke rykkes ved disse faktorer, går vores region en dyster fremtid i møde. Vi har ikke råd til at læne os tilbage. Hvis vi bare stiller os tilfredse med tingenes tilstand, vil vi få stagnation over hele linjen.

Derudover: med tabet af de unge mister vi også den energi, de bringer med ind i vores fællesskaber, modet til at begå fejl og lære af dem, viljen til at udfordre status quo og den nysgerrighed, der gør, at vi ikke bare hviler på de laurbær, vi allerede har vundet.

4

Illustration: Lars Tholander

Det er en kamp mod uret.

Vi tager langsigtede beslutninger nu, der vil påvirke fremtiden for regionens unge mennesker. Hvis udvandringen af talent fortsætter, vil der blive væsentligt færre til at bære en større byrde. Derfor har de unge i vores region – såvel som andre steder i Europa ¬ret til at kræve medindflydelse i beslutningsprocesserne. De er fremtidens ledere.

Det er det, Sønderborg2017 handler om.

Ikke bare om at skabe et sted, hvor de unge føler sig hjemme, men også om at dele ansvaret med dem og sammen gøre noget ved udfordringerne.

2

Den anden årsag til at vi søger om at blive Europæisk Kulturhovedstad, er det negative image, som livet i ”udkanten”, i grænselandet har fået. Fænomenet er rammende beskrevet af filosoffen Sartre som ”provinslivets grå monotoni, og kedsomhed – den åndsfortærende kedsomhed – af lange dage i mild tilfredshed”. Men er denne opfattelse korrekt? Er det virkelig, hvad det er? Vi mener ikke, at den gængse opfattelse af livet i provinsen yder respekt for den livskvalitet, der følger med. Vores ambitioner og handlinger afspejler to stærke overbevisninger: Vi bliver nødt til at gå imod de negative stereotyper, der er forbundet med at bo på landet, og kommunikere de positive værdier mere effektivt. Og vi vil træde frem og påpege, at Europas store byer og metropoler udvikler nye normer for passivitet og bliver ekskluderende steder. Med vores europæiske kulturhovedstad skaber vi en tredje vej, som ligger uden for metropolernes ekskluderende rum og de negative værdier, der nu er knyttet til livet på landet.

Forstå os ret: Vi argumenterer ikke imod at leve i de store byer – metropolerne er stimulerende, forskelligartede, dynamiske steder, hvor vi kan hente inspiration og nye impulser. Men det er også steder, hvor mennesker stræber ukritisk fremad - mod det, der er større, højere og hurtigere - selv om det ikke altid giver mening at gøre det. Problemerne, der er forbundet med de svulmende storbyer, bliver kommenteret og debatteret i aviser over alt på kloden. Forskere har identificeret byernes størrelse som en faktor, der kan få folk til at føle sig magtesløse og ude af stand til at ændre deres nærmiljø eller livsstil.

Livet i tæt befolkede områder medfører dårlig kommunikation. Vi tænker på de steder, hvor folk bor i lag i høje bygninger – dør om dør. Men alligevel skynder de sig ind i deres lejligheder, når de hører andre mennesker i opgangen. I en vis udstrækning er storbyer steder, hvor folk ønsker at være alene i mængden, hvor de bevæger sig i et felt af gensidigt upersonlige relationer. Den stress, bylivet skaber i familieforhold, presset for at følge med i rotteræset, de lange arbejdsdage, der er nødvendige for at betale stadig

dyrere huslån – det påvirker alt sammen livskvaliteten i storbyerne.

Vores borgere stiller spørgsmålet: Findes der mon et alternativ til land/storby-opdelingen? Er der en mulighed, der kombinerer det bedste fra storbylivet med det at bo landet?

Er den landlige metropol – Countryside Metropolis – den tredje vej? En lille by er ikke en lille udgave af en storby. Vi oplever, at et voksende antal europæere ønsker at tage ansvar, at få mere ro i sindet og nyde fordelene ved at bo på landet. I Danmark er det meget udbredt blandt intellektuelle at flytte på landet, væk fra trafikpropper, usund livsstil og hurtige og flygtige kontakter. Dette er ikke så almindeligt i Europa – men det kunne det blive, som et nyt koncept for dansk eksport.

Kunstnere og personer fra den kreative klasse værdsætter ofte begge former for stimuli: metropolen og provinsen. Sønderborg2017 bygger på kombinationen af et liv i højt tempo og de smukke landlige omgivelser. Det vil vi bruge i kampen for at ændre billedet af provinsen som hjemstedet for monotoni og kedsomhed. Det gør vi ved at promovere et spændende alternativ, hvor energien og diversiteten fra bylivet blander sig med plads til at trække vejret, slappe af, være kreativ og tage ansvar.

3

Den tredje grund til denne ansøgning er frygten for diversitet. Sagen er, at diversitet og tolerance endnu ikke bliver opfattet som noget fordelagtigt i denne del af Europa. Vi har en tendens til at vende ryggen til fremmede og undgå påvirkningen fra andre kulturer i vores nærmiljøer. I stedet for at tage imod de nye ideer, der opstår når forskellige kulturer mødes, har vi en tendens til at søge ind i vores mentale forsvarsværker. Problemet med frygten for diversitet og det fremmede bliver til tider forstærket af en national politik, der med afsæt i frygten søger at styrke en følelse af national kulturel enhed.

Det er en tendens, som forstærkes af usikkerheden i den globale økonomiske krise, og som giver grobund for nationalisme.

Men som kilde til udveksling, innovation og kreativitet er kulturel diversitet lige så vigtig for mennesket som biodiversitet er for naturen. Det kan forstås som menneskehedens fælles arv. Sønderborg2017 er fortaler for kulturel diversitet i Europa, for at gå på tværs af vaner og fastgroede fællesskaber og på tværs af grænser og landskaber, sprog og minoriteter.

Som kulturhovedstad vil Sønderborg2017 gøre en indsats for at vende nationale tendenser og fjerne frygten for diversitet inden for vores nærmiljøer – og hvor vi ellers støder på den slags, når vi arbejder sammen med vores europæiske partnere.

4

Den fjerde årsag til kandidaturen er, at der findes vedvarende modstand og negative følelser i samspillet mellem danskere og tyskere i regionen. Dette sejlivede, dog nuancerede fjendskab spiller en afgørende og usund rolle i grænseregionen. Ved Dybbøl Mølle i Sønderborg ligger megen dansk stolthed begravet: På dette sted led Danmark i 1864 et traumatisk nederlag til tyskerne. Denne krig lagde grundstenen til den moderne danske stat – dansk politik blev markant forandret af begivenhederne, og konsekvenserne kan stadig mærkes i dag. I 2010 besluttede den danske regering at afsætte 100 millioner kr. til en tv-serie, instrueret af Ole Bornedal, der bliver vist i 2014 og handler om periodens historiske betydning. Det er baggrunden for, at modstanden stadig er så mærkbar i tankegangen hos folk i vores region, og for at krigen og Slaget på Dybbøl 18. april stadig bliver mindet hvert år.

Danskerne og tyskerne lever med ryggen til hinanden. Danskerne krydser hovedsagligt grænsen for at købe billigt ind eller besøge familie, uden at opdage at symfonien af plæneklippere lørdag formiddag er præcis den samme på begge sider af grænsen. Tyskland er frygtet som den brutale storebror, der truer med at overtage den økonomiske magt før eller siden. Hvis man regner hele grænseregionen med, har en borger fra Sønderborg adgang til 350.000 job inden for en times kørsel. På trods af dette tal er det de færreste borgere, der overvejer at søge arbejde på den anden side af grænsen. Det er på tide at forlade slagmarkerne og se på de muligheder, der ligger i at skabe en fælles fremtid.

Vores forslag – at skabe en Countryside Metropolis - betyder ikke, at vi planlægger at bygge en ny fysisk by. Det handler mere om at ændre den generelle opfattelse af regionen. Den landlige metropol er en sindstilstand. Den handler om et mere menneskeligt tempo, et tættere og mere intenst samspil med vores europæiske venner og tyske naboer og om tilskyndelsen til et aktivt og sundt liv for vores borgere. En Countryside Metropolis står for tæt sammenknyttet og aktivt kulturliv med plads til fantasi, handling og personligt ansvar.

Både set med danske og europæiske øjne er det en vigtig proces at få provinsregionerne vendt til økonomisk bæredygtige og stærke områder med kreative og innovative kræfter, som kan hamle op med de traditionelle storbyer. På den led er Sønderborg2017 også et vidensbaseret projekt, der lever op til vidensøkonomiens krav.

Vi skaber en Countryside Metropolis ved at bygge broer: mellem det fysiske og mentale; mellem flertal og mindretal; mellem sproglige og sociale forskelle; mellem tradition og innovation; mellem det offentlige og det private; mellem forskning og industri og mellem Skandinavien og Europa. I sin dansk-tyske kontekst har Sønderborg brug for broer i mange henseender.

6

Hvad ville blive den største udfordring i forbindelse med denne nominering?

Eftersom vores fortolkning af Europæisk Kulturhovedstad indebærer en langsom, men vedholdende; en udadvendt, men autentisk og en radikal, men sammenhængende forandring, ser vi den største udfordring i at tackle de førnævnte udfordringer i regionen – nu, og ikke om 15 år.

Hvilke problemer skal Sønderborg2017 forholde sig til, hvis byen bliver tildelt værtskabet, og hvordan vil de blive afbødet?

I betragtning af den størrelse, proces og påvirkning, som projektet Europæisk Kulturhovedstads-program indebærer, imødeser vi en række udfordringer. De er beskrevet herunder sammen med vores forslag til, hvordan vi vil løse dem.

• Når vi – groft sagt - udnytter regionens originalitet og autenticitet til at kommunikere den forandring, som S2017 står for, må vi sørge for, at vi ikke ”smider barnet ud med badevandet”. Og idet vi skruer op for den europæiske synlighed i regionen, skal vi holde balancen, så vi ikke mister vores egen identitet i processen. Det er kræfter, som ikke altid trækker i samme retning.

• En anden udfordring er selve udførelsen: Er vi i stand til at tiltrække det mål af talent, ressourcer og energi, der er nødvendigt for at levere en Europæisk Kulturhovedstad, der skaber genlyd i byen, regionen og hele Europa, når vi samtidig oplever faldende befolkningstal? Vi har allerede bevist, at vi har kapaciteten. For at nævne bare tre eksempler: Inden for de seneste ti år har vi bygget videns- og kulturcentret Alsion; vi er i gang med at renovere Sønderborg havn efter planer af arkitekten Frank Gehry; og ProjectZero er sat i søen som et dansk pionérprojekt, der skal vise, at det kan lade sig gøre for en kommune at blive CO2-neutral senest i 2029. Dette er meget ambitiøse projekter, når man tager byens størrelse i betragtning. Men i Sønderborg går vi praktisk til værks, og for os ligger styrken i en strategi i dens sammenhængskraft. Det er S2017 en del af. Vores by og region kan levere store projekter med langsigtede perspektiver.

• En yderligere udfordring for os – som for mange andre i Europa - er, at det er blevet sværere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og det har en negativ effekt på regionens erhvervsliv. Virksomheder i regionen er opsatte på at handle ud fra langsigtede perspektiver, men det kræver en målrettet handlingsplan, der har opbakning fra det brede samfund – som Sønderborg2017.

Hvis vi ikke løser problemet med manglende kvalificeret arbejdskraft, vil mange virksomheder være nødt til at flytte til andre steder.

• Det er en udfordring i sig selv at få udbredt projektet. Det er nødvendigt, at folk tager

ejerskab og forstår det presserende behov for forandring. Igen og igen bliver vi nødt til at overbevise vores borgere om, at Sønderborg2017 er afgørende. Det handler om at agere proaktivt, om at være parat til at gå ud med en troværdig vision for forandring og om borgeres vilje til at tackle problemerne. Sønderborg2017 handler om mennesker; det handler om vores liv.

Ikke om bygninger. Meget vigtigt arbejde bliver allerede udført, vores by ånder for Sønderborg2017 lige nu, og hvis vi bliver tildelt titlen, vil det gå over i et reelt ansvar.

Det her er ikke Verdens Ende – langt fra Der er et sted i Sønderborg, der hedder ”Verdens ende”. For nogle år siden havde byen besøg af en journalist fra en københavnsk avis, der gjorde grin med dette. Men hvis man vælger en anden vinkel, kan Sønderborg også beskrives som forbindelsespunktet mellem Norden og Europa, eller ligefrem resten

af verden. Det er i hvert fald Peter Dragsbos synspunkt. Han er direktør for Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. ”Det er vigtigt, hvordan vi ser os selv. Det her er et af stederne, hvor Europa begynder.

København er vores hovedstad, men her er vi tæt på alting. Vi er tæt på Tyskland, Polen og Holland.

Sønderborg hænger ikke fast i en bestemt selvopfattelse og har ikke en bestemt dagsorden på samme måde som en storby, der for alt i verden vil undgå at virke ”provinsiel”. Her

• Vores område og dets administrationer er inde i stabile økonomisk baner. Siden 2007 har de engageret sig i kulturhovedstadsprojektet og har haft det med i budgetlægningen. Derfor er vi i stand til at garantere de nødvendige økonomiske ressourcer til Sønderborg2017, hvis vi bliver tildelt titlen. Vi vil have en solid og robust organisation på plads til implementeringen af den europæiske kulturhovedstad.

Det vil tage afsæt her. Men vi ved også, at vi er nødt til at holde os i tæt kontakt med borgerne, lytte og involvere dem i udviklingen af programmet.

• En sidste ting vi holder os for øje er, at dette skal være en dansk Europæisk Kulturhovedstad og ikke en tysk. Nærheden til Tyskland er en fordel, eftersom det indebærer, at vi har nogle aspekter af europæisk dimension lige ved hånden. Men det er vigtigt at understrege, at størstedelen af aktiviteterne i programmet involverer kunstnere og organisationer fra en række europæiske medlemsstater og fra resten af verden.

Vi går disse dilemmaer og udfordringer i møde med oprejst pande, da vi mener, at mindre byer med deres særpræg og unikke træk bør spille en vigtig rolle i opbygningen af Europa. De små byer bygger bro mellem storbyerne og livet på landet og mellem Europa og dets borgere. Uden dem mister Europas sin sjæl.

Hvad er byens målsætninger for året?

Sønderborg2017 bygger på visionen om at frembringe en metropols tankegang i landlige omgivelser, hvor folk omsætter fantasi til virkelighed ved selv at tage ansvar og vise initiativ. For at nå denne vision er det vores mission at skabe en Countryside Metropolis fra 2017 og frem.

sidder vi ikke på caféer og prøver på at være som i New York eller Barcelona. I Sønderborg siger vi: Lad os gøre det! Vi kan uden videre gå på tværs af tingene, og vi er nysgerrige efter at vide, hvad der sker i byerne omkring os, ligegyldigt om det er i Danmark eller Tyskland. På den led er vi mere europæiske. Vi ser på, hvad vi har til fælles,” forklarer Dragsbo: ”De unge vil ud at se verden. Men hey, du behøver ikke at flyve til Bangkok for at komme ud at rejse. Der ligger faktisk en helt anden verden lige ovre på den anden side af grænsen.”

Dragsbo ved godt, at der skal mere til for at trække unge mennesker til byen. Og noget skal der gøres, for ellers ender det med at blive ”Verdens ende”.

Sønderborg er måske en lille by, men tankegangen er stor: ”Lige her har vi mere end tusind års erfaring i at møde fremmede kulturer. Vores historie er unik, og samtidig har vi mange af de samme muligheder og udfordringer som andre grænseregioner i Europa. I forholdet til vores tyske naboer har der både været venskab og krig, men aldrig ligegyldighed. Det ville være det værste. Vi bliver bare nødt til at se os selv som en fælles region og holde op med at tænke på, om det ene eller det andet ligger i Husum, Tønder eller Sønderborg. Det vil gøre os stærke.”

Interview med Peter Dragsbo, direktør for Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

3. at opdyrke kulturel intelligens. Dette er evnen til at forstå forskellighed og at værdsætte og inkorporere fremmede synspunkter i vores kultur; 4. at se kultur som mere end et værktøj: Indimellem handler kunst og kultur blot om kunst og kultur. Og det er også i orden.

Sønderborg2017 har opstillet disse kvantitative mål: 1. den nuværende situation, hvor 8 ud af 10 unge, der forlader regionen, aldrig kommer tilbage, skal ændres, så kun 6 ud af 10, der forlader regionen, ikke kommer tilbage. Og de 6, der ikke kommer tilbage, bliver erstattet af andre.

2. 70 % af vores befolkning i 2017 skal opfatte det som ”cool” at bo i provinsen og være stolt af at bo i en åbensindet og kulturelt nytænkende region; 3. 20 % af den kreative klasse i Danmark og 20 % af den kreative klasse i det nordlige Tyskland overvejer at bo og arbejde i Sønderborg eller i regionen omk

Sønderborg2017 har opstillet følgende kvalitative mål: 1. gennem kultur og kreativitet at revitalisere livet i det landlige område for de unge og gøre ”provincial cool”.

2. at overvinde slagmarker og konfliktzoner, hvor de end er – i vores personlige liv, i vores sociale relationer, i vores nærmiljø, i vores samvær regionalt, på tværs af grænsen og i forhold til vores europæiske partnere; Foto: Kim Toft Jørgensen

2. Gør rede for konceptet bag det program som iværksættes, hvis byen udpeges til Europæisk Kulturhovedstad.

3. Kan dette program opsummeres med et slogan?

At opbygge en Countryside Metropolis handler ikke om at skabe et fysisk sted, men om at forandre måden folk tænker på. Countryside Metropolis er inkarnationen af storbyens mentalitet i et landområde og bygger på troen på, at alt er muligt for den, der tør tage ansvar for at gøre sine forestillinger til virkelighed.

dan kan vi modvirke, at de unge rejser væk, hvordan kan vi tiltrække kreative, uddannede og forskelligartede indbyggere, hvordan kan vi ændre den gængse opfattelse af regionen som den fjerneste udkant af henholdsvis Danmark og Tyskland, hvordan kan vi skabe nærvær på tværs af grænsen, og hvordan kan vi gøre folk her mere åbne for diversitet? På baggrund af disse presserende spørgsmål har vi formet en vision for Sønderborg2017: at skabe en Countryside Metropolis.

På opfordring fra vores borgere er dette også blevet det slogan, der opsummerer vores program. Derfor er mission og slogan fælles.

Resultatet af denne nye måde at tænke på er det, vi kalder Countryside Metropolis – landlig metropol. Det er et perspektiv, der gør det muligt at betragte grænseregionen som et område, hvor diversitet, forskellighed og særpræg florerer og spiller sammen med kulturel intelligens, frisk iværksætterånd og et højt energiniveau hos vores borgere, virksomheder og højteknologiske industri. Dermed kan vi skabe en bæredygtig fremtid.

For at få intellektuel dybde i processen med udvikling af programmet har vi spurgt os selv: hvis der skal eksempler på mennesker til at illustrere, at et område i provinsen godt kan have storbyens måde et tænke på og være et ”mulighedernes land”, hvilken type mennesker skulle det så være? Det spørgsmål er heldigvis ikke så svært at besvare, da regionen allerede har mennesker, der tænker på den måde. Vores erfaring viser, at det ikke så meget handler om, hvilken slags mennesker de er, da det er ligegyldigt hvilken alder, nationalitet eller profession de har. Det afgørende er, hvad disse mennesker interesserer sig for og hvordan de tænker.

Programmet er bygget op omkring en række presserende spørgsmål, vi stiller os selv: Hvor-

Vi bringer tre aktive strategier i spil – Connect, Confront og Celebrate – for at virkelig-

gøre vores vision om Sønderborg2017, idet vi bygger på den forståelse, at det er folks handlinger og tankemønstre, der skaber en Countryside Metropolis. En Europæisk Kulturhovedstad vokser i kraft af sine borgere.

CONNECT: Folk der bliver stimuleret af forskellighed deler med andre i netværk og skaber noget nyt. Denne energi er reflekteret i mange af projekterne i det kulturelle program. Til det formål har vi for eksempel etableret BRANDI (Borderland Regional Artist Network Development Initiative). Netværket er blevet stiftet for at øge kapaciteten af producenter, skabe nye og aktive forbindelser mellem medlemmer af de lokale kunstneriske miljøer på tværs af hele grænseregionen og i Europa; at skabe grobund for alle former for kunstneriske udtryk og fremme kreativt samarbejde med erhvervslivet og løsninger på regionens problemer med et kulturelt perspektiv. Et andet projekt, iOpera, involverer marginaliserede unge og sigter på, at unge på tværs af Europa sammen skaber en moderne opera i samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester, Det Kongelige Teater, Deutsche Oper Berlin (Tyskland), Opéra National de Paris (Frankrig), og Wiener Sängerknaben (Østrig). På et mere overordnet plan involverer Theatron-projektet europæiske samarbejdspartnere som Divadlo Archa o.p.s.

(Tjekkiet), Théâtre de Gennevilliers (Frankrig), Uppsala Stadsteater (Sverige), Odense Teater, Freie Universität Berlin (Tyskland) og European Center for the Arts i Dresden (Tyskland).

Dette vil danne en europæisk platform, hvor amatører og professionelle kan arbejde sammen om at skabe mere aktivitet og flere produktioner, der ansporer til et større samspil med publikum i teaterverdenen på tværs af Europa.

CONFRONT: Folk der opsøger konfrontation er ikke bange for at træde andre over tæerne og være kontroversielle og provokerende i deres måde at tænke og handle på. De løser op for fordrejede og fastgroede koncepter; de kan lide at udfordre gængse tænkemåder og at skubbe til traditionelle kulturelle bindinger og begrænsninger – at forny. Et projekt, der arbejder med denne energi, er teaterprojektet We Invented Porn (Vi opfandt pornoen) af den kontroversielle grænselandsforfatter Erling Jepsen, som er bestilt af Sønderborg2017 til at skrive et nyt teaterstykke, der skal foregå i området. Stykket bliver opført både på dansk og tysk. Et andet eksempel er Røde Kors-projektet, der er en unik, involverende, billedkunstnerisk begivenhed, som skal finde sted på slagmarken ved Dybbøl Mølle. I dette projekt bliver folk inviteret til at skrive deres tanker om krig og civile tab på bagsiden af hundredvis af røde kors, der bliver sat på træpæle. Disse kors bliver derefter stukket i jorden for at danne et hav af røde kors på slagmarken. Et sideløbende virtuelt projekt udvider konceptet og skaber forbindelseslinjer til en række af historiens andre slagmarker i hele verden. Denne aktivitet markerer den rolle Røde Kors spillede under krigen mellem Danmark og Tyskland i 1864. Dette var nemlig den første konflikt i verdenshistorien, hvor Røde Kors var aktiv i at yde nødhjælp.

8

Foto: Lars Tholander, Sønderborg Kommune

CELEBRATE: Folk der kan lide at fejre ser muligheder overalt og ved, hvordan de skal gøre dem til konkrete og innovative projekter. De fejrer forandring og forstår styrken i mangfoldighed. Et eksempel i vores program er projektet Dance For Life, som inkorporerer danse-workshops, forskning i sundhed og et borgerinvolverende projekt om mangfoldighed. Projektet løber over hele året og kulminerer i en række storstilede danseevents langs Flensborg Fjord. På begge sider af grænsen vil tusindvis af borgere danse til deres egen og fremmed musik. Værdien af at bruge kultur i sundhedsfremme er et forskningsemne på universiteter i regionen og i de nordiske lande. Som et andet eksempel på et projekt kan vi nævne Mad Festival, som fejrer diversiteten i mad, dens kulturelle betydning og bæredygtigheden i grænseregionens fødevarefremstilling. Og vi glemmer ikke at fejre det klassiske sønderjyske kaffebord, der bliver strakt ud over veje i landområdet.

Historisk har kaffebordet altid været en mulighed for at mødes, spise kage og diskutere dagligdagens problemer, og blandt danskerne i Sønderjylland – især på gårdene – fik det en opblomstring i den tyske tid 1864-1920, da danskerne ikke måtte forsamles for at diskutere politik eller forsamles på offentlige steder i det hele taget.

Disse tre strategier omsættes til tre konkrete processer i programmet for Sønderborg2017: CONNECT Målet med CONNECT er gennem kultur og kreativitet at skabe ny energi i landområderne for de unge og anspore dem til at se landområdet, der ellers nedladende kaldes ”provinsielt”, som det nye ”cool” i kraft af Countryside Metropolis. Denne strategi handler om, hvad folk gør, når de vil omsætte deres ideer til virkelighed: De skaber kontakter. I sin undersøgelse af Vitalitetsindekset for byer skriver netværket Creative Cities International: ”Der er noget skønt ved alle byer. Men stærke byer – store som små - er åbne for ideer fra alle steder. De gør plads til spontanitet. De er åbne for de største talenter, ligegyldigt hvor de kommer fra, hvilket igen befordrer kreativitet og innovation. Når det går fremad for disse byer, går tradition og nye ideer op i en højere enhed.”

Vi kan genkende visse af vores styrker og svagheder i denne beskrivelse. Det fungerer ligesom en bisværm: små kreative celler, der arbejder i netværk, som arbejder i netværk af netværk, og tilsammen udgør de en levende organisme. De kreative celler i vores region er ikke klar over, at de er del af en organisme.

Vi gør dette princip til en alment kendt virkelighed igennem det kulturelle program.

Netværk som BRANDI vil støtte og opmuntre både professionelle og amatører til at skabe kontakt igennem kulturen.

Hvis vi forbinder os selv med centrum i stedet for med periferien, så har vi taget et første skridt på vejen til at få energien tilbage – de lokale unge og unge som studerer i re-

gionen vil føle, at de har alle muligheder her.

Vores region har en ægte europæisk dimension med de to lande, der hver især tilbyder fordele og muligheder. Minoriteterne tilfører endnu flere kompetencer på tværs af nationaliteter og ny energi, og dette udgør kun en lille del af vores europæiske netværk.

Sønderborg2017 er en chance for at skabe kontakt til dem i samfundet, der ikke har så stort et netværk og ikke har de samme muligheder for at gøre deres drømme og forestillinger til virkelighed. I programmet for Europæisk Kulturhovedstad står CONNECT også for involvering af de marginaliserede, hvis evner og interesser ofte bliver undervurderet eller ignoreret i vores samfund.

Vi skaber den nødvendige kapacitet i den landlige region Sønderjylland-Schleswig, hvor der er mangel på ekspertise i at skabe kulturelle begivenheder. Opbygning af kapacitet er bare ét eksempel på, hvordan vi vil forbinde mennesker, ideer og kulturelle interesser med hinanden, så de kan samarbejde om at realisere projekter og udfolde deres potentiale med vejledning fra mentorer.

Sønderborg2017 skaber kontakt mellem folk fra begge sider af grænsen og får dem til at arbejde og forbinde den ene kreative celle i landområdet med den anden – violinisten med kunstgalleriet, bloggeren med redaktøren, DJ’en med manageren, maleren med street art festivalen. Vi ved, at vi er nødt til at åbne os mere i forhold til at forbinde dette netværk af små celler med andre netværk andre steder i Europa og verden. Og vi skal bruge styrken i mangfoldigheden som et af værktøjerne.

CONFRONT Målet med CONFRONT er at overvinde slagmarken, se udfordringer og tabuer i øjnene og bygge broer hvor vi kan: i vores personlige liv, i vores nærmiljø, i vores fællesskaber, imellem vores vidensfelter og imellem vores kontakter i regionen, på tværs af grænsen og i Europa. Strategien handler om de ting, mennesker gør i deres indholdsmættede, forvirrede og krævende menneskelige relationer: de konfronterer og de udfordrer. ”Gengangere” - et af verdens mest berømte teaterstykker, skrevet på dansk af den norske dramatiker Henrik Ibsen – beskæftiger sig i en familiehistorie på det personlige plan med behovet for at konfrontere, anerkende og endelig slippe de gamle ”spøgelser” for at blive fri og komme videre. Ved at konfrontere vores kollektive spøgelser får vi frigjort en masse energi, som er nødvendig for at blive et kreativ og livligt mulighedernes land.

Vi tør at konfrontere os selv med alle de ting, vi ellers gerne vil feje ind under gulvtæppet.

Som for eksempel med den kendsgerning, at hvis vi ikke gør noget ved det, vil de unge blive ved med at forlade området og aldrig komme tilbage.

Vi bliver nødt til at tage livtag med vores fortid: Vi vil konfrontere Sønderborg og hele Danmark med nationens største kollektive traume, slagmarken ved Dybbøl Mølle, og

bruge kultur til at hele gamle sår, så vi endelig kan komme videre. Hvis vi konfronterer os selv med vores evindelige, og delvis skjulte foragt for vores tyske naboer, kan vi endelig finde metoder til at overvinde det besynderlige faktum, at ingen steder er der en større afstand mellem Danmark og Tyskland end lige her, hvor danskere og tyskere bor tættest på hinanden. Jo mere folk ligner hinanden, jo mere fokuserer de på forskellene. Og jo tættere, man kommer på grænsen, jo mere ”uncool” bliver Tyskland opfattet. Og det er virkelig ”uncool”. Hvad ville der for eksempel ske, hvis vi opstillede to-sprogede gadeskilte i Sønderborg, ligesom de har i Flensburg? Folk ville højest sandsynligt protestere i gaderne.

Og det er den reaktion, vi prøver at fremprovokere og lære af. Så længe vi har et så anspændt forhold til vores gamle ”spøgelser”, åbner vi os ikke over for vores nærmeste naboer. For at blive en åben, kreativ Countryside Metropolis bliver vi nødt til at lære kunne lide og forstå hinanden. Dette bliver understøttet af bedre kommunikation og samarbejde om kreative projekter på tværs af grænser.

Vi konfronterer os selv med det faktum, at vi føler os så helt specielle i Europa, og at vi dermed anbringer os selv i en afsides position i forhold til resten. Siegfried Lenz har i romanen ”Tysktime” beskrevet dette specielle hovmod, der gør sig gældende for befolkningen i landområderne i vores del af Europa.

Vi har en arrogant og stolt måde at anskue verden på, overbevist om at vores måder at gøre tingene på er de rette, og at alting skal forblive som det er. I Sønderborg2017 arbejder vi med denne manglende tiltro og vores tendens til at opfatte Countryside Metropolis som en abstrakt størrelse, der aldrig kan blive til virkelighed. Vi har hårdt brug at ændre disse kulturelle tendenser, så vores unge mennesker ikke render skrigende bort.

Dette er måske lidt hårdt sagt, og for mange vil situationen også være mere nuanceret – men vi tror på, at når vi konfronterer folk med ”spøgelserne”, som ingen har lyst til at tale om, så vil de sjove og skæve ideer fyre op under Sønderborgs befolkning og ændre deres tænkning i 2017 og længere frem.

CELEBRATE Målet med CELEBRATE er at hylde mangfoldighed og forskellighed for derved at skabe kulturel intelligens. Kulturel intelligens er udtryk for menneskers evne til at se ting fra forskellige vinkler i kraft af deres åbenhed over for mennesker fra andre verdensdele.

Kulturel intelligens begynder, hvor emotionel intelligens slutter. For omkring ti år siden lancerede den globale bank HSBC en kampagne baseret på princippet bag kulturel intelligens.

En af plakaterne viste en græshoppe. Under billedet stod følgende tekst: ”USA – pest. Kina – kæledyr. Nordlige Thailand – lækkerbisken.”

Kulturel intelligens handler ikke kun om at overtage andre synspunkter, men også om at skabe noget nyt, som er helt ens eget. Leonardo Da Vinci udtrykte det således: ”Mennesker der eksperimenterer, er ligesom myren: de indsamler og bruger. Men bien...

10

4. H vilket geografisk område har byen til hensigt at inddrage i Europæisk Kulturhovedstadseventen? Hvorfor?

S2017 udspiller sig i Sønderborg i en regional kontekst med Sønderjylland-Schleswig som de stiftende partnere (Aabenraa, Haderslev og Tønder på dansk side og Flensburg, Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg på tysk side). Ud over de stiftende partnere har Sønderborg partnerskab med de øvrige 18 syddanske kommuner, Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein.

Lad os frigøre regionens skjulte kvaliteter ”Countryside Metropolis handler om at skabe forbindelse mellem mennesker og om at opbygge kapacitet – det handler om arv og autenticitet.”

Ophavskvinden til disse nøgleord er Sue McCauley, kreativ leder af det kunstneriske program i forbindelse med Sønderborgs ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Hun er udmattet, men tilfreds efter måneders hårdt arbejde med Countryside Metropolis-konceptet: -”Som kreativt team har vi været i stand til at gøre det umulige, og det er kun fordi folk her forstår, at det NU, det skal ske. Det vil ikke være muligt om 15 år.”

Countryside Metropolis er en sindstilstand en ny måde at se regionen på, forklarer Sue: ”Vi har højteknologiske virksomheder, landbrugsområder, en usædvanlig historie, et universitet. Der er fokus på bæredygtighed her med ProjectZero som drivkraften bag de nødvendige forandringer. Det er et omsamler sit materiale fra blomsterne i haven og fra markerne, og fortærer og omdanner det ved egen kraft.”

Vi opfordrer folk til at modtage den kulturelle intelligens med åbne arme - fordi den er et værktøj til at skabe noget autentisk, ægte og lokalt med global inspiration – og give inspirationen videre til andre. Mennesker finder glæde i kultur, og en Europæisk Kulturhovedstad får borgernes glæde til at vokse. Vi fokuserer på at skabe noget ekstraordinært, på at gøre skøre ting og nyde de sjove og anderledes oplevelser, det giver at se på tingene på nye måder. Vi fejrer det rum, vi skaber for den

råde med fødevareproduktion og betagende natur. Der er masser af gode kvaliteter. Alligevel forlader de unge regionen, og de vender ikke tilbage igen, ligesom de heller ikke erstattes af andre. Der er da akademikere og andre fagfolk, som kommer her og arbejder, men for det meste bliver de her ikke - de rejser videre.

Hvordan kan det være? Jeg tror, kvaliteterne er skjulte - vi skilter ikke med dem. Og vi er faktisk i stand til noget større.”

I programmet for Sønderborg 2017 søger Sue McCauley at frigøre det skjulte potentiale. Det kræver, at befolkningen i regionen udvikler færdigheder, så de kan producere kulturelle projekter af høj kvalitet - i samspil med andre europæere og til gensidig fordel. Kvaliteterne vil blive synlige, når vi passerer programmets tre ”broer”: Connecting, Confronting, Celebrating (forbinde, konfrontere, fejre).

“Med vores program tager vi chancer og chokerer folk, så de begynder at tænke, bevæge sig og forandre sig mentalt. Det handler om forandringer i folks hverdag. Når flere mennesker bliver mere åbne og kan se værdien af mangfoldighed og kvaliteten af at bo lige her i dette landområde, vil det styrke samfundet, både i byerne og på landet.”

Interview with Sue McCauley, Creative Director of the Artistic Programme of Sønderborg2017

landlige metropol. Vi fejrer de unge, fordi de tilfører så meget energi og fylder regionen med kreativitet og nye ideer, så det summer af spænding og tiltrækker opmærksomhed, idet vi anerkender deres ret til at overtage og deltage i beslutningerne. Vi fejrer den ældre generation, ”Guldet” (vi har taget det grå ud af ”Det grå guld”), fordi den bærer på så megen livsvisdom og med glæde deler ud af traditioner, der stadig er brugbare, mens resten slippes.

Denne sidste strategi er til for at sikre plads til det, mennesker gør, når de har forandret sig: De fejrer!

Siden december 2011 har vi fokuseret på at opbygge kulturel kapacitet sammen med kulturaktører i et større område med henblik på at sammensætte det kunstneriske program, ligesom vi har fulgt juryens anbefaling og styrket samarbejdet med de omkringliggende områder for at understøtte kandidaturen og gøre den mere robust.

Vi er også gået mere i dybden med vores research og har talt med flere eksperter, der har været involveret i tidligere europæiske kulturhovedstæder. Vores positive erfaringer med samarbejde på tværs af grænsen er langtfra almindelige for grænseregioner i Europa. For det meste er der udprægede problemer med sprogbarrierer og forskellige administrative kulturer. Hvis vi bliver udpeget til Europæisk Kulturhovedstad, vil vi bruge de første seks måneder på at besøge de ansvarlige for kulturhovedstaden i Luxembourg og Linz for at være sikker på, at vi fra begyndelsen har det komplette billede af erfaringerne.

Grænseregionen Sønderjylland-Schleswig har ingen store byer og har begrænset adgang til ekspertise og erfaring på specifikke områder.

Det ved vi, og derfor gør vi noget ved det.

Efter aftale med Kulturministeriet vil Sønderjylland og Schleswig fra og med 2013 gribe tilbage til hertugdømmets tid som et udelt område og markedsføre sig som en fælles ”Kulturregion” på tværs af grænsen. Aftalen, der bliver underskrevet i juni 2012, gælder i første omgang for perioden 2013-2016. Dette vil i sig selv tiltrække flere kompetencer. Derudover trækker vi på talent, netværk og internationale forbindelser i et område, der strækker sig så langt som til Hamburg, København, Esbjerg, Ribe og Odense, idet vi involverer og støtter os til hele den syddanske region og Schleswig-Holstein. Til programmet er vi i særligt tæt samarbejde med kulturaktører i disse byer. (for eksempel Odense Teater/ Theatron, Designskolen i Kolding/Design for Change, Esbjerg Kulturskole/Define Festival, Ribe Domkirke/Orgelfestival, Schauspielhaus Hamburg/We Invented Porn). Dette hjælper os med at slå hul på opfattelsen af Sønderborg-Schleswig som en udkantsregion og giver os adgang til den nødvendige organisatoriske muskel- og hjernekraft i de omgivende regioner.

Foto: Patricio Soto, JydskeVestkysten

Det nye kunst- og teknologicenter er et spring ind i fremtiden Det bliver noget helt for sig selv, det nye center for kunst og teknologi, der er planlagt på havnefronten i Sønderborg.

Direktøren, Charlotte Sahl-Madsen, er overbevist: Dette vil nå højt – også på den internationale skala. Centret med arbejdstitlen Kunsthalle er en platform, der henvender sig til borgere både i og udenfor regionen. ”I vores område er der enorm interesse for teknologi og videnskab. I den sammenhæng er det nemt at se, at der er en høj koncentration af ingeniører i Sønderborgområdet. Her er det naturligt at være innovativ og nysgerrig, og kunsten vil inspirere til store visioner. Derfor passer denne unikke kombination af kunst og teknologi perfekt til Sønderborg,” siger Charlotte Sahl-Madsen.

Centret, som spiller en central rolle i arkitekten Frank Gehrys plan for renovering af Sønderborgs nordlige havneområde, bliver ikke et museum, heller ikke et galleri eller en forskningsenhed. ”Det bliver en kombination. Derfor er det for eksempel naturligt for os at fokusere på forskningsbaseret udvikling af nye digitale medier. Vi arbejder sammen med de bedste internationale universiteter, forskningsmiljøer og udviklingsafdelinger i virksomheder. Her foregår en sand krydsbestøvning i et miks af ideer fra filosoffer, antropologer, IT-nørder og kommunikationseksperter, og vi kommer til at se

resultater af samarbejdet længe før kunst- og teknologicentret officielt åbner i 2017.”

Udviklingen af nye digitale medier til både de fysiske og virtuelle rum i Kunsthalle er godt i gang. Mellem 2014 og 2017 vil unge fra hele verden blive inviteret til ”Young Minds in Digital Action” - debatter og forskningsprojekter med emner såsom kombinationen af demokrati, europæisk samarbejde og social diversitet.

Ny teknologi udvider vores rækkevidde for kontakter og ændrer vores daglige liv. I Kunsthalle vil nye produkter inden for eksempelvis velfærdsteknologi blive vist frem, så besøgende kan prøve dem. ”Det gør borgerne mere interesserede i at købe teknologiprodukter, og på den måde kommer kunstcentret også til at virke som en motor for udvikling af områdets erhvervsliv, ” forklarer Charlotte Sahl-Madsen, der er realistisk i forhold til, hvordan den nye teknologi kan påvirke regionens fremtid: ”Sønderborg er under pres. Hvis vi ikke gør noget ved det og udvikler området, vil byen sygne hen. Heldigvis har regionen potentiale, iværksætterånd og er parat til at stå frem og gøre ideer til virkelighed. Området har allerede mange gange bevist, at det er i stand til at tænke store tanker og omsætte dem til handling.”

Den omgivende region bidrager også til kandidaturen ved at koordinere andre projekter, der er planlagt i en bredere sammenhæng.

For eksempel har Den Regionale Udviklingsplan 2012-2015 for Syddanmark fokus på visionen om at tiltrække og fastholde beboere ved at udstikke rammerne til et godt liv: sætte borgeren i centrum og give dem mulighed for at skabe et kreativt, engageret liv i god fysisk form. Et andet eksempel er Vækstcentret – Succes for den dansk-tyske region, der knytter Sønderjylland og den nordlige del af Schleswig-Holstein sammen i en økonomisk region med fælles branding og kommunikationsstrategi.

Det område, vi dækker virtuelt med den europæiske kulturhovedstad, er meget større, da vi henvender os til vores europæiske netværk - personlige kontakter og organiserede grupper. Dermed involverer vi folk, som ikke bor i det geografiske område, men som er en del af Sønderborg 2017 i kraft af temaet – såsom andre små byer i Europa med lignende udfordringer (for eksempel Horn, Østrig/Europæisk Børneteaterfestival; Palmela, Portugal/ Fantasiarte; Drammen, Norge/Platform 11).

Sidst, men ikke mindst inkluderer vi Cypern som vores vigtigste geografiske forpost.

Interview med Charlotte Sahl-Madsen, direktør for Kunsthalle

5.

ekræft venligst, at B I har opbakning fra de lokale og/eller regionale myndigheder

Kære Jury, kære læser Sønderborg2017 bekræfter hermed at have opbakning fra de lokale og regionale myndigheder. Støtten er langsigtet og dækker hele det politiske spektrum. Målet er at gøre Sønderborg2017 til en integreret del af vores fremtid med perspektiver frem til 2030. Den politiske beslutning om støtte er taget i de respektive 27 råd, praktisk taget med enstemmighed over hele linjen.

I Danmark er en politisk beslutning fra disse organer ensbetydende med, at pengene allerede skal være til rådighed og ikke kan blive brugt på andre projekter i en fremtidig politisk situation. Sønderborg2017 er en chance, som vi kun får én gang i et livsforløb, og herunder har vi beskrevet mere detaljeret, hvordan vi vil gribe det an, hvis vi bliver tildelt værtskabet.

Sønderborg kommune har besluttet at sætte 12,592,639 euro af i budgettet til perioden 2012-2020 (uafhængigt om vi bliver tildelt titlen).

Sønderborg har sammen med Aabenraa, Flensburg, Haderslev, Tønder og distrikterne Kreis Schleswig, Kreis Nordfriesland og regionerne Syddanmark og Schleswig-Holstein aftalt at stifte en fond senest 1. januar 2013 i fald vi bliver tildelt værtskabet. Disse offentlige instanser er stifterne.

Med undtagelse af Sønderborg har alle stiftende kommuner skrevet under på at ville støtte fonden i perioden 2013-2020 med et beløb i størrelsesordenen 0,8-1,3 millioner euro afhængigt af kommunens befolkningstal. Hvert af de tyske distrikter har givet lovning på 400.000 euro. Alle kontrakter er underskrevet i juni 2012.

Region Syddanmark skriver i juni 2012 under på at ville deltage i fonden Sønderborg2017 med minimum 4,7 millioner euro i perioden 2013-2018. Regionen Schleswig-Holstein bidrager med 3,1 millioner euro i samme periode.

Begge regioner ser deres støtte som en naturlig forlængelse af den langsigtede strategi i deres eget Vækstcenter-initiativ for den dansk-tyske region. Denne del af Europa er nødt til at styrke samarbejde på tværs af grænsen for at ændre opfattelsen af at være ”udkantsområde” til i stedet at være centrum for fornyelse. At arbejde strategisk med kulturel udvikling er i denne henseende en Top 3-prioritering.

12

Foto: Patricio Soto

Ved siden af stiftende kommuner og den danske og den tyske region styrker de resterende 18 (ud af 22) kommuner i Region Syddanmark denne kandidatur ved at underskrive samarbejdsaftaler i maj/juni 2012.

De bidrager alle med finansiel støtte i størrelsesordenen 233.920-659.818 euro i perioden 2013-2018. Dette beløb er afhængigt af kommunens befolkningstal. I alt bliver det til 3.285.333 euro.

Med deres underskrift på samarbejdsaftalerne er kommunerne enige om, i fald Sønderborg bliver tildelt værtskabet, at finansiere konkrete kulturelle aktiviteter i deres egne områder – aktiviteter, som stemmer overens med visionen og konceptet i Sønderborg2017-programmet.

Under vejledning af og i samarbejde med Sønderborg2017 vil hver kommune udvikle og gennemføre aktiviteter i overensstemmelse med en koordineret tidsplan, der har den langsigtede udvikling for øje. I fokus er projekter for unge. Kapacitetsopbygning af den kreative og kulturelle sektor har høj prioritet.

Sønderborg2017-fonden garanterer - sammen med de involverede kommuner - at der er programaktiviteter i perioden 2013-2018 i hele regionen. 40 % af disse aktiviteter vil finde sted i 2017.

Kommunerne forpligter sig til at koordinere markedsføringsindsatsen for at gøre Sønderborg2017-oplevelsen synlig i hele deres område.

De medvirkende kommuner er enige i, at Sønderborg2017 er en del af og en milepæl i regionens forpligtelse over for strategisk arbejde med kultur. Projektet ”European Capital of Culture 2017” er et målrettet samarbejde, der vil fortsætte (baseret på de samme principper, men med en anden titel) uanset hvad juryen beslutter i august 2012.

Støtten til kandidaturen er meget synlig i den politiske følgegruppe med de stiftende parter, som består af repræsentanter fra de fire danske kommuner, to tyske distrikter og Flensburg by, Region Syddanmark og Land Schleswig-Holstein. Derudover er der klare offentlige tilkendegivelser fra det frisiske, det sorbiske, og de dansk-tyske mindretal om forståelsen af og behovet for Sønderborg2017. Kontakten til den politiske følgegruppe sikrer på den ene side synergi mellem Sønderborg2017-projektet og den generelle udvikling i regionen og på den anden side

synergi, hvad angår tilgangen til forskellige EU-fonde i perioden 2014-2020.

Tysklands minister for kultur og medier i Berlin, Bernd Neumann, der tidligere har udtrykt sin opbakning til Sønderborg, har ikke været i stand til at forny sin støtteerklæring, da den tyske forbundsregering ønsker at forblive neutral, indtil der foreligger en afgørelse på konkurrencen om Europæisk Kulturhovedstad 2017 i Danmark.

Med alle de garantier, vi har på bordet på nuværende tidspunkt, står det klart, at: ja, det er vigtigt at få dem fældet ned på skrift. Men det er måske endnu vigtigere at fokusere på hvordan vi samarbejder for at få Sønderborg2017 til at lette. Styrken ligger i synergien, når vi sætter os sammen og forhandler og arbejder for fremtiden for vores by, distrikt og region. Det er noget, vi ikke har gjort så mange gange før. Det, der hjælper utroligt meget, er, at vi mærker støtten, der kommer fra steder uden for den politiske arena, for eksempel fra vores virksomheder, som er optaget af at tiltrække og fastholde talenter.

Vi ved, at Sønderborg2017 ikke handler om bygninger eller veje, men om vores liv og vores fremtid. Det er den alarmerende følelse, som er almindeligt udbredt. Og vi skal have modet i de kommende år til at blive ved med forklare vores borgere, hvorfor dette projekt er så vigtigt. Forståelsen af projektets nødvendighed er ”olien i maskineriet” mellem os – beslutningstagerne, og den er mere værd en nogen aftaler på papir. Det er den, der udgør den fundamentale politiske støtte til 2017.

Under juryens besøg og under præsentationen 24. august vil aftalen mellem de 21 danske kommuner, 2 tyske distrikter, 1 tysk by og de 2 regioner foreligge. Vi er klar.

På vegne af de partnere, der forbereder fonden for Sønderborg2017,

Aase Nyegaard, Borgmester i Sønderborg

Under alle omstændigheder fokuserer vi på kultur og samarbejde Da Søren Bonde ved årsskiftet 2011/2012 tiltrådte stillingen som kommunaldirektør i Sønderborg Kommune, blev han snart positivt overrasket: - Folk her er ambitiøse. Der er en stærk vilje og beslutsomhed her i byen til at gennemføre ting, andre ville opfatte som umulige. Der er et enestående samarbejde mellem den offentlige og den private sektor, siger Søren Bonde og fremhæver Alsion, Sønderborgs center for kultur, uddannelse og innovation.

Et andet eksempel er Frank Gehrys masterplan for havnen og et tredje ProjectZero – visionen om at gøre Sønderborg-området CO2-neutralt i 2029, der for nylig er optaget i det globale C40-Climate Positive Development Program, den såkaldte Clinton-liste.

Kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad binder projekterne sammen – kulturen har topprioritet i Sønderborg Kommunes langsigtede strategier. Som tidligere byudviklings- og kulturdirektør i Odense Kommune bakker Søren Bonde fuldstændig op om Sønderborgs fokus på kultur, selv om han erkender, at det er svært at overbevise alle borgere om det fornuftige i projektets høje ambitionsniveau i en tid med nedskæringer på andre områder. Men Sønderborg lærer af sine tætte relationer til erhvervslivet og har modet til at tænke “anticyklisk”:

6. H vordan passer denne begivenhed ind i den langsigtede strategi for byen/regionen?

Denne begivenhed er som skræddersyet til den langsigtede kulturelle udvikling af byen og regionen, som i begge områder er baseret på den vision, som Sønderborg2017 står for: Countryside Metropolis og den mentale forandring, der følger med. Byens og regionens vision er sammenfaldende og skaber den nødvendige kritiske masse til at kunne gøre Sønderborg2017 til virkelighed. Sønderborg er ikke stærk nok til at klare alle udfordringerne alene.

Det handler om den rette indstilling For at kunne forstå visionen i sin lokale og regionale kontekst, er det nødvendigt at bruge nogle linjer på at beskrive mentaliteten i denne del af Europa. Vi mener, at nationalstaterne kommer til at spille en mindre rolle i en globaliseret verden. Identitet vil i fremtiden i højere grad blive skabt på regionalt niveau. Dette er vores chance: Den ”glokale” kontekst er vores mulighed for at udvikle os. Vi bliver nødt til at tiltrække og fastholde unge mennesker og deres energi. Unge mennesker der er åbne for en foranderlig verden.

14

- Det er netop i krisetider, at der er størst behov for disse investeringer. Hvis lokalsamfundet skal bevares, er kultur, kunst og uddannelse vigtigt af flere grunde. Det er en økonomisk drivkraft, det udvikler vores bevidsthed, og det er også i sig selv en kilde til styrke og energi. Jeg kan især lide den del af vores koncept for Europæisk Kulturhovedstad, der handler om konfrontation, fordi den vil gøre os skarpere.

Indtil for få år siden boede Sønderborgs borgere i syv kommuner, og processen i forbindelse med at blive Europæisk Kulturhovedstad er en udfordring, som får nye vinde til at blæse. Det er en øvelse i åbenhed, samarbejde hen over grænsen og kreativitet.

Søren Bonde kan se en mulighed for at sætte nye standarder for inddragelse af borgerne i Countryside Metropolis-konceptet og at skabe sammenhold med og blandt borgerne – også i landområderne. Og det samme sker i den bredere region som helhed.

- Her er det ikke nødvendigt, at alle er enige om alt, men under alle omstændigheder vil kultur og samarbejde fortsætte med at ligge helt i toppen af vores prioritering.

Interview med Søren Bonde, kommunaldirektør i Sønderborg

Kultur i Sønderborgs strategi Det komprimerede bud, vi fremlægger, sigter ikke blot på at gøre os til Europæisk Kulturhovedstad i 2017, men i lige så høj grad på at tage de første skridt i implementeringen af fremtidsplanerne for byen i dens regionale kontekst. På lang sigt vil Sønderborg blive et forbillede for små byer i grænseområder, der skaber innovation og udvikling inden for kunst, kulturarv, videnskab og medborgerNår vi taler om et roligt liv i lokal-regional konskab. Og vi ser frem til at samarbejde om dentekst, mener vi ikke et langsomt liv. Tværtimod. ne udvikling med interesserede europæiske Folk her lever et ret hurtigt liv. Men samtidig kan byer, som ligner os. vi også godt lide at nyde livet, slow food, friluftsliv og tid til familien og sociale aktiviteter. Det De tre fokuspunkter i visionen for byen er kuler ikke en påtaget livsstil: vi får masser af ting til tur, erhvervsudvikling og internationalisering. at ske her i et aktivt liv, men vores aktiviteter går Kulturen har en hovedrolle i de initiativer, de ikke ud på at opnå noget, der er højere, større, lokale myndigheder tager på tværs af fagomhurtigere og dyrere. råder og institutioner og i forhold til eksterne parter. Dette kandidatur udspringer af visioGlem ikke, at der er globale virksomheder med nen, der er udviklet af byen. tusindvis af ansatte, der er grundlagt i en lade lige uden for Sønderborg. Virksomheder som De tre fyrtårnsprojekter i visionen for byens Linak og Danfoss, men også de senere tilkomne langsigtede udvikling er Sønderborg2017, ”skjulte vindere” som Lodam, TeleBilling og ProjectZero og Gehry’s masterplan for havneOJ Electronics. De har valgt at beholde deres fronten. ProjectZero handler om at blive en hovedkvarterer her, fordi en høj livskvalitet CO2-neutral kommune senest i 2029. Planen kan kombineres med iværksætterånd, proaktiv for havnefronten er tegnet af den canadisktænkning og en praktisk tilgang. Denne menta- amerikanske arkitekt Frank Gehry. Den omfatlitet flyder igennem Sønderborg og resten af re- ter 50.000 kvadratmeter tidligere industrihavn, gionen - også fra den private sektor og ind i den der bliver omdannet til et center for kunst, offentlige. Region Syddanmark har vundet titlen kultur, viden og erhverv. I den sammenhæng European Entrepreneurial Region 2013. åbnede vi allerede i 2007 Alsion-bygningen, Det lyder måske frembrusende, politisk og ambitiøst, men det er det faktisk ikke. Det er naturligt for os, da vi kommer fra en by og en region, hvor mennesker altid har søsat store projekter i lokale omgivelser. Vi har begge ben solidt placeret på jorden, vi fokuserer på de små ting, der skaber glæde i livet, vi er nøgterne, men tør at række ud, vi har iværksætterånd, og vi kan få det hele til at gå op i en højere enhed.

Foto: Patricio Soto, Kunstkilometer, Casper D. Schrankenmüller, Thorbjørn Brunander Sund

som er et hybridt center, der samler kultur, uddannelse, forskning og udvikling.

Fyrtårnsprojekterne er indbyrdes finansielt uafhængige og griber ikke ind i hinanden, hverken organisatorisk, økonomisk eller med hensyn til deres udførelse. Men indholdsmæssigt er de selvfølgelig sammenhængende, eftersom de alle arbejder med kulturen som det bærende element.

For tre år siden formulerede byen en vision for 2030. Den udstikker retningslinjerne for lokale og regionale strategiske initiativer, som er centrale i de årlige budgetforhandlinger. Det fremgår tydeligt af visionsdokumentet, at kultur har en nøglerolle i udviklingen af området.

Hvert kvartal vil vi bruge det kulturelle kompas, som vi udviklede i fjor, til at vurdere, om byens strategi for kulturen holder sig på sporet. Dette kulturkompas er et vigtigt redskab til at holde kursen i de kommende år.

Kulturens rolle i den langsigtede regionale udvikling Processen bag visionen for 2030 i kommunen har sat en kædereaktion i gang, der har bragt kultur på dagsordenen i Region Syddanmark.

Det gode liv er blevet det centrale tema i Den Regionale Udviklingsplan.

Visionen sætter borgeren i centrum, fordi kreative, engagerede og uddannede borgere er afgørende for den langsigtede udvikling i Syddanmark. I de kommende 4 år har følgende 4 punkter høj prioritet: Adgang til job, beboelse, uddannelse og kulturelle aktiviteter.

Igennem den kulturelle strategi omsættes dette til samarbejde inden for historie, natur, design og oplevelser i grænseregionen såvel som internationalt.

Sønderborg2017 betragtes som så vigtig for regionen, at projektet har fået sit helt eget budget. Også i andre relevante regionale strategier er der støtte til den kulturelle udvikling af regionen: Vækstcentrets jobstrategi indeholder initiativer med oplevelsesøkonomi, og uddannelsesstrategien for Syddanmark fokuserer på at tiltrække og fastholde unge talenter inden for alle felter.

KULTURREGIONEN krydser grænser – andre sektorer følger efter En kulturregion i grænselandet, som bygger på regionens nedarvede kulturelle mangfoldighed og evne til at udvikle kulturel intelligens, altså at værdsætte forskelle og inkorporere nye synspunkter. Det er den grundlæggende vision bag en international kulturaftale på tværs af den dansk/ tysk grænse, der træder i kraft i 2013.

Den internationale kulturregion er en udvidelse af fire års strategisk samarbejde om kultur mellem de fire kommuner i Sønderjylland. Visionen er Stephan Kleinschmidts hjerteblod. Han er født og opvokset i Sønderborg som en del af det tyske mindretal, så han mærker på egen krop, hvad det vil sige, at have blandede kulturer. Og Kleinschmidt forstår i hvor høj grad den kulturelle intelligens giver grænseregionens befolkning gode kort på hånden. ”Fra begyndelsen har det været målet med Kulturregionen at skabe projekter for børn og unge såsom børnekunst og teaterfestivaler – og nogle gange på tværs af grænsen. Det er vigtigt for børn at møde og acceptere ”den fremmede”, forklarer Kleinschmidt: ”Derfor er det blevet et af vores hovedmål for 2012 og de kommende tre år at styrke talentudviklingen på tværs af geografiske, kulturelle og sociale grænser inden for EUregionen.”

Regionen og byen har gang i mange fælles initiativer. Som eksempel kan nævnes det EU-støttede projekt KulturDialog, der foregår i grænseregionen og har som formål at fremme kulturel intelligens og den kreative kapacitet hos unge mennesker. Samtidig er projektet KulturFokus i gang med at udvide sine medier, en regional internetportal med kulturkalender og en folder, så de dækker hele grænseregionen. Partnerne i begge projekter er også medstiftere af Sønderborg2017. For at styrke samarbejdet yderligere vil der ved hjælp af Interregmidler blive ansat en netværkskoordinator, som det også beskrives i denne ansøgnings afsnit om organisationen.

områder, hvor der forventes at være varige job i de kommende år.

Et andet relevant eksempel er et initiativ, der gør Region Syddanmark til en ”Science Region”. Målet er at sikre, at virksomhederne i regionen i de kommende år har adgang til højtuddannet arbejdskraft med specialviden.

Samtidig skal projektet motivere unge talenter til at udvikle sig selv og hinanden inden for

Sammenhæng Visionen for Sønderborgs fyrtårnsprojekter og den regionale udviklingsplan er sammenhængende. Projekter som Europæiske Kulturhovedstad, KulturDialog og Science Region arbejder tæt sammen. De involverede parter har jævnlige møder, hvor de diskuterer, hvor-

16

Aftalen bag Kulturregionen er indgået af Kulturministeriet blandt andet for at støtte kommunernes forståelse af kulturlivet som en del af regionens udvikling. ”Det har allerede vist sig, at andre sektorer bliver trukket med,” forklarer Stephan Kleinschmidt og peger som eksempel på de initiativer, der nu er i front inden for turisme. Her udvikles økonomien ved at satse på kulturelle begivenheder og oplevelsescentre som Legoland, Danfoss Universe og Kunstwerk Carlshütte. De sidstnævnte aktiviteter udspringer af store produktionsvirksomheder, og de inspirerer andre mindre virksomheder til at booste kreativiteten for eksempel i samarbejde med kunstnere. ”En af vores iværksættere udtrykte det klart ved en konference for nylig: Hvis vi vil sikre os, at vores produkter sælger globalt, bliver vi nødt til at kigge på design. Vi skal prøve tingene af og lære, at fejl kun er trædesten på vejen til succes. Det er på den måde, virksomhederne i vores region kan finde vej ud af krisen,” siger Stephan Kleinschmidt

Interview med Stephan Kleinschmidt, formand for kultur- og erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune.

dan en sammenhængende indsats kan sikres.

Der er meget at vinde i denne form for gensidig afhængighed – hvor parterne dog ikke venter på hinanden eller blokerer hinandens initiativer. Derfor er også målene for Sønderborg2017 udformet i øjenhøjde med kommunens og regionens kulturelle strategier.

Foto: Patricio Soto

7. I hvilken udstrækning planlægger I at samarbejde med den anden by, der udpeges til Europæisk Kulturhovedstad?

og mindretalsspørgsmål i Cypern. Et samarbejde på tværs af vores egne grænser foregik i november i fjor mellem Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet (Sønderborg), Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål (Flensburg), University of Cyprus, University of Nicosia, og Eastern Mediterranean University i Famagusta.

Efter et første besøg i efteråret 2010 aflagde Sønderborg2017 de cypriotiske kandidatbyer endnu et besøg, da juryen havde sendt os videre til anden runde. Vores kunstneriske leder, Sue McCauley, mødtes med sine kolleger i Pafos og Nicosia for at etablere yderligere personlige kontakter og lave aftaler om fælles projekter. Vores tilgang til dette er meget praktisk: Det hele handler om mennesker.

Hvad angår ledelse af kulturhovedstadsprojektet tilbyder vi hver især hinanden en plads i vores respektive beslutningsstruktur. Det betyder, at i halvårlige perioder fra 2014 til 2018 vil en fra det cypriotiske projekt blive bedt om at tage del i afgørende beslutninger for S2017 – og omvendt. For at være i gang helt fra begyndelsen har vi aftalt, at en Sønderborg 2017-delegation i november 2012 besøger Cypern, hvor vi vil arbejde med en fælles handlingsplan.

Med begge partnere, Nicosia og Pafos, har vi drøftet nogle generelle temaer, der kan arbejdes videre med. Herunder følger en række konkrete projekter, vi organiserer med den cypriotiske by, der bliver tildelt værtsskabet. Vores tilgang til hele spørgsmålet om grænser appellerer selvfølgelig i særlig grad til cypriotiske udfordringer.

Vi er blevet enige om følgende temaer: Først og fremmest kommunikation: Vi har talt om at dele indsatsen op, så den cypriotiske by fokuserer på det sydlige Europa (Frankrig, Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Tyrkiet og andre Middelhavslande), mens Sønderborg fokuserer på kommunikation og marketing i det nordlige Europa (England, Polen, Tjekkiet, Tyskland, Benelux-landene, Hviderusland, Baltikum og Skandinavien). Når det gælder kommunikation i andre områder som USA, Asien, Sydamerika og Rusland, vil vi i fællesskab foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Vi planlægger at lave fælles tiltag i forbindelse med internationale konferencer, rejsemesser, artikler i magasiner, pressemeddelelser og forskellige events med fokus på turisme.

I forhold til evaluering arbejder vi med ens procedurer, som vi foretrækker at basere på metodologi fra IMPACTS 08 i Liverpool 2008 og udviklingen af denne. Fra 2014 arrangerer vi årligt fælles workshops, og i begyndelsen af 2017 vil vi holde en konference. Derudover har vi drøftet at lave mindst to udvekslinger mellem dele af vores evalueringsteam.

Mellem institutter på vores uddannelser er der et tæt samarbejde. Uddannelsesinstitutionerne i vores syddanske/nordtyske område arbejder sammen med cypriotiske uddannelsesinstitutioner. De faciliterer samarbejdet i fællesskab og har praktisk erfaring med monitorerings- og evalueringsarbejde. Og der er mere endnu. Vi arbejder for at få mere udveksling mellem studerende fra vores region og Cypern. Målgruppen er universiteter, erhvervsuddannelser samt gymnasier og folkeskoler, og finansieringen skal om muligt sammensættes med hjælp fra EU-fonde. Så vidt muligt vil vi arrangere fælles uddannelse omkring kulturledelse og EU-netværk, hvor vi kan gøre brug af vores gode erfaringer fra et fælles forskningsprojekt om grænsekonflikter

For at gøre det nemmere at udveksle kulturaktører mellem vore byer, vil vi sammen iværksætte og finansiere et lille program, der kan stå for rejser og indkvartering.

Uanset hvordan afgørelsen om værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad falder ud, vil vi i samarbejde med Aarhus arrangere mindst 10 internationale udvekslinger mellem kunstnere fra vores respektive regioner i de kommende fem år. Fra Cypern til Danmark og omvendt.

Vi diskuterer forskellige kultur- og virksomhedsevents. I alle tilfælde, hvor der er berøringsflader mellem virksomheder i Cypern og i vores eget område, vil vi anspore dem til at gå aktivt ind i vores respektive projekter. Hvis Sønderborg bliver tildelt værtskabet, vil vi på mødet med Cypern i november drøfte, hvordan vi kan organisere en rejse for iværksættere og virksomheder.

Konkrete projekter i samarbejde med Pafos: 1. Artist X-Change og udstilling Dette er et tre-delt projekt, der sigter på at skabe samarbejdsrelationer og -muligheder mellem kunstnere inden for forskellige kunstarter i både Pafos og Sønderborg.

Projektet strækker sig over to år, 20162017, for at give vækstbetingelser for kreative partnerskaber, udvikling af kulturel intelligens og muligheder for at skabe kunst i alle mulige former.

2. Culture across Borders (Kultur over grænser) i SønderjyllandSchleswig – Pafos, Cypern Culture Fighter Crash Course Under første udvælgelsesrunde blev det klart, at både Sønderborg og Pafos har behov for at styrke den lokale kunstneriske formåen og at opbygge kapacitet for at kunne bære ansvaret for at arrangere et helt år med kulturelle events. Øget kapacitet – især blandt unge – er også afgørende for at sikre, at den styrkede kulturelle position, der vil tilfalde Sønderborg og Pafos som Europæiske Kulturhovedstæder, videreudvikles i de følgende år og omsættes til

vedvarende kulturel vækst i de respektive regioner. Projektet BRANDI (Borderlands Regional Artists Network Development Initiative) vil også inkludere kunstnere fra Pafos.

3. Dreaming Our Common Future (Drømme om vores fælles fremtid) – et samarbejde mellem Artopia Cross border Children’s Art Festival og Environment Education Center of Salamiou, Pafos (”Travelling Playground” i Pafos’ kandidatur) Projektet er designet til børn i 9-12-årsalderen i både Cypern og Danmark. Bærende i projektet er et samarbejde mellem de to lande om undervisning i bæredygtig udvikling (Education for Sustainable Development, ESD) med fokus på vedvarende energi og bæredygtighed. Samarbejdet tager afsæt i fælles projekter mellem skoler i Pafos og Sønderborg. Samlingspunkt for projektet er vindmølleparken Aeolian Park ved Pafos, der er bygget med dansk teknologi, og vindmølleparker nær Sønderborg.

Projektet bygger på et stærkt samarbejde med Sønderborgs ProjectZero.

4. Winds of Dance (Dans med vinden) Fra oldtidens Pafos har vi myten om Galathea. Afrodite giver efter for Pygmalions ønske og lader hans smukke skulptur komme til live i skikkelse af Galathea. Vindmølleparken Aeolian Park ved Kouklia tæt på Pafos er ligeledes af mytiske dimensioner med sine gigantiske roterende vinger, der genererer strøm. Diptych (”Galatia & Pygmalion” og ”Power of Winds”) er tænkt som en storstilet produktion med professionelle dansere i samarbejde med Den Kongelige Ballet og Dansk Danseteater, Danmarks førende kompagni inden for moderne dans.

Dance Cyprus og Sønderjyllands Danseakademi i Sønderborg arbejder sammen med henholdsvis Cyperns symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester, der har base i Sønderborg.

Konkrete projekter i samarbejde med Nicosia: 1. A ship Will Come (Et skib vil komme) – en historisk sørejse og et kulturelt projekt i samarbejde mellem Flensburg og Nicosias havn, Larnaca; Flensburger Schiffahrtsmuseum Det historiske fragtskib GESINE udstyres som et ArtShip og sejler som ambassadør for Europæisk Kulturhovedstad i 2017 på en returrejse af tre måneders varighed.

Et team med interesserede partnere fra Kultur Hanse vil i perioden 2015-2017 nøje følge ArtFARM, et af hovedprojekterne i Sønderborg2017, og teamet vil præsentere sin forskning, kunst og forretningsideer på ArtShip i 2017.

2. Travelling Library Project (Det Rejsende Bibliotek) Et samarbejde mellem Kids’ Own (Irland), biblioteker i den dansk-tyske grænseregion og HFR Hope for Children Organization UNHCR Policy Center i Nicosia.

Det Rejsende Bibliotek er udviklet af Kids’ Own i 2010 til midlertidig opstilling i biblioteker, skoler, på festivaler og i andre sammenhænge, hvor det er nemt tilgængeligt for børn og unge. Efter 2017 vil Det Rejsende Bibliotek fortsætte i Cypern som et vedvarende projekt.

3. Design for Change – et samarbejde mellem USYD, Design School Kiel, Designskolen i Kolding og Frederick University, Cypern.

Dette er et design-projekt og en designcamp i forbindelse med ArtFARM i 2016 og 2017. Cross Border Design Forum indleder en række Design for Change-projekter med danske og tyske skoler, universitetsstuderende og Frederick University, Cypern, i et samarbejde om at skabe meningsfulde designløsninger. Løsningerne vil give et billede af potentialet for innovations- og designkapacitet, der findes blandt unge i grænseregionerne i Nicosia, Danmark og Tyskland.

4. Fata Morgana Dreamship En rejse fra Sønderborg til Cypern i et luftskib fyldt med digital teknologi. Luftskibet fungerer både som projektionsskærm, der svæver i luften, og som en modtager for billedbeskeder, som sendes til luftskibet fra mennesker i de områder, skibet passerer.

Billederne både kalder på fortiden og ser ind i fremtiden.

Hvis Sønderborg bliver tildelt titlen, vil alle personer være på plads, og de vil vide, hvad de skal gøre for umiddelbart at videreføre samarbejdet med den ene eller den anden partner. Og vi ser fem til dette.

8. F orklar hvordan begivenheden kan leve op til kriterierne herunder. Uddyb venligst besvarelsen for hvert enkelt kriterium.

Med hensyn til ”Den Europæiske Dimension”, hvordan har byen tænkt sig at bidrage til følgende målsætninger: A) At styrke samarbejdet mellem kulturaktører, kunstnere og byer i Danmark og andre medlemslande inden for alle kulturelle sektorer: Den europæiske dimension i Sønderborgs kandidatur består af to sammenhængende områder: Dem vi kalder ”Europe on the bike” (Europa på cyklen) og ”Europe in our mobile phone” (Europa på vores mobiltelefon). Det sidste har højest prioritet, da det første falder os helt naturligt. Lad os forklare:

18

Foto: JydskeVestkysten, Lene Esthave, Søren Gylling

”Europe on the bike” handler om samarbejde Eksempler på samarbejde med partnere fra med vores venner og kolleger. Det er ligegylEU-familien er: digt, om man er kulturaktør eller kunstner, eller om man bare bor i en af byerne inden for en • The HUB, som er et fyrtårnsprojekt, der 250 kilometers radius i enten Danmark eller skal stimulere samarbejdet mellem kunst Tyskland. Dette område strækker sig helt til og erhvervsliv. Samarbejdet foregår i tæt Holland og til den tysk-polske grænse koordination med et europæisk netværk af organisationer, der hedder Creative Konkrete eksempler på samarbejde i grænseClash. TILLT.se fra Göteborg og Conexiones regionen mellem danske kunstnere, kulturakImprobables fra Bilbao er vores partnere, tører og byer og tilsvarende tyske er: men der er også medlemmer fra Kosice i Slovakiet og fra Estland, Frankrig, Holland, • Bommelboom, som er et initiativ med tværPolen og Schweiz. gående scenekunst, musik, film og street art, • Til arbejdet i en mere diplomatisk samhvor 120 lokale grupper af borgere i hele menhæng har vi EUNIC-projektet, der regionen fremstiller pomponer af uld (tysk: styrker de kulturelle aktiviteter i og mellem Bommel). Pomponerne kendes fra hjelmen, vores byer for at udvikle den kritiske masse tyske soldater bar under krigen i 1864. Ved både nationalt og internationalt. en stor, fælles forsoningshandling med dan- • Af omrejsende kulturelle projekter kan skere, tyskere og andre europæere vil alle nævnes projektet Persian Journey, hvor pomponer blive samlet, og en stor instalen udstilling med kunstnere fra regionen lation med et Bommel-træ bliver hængt op rejser til Tyskland, Estland, Rusland, Azerforan Sergentskolen i Sønderborg. baijan og Iran for at vende tilbage til Søn• Fyrtårnsprojektet Artopia skaber kunstnederborg med nye input, der kan vises frem riske partnerskaber i hele grænseregionen i regionen. med børnekunst. Det sker ud fra en forestilling om, at hvis børn forstår mangfoldighed En international koordinator udpeges senest og lærer børn at kende fra andre dele af seks måneder efter afgørelsen. Koordinatoregionen og andre lande i Europa, så vil det ren skal sikre, at hvert projekt bliver screenet give en bredere kulturel horisont og tværfor dets indbyggede forbindelser til europæikulturel forståelse. Det udvidede projekt ske partnere, og at muligheder for nye forbinbygger på en række workshops med visuel delser bliver udnyttet. Det er vores erfaring, kunst, grænseoverskridende kunstudveksat samarbejde på europæisk plan faktisk ling og dialogprojekter samt udstillinger handler om networking. Med den tilgang vil med børnekunst, som skal foregå i Danmark, kontakterne blive afsøgt, vedligeholdt og sat Cypern, Tyskland, Holland, Skandinavien og i arbejde. Koordinatoren er samtidig ansvarde baltiske lande. lig for programmet med kunstnerophold. ”Europe in our mobile phones” forstår vi som de kontakter, vi har direkte adgang til i EUfamilien af 27 medlemsstater. Det er de folk, vi har varige venskaber med, og som vi samarbejder med. Og når der hen ad vejen opstår problemer – sandsynligheden er stor - er det dem, vi ringer til for at finde konkrete løsninger, så vi kan komme videre.

For eksempel har dette team haft meget af den slags kontakt i løbet af de seneste tre års hårde arbejde, og vi skal bruge meget mere af den i de kommende år, uanset hvad resultatet bliver af kulturhovedstads-konkurrencen. Den form for samarbejde giver frisk energi til vores by og gør det nemmere for den at åbne sig og dermed komme ud af skyggen fra den dansktyske historie.

Igennem de seneste år har vi besøgt og haft besøg af en god blanding af folk fra forskellige medlemslande. Vi har arbejdet med synergien mellem de nuværende partnere og har skabt nogle nye kontakter ud fra en personlig indfaldsvinkel. Vi begyndte med de mange uformelle kontakter, vores kunstnere, kulturaktører, studerende og andre borgere allerede har med andre europæere. Det er ikke alle, der kan arbejde sammen med hinanden - der er ikke altid synergi i menneskelige relationer, men når det virker, kan der ske store ting. Vi føler, at strukturen af forbindelser mellem folk begynder at fungere – vi bliver modtaget godt med vores ideer, og vi synes, at samarbejdet skaber merværdi.

I krydsfeltet mellem kultur og uddannelse er der et potentiale for at gøre fremskridt i forhold til samarbejde mellem byens kulturliv, folkeskolerne, ungdoms- og erhvervsuddannelserne, specialskolerne, universitetet, voksenuddannelsescentrene og specifikke partnere i Europa, der beskæftiger sig med kompetencer både på og udenfor arbejdspladsen.

Ud over at bruge europæiske udvekslingsnetværk som Hanse og Eurocities, som byer i vores region allerede er aktive medlemmer af, vil vi sende kulturelle projekter på rejse for at interagere med vores europæiske fæller.

Forholdet til Cypern er en del af dette. Der vil blive afsat et betragteligt budget til samarbejde med cypriotiske byer og kulturaktører, såvel som til samarbejde med europæiske kunstnere, institutioner, kulturaktører og byer i bred forstand.

B) – for at fremhæve rigdommen af kulturel mangfoldighed i Europa Sønderborg2017 sætter fokus på kulturel mangfoldighed ved at opbygge kapacitet hos kulturelle iværksættere, styrke eksisterende kulturelle industrier og ved etablering af nye kulturelle industrier. Dermed er det håbet, at vi kan fremme unge og marginaliserede gruppers deltagelse i kulturelle erhverv og den videre udvikling og implementering af kulturpolitik.

For os handler Europa ikke om at tilpasse sig til en fælles kultur og medvirke til standardisering til gavn for globale koncerners økonomi – om at alle skal gå i jeans, spille fodbold, drikke cola eller spise med pinde. Når verden udvider sig, bliver nærhed vigtigere – uanset hvor det er. Vi opfatter kultur som et utroligt velegnet redskab til at vise sammenhold gennem forskellighed, til at skabe en ny fælles bevidsthed om Europas kulturelle rigdom.

Sønderborg2017-kandidaturen er en chance for at vise vores egen historiske og nutidige værdi i forhold til den fælles europæiske historie. Det giver os en fabelagtig mulighed for at fremvise vores baggrunde, kulturer, religioner og minoriteter, samtidig med at vi er åbne over for kulturer fra andre steder i Europa og resten af verden.

Forbindelsen til andre dele af verden er afgørende for os. Der er projekter i programmet, som sætter fokus på diversitet med kulturaktører fra vores nye europæiske nabolande såvel som fra Mellemøsten, Asien og Oceanien.

At sætte fokus på diversitet handler for os om at være meget konkret og inkludere specifikke netværk. Det er alligevel mange mennesker, når man tænker på, at Europa alene har 480 millioner indbyggere. For eksempel er der i vores program projekter, der handler om regionens specielle kagetradition, om de mange østeuropæere der bliver gift i Syddanmark, fordi den administrative proces er enklere, om minoritetssportsgrene som ringridning og om børn, der samles om en universel fortælling med afsæt i H.C. Andersens eventyr. Det her er stedet, hvor småt er godt, hvor vi fremhæver rigdommen i mangfoldigheden ved at åbne os og blande os med det ukendte.

C) at fremhæve fælles træk i europæiske kultur?

Sønderborg2017-konceptet, at skabe en Countryside Metropolis, giver incitamenter til at udforske fælles aspekter, som hvor en metropols tankegang i landlige omgivelser ellers er mulig. Dette tankesæt har sit udspring i forskellige kulturer og gør det muligt at undersøge, hvad der binder europæere sammen på trods af forskellighed, og hvad vi har til fælles, da det er det, der bringer os fremad.

En vigtig del af vores opfattelse af Europa handler om, at her nøjes vi ikke med at tage os af vores egne indbyggere. Som europæere skal vi passe meget på, at vi ikke bliver for selvtilstrækkelige og indadvendte. Det er vigtigt tage ansvar over for dem, vi skylder både vores fortidige og nuværende velstand.

Ord som identitet og nationalitet er i stadig større grad blevet en del af den europæiske debat. I Sønderborg og Sønderjylland/Schleswig er det at være international og interkulturel to sider af samme mønt. Ligesom i UNESCO’s definition ser vi kulturel diversitet som en kilde til udveksling, innovation og kreativitet. Den er lige så vigtig for mennesker, som biodiversitet er for naturen og er på den måde en del af menneskehedens fælles

20

arv. Sønderborg2017 slår til lyd for kulturel diversitet i Europa, når det gælder vaner, sociale forbindelser, grænser og landskab, flersproglighed og minoriteter. Derfor rummer vores program specifikke projekter, der bringer den europæiske kultur frem i rampelyset.

Eksempler på europæisk kultur er det interdisciplinære arbejde, der udføres i workshops med borgere – co-produktioner – ny teknologi som bruges i et multikulturelt samarbejde mellem kunstneriske institutioner i syv medlemslande. Vores DEFINE Music Festival bygger for eksempel på en lang række forskellige nationaliteter, der bor i forskellige byer, men er meget mobile i forhold til at dyrke deres passion for musik og ny teknologi.

Af yderligere eksempler kan nævnes zeppelineren Fatamorgana, der flyder i luften fra Danmark til Cypern. Som en flyvende kamæleon projicerer den film på sin overflade, så det kan ses i et stort område. Den stopper i hvert medlemsland undervejs og har samspil med lokale kunstnere. Ved det sidste stoppested, i den cypriotiske kulturhovedstad, vil der være en event med alt, hvad zeppelineren har samlet undervejs af reaktioner på de mange fælles træk i Europa. Selvfølgelig kan dette kun ske, hvis Sønderborg bliver tildelt titlen.

Målet med disse projekter er at fremme den gensidige forståelse, skabe udveksling og øge den kulturelle intelligens. De sætter gang i samspil mellem kunstnere, institutioner, professioner og borgere og skaber en atmosfære, hvor man kan opdage sig selv, imens man opdager sine relationer til andre og genkender fælles træk ved menneskelige situationer.

D) Redegør for, hvordan denne begivenhed styrker byens kontaktflade i Europa?

Bestræbelsen på at styrke vores kontakt til Europa vil altid tage udgangspunkt i aktiviteter, som involverer vores egne borgere, specielt de borgere, der ikke allerede har forbindelser. Eftersom en kulturhovedstad vokser i kraft af sine borgere, fokuserer vi på de unge i vores frivillige foreninger og klubber, vores individuelle kunstnere og kreative iværksættere, vores netværk af marginaliserede borgere, der er organiseret i grupper, borgere der arbejder på den dansk-tyske dialog, og vores minoriteter. Det er vigtigt for os at sikre, at de alle bliver stærkere af Sønderborg2017.

Lad os for eksempel kigge på de indvandrere og minoriteter, som bor i regionens laboratorium af ro og gensidig respekt. Et bredt udvalg af mennesker er allerede samlet på et lille område, og vi sætter pris på de mange aktive og ansvarsfulde mennesker, der er i disse grupper. Målet med kulturhovedstadsprogrammets projekter som Persian Journey og Mythical Beasts er at stimulere til samspil med og mellem disse mennesker – også i forhold til deres ligesindede i Europa.

Vores samarbejde med European Centre for Minority Issues, der ligger i Flensburg og er ledet af Dr. Tove Malloy, er et andet godt eksempel. Instituttet er netop gået i gang med

et akademisk bogprojekt “… in celebration of Sønderborg’s bid for the title European Capital of Culture 2017” (for at fejre Sønderborgs ansøgning til Europæisk Kulturhovedstad 2017), som Dr. Malloy skrev om projektet i invitationen til det første møde. Bogen bliver udgivet på engelsk med det formål at “udbrede en opdateret version af grænseregionens interkulturelle liv til et bredere publikum i Europa.”

Sønderborg har en aktiv gruppe af udenlandske studerende fra 55 forskellige lande på universitetet. De studerende beriger kulturlivet og hjælper med at udvikle vores kulturelle miljø. De bliver aktivt opmuntret til at blive i området, efter de har færdiggjort deres uddannelse. Nogle projekter i vores program er målrettet til denne gruppe såsom Science Region, Twin Peeking og Youth Extreme Sports Challenge.

Naturligvis forbinder Sønderborg som Europæiske Kulturhovedstad sig med andre byer på det praktiske plan. Det betyder at gøre brug af byens deltagelse i netværket af havnebyer, Si Tous Les Ports du Monde, der fokuserer på udveksling inden for kultur og erhverv. Det vil også styrke opbygningen af KulturHanse, et netværk vi har sat i søen i samarbejde med Ars Baltica, og det vil være en hjælp til at udvide netværket for minoriteter og minoritetssprog i Europas grænsebyer. Der er på nuværende tidspunkt et særdeles godt samarbejde med Det Danske Kulturinstitut, der har lovet at hjælpe med at sprede budskabet om Creating a Countryside Metropolis til deres 11 afdelinger i hele verden - selvfølgelig under forudsætning af, at vi bliver tildelt værtskabet. Dette samarbejde vil også komme til at omfatte visuel kunst, kunstfestivaler og musikskoler.

Byens kontakt til Europa vil blive styrket på mange helt konkrete måder, hvis vi bliver tildelt værtskabet, men hvad vi slet ikke kan få ud af hovedet, er den udførlige handlingsplan, vi skal udforme i samarbejde med vores tandem-by – den europæiske kulturhovedstad på Cypern.

Den europæiske kulturhovedstad hjælper også på anden vis med til at styrke kontakten til Europa. Det er i kraft af de mange initiativer i regionen, der bliver inspireret af kandidaturen til at tænke stort. Sønderborg kan for eksempel blive vært for Ladies Circle International Conference i 2017. De 18 kvinder i afdelingen LC 56 Sønderborg er i gang med arbejdet for at kunne invitere 1.000 kvinder fra mere end 30 forskellige lande til at deltage i konferencen og Annual General Meeting i Sønderborg. Efter planen skal det foregå den sidste weekend i august i 2017, og temaet er Crossing Borders.

EU-dimensionen kort fortalt Med placeringen i grænseregionen er vores by i sit hjerte forbundet med Europa. Borgere krydser grænsen hver dag. Skatere, der ikke kan finde cool steder at køre i Sønderborgområdet, tager til Schleswig for at slå sig løs med tyske jævnaldrende. Men dette er stadig undtagelser. Der er masser af samarbejde

inden for politik, erhverv, turisme og kultur, men vore befolkninger burde være meget mere forbundet. Det er derfor, at projekter om grænser udgør en del af vores program.

Vi har dog masser af ”almindelige” mennesker, der er i kontakt med Europa på daglig basis - på internettet, som forretningsrejsende eller langturschauffører - og har forbindelser på det praktiske niveau og køber rumænsk ost og spanske tapas til hverdag.

Det er først og fremmest dem, vi ser som ambassadører for Sønderborg2017 – det er først og fremmest dem, der hjælper med at bringe S2017-budskabet ud i verden.

9. R edegør for, hvorledes begivenheden vil opfylde de kriterier, der er anført nedenfor. Uddyb gerne svaret for hvert enkelt kriterium.

Hvad angår ”By og Borgere”, hvordan vil byen sikre, at begivenheden:

- tiltrækker sig opmærksomhed fra hele Europa?

Mange mennesker uden for storbyerne i Europa er interesseret i skabelsen af Countryside Metropolis. Det er et moderne udviklingsprojekt, der anvender kultur i bred forstand til at skabe et stærkt samfund, som er bæredygtigt både miljømæssigt, kulturelt, socialt og økonomisk, og som udgør en tredje vej som alternativ til det traditionelle liv i storbyen og på landet. Ved at formidle konceptets bagvedliggende værdier og involvere borgere fra mange europæiske medlemslande tiltrækker vi os befolkningens opmærksomhed på europæisk niveau.

nere, medborgere, jordbrugsforskere, bønder og teknologer i et konkret projekt i udkanten af Sønderborg. På dette sted vil vi invitere kunstnere på ophold for at arbejde sammen på tværs af kulturelle og geografiske grænser for at virkeliggøre kultur- og kunstprojekter, der undersøger og besvarer de spørgsmål, der er i centrum for vores kandidatur.

ArtFARM-projektet har tætte forbindelser til Japan og Wales og en række internationale kunstnere, som brænder for at arbejde med en ny forbindelse mellem land og by, har allerede meldt sig klar til at deltage.

den, blive inspireret af programmet for Sønderborg2017. Og der er også underholdning til dem, der interesserer sig for kulturarv. Men Sønderborg2017 er simpelthen et must for alle europæere, der interesserer sig for anerkendelse af forskellige kulturer, interkulturel dialog, multikulturalisme, kulturel diversitet, identitetspluralisme og europæisk kulturel identitet.

Selv om folk i Europa er tættere på hinanden end nogensinde tidligere, så har den nuværende økonomiske krise medført, at nationalisme, dybt rodfæstet fordomsfuldhed og vrede kommer op til overfladen. Derfor er det nødvendigt, at vi kigger nærmere på de elementære forandringer i kultur og identitet og tager fat på vores fælles fortælling, før presset fra globaliseringen får følger for identitetsdannelsen.

Dette fortæller os, at grænserne ikke helt er overvundet endnu. De er stadig til stede for mange millioner mennesker, der bor i Europas grænseregioner.

Vi har skabt grænseoverskridende projekter for at bygge bro over de spændinger og følelser af nag, der stadig er en del af hverdagen.

Og disse projekter vil også vække interesse uden for regionen. Projektet Red Cross – Crosses of Humanity kan genskabes på slagmarker over alt i Europa. Vores slagmark i Sønderborg er den første i en serie: en installation på krigsskuepladsen skabt af borgerne i samarbejde med Dansk Røde Kors. Sammen med et netværk af tidligere slagmarker i Europa kan vi udvikle dokumentation og manualer, så lignende projekter kan skabes på steder som Austerlitz og Waterloo.

Det kunstneriske programs primære fokus er udviklingen af kapacitet. Regionen råder ikke over tilstrækkeligt med kompetencer til at afvikle et arrangement af denne størrelse. Og derfor – blandt andet efter juryens råd – har vi nu inkluderet kompetencer og ressourcer fra et større område, som strækker sig fra Hamburg over Odense til København.

Det er afgørende, at vi får gjort noget ved konflikten mellem by og land. Det er netop, hvad vores koncept ”Creating a Countryside Metropolis” går ud på. Og konceptet henvender sig lige såvel til mennesker, der bor på landet, som til dem der bor i storbyerne.

Vi er klar over, at det kræver noget ekstra at tiltrække folk, som kommer langvejs fra.

Derfor har det været meget vigtigt for os, at vores program kombinerer det ekstraordinære med det relevante for at tiltrække besøgende fra hele Europa og andre verdensdele. Dette gør vi blandt andet i kraft af en række fyrtårns-projekter. Vi har bestilt et værk fra Franco Dragone Entertainment Group, der bygger på H.C. Andersens eventyr. Ariane Mnouchkine og hendes Théâtre du Soleil er bestilt til at videreudvikle Kong Sihanouk-stykkerne (der handler om en anden af menneskehedens slagmarker). Stykket får premiere i Sønderborg, før det tager på turné. En stor udstilling med den Schleswigfødte maler Emil Nolde, ”Die Brücke og den nordiske ekspressionisme”, vil tiltrække kunstelskere fra hele Europa. Af øvrige projekter kan nævnes den første Food on Film Festival med deltagelse af nogle af Europas førende kokke. De unge europæere vil blive tiltrukket af Street Art, Define Festivalen for elektronisk og improviseret musik, Youth Extreme Sports Challenge og meget mere. Derudover arbejder vi sammen med de internationale festivaler i Bergen og Manchester.

Projektet ArtFARM vil for eksempel vise, hvordan Countryside Metropolis forener kunst-

Kort fortalt vil de, der interesserer sig for nutidig kunst og kultur, der åbner sig mod ver-

Livet i storbyerne er mere end nogensinde til debat. Det europæiske folk bakker stærkt op om værdier som lighed, diversitet og bæredygtighed, mens de stadigt mere dominerende storbyer ikke altid lever op til disse idealer.

Der er visse elementer ved livet på landet, der tiltaler et stigende antal mennesker, såsom nære menneskelige relationer, moralsk mådehold og det at være tæt på naturen. Folk leder efter måder at organisere deres liv på, der giver dem plads til at slappe af, få ro i sindet og gøre deres drømme til virkelighed.

- motiverer kunstnere, borgere og interessenter på det socio-kulturelle område til at deltage i programmet?

Fokus i forbindelse med involvering af den kunstneriske og socio-kulturelle scene ligger på uddannelse og fælles læring som i netværket BRANDI (Borderlands Regional Artists Network Development Initiative). Den socio-kulturelle scene bidrager med ideer, lokaliteter og kunstnere og har deltaget i udviklingen af programmet. Derudover giver vi folk mulighed for at udvikle og implementere deres egne projekter – til 2017 og fremefter.

Når vi laver store opsætninger med producenter udefra, vil vi også tilbyde masterclassundervisning og et kig bag kulisserne for at give lokale kunstnere lejlighed til at få erfaring med internationale produktioner.

I al vores direkte kommunikation opfordrer vi allerede nu kunstnere til at arbejde mere på tværs af grænsen i sammenhænge, hvor det ikke tidligere er blevet gjort. Regionen har iværksat særlige støtteprogrammer, og for nylig er det besluttet, at disse programmer vil fortsætte i samarbejde med de tyske byer i området. Men der skal være mere af den slags samarbejde.

BRANDI vil skabe et stærkt netværk med tætte personlige bånd mellem regionens potentielle producenter. BRANDI involverer et mentornetværk, som har ekspertise i at styrke færdighederne hos andre, og som kan skabe åbninger til nye producenter ud fra en database, som er en del af BRANDI. I de kommende år vil vi samle folk og fortælle om, hvilke muligheder der allerede eksisterer.

Programmet tilskynder til flere forbindelser og netværk især for unge fremadstormende kunstnere. For eksempel kunne en kunstnerstyret Facebook-side få større betydning end en dyr og forkromet hjemmeside, der aldrig bliver brugt.

Gaderne tilhører folket, og det offentlige rum udgør en platform for socialt engagement.

Sønderborg er en af de byer i Europa, hvor alle store ting i de seneste årtier er sket med en bred folkelig opbakning, hvis de da ikke ligefrem er blevet sat i gang af borgere. Det er en lille by, hvor store ting sker. Vores program lægger vægt på storstilede

borgerinvolverende projekter, som for eksempel det tværfaglige projekt Mythical Beasts!, der beskæftiger sig med sagndyr fra regionen. Af andre eksempler kan nævnes: - The Sønderbugs 2017, som er specialdesignede geocaching-skatte, der vil blive sendt rundt på jordkloden af borgerne med det formål at komme tilbage til Sønderborg mindst en gang i 2017 - Bommelboom handler om at lave en større pompon, end der nogensinde har siddet på en tysk krigshjelm - European Spoken Word Festival med alle mulige versioner af Poetry Slam - Food Festival hvor folk får smagsprøver på regionens rige kulinariske tradition og stifter bekendtskab med nye trends i økologisk og sund kost. Der vil også være mulighed for at dele familieopskrifter og prøve retter, der ikke længere laves i regionen.

Vi tror, at de fleste vil blive rørt, når vi afslører Verdens Længste Kaffebord (det traditionsrige sønderjyske kaffebord) forstørret til en kæmpe fællesbegivenhed, hvor alle kan medbringe deres egne familie-kager og specielle kreationer. Folk fra andre kulturhovedstæder i Europa vil blive inviteret til at bo privat. Så kan de medbringe ingredienser og bage deres egne traditionelle kager til kaffebordet.

Ved kaffebordsbegivenheden mødes naboer, venner og fremmede på Gendarmstien, der løber langs fjorden mellem Sønderborg og Flensburg. Denne gamle sti spiller en vigtig rolle i historien, da det var her, gendarmer patruljerede grænsen. Fra den danske side af kaffebordet kan man kigge tværs over fjorden til Tyskland.

- er bæredygtigt og indgår som en del af byens langsigtede strategi for den kulturelle og sociale udvikling?

At opbygge den nødvendige kapacitet på det kulturelle område er et af de vigtigste mål i byens og regionens planer frem til 2020.

Det afgørende er at stimulere unge, der flytter fra regionen, til at vende tilbage på et senere tidspunkt eller i det mindste holde kontakten ved lige. Strategien går ud på at gøre området attraktivt for alle uanset baggrund og uddannelsesniveau ved at skabe langsigtet kulturel og social udvikling. Det er en stor hjælp, at virksomhederne i vores region arbejder sammen. Det er vigtigt for dem at synliggøre den livskvalitet, der hører med til at bo i området, for at kunne tiltrække ansatte.

Ved at give kunstnere muligheden for at styrke deres evner og gøre dem i stand til at iværksætte projekter og blive ved med det længe efter 2017 – at skrive ansøgninger, implementere større projekter gennem netværkssamarbejde regionalt og internationalt - vil interessen for kultur støt stige gennem hele 2017-projektet. Den langsigtede finansielle opbakning er allerede på plads. Både borgere, politikere og erhvervsliv anerkender vigtigheden af kultur og påskønner den. Borgerinvolverende projekter viser, at alle har en historie, som det er værd at formidle gennem kultur og kunst. Projekterne skaber respekt for kultur og interesse for at have et vitalt

22

10. Hvorledes påtænker byen at involvere sig i eller skabe synergi med andre kulturelle aktiviteter, der bliver støttet af de europæiske institutioner?

Der er i holdet bag Sønderborg2017 samlet flere end 15 års erfaring med at arbejde med EU-midler. Byen og regionale administrationer såvel som relevante NGO’er og virksomheder i vores region har godt kendskab og gode forbindelser til EU-puljer. Vi ved, at når vi vil skabe synergi i forbindelse med EU-projekter, er det en teknisk disciplin, som skal tage udgangspunkt i den merværdi, det skaber for potentielle partnere i de respektive lande. Og derefter skal vi arbejde videre med medværdien.

“EartH without ART is just EH” Jeg hedder Matias Wolf Andreasen. Jeg er 19 år og fra Kirke Hørup ved Sønderborg.

Jeg er musiker og er trommeslager i flere bands, f.eks. Art Ensemble Syd. I løbet af de sidste par år har jeg vundet forskellige priser, blandt andet Jazz’it’Up og Soloist prize at Jugend Jazzt i Tyskland i 2009, Stjerneprisen 2010 finalist og Jazz Nad Odra Grand Prix i Polen 2011. Folk kender mig som en, der sætter gang i gaden og får ting til at ske. For tiden bor jeg i København, hvor jeg går på musikkonservatoriet.

Jeg vild med kunst. Jeg så Facebook-siden ”EartH without ART is just EH”, og det er derfor. Jeg forestiller mig, at Sønderborg i 2017 er regnbuefarvet med kunst over alt: Altså – mennesker der leger, danser og spiller musik på gaderne osv. Men det er noget, der skal komme indefra hos de

kulturliv i regionen. De sænker dørtærsklen til kulturen, og til syvende og sidst; hvis befolkningen bakker op om det, gør politikerne også.

Når vi kigger på vores primære målgrupper, har de alle noget at tilbyde – også de marginaliserede. Deres historier er vigtige for udviklingen af projekterne. For at opnå involvering af alle borgergrupper på en reel måde, der når ud over slogan-stadiet, er det vigtigt, at vi rækker ud til folk og tilbyder en indgang.

lokale. Kultur og kunst har evnen til at åbne folk op og gøre dem mere kreative. Kreativitet er som en spiral, der bare går opad, opad, opad. Hvis hele verden var kreativ, ville alle verdens krige og konflikter kunne løses.

På gymnasiet i Sønderborg er der flere og flere, der vælger de kreative fag som musik og billedkunst. I 2011 fik Musikskolen i Sønderborg sin egen afdeling af MGK (Musikalsk Grundkursus), der er en bevægelse i gang, og den vokser. Jeg tror, at der i tiden frem til 2017 vil ske en udvikling af musikscenen for især de unge i området. Web er blevet en platform, der understøtter udviklingen med at dele og kommunikere. Og vi er opmærksomme på, at det ikke bare bliver en taktik, som nogle politikere har fundet på, men at det er noget der er imellem os alle. Hvis det her ender med bare at være en politisk ting, så reagerer vi – det kan I være helt sikre på!

Interview med Matias Wolf Andreasen, fra Sønderborg og nu elev på rytmisk musikkonservatorium

være CO2-neutral inden 2029, og den bliver afspejlet i vores kunstneriske program med projekter som Mapping a CO2 Neutral Future (Kortlægning af en CO2-neutral fremtid).

Projektet involverer miljøvenlige køretøjer og indebærer en fælles verdensomspændende aktionsdag. Dette går fint i spænd med konceptet for Countryside Metropolis, og initiativerne kan sætte gang i en ændring af transportvaner og forbrugsmønstre, som har en direkte sammenhæng med den mentale forandring, Sønderborg2017 står for.

For eksempel er det kommunens plan at blive den førende cykelkommune i Syddanmark inden 2028. Og hvad social og miljømæssig bæredygtighed angår, har Sønderborg strategien ProjectZero, hvor kommunen skal Foto: Patricio Soto

For at tage hånd om problemet med unge der forlader regionen har Region Syddanmark i samarbejde med Land Schleswig-Holstein iværksat det storstilede Interreg 4A-projekt Vækstcentret. Projektet arbejder for at skabe job inden for vedvarende energi, turisme og oplevelsesøkonomi, sundhed og velfærdsteknologi, fødevarer og logistik.

Både den tyske og danske region forhandler for øjeblikket med Generaldirektoratet for Regional Udvikling i Bruxelles om de regionale prioriteringer for EU-projekter i perioden 20142020. I den sammenhæng er det en styrke at være en udkantsregion. Det bliver foreslået at skabe en selvstændig konto i budgettet til Sønderborg2017. Erfaringen fra tidligere europæiske kulturhovedstæder viser, at dette er en sikker måde at skabe synergi med andre kulturelle begivenheder, der får støtte fra EUinstitutioner.

Som eksempler på synergi kan nævnes: • SPICE (Student Program for Innovation Culture and Entrepreneurship) der sigter på at få unge til at starte egen virksomhed for at afholde dem fra at forlade regionen. Programmet involverer coaching fra iværksættere og universiteter.

• Forskere fra Syddansk Universitet er involveret i projektet “The construction of borders and unfamiliarity in the European Union: An analysis of historical representations of otherness and contemporary practices in European border regions”, der modtager støtte fra EU’s Videnskabsfond. Partnerne i projektet er Nijmegen Universitet, Holland, Det Fri Universitet i Bruxelles, Belgien, og Østfinlands Universitet.

• NexusPro 2017 arbejder på at styrke de interkulturelle kompetencer hos børn og unge med nye undervisningsmetoder og praksisorienterede kulturelle uddannelsesprojekter i grænseregionen. Dette projekt knytter direkte an til Sønderborg2017’s strategi om kulturel intelligens og styrkelsen af kompetencer.

• Initiativer med fokus på kulturarv som Bones4Culture rummer pionérarbejde med studier af regionens ”almindelige mennesker” fra middelalderen/renæssancen frem til 1920. Et andet eksempel er et kunst- og

forskningsprojekt om mindretallenes liv fra 1920 frem til i dag.

• Et Interreg-projekt med direkte relation til vores kommunikationsstrategi: en dansk-tysk sommerskole for journalister.

• Denne kandidatur er støttet af EU Interreg 4A-programmet.

Mange EU-fonde er positivt indstillet i forhold til at støtte Østersøregionen og især de tidligere sovjet-lande. Derfor er vi gået i gang med at etablere et netværk med byerne Stavanger, Turku, Umeå og en mindre by i den hollandske kulturhovedstadskonkurrence såsom Leeuwarden.

Netværket skal arbejde på et projekt om åndelig revitalisering af Østersølandene, baseret på de fælles værdier, der kendetegner hollandske, skandinaviske og tyske samfund vis-a-vis de baltiske lande. Der har vist sig at være et særligt stort potentiale i netværk inden for håndværk.

Vi er i kontakt med netværket Regional Crafts, der er på vej til at etablere et initiativ vedrørende håndværk som kulturbærer. Netværket vil meget gerne have os til at medvirke, hvis vi bliver Europæisk Kulturhovedstad.

Interreg-projektet KulturDialog er allerede sat i søen. Det omhandler mindre kulturelle projekter på tværs af grænsen i perioden 20132016. I Sønderborg2017-programmet har vi projekter som Artopia X-change, en festival for børnekunst i grænseregionen, og 72.5 Hours Schlachthof Meets Sønderborg 2017, hvor ungdomscentrene Schlachthoff og Sønderborg Skatehal arbejder sammen om Street Art. Hvis vi bliver tildelt værtskabet, er der mange konkrete muligheder for at begynde samarbejde med Bruxelles. Det kunne for eksempel være igennem Youth Support-programmet eller igennem EU-puljer til det strategiske samarbejde mellem erhvervsuddannelser og universiteter. I forbindelse med planlægningsarbejdet for perioden 2014-2020 er vi gået i gang med at undersøge muligheden for et EU-samarbejde mellem det nye Creative Europe-program, Confront it! Film Festivalen og Asta Nielsen Filmkoncerten, der bliver holdt i Sønderborg, København og Berlin Babelsberg i samarbejde med EFA. Der vil blive foretaget mere research omkring initiativer fra Generaldirektoratet for Regional Udvikling; Den Europæiske Socialfond; Progress-programmet på området for sociale eksperimenter / kreative regioner / kønsprojekter / “det europæiske år for” (f.eks. 2011: frivillighed; 2012: aktiv aldring) fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedsforhold; Erasmus og Erasmus Mundus; programmet for livslang læring; Leonardo og Grundtvig og støtte til minoriteter inden for sprog, netværk og udveksling.

Da det er et vigtigt mål med Countryside Metropolis at give unge medindflydelse, vil vi undersøge mulighederne for at søge midler fra Youth Programmet under Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur – ud fra strategien Youth – Investing and Empowering. Det er vores hensigt at etablere projekter for unge frivillige fra Europa, hvor de kan opleve Sønderborg i nogle måneder, mens de deltager i den daglige drift af langsigtede projekter som ArtFARM. Dette vil give dem medindflydelse og erfaring i at arbejde sammen med de tilknyttede kunst-

nere, landmænd og borgere, og dermed opbygger de kreativ kapacitet og ansvarlighed sammen med sociale, interkulturelle og tekniske færdigheder, som kan komme dem til gavn resten af livet.

Hvis vi bliver tildelt værtskabet, er det planen, at vi tager en uge til Bruxelles for at mødes med de ansvarlige i de nævnte generaldirektorater.

Men vi ved, at vi skal være forsigtige med at stille for høje forventninger.

Vi har mindre erfaring med de finansielle midler, Europarådet råder over. Vi har undersøgt kulturelle projekter inden for områder som film, dialog mellem forskellige kulturer og religioner, bæredygtig udvikling og klimaforandringer, sundhedssystemet, vold i skolesystemet, sport for alle og vold i sport.

Et af de projekter, vi præsenterer i de kommende måneder i Strasbourg, er et kompetencenetværk, der udvikler skolenetværk og undervisningsmateriale til bekæmpelse af dårlig ernæring og manglende motion, som medfører overvægt hos både børn og voksne. Projektet foregår i samarbejde med to universiteter og 15 partnere i Europa, og det passer godt sammen med vores Food Festival.

Det er vores mål at blive landets førende cykelkommune i 2028, og dermed kombinerer vi vores indsats for bæredygtighed og miljøbeskyttelse med borgernes sundhed. Dette gennemføres i samarbejde med netværket REsearch into POlicy to enhance Physical Activity, som Syddansk Universitet er medstifter af. REPOPA er et 5-årigt projekt inden for det EU-støttede Seventh Framework Programme (FP7), og det danner ramme om samarbejde mellem uddannelses-institutioner i Danmark, Holland, Finland, Rumænien, Italien, Canada og England.

Det er vores erfaring med EU-fonde, at det ikke bare handler om at mase sine ideer frem. Vi kommer længst ved at være proaktive, følge op på kontakter i Kommissionen, komme med forslag til, hvor der er potentiale for projekter med gennemslagskraft, skabe projekter med en fornuftig administrationsstørrelse og en realistisk mulighed for at blive gennemført og at finde samarbejde med de specifikke dele af Europa, hvor der er ligheder, og hvor det giver mening for folk i vores region at finde synergi.

Handlingspunkter, vi ser frem til i perioden 20132014, er: • Undersøge EU-støttede initiativer, hvor kultur tænkes sammen med ændringer i forbrugeradfærd i forhold til områder som bæredygtighed, energi-effektiv transport og beboelse samt energibesparelse i offentlige rum. Der er afsat penge til dette hos Generaldirektoratet for Miljø, og vi er blevet kontaktet af kulturhovedstadsprojektet i San Sebastian, der er interesseret i Sønderborgs ProjectZero.

• I kombination med renoveringen af Sønderborg havn ser vi frem til at videreføre arbejdet, der begyndte med det Europaråds-støttede program Bright Green Youth, som blev afviklet i Sønderborg i august 2009 med deltagelse af 500 unge fra hele verden i alderen 14-18 år.

Det næste skridt bliver taget i perioden 20142017, når unge fra hele verden bliver inviteret til Young Minds in Digital Action, som er et digitalt samarbejde om forskellige emner som forbindelsen mellem demokrati, europæisk samarbejde og social mangfoldighed.

Hvad udadtil tabtes, skal indadtil vindes 2007 var et skelsættende år for menneskeheden. Det år ændrede balancen sig, så der nu bor flere mennesker i byer end på landet.

Fordi alle varer, materielle som immaterielle, er tættere på, er de også nemmere at få fat på i byerne. I hvert fald i princippet. Byer tiltrækker endnu flere mennesker, der søger muligheder, og derved forstærkes urbaniseringsprocessen. Og dette får endnu mere næring af globaliseringen, som er blevet mulig i kraft af, at det er blevet så nemt at flytte mennesker, penge og varer.

Vi, borgerne i Sønderborg, Sønderjylland og Schleswig, mener, at menneskeheden i sin iver efter at komme ind til storbyerne allerede har passeret vendepunktet, hvorfra storbyer ofte går fra at være et slaraffenland af muligheder til at blive en ørken af ensomhed. Forstå os ret, vi ønsker ikke at adskille storbyerne fra landområderne, vi understreger derimod behovet for en konstant dialog mellem de to.

Først og fremmest er det et velkendt faktum, at storbyer bliver mere og mere uoverskuelige. Antallet af mennesker, der prøver at skabe sig et liv i storbyer, er blevet så stort, at de ikke længere er i stand til at hjælpe hinanden med at opfylde deres mål og ambitioner, men i stedet snarere går i vejen for hinanden.

For det andet: Folk samles i byer for at udveksle varer, information eller bare for at have det sjovt sammen, men forventningen og ønsket om anerkendelse, som tiltrækker mange mennesker, bliver sjældent opfyldt, og de ender ofte ensomme i anonymitet.

For det tredje – storbyer, der buler ud med anonyme menneskeflokke, er ikke bare steder med fantastiske muligheder, som ikke findes andre steder. De er også kendetegnet ved en ekstrem opdeling af de grupper, der bebor dem, og den sociale ulighed har nået et hidtil uset niveau. Dette kan medføre social eksklusion; ingen steder er afgrunden mellem så store grupper af mennesker så dyb som i den postmoderne storby.

For det fjerde ender mennesker, der samles i storbyer i jagten på forbrug og rigdom, ofte med at kæmpe om smulerne, der bliver tilovers. Mens de hungrer efter succes – og opfattelsen af succes bygges på ideologiske visioner, der skånselsløst udbredes af nutidens medier – bliver resultatet, at mennesker tvinges ud i nedværdigende, somme tider ydmygende og ofte meningsløse job. De ender selv med at blive forbrugt af det urbane samfunds nådesløse mekanismer.

For det femte er anonymiteten i de store byer en tilstand, som i hvert fald nogle mennesker søger; den giver dem frihed fra den kontrol og de uskrevne regler, der findes i mindre, mere sammenvævede samfund – men anonymiteten, hvor alle menneskelige relationer er overfladiske, udløser ofte ukontrollerbare følelser i dem, hvilket kan medføre en alvorlig og farlig rodløshed. Resultatet er, at storby-

24

erne i højere grad bliver steder, hvor bagsiden af medaljen er mørke, afvisning og fare.

Derfor siger vi, at et fyldestgørende liv – et liv der er kulturelt og sofistikeret - snart ikke længere vil være muligt i mange af storbyerne, og for visse byer er det måske allerede for sent.

Vi vil underbygge vores synspunkt ved at referere til Aristoteles’ værk ”Politik”, hvor han gentagne gange understreger middelklassens betydning for et samfunds stabilitet.

For, som han sagde: det er middelklassen, der sikrer stabiliteten og skærmer samfundet mod de sultne lavere klassers radikalisme og overklassens umættelige grådighed.

Parallelt med Aristoteles’ argument vil vi påpege, at det er de små og mellemstore byer – som vi her kalder Countryside Metropolis – der generelt udfylder en stabiliserende rolle i Europa - en rolle med en funktion, der svarer til den, Aristoteles tilskrev middelklassen.

En anden filosof, Karl Popper, har beskrevet ideen om ”det abstrakte samfund”, hvor ”mennesker praktisk talt aldrig mødes ansigt til ansigt… hvor alle handlinger udføres af isolerede individer, som kommunikerer på skrift eller i telegrammer, og som bevæger sig rundt i aflukkede motorkøretøjer”. Som modpol til det abstrakte samfund stiller han ”ansigt-til-ansigt-samfundet” og udtrykker sin kritik således: ”Mange mennesker, der bor i moderne byer… har ingen eller ekstremt få personlige kontakter, lever i anonymitet og isolation og er derfor ulykkelige.”

Vi vil gerne promovere Countryside Metropolis som en gylden middelvej mellem storbyernes anonymitet og de små, tæt sammenknyttede byers direkte, vedvarende – og til tider også indsnævrende – kontakt. Vi er overbeviste om, at små og mellemstore byer er bedre i stand til at opfylde menneskers behov for tæt kontakt med andre såvel som behovet for midlertidig isolation.

Vi opfatter Countryside Metropolis som en måde at leve på, hvor det stadig er muligt både at have dybe relationer til andre mennesker, nærhed til naturen og respekt for almindelig moral og samtidig have adgang til

Foto: Lars Tholander, JydskeVestkysten, Casper D. Schrankenmüller, Patricio Soto

at opfylde det lidt mindre naturlige behov for sofistikeret kultur. Det er vores faste overbevisning, at samfundets små fællesskaber kan leve op til disse idealer mindst lige så godt - hvis ikke bedre - end de store og uoverskuelige storbyer.

Og der er også noget andet: Nu til dags synes byer i hele verden at stræbe efter at blive storbyer. Også byerne tager del i et hovedløst rotteræs - for at tiltrække endnu flere indbyggere og turister. Men når de følger mere eller mindre den samme opskrift og bygger nye kulturhuse på stribe, ender de med at ligne hinanden mere og mere. I iveren efter at kunne præsentere hele spektret mister de deres lokale særkende og originalitet. Evnen til at eksperimentere og prøve nye muligheder af forsvinder i forsøgene på at tilfredsstille smagsdommerne på Parnasset. Selv de ansatte i kulturinstitutionerne verden over ligner hinanden.

Mindre byer har færre mentale begrænsninger og mere frihed til at være spydspidser, der sigter efter nye mål – med det udgangspunkt, at de ved præcis, hvem de er.

Derfor er vores Countryside Metropolis ikke et symptom på megalomanisk tænkning.

Tværtimod tager den udgangspunkt i de mennesker, der bor her, og områdets tætte spind af uformelle forbindelser mellem brede skarer af forskellige mennesker. Den beviser, at vi kan skabe noget nyt uden at smide den viden, vi allerede har opbygget, over bord.

Vi holder af provinsen, og det er vores ambition at vise den fra sin bedste side: evnen til at være livlig, forfriskende og inspirerende for alle borgere og besøgende. Provinsen skjuler ikke noget, men bringer ærligt sit sande ansigt frem og forbinder det med hjertet, hjernen, lungerne og især rygraden. Den er stimulerende og inspirerer til at finde nye måder at leve på i Europa i det 21. århundrede i kombinationen mellem landlige og urbane strukturer. Det er Sønderborg, vores Countryside Metropolis.

Else Christensen Redzepovic, leder af Sønderborg2017…

11. Er dele af programmet rettet mod særlige målgrupper (unge, minoriteter, etc.)?

Uddyb de relevante dele af programmet, der er planlagt til begivenheden.

Ja, dele af Countryside Metropolis-programmet henvender sig til fire særlige målgrupper: • Unge (<25 år) • Guldet (> 65 år) • Marginaliserede • Minoriteter Målgrupperne er direkte forbundet med de centrale problemstillinger, der er beskrevet i den første del af denne ansøgning: Unge der forlader området, den landlige udkants imageproblem og frygten for diversitet.

Da vores mål er at skabe et program, der er så inkluderende som muligt, lægger vi særlig vægt på initiativer, der bygger bro, for eksempel mellem unge og ældre, og opbygning af kapacitet med unge og minoriteter sammen med marginaliserede grupper.

I de kommende år, især 2013-2014, vil vi udvikle programmet i detaljer i forhold til princippet ”made for us, made by us”. Når vi skaber projekter skulder om skulder med publikum, sikrer vi os den størst mulige deltagelse. Samtidig er der et stort behov for redskaber til at styrke medindflydelsen og åbenhed over for diversitet.

De unge De unge (<25 år) omfatter børn, småbørn, unge og studerende.

Til den yngste gruppe har vores program flere projekter, der på et tidligt tidspunkt øger deres opmærksomhed i forhold til omgivelserne og det berigende aspekt ved at leve i en grænseregion. Eksempler er: • Design for Change: hvor børn arbejder sammen om problemløsning og kreativ innovation i forhold til de problemer, de ser i deres omgivelser.

• Artopia X-change: en tværnational festival for børnekunst, der udvider idealerne for kunstnerisk udveksling og samarbejde mellem børn til andre konfliktplagede grænseregioner i Europa.

• Teater-projektet At Mr Dotty’s (en del af Danfoss Universe-programmet): Et interaktivt teaterstykke, der foregår i et tomt hus med de optrædende fra Machina eX, hvor børnene bliver en del af stykket og kan påvirke fortællingen, når de undervejs skal opklare gåder og løse opgaver.

• The Kid’s Own Travelling Library Project (Børnenes Eget Rejsende Bibliotek): giver børn mulighed for at dele deres historier og interagere med resten af verden ved at skrive, designe og udgive deres egne bøger.

26

Foto: JydskeVestkysten, Rick Towle, Søren Hertz

For de større børn og teenagerne har vi projekter, der viser kvaliteterne ved en Countryside Metropolis, og at det landlige liv kan være cool, når folk har den samme tankegang som i en storby. En af de ting, vi har iværksat er The Movement of Doing Something About It som unge mennesker selv overtager. Andre eksempler på projekter er: • Platform 11: Et teaterprojekt for børn i alderen 11-15 år med mange europæiske samarbejdspartnere • Youth Extreme Sport Challenge: En konkurrence, hvor unge BMX-artister fra nær og fjern viser, hvordan sport på en sjov måde kan bane vejen for at overskride grænser i enhver forstand.

• En ægte Street Art-bevægelse: I samarbejde med Academy of Ugly Arts – graffiti, trædekorationer og overmalede elektricitetstransformerbokse.

• Spoken Word Festival: En energisk Slam Poetry-oplevelse med udgangspunkt i talegavernes kraft.

• The Define Electronic Music Festival: Hvor de unge ikke kun er forbrugere, men også producenter og designere • Give Me Five: Et flerårigt projekt, der styrker de unges viden om visuelle mediers idiomer og æstetik med professionelle kunstnere og filmskabere.

• Performance-gruppen DV8 fra London: Gruppen mixer dans, videokunst og teater i en performance, der provokerer og problematiserer frygten for forskellighed og viser fordelene ved mangfoldighed.

Guldet Den ældre generation er overrepræsenteret i regionen, og antallet vil stige med 44 procent frem mod 2031. Samtidig mangler regionen nye talenter: unge friske mennesker, der giver energi til regionen. Guldet (vi har taget det grå ud af ”det grå guld”) bidrager til at fastholde og tiltrække unge i kraft af deres rigdom af historier, traditioner og håndværk, brugbar viden, madkultur og minder, som de gerne vil dele ud af, hvis de får muligheden. Vi fokuserer på Guldet (>65 år), da det har afgørende betydning for udviklingen af kapacitet og formidling af viden mellem generationer.

• Med udgangspunkt i den sønderjyske tradition for produktion af kniplinger, vil den berømte portugisiske kunstner Joana Vasconcelos skabe et kniplingsarbejde i stor skala, for eksempel af tovværk fra skibe og med Guldets erfaring i håndarbejde.

• Husum Rare Music Piano Festival holder en række åbne undervisningsarrangementer, der tiltrækker et særligt europæisk publikum, bestående af lærere, komponister og pianister.

• Old Ships Regatta, der omfatter skibe fra flere århundreder helt tilbage til vikingetiden, står for en række workshops, hvor unge og Guldet kan lære om skibsbygning, vedligeholdelse og navigation.

• European Sea Shanty Festival inviterer kor fra hele Europa til at mødes med de lokale kor i vores havne og synge populære, gamle og glemte sømandssange.

• Asta Nielsen Filmkoncerten om den danske stumfilmsstjerne Unge og Guldet lærer på tværs af generationer i projekter som de følgende: • Dance for Life-projektet hvor Unge & Guldet, minoriteter, indvandrere og marginaliserede grupper inviteres til at dele deres danse.

• Krigsveteraners personlige billeder fra krigszoner. En udstilling med personlige fortællinger, som unge mennesker og krigsveteraner arbejder tæt sammen om at skabe.

• En regional opskriftsbog, der går på tværs af generationer som del af madfestivalen Food Festival • En international sandskulpturfestival, hvor bedsteforældre og børnebørn kan deltage i workshops med sandskulptur-kunstnere og selv prøve at skabe kunst.

De marginaliserede Målgruppen, vi kalder ”de marginaliserede”, omfatter indvandrere, der ikke er vellykket integreret, mennesker med indlæringsvanskeligheder, mennesker med fysiske eller psykiske handicap, mennesker der lider af afhængighed af stoffer, alkohol, spil eller mad, og mennesker der ikke deltager aktivt i sociale sammenhænge og derved bliver marginaliserede i samfundet.

Vi vil danne modvægt til samfundets ofte ikkeinkluderende indstilling med projekter som: • iOpera, der samler marginaliserede unge og verdenskendte kunstnere og producenter fra Deutsche Oper i Berlin og Opera National de Paris.

• Til vores Street Art-bevægelse inviterer vi kunstnere som Mentalgassi fra Berlin og Husk Mit Navn fra København til at stå for street art som kulturel intervention for at synliggøre marginaliserede mennesker.

• Back to Back-teatret fra Australien og Glad Teater har begge forestillinger, hvor både handicappede og ikke-handicappede skuespillere medvirker. De vil fremføre deres forestillinger og skabe nye sammen med folk fra vores region.

Gamle og nye minoriteter Ud over de danske og tyske minoriteter er vores region også hjemsted for nordfrisere, sorber, sintier og romaer. Vi har også nye minoriteter – i Sønderborg især tamiler, afrikanere, arabere, afghanere, russere, indere og kinesere.

Sammen med minoritetsorganisationer har vi blandt andet udviklet disse tre projekter: • De Europæiske Minoritetslege sender i samarbejde med netværket FUEN (Federal Union of European Nationalities) en invitation til alle de specielle minoritetssportsgrene, der dyrkes i Europa.

• Vi er i forhandlinger med den hollandske festival for minoriteters sange, Liet International, om at afvikle sangfestivalen i Sønderborg i 2017.

• ”Hvad glor du på?” af Rimini Protokoll. Den schweiziske gruppe er ”virkelighedseksperter”, der beskæftiger sig med blandt andet

minoriteter og dokumenterer deres liv i grænseregionen i et sceneprojekt.

• Et fotoprojekt inviterer minoriteter til at dokumentere deres liv og kultur.

Da vi i 2017 regner med at tiltrække 2,3 millioner ekstra besøgende udover den halve million, der nu besøger os årligt, vil store dele af programmet fra 2012 til 2016 være tilrettelagt for at tiltrække så mange mennesker som muligt. Grænseregionen har et publikumspotentiale på 4 millioner mennesker.

Vores mål er en vedvarende vækst i antallet af besøgende på 10 % hvert år. Vi ved, at 80 % af disse ekstra besøgende kommer fra en afstand på op til 3 timers transport.

Det er derfor, vi har tiltrukket verdenskendte kunstnere som Franco Dragone Entertainment Group og WOMAD. Hos dem bestiller vi arbejde, der har relation til vores koncept, og vi producerer det her i Sønderborg. Hvem siger, at mindre byer eller landområder ikke kan levere spektakulære oplevelser?

Det kan en Countryside Metropolis!

12. Nævne nogle samarbejdspartnere, der er aftaler med, og hvilken type projekter aftalerne vil omfatte?

Hvilke kontakter har byen eller organisationen, som forbereder eventen, skabt i forhold til: - Kulturaktører i byen?

- Kulturaktører fra andre byer?

Historien bag denne ansøgning afspejler en mobilisering på alle niveauer. Vi har en bred opfattelse af begrebet ”kulturaktør”: Det omfatter hele civilsamfundet, da det er samfundet, der skaber kulturlivet. Sønderborg2017 har en stor gruppe af samarbejdspartnere, der er mere og mere overbeviste om behovet for den katalysator, som Europæisk Kulturhovedstad ville være i vores region.

Efter den indledende rundes arbejde med en række workshops og idélaboratorier med borgerne, koordineret af idéjonglører, er vi siden december 2011 gået mere i dybden med kunstnere, kulturorganisationer, ildsjæle, universiteter og iværksættere. Disse partnere har så igen involveret deres netværk. Deres bottom-up-engagement er med til at sikre kontinuiteten og deraf en langsigtet forankring af Europæisk Kulturhovedstad i Sønderborg i 2017. For yderligere at stabilisere kulturhovedstadsprocessen med stærke regionale partnere og få adgang til et bredere arsenal af talent og ressourcer har vi med stolthed inddraget aktører fra vores omkringliggende byer som Odense (Odense Teater/Theatron), Esbjerg (Esbjerg Kulturskole/Define Festival og Syddansk Musikkonservatorium &

28

Skuespillerskolen Esbjerg/Bric-a-Brac), Kiel (Film-Fund Schleswig-Holstein/Give Me Five) og Hamburg (Schauspielhaus/We Invented Porn).

Det betyder meget for os, at vi finder moralsk og økonomisk opbakning hos virksomhederne i vores region. Efter to workshops med dem har vi indarbejdet et stærkt og mere langsigtet perspektiv, som de har tilført, ligesom de hjælper os på rette spor med deres virkelighedsnære og nede-på-jorden tilgang.

Vi har skabt konkret samarbejde og kontakter med følgende kulturformidlere og institutioner (for at nævne nogle få eksempler): Vi arbejder sammen med Gråsten Landbrugsskole i projektet ArtFARM, et kunstner- og borgerdrevet projekt med billed- og scenekunstneriske programmer, lokal mad og fødevareproduktion, naturprojekter for børn og ophold for kunstnere. Med folkBALTICAfestivalen i Flensburg har vi sat i værk, at festivalen i 2017 vil samle øerne i Nord- og Østersøen, som er typiske for vores region.

Sønderjyllands Symfoniorkester vil arbejde sammen med os om iOpera-projektet for marginaliserede unge, og en særudgave af Aabenraa Art Week bliver en del af programmet i samarbejde med cypriotiske kunstnere og foreninger. Kulturaktørerne fra det eksperimenterende udstillingssted XBunker Sønderborg er vores partnere i The Fatamorgana Project, og Sønderjyllands Danseakademi i Sønderborg bliver vores samarbejdspartner i Winds of Dance-projektet med Pafos. Syddansk Universitet er vores samarbejdspartner i forbindelse med alle designprojekter såsom Design Camp på ArtFARM (sammen med designskolerne i Kolding og Kiel), Dance for Life og Motorway Music. Sergentskolen i Sønderborg har allerede indvilget i at medvirke i The Bommelboom Project (en overdimensioneret version af en ”bommel”, som var pynt på gamle tyske militærhjelme) og et projekt med gymnasieelever og krigsveteraner, der viser private billeder fra krigen. Museerne i Sønderborg, Tønder, Aabenraa, Flensburg og Schleswig er alle stærkt involveret i flere projekter, deriblandt Flags of Inconvenience (en konference og et kunstprojekt om skibe, der er indregistreret under fremmede flag) og Old Ships Regatta om skibsfartens historie, der involverer skibe fra vikingetiden frem til i dag. Den økologiske Skærtoft Mølle arrangerer Food Festival og International Food on Film Festival, og vi har indgået aftale med Copenhagen Film Festival om hjælp og rådgivning. Til projektet Mythical Beasts om sagndyrene arbejder vi sammen med Theaterwerkstatt Pilkentafel Flensburg og Richardt Nielsen fra Rich-Art i Augustenborg.

Vores regionale partnere i ungdomsteaterprogrammet, Platform11+, er Teatret Møllen i Haderslev og landskabsmuseet Angeln Unewatt i Langballig.

Medvirkende i dele af programmet som enten ressourcer, i en samproduktion eller som partnere er: Dansk Røde Kors med base i København; Muthesius Kunsthochschule (kunst- og designakademi) i Kiel; Hamburg Schauspielhaus og Det Kongelige Teater i We Invented Porn; Deutsche Oper i Berlin i iOpe-

ra; dansekompagniet Company B og Glad Teater, begge fra København, Odense Teater, Aalborg Teater og Aarhus Teater i Theatron, og Images Festival Copenhagen med fokus på samtidskunst fra udviklingslandene bliver i 2017 holdt i Sønderborg.

Gennem vores kommunikationspartner Have Kommunikation har vi kontakt til netværk i København, som vi allerede har været inde i efter folk til at hjælpe med at finpudse og uddybe vores kunstneriske program. Vi planlægger at skabe yderligere kontakt til kulturaktører og kreative tænkere gennem netværk i hovedstaden såsom Supertanker - en tænketank om strategisk kulturpolitik; Spring Digital, et netværk for innovation i sociale og nye digitale medier, og The Future Tank, der beskæftiger sig med fremtidens kommunikation, innovation og international kulturdialog. Gennem vores kommunikationspartnere får vi også adgang til kulturaktører inden for projekter og netværk som Stella Polaris, den største chill-out-festival i Danmark; Imagine Nørrebro, et udviklingsprojekt for en bydel, der bygger på unges medvirken; ArtRebels, et netværk for kunstnere, musikere, designere, filmkunstnere og kulturaktivister med fokus på social ansvarlighed; Distortion Festivalen, der fejrer Københavns natteliv; KPH: Københavns ProjektHus, et kreativt, borgerdrevet hus for unge; KULTURKLUBBEN, et netværk med 25 ledere fra betydningsfulde institutioner i dansk kulturliv; Danmarks Radio og Det Kongelige Teater i København.

Kulturaktører fra andre byer?

Vores kulturelle og sociale dannelsesrejse i forbindelse med denne kandidatur har gjort det muligt for os at opbygge en hel del stærke venskaber med kulturaktører uden for Danmark og Tyskland. Da vi også inddrager talentmassen og aktører fra byerne i vores region, er vi i stand til at bygge på netværk af netværk. Herunder findes en gennemgang af de vigtigste internationale partnere, som er angivet ud for de respektive projekter.

Med Bergen Festivalen i Norge og Manchester Festival i England drøfter vi lige for tiden et større internationalt samarbejde om musik- og teaterprojekter. Vi samarbejder med Kid’s Own Publishing Partnership i Sligo, Irland, om et internationalt biblioteks-baseret udgivelsesprojekt for børn; med World Of Music And Dance Festival (WOMAD); DV8 Physical Theatre i England og med Franco Dragone Entertainment Group og kinesiske kulturaktører (Kulturinstituttet i Beijing) samarbejder vi om at arrangere en turné for showet, efter det har haft premiere i Sønderborg.

Japanske Echigo Tsumari Art Field and Triennale er vores partnere i ArtFARM-projektet, og i samarbejde Københavns Glad Teater er det australske Back to Back-teater partner på et projekt med handicappede og ikkehandicappede skuespillere. Til ungdomsteaterprojektet Plateau 11 arbejder vi med et europæiske netværk af unge teatre, der omfatter Brageteatret, Drammen (Norge), Divadlo Alfa, Plzen (Tjekkiet), VAT Teater, Tallinn (Estland), Oulun Kaupunginteatteri, Oulu

(Finland), Theater Junge generation, Dresden (Tyskland), Szinhàz Kolibri, Budapest (Ungarn), Elsinor Teatro Stabile d’Innovazione, Milano, Firenze, Forlì (Italien), Theater de Citadel, Groningen (Holland), Teatro O Bando, Palmela (Polen), Theatre Institute Bratislava (Slovakiet), Junges Schauspielhaus og Jetzt & Co, Zürich (Schweiz), Pilot Theatre, York (England), Emergency Exit Arts, London (England), Atina, Buenos Aires (Argentina), Agder Universitet, Kristiansand (Norge), Europa Universität Viadrina, Frankfurt / Oder (Tyskland).

Vores europæiske partnere i Theatron-projektet, der involverer både amatører og professionelle skuespillere, er Théâtre de Gennevilliers (Frankrig), Sadler ‘s Wells Trust (England), Staatsschauspiel Dresden (Tyskland), Diavadlo Archa OPS (Tjekkiet), Uppsala Stadsteater (Sverige), Freie Universität Berlin (Tyskland), Sheffield Theatres Crucible Trust (England), Hellerau – European Center for Arts Dresden (Tyskland) og Fondazione Romaeuropa Arte e Cultura (Italien).

denne kandidatur, for eksempel netværket af havnebyer Si Tous Les Ports Du Monde og European Centre for Minority Issues (ECMI).

Gennem de danske kulturinstitutter er vi forbundet til European Union National Institutes for Culture (EUNIC), og vi vil kontakte organisationerne gennem dette netværk, i første omgang med henblik på at opstille generelle rammer for samarbejdet og derefter for at tage fat i de enkelte institutioner om præsentation af projekter fra deres lande i byerne i vores region.

NGO’er og kulturaktører i vores område er i de seneste tre år begyndt at bidrage til internationale konferencer og workshops og er blevet medlemmer af europæiske kulturelle netværk som A Soul for Europe, Les Rencontres, International Network for Contemporary Performing Arts (IETM), Culture Action Europe, Banlieues d’Europe (Europas forstæder), IFACCA (International Federation of Arts Councils and Cultural Agencies) og Asia-Europe Foundation.

Sammen med vores partnere på Cypern har vi etableret samarbejde med Environmental Education Centre of Salamiou (Pafos), Dance Cyprus og Dance Cyprus Junior Co., bynetværket Si Tous Les Portes Du Monde og havnen i Larnaca, Frederick University, Cypern, og med HFC Hope for Children UNCRC Policy Center i Nicosia.

13. På hvilken måde er det foreslåede projekt innovativt?

Syddansk Universitet deltager i 20 forskellige internationale netværk, for eksempel the Baltic University Programme, som er et netværk af 225 universiteter og højere uddannelsesinstitutioner i hele Østersøregionen; netværket ScanBalt BioRegion – Life Sciences on Top of Europe og European Inter-University Centre for Human Rights and Democratisation, som tæller 41 universiteter og dækker alle EU-lande.

Derudover er der de utallige personlige kontakter mellem forskere og ansatte ved universitetet og andre forskere i Europa og resten af verden, hvilket skaber et kæmpe netværk af potentielle partnere.

Region Syddanmark har samarbejdsaftaler med Malopolska-provinsen i Polen, Olomouc-regionen i Tjekkiet (partner i Wroclaw 2016), og Guangdong i Kina. Inden for filmkunst arbejder vi sammen med Beijing, og sammen med byen Baoding har vi indledt et samarbejde omkring kultur, uddannelse og erhverv. I april i år underskrev Baoding en samarbejdsaftale med Sønderborgs ProjectZero. Desuden er vores universitet i tæt samarbejde med Fudan Universitetet i Shanghai og bidrager også til Sino-Danish Center for Education and Research i Beijing. Region Syddanmark deltager i flere store europæiske netværk som Assembly of European Regions (AER), Conference of Peripheral Maritime Regions (CPMR) og European Association of Regions and Local Authorities for Lifelong Learning (EARLALL). Disse netværk har alle interessante forbindelser til potentielle projektpartnere.

Vores by og dens organisationer medvirker i flere tematiske netværk, der er relevante for

Som lille og smart by i en region af små og smarte byer bliver vi nødt til at være kreative og innovative for at overleve. Vi er praktisk indstillede mennesker her, så innovation er ikke bare noget, vi taler om, det er noget, vi gør.

Her i Sønderborg er innovation ikke bare et buzz-ord i politisk retorik, men i bogstaveligste fortand et nøgleord: Et, der åbner døren til forandring. Sønderborg2017 tager udgangspunkt i den oprindelige betydning af det latinske ord ”innovare” - at forny. For os hænger innovation sammen med at generere ideer, forbinde dem, hvor de kan skabe synergi, og tage skridt til at gøre dem til virkelighed.

For at finde banebrydende nye løsninger på vores situation tænker vi ud af boksen og gør tingene lidt anderledes, når vi tænker, opfatter, forbinder, konfronterer, fejrer, agerer og slapper af. Det faktum, at vi er en lille by, betyder ikke nødvendigvis, at vi tænker småt.

Sønderborg2017 er innovativ på følgende måder: • I processen med Europæisk Kulturhovedstad har vi defineret en ”tredje vej” i måden at leve på. Her går vi sammen med andre små og smarte byer i Danmark og Europa om at udvikle et nyt koncept for byer, som hverken er storby eller landområde – hverken metropolis eller landsby – det er noget tredje: Countryside Metropolis, og det er så nyt, at vi endda selv har været innovative med hensyn til at finde en betegnelse.

• Småt er hurtigt. Små byer er hurtigere til at reagere på udviklingen og nye trends.

Afstanden til slutbrugeren er kortere, og når der skal træffes beslutninger om at

gennemføre innovation, er der fart over feltet. Det er Sønderborg et godt eksempel på. Vi har nogle mennesker her, som er beviset på, at den hurtige og innovative tankegang, som kendes fra storbyerne, også findes i landlige omgivelser. Uden denne tankegang ville ambitioner som Alsion, Gehrys masterplan for havnen, ProjectZero og kandidaturen til kulturhovedstad ikke være mulige.

• Med vores koncept for HUB indfører vi en banebrydende metode, der samler det bedste inden for kunst og erhverv og giver innovative tilgange til sponsering og aktivt samarbejde mellem kunstnere/kunstorganisationer og virksomheder. Det er en ægte win-win situation. Dette koncept kommer af en iværksætterånd, der ser kultur som den drivende kraft i et samfund.

Det integrerer alle vidensfelter, skaber sammenhæng mellem åndelige værdier og den faktiske udvikling af samfundet og ser kulturens rolle som en katalysator for job. At skabe en Countryside Metropolis er et moderne udviklingsprojekt, der lever op til de krav, som vidensøkonomien stiller.

Det er unikt, at vi kan få det til at fungere i samspil med regionens mange familieejede virksomheder.

• Det er innovativt at arbejde med menneskers kulturelle intelligens og dermed sætte gang i en bevægelse og en forandret tankegang: Tænk urbant, hurtigt og innovativt i kreative, afslappede og smukke omgivelser. Når vi taler om ”kulturel intelligens”, mener vi til evnen til at forstå andre kulturer, identificere sig selv med andre kulturer og at kunne vende tilbage til sin egen kultur med ny viden og inspiration.

Kulturel intelligens er en forudsætning for at kunne værdsætte diversitet og interkulturel dialog. På grund af tilstedeværelsen i vores region af de ældre (Guldet) og de mange nye minoriteter – begge meget aktive grupper - bliver vores borgere dagligt konfronteret med forskellige kulturer. Det er en forudsætning for enhver form for kreativitet, at man hele tiden er i stand til at sætte sit eget udgangspunkt i perspektiv og forholde sig til det, der virker underligt, nyt og fremmed.

• At opbygge kreativ kapacitet med henblik på en langsigtet effekt er en innovativ tilgang til vores lille by og landområdet. Med projektet BRANDI (Borderlands Regional Artists Network Development Initiative) vil vi uddanne så mange mennesker som muligt og styrke deres medindflydelse, så de får færdigheder som producenter af kulturelle og kreative projekter.

“Kreativitet er ikke en medfødt egenskab hos mennesker, der bor i den vestlige verdens storbyer. Der er ingen tegn på, at mindre byer i sig selv modarbejder menneskers kreativitet. Faktisk burde små byer blive betragtet af kreative medarbejdere, kreative virksomheder og beslutningstagere som tiltrækkende – ikke mindst når det handler om at skabe en bæredygtig fremtid,” siger professor Gordon Waitt i bogen

“Small Cities - Urban Experience Beyond the Metropolis” (David Bell og Mark Jayne).

Med BRANDI bringer vi denne innovative tankegang om små byer ind i vores region.

• Små kræfter i store netværk. Da vi ikke har ubegrænsede ressourcer ved hånden, bliver vi nødt til at arbejde i netværk – med vores naboer i Sønderjylland/Schleswig, med hele grænseregionen og med de netværk, som vi opbygger gennem vores kulturaktører, studerende, forskere og erhvervsorganisationer. At finde partnere kræver en åben tilgang til nye påvirkninger og ideer. Vi har ikke råd til at holde lukket.

• Småt er smukt. Små byer kæmper for at finde deres plads i verden – det er ikke en løsning for os at blive større. Vi ønsker ikke nødvendigvis at vokse, vi vil hellere vokse mere sammen. For at blive bedre bliver vi nødt til at stoppe hjerneflugten. Dette har intet at gøre med at blive stor. Vækst er et begreb, der hører til i forrige århundrede.

Vores tilgang er, at vi skal være de bedste, ikke i men for verden. Vi er optaget af at finde innovative veje til at skabe kreative, sunde og gode liv for borgerne i Sønderborg. Det samme gælder for regionen, for Danmark og for alle i Europa og resten af verden, der er interesserede i at dele og bidrage til denne tilgang.

• Små byer udfylder det åbne rum mellem storbyer og det øde landskab, mellem Europa og dets borgere. I takt med at verden vokser. bliver det nære vigtigere og vigtigere. De små byer er vigtige knudepunkter i nettet af befolkede områder, og de spiller en vigtig rolle som forbindelsesled mellem både landområderne og storbyerne og mellem det lokale og det globale. De små byer er blevet fuldstændigt negligeret i den akademiske litteratur om urbane studier, på trods af at mindre byer er den typiske by verden over. Sønderborg2017 ønsker at anspore til akademiske studier af det innovative potentiale som små og mellemstore byer har.

Denne slags ambitioner ses normalt kun i storbyer. Men det understreger Sønderborgs vilje til at skabe en ny forbindelseslinje mellem kreativitet og innovationsevne inden for rammen af en Countryside Metropolis.

14. a) Hvis byen udpeges til kulturhovedstad, hvilke effekter vil begivenheden da have socialt, kulturelt og bymæssigt mellemlang og lang sigt?

Opdateringer i forhold til første ansøgning står i kursiv.

For at svare på dette har vi gennem de seneste 2½ år studeret forskellige modeller og derefter taget udgangspunkt i en effektmodel, der også er blevet anvendt af tidligere europæiske kulturhovedstæder som Liverpool, Linz og Essen. Det er den samme model, der er blevet brugt til at måle effekterne i Marseille, Plzeň og San Sebastian med flere. Ud fra den afgørende feedback fra juryen i december 2011 har vi i de mellemliggende måneder talt med lokale, nationale og internationale eksperter og har analyseret og gentænkt effekterne af Europæisk Kulturhovedstad på vores by på mellemlang og lang sigt.

Efter vi har fået en dybere forståelse af, hvad en Europæisk Kulturhovedstad handler om, og vi har set de udstrakte effekter af de forskellige kriser, der præger Europa for tiden, har vi opnået dyb indsigt i, hvilket potentiale Sønderborg2017 har til at ændre vores by. Det har også medført, at vi holder fast i vores prognose fra første runde. Det er ikke fordi vi mener, at de mellem- og langsigtede virkninger ikke ændrer sig i kraft af de forhold, som vi nu har fået indsigt i. Tværtimod. Men vi vælger at være forsigtige med at hæve forventningerne. I stedet for at sigte efter et skyhøjt ideal, som vi så skal kæmpe i årevis for at leve op til, foretrækker vi at arbejde efter en realistisk og praktisk forestilling, hvor resultatet kan ende med at blive meget bedre. Det følgende anser vi for at være effekterne på mellemlang og lang sigt set fra et socialt, kulturelt og urbant perspektiv.

Virkninger for ADGANG TIL OG DELTAGELSE I KULTURFORANSTALTNINGER på mellemlang og lang sigt: • 35 % øget deltagelse af direkte målgrupper – marginaliserede grupper og De Unge og Guldet • 15 % deltagelse af grupper med ingen eller ringe berøringsflade med kultur • 20 % større mobilitet til kulturelle aktiviteter inden for området • 50 % flere muligheder for kulturel og social deltagelse • 2.000 frivillige • Flere forbindelser og mere synergi mellem mennesker på tværs af sociale skel • 60 % af borgerne i Sønderborg-Sønderjylland/Schleswig føler, at Europæisk Kulturhovedstad er ”deres” projekt (i 2017) • 17 % af borgerne ved, hvad der menes med ”kulturel intelligens” og mener, at de har haft mulighed for at opnå noget af dette gennem Europæisk Kulturhovedstad Virkninger for ØKONOMI OG TURISME på mellemlang og lang sigt: • 2 mio. flere besøgende i 2017

30

Foto: Anne Katrine Pries

• 10 % flere besøgende i hvert af årene 20142020 • De besøgende giver en ekstra indtjening på mere end 1,3 mia. kr. (170 mio. euro) i den regionale økonomi • Fremme ved 2018 har 80 % af de besøgende svaret, at de gerne vil vende tilbage til regionen med formålet kulturoplevelser/ ferie/fritid • 15 % af de besøgende kan forestille sig at bo i regionen • Når Sønderborg gøres mere attraktiv, er flere faglærte villige til at bosætte sig i byen • 20 % flere job i den kreative og kulturelle sektor i 2013-2020 • 5 % flere studerende hvert år på Syddansk Universitet i 2016-2020 • Forbedret turisme – især kulturturisme Virkninger for KULTURLIV OG BÆREDYGTIGHED på mellemlang og lang sigt: • Ny grobund for kreative industrier i hver anden by i området • Flere stærke netværk mellem kulturaktører i regionen, i Danmark og i andre europæiske lande • Positive erfaringer med tværnationalt samarbejde blandt kunstnere og kulturaktører, som fører til mere åbenhed og tilgængelighed • Øget bevidsthed omkring kunst og kultur blandt 13-25-årige • 70 % af de 65-80-årige er bevidste om vigtigheden af at overføre viden på tværs af generationerne • EU-støtte og andre offentlige midler og tilskud sætter gang i projekter • 15 % flere besøgende på museer, i teatre og til koncerter, kunstudstillinger, litteraturbegivenheder osv. i 2014-2017 • Nye akademiske muligheder og flere universitets-/PhD-studerende involveret • Styrket partnerskab med udenlandske universiteter – udvekslingsstuderende Virkninger for IMAGE OG OPFATTELSE på mellemlang og lang sigt: • 60 % af borgerne mener, at Europæisk Kulturhovedstad gør en forskel i Sønderborg • 60 % af de 13-20-årige overvejer at vende tilbage efter endt studium andre steder • 50 % af de 13-25-årige opfatter ”provinsielt” som et plusord • 50 % af de studerende på Syddansk Universitet overvejer at blive i området, hvis de kan finde et arbejde • Nationale undersøgelser viser, at Sønderborg/Sønderjylland ikke længere betragtes som et udkantsområde, men som en enhed med Schleswig.

• I mediedækningen tales der ikke længere om Sønderjylland, men – i forbindelse med Schleswig – snarere om Sønderjylland/ Schleswig • Forbedret international profil for byen/ regionen Virkninger for FORVALTNING OG GENNEMFØRELSE på mellemlang og lang sigt: • 60 % af indbyggerne i Sønderborg mener, at Europæisk Kulturhovedstad har • givet dem mere stolthed, glæde, social samhørighed og optimisme

15. Hvorledes er denne ansøgning blevet forberedt og udarbejdet?

• En bedre infrastruktur og bedre institutioner fremmer livskvaliteten (kultur, sport, fritid, videnskab og nyskabelse) • Forbedret synergi med andre EU-projekter og -programmer • Forbedret kulturel intelligens (evne til at udforske mentale og fysiske grænser – global tankegang) • Indflydelse på kulturpolitikken i Danmark og Europa • Forbedret forvaltning af den kulturelle scene • Klar europæisk/global dimension i politik og kultur i Sønderborg – Sønderjylland/ Schleswig

Efter juryens råd har vi siden december 2011 fokuseret på vores program og uddybet vores koncept. Det har vi brugt meget energi på. Sideløbende har vi i stadig højere grad holdt os i øjenhøjde med borgerne, da de bringer energi ind i projektet. Den organisatoriske, budgetmæssige og bemandingsmæssige side er også udviklet yderligere, så alt er klar til at sætte i gang med et enkelt tryk på kontakten.

14. b) Vil byrådet udstede en offentlig hensigtserklæring vedrørende perioden efter kulturhovedstadsåret?

Til første runde var der vedlagt en hensigtserklæring gældende for perioden efter kulturhovedstadsåret. Hensigtserklæringen står stadig ved magt. Nedenunder findes en beskrivelse af indholdet plus en række opdateringer i kursiv: • Byens visionsplan for 2030 har kultur blandt de tre øverste prioriteringer. Region Syddanmark har indskrevet denne prioritering i Den Regionale Udviklingsplan for perioden 2014-2020.

• Kulturkompasset – der er indført i 2011 – tjener som et ”instrumentbræt” for, hvordan gennemførelsen af denne vision skrider frem i kommunen. Resultater, som bliver synlige via Kulturkompasset, rapporteres direkte tilbage til byrådet og bliver brugt som afsæt for de årlige budgetforhandlinger.

• Garantien for, at den langsigtede kulturvision rulles ud, kan ses i budgetterne for Sønderborg Kommune. Fra 2007 til 2012 blev budgettet til kultur øget fra 3,4 til 4,3 % af det samlede årsbudget i 2011 og til 3,5 % i 2012. Dette tal stiger til 7 % i 2018, hvor der afsættes 37,6 mio. euro til kultur.

Stigningen er et direkte resultat af byens kulturvision. Vi lægger pengene der, hvor vores vision er. Budgettet omfatter IKKE de kommunale midler til Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad.

• 13 % af det samlede budget til kulturhovedstad bruges i 2018 • Mindst 20 % af de medarbejdere, der ansættes til at gennemføre Sønderborgs europæiske kulturhovedstad, hentes ind fra stillinger i kommunen eller andre offentlige institutioner i vores område. Dette omfatter også medarbejdere fra Tyskland.

Det forventes, at mindst 60 % af disse medarbejdere vender tilbage til de offentlige institutioner, som de oprindeligt kom fra, og medbringer værdifuld ny national og international viden og nye netværk.

• I udviklingen af Sønderborg som kulturhovedstad har evalueringen af processen

32

Alt kan lade sig gøre her – også i lille Nybøl Dorthe Ulstrup, kultur-iværksætter og borger i den lille by Nybøl tæt på Sønderborg, siger om sig selv at hun ER the Movement Of Doing Something About It ”Ord skaber det, de siger. Derfor er det så vigtigt, hvad vi går og siger om os selv. Og det beslutter vi heldigvis selv. Man skal ikke gå og tænke om sig selv, at man er 40, fed og færdig. Sig om dig selv, at du er ung, aktiv og sporty - så kan alt ske.

Nogle siger om vores område, at vi er bunden af den rådne banan. Jeg siger, at vi er starten på den gyldne måne. 2017 er med til, at vi begynder at tænke større og anderledes om os selv, og det er der virkelig power i! Kulturhovedstaden støtter det, der spirer, så det nemmere kan gro. Når ildsjæle som mig møder hinanden, kan vi

og undersøgelse af effekten høj prioritet.

En gruppe bestående af tre personer vil fra 2015 til 2019 have øremærket en del af deres arbejdsuge til at identificere potentialet for effekt og til at sikre, at bestyrelsen for Sønderborg2017 orienteres, såfremt teamet forsømmer at udnytte nogen af mulighederne for en langsigtet effekt.

Selv om vi i Danmark generelt tager erklæringer ret alvorligt, ved vi også, at en erklæring skal følges op af handling for at have nogen værdi. Vi ønsker derfor at understrege, at borgerne i Sønderborg og hele regionen Sønderjylland-Schleswig forstår, at initiativet Europæisk Kulturhovedstad kan blive et vendepunkt – både når det gælder om at gentænke vores region som en samlet helhed,

slet ikke lade være med at smitte hinanden med begejstring og ideer – og så ruller lavinen.

Her i Sønderborg er der ikke nogen grænse for, hvad der kan lade sig gøre, hvis man sætter sig et mål. Der er for eksempel meget kort afstand mellem mig og borgmesteren, og det gør det nemmere at sætte noget i gang.

Det gik forbløffende let at samle en million kroner ind til at lave Nøffelskoven. Og den bliver simpelthen brugt hele tiden – uanset hvornår jeg kommer derned, møder jeg løbere eller familier med børn, der er ude at gå tur. Det samme skete, da jeg startede Nybølfestivalen. Allerede efter første år stod mere end 100 bands i kø for at få lov til at optræde – i en lille landsby midt ude i ingenting. Jeg er overvældet over, hvad man kan få til at ske, hvis man bare tør tro på det. 2017 er med til at give folk tro på fremtiden.”

og når det gælder opfattelsen af kultur: Den fungerer ikke kun som glasur på kagen - den er en basisingrediens i brødet. Det er her, vi kan give vores stærkeste erklæring.

To punkter er blevet tilføjet til denne hensigtserklæring i den endelige ansøgning: • Efter endnu en gennemgang af budgettet blev det i marts 2012 besluttet at tilføje yderligere finansiering for årene 2019-2020, hvor der årligt vil blive bidraget med 1,634,986 euro.

• Fra 2013 og frem vil medarbejdere fra byens center for markedsføring og turisme gradvist deltage mere og mere i Sønderborg2017s arbejde, og fra 2015-2018 vil de være fuldt ud integrerede.

Foto: Kim T. Jørgensen

I 2009-2011 gik vi i gang med at opsamle energi ved flere omgange brainstorm med borgere i fokusgrupper og idéjonglører, og siden har et kunstnerisk team på meget kort tid tilslebet programmets koncept med de tre broer. Mange projektbeskrivelser og kontakter fra første runde er blevet samlet op og undersøgt. For at sikre kontakten til græsrødderne har det kunstneriske team inviteret kulturmedarbejdere, foreninger, individuelle kunstnere og kulturelle sammenslutninger til at indsende forslag på baggrund af de tre udvalgte temaer Connect-ConfrontCelebrate. Vi har haft utroligt meget udbytte af de hundredvis af møder, det kunstneriske team har haft på tomandshånd. Vores fokus på personlig kontakt har igen vist sig at være afgørende.

Vi har haft samtaler og holdt briefings og møder med teater- og dansekompagnier, virksomheder, minoritetsorganisationer, handels- og erhvervssammenslutninger, landbrugsorganisationer, forskere, fødevareproducenter, restauranter, kirker, store kulturelle organisationer, teatre, koncertsale, en producent af violinstrenge og museer og gallerier fra Odense til Hamburg og videre.

Resultatet er, at vi nu kan fremlægge 200 helt nye projekter. Disse forslag har sat gang i nye diskussioner med kulturaktører, kunstnere og deres internationale partnere. I nogle tilfælde har vi taget to eller flere mindre projekter og har bedt partnerne om at arbejde sammen i et større, tværgående projekt. Det afgørende er, at parterne mødes igen og videreudvikler deres ideer i fællesskab.

De fleste medvirkende presser på, fordi de er ivrige efter at komme i gang straks med partnere, de ikke selv ville have tænkt på at arbejde sammen med. Det ser vi som bevis på, at vi har et brændende behov for handling og for udvidelse af kapaciteten. Det er også et udtryk for, hvor svært vi har ved at få det gjort klart, at alt ikke kan sættes i gang lige straks. Det er essentielt, at aktiviteterne skydes i gang på en sammenhængende måde, så de kan give en snebold-effekt. Og vi er nødt til at være meget tydelige i forhold til, hvad partnerne kan forvente.

Nogle bidragsydere i regionen deltager aktivt i europæiske netværk, mens andre er mere tilbageholdende. Fra begyndelsen har det været et afgørende parameter i udvælgelsen af projekter, at den europæiske dimension er til stede. I den sammenhæng er de dansk-ty-

ske forbindelser over grænsen ikke i sig selv blevet opfattet som en EU-dimension – men mere som et springbræt til paneuropæisk samarbejde. Den indgangsvinkel har virket, vores partnere har taget det alvorligt, og som man kan se i programmet, er utallige internationale forbindelser i spil.

I alle tilfælde har vi sørget for, at der er fokus på en høj kunstnerisk værdi og på den energi, der kan skabes gennem aktiviteten og samarbejdet. Udvælgelsen af forslag (på nuværende tidspunkt i projektet er intet endeligt fravalgt) er foretaget af den kunstneriske leder, som har rådført sig med fem danske og tyske kunstneriske eksperter i forskellige specifikke kunstarter og med forskellig kulturel erfaring. Denne fremgangsmåde har været vigtig, og vi er endnu en gang blevet bekræftet i, at det er en balancegang. På den ene side skal vi være åbne for impulser udefra, og på den anden side bliver vi nogle gange nødt til at træffe håndfaste beslutninger og kommunikere dem til vores samarbejdspartnere for at komme til en fælles forståelse og arbejde videre derfra.

Som vi tidligere har anført, er den sideløbende kontakt til borgerne et centralt felt for vores opmærksomhed. I de seneste måneder har vi set mange eksempler på, at folk samles for at udvikle ideer, og at de deltager i begivenheder med stort engagement. Borgere organiserer spontant events med temaer, der relaterer til kandidaturen, og når medlemmer af vores team går på gaden, bliver de stoppet af folk, der vil tale om, hvad vi kan gøre bedre, og hvordan de kan bidrage.

Der bliver løbende holdt åbne arrangementer med klubber og foreninger for at orientere om, hvordan programmet tager form, og hvordan de kan bruge temaer fra Sønderborg2017 i deres aktiviteter. De bliver også gjort opmærksom på muligheden for at tilrettelægge deres egne større begivenheder i de kommende år, så de kan passe ind i programmet.

De oftest stillede spørgsmål handler om, hvordan almindelige mennesker kan støtte op om det eksisterende program, hvordan de kan bidrage til projekter med en frivillig indsats, hvordan de kommunikerer Europæisk Kulturhovedstad til medborgere, og hvordan de skaber kontakt til målgrupper, som ikke automatisk udtrykker interesse for at blive involveret. Selv billederne til denne bog er delvist leveret af amatørfotografer, der gerne vil bidrage.

Sønderborg2017 breder sig som en virus på arbejdspladser, i klubber og foreninger, i klasseværelser og i subkulturer, i familier og i nabolag. Det sker, fordi vi har bedt folk fra alle dele af bylivet om at give deres input til, hvordan man kan bidrage: Socialrådgivere, studerende, sygeplejersker, lærere, automekanikere, ejendomsmæglere, maskinoperatører, skatere, politikere, bogholdere, teologer, ryttere, forskere og videnskabsmænd, iværksættere, kunstnere, sportsentusiaster, arkitekter, journalister, amatørskuespillere, butiksdrivende, frivillige brandfolk, avisredaktører, fabrikanter, historikere, kommuni-

kationseksperter, museumskuratorer, slow food-tilhængere, bankfolk, rappere, kulturmødeambassadører, maratonløbere og oven i købet en klovn.

Mennesker, forbindelser og samarbejde er tre kodeord for tilblivelsen af denne kandidatur.

Omtrent 10.000 mennesker fra hele grænseregionen har på en eller anden måde været direkte involveret.

Med vores kunstneriske leder, Sue McCauley, som koordinator er vi gået i dybden med det kunstneriske program og forbindelserne til det kunstneriske miljø i byen og resten af regionen. Som en del af læringsprocessen har vi styrket vores samarbejde på det praktiske plan først og fremmest med kulturaktører og dernæst med borgerne på den tyske side af grænsen. Her har der været stor hjælp at hente hos kulturaktører i Tyskland, der har stået til rådighed for vores kunstneriske team med deres netværk og sprogkompetencer. Sideløbende er der blevet udført et stort arbejde for at konsolidere den politiske opbakning til kandidaturen og sikre de nødvendige økonomiske ressourcer.

Det er naturligvis vores mål at blive tildelt værtskabet for Europæisk Kulturhovedstad.

Men processen og samarbejdet hen imod det fælles mål: at få kulturen helt frem i strategierne, og de enorme skridt der er taget i de seneste tre år, har allerede gjort et dybt indtryk.

Holdet er ledet af Else Christensen Redzepovic, der blev udpeget som leder af Sønderborg2017-sekretariatet i august 2009.

Holdet er blevet styrket, så vi på nuværende tidspunkt til daglig er 17 ansatte på fuld tid og 9 på deltid. Dertil kommer backup fra 12 medarbejdere i Sønderborg og regionen.

Siden sidste runde har vi opbygget det kunstneriske team med en international kapacitet og fem lokale og regionale kultureksperter. De har tilsammen en stor erfaring som kunstneriske ledere, kreative producere og kuratorer. Vores kommunikationsafdeling har en leder og fire kolleger plus en, der arbejder udelukkende med marketing. Sønderborg Kommune såvel som Region Syddanmark gør alt, hvad de kan for at bidrage med rådgivning om juridiske forhold, finansiering og organisation. Holdet udgør efterhånden et stærkt eksempel på mangfoldighed i kraft af dets medlemmer fra Danmark og Tyskland, men også fra fjerne steder som Australien, USA, Chile, England, Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien, Kroatien, Kina og Afghanistan. De brænder alle for projektet.

I opbygningen af teamet er det vigtigt for os at finde den rette balance mellem erfarne kræfter og unge, der netop er gået i gang med deres arbejdsliv, folk i jobtræning og internationale eksperter. Alt dette har bidraget til at øge værdien af vores koncept. Vi nøjes ikke med at tale om kulturel intelligens og Countryside Metropolis, vi lever selv i den og erfarer det i vores daglige arbejde.

Sekretariatet bliver støttet af en række arbejdsgrupper. Der er 30 fokusgrupper, 25 idéjonglører, en tværfaglig kommunal ar-

bejdsgruppe og en gruppe af engagerede medarbejdere fra kulturafdelingen i Sønderborg Kommune. Til ansøgningens bidragsydere hører også kulturaktører fra alle byer i grænseregionen, såvel som tænketanken for fremtidsvisioner FuturaSyd, og et Academic Advisory Board.

Sønderborg2017-sekretariatet er en selvstændig enhed, der rapporterer direkte til borgmesteren og kommunaldirektøren.

Kandidaturen er ledet af en bestyrelse, der består af repræsentanter fra det offentlige,

virksomheder og universiteter, som deltager i kandidaturen. En tværkommunal arbejdsgruppe sikrer direkte kommunikation på det operationelle plan og står for koordinationen.

Denne ansøgning er blevet mulig med støtte fra en række private virksomheder. De største bidrag er kommet fra Sydbank, Danfoss og en række små- og mellemstore virksomheder og Produktionshøjskolen. Sidstnævnte financierer en café på gågaden i Sønderborg, hvor lokale og turister kan mødes, og hvor foreninger kan slå invitationer til deres aktivite-

ter op på en kalender, det er alt fra kulturelle begivenheder til loppemarkeder. Her kan folk låne en cykel og køre rundt for at deltage i aktiviteterne og møde de lokale.

Offentlige tilskud til S2017 kommer fra Sønderborg Kommune, Region Syddanmark, og siden september 2011 har vi fået EU-støtte gennem et Interreg 4a-projekt.

Herunder findes et diagram for den struktur, organisationen arbejder i på nuværende tidspunkt.

Sønderborg Byråd

SØNDERBORG 2017 Sekretariat

Executive Board

2017 Sønderborg

Academic Advisory Board

Task Forces

Internationale co-producenter

Politisk følgegruppe

2017 Region

Kommunikation

Idéjonglører

III. Organisering og finansiering 1. Organisationsstruktur

34

1.1 Hvordan skal strukturen efter planen være for organisationen, der har ansvaret for at implementere projektet?

Hvordan vil forholdet være til de lokale myndigheder?

1.3 Ud fra hvilke kriterier og under hvilke forudsætninger er eller vil den kunstneriske direktør for begivenheden blive ansat? Hvad bliver hans/ hendes arbejdsområde?

( Dette spørgsmål skal besvares mere udførligt i den afgørende fase, blandt andet ved at vedlægge organisationens vedtægter, oplysninger om antal medarbejdere, CV for de ansvarlige, information om økonomisk og ledelsesmæssig kapacitet og et organisationsdiagram med kommentarer om de respektive ansvarsområder på de forskellige niveauer.

( læg venligst mærke til, at spørgsmål 1.2 besvares efter 1.3)

Foto: JydskeVestkysten, Kim T. Jørgensen, Dirk Dillmann

( dette spørgsmål skal besvares mere udførligt i den afsluttende udvælgelsesfase)

Vores organisation har følgende fem grundelementer: 1. Organisationsdiagrammet er holdt enkelt og afspejler den praktiske indstilling til tingene, som folk typisk har i vores del af Europa: korte linjer, klare ansvarsområder med kvalitetsmedarbejdere og et garanteret budget. Småt er hurtigt i denne sammenhæng.

2. Vi har skabt vores egen organisations- og ledelsesstruktur, der bygger på erfaringer fra tidligere europæiske kulturhovedstæder omsat til en dansk kontekst.

3. Den kunstneriske direktør og økonomidirektøren har relativ autonomi i forhold til byens og regionens myndigheder. Vi tager udgangspunkt i, at mange beslutninger, især om indhold, bliver taget af dem, der har fingrene nede i processen.

4. I måden at lede på er det centralt, at der er selvstændige læringsteam. I den planlagte opstilling er der plads til individuel kreativitet, og vi fokuserer på kapacitetsopbygning af lokale kræfter. Det er ikke første gang, vi står for en begivenhed af denne størrelse.

5. En selvstændig juridisk enhed står for gennemførelsen. Efter armslængdeprincippet bliver enheden ledet af en bestyrelse, hvis beslutningsprocedure i forbindelse med tvivlsspørgsmål er klart beskrevet.

Vi er praktisk anlagte mennesker i Sønderborg: Vi har videreudviklet og forenklet organisationen, samtidig med at vi har fået garantier på bordet. Den struktur, der får ansvar for at afvikle Europæisk Kulturhovedstad 2017 i Sønderborg, er en fond, der vil være på plads 1. januar 2013. Partnere er Sønderborg Kommune i samarbejde med de 21 syddanske kommuner, Flensburg by, distrikterne Kreis Schleswig og Kreis Nordfriesland, Region Syddanmark og Schleswig-Holstein. De økonomiske garantier bag strukturen kan findes under spørgsmål 5.

Fonden er en privatejet juridisk enhed, der stiftes efter armslængdeprincippet. Det medfører ifølge danske love, at de offentlige myndigheder ikke er involveret i detailstyringen.

Fondens vedtægter indeholder beskrivelse af fondens mission, ledelse, organisation, juridisk rådgivning, HR og økonomi. Dette er indholdet i overskrifter: • Fondens mission er at skabe en Countryside Metropolis. Denne mission bygger på tre selvstændige områder: 1) S2017 har en bred definition af kultur, 2) fokus på langsigtede effekter med kapacitetsbygning som et centralt aspekt, og 3) en paneuropæisk åbenhed • Parterne er de førnævnte kommuner, distrikter og regioner. Fondens navn er S2017, og området er detaljeret beskrevet i spørgsmål 4. Der er en klar start- og slutdato: 1. januar 2013 til 1. januar 2019.

• Fonden under dansk lov har en bestyrelse med 10 pladser, der bliver fyldt ud af Sønderborg og Flensburg kommuner, den tyske og den danske region, to repræsentanter fra erhvervslivet og en fra universitetet (de tre sidstnævnte er ikke direkte involveret i afviklingen af programmet).

Den kunstneriske direktør og økonomidirektøren sidder også i bestyrelsen med sidstnævnte som sekretær. Bestyrelsen har en selvstændig formand, der har en ekstra stemme i tilfælde af stemmelighed. Bestyrelsen mødes mindst hver sjette uge.

• Der er medstiftere og almindelige partnere. Sidstnævnte bliver ikke repræsenteret i bestyrelsen. Både offentlige og private organisationer kan blive partnere, så længe deres mission er forenelig med S2017s mission. Der er procedurer, som beskriver, hvordan partnerskaber oprettes og afsluttes. Medstiftere kan ikke forlade bestyrelsen.

• Medstiftere og partnere står sammen for markedsføringen af S2017 i deres geografiske område. Form og indhold af fælles

kommunikation udvikles i fællesskab, men besluttes endeligt af den kunstneriske direktør.

• Konsekvenserne af at være en privat juridisk enhed og regler for økonomistyring, kontrol- og regnskabssystem, datoer for institutionelle bidragsyderes indbetalinger i euro, ansvar for at sikre nye midler og sponsorater – både i den klassiske version og i den nyere version med private minisponsorater, mikrolån til sociale foreninger, fundraising og/eller private sponsorater.

Det første bestyrelsesmøde har mindst tre punkter på dagsordenen: 1. Før en økonomidirektør udpeges, skal der fastlægges en procedure for, hvordan man ansætter og afskediger den kunstneriske direktør og økonomidirektøren. Ydermere skal deres indbyrdes rollefordeling være beskrevet.

2. Der indgås aftale om proceduren for ansættelse af medarbejdere. Den baseres på, at alle ledige stillinger vil blive besat efter offentlige stillingsopslag, der sikrer lighed og gennemsigtighed i forhold til køn, erfaring og evner, ligesom de sikrer mod diskrimination.

3. Bestyrelsen uddelegerer beslutningskompetencen til økonomidirektøren i forhold til at få det kunstneriske program i gang og kørende med den langsigtede virkning for øje.

Efter den mulige tildeling af titlen som Europæisk Kulturhovedstad vil der blive foretaget to rejser til andre kulturhovedstæder for at høste flere erfaringer med det praktiske arbejde, der er forbundet med at skabe en fond og organisation. På dette tidspunkt er fonden så klar, at den kan fungere blot med et enkelt tryk på start-knappen. Månederne frem til januar 2013 bruger vi til at analysere, og i den forbindelse vil vi i vedtægterne indarbejde mere erfaring fra vores nøglesponsorer, fra vigtige kultur- og kommunikationspartnere og fra andre europæiske kulturhovedstæder.

Antal medarbejdere Efter tildelingen af værtskabet vil der være to afgørende faser frem til 2017: 2012-2014 er en forberedelsesfase, hvor der arbejdes videre med at omsætte visionen til en konkret handlingsplan. Det betyder, at det centrale hold med 15-20 ansatte tager form, det kunstneriske program og kommunikationsstrategien videreudvikles, fonden bliver operationel, og planlægningen bliver færdiggjort. En stor del af organisationens kræfter vil blive brugt på afklaring af ansvar og processer og på at få truffet de endelige aftaler.

Det endelige kunstneriske program bliver yderligere udforsket og specificeret, og hvor det er nødvendigt, vil de første forberedelser gå i gang. I den fase vil kommunikationen ikke være så synlig som på nuværende tidspunkt, men ikke desto mindre vil vi arbejde på at styrke båndene til byens borgere og til medierne. For det meste vil det foregå via personlige kontakter, men en kædereaktion kommer langsomt i gang.

Fra 2015 til 2017 vil implementeringen være i fuldt sving, og tilgangen vil overvejende være på det praktiske niveau. Holdet vokser fra 20 til 41 i 2017. I 2015-2020 vil et evalueringsprogram være i gang med henblik på at sikre, at organisationen sigter efter de langsigtede resultater og lærer undervejs. Vi forventer, at vi vil få brug for skiftende kompetencer i de forskellige faser (fra den visionære fase til den mere praktiske). Til gengæld forventer vi ingen ændringer, hvad angår organisationens to nøglepersoner, der er ansvarlige for at få den europæiske kulturhovedstad sat i søen - den kunstneriske direktør og økonomidirektøren.

Når 2017 rinder ud, vil alt ikke stoppe brat.

Mange aktiviteter vil blive støttet i de følgende tre år for at sikre deres bæredygtighed. Selvfølgelig vil der også være brug for oprydning, afrapportering og afstemning af regnskaber. Fonden har en klar slutdato. Det er for at initiativerne helt fra begyndelsen skal motiveres til at bygge begivenhederne ind i de eksisterende strukturer, så de ikke bliver enkeltstående.

Model 3

Antal medarbejdere 45 40

■ Personale/HR

35

■ Administration

30

■ Kommunikation

25

■ Produktion

20

■ Koordinering

15 I den tyske del af vores område er der mange meget små kommuner. Derfor har vi besluttet at arbejde sammen med dem gennem distrikterne (kreise). Det gør vi for at opnå en kritisk masse. Kulturaktører fra disse kommuner medvirker i programmets projekter.

1

36

Foto: Lars Tholander

10 5 0 2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Ledelsesprofiler Ledelsen består af den kunstneriske direktør og en økonomidirektør. Økonomidirektøren – I de måske 2 % af alle beslutninger, hvor der opstår uenighed, har økonomidirektøren alene den endelige beslutningskompetence. Han/hun har erfaring med projektledelse, styring og kulturelle projekter på internationalt niveau. Økonomidirektørens opgave er at udvikle og sikre den overordnede strategi for S2017 og at sikre projektets dybere forankring og vedvarende effekter i området. Derfor er det vigtigt, at det bliver en person med international erfaring og regionalt netværk. Han/hun sikrer, at det kunstneriske program bliver udviklet og gennemført, samtidig med at det igennem vedtægterne bliver sikret mod indblanding fra politikere og forretningsfolk. Eftersom

den kunstneriske kvalitet, udvælge og skabe projekter, sikre den sociokulturelle gennemslagskraft og gennemførelsen af dette i dagligdagen. Den kunstneriske direktør står også for et program, hvor kapaciteten opbygges hos et hold af unge talenter, som senere i processen bliver tilbudt job i implementeringen af den europæiske kulturhovedstad i Sønderborg. Hvis alt går vel, kan et af de unge talenter fra kapacitetsopbygningsprogrammet overtage ledelsen fra 2015 og fremefter.

Curricula Vitae for de primært ansvarlige Sue McCauley, PhD, er kunstnerisk direktør, Hun kommer fra Australien og har arbejdet som kurator og kreativ producer i Asien, Afrika, Europa og Oceanien. Hun har erfaring med radiojournalistik, dokumentarfilm,

Model 1

Model 2

Fordeling af hovedansvar

Team ansvarlige

management og governance. Derudover har hun mange års erfaring med international program- og projektledelse både fra den offentlige og den private sektor og hos NGO’er i Europa, Oceanien og Kina. Else er en strategisk planlægger – en kreativ tænker og problemløser, der omsætter ideer til virkelighed. Hendes kernekompetencer er som teambuilder, netværksskaber, fundraiser, offentlig taler, mor og storyteller. Else har været ansvarlig for kandidaturen siden foråret 2009.

Det er afgørende for den nye fond at beholde Else og hendes kreative ud-af-boksen-tankegang og netværk. Derfor bliver hun udnævnt som strategisk rådgiver med det overordnede ansvarsområde at styre en Europæisk Kulturhovedstad og mere specifikt i forhold til internationalisering og strategiske kreative projekter. Foruden Else vil fem medlemmer af den nuværende stab fortsætte med at arbej-

International Relations & Hospitality og Events Management & Hospitality. Enheden for Administration, Finance & Controlling vil stå for registrering, planlægning, styring, bogføring, human ressource og en juridisk enhed, som alle vil blive ledet af en økonomikoordinator.

De fleste beslutninger er uformelle De fleste beslutninger bliver taget på ”gulvet”. Vi tager udgangspunkt i, at selvstændige processer i højere grad bliver formgivet af de mennesker, der er direkte involveret i processen, end af dem, der sidder i toppen af hierarkiet. Derfor forventer vi, at folkene i vores kommunikations- og produktionsenhed arbejder med en stor grad autonomi, dog stadig med en stærk holdånd. Som det fremgår af illustrationen, vil enhederne for kom-

den offentlige sektor, mellem den kulturelle arena og politikerne, mellem opfattelsen på gadeniveau og medierne. Vi er i kontakt med nogle personer angående denne position, men som det er logisk for personer, der egner sig til sådanne stillinger, ønsker de ikke at stå frem på nuværende tidspunkt, da det kan skade deres jobsituation.

Tre satellitter rapporterer direkte til bestyrelsen:

Regional koordinering vil være på plads fra begyndelsen for at sikre størst mulig gennemslagskraft, når S2017 er overstået. Med virkning fra 1. januar 2013 udpeges en regional koordinator - med støtte fra INTERREGmidler - som har ansvar for, at alle kommunale og regionale partnere er informerede, og at de forstår kommunikationsstrategier og

BD

Model 4 Fremgangsmåde

BD

1.2 Hvis byen inddrager et omkringliggende område i indsatsen, hvordan vil koordineringen mellem de relevante lokale og regionale myndigheder blive organiseret?

• Business, Science & Art-komiteen består af tre repræsentanter for erhvervslivet, rektor for universitetet, en medieekspert med kulturprofil og tre repræsentanter for det kulturelle og kreative miljø i Danmark og Tyskland, hvoraf en er under 25 år og skal arbejde med nye initiativer og sponsorater og få netværket til at vokse.

Model 5 Kommiteer

AD Erhvervsliv, videnskab og kunst

Programmet

BD

AD

Personale/HR Connect

Confront

Bestyrelse

Celebrate Kommunikation

Unge rådgivere

Personale/HR

AD

økonomidirektøren har det afgørende ord, har han/hun også indflydelse på det kunstneriske program såvel som på områder som kommunikation og finansiering. Meget af økonomidirektørens arbejde kommer faktisk til at handle om at sikre, at bureaukratiet ikke kommer i vejen for den kreative proces. Hvis den kunstneriske direktør skal erstattes, vil økonomidirektøren foreslå bestyrelsen en ny kunstnerisk direktør. Udpegningen vil ikke blive organiseret som en demokratisk proces, men så den sikrer den kunstneriske og professionelle kvalitet i det kreative team, der har ansvaret for programmet.

Kunstnerisk direktør – den kunstneriske direktør og økonomidirektøren er fælles om den daglige ledelse og er organisationens repræsentanter i bestyrelsen. Fra tidligere europæiske kulturhovedstæder har vi lært, at det er bedst at holde tingene adskilt. Derfor udpeger S2017 ikke en enkelt person til at have ansvaret for implementeringen i hele programperioden. Der vil i stedet blive ansat en person til at stå for de første tre år af arbejdet med at udvikle missionen og tage de første skridt til et konkret kunstnerisk program og kommunikationsstrategien, hvorefter der vil blive taget en beslutning om, hvordan det skal køres videre. I den første fase er det den kunstneriske direktørs opgave at implementere programmets koncepter og mål, mediere mellem kulturaktører og kunstnere, sikre

38

Programmet

Kommunikation

teater, projektledelse, event management og borgerinddragelse. Hun har mange års erfaring med ledelse af kreative team og udvikling af programmer til festivaler og større begivenheder. I den akademiske arena har hun undervist i medieproduktion, og i sin forskning har hun undersøgt, hvordan nye gruppestrukturer opstår i kreativt samarbejde. I noget af sit seneste kunstneriske arbejde har hun skabt en community-baseret, interaktiv installation med hundredvis af mennesker, der udtrykte forskellige synspunkter om beboelse i en verden med begrænsede kulressourcer. Hendes seneste projekt i internationalt samarbejde med to cambodjanske samtidskunstnere resulterede i en video- og lydinstallation på Melbourne International Arts Festival 2010. Disse værker - blandt andre – blev præsenteret på Singapore Art Museum i juni 2011. Hvis titlen bliver os tildelt, vil S2017 tilbyde Sue en treårig kontrakt til at omsætte visionen til en konkret plan og sikre kapacitetsbygningen for kulturelle ledere i vores region. I det tilfælde vil Sue flytte til Sønderborg.

Else Christensen Redzepovic er ansvarlig for kandidaturen. Hendes ekspertise er inden for formulering af visioner, at skabe engagement og at få sociokulturelle initiativer til at virke på kreative måder. Hun har studeret tysk, europæisk historie, kultur og psykologi og har europæiske diplomer i creative

Administration

AD

Administration

de på S2017 – for at beholde deres utrættelige energi og viden om bord, hvis vi bliver tildelt værtskabet.

munikation, finansiering og personale fungere som støtteenheder for det kulturelle program.

At få programmet ud har højeste prioritet.

Dette er fordelingen af ansvarsområder i teamet. Den daglige udvikling og implementering af programmet, kommunikationen, opbygningen og driften af organisationen bag S2017 følger denne model. Ud over de to primære ansvarsområder indeholder strukturen følgende elementer:

Projektetik Projektetik og atmosfære er det sidste, men bestemt ikke mindste element i organisationsstukturen. Det afgørende for os er at få skabt en samarbejdende organisation, der skaber en kultur præget af tillid, sammenhold og teamwork. Organisationen skal bevise, at den er solid, fleksibel og modstandsdygtig i forhold til den type egoistiske interesser, følelsesmæssige udsving og personlig karisma, der kan virke underminerende for kulturelle foretagender.

• En produktionsenhed der yderligere omsætter visionen til et kunstnerisk program, afvikler programmet, organiserer kulturbegivenheder og står for kommunikation i forbindelse med fyrtårnsprojekter.

• For at gøre programmet tilgængeligt for så mange som muligt vil kommunikationsenheden få en central rolle. Enheden ledes af en communications manager med ansvar for presse og PR, marketing, kommunikation, turisme og et program for frivillige. Da kommunikation er en meget vigtig del af vores overordnede koncept forventer vi, at 30 % af personalet kommer til at arbejde enten i eller i tæt kontakt med kommunikationsenheden. Begge disse enheder ligger under den kunstneriske direktør.

• Derudover er der en personaleenhed, der refererer direkte til økonomidirektøren i forbindelse med Fundraising & Sponsering, Creative Thinking & Strategic Projects,

BD

Monitorering og revision

I dette miljø af kreativt samarbejde går vi efter mennesker, der hele tiden er motiverede for at bidrage med deres særlige evner til gruppeprojekter og for at engagere sig i den fælles mission - ikke kun af indre glæde ved at være kreativ eller ved at opnå personlige sejre.

Dette behøver ikke at være på bekostning af kunstnerisk kvalitet. Tværtimod forudser vi, at folkene i vores nye organisation vil mestre en række færdigheder, der bidrager til følgende fire indsatsområder: at definere og skabe det fælles formål, at opbygge en fælles værdi i det at bidrage, at udvikle skalérbare processer til at koordinere folks indsats, og at skabe en infrastruktur hvor samarbejde er værdsat og bliver belønnet.

kampagneplaner og får dem ført ud i livet.

Vedkommende skal også koordinere konkrete begivenheder og eventuelle programmer for frivillige hjælpere.

Koordineringen mellem byens myndigheder og de regionale myndigheder foregår gennem bestyrelsen, der består af 10 repræsentanter, og som er beskrevet i vedtægterne.

Formanden for bestyrelsen er en uafhængig person, der udpeges af bestyrelsen til at være mediator mellem erhvervslivet og

• Monitoring & Audit-komiteen med tre uafhængige personer: Professor Peter Dehear Larson, ekspert i evaluering; Alfred Holm Petersen, pensioneret og højt respekteret som tidligere leder i den offentlige sektor; og en seniorrevisor for at sikre, at de forslag, der kommer fra evaluator og controllere bliver opsamlet og integreret (læs detaljer i svar på spørgsmål VI).

• En Young Advisors Committee der fungerer som forbindelsesled til, hvad de unge virkelig ønsker at se, og som sikrer, at Europæisk Kulturhovedstad bygger på forventningerne fra fremtidens ledere.

Planlægning

Faser

Udvikling af organisationen

Udvikling af projekter

Implementering af projekter

Projektkommunikation

Evaluation & aftercare

2012-2013

2014

2015

2016

2017

40

Legacy - Connect, Confront, Celebrate, af Lars Tholander

2. Finansiering 2.1: Hvad har været byens normale årlige kulturbudget over de seneste fem år (fraregnet udgifterne til den aktuelle ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad)?

Udfyld venligst felterne nedenfor.

På trods af den økonomiske krise er kommunalbudgettet steget over de seneste fem år.

Stigningen fra 2008 til 2012 skyldes primært store byggeudgifter, men også nogle nye driftsudgifter.

2.2: Redegør for det samlede budget for Europæisk Kulturhovedstad

(dvs. midler, som er specifikt afsat hertil).

dfyld venligst felterne nedenfor.

U Sønderborg Kommunes årlige anlægsudgifter til kulturel infrastruktur er 2,7 millioner euro (20 millioner kr.), og hvis Sønderborg får titlen Europæisk Kulturhovedstad, ligger dette årlige beløb fast. På grund af byens fokus på kultur er det for nylig blevet besluttet, at anlægsudgiften bliver fordoblet i årene 2015-2017 til 5,4 millioner euro årligt (40 millioner kr.). Denne vækst i budgettet bliver fastlagt som minimumsbeløb i det øjeblik Sønderborg bliver valgt som Europæisk Kulturhovedstad 2017 for Danmark.

I marts 2012 åbnede den nye motorvej. Veje og forbindelser til byen er færdige.

Der er planer om en tunnel til den Fyn. Hvert femte år opstiller Folketinget en liste over meget store infrastrukturprojekter, og broen i vores region er for tiden tredje prioritet efter broen over Femern Bælt, der skal forbinde det sydligste Danmark med Tyskland, og broen over Kattegat fra Aarhus til Sjælland.

Eftersom udgifterne til disse projekter er så høje, er det umuligt at sammenligne anlægsudgift og driftsudgifter. Også udgifter til sociale ydelser udgør en stor del af danske kommunalbudgetter. Det skal bemærkes, at budgetterne til infrastruktur ikke på nogen måde er forbundet med finanserne fra den offentlige eller private sektor.

Med hensyn til bidragene fra den private sektor regner vi med en forholdsvis lav procentdel - ikke fordi vi ikke føler et stærkt engagement – tværtimod; virksomhederne i vores region opfører sig anticyklisk. Men i lyset af den aktuelle økonomiske krise er vi forsigtige. Region Syddanmark blev ramt hårdt sam-

42

Foto: Ulrik Pedersen, Anne Katrine Pries, JydskeVestkysten

År

Byens normale årlige kulturbudget (i euro)

Byens årlige kulturbudget (i procent af byens normale årsbudget)

2008

15.440.000

3,4%

2009

16.780.000

3,4%

2010

18.120.000

3,3%

2011

23.490.000

4,3%

2012

19.970.000

3,5% Tabel 2.1: Det normale årlige budget til kultur

Stigningen fra 2008 til 2009 skyldtes normale prisstigninger samt nogle nye byggeprojekter og driften af bygningerne. I 2010 blev budgettet forøget, fordi kommunen bevilgede penge til driften af Sønderborg Erhvervsog Turistcenter. Dette beløb sig til 1.475.510 euro, og samme år fik Sønderborgs projekt til opfyldelse af visionen om at blive CO2neutral - ProjectZero - bevilget 134.228 euro.

Finansielt er dette nu et selvstændigt projekt uden relation til kulturbudgettet eller S2017.

Endelig skyldes det store spring fra 2010 til 2011 byggeriet af en ny hal til indendørs sport og kultur, som kostede kommunen 4.700.000 euro. Dette sportscenter er nu færdigt, og budgettet for 2012 er derfor tilbage på sit oprindelige udgiftsniveau, men vokser stadig.

Samlet udgiftsbudget (i euro)

Driftsudgifter (i euro)

Driftsudgifter (i procent)

Anlægsudgifter (i euro)

Anlægsudgifter (i procent)

1.080.139.633

56.606.306

5%

1.023.533.327

95%

Tabel 2.2a: Budget for samlede udgifter

Samlet indtægtsbudget (i euro)

Fra den offentlige sektor (i euro)

Fra den offentlige sektor (i procent)

Fra den private sektor (i euro)

Fra den private sektor (i procent)

56.606.306

52.339.639

92%

4.266.667

8%

Tabel 2.2b: Budget for samlede indtægter

menlignet med resten af landet på grund af dens store antal industriarbejdspladser.

Hvis økonomien viser sig at blive stærkere, end det kan forudses i det nuværende økonomiske klima, og der tages højde for den stærke strategi, som S2107-fonden har lagt for involvering af den private sektor (se 2.6), vil den private sektors forventede finansielle deltagelse stige i de nærmeste år.

Den regionale og kommunale finansiering, der nævnes ovenfor, er en ekstraordinær budgetbevilling til Europæisk Kulturhovedstad i 2013-2020. Den regionale finansiering består af 4.666.666 euro fra Region Syddanmark + Aabenraa 1.282.667 euro + Haderslev 1.204.000 euro + Tønder 846.667 euro + de 18 kommuner i fællesskab 3.285.333 euro.

Finansieringen fra den tyske side består af Schleswig-Holstein 3.109.667 euro + Stadt Flensburg 1.000.000 euro + Kreis Nordfriesland 400.000 euro + Kreis Schleswig-Flensburg 400.000 euro.

Indtægter fra den offentlige sektor

Sammenlignet med Sønderborg Kommunes finansielle forpligtelse, der blev angivet i prækvalifikationsfasen, er budgettet blevet forøget med 1.634.986 euro to gange, en gang for året 2019 og en gang for året 2020.

I Danmark indgår kommunerne hvert år en aftale med regeringen om det beløb, der kan bruges på drift – inklusive kultur – og det beløb, der kan bruges på anlæg. Aftalen bliver ophøjet til lov hvert år i november gennem finansloven. Hvis en kommune ikke overholder loven, kan den idømmes en række bøder.

Kravene er så strenge, at kommunerne i 2011 brugte 1,5 milliarder euro mindre, end de havde lov til, bare for at være på den sikre side og undgå bøder. Derfor er det umuligt, at forsinkelser eller problemer med byggeprojekter såsom renoveringen af havnen eller ProjectZero (CO2-neutralitet i 2029) skulle kunne påvirke betalingerne til S2017.

i euro

i procent

Angiv planlagt/sikret beløb

Staten

20.608.000

39%

Det forventes, at staten vil give det samme beløb som skaffes lokalt og regionalt

Byen

12.592.639

24%

Sikret

Regionen

11.285.333

22%

Sikret

EU

2.944.000

6%

EU-bevillinger og muligvis midler fra Melina Mercouri-fonden

Schleswig-Holstein og Flensburg by samt to distrikter

4.909.667

9%

Sikret

Andre

0

0%

52.339.639

100%

Tabel 2.2c: Indtægter fra den offentlige sektor

2.3: Gør rede for drifts budgettet til Europæisk

Kulturhovedstad.

Solæg

- ‘Solæg’ En enkel, men karakteristisk sønderjysk opskrift Bland en stærk saltopløsning - cirka 300 gram salt til 1 liter vand.

Kog æggene, så de er meget hårdkogte - cirka 20 minutter.

Afkøl æggene og fjern skaller. Læg dem i et lufttæt glas og hæld saltopløsningen over, så den dækker – tilsæt evt. hakket løg.

Lad glasset stå i køleskabet i mindst tre dage - gerne en uge eller mere.

Bland to spiseskefulde sennep med to spiseskefulde kryddereddike.

Lad æggene dryppe af, halvér dem, tag æggeblommerne ud med en ske. Læg æggeblommerne i en skål og rør dem med sennepsblandingen.

Fyld de halve æg med skefulde af denne blanding.

Pynt med karse og peber.

Kan evt. skylles ned med en snaps.

Driftsudgifter (i euro)

Programudgifter (i euro)

Programudgifter (i procent)

PR og marketing (i euro)

PR og marketing (i procent)

56.606.306

36.794.099

65%

12.453.387

22%

b) Tidsplan for brug af driftsmidler: Fra det tidspunkt, Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig får tildelt titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017, vil driftsudgifterne stige progressivt fra år til år indtil 2017. I overensstemmelse med vores langsigtede strategi er der også forudset udgifter til program, PR og lønninger i 2018-2019-2020. I budgettet er der kun afsat et lille beløb i 2012, fordi de kommunale og regionale midler til finansiering af denne kandidatur – som koster 2,4 millioner over tre år – har et separat budget.

De udgifter, der er forudset i 2012, er til at begynde promoveringen af kapacitetsopbygningen, gennemføre TEDx-eventen i november og etablere S2017-fonden.

5.660.631

10%

Andet Andre - reserve - reserve (i euro) (i procent) 1.698.189

3%

Tabel 2.3a: Samlede driftsudgifter

Udfyld venligst felterne nedenfor.

a) Samlede driftsudgifter: Der er beregnet en reserve på 3 % specifikt til at udfylde huller i finansieringen og for at give økonomisk fleksibilitet i programlægningen for årene 2015-2017. For det tilfælde, at en person i sidste øjeblik kommer med en fremragende idé, som det kreative team gerne vil realisere, er der en vis fleksibilitet i den finansielle struktur. 15 % af denne reserve kan bruges til at mikrofinansiere initiativer, som ikke bliver udvalgt, men som det besluttes at videreføre, selv om de ikke er en del af det officielle S2017program.

I planlægningen er 1,2 % af budgettet reserveret til evaluering (735.000 euro) og 1,3 % til fælles projekter med kulturhovedstaden på Cypern (700.000 euro).

Lønninger, kapaci- Lønninger, kapacitetsomkostninger, tetsomkostninger, administration administration (i procent) (i euro)

Marketing Lønninger, kapaci- Lønninger, kapacitetsomkostninger, tetsomkostninger, og PRadministration administration udgifter (i procent) (i euro) (i procent)

Tidsplan for brug af driftsmidler

Programudgifter (i euro)

2012

0

0%

124.534

1%

113.213

2%

0

0%

2013

367.941

1%

373.602

3%

283.032

5%

0

0%

2014

2.575.587

7%

747.203

6%

452.850

8%

0

0%

2015

4.783.233

13%

1.245.339

10%

679.276

12%

339.638

20%

2016

7.358.820

20%

3.362.415

27%

1.471.764

26%

594.366

35%

Program- Marketing og PR- udgifter udgifter (i euro) (i procent)

Andet Andet - reserve - reserve (i euro) (i procent)

2017

14.717.640

40%

4.856.821

39%

2.037.827

36%

764.185

45%

2018

4.445.468

12%

1.245.339

10%

396.244

7%

0

0%

2019

1.272.706

3,5%

249.068

2%

113.213

2%

0

0%

2020

1.272.706

3,5%

249.068

2%

113.213

2%

0

0%

Total

36.794.099

100%

12.453.387

100%

5.660.631

100%

1.698.189

100%

Tabel 2.3b: Tidsplan for brug af driftsmidler

Anlægsudgifter (i euro)

Opbygning af ny kulturel infrastruktur eller opgradering af eksisterende faciliteter (inklusive museer, gallerier, teatre, koncertsale, kunstcentre etc.) (i euro)

Byfornyelse (renovering af pladser, parker, gader, andre offentlige rum etc.) (i euro)

Infrastruktur (investeringer i undergrundsbane, togstationer, skibsværft, landeveje etc.) (i euro)

1.023.533.327

19.512.220

203.879.220

800.141.887 Tabel 2.4a: Samlede anlægsudgifter

Anlægsudgifter til infrastruktur

Offentlige (i euro) Private (in euro)

Ansvarlig

Kulturel infrastruktur Multikulturhus

12.142.740

0

Regionsråd (sikret)

Rambla

3.551.740

0

Regionsråd (sikret)

Kleinbahn

3.417.740

1.544.000

Regionsråd og privat (planlagt)

International Kunsthal

0

44.666.666

Privat (planlagt)

International Trade Centre

0

12,000,000

Privat (planlagt)

4-stjernet hotel

0

53.333.333

Privat (planlagt)

Skaterpark

400.000

0

19.512.220

111.543.999

Sønderborg Havn, plads

98.353.370

97.584.000

Sønderborg Havn, rekreative områder

11.977.370

0

Regionsråd (sikret)

Sønderborg City, indre

5.467.370

0

Regionsråd (sikret)

City Centre Sønderborg, shoppingcenter

49.762.370

48.993.000

903.370

0

Fritidscenter Mommark

27.615.370

25.503.000

ProjectZero

9.100.000

0

Regionsråd (sikret)

700.000

0

Regionsråd (planlagt)

203.879.220

172.080.000

122.343.740

0

Staten (sikret)

9.592.740

0

Regionsråd (sikret)

Als-Fyn (bro/tunnel)

668.205.407

0

Staten (skønnet) (projektidé)

TOTAL

800.141.887

0

1.023.533.327

283.623.999

TOTAL

Regionsråd (planlagt)

2.4: Samlede kapitaludgifter: Forberedelserne til Europæisk Kulturhovedstad falder sammen med nogle store investeringer i regionen. Men disse planlagte investeringer er ikke på nogen måde afhængige af tildelingen af kulturhovedstadstitlen. Alt i alt er der planlagt investeringer for over 1,5 milliarder euro, hvoraf de største vedrører transport-infrastrukturen.

Selv om de absolut er relevante for den potentielle kulturhovedstadsproces, hvis de bliver færdige før 2017, vil disse infrastrukturprojekter ikke give flaskehalse i byen i kulturhovedstadsåret, hvis de ikke bliver færdige.

Renoveringen af havnen og de andre mindre infrastrukturprojekter bliver færdige før 2017.

Byfornyelse

Nordals-projekt

Forlystelsespark TOTAL

Regionsråd og privat (planlagt)

Regionsråd og privat (planlagt) Regionsråd (sikret) Regionsråd og privat (projektidé)

Infrastruktur Hovedvej Cykel- og natursti på den gamle hærvej

GRAND TOTAL

Tabel 2.4b: Detaljeret oversigt over anlægsudgifter

44

Foto: Lars Tholander

2.5 Har de bevilgende myndigheder (byen, regionen, staten) allerede vedtaget budgettet eller forpligtet sig økonomisk? Hvis ikke, hvornår vil de så gøre det?

Byrådet har vedtaget bevillingerne i oktober 2011. Det finansielle bidrag fra Region Syddanmark er garanteret ved en beslutning i juni 2012. Budgetterne fra byerne Aabenraa, Haderslev, Tønder og Flensburg, distrikterne Kreis Schleswig-Flensburg og Kreis Nordfriesland og Schleswig-Holstein er alle blevet fastlagt ved beslutninger hos myndighederne. De 18 ud af de 22 kommuner i Region Syddanmark, som ligger uden for Sønderjylland, skriver i maj og juni 2012 under på partnerskabsaftaler angående deres økonomiske bidrag i perioden 2013-2018. Alle disse offentlige myndigheder har finansielt planlagt deres bidrag siden 2009.

Som det er almindeligt i Danmark ved finansiering af events af tilsvarende omfang, med tilsvarende international interesse og lokal og regional langtidseffekt, forventes det, at staten fordobler det beløb, der er afsat af de danske kommuner og regioner. I februar 2102 udtalte den danske kulturminister, at et økonomisk bidrag fra staten tidligst kan forventes i 2015. Vi har derfor været forsigtige i vores skøn om et muligt statsligt bidrag i 2015. I mellemtiden har Sønderborg Kommune taget et fælles initiativ med Aarhus og har sat gang i lobbyvirksomhed for statslig støtte gennem et brev sendt i april 2012.

I tilfælde af, at staten skulle bidrage med mindre end forventet, vil vi følge disse retningslinjer: 1. De projekter, der har størst mulig gennemslagskraft og langtidsvirkning, vil blive skåret væk sidst. 2. Projekter med en stærk EU-dimension eller med særlig interesse for unge bliver ikke rørt; projekter med et særligt dansk sigte bliver snarere skåret væk. 3. Det er bedre at fjerne et-to prestigeprojekter med store udgifter/stor synlighed (som Franco Dragone Entertainment Group, Théâtre du Soleil, projektet med den kunstige ø - ”Manhattan, ewich tosamende ungedelt”, Chinatown eller Fatamorgana) end en række små projekter, som skaber specifikke publikumsgrupper.

Hvis det bliver aktuelt, vil dette naturligvis være en velovervejet beslutning, hvor der kræves en ærlig og redelig forklaring, og at argumenterne bliver kommunikeret klart ud.

46

Foto: Anne Katrine Pries, Lars Tholander

2.6 Hvad er planen for involvering af sponsorer i eventen?

at udvikle sponsorater og samarbejdsrelationer mellem virksomhederne og kulturlivet er der planlagt fire forskellige slags aktiviteter, alle med forskellige grader af interaktion mellem de implicerede parter.

Sponsorater/samarbejder, som skaber en solid platform for kreativitet og innovationskapacitet i regionen.

Relationerne mellem den kulturelle sektor og erhvervssektoren bygger på skabelse af reel værdi for alle parter. Traditionelle sponsorater vil ikke føre til en bæredygtig udvikling i dette område, hvor der ellers er store muligheder. For at skabe værdi gennem disse former for samarbejde/sponsorater er det af afgørende betydning at der udvikles projekter, som tager hensyn til behovene hos alle involverede parter.

I dag handler konkurrence mellem virksomheder og organisationer ikke om penge eller maskiner, men om metoder til at finde, udvikle og fastholde kreative og innovative medarbejdere, som kan bringe deres ideer med ind i arbejdet. Sønderborg2017’s form for sponsorater vil give plads til kunstnerisk medvirken i organisationer, hvilket vil have stor effekt blandt andet i form af arbejdsgiverbranding. Det vil være et redskab til at tiltrække og fastholde en ung, velkvalificeret arbejdsstyrke i området.

Forskellige grader af interaktion mellem virksomheder og kunstnere

Den gyldne trekant Sønderborg er placeret som den tredje mest kreative by i Danmark ifølge Richard Floridas kreativitetsindeks. Gennem samme indeks er ”Den gyldne trekant” blevet defineret. Trekanten ligger mellem Sønderborg, Vejle og Svendborg. Her er forskellige former for kreativitet stærkt til stede – inden for ingeniørkunst i Sønderborg, inden for kunst i Svendborg og inden for design i Vejle. Dette er en af grundene til, at regionen har besluttet at brande Syddanmark som en Science Region.

Potentialet i denne trekant vil blive udfoldet og præsenteret i Sønderborg i 2017. ”Kunstnere har en vild, kreativ side; de er ikke bange for at begå fejl. Vi burde fremme brugen af kreativitet i virksomhederne ved at frigøre noget mere tid og tillade fejl i forbindelse med nye og originale ideer.”

Jose Luis Azkue, direktør for LANIK; Basque Country Spain

For at sammensmelte kulturbaseret kreativitet med erhvervssektorens behov går vi fire forskellige veje. Den grundlæggende opfattelse af succes går ud på, at den regionale erhvervssektor anerkender behovet for aktiv deltagelse i kulturlivet for at vedligeholde sin innovationskapacitet. Den italienske ekspert i kreative industrier Pier Luigi Saccos forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem deltagelse i kulturelle aktiviteter og graden af innovationskapacitet i et område. Et rigt og alsidigt kulturliv er af afgørende betydning for at rekruttere og fastholde højt kvalificerede medarbejdere. For at nå dette mål har Sønderborg holdt en række workshops og diskussioner, som har ført til dannelsen af en ”Sponsor Task Force”, der hører direkte under bestyrelsen for denne ansøgningsproces. For

1. Finansielle sponsorater. Et stærkt engagement fra en gruppe virksomheder i den brede region og et sponsorprogram for små og mellemstore virksomheder.

Adskillige virksomheder og koncerner har allerede været med til at finansiere ansøgningen Sønderborg2017, hvilket viser, at der allerede er stor interesse. Dette niveau omfatter nye former for tildeling af støtte til kultur såsom ”crowd surfing” og byttehandler. S2017 har adgang til eksperter, som vil blive bedt om at hjælpe med at udvikle strategien for dette og tage de første skridt i implementeringen.

2. Der udvikles partnerskaber omkring fælles branding, især med transportsektoren, med en ambition om at få Sønderborg2017-logoet på alle DSB- og DB-tog og desuden på alle nakkestøtter på sæderne hos de relevante flyselskaber. Dette vil gøre Sønderborg2017 synligt for ca. 10 millioner mennesker per måned. Det vil samtidig forøge de deltagende selskabers kulturelle værdi.

3. Placering af kunstnere på nye områder: The 100 months project. Alle virksomheder, der støtter Sønderborg2017, vil få mulighed for at blive vært for en kunstner i to måneder. Ved at have kunstnere integreret i forskellige organisationer vil der opstå nye diskussioner, som skaber forbindelser og bygger broer. De givne ”artists in residence” (kunstnere på ophold) fra forskellige europæiske lande, som inviteres til Sønderborg2017, vil også blive præsenteret for forskellige virksomheder og få et ophold hos dem som en del af den europæiske dimension. Dette er udgangspunktet for trin 4.

4. Det næste trin i værdiskabelsen er baseret på forskellige former for interaktion mellem den kulturelle sektor og erhvervssektoren. Dette kaldes kunstnerisk intervention.

“Kunst i sin essentielle form består i at spejle beskueren, så hun kan se sig selv og sin virkelighed på en ny måde, i et lidt anderledes perspektiv.”

Petra Revenue, dramaturg, kunstnerisk leder, deltager i kunstneriske interventioner ledet af TILLT, Sverige

Langsigtede åbne interaktive projekter Kunst i virksomheden

Specielt tilpasset kunstnerisk intervention Kunst i virksomheden Hub til krydsbefrugtning mellem kunstnernes og virksomhedernes kompetencer

Placering af kunstnere Kunstner udvikler sit eget værk i en virksomhed/ organisation Organisationen/medarbejderne bringes ud til den kulturelle/kunstneriske scene Stimulation - Virksomhedsengagement i kunsten

Sponsering – støt kunsten økonomisk Virksomhedsengagement i kunsten

Styrken i kunstnerisk intervention: Ændre holdninger, transformere og forny Kunstnerisk intervention i organisationer (virksomheder, offentlige institutioner, NGO’er) gør det muligt for kunstnere, kunstværker eller fremgangsmåder fra kunstens verden at trænge ind i organisationerne gennem samarbejde.

Ved kunstnerisk intervention udnytter man den kreativitet, der kommer fra kunst og kultur (kulturbaseret kreativitet), til at skabe forandring, ændre rutiner, holdninger og traditionelle ledelsesformer. Kunstnere viser organisationerne nye måder at gøre tingene på og nye måder at tænke på, idet de tager udgangspunkt i personerne.

Styrken i kunstnerisk intervention ligger i kunstnernes evne til at ændre organisationer og inspirere til innovation. Ved at skabe empati og opmuntre til nye måder at tænke på er den kunstneriske intervention med til at nytænke produktionsprocesser, samarbejdsformer og kommunikation. Den giver desuden organisationerne mulighed for at identificere værdierne og betydningen af deres aktiviteter (deres ”dna”). De får folk til at engagere sig i deres organisation med fornyet motivation.

Den innovation, der skabes gennem kunstnerisk intervention, bliver tilgængelig for alle medarbejdere og ledere på alle niveauer.

Både enkeltpersoner og team bruger den til at skabe nye ideer.

Effekten af kunstnerisk intervention i virksomheder Forskning viser, at kunstnerisk intervention kan bidrage på følgende måder:

produkter, serviceydelser og arbejdsprocesser. I Fatamorgana-projektet i S2017-programmet samarbejder kunst, videnskab og industri om at udvikle nye produkter.

• Organisationskultur – HR-ledelse og sociale færdigheder: Nye eller skjulte færdigheder og kompetencer udvikles, engagementet og motivationen vokser, og de sociale relationer mellem ansatte og de enkelte fællesskaber forbedres.

• Sønderborg2017 vil gennemføre Mythical Beasts-projektet, som helt tydeligt tager udgangspunkt i, hvordan kunst og kultur kan udvikle kommunikation og teambuilding i organisationer.

• Branding og ekstern kommunikation: Kunstneriske processer er med til at definere eller forfine virksomheders kultur og værdier og støtter udviklingen af kreativ branding og kommunikationsstrategier.

Virksomheder, der samarbejder med kunsten, opleves som interessante og tiltrækker og fastholder kompetente medarbejdere.

• Et godt eksempel er Røde Kors-projektet, hvor kunstnerisk intervention er med til at skabe en stærkere profilering af Røde Kors’ organisation og gøre den mere synlig.

Effekter for kunsten • Kunstnerisk intervention introducerer kunstnere til nye sociale omgivelser, hvilket giver nyt materiale til kunstnerisk inspiration. De udvikler desuden nye publi-

• Forskning og udvikling: Fornyende tænkning, en kreativ tilgang og nytænkning af interaktionsprocesser skaber nye Ariane Berthoin Antal, Research report, Transforming organisations with the arts, December 2009. Giovanni Schiuma, The Value of Arts-Based Initiatives. Mapping Arts-Based Initiatives, Arts&Business, London. Lotte Darso, Artful Creation, Learning Tales of Arts-in-Business, Samfundslitteratur, 2004, Fredriksberg.

1

48

kumsgrupper.

• Kunstnerisk intervention giver kunstnere alternative arbejdsmuligheder og fremmer samarbejde mellem sektorerne og mobilitet.

Sønderborg2017 vil udvikle BRANDI-projektet, som giver kunstnere træning og kompetence til at indgå i kunstnerisk intervention.

Denne viden er grundlaget for udviklingen af sponsorater og samarbejde mellem den kulturelle sektor og erhvervssektoren inden for Sønderborg2017. Gennem S2107 bliver der etableret langsigtede relationer mellem den kulturelle sektor og erhvervssektoren.

Skabelse af en ”HUB” til krydsbefrugtning mellem kunsten og organisationerne En HUB til krydsbefrugtning mellem erhvervslivet og kunsten bliver etableret i forbindelse med Sønderborg2017-kandidaturen. Dette engagement vil i fremtiden vokse på en organisk måde. Samarbejde mellem erhvervslivet og kunsten fører ofte til sammenstød på grund af forskelle i erhvervs- og kultursektorens værdier. Ved at etablere en HUB skabes der en ”airbag”, som kan gøre samarbejdet mere frugtbart for deltagerne.

Begyndelsen til dette arbejde er udført i foråret 2012 ved dannelsen af ”a network of change” via erhvervsudviklingscentre i Sønderjylland. Selv om den er en konsekvens af ansøgningsprocessen, vil HUB’en blive etableret, uanset hvilken afgørelse juryen træffer om Europæisk Kulturhovedstad 2017.

Næste skridt er at samle de kulturelle aktører i regionen. Disse tilslutter sig HUB’en for at opnå krydsbefrugtning. Etableringen af kontakt med de kulturelle aktører i regionen foregår via BRANDI-projektet i det kunstneriske program. Dette bliver fulgt op med et engagement fra de lokale myndigheders side.

HUB’en giver det lokale kulturliv en ressource til at udvikle kommunen som arbejdsgiver og organisation.

Skjulte vindere: Industri blandet med kunst Beton, stål og plast. Den tyske ACO-koncerns produkter inden for byggeri og vandafledning er meget jordnære. Men på hovedkontoret, som beskæftiger 400 af selskabets 3.800 medarbejdere i 40 lande, foregår der noget, der er temmeligt luftigt.

Vi er i Büdelsdorf i nærheden af Rendsburg, hvor vi besøger Hans-Julius i den virksomhed, der har været i den driftige Ahlmann-families eje i flere generationer. Sammen med sin hustru, Johanna, overtog han virksomheden fra sin onkel. En anden Ahlmann, født i 1692, var borgmester i Sønderborg.

Hans-Julius og Johanna driver kulturcentret Kunstwerk Carlshütte i tilknytning til hovedkontoret. Det tidligere jernstøberi Carlshütte rummer et udstillingsområde på 22.000 m2.

Den omgivende historiske park på 80.000 m2 har siden 1999 dannet rammen om NordArt, som med deltagelse af over 250 internationale kunstnere er Nordeuropas største årlige kunstfestival. Ud over samtidskunst byder festivalen på koncerter, oplæsninger og filmforevisninger. Siden 2011 har festivalorkestret Schleswig-Holstein Musik Festival desuden haft base i Kunstwerk Carlshütte – i 2011 med 220 unge musikere fra 28 lande i festivalens kor- og orkesterakademi. En historisk trælade på grunden er ombygget til en koncertsal,

Samtidig med, at aktiviteterne bliver etableret i den offentlige sfære, påbegyndes vurderingen af virksomhederne i den private sektor. Denne gennemføres i samarbejde med URS (UdviklingsRåd Sønderjylland), WIREG, IHK Flensburg (Industrie und Handelskammer), ”Den gyldne trekant” og erhvervsgrupperne i regionen. HUB’en vil have 100 medlemmer i 2016, hvoraf ca. 60 % repræsenterer den private sektor. De øvrige medlemmer repræsenterer den offentlige sektor og kulturaktører. Tidsplanen og den detaljerede beskrivelse af HUB-projektet findes i det kunstneriske program.

Udvikling af metoder, hvormed kunstnerisk kompetence kan forbedre arbejdslivet og vice versa.

Når Ahlmann lader industriimperiets hovedkontor være omgivet af kunst, er det led i en klar strategi: - Det er godt for kommunikationen. Vi arrangerer konferencer, og 200 arkitekter kommer og ser virksomheden og dens produkter, men også vores kunst. Kunsten giver umiddelbart virksomheden et godt image, siger HansJulius Ahlmann og nævner et eksempel: - Vi har vundet nogle store priser i de seneste år – Der Deutsche Kulturförderpreis og titlen som Supplier of the Year (Årets Leverandør).

De går normalt til virkelig store virksomheder, og vi ville næppe ellers komme i betragtning til den type priser. Kombinationen af industri og kunst giver afkast i forhold til vores investering.

Tysklands generelle erhvervsmæssige succes skyldes for en stor del stærke virksomheder i små byer, de såkaldte ”hidden champions” eller skjulte vindere, som den tyske professor Hermann Simon kalder dem. Disse små og mellemstore virksomheder, der ofte er familieejede, har generelt svært ved at tiltrække unge, kreative ledere. Ahlmann er overbevist om, at det at få kunst og kultur til området og

Kunstnerdrevet udvikling af landområder Kunstneriske interventioner giver mulighed for at opdage nye potentialer og stimulere innovation. Den grundlæggende tankegang er, at kunstnere har en evne til at vende perspektivet på hovedet og bruge deres teknikker og kompetencer til at finde muligheder og løsninger.

Ved at lægge vægt på kunstneriske interventioner i organisationer vil Sønderborg2017 gerne medvirke til, at der skabes en solid platform for udveksling på europæisk niveau. Kulturbaseret kreativitet vil på den måde bidrage til erhvervsudviklingen og den politiske beslutningsproces og give et mærkbart skub til kreativiteten og udvikling af kapaciteten til innovation.

Videns-HUB vedrørende krydsbefrugtning Kultursektoren

hvor offentligheden har adgang til prøver og koncerter.

Virksomheder og organisationer

Mange af de vigtigste nyskabelser er ikke sket i storbyerne, men i mindre byer. Det skyldes sandsynligvis, at kunstnerne ofte

Foto: Kristina Genz

kombinere det med industri og erhverv kan være med til at vende den tendens.

- Flere erhvervsledere i vores område forstår nu, hvor vigtigt det er – især fordi vi ligger på grænsen til Hamburg-regionen.

Interview med Hans-Julius Ahlmann, bestyrelsesformand og administrerende direktør for ACO Group

lægger vægt på behovet for fredelige omgivelser for at kunne koncentrere sig om deres kreative udfoldelser. Dette giver landområderne en konkurrencemæssig fordel i forhold til det hektiske storbyliv. Man skal i landområderne være opmærksom på de konkurrencemæssige muligheder i at tiltrække kunstnere og kreative. At introducere kunstneriske interventioner i den politiske beslutningsproces og at gennemføre kunstneriske interventioner i forbindelse med planlægningen af kulturhovedstaden er en god måde. En anden metode er at give mulighed for midlertidige kunstneriske ophold i området med henblik på intens kunstnerisk udvikling.

Med denne fremgangsmåde bliver Sønderborgs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017 unik og original, ligesom den får kunstnerisk legitimitet.

Det europæiske netværk Creative Clash, som fokuserer på at skabe øget opmærksomhed om emnet på europæisk plan, ser frem til at udveksle sine erfaringer.

Interview med Philippe Kern, direktør, KEA, og en af partnerne i det europæiske netværk Creative Clash. Af Pia Areblad, TILLT

2.7 Efter hvilken tidsplan skal de økonomiske midler tilføres byen og/ eller den organisation, der er ansvarlig for forberedelsen og implementeringen, hvis byen får tildelt titlen Europæisk Kulturhovedstad?

Udfyld venligst felterne nedenfor.

Hvad angår anlægsudgifter er de projekter, der stadig er på idéstadiet (som broen og forlystelsesparken), ikke medregnet. Alle andre projekter, der er nævnt i tabel 2.4b – både planlagte og sikrede – er med. Efter dansk lov kan regionerne ikke bidrage til at finansiere byggeri i kommunerne. Regionen finansierer derfor ingen af de kommunale infrastrukturprojekter.

a) Indtægter til dækning af driftsudgifter Indtægtskilde (euro)

Sønderborg Kommunes årsbudget til kultur i 2018-2019-2020 er på 37.600.000 euro.

Dette beløb kan ikke lægges fast, eftersom byrådene i Danmark træffer beslutninger for 4-års-perioder. I de seneste 20 år har Sønderborg imidlertid ikke skåret ned på sit kulturbudget, og da kulturen udgør en relativt lille del af byens samlede budget, tør vi godt sige, at dette beløb vil blive brugt.

I november 2010 har byrådet besluttet, at kommunens budget til kultur vil vokse gradvis til 7 % i 2018. Udgiftsniveauet fra 2018 bliver fastholdt i 2019 og 2020. Dette betyder en forøgelse på 62 % over en periode på syv år, og udgifterne beløber sig til 14.110.000 euro mere. Anlægsudgifterne inden for dette budget omfatter på nuværende tidspunkt ikke mere end 10 %.

50

Foto: JydskeVestkysten, Lars Tholander, Aabenraa Kommune

2013

2014

2015

2016

2017

0

0

147.200

235.520

Staten

0

0

0

0

237.545

755.561

2.688.414

3.582.304

325.642

1.488.489

236.823

Regionen

0

225.707

564.267

2.031.360

2.257.067

5.981.226

225.707

Sponsorer

0

42.667

128.000

213.333

1.066.667

2.432.000

384.000

Flensburg by/2 distrikter/ Schleswig-Holstein

0

0

245.483

981.933

2.454.834

1.227.417

0

Byen

1.530.880

2018

EU

942.080

88.320

5.152.000 10.304.000

5.152.000

Tabel 2.7a: Indtægter til dækning af driftsudgifter

b) Indtægter til dækning af anlægsudgifter Indtægtskilde (euro) EU

2.8 Hvor stor en del af det samlede årlige budget planlægger byen at bruge på kultur efter ECoC-året (i euro og i procent af det samlede årlige budget)?

2012

Staten

2012

2013

2014

2015

2016

0

0

0

0

0

0

122.343.740

0

0

0

0

0

0

3.373.162 21.589.222

0

0 27.056.592 33.566.592 29.462.072

Regionen

0

Flensburg by/2 distrikter/ Schleswig-Holstein

2018

0

Byen

Sponsorer

2017

0

0

0

0

0

0

24.881.185 24.881.185

9.205.123

9.205.123

9.205.123

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Tabel 2.7b: Indtægter til dækning af anlægsudgifter

IV Byens infrastruktur 1. Hvilke fordele har byen med hensyn til tilgængelighed (regional, national og international transport)?

Opdateringer i forhold til første ansøgning står i kursiv.

Ved alle større begivenheder i Sønderborg og Sønderjylland-Schleswig vil der blive tilbudt gratis, miljøvenlig transport, så både lokale og besøgende kan komme fra sted til sted.

Sønderborg2017 er nem at komme til i bil...

Byen ligger 10 minutters kørsel fra motorvejen E45, der forbinder Danmark med resten af Nordeuropa og hele vejen gennem Europa til Middelhavet. Hamburg er to timers kørsel væk, og København og Berlin ligger fire timer væk. ... med tog...

De statsejede danske jernbaner tilbyder ni daglige afgange til København. Den direkte tur tager lige under fire timer.

Fra 2013-2014 vil det være muligt at indsætte hurtigere tog til og fra Sønderborg. Turen fra Flensburg til Hamburg tager 2 timer med tog, og der er planer om at nedsætte dette til 1 time over de næste 4 år. Der er desuden et initiativ på idéstadiet om at indsætte et tog, der kan køre Flensburg-Odense på 2 timer.

En dansk-tysk international banegård mellem Flensburg og Padborg vil stå færdig i 2012. ... med fly...

Sønderborg Lufthavn ligger 7 kilometer (8 minutter) fra bymidten og har tre-fem daglige flyvninger mellem Sønderborg og København, som tager 35 minutter. (En returbillet, købt fem-seks uger i forvejen, koster ca. 500 kr.) Lufthavnen i København har alle større forbindelser til resten af Europa og verden.

Sønderborg Lufthavn vil i løbet af det næste år blive opgraderet med binationale forbindelser bl.a. til Tyskland. Der er en gratis lufthavnsbus.

Det er også muligt at flyve fra Sønderborg Lufthavn i privatfly. Derudover har lufthavnene i Billund og Hamburg fremragende globale forbindelser. Begge byer ligger kun to timers kørsel fra Sønderborg. ... med bus...

Der er et tæt netværk af hurtigbusser og busforbindelser til byerne i Danmark og Tyskland.

Flensburg er under en time væk i bus, og man kan komme med direkte bus til lufthavnen i Hamburg på 2½ time.

forbinder byen med hele Sønderjylland og Schleswig. Som en del af byens mål om at blive Danmarks mest cykelvenlige kommuner i 2014 vil blandt andre nogle gamle militære stier blive åbnet som cykelstier til næste år. Sønderborg er medlem af Det Europæiske Cyklistforbund.

... til fods...

Gendarmstien løber fra den dansk-tyske grænse langs Flensborg Fjord til Høruphav på øen Als. Den 74 km lange sti, der er trampet af tidligere tiders grænsevagter, snor sig gennem et smukt landskab og langs en kystlinje med storslåede udsigter.

I nærheden af Sønderborg er det også muligt at vandre eller cykle på Hærvejen – en vej, der siges at være 4.000 år gammel, og som løber gennem Jylland fra Viborg og ned til grænsen. ... til vands...

Mellem Fynshav på Als og Bøjden på Fyn sejler Alsfærgen hver eller hver anden time.

Turen over Lillebælt tager knap en time. Hver dag er der også fire færgeafgange fra Fynshav til Søby på Ærø – en charmerende ø, som tiltrækker mange turister.

Sønderjylland-Schleswig er omgivet af en række øer ud for både øst- og vestkysten.

De er forbundet til fastlandet med et net af færgeforbindelser. Én af disse færger krydser den nationale grænse – den sejler mellem Rømø i Vadehavet og Sylt i Tyskland.

Til mindre skibe har Sønderborg-området flere end 2.300 bådpladser fordelt på 8 marinaer.

Udvikling af den trafikale infrastruktur Eftersom Sønderjylland-Schleswig er et grænseområde, hvor den stemmeberettigede befolkning er delt mellem to stater, er den trafikale infrastruktur ikke så udviklet, som den er i lignende områder midt i landet.

De tyske og de danske regioner har for nylig dannet en transportkommission, der skal arbejde med grænsens trafikale flaskehalse.

Vores regionale trafiknet vil derfor være under udbygning i de kommende år, hvor vi ikke blot vil forsøge at skabe bedre forbindelser på tværs af grænsen, men også vil forbedre de lokale forbindelser for vores virksomheder, besøgende, sundhedsvæsenet, pendlere, studerende samt de unge og de ældre - ”Guldet” - i Sønderjylland-Schleswig.

Tilgængelighed for håndværkere og højtuddannede er særlig vigtig. Disse arbejder er heldigvis afsluttede i 2017.

Yderligere ideer og planer: • Konstruktion af en bro eller tunnel mellem øerne Als og Fyn, der vil gøre det muligt at køre fra København til Sønderborg på under tre timer (på idéstadiet: to andre broer i Danmark står foran i køen) • En energieffektiv højbane mellem de to universitetsbyer Sønderborg og Flensburg.

Dette er også en mulig løsning, når det gælder transport mellem Sønderborg Lufthavn og byens centrum.

• Flensborg Fjord med forbedrede forbindelser (nye turistfærger, hurtigfærger med plads til cykler og udlejning af robåde) • Cykel- og scooterudlejning på tværs af grænsen med nem og bekvem returnering af køretøjet i ankomstbyen.

Tø

Vejle Fredericia

Billund Esbjerg Ribe

Tønder

Husu

Odense

Kolding Haderslev Aabenraa

Svendborg

Sønderborg Flensburg

Schleswig

Husum

Kiel Rendsburg

Busnetværket vil blive udvidet, og køreplaner for busser og tog vil blive yderligere koordineret i løbet af de næste 2 år.

... på cykel...

For dem, der gerne vil bevæge sig rundt ved egen kraft, findes der i og omkring Sønderborg et omfattende net af cykelstier, der

52

Foto: Public, Egeskov Castle

Illustration: Lars Tholander

Esbjerg

Hamburg

2. Hvor mange turister kan byen huse?

Sønderborg er ret velkendt I Danmark på grund af sin kyst, sejlads, muligheder for oplevelser og aktiviteter og sin kulturelle og historiske turisme af høj kvalitet. Derfor er turistsektoren i høj grad up to date og har til hensigt at udvikle sig videre inden for de nyeste trends, der især kan tiltrække unge mennesker. Vi kan allerede mærke resultaterne af den opmærksomhed, vi får i de nationale medier, fordi flere kulturturister besøger vores kulturinstitutioner såsom museer og festivaler. Gennem kulturhovedstadsprojektet regner vi med en forøgelse på 10 % i antallet af turister hvert år fra 2104 til 2020 – 8 % af disse kommer med et kulturelt formål.

Hvilke ikke-kulturelle events har fået større betydning de senere år?

Se ”skyen” til højre, som er svarene til et spørgeskema, som blev sendt til 4.500 virksomheder inden for turisme og modtagelse af gæster (efteråret 2011).

Sønderborg har 22.000 overnatningspladser, hvilket er mange for et sted som vores.

De fleste af dem er boliger, campingpladser og lystbådehavne, men besøgende, der ønsker at overnatte i Sønderborg, har et bredt spektrum af indkvarteringsmuligheder fra femstjernede luksushoteller til helt basale campingpladser i naturen indenfor 25 minutters kørsel fra byens centrum.

Ramblaen

havnefronten hytter ved kysten fjordsafari kajakhoteller udstyrsbanker ved vandaktiviteter natur & hav nye havnefaciliteter gydebanker og fiskestiger

kajakpolobaner

ture ud i naturen undervandsstier sommerferieaktiviteter på stranden

skoleaktiviteter ved vandet

vandaktiviteter kombineret med naturbeskyttelse

fugleskjul ved kysten

bedre adgang for handicappede til kysten kajpladser til sejlbåde

fugletårne ved vandet

ca. 50 strande

Overnatningsmuligheder i Sønderborg

Antal

Overnatningsmuligheder i Sønderjylland-Schleswig

Senge

17

1.609

Hoteller og kroer

27.500

Campingpladser

17

5.688

Campingplader

26.000

Ferieboligudlejning (firmaer)

7

8.088

Sommerhuse/ ferieboliger

48.000

Feriecentre

1

1.184

Bed & breakfast/gæstehuse/ privat indkvartering

1.500

53

110

Marinaer

8.000

Lystbådehavne

8

4.564

Uddannelsescentre

3

315

Efterskoler og højskoler

6

764

Total

Illustration: Lars Tholander

Senge

Hoteller og kroer

Bed & breakfast/gæstehuse/ privat indkvartering

54

havnebade

damme langs hovedvejen svømning i havet “Oplevelsesrygsække” snorkeltræning for familier

I de kommende år vil Sønderborg øge sin kapacitet til indkvartering af turister. I masterplanen for havnen er det besluttet at bygge et hotel med 250 senge, udstillings og konferencefaciliteter. ”Couch surfing”-ideen, hvor folk sover i hinandens private hjem, efter den første kontakt er knyttet via internettet, er i stigende grad populær. Og flere krydstogtskibe sejler på opdagelse i området. Sønderborg2017 har tænkt sig at videreudvikle en plan om at få sejlet et krydstogtskib ind i Sønderborg Havn for at tilføre ekstra overnatningsmuligheder og restauranter.

Sønderjylland-Schleswig byder på et rigt og afvekslende landskab, en kystlinje i konstant forandring, hyggelige og billedskønne byer og en række feriecentre og -områder. Variationen afspejles i områdets turistindkvartering, som dækker hele spektret og et højt antal sengepladser.

havørredfiskeri

22.322

Total

111.000

3. H vilke projekter har byen planlagt op til 2017, hvad angår byens infrastruktur og turistinfrastrukturerne, herunder byfornyelse? Hvad er tidsplanen for dette arbejde?

På regionalt plan vil udviklingen af turismen i løbet af de næste 7-10 år i stigende grad have fokus på at imødekomme specifikke behov hos brugerne, styrke udbuddet af produkter og udvikle unikke turistmål. Ambitionen er at skabe autentiske turistoplevelser, hvor meningsfuld social interaktion er i centrum. Desuden vil en tværkulturel udveksling forhøje oplevelsen, hvorved turisten både lærer noget og efterlader sit eget aftryk.

Tanken er, at når mennesker rejser, lærer de noget om det sted, de besøger, men når de kommer hjem, opdager de, at de også har lært noget om sig selv. Denne læringsproces bliver styrket ved at bringe turisterne i nærmere kontakt med de lokale beboere og give flere muligheder for at lære noget nyt som f.eks. videnskabscentre, tilbyde oplevelser på tværs af generationerne for familier og tiltrække turister ikke blot til feriesteder, men også til forretningsformål og konferencer.

Når turisterne møder de lokale beboere, interagerer de med dem og fortæller historier, hvorved vores borgere bliver beriget med anderledes synspunkter og lærer noget nyt. På håndværksområdet er der også store muligheder for udveksling af erfaringer, teknikker og arbejdsmetoder mellem lokale indbyggere og gæster. Og turisternes stigende tilknytning til vores region forøger deres loyalitet. Folk kommer tilbage til et sted, hvor de efterlader et minde og lærer noget nyt.

I Region Syddanmark er der 4 steder, hvor der arbejdes professionelt med turismeudvikling: - Billund er børnenes hovedstad i vores del af Europa med Legoland, en dyrepark og vandlandet Lalandia. Læringsoplevelser omkring disse parker fokuserer på unge familier med børn, som kommer på miniferier.

- Vadehavet og øerne. I Det Sydfynske Øhav fokuseres på hverdagsoplevelser eller længere ophold i og omkring naturen. Der er kulinariske festivaler (f.eks. med speciale i brød) og naturudflugter (f.eks. muslingesafari).

- I grænseregionen drejer det sig om kulturel læring med temaer som forsoning, opdagelse af historien og erfaringer med forskellighed og mindretal. Dette er især for turister, der kommer på sommerferie, og for skoleudflugter.

- I Odense-området er H.C. Andersen og hans eventyr i fokus. Turismen er bygget op omkring kortere ophold og weekender.

Sønderborg by forstår nødvendigheden af at blive ved med at være innovativ inden for

56

Rambla Sønderborg Rambla Sønderborg er en aktivitetspromenade, der går fra Kong Christian den X’s Bro, forbi Sønderborg Slot og hele vejen langs kysten til Sønderskoven. Foruden den smukke promenadestrækning, der i sig selv opfordrer til fysisk aktivitet, tilbyder Rambla Sønderborg et væld af sports- og legeaktiviteter som tennis, svømning, lystsejlads m.m. (2012) turistsektoren, eftersom den er en stor lokal arbejdsplads, især for unge funktionærer. En anden grund til, at byen har kombineret sin turismetænkning med hele regionens, er behovet for at skabe en kritisk masse.

Sønderborg butikscenter Sønderborgs nye butikscenter bygges med erhvervslejeret til for eksempel fitnesscentre, kontorer, boliger og parkeringspladser.

(2016)

Som en følge af de forenede strategier inden for udviklingen af turismen er opbygningen af byens og turistområdernes infrastruktur også sammenhængende.

Mommark Feriecenter Der ligger et feriecenter i Mommark-området, lige ud til havet, 17 km øst for Sønderborg, hvor der tilbydes både land-, vand- og havnebaserede aktiviteter. Det er planen, at der skal opføres et hotel med spa- og fritidsfaciliteter samt gastronomi af højeste kvalitet. Byggeperiode: 2013-2019.

Sønderborgs planlagte og igangværende infrastrukturprojekter: Sønderborg Havn - Urban Square Frank Gehrys masterplan for Sønderborg Havn består af: • Multikulturelt center: Et læringscenter med kunstskole, bibliotek og plads til kulturelle begivenheder både indendørs og udendørs.

• Et hotel med 250 værelser (2017) • Hotellets konferencecenter: Dette bliver hotellets omdrejningspunkt med plads til 800 siddende eller 1.800 stående gæster til koncerter, konferencer, middage, handelsmesser og udstillinger. (2017) • Vandland: Et stort indendørs vandland, der tilbyder spil, sport, motion, afslapning og wellness.

Sønderborg Havn - International Kunsthal Dette kunstcenter, som vender ud mod Alssund, er beregnet til udstillinger inden for New Media Art, konferencer, workshops, foredrag etc. Det er planen, at der skal være to store udstillingsrum, offentlige faciliteter samt administrationslokaler i den 30-40 meter høje bygning, der vil have et samlet gulvareal på mellem 2.500 og 3.000 kvadratmeter.

(2017) Sønderborg Havn – opholds- og fritidsarealer Vandre- og cykelstier slynger sig gennem landskabet, hvor der vil være gode muligheder for at finde overnatning og give sig i kast med aktiviteter. Promenaden langs Alssund forbinder områderne nord og syd for opholds- og fritidsarealet. (2017) Sønderborg by Bymidten samles og gøres til et rum for optrædener, liv, leg og afslapning - et markant centrum kendetegnet ved arkitektur af høj kvalitet. Konceptet lægger vægt på det sammenhængende og det enkle med fokus på de værdier og det lokale særpræg, der afspejler både det moderne og det historiske Sønderborg. (2014)

Projekt Nordals Projekt Nordals skaber visioner for udviklingen af Nordals. Den nordlige del af øen Als, hvor industrivirksomheden Danfoss har hovedkvarter, er særligt udfordret af det faldende befolkningstal, og Sønderborg Byråd har besluttet sig for at iværksætte udviklingsprojekter for Nordals. (2017) Kleinbahn Ideen går ud på at genopbygge en gammel togstation med spor, der fører til og fra Nordborg. Der er planer om at anlægge en legeplads, og der findes også en langsigtet plan om at bygge en lille markedsby med kulissebygninger til boderne. (2015) Motorvej Motorvejen fra Kliplev til Sønderborg åbnede i marts 2012 og skaber en bedre og hurtigere vejforbindelse mellem den sydjyske motorvej (E45) og området omkring Alssund.

Binational lufthavn Målrettet profilering af Sønderborg Lufthavn som Danmarks første binationale lufthavn.

(2012-2013) Cykel- og naturstier Nye stier til fritidsaktiviteter vil forbinde de større, gennemløbende stier i et sammenhængende netværk. Der er stier for alle, herunder de handicappede. De nye stier vil blive udformet som cykel-, vandre- eller ridestier.

(2014) Bro mellem Fyn og Als Ved at forbinde øerne Als og Fyn vil infrastrukturen i regionen få øget trafikal sammenhæng med nemmere adgang, større opland for uddannelses- og vidensinstitutioner, kulturelle oplevelser og turisme mellem Fyn, Jylland og Tyskland. Broen vil senest stå færdig i 2020.

Foto: Patricio Soto

Dybbøl-Hallen, Sønderborg Ved siden af den traditionelle hal i Dybbøl er der i foråret 2012 åbnet et multifunktionelt idræts- og kulturcenter. Centret er udstyret

Fælles anlæg sikrer landsbyen mere end solenergi ”Jeg vil gerne spare energi og gøre det på den rigtige måde,” siger Yvonne Petrich og peger op ad vejen: “Der er flere af os – naboen, naboen i det næste hus og familien i det stråtækte stuehus derhenne.”

Faktisk er alle ejerne af de 28 huse i landsbyen Smøl uden for Sønderborg meget interesserede i ideen om at bygge et fælles solcelleanlæg.

Yvonne Petrich og hendes mand forlod København for 20 år siden, da han fik arbejde her i regionen. I Smøl renoverede de deres gamle hus lidt efter lidt. Yvonnes mand døde, men hun har ingen planer om at flytte. ”Nej, for mig er det her verdens midtpunkt.”

med mobile tilskuertribuner med 2.000 siddepladser. Stedet bliver også brugt til professionelle håndboldkampe, alternative sportsgrene og koncerter og vil derudover fungere som ungdomsskole, cafeteria, mødeforum og som valglokale til EU-valg, kommunalvalg og folketingsvalg. (2012) Fritidspark Sønderborgs udendørs skøjtebane ved havnen vil få en ny overdækning, så den kan bruges hele året. De omliggende faciliteter bliver opgraderet, så de også kan bruges til sociale aktiviteter for et større publikum. (2013)

Yvonne fik først ideen til energirenovering, da hun havde en konsulent fra ProjectZero ude for at foretage et gratis energitjek af huset.

ProjectZero tilbyder denne service som led i opfyldelsen af Sønderborg Kommunes vision om at blive Europas første CO2-neutrale område i 2029.

Samtidig har Sønderborg Kommune en plan om bæredygtige landsbyer, og den har i samarbejde med ProjectZero igangsat et projekt, der skal gøre tre landsbyer bæredygtige i 2020. Ideen er at inspirere borgerne til at gennemføre forandringer på eget initiativ og gerne i samarbejde med andre.

Smøl er udvalgt som testlandsby, og Smøls landsbylaug arbejder nu på planen om et fælles solenergianlæg. Fire ingeniørstuderende fra universitetet i Sønderborg foretog opmålinger af husene og skrev en rapport om de næste trin i processen.

Andre testlandsbyer etablerer et fælles biogasanlæg med lokale landmænd som leve-

Skaterpark I de seneste 10 år har en tidligere ridehal midt i byen været i brug som indendørs skaterpark.

Dette gør den populær hos skatere fra Haderslev og Flensburg; disse byer har deres egne skaterparker, men de er udendørs og uoverdækkede. Renoveringen af centret omfatter reparation af taget og nye ramper. Efter renoveringen vil den eksisterende kontakt med andre skatercentre blive videreudviklet, og der vil blive organiseret flere internationale kontakter

randører og gennemfører forsøg med brug af elbiler og delebiler.

Yvonne Petrich mener, at denne type tiltag er et skridt på vejen mod den fremtid, som S2017 også står for.

“Jeg har altid været sådan én, der sorterer mit affald og bruger de organiske dele til havekompost. Vi skal give denne jord videre til vores børn.”

Et projekt som dette bidrager også til det sociale liv. Det er nu ikke fordi, der er mangel sammenhold i Smøl. Yvonne og hendes søn Tommi, der er på besøg fra København, er faktisk på vej hen til en nabo til den traditionelle fredagsbegivenhed “Bier um Vier”, der også går under navnet “Øl i Smøl”.

Interview med Yvonne Petrich, beboer i landsbyen Smøl og deltager i landsbyprojekt med fælles solenergianlæg.

V. Communication Strategy 1. H vilken kommunikationsstrategi har byen planlagt for Europæisk Kultur hovedstad 2017?

Vores kommunikationsstrategi tager afsæt i en sammenhængende række af mindre aktiviteter for at sætte gang i en sneboldeffekt, der skaber opmærksomhed omkring og ejerskab til projektet, mobiliserer borgerne til at engagere sig, opbygger kapacitet og tiltrækker deltagere ud fra et langsigtet perspektiv. Kunst og kultur er kommunikation, og at gennemføre et år som Europæisk Kulturhovedstad med succes drejer sig efter vores opfattelse om tre ting: kommunikation, kommunikation og kommunikation.

Vi rækker ud for at samarbejde med enkeltpersoner og grupper - begynder med de lokale og bevæger os op til det internationale niveau, lytter til de budskaber, der kommer tilbage, justerer vores kurs og rækker ud igen. Dette gør kommunikationen til et projekt i sig selv.

Derfor udgør kommunikation en stor andel af vores budget, 25 %. I vores kommunikationsstrategi bygger vi på de værdier, som konceptet for Countryside Metropolis også bygger på: Kommunikationen skal involvere vores borgere og tale til deres hverdag, den må stræbe efter et højt kvalitetsniveau, generere energi, skabe en atmosfære af fællesskab og samarbejde, stimulere fantasien og bygge bro over grænser – uanset hvilken form de antager.

I. At kommunikere relevans At kommunikere budskabet bag en Europæisk Kulturhovedstad er et samspil med forskellige grupper af mennesker, som befinder sig på hvert deres niveau. Dette står helt klart, og vi har lært det på den hårde måde. Det er vigtigt ikke at blande interessentgrupper sammen eller forbytte budskaberne. Vi har allerede erfaret, at der er risiko for misforståelser og dermed dyb ineffektivitet på det punkt. Det gode ved ansøgningsprocessen er, at man får mulighed for af rette sine fejl.

Det handler om mennesker På baggrund af de praktiske erfaringer, som vi allerede har fået ved at kommunikere med projektets forskellige interessentgrupper, har vi opstillet følgende fem niveauer: 1. Deltagere fra offentligheden: Borgere, som er proaktivt interesserede i at deltage, borgere, der er aktive i organisationer, foreninger og NGO’er, de potentielle ambassadører og frivillige. De fleste af disse mennesker er i udgangspunktet det, vi kalder ”venners venner”.

2. De kreative partnere: Kulturaktører, projektpartnere, organisationer og netværk, universiteter, skoler og de kreative og kulturelle klasser i de omkringliggende byer.

3. Sponsorer, virksomheder og fonde, handelsog erhvervsorganisationer.

58

Foto: Tønder Kommune, JydskeVestkysten, Lisbeth Jøhnk

4. EU-partnere fra netværk med lignende temaer og fra de institutionaliserede kulturelle netværk. Dette omfatter også vores kulturhovedstads-kolleger i Cypern, Holland og Malta såvel som netværket af tidligere, nuværende og kommende europæiske kulturhovedstæder.

5. Det politiske og administrative niveau i de involverede byer og kommuner, EU-juryen og EU-institutionerne.

For hver af disse interessentgrupper er der brug for specifikke budskaber og specialiserede fremgangsmåder, kombineret med vores forståelse af kvalitet. Et højt niveau drejer sig ikke kun om kvaliteten af kunsten eller mængden af aktiviteter, men også om evnen til at skabe energi og samarbejde og i fællesskab få budskabet formidlet.

Nogle interessenter argumenterer for, at man ikke bør bruge penge på kultur i en tid med nedskæringer i budgetterne for grundlæggende velfærdsområder som skoler og ældrepleje. Vores centrale budskab er: Dette er ikke en etårig festival, der finder sted på institutioner for den fine kunst, det handler om at bruge kulturen strategisk og involvere alle grene af samfundet med det formål at ændre holdninger og give den langsigtede udvikling i hele regionen et skub fremad. Dette kan forhåbentlig være med til at forhindre flere nedskæringer i det lange løb.

Dette klare budskab og integrationen af kulturhovedstads-projektet i alle strategier angående kultur, turisme, branding, uddannelse og erhvervsliv er afgørende. Det er kommunikationsstrategiens opgave og udfordring at få de enkelte administrationer og organisationer i regionen til at trække i samme retning – på begge sider af grænsen.

Fingeren på pulsen At opbygge en Countryside Metropolis er et vidensbaseret udviklingsprojekt og som sådan ikke kun interessant for folk i Sønderborg og den omkringliggende region, men for specifikke grupper i det danske og endda det europæiske samfund som helhed. Som et moderne udviklingsprojekt, der fusionerer forskellige vidensområder i en vedvarende udvikling af kreativitet, opfylder Countryside Metropolis for eksempel nogle af de dybeste drømme hos den såkaldte kreative klasse: at sætte farten ned, få fred i sjælen, lade fantasien få frit spil og handle, skabe kontakter og sætte gang i forandringer på denne baggrund. Derfor indeholder vores kommunikationsstrategi en separat strategi for udveksling af viden med de relevante videnskabelige og kulturelle institutioner på nationalt og internationalt niveau. For at bevare fingeren på pulsen vil vi samarbejde med eksperter inden for disse områder – for eksempel lektor Fabian Holt, som er ekspert i kommunikation, event management, kulturelle virksomheder og populærkultur, og professor Olav Harsløf, som er ekspert i oplevelsesøkonomi, kunstmuseernes

fremtid, teater og kommunikation gennem musik.

II. At mobilisere og involvere Eftersom skabelsen af en Countryside Metropolis både er et folkeligt projekt og et vidensbaseret udviklingsprojekt, har vores kommunikationsstrategi tre understrategier.

Disse fokuserer på at udbrede S2017’s centrale budskaber og værdier på en kreativ måde, så budskaberne vinder genklang hos målgrupperne, som derefter spreder dem videre i deres egne netværk. Kommunikation er ikke bare et ”add-on” til skabelsen af vores Countryside Metropolis, men er selve essensen i dette projekt. Derfor skal vores kommunikation leve op til nøgleværdierne i Countryside Metropolis: En mentalitetsændring, som skaber betingelserne for en urban tænkemåde i et landområde, skaber kulturel merværdi, og som skal fungere, som en drivkraft for udvikling af viden og kapacitet i bred forstand.

Strategi 1 handler om at generere viden og udvikle nye kommunikationsmodeller, som fremmer deltagelse og en bedre gennemstrømning af viden.

Med denne strategi handler S2017 ikke blot om at engagere publikum gennem allerede velkendte og veludviklede kommunikationsformer, men om at skabe nye modeller for kommunikation ved at deltage i publikumsudviklingsprogrammer. En central del af denne strategi går ud på at involvere de relevante partnere gennem dialog – de unge, naturligvis, men også de ældre, som har erfaring og allerede udlever Countryside Metropolis, samt mindretallene og de marginaliserede grupper, som ofte bliver ”sat hen i et hjørne” eller på anden måde bliver adskilt fra flertallet. Dette vil vi gøre ved at inddrage fokusgrupper, hvor interessenter spørges til råds og bliver bedt om at formulere budskaber, der appellerer til vores publikum og give feedback med hensyn til, om budskaberne når frem og har den ønskede virkning. Fokusgrupper bruges mere og mere i kommunikationsvidenskaben og til akademisk bistand ved implementering – vi samarbejder med Syddansk Universitet, Flensburg Universitet, Freie Universität i Berlin og Aalborg Universitet. I fællesskab undersøger vi, hvordan forskellige former for fokusgrupper virker, og hvordan interdisciplinære kommunikationsformer kan stimulere kreativitet og innovation.

Strategi 2 handler om at styrke den europæiske dagsorden gennem kommunikation af stærke, værdibaserede budskaber og erfaringer knyttet til opbygningen af en Countryside Metropolis. Herunder vil vi tage fat på centrale problemstillinger om kunst og kultur som drivkraft for økonomisk vækst, innovation og skabelsen af stærke fællesskaber.

Strategi 3 mobiliserer offentligheden og skaber en folkets bevægelse gennem ”peer-to-peer communication” - kommunikation mellem ligesindede - for eksempel i kraft af ungdoms-

initiativet The Movement of Doing Something About It, hvor unge mennesker hovedsagelig henvender sig til andre unge. Vi føler, at en Europæisk Kulturhovedstad vokser gennem sine borgere. En vigtig del af denne strategi er derfor at rekruttere og uddanne borgere til at blive kreative mediatorer.

og interessentgrupper forklarer, hvordan S2017 virker på dem og deres venner. Vi kommunikerer på en måde, der ligger tæt på vores borgeres måde at kommunikere med hinanden på. Konklusionerne på disse workshops er konkrete forslag, som baseres på, hvad vores kommunikationseksperter beslutter.

Med denne strategi engagerer vi målgrupperne for vores kandidatur for at få dem til at udbrede vores centrale budskaber i deres egne netværk og på deres egen måde. Målet er at opbygge fysiske og digitale netværk og derigennem engagere både regionens indbyggere og specifikke målgrupper i hele Europa og resten af verden.

1. At skabe opmærksomhed og sætte en ny dagsorden

Vores første skridt er at organisere workshops, hvor lokale og regionale talenter kan udvikle ideer i ekspertlaboratorier – sammen med kloge hoveder fra videnscentre omkring os som f.eks. Hamburg, Berlin eller København.

Formålet er at udvikle strategier for en peer to peer-kommunikation gennem sociale og nye digitale netværk omkring S2017. Vi har truffet foreløbige aftaler med bl.a. Mads Quistgaard/ Kontrapunkt, Rasmus Skjoldan/MOC, Mads H. Bonke/Good Morning Coaching, Christian Badse/ekspert i nye medier i Danmarks Radio, Rasmus Viemose/Contentcube og Lars Silberbauer, leder af LEGO’s sociale medier.

Efter ovennævnte laboratorier er det næste skridt i 2014-2015 en analyse af befolkningens opmærksomhed på konceptet Europæisk Kulturhovedstad. Denne indleder udarbejdelsen af en detaljeret kommunikationsstrategi med handlingsplaner og succeskriterier, som følges op af en regelmæssig overvågning af målgruppernes opbakning og involvering. Det er vigtigt at justere strategien undervejs og indsamle data til evaluering, og dette vil helt fra begyndelsen udgøre en læringsproces for vores kulturhovedstad. Vores system må tilpasse sig for at holde sig skarpt. Desuden vil vi videreudvikle og endda forny vores grafiske design.

Vi organiserer fem fokusgrupper, hvor borgere

Samarbejde med medierne For at forankre Sønderborg2017 i vores region og nå ud til folk er de lokale og regionale mediers støtte af afgørende betydning. Indtil videre har vi truffet aftale med fire regionale dagblade i Sønderjylland-Schleswig: JydskeVestkysten, Flensburger Tageblatt, Der Nordschleswiger (det tyske mindretal i Danmark) og Flensborg Avis (det danske mindretal i Tyskland).

Hvis vi bliver tildelt titlen, vil vores første skridt med hensyn til mediepartnere i 2014 og de følgende år være: • At udvide samarbejdet med medier på nationalt og internationalt niveau • At etablere et kulturelt samarbejde med de nationale public service tv-netværk, herunder Danmarks Radio • At producere vores egne S2017-videoreportager til visning på vores hjemmeside og til at tilbyde andre tv-stationer, især lokale, via det europæiske netværk af lokale tv-stationer • At opfordre tv-producenter til at bruge S2017 som tema i fiktion, spil og dokumentarfilm • At hjælpe medierne med at producere fra S2017, yde hjælp og service til besøgende medier • At indstifte internationale 2017-priser til unge journalister, studerende og vores

CM

CM

CM COUNTRYSIDE METROPOLIS

MEDIA PLATFORM

CM

60

kreative mediatorer i samarbejde med Syddansk Universitet • At udveksle personale med medier på Cypern og i andre europæiske lande At bruge nye medier på en kreativ måde Moderne teknologi giver os mulighed for at skabe vores egen medieplatform, som bliver hjørnestenen i kommunikationen med omverdenen fra S2017. Vores forbilleder er medier som The Huffington Post og www.europeandme.eu.

Vi skaber en medieplatform, som integrerer det bedste fra gamle og nye medier: nyheder og blogs, videoklip, podcasts og artikler, som formidler stærke meninger og budskaber.

Hvis vi ser 7-10 år tilbage, kunne ingen have forudset de nye mediers magt. De sociale medier er blevet ikke bare et redskab, men en social adfærdsform blandt de unge. Dog er de ting, som teknologien letter adgangen til, ikke altid dem, der nærer menneskets ånd mest. Det opfatter vi også som en opgave for os at gøre klart for folk.

Men ingen ved, hvad der bliver de sociale mediers mest effektive værktøjer i de næste 5-7 år.

Vi finder ud af det hen ad vejen, og det er også fint nok.

Under alle omstændigheder er der fra 2013 ansat en redaktør, og senere også et antal journalister, til at drive S2017-medieplatformen sammen med de kreative mediatorer for at sikre, at der konstant bliver genereret nyheder om S2017 og om processen med at skabe en Countryside Metropolis.

Da medieplatformen er forbundet med de sociale medier, bliver indholdet også distribueret via Facebook og andre platforme. På dette felt har vi etableret en indledende kontakt med Asta Wellejus, grundlægger af Die Asta Experience. Hun er ekspert i nye medieformater og bruger dem til at udvikle attraktioner, interaktiv læring, kommunikation omkring vores kulturarv og social interaktion. Vi er særligt interesserede i hendes store viden om filmens måde at fortælle historier på og måden, hvorpå rollespil kan få folk til at lege og lære noget på samme tid.

Involvering af kulturscener i Danmark, Europa og hele verden Engagement fra kulturscener i Esbjerg, Odense, Kiel, Hamburg, København og andre steder i Europa, som vi samarbejder med, er af stor vigtighed for at styrke Sønderborg2017. Der er lagt en særskilt strategi for et samarbejde af høj kvalitet med disse partnere. Samspillet med folk udefra er af afgørende betydning for skabelsen af vores Countryside Metropolis. Og i vores program er der et sammenhængende sæt af aktiviteter, som vil være særligt interessante for disse grupper.

For at tiltrække opmærksomhed og vække furore på nationale og internationale kulturscener vil vi: • samarbejde med en række aktører på den danske nationale kulturscene og bruge vores netværk og vores projektpartnere til at opnå adgang til tyske, hollandske, polske, skandinaviske, cypriotiske, baskiske og andre europæiske kulturelle aktører. Dette er et led i vores strategi for et højt kvalitetsniveau. Allervigtigst for os er de tematiske europæiske netværk på felter, hvor vi allerede er aktive, eller hvor vi vil blive nødt til at være det – som

f.eks. området kultur med brugerinvolvering.

Dette inkluderer selvfølgelig også vores Interreg-netværk, som vi har arbejdet intenst med i de seneste år i Østersøregionen. Desuden etablerer S2017 et kontor i København i 2016 og det meste af 2017 for at være repræsenteret og tæt på kulturscenen i den danske hovedstad.

• etablere tænketanke og netværk i Sønderborg og invitere kunstnere og kreative sjæle fra subkulturelle scener til at være med til at skabe kommunikationsprojekter til S2017.

Den type samarbejde er i sig selv betydningsfulde kommunikationskanaler, og de fungerer på det personlige plan. Via rapperen Jeppe ”Rap” har vi tætte kontakter til scenen Black Spot i Sønderborg, som har en stærk position på den danske og internationale scene, f.eks. inden for street dance med samarbejdspartnere i Polen.

• konstant kommunikere processen med at skabe vores Countryside Metropolis til de nationale og internationale medier, som stadig har stor gennemslagskraft over for denne specifikke målgruppe. Dette vil ske gennem vores samarbejde med ansete partnere på det danske marked som Have Kommunikation og andre.

• udsende et nyhedsbrev til centrale institutioner og personer (som f.eks. Mons2015 gør) – i begyndelsen hver 6. uge og efterhånden hyppigere. Dette ser ud til at virke godt.

Yderligere tiltag for at skabe opmærksomhed på internationalt niveau består i at involvere vigtige partnere som internationale kulturelle netværk. I de seneste år er vi stødt på følgende, som vi ved, har stor betydning: Banlieues d’Europe, ECF (European Cultural Foundation), Culture Action Europe, A Soul for Europe og UNECC (University Network of the ECoCs) samt tidligere og kommende ECoC’er.

Vi er i kontakt med internationale kulturinstitutioner som Det Danske Kulturinstitut, GoetheInstituttet, British Council, Alliance Française, Instituto Cervantes, det polske kulturinstitut, Konfutse-institutter, kulturpersonalet på den svenske ambassade og Ars Baltica. Samarbejdet med disse partnere vil i første omgang blive etableret via deres tilhørsforhold til EUNIC - og i tæt samarbejde med Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark. Sidstnævnte vil også blive bedt om at formidle samarbejde om initiativer fra Europe Direct.

Indtil videre har vi også talt med de danske og tyske ambassader, udenrigs handelskontorer og andre landes ambassader om at være partnere i markedsføringen. På dette område har vi tætte bånd til regionale og nationale turistorganisationer som Destination Sønderjylland, Visit South Denmark, VisitDenmark og Wonderful Copenhagen.

Globale virksomheder i regionen, såsom LEGO, ECCO, ACO og Danfoss, samarbejder allerede og bidrager endda økonomisk. Men vi ser også frem til at samarbejde med Danish Air Transport, et nationalt flyselskab, som har sit hovedkvarter i Sønderborg, og med lokale små og mellemstore virksomheder, som er med til at synliggøre vores Countryside Metropolis.

Sidst, men ikke mindst, har vi betydningsfulde kommunikationspartnere i foreninger af udenlandske journalister, internationale

nyhedsbureauer, The European Broadcasting Union og vore venner, som kommunikerer om kulturhovedstads-året på Cypern i 2017.

Kreativt samarbejde med erhvervslivet Vi betragter erhvervsvirksomheder som vigtige interessenter – som partnere, der involverer sig i regionens vision ved at implementere kunst og kultur i virksomhederne og på arbejdspladserne for at sætte gang i innovation og kreativitet.

Derfor har vi sammen med eksperter på europæisk plan udviklet projektet HUB, et initiativ som skal skabe krydsbefrugtning mellem kunstneriske kompetencer og virksomhedernes behov. Kommunikation er ikke hovedformålet med HUB, men det er en god sideeffekt. Dette ligger tæt i tråd med Region Syddanmarks strategi om at etablere et samarbejde mellem

Målgruppe

virksomheder og kreative designere som led i projektet Design2innovate.

2. Relevante dialogpartnere Specifikke målgrupper og formål har brug for deres egne særlige former for kommunikation, og for at målrette vores budskaber er vi nødt til at sikre os, at de problemstillinger, vi fører frem, vækker genkendelse i folks egen erfaring. Det, vi kommunikerer ud, er værdier og ikke bare reklamebudskaber.

Det er afgørende at være autentisk – også i valget af kommunikationsformer. Det er gennem kommunikationen, at kulturhovedstadsprojektet bliver konkret og taler til folks følelser. Vi er klar over, at vi er sat i verden for at skabe et håb i fællesskab.

Temaer og indhold

Budskab

Kanaler

Lokalt/regionalt, Syddanmark /SchleswigHolstein

Alle temaer og events Deltagelse: Involverende events Kreative mediatorer

Vi står sammen!

Det er det, kulturhovedstaden drejer sig om, den er vores, den involverer os, den er der for at hjælpe os Kultur giver vores lokalsamfund energi

Info-materiale Hjemmeside + nyhedsbrev Facebook etc. 2017-platform i sociale medier Medier Synlighed Merchandise

Specielt: De unge

Events Events specielt for unge Deltagelse: Skabe involverende events ”The Movement” hjælper med at promovere kulturhovedstaden Kreative mediatorer

”Provincial is Cool!”

Et godt sted at bo Vi har brug for dig + vi lytter til dig Hellere være en stor fisk i en lille dam end en lille fisk i en stor dam

“The Movement of Doing Something About It” - hjemmeside + events Facebook etc. (The Movement) Medier Specielle medier Sprogkurser ved busstoppestedet

Specielt: De ældre: ”Guldet”.

Events, crossover events Deltagelse: Involverende events Kreative mediatorer

Dette er vigtigt for regionens fremtid Du repræsenterer en vigtig tradition + erfaring

Medier Specielle medier Hjemmeside 2017-platform i sociale medier

Specielt: Mindretal og marginaliserede grupper

Events, crossover events Deltagelse: Involverende events Kreative mediatorer

Kulturhovedstaden er også din, det handler om at skabe social sammenhængskraft Vi respekterer dig, dit bidrag er værdifuldt

Specielle medier Hjemmeside 2017-platform i sociale medier Netværk

Ambassadører/ frivillige (potentielle)

Alle events Særlige klub-events Hjælp med at promovere + organisere kulturhovedstaden

I er støttepillerne i denne kulturhovedstad + skabere af vores fremtid Vi gør dette sammen

2017-platform i sociale medier Hjemmeside: ”Deltag her!”

Hjemmeside: forum for frivillige Netværk

Virksomheder

Events målrettet virksomheder Deltagelse: Sponsorer Kunstner-interventioner i virksomheder og organisationer Klub-events Kreative mediatorer

Jeres støtte er vigtig Det er det, kulturhovedstaden drejer sig om, den er jeres, den involverer jer, den er der for at hjælpe jer Virksomheder skal involvere sig i kunst og kultur, fordi det øger kreativiteten, ikke kun som sponsorer eller i fælles branding

Medier Specielle medier Hjemmeside + nyhedsbrev Netværk

Der foregår nogle sjove og interessante ting her ”Provincial is Cool!”

Et godt sted at bo

Medier Hjemmeside 2017-platform i sociale medier Turismepartnere

Offentligheden

Nationalt/internationalt Gæster, primært inden for en radius på 300 km

Alle temaer og events Deltagelse: 2017-platform i sociale medier

Specielt: Familier med børn på 10 år og derover

Regionalt fokus på familieattraktioner + events Involverende events

Specielt: Aktive turister (cykling, vandreture)

Sjove events, involverende events, smuk natur, stier og spor, wellness

Specielt: Turister på éndagsture Store events og korte ophold Specielt: Sommerhus- og campingturister

Alle temaer og events famile-events, sæsonbetonede

Specielt: Kulturturister Visse langdistance- rejsende

Events relateret til historie og finkultur

Der foregår nogle interessante ting her Et godt sted at bo

Netværkskommunikation Medier Specielle medier Turismepartnere 2017-platform i sociale medier

Kulturhovedstads-medarbejdere og eksperter, projektpartnere, netværks partnere Visse langdistancerejsende

Events og projekter, der især handler om: Provins/lille by, mindretal, grænseegne

Vores særlige problemer ligner jeres, lad os udvikle os og udveksle erfaringer. Sådan skaber vi vores kulturhovedstad, hvordan gør I?

Netværkskommunikation Kulturinstitutioner EU-institutioner Nyhedsbreve

Livet i Countryside Metropolis - i samspil med verden Countryside Metropolis er et netværk af tætte netværk, en sværm af aktører, der er forbundet med hinanden. Vi er i konstant samspil med de andre aktører i mange forskellige sammenhænge, og digitale medier gør det muligt for os samtidig at være forbundet med de store netværk ude i verden.

Vi er alle skabende kræfter, der indsamler information her og der, skærer den til og sætter den sammen på nye måder, inden vi sender den videre til folk, vi kender via sociale netværk på internettet. Og den type information har stor værdi, fordi vi betragter information fra venner som den mest pålidelige og interessante. Det foregår 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen: At være i kontakt på nettet er lige så vigtigt som at trække vejret.

Og for ”Generation Y” (dem, der er født fra midt-80’erne) er sociale medier ikke bare et kommunikationsmiddel, det er den sociale Dette er vores målgrupper og de måder, vi har tænkt os at indlede dialogen på: III. At give folk noget at glæde sig til Sønderborg2017-teamet er fuldt ud klar over kommunikationsopgavernes omfang og den lange periode, de skal strække sig over. Derfor er budgettet til kommunikation også på 25 % af vores samlede budget, og vi har opbygget et stærkt kommunikationsteam, som stadig vokser.

Forberedelsesfasen 2013-2016 For at kunne opbygge og uddanne organisationen og lægge en dybtgående, detaljeret strategi er udfordringen i de første to år at holde processen kørende. Det kan ikke lade sig gøre at opretholde det nuværende opmærksomhedsniveau omkring S2017 i fem år. Det ville begynde at kede folk, og teamet ville ikke have tid til at tænke og planlægge nye initiativer. Dette afholder os ikke fra at organisere hyppige events, som sikrer, at vores borgere, partnere og deltagere stadig er med på vognen og bliver mere og mere engagerede i kulturhovedstadens grundlæggende temaer. Dog vil omfanget af disse events – som nævnt – være begrænset. Fra 2013 og frem vil personale i byens organisation for marketing

62

Foto: Alan Poole, Lars Tholander, Patricio Soto

adfærd. De 20-årige her på 2017-teamet griner, hvis vi taler om at være online eller offline. Og de har ret. Det er også derfor, at de har været med helt i front, da denne kommunikationsstrategi skulle udformes.

Mange i dagens verden føler, at de drukner i information, og nogle opgiver ligefrem at følge med eller reagere på den. Men de sociale medier gør det muligt for os at skabe forbindelse til andre mennesker – vi er forbundet i små netværk, der er en del af andre netværk, som igen er en del af andre netværk.

Mønstret er det samme i en Countryside Metropolis. Udgangspunktet er dog anderledes, for her er det ikke virtual reality, men reality – ansigt til ansigt. Vores primære netværk er måske ikke stort i antallet af mennesker, men det er stort i kvalitet. Det rummer et hidtil skjult potentiale, og det fysiske møde mellem mennesker i virkelighedens verdens er afgørende for at udvikle kultur. Selv om den fysiske afstand mellem mennesker ofte er større i de landlige områder, får man mange gange hurtigere kontakt, end man ville få i en storby. og turismeudvikling gradvist blive trukket ind i S2017-teamet, og i 2015-2016 vil de være involveret fuldt ud.

Fra slutningen af 2014 vil kommunikationsfrekvensen langsomt begynde at stige igen og arbejde sig op imod et crescendo. Sideløbende vil der blive lagt materiale ud på S2017hjemmesiden og i de sociale medier, der vil blive udsendt regelmæssige nyhedsbreve og pressemeddelelser, mens pressekonferencer reserveres til de store milepæle. Endelig skal der tegnes partnerskabsaftaler med generelle medier og de medier, der retter sig mod særlige målgrupper.

I 2015 når det kunstneriske program for kulturhovedstadsåret sin endelige form, og samtidig bliver strategien for kommunikationen af programmet lagt. Projekterne bliver inddelt i kategorier, og der lægges en publikationsplan. Året før åbningen er det vigtigste i forhold til medierne, idet vi ikke kan forvente, at journalister vil overvære og dække åbningsaftenen, hvis vi ikke har etableret en tæt kontakt til dem på forhånd. Potentielle besøgende skal have besked i meget god tid, da turister begynder at lægge planer over et år i forvejen. Vi vil bl.a. invitere nationale og internationale mediefolk på nøje tilrettelagte preview-besøg med et skræd-

Socialforskeren Peter Drucker beskrev i artiklen ”Civilizing the City” fra 1998, hvordan mennesket har behov for fællesskaber - og hvis der ikke findes konstruktive fællesskaber, vil der opstå nogle, som er destruktive. Men det er ikke de traditionelle fællesskaber fra tidligere tider, der nu er behov for. I de gamle landbosamfund var fællesskaberne påtvungne, og det fik folk, der længtes efter personlig frihed, til at flygte ind til byerne. De fællesskaber, borgerne nu har brug for, er frie og baseret på frivillighed. De giver folk mulighed for at opnå resultater, for at bidrage og for at gøre en forskel.

Countryside Metropolis tilbyder et mere afbalanceret og bæredygtigt liv end livet i en storby. Og det ønsker vi, at Generation Y skal opdage og få lyst til at udforske. Typisk er de mere optaget af bæredygtighed end generationerne før, og de har lyst til et simplere liv, der er mindre fikseret på forbrug.

Som vi ser det, er det en chance for vores Countryside Metropolis, når det gælder om at fange opmærksomheden hos de unge - vores primære målgruppe. Der kan blive skruet op for den kreative energi, og der kan blive rusket op i forestillingen om, hvad livet i en provinsby vil sige.

Mange unge tror, at de kun kan blive til noget stort ved at flytte til storbyerne. Den antagelse skal udfordres. Jens F. Jensen, der er professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, siger det sådan: ”Faktisk bliver de første skridt til store ideer ofte taget i provinsen, og derfor skal talent også kunne udvikles her”.

Henriette Pilegaard, Communications Manager, Sønderborg2017 dersyet program og mulighed for interview og møder med projekter, som allerede er i gang. Året 2017 Halvvejs inde i 2016 vil medie- og pressecentret, som er oprettet i byen af Sønderborg2017, begynde at servicere medierne som kontaktsted og informationsskranke. Det er stedet, hvor man kan mødes, tale sammen, skrive, redigere og sende. Personalet i centret er delvis folk uden for teamet, men også personale fra kommunen og PR-kontorerne inkorporeres. Vi vil involvere kommunens personale, for at medarbejderne – om nødvendigt – har mulighed for at tilegne sig den fulde forståelse for tankegangen bag S2017. Dette vil også forøge S2107-projektets bæredygtighed, når personalet bagefter vender tilbage til dets normale arbejdspladser.

Reaktionerne fra pressen og især fra publikum vil blive fulgt nøje, så vi konstant kan tilpasse indsatsen, hvis nogle projekter eller temaer har brug for mere synlighed og ekstra omtale.

Hjælp til medieovervågningen fra et internationalt bureau er en absolut nødvendighed for at få feedback på dækningen fra hele verden.

S2017 fortsætter ind i 2018-2019 I slutningen af 2017 bliver kommunikationsteamet skåret ned. På dette tidspunkt er evalueringsprocessen i fuld gang, og der vil stadig

komme mange gæster, som ikke nåede det i selve året, men tager turen i de efterfølgende år (ifølge erfaringer fra andre kulturhovedstæder) – kommunikationsopgaverne må derfor overføres til byens og regionens permanente institutioner.

IV. At holde gryden i kog Straks efter den eventuelle udnævnelse og i de kommende år vil vi så småt tage hul på nogle programpunkter. Det er for at give deltagerne en fornemmelse af, hvad det handler om, men også for at sætte gang i kommunikationen på et meget praktisk og involverende niveau. I Sønderborg er folk ikke bureaukratiske. Kommunikationslinjerne er korte, hvilket er en af fordelene ved at være en lille by. Nogle få eksempler, som kan illustrere dette: • Børn kommunikerer med andre børn hen over grænserne og i hele Europa: ”Kids’ Own Publishing Partnership” skaber respekt om børns kreative evner som forfattere og kunstnere ved at publicere materiale lavet af børn for et bredere publikum.

• Internationalt journalistikprojekt: Teenagejournalister fra Sønderborg og Cypern (internetbaseret projekt) involverer en international journalistforening.

• Guerilla-marketing-designkonkurrence sammen med designskoler i Kolding og Kiel og universitetet i Flensburg som led i projektet Design for a Countryside Metropolis.

• Fokusgrupper af ældre og marginaliserede mennesker, der arbejder sammen om at designe, strikke og fremstille store kvaster som forberedelse til projektet Bommelboom.

• Nye anarkistiske kommunikationsformer: SciBarCamp – en ”ikke-konference”. Deltagerne forslår selv emnerne til diskussionen.

• I oktober 2012 holdes i Alsion i Sønderborg en TEDX event (www.ted.com) med lokale borgere og involvering af universiteterne i Sønderborg, Flensburg og Odense – ”a cool thing to do” – 12 minutter lange taler.

• Sociale medier bliver integreret og videreudviklet i vores 2017 Media – et udviklingsprojekt med deltagelse af eksperter fra hele verden og software-udviklere fra vores egen region med input fra mestre på området.

• Kreative mediatorer: et rekrutterings-, coaching- og uddannelsesprogram. Workshops om sociale medier med eksperter.

• Et første forsøg på at gennemføre sprogkurser ved busstoppesteder i samarbejde med Birgitte E. Andersen fra sproginstituttet i Sønderborg.

• Etablering af et projektcenter i tæt samarbejde med BRANDI-projektet for at hjælpe enkeltpersoner eller grupper af borgere med at få ting til at ske på det kulturelle område.

• The Movement of Doing Something About It holder en ”Provincial is Cool Camp” som også rækker ud til unge i landdistrikter i andre dele af Europa.

Souvenirs: en alvorlig sag Vi tror på, at de mest suveræne ideer opstår, ved at vi først inviterer borgere i fokusgrupper til at tænke kreativt i fællesskab, og at vi derefter træffer beslutninger med hjælp fra eksperter.

Merchandise er en alvorlig sag, eftersom folk, der køber 2017-souvenirs og stiller dem frem, føler sig forbundet med visionen og taler om

64

Foto: Patricio Soto, Brandt – Museum Sønderborg

2015 er 30-års-jubilæet for Europæisk Kulturhovedstad og Melina Mercouris idé, der inspirerede Europa. Sammen med kulturhovedstaden på Cypern vil vi holde en fest for at markere begivenheden, og til denne lejlighed har vi allerede nu reserveret hjemmesiden mercouri. dk. Denne begivenhed bliver startskuddet til den afgørende del af forberedelsen for vores region og til for alvor at engagere vores lokale og regionale befolkning. Det bliver en chance for at gense alle dem, der har forladt Sønderborg, men har holdt kontakten vedlige. Og det bliver en chance for at sige tak til alle dem, der allerede er med i projektet.

kan omkranse EU-logoet, dog så det blå flag og de 12 stjerner lades uberørt. Det kan være en figur, der holder logoet, en gruppe mennesker som bærer det, eller det kan være en venlig marsboer, der lander sin UFO på logoet og sætter det ind i en usædvanlig sammenhæng.

De bedste 20-30 logoer bliver optrykt i vores publikationer og vist på hjemmesiden.

Inden for rammerne af vores SønderBugsprojekt vil vi bede designerne om at skabe et rejsetrofæ (Travel Bug), så det bliver en ”EU bug”. Lige præcis dette rejsetrofæ skal rejse gennem alle 27 EU-lande via geocaching, før det kommer tilbage til Sønderborg i 2017.

Fejringen af Europa-dagen 9. maj er en årligt tilbagevendende begivenhed i Sønderborg. I arrangementet er der også en European Night i kulturinstitutioner, i nogle private hjem, på offentlige pladser og på betydningsfulde steder i Sønderborg – i alt 27 arrangementer rundt i området (eller flere, hvis der kommer flere medlemslande i EU). Det begynder i det små med borgernes egne aktiviteter - nogle inviterer f.eks. andre europæere til at bo hos sig privat - og det vokser til et crescendo i 2017 med udpluk fra vores program: Danseworkshops og forestillinger fra Dance for Life; interventioner i det offentlige rum med børn der arbejder på Design for Changeprojektet og vilde kunstværker i det offentlige rum, der skabes af de unge fra Street Art Project. Der bliver også knyttet forbindelse til Europa med ArtFARM og Food Festival (en trailer fyldt med delikatesser fra hele Europa kører igennem regionen); der bliver forpremierer og indslag med Literature in the Castles Project og minoritetsforfattere på ophold i Project Zaungäste og med deltagere i European Minority Games. Hele spektret af europæisk kultur kan opleves på den samme aften.

Hvis vi bliver tildelt værtskabet, opfatter vi det som vores ansvar at holde oplæg på konferencer lokalt og internationalt om vores koncept Countryside Metropolis som en vigtig sag i EU. Selvfølgelig taler vi ikke på vegne af Den Europæiske Union, men vi gør EU synlig for et særligt publikum, der gerne vil kommunikere om Europa og om emner, hvor det er muligt at gøre fremskridt.

Igennem et specielt program skaber Sønderborg2017 også kontakt til alle dem, der har forladt byen for at bo et andet sted. Sønderborg Re-connected er et program, der bruger sociale medier til at invitere udvandrede Sønderborgere til at vise, hvordan de har fået indflydelse i Europa og resten af verden. De opfordres også til at sprede budskabet om at Sønderborg er en europæisk by. Sidst, men ikke mindst, opfordres de til at komme tilbage og opleve, hvordan byen og regionen udvikler sig til den slags sted, de måske en dag vil vende tilbage til. Den slags aktiviteter viser, hvordan byen og regionen allerede har en sværm af kontakter rundt omkring i Den Europæiske Union og i resten af verden.

Sønderborg2017 sikrer, at Den Europæiske Union bliver synlig på kreative måder, der vil gøre forbindelsen til EU klar for vores borgere. Det følgende er en smagsprøve på, hvad vi mener med dette: • Vi beder børn, som deltager i projekter som Design for Change og Kids Own Travelling Library, om at skabe grafiske elementer, der

Bliver vi tildelt værtskabet, vil vi inden seks måneder rejse til Bruxelles for at mødes med de ansvarlige for Den Europæiske Kulturhovedstad hos DG EAC og få aftalt kravspecificering. Det er vigtigt for os at synliggøre den europæiske identitet. Vi er sikre på, at der er mange flere kreative muligheder, som kan udforskes inden for de givne rammer.

den. Det er den bedste form for kommunikation.

For tilgængelighedens skyld er der brug for produkter til rimelige priser, men uden at man går på kompromis med kvaliteten. Det ideelle er ting med et vist lokalt præg og charme, men som også udtrykker, at her sker der noget nyt.

Der bliver udviklet særlige produkter til unikke events, især til events med mange deltagere og stor lokal borgerinddragelse. Udfordringen består i at gå efter merchandise-produkter, som hænger sammen med vores værdier med hensyn til bæredygtighed og miljøvenlighed.

For at undgå at komme ud i risikable investeringer vil vi finde en erfaren partner, som skal have licens på produkterne og dele risikoen.

Med hensyn til distribution er det afgørende at samarbejde med partnere, som også distribuerer og leverer lignende produkter til museer, kulturcentre og butikker. Det giver god mening at bygge videre på eksisterende netværk. Alle varerne bliver desuden også solgt i S2017’s onlinebutik samt i større partier til løssalg i butikker og af partnere rundt om i regionen.

•

•

2. H vordan planlægger byen at sikre synligheden af Den Europæiske Union, som uddeler titlen?

Den Europæiske Union er garanteret synlighed gennem al officiel Sønderborg2017-kommunikation, der bærer EU’s logoer som et symbol på Europas sammenhold og identitet. Brugen følger nøje retningslinjerne, der er beskrevet på hjemmesiden Europa.eu.

På samme måde som 2012 er EU-år for ”Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationerne”, og 2013 er ”Borgernes Europa-år”, vil vi bruge temaet for EU-året i 2017 i kombination med aktiviteter for Sønderborg2017. Hvis det er muligt vil vi også gøre det med årene i forberedelsesfasen og fortsætte helt frem til 2018. Vi ser frem til at tilpasse konkrete begivenheder i vores program i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark.

•

•

Kapitel VI Evaluering 1. Har byen planer om at etablere et særligt monitorerings- og evalueringssystem i forhold til programmets virkning og sekundære effekter?

Ja, Sønderborg forpligter sig til at udvikle et omfattende system, eftersom evaluering og monitorering er afgørende for, at vi kan lære af forløbet og træffe de rigtige beslutninger.

Vi er klar over, at europæiske kulturhovedstæder – som mange andre europæiske initiativer i denne størrelsesorden – har en tendens til at gentage fejl, der er begået af forgængerne. Og vi ved godt, at det er alt for ambitiøst at sige, at vi ikke vil gøre dette.

Men vi vil sætte alt ind på at sikre os, at vi lærer af fejltrinene.

I Sønderborg er vi praktisk anlagte Vores forslag til evaluering viser den virkning i form af investeringer og fokus, som kulturhovedstadsprojektet medfører. Det giver desuden Sønderborg og de omliggende byer og regionen et praktisk redskab til kvalificeret og engageret politisk arbejde. Kulturkompasset, som vi satte i gang sidste år, er et godt eksempel, og det viser allerede sine første resultater. Systemet hjælper os til at udvikle vores program og også til at lære noget som by.

Vi har gjort vores hjemmearbejde. Vi er klar over, at målinger af værdien af investeringer i kultur er en stor støtte, når man skal danne sig et klart billede af det økonomiske udbytte, og af hvordan det indgår i lokalsamfundets sammenhæng. Navnlig i en tid, hvor kommunerne er under betydeligt pres for at skære ned på udgifterne til områder, der opleves som mindre centrale, er vi nødt til at lytte til resultaterne af evalueringen. Det skal vi, hvad enten vi kan lide dem eller ej – for at lære noget af dem og tilpasse vores prioriteringer for fremtiden.

Desuden kan vores team af evaluatorer og eksperter kun nå deres mål, hvis deres evalueringsredskaber bidrager til den stadig vigtigere debat, som foregår bredt i EU. Blandt de vigtigste spørgsmål på europæisk niveau, som denne evaluering vil beskæftige sig med, er, hvordan udviklingen af investeringer i kultur har indflydelse på arbejdspladser, vækst og kreativ økonomi i Europa; hvordan betydningen af kulturens rolle i denne sammenhæng kan blive styrket gennem forskning; hvad der er det særlige ved en lille bys perspektiv; hvilke systemer der kan udvikles, som frembringer nye teknikker og redskaber; hvordan evalueringen kan komme til at omfatte andre discipliner som f.eks. markedsundersøgelser, digital dataindsamling, ”war rooms” og kunstnerisk intervention til at indsamle evalueringsdata; og hvilke kom-

66

Foto: Bernt Hoffmann, Lisbeth Jøhnk

munikationsstrategier der kan bedst viderebringe resultaterne - og måske endda noget af teorien - på en fængende måde.

Mere specifikt kan evalueringsmetoderne være nyttige for byer som vores, der er karakteriseret ved, at unge mennesker flytter væk, fordi de er tiltrukket af de muligheder, som centre med højere befolkningstal kan tilbyde.

En vigtig del af vores tilgang består i at udvikle vores indhøstede erfaringer og den bedste og dårligste praksis i et netværk af små byer, som befinder sig i en tilsvarende situation.

Kulturhovedstadsprogrammet er en enestående lejlighed til at bestemme værdien af store kulturelle investeringer over en målbar tidsperiode. Vi er særligt interesserede i at måle også nogle af de mere uhåndgribelige aspekter: I hvilken udstrækning sker der rent faktisk en ændring i mentaliteten, så tankegangen i landområdet bliver mere storbyagtig? Hvordan bidrager dette evt. til et lykkeligt liv for de mennesker, der bor her?

Og hvordan påvirker mentalitetsændringen deres adfærd, kontakter og handlinger uden for regionen? Vi foreslår derfor et evalueringssystem, som giver et betydningsfuldt bidrag til EU-debatten om værdien af kulturelle investeringer, både med deres håndgribelige og uhåndgribelige virkninger.

For os er den største udfordring ikke bare indsamling og analyse af data. Det er afgørende ikke at lave en evaluering, som blot får en plads i reolen hos nogle få interessenter, professorer, politikere og sponsorer. De skal nok få resultaterne uanset hvad. Vi koncentrerer os i stedet om at gøre en virkelig og ægte forskel på ”gadeplan”. For at kunne gøre dette må vi tage folk ”fra gaden” med i evalueringsprocessen på alle stadier - tage dem med i designfasen fra det allerførste skridt. Derfor bliver både kunstnere og borgere opmuntret og motiveret til at komme med; bruge deres sunde fornuft og deres kreativitet til at opbygge metodologien; indsamle data; sørge for, at vi lærer noget; sikre, at resultater bliver indsamlet; og reagere og komme med forslag, hvis det ikke sker. Denne fremgangsmåde lyder ligetil, men den kan ikke gennemføres alene med de eksisterende, gennemprøvede metoder, og derfor eksperimenterer vi med at kombinere eksisterende og nye redskaber, som vi især henter fra kommunikationsområdet.

Vi er allerede begyndt. Evalueringsmetoden IMPACTS 08 fra Liverpool er vores vigtigste forbillede, fordi vi vurderer, at denne evalueringsmetode er den mest omfattende, hvad angår indikatorer, og fordi den inddrager lokale og regionale perspektiver, hvilket er nyttigt for Sønderborg2017. Vi finder den dog også temmelig omfangsrig og bureaukratisk i forhold til vores behov, og vi har derfor udvalgt de dele, som passer ind i en dansk måde at evaluere på, samt de dele, der fungerer bedst i andre kulturhovedstæder.

Desuden har vi brugt undersøgelsen fra Palmer Associates, Agenda 21-dokumentet ”Guiding cultural policies so that they can contribute to the cultural development of humanity” samt evalueringer fra Ecotec. Disse giver os indsigt i indikatorerne fra EuropaKommissionens perspektiv og beskæftiger sig med mindre byer som Linz og udkantsområder som Pécs i Ungarn.

Evaluerings-systemet er desuden beriget med indikatorer fra tre dybtgående undersøgelser: af byens image i Rotterdam 2001, af økonomiske effekter i Salamanca 2002 og af turistbesøg i Sibiu 2007. Disse studier blev gennemført flere år efter afslutningen af kulturhovedstadsåret. Vi har også inddraget erfaringer fra workshops i netværket af universiteter i europæiske kulturhovedstæder.

Endelig har evalueringsteamet gjort brug af erfaringer fra europæiske projekter inden for bæredygtig regional udvikling, især fra områder med temaer som trans-nationalitet, uddannelse, innovation og bæredygtighed.

På basis af vores analyse af disse studier følger vores evalueringssystem disse principper: • Brug af kategorierne fra IMPACTS 08 til måling af investeringer (se tabel 6.1) • Hovedvægt på kulturelle problemstillinger og politiske perspektiver for små byer i deres regionale netværk af netværk af offentlige og private organisationer • En stærkere og mere direkte kontakt mellem Syddansk Universitet og Sønderborg og regionen, både med hensyn til forskningssamarbejde og politiske beslutninger • Opbygning af en model, som er tilgængelig og forståelig for lokale borgere, og som på en forståelig måde sætter dem i berøring med de politiske beslutninger, for at den kan forøge deres aktive engagement i den politiske proces • Nogle skæve, ”outside the box”-aspekter skal tages med • Systemet skal give merværdi til udviklingen af mere omfattende modeller til måling af værdien af kulturinvesteringer Vi foreslår et system med følgende elementer: Partnere og interessenter Vores partnere i evaluering og monitorering tæller professor Peter Dahler-Larsen fra Institut for Statskundskab og hans kolleger fra Institut for Grænseregionsforskning, Mads Clausen-instituttet (del af Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet) og Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab.

Desuden samarbejder vi med Center for Nanoteknologi og Center for Turisme, Innovation og Kultur på Syddansk Universitet

Aktiviteter

Hovedformål

Indikatorer

Kulturelt aktivitetsniveau

Sammenhængende kulturelt net og infrastruktur

Udvalg og antal af kulturelle aktiviteter, man kan overvære eller deltage i

Kulturel deltagelse

Lokalbefolkningen er ikke blot brugere af kultur, men er også med til at frembringe og udbrede den

Mængde af publikum Specifikke gruppers deltagelse Virkning i forhold til nye kulturbrugere/deltagere

Image og identitet

Tillid i opfattelsen af Sønderborg og regionen både lokalt, regionalt og nationalt

Mediedækning Lokal og national opfattelse af Sønderborg som et sted at bo, arbejde, bruge sin fantasi og komme på besøg

Ledelse

Kulturen og den mentalitetsændring, som S2107 står for, har fået betydning for politik og beslutninger

Kulturbudgetter Kulturens position i byens planlægning og strategier Strukturer, der knytter byen/regionen og kulturen sammen Organisationernes rolle i politiske beslutninger

En mere aktiv og engageret lokalbefolkning med flere kontakter

Grader af aktiv deltagelse og strukturer, der engagerer lokale beboere Frivilligt arbejde

Økonomisk vækst

Større økonomisk ydeevne

Vækst i antallet af besøgende, arbejdspladser, studerende og kreative mennesker

Fysiske omgivelser

Bedre kulturfaciliteter

Nye og nyindrettede lokaler/scener/steder

Social kapital

Table 6.1: Sønderborg 2017 Brug af Impacts 08-kategorier

Figur 2: Centrale interessenter i udviklingen af vores evalueringssystem

Erhvervssektoren

Lokal offentlig sektor (f.eks. politi, transport)

Den nationale regering

Andre kulturhovedstæder

Civilsamfundets grupper

Evalueringssystem

EuropaKommissionen

Lokale frivillige

Turistsektoren

Kunstnere Akademisk miljø

Lokale myndigheder

Langsigtet tidsplan for evalueringen: Aktiviteter

Tidsplan

Emneområder

Laboratorier med borgere som deltagere kickstarter udviklingen af evalueringsprocessen Kvalitative og kvantitative mål som fastlagt i Q1 overføres som startpunkt for evalueringen De stilles op over for forventede resultater Der informeres om evalueringssystemet, og interessenternes medvirken sikres

Fra foråret 2013, hvis Sønderborg får titlen

Resultatet af evalueringen – hvordan Sønderborg ser ud nu og efter 2017 – skal bruges til at sikre de lokale borgeres interesse og deltagelse Der skal opnås enighed med interessenterne på forhånd om, hvordan og hvornår de vil formidle resultatet af evalueringen

Vurdering af, om mulighederne for at opnå en effekt bliver udnyttet

Kulturhovedstadsåret (2017)

Vurdering af resultaternes effekt i byen og regionen

Det skal sikres, at det udførende team og interessenterne har fokus på vigtigheden af resultater til gavn for de varige effekter og den langsigtede planlægning Kommunikationen er afgørende for at sikre, at de varige effekter er i fokus for planlægning

2020

Der skabes et system til langtidsplanlægning. Her skal det anerkendes, at der vil være mange områder, hvor udbyttet ikke bliver mærkbart før efter et antal år.

Table 6.3: Tidsplan S2017 Evaluering

68

Andre vigtige samarbejdspartnere om evalueringssystemet vil sandsynligvis være det meget aktive borgerpanel i Sønderborg Kommune, Lars Lindenberg fra organisationen Promonitor (et produktivt videnscenter, som også var involveret, da København var EU-kulturby i 1996), to eksperter i Big Data og sociale medier, de nationale og regionale statistiske kontorer i Danmark og Tyskland og designskolerne i Kolding og Haderslev, især angående kommunikationen.

Vi har en team-orienteret, konsensusbaseret og fælles tilgang i vores evaluering og monitorering. Vi nedsætter en monitoreringsgruppe med professor Hans Martens (professor i økonomi) og Neil Peterson (Liverpool08), som har erfaring med monitoreringsprocesser og er uafhængige af regionale og EU-interesser. Vi planlægger en monitorering to gange om året fra sommeren 2013. Opgaven udføres over to dage og baseres på interview med 5-10 interessenter for at dække alle emner.

Interessenternes perspektiver Diagrammet til venstre viser, hvem vores vigtigste interessenter er. At forbinde kulturelle aktiviteter med regional diversitet er en de vigtigste værdier for den europæiske kulturhovedstad. Regionens iboende sociale kvaliteter gør det muligt for os at opbygge færdigheder og knowhow med hensyn til at ”gøre tingene på en ny måde”, hvilket er essensen af innovation.

Evalueringens mål

Kultursektor Figur 6.2: Interessenter

Vurdering af resultaterne efter kulturhovedstadsårets udløb

– vores naboer i Alsion-bygningen – og er i tæt samarbejde med University TwenteCSTM/Sustainable Innovations Academy i Holland.

Kort fortalt skal evalueringen gøre fire ting: 1. vurdere resultaterne af Sønderborg2107 sammenlignet med de mål, der blev sat ved begyndelsen, holdt op imod tidligere kandidaters erfaringer 2. vise de ændringer, som Sønderborg2017 har medført, holdt op imod ændrede omstændigheder, f.eks. udviklingen i antallet af gæster i byen sammenlignet med tendensen for hele landet 3. sammenligne situationen ved udgangspunktet med det endelige resultat, dvs. vurdere udgangspunktet for kandidaturen før godkendelsen og situationen efter realiseringen 4. give andre en chance for at lære af Sønderborg2017 ved at opstille klare råd og retningslinjer.

Langsigtet tidsplan for evalueringen: Vigtige tidspunkter i evalueringsprocessen er vist i skemaet til venstre.

Hvad er det nye?

For at sikre publikums engagement og støtte er det afgørende, at det inddrages i

Evalueringssystem for Sønderborg 2017 Kontekst: benchmarks europæiske kulturhovedstæder, landstendenser

Brugere (offentlige og private socio-økonomiske spørgsmål)

Kilder (udtryk for og meninger om kultur)

Beslutningstager (på tværs af sektorer og grænser)

Proces (forberedelse og udførelse)

- Udviklet infrastruktur - Store ”prestigebyggerier” - De europæiske projekter - Samarbejde mellem flere byer - Deltagelse af interessenter - Forventede budgetter - Forventet selvfornyende kapital

- Mediedækning - Kulturel Mangfoldighed - Kulturelle netværk - Brug af kunstnere - Reference til Europas historie - Fælleseuropæisk projekt - Udveksling af kulturekspertise

- Frivillige - Opinion i medierne - Bevidsthed hos borgerne - Opfattelser og meninger - Administration af kulturhovedstaden - Udgifter til kulturhovedstaden - Kulturhovedstadspartnerskaber - Rejser til kulturhovedstæder - Miljøpolitik - Organisatorgruppernes kvalitet

Resultater (under og umiddelbart efter programmet)

- Besøg - kunst, turisme & vækst - Besøgende - geografisk og social spredning - Direkte pengeforbrug - Overnatninger og vækst - Publikum til større events - Besøgende fra det øvrige Europa - Udgifter til infrastruktur

- Hovedattraktioner - Verdensklasse-rangering - Kulturtilbud - Meninger om kreative erhverv - Kreative job og indtægter - Kvalitetsbedømmelse i kulturmiljøet - Deltagelse af europæiske kunstnere - Tekniske nyskabelser

- Branding i medierne - Sponsorer og indtjening - Udgifter til kulturhovedstaden - Promovering af paneuropæiske synspunkter - Dialog på tværs af sektorer

Effekter, (forventede) langsigtede effekter og konstaterede effekter efter nogle få år

- Besøgendes meninger - kunst, turisme - Indirekte effekter - Internationale virkninger - Måling af borgernes mening - Måling af gæsternes mening

- Monitorering af begivenheder - Monitorering af kulturarv - Udveksling over grænser - Tiltrækning af fastboende kunstnere - Nye kulturinstitutioner

- Interessenters meninger - Borgernes meninger - Internationale meninger - Bæredygtige partnerskaber - Samlet varigt resultat af kulturhovedstadsprojektet - Kulturel tolerance - Monitorering af image - Monitorering af kulturel uddannelse - Monitorering af lokal kapacitet - Økosystem-tjenester Tabel 6.4: S2017 Evalueringsstruktur

udviklingen af evalueringen og i udfaldet af den. En europæisk kulturhovedstad vokser gennem sine borgere, og vi vil ”sige, hvad vi gør, og gøre, hvad vi siger”: we walk the talk.

For det meste er det ikke mængden af data eller kvaliteten af analysen, der har skylden, når en evaluering ligger fjernt fra dagliglivet blandt de mennesker, som er mest påvirket af det evaluerede projekt. Når der skabes en kløft, skyldes det derimod den type af information, der bliver indsamlet, og så den måde konklusioner og anbefalinger kommunikeres på.

Alt for ofte er udformningen af evalueringen bureaukratisk, kedelig og fokuseret på eksisterende teknikker og redskaber - snarere end på, hvad man gerne vil have ud af den.

Og de fleste resultater bliver formuleret på en måde, som almindelige mennesker ikke kan forstå. For at kunne kommunikere og involvere borgerne mere effektivt vil vi derfor ansætte en person på deltid (halvdelen af fuld tid) fra 2015 til 2019. Denne person får til opgave at sikre forståeligheden og opfange og udbrede de ting, vi lærer. Evalueringen hænger direkte sammen med hele troværdigheden i S2107. Denne medarbejder vil også blive opfordret til at bruge moderne ideer, der er skæve og ”out of the box”, i evalueringen.

Nogle eksempler: • spil-apps med dansende grise, som holder os i kontakt med gæsterne på ArtFARM. Via disse vil gæsterne fortælle os, hvordan besøget har ændret deres adfærd i to uger efter • der bliver brugt musik til at bedømme, hvordan folk reagerer på hinanden ved

Coffee Table-arrangementet, og der bliver komponeret en symfoni baseret på de opnåede resultater • der bliver arrangeret årlige laboratorier med unge mennesker, som er eksperter i sociale medier, markedsføringseksperter og journalister om brugen af de store mængder data om social adfærd, der er til rådighed via internettet, og hvordan dette kan kombineres med traditionelle evalueringsteknikker som personlige interview, gruppemøder og spørgeskemaer • vi har taget kontakt med organisationer, der arbejder med anonymt telekommunikationsdata, som kan give os oplysninger om turisme og gæsteadfærd i regionen, og som bruger teaterstykker til at transformere resultaterne af monitorering og evalueringer Konklusion Monitorering og evaluering er de vigtigste redskaber til at lære og træffe beslutninger - skulder ved skulder med vores nøglepublikum. Vi har en praktisk tilgang. Vi tror på, at der er en afgørende sammenhæng mellem at have en evaluering med en klar struktur og at opnå succes i gennemførelsen af Sønderborg2017 med varig effekt.

Vi tror især på, at metoden, vi har valgt til evalueringen, bliver værdifuld i forhold til at udvikle en mere ensartet og sammenhængende metode til at måle effekten af kultur – også i mindre byer. Det er altså en metode, hvor vi stiller klare og praktiske forslag til at måle effekten af kulturinvesteringer med direkte afsæt i, hvordan lokale borgere le-

ver deres liv, og hvad de føler for deres by.

Og det er en metode, hvor undersøgelsen bruger og bygger på en række sammenhængende og gennemskuelige indikatorer Vi er små, men kvikke. Derfor kan systemet, vi udvikler, ikke kun hjælpe os, hvis det bliver videreudviklet til vores region. Det kan også hjælpe europæiske partnere og andre i samme situation, som gerne vil lære noget og opnå fremskridt på dette vigtige felt. Det viser sig igen og igen at være en afgørende ting: Vi skal sikre os, at vi er kloge nok til at lytte, lære og forandre os. Lad os se!

Flere detaljer kan ses i skemaerne ovenfor.

Dette skema er en sammenfatning af erfaringer fra på Liverpool 2008, Palmer og Ecotec, Rotterdam, Salamanca og Sibiu samt regionale erfaringer.

Rektor: S2017 er en perfekt mulighed for forskning, kultur, erhverv og uddannelse Syddansk Universitet i Sønderborg er en international campus – 70 procent af de 1.700 studerende er udlændinge.

De studerende af mange nationaliteter kommer for at gå på uddannelserne i europæiske studier, grænseregionsstudier samt ingeniør-, design- og business- & kommunikationssuddannelserne. Hele vejen rundt foregår undervisningen på engelsk.

For rektor Jens Oddershede er mangfoldigheden blandt de studerende af stor betydning for regionen.

- Det er vores klare mål at tiltrække internationale studerende til Sønderborg, og det er en perfekt mulighed, hvis vi bliver Europæisk Kulturhovedstad, siger han med henvisning til Salamanca 2002 i Spanien og Liverpool 2008 i Storbritannien, hvor det europæiske kulturhovedstadsår medførte et betydeligt højere antal internationale studerende.

Jens Oddershede ser overordnet Europæisk Kulturhovedstad som et led i indsatsen for at blive en ”Science Region”. Syddansk

2. H ar byen planer om at iværksætte et specielt system: - til finansiel overvågning?

Sønderborg2017-fonden, som vil være operationel 1. januar 2013, får et controllersystem, der kan monitorere økonomien. Dette er i Danmark påkrævet for alle enheder, der er omfattet af reglerne om privatejede juridiske enheder. Systemet vil kunne fortælle, om midlerne bliver brugt effektivt, og om projekternes mål bliver nået.

Fordelen ved at etablere en selvstændig juridisk enhed er, at finansielle beslutninger er overladt udelukkende til ledelsen af fonden uden mulighed for indblanding fra byråd eller regionsråd. Reglerne om offentlige udbud er også lidt mindre strenge for privatejede juridiske enheder. Dette er også vigtigt i forhold til den europæiske kontekst, Sønderborg2017 kommer til at arbejde i – hvis vi bliver tildelt værtskabet, naturligvis. Vi går meget praktisk til værks, når vi udvælger den juridiske form og systemet til finansiel overvågning, da vi finder det afgørende, at fonden har en vis autonomi – dog til enhver tid under den økonomiske kontrol, som bestyrelsen har ifølge dansk lov.

Fonden bliver oprettet efter gældende lov om privatejede juridiske enheder. Vores advokater har undersøgt den næstbedste mulighed, som ville være en enhed under Sønderborg Kommune. Det er ikke den model, vi ønsker.

For at kunne gøre dette udstikker ledelsen en strategisk plan med de store linjer i processen. Denne plan indeholder mål og indikatorer efter SMART-metoden: Simple, Measurable, Achievable, Reasonable og Time-bound.

Også her vælger vi en praktisk tilgang og går

70

Universitet planlægger i samarbejde med Designskolen Kolding en række aktiviteter: at finde midler til studerende fra lande uden for Europa, øget udveksling af studerende, lærere og undervisere/forskere, oprettelse af flere ph.d.-uddannelser, samarbejde med Cypern på forskningsområdet, en international DesignCamp og et ph.d.seminar i 2017.

Universitetet er ligesom byen Sønderborg udfordret af den kendsgerning, at mange unge, som er født i området, rejser til de større byer.

- Men det opvejes af flere udenlandske studerende. Når nogle af disse unge slår sig ned i regionen og bliver boende, er det med til at opretholde vores velfærds- og vækstniveau, og det øger talentmassen og vores muligheder i en globaliseret verden, siger Jens Oddershede, som også understreger, at studerende, der kommer langvejs fra, ofte er mere motiverede.

Og det at være blandt internationale studerende er også med til at inspirere danskere til at studere i udlandet og lære at tilpasse sig en anderledes kultur.

Europæisk Kulturhovedstad gør det lettere at tiltrække de bedste undervisere og forskere fra hele verden.

- Vi ved, at kulturlivet har stor betydning, navnlig når akademikere skal beslutte sig for, hvor de vil arbejde og bo, siger Oddershede. Han er desuden overbevist om, at S2017 vil være en mulighed for at blive yderligere involveret i internationale forskningsnetværk inden for forskellige områder, for ikke at tale om udfordringerne i forbindelse med monitorering og evaluering af de langsigtede effekter af Europæisk Kulturhovedstad på mindre og mellemstore byer. Ifølge rektoren vil det helt klart være et afsæt til yderligere udvikling og opsøgende virksomhed.

Interview med Jens Oddershede, rektor for Syddansk Universitet

efter et sikkert og forsvarligt system, der giver os den væsentlige information, men som stadig kan tilpasses i forhold til den fleksibilitet, som det kræves ved finansieringen af et så stort og kompakt projekt som Europæisk Kulturhovedstad. Ledelsen vil indgive rapport til bestyrelsen hver sjette uge.

Til den årlige kontrol af administrationen vil en Monitoring & Audit Committee blive oprettet for at sikre upartiskhed og for at tjekke metodologierne og kontrolsystemerne.

Denne komité rapporterer via økonomidirektøren (i hans/hendes rolle som sekretær) til bestyrelsen.

Alle statusrapporter til European Commission Monitoring Committee bliver baseret på resultaterne i den økonomiske overvågning.

VII Yderligere oplysninger 1. H vad er efter jeres mening de stærke sider i byens ansøgning, hvad er parametrene for dens succes som Europæisk Kulturhovedstad, og hvad er dens svage sider?

•

• Styrker • Folk i Sønderborg er begejstrede og føler, at denne titel er den største chance, de har haft i lang tid. Der er en fornemmelse af dyb alvor - af at nu må der ske noget, for at man kan opretholde en livskvalitet med kultur for alle og gode job, og for at grænser kan brydes ned. Tanken er, at der skal ske langsomme, men vedholdende ændringer på alle niveauer på én gang.

• Det kunstneriske program, der er udviklet i løbet af det seneste år, er blevet en af vores mest åbenlyse styrker. De lokale, regionale og europæiske/internationale partnere, der er involveret i denne ansøgning, står for et program, der fokuserer på at skabe energi og stimulere til samarbejde. Det har kunstnerisk topkvalitet og lægger vægt på langsigtet bæredygtighed, så kunst og kultur i hele regionen bliver varigt styrket.

• Konceptet Countryside Metropolis er innovativt, appellerer til en større målgruppe i Europa og er dybt autentisk i forhold til denne region. Det fremgår af de projekter, der allerede nu kan lanceres. De viser også, at her findes både potentialet og de mennesker, der kan få det til at ske. Dette er ikke det første projekt af den størrelsesorden, som Sønderborg har haft succes med.

Set på den måde er det smart at være lille.

• De kulturelle aktører og kunstnere i Sønderjylland-Schleswig og den omkringliggende region har med begejstring deltaget i udviklingen af programmet og konceptet og har udvist overvældende energi og iver.

• ”Småt er hurtigt”. De små byer i vores region kan nemt suge nye impulser til sig og er hurtige, når det giver god mening at gennemføre nye politikker.

• Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig er et område, der består af små byer, hvilket giver en stærk forbindelse mellem byog landområder i overensstemmelse med Countryside Metropolis. Små byer udfylder det yderst vigtige åbne rum mellem metropolen og landskabet, mellem Europa og dets borgere. De giver Europa en sjæl.

• De involverede regioner og kommuner har en stabil økonomi. Disse administrative enheder håndterer altid finansielle sager på en robust og forsigtig måde. Der er derfor garanti for finansieringen af projektet Europæisk Kulturhovedstad. Andre større strategiske projekter, såsom omdannelsen af havnefronten ud fra Gehry-planen, har en særskilt finansiering, der ligeledes er

• •

• •

omfattet af særskilte garantier. I henhold til dansk lov kan gennemførelsen af det ene projekt ikke få indflydelse på det andet.

Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig er kendetegnet ved en stærk iværksætterkultur. Generelt er folk i vores region ikke bange for at være ambitiøse, tænke stort, være innovative og praktiske. Eftersom innovation ikke kun består i at få ideer, men også i at tage de første skridt til at gennemføre dem, har dette vist sig at være en lovende kombination.

Turismeinfrastrukturen er veludviklet. Der er en sengekapacitet på 22.000. Næst efter København er Sønderborg Danmarks største regionale turistmål målt i antal besøgende.

Der er stærk politisk og bred kulturel støtte til Sønderborg2017, både lokalt, regionalt, på tværs af grænsen og internationalt.

Sønderborg og Sønderjylland-Schleswig har en enestående geografisk placering.

Her oplever man glæden ved at kunne komme ud i landlige omgivelser med skove og hav, og samtidig har man energien, der udgår fra de bymæssige knudepunkter Sønderborg og Flensburg.

Sønderborg alene har en meget ”farverig” befolkning med flere end 120 forskellige nationaliteter.

Sønderborg er - som det er almindeligt i Danmark - kendetegnet ved et civilsamfund med en stærk frivillig sektor, hvor mange idealistiske frivillige hjælper med at gøre store arrangementer mulige, når de varetager en række mindre opgaver i den store sammenhæng. Borgerne har allerede en vis førstehåndserfaring med at være medskabere af kultur i Sønderborg og Sønderjylland-Schleswig.

Svagheder • Sønderborg er en lille provinsby, og at være Europæisk Kulturhovedstad 2017 er en enorm opgave. Vi er opmærksomme på, at vi hverken skal undervurdere opgavens størrelse, budgettets belastning på byens generelle økonomi eller den virkning, titlen kan få, hvis den tilfalder vores by.

• I en forudindtaget omverdens øjne er Sønderborg and Sønderjylland-Schleswig et dansk/tysk randområde, hvor der ikke kan ske fremskridt. I Danmark opfattes Sønderborg som et udkantsområde i landets periferi, uden for alfarvej, tæt på grænsen, og derefter er der ingenting. Selv om området rangerer højt som turistmål med mange overnatningsmuligheder i regionen, har byen ingen helt store turist- eller kulturattraktioner.

• I Sønderborg har stigningen i arbejdsløshed været større end gennemsnittet i Danmark i perioden fra midten af 2008 til midten af 2009. Da steg antallet af ledige arbejdstagere i Sønderborg med omkring 250 %. Overvægten af produktionsindustri betyder, at kriser rammer hårdt i regionen.

I samme periode afskedigede jern- og metalindustrien i regionen flere end 1.600.

• Sønderjylland-Schleswig dækker et stort geografisk område, hvor politikerne for længe siden har besluttet at arbejde sammen hen over grænsen, men hvor befolkningen stadig ikke ser sig selv som en del af den samlede grænseregion. Eftersom samarbejdet over grænsen ikke for alvor har taget fart i de seneste tyve år, er der en klar risiko for, at det heller ikke rigtigt vil ske i de næste ti år. Selv om der i mange år har været samarbejdet hen over grænsen, er det hæmmet af den dansk/tyske sprogbarriere.

• En vis mistro over for det, der er nyt og anderledes, er udbredt i det mere konservative lille-by-samfund. De kreative kræfter er ikke altid blevet støttet i vores by i de senere år, hvilket også har fået nogle sociale og kulturelle aktører til at forlade byen.

• Ligesom det er tendensen ude i Europa, er der voksende nationalisme i vores regioner. I den forbindelse gør en sammenhæng sig gældende mellem politikker, der vedrører national identitet, og politikker for indvandring. Begreber som fælles traditioner, livsstil og værdier får større vægt.

Som en konsekvens er der en tendens til at udelukke mennesker, der ikke deler disse traditioner.

Muligheder • Sønderborg2017 sigter efter at skabe langsigtede effekter og varige forandringer.

Budgettet er fastlagt i en krisetid og har derfor potentiale for en forøgelse, hvis den økonomiske situation forbedres.

• Der er nu en negativ klang over ordet ”provinsiel”, men der er potentiale til at vende det til en positiv klang ved at fokusere på grøn turisme, på natur og miljøbeskyttelse, på Sønderborg som pionér inden for bæredygtig energi og byens målsætning om at blive Danmarks første CO2-neutrale område i 2029. Til potentialet hører også byens livsstil med fokus på den menneskelige dimension og en livsrytme, der er travl, men samtidig i tæt forbindelse med omverdenen.

• Vi stræber efter solidaritet og udveksling med netværk af europæiske byer og lokalsamfund i en tilsvarende situation.

Konceptet Countryside Metropolis har allerede vakt interesse hos flere af vores projektpartnere fra andre mindre byer og landdistrikter i Europa. Vi vil opbygge et netværk af mindre byer med dem, ligesom vi vil bruge vores internationale havnebynetværk og netværket af grænseregioner.

Vi ser særlige muligheder i netværket af mindretal i Europa og i Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål (ECMI), der har hovedsæde i Flensburg.

• Et helt særligt aspekt ved SønderjyllandSchleswig er, at regionen – på begge sider af grænsen - har en fælles kulturel historie.

Men selv om flertal og mindretal nu lever i fredelig sameksistens på begge sider af grænsen, er der også negative følelser forbundet med den fælles historie, der gør

sig stærkt gældende. Overordnet føler folk dog også, at det må være muligt at lægge gammelt nag bag sig.

• Sønderjylland-Schleswig har i de seneste år slået sin navn fast som en region for maritime oplevelser, og man har besluttet at markedsføre hele området som ”KulturRegion” på begge sider af grænsen fra 2013.

• INTERREG-projektet “Growth Centre Success for the Danish-German region” (Vækstcenter - Succes for den dansk-tyske grænseregion) sætter fokus på de økonomiske muligheder i det større område - Region Syddanmark og det nordlige Slesvig-Holsten. Dette område har vi med som støttepartnere bag vores ansøgning, og med begge projekterne, KulturRegion og Vækstcentret, har vi et solidt fundament af stærke udviklingsstrategier, der bygger på målsætninger og retningslinjer, som er i tråd med vores.

• På grund af øget vækst inden for de kreative industrier er der et stigende antal skabende mennesker og kulturbrugere i Sønderborg og Sønderjylland-Schleswig.

Trusler • Det umiddelbare spørgsmål er, om Sønderborg, der er en mindre by i en grænseregion, kan præstere det niveau af synlighed, der kræves af en Europæisk Kulturhovedstad, uden samtidig at give køb på autenticiteten og originaliteten, der er så vigtig for byen og dens borgere.

• Mange unge flytter væk, og meget få af dem vender tilbage senere i livet. De unge fraflyttere bliver ikke erstattet af unge tilflyttere. Derfor vokser andelen af ældre borgere i regionen. I forhold til landsgennemsnittet bor der langt færre personer med en højere uddannelse i denne region.

Det kræver hårdt arbejde i de næste fem år at afbøde denne tendens.

• I det daglige er det svært at se, at Sønderborg og Sønderjylland-Schleswig er internationale områder. Der mangler kommunikationsmidler, f.eks. websteder, turistguider, flersprogede spisekort i restauranter og ting, der er en selvfølge andre steder, som f.eks. vegetarmad og en god indisk restaurant.

• Inden for de senere år har Sønderborg vist, at byen kan gennemføre projekter, der måske ikke har været helt så komplekse som Europæisk Kulturhovedstad, men i det mindste af tilsvarende størrelse og omfang. Der er en risiko for, at vi undervurderer den kapacitet og organisatoriske energi, som skal til for at gennemføre begivenheden og få den bredt ud til en succes på europæisk plan. Men vi har udformet strategier og er bevidste om faren for at undervurdere disse aspekter, allerede inden vi er gået i gang.

• Der er en tendens til centralisering både inden for den private og den offentlige sektor. Mange institutioner nedlægges eller flyttes til et andet sted i regionen/ landet. Vi er nødt til at være vågne over for den videre udvikling i den økonomiske krise. Vores fornemmelse er, at vi ikke har ramt bunden endnu.

72

Foto: Anne Katrine Pries, Jens Honoré, Lasse Hyldager

• I øjeblikket har vores borgere en fornemmelse af, hvad Sønderborg2017 står for, og er bevidste om den chance, projektet tilvejebringer. Men der er stadig meget, der skal forklares, og det vil især være en udfordring at holde liv i det centrale budskab bag processen med en Europæisk Kulturhovedstad. Det er af afgørende betydning, at vores hovedaktiv - vores borgere - er bevidste om de muligheder, som den Europæiske Kulturhovedstad indebærer, eftersom titlen folder sig ud i kraft af dem.

Forvaltningen af forventningerne er yderst vigtig i denne sammenhæng.

• En vellykket proces med en Europæisk Kulturhovedstad i vores område har potentiale til virkelig at skabe en periode med forandringer. Vi er bevidste om ansvaret og er samtidig opmærksomme på den risiko, der altid følger med en succes.

2. H ar byen planer om at gennemføre særlige kulturprojekter I de kommende år, uafhængigt af om byen udpeges til Europæisk Kulturhovedstad?

Uddyb venligst.

For tiden ånder og lever vores by for Sønderborg2017. Vores borgere har i det små sat gang i en bevægelse, der nu har nået point of no return – den kan ikke rulles tilbage. Vi har mærket, hvordan en Europæisk Kulturhovedstad vokser gennem sine borgere.

Vores unge kan ikke stoppes. The Movement of Doing Something About It har ingen stopknap. Unge mennesker vil have en fremtid her.

S2017-butikken, der er åbnet på gågaden i Sønderborg, kommer til at fortsætte. Det er her, unge, der ikke har haft det allernemmest i skolesystemet, står bag disken og serverer te og kaffe til besøgende, som har lyst til at FØLE og LÆRE hvad der foregår i dette samfund af ukendte landsbyer og fællesskaber.

På skærme viser butikken beskrivelser af aktiviteter, områdets hundredvis af foreninger har kørende over det hele – loppemarkeder, sønderjysk kaffebord, gocart-løb, lokale musikkonkurrencer, gaming, amatørteater, frimærkesamleres møde… Det er her, besøgende kommer forbi for at lære om det lokale særpræg og byens omgivelser. Lokale kunstnere fremviser deres kunst – foran butikken spiller lokale bands og gadekunstnere.

Besøgende kan låne en cykel og blive en del af det liv, vi lever her. Vi mærker, at vi åbner os, for at folk kan komme i kontakt med os.

Denne mulighed er kun blevet skabt i kraft af 2017-kandidaturen – og i dette tilfælde var det Produktionshøjskolen, der greb bolden og løb med den. Det kan ingen konkurrence tage fra den.

Erhvervs- og forretningssektoren vender ikke tilbage til de gamle dage. Den vil have det her, og den går efter det, værtskab eller ej. Vi bliver nødt til at åbne grænsen, slå vores styrker sammen og begrave udkantsbegrebet – for at overleve, men ikke bare det – også for at tilføre mangfoldighedens mange farver til vore liv i denne spændende grænseregion.

Politiske nøglepersoner har offentligt udtrykt deres tiltro til formålet, og de bakker ordene op med handling. De tror på, at unge sammen med os vil tage del i og fejre glæden ved diversiteten, konfrontationen og forbindelsen til verden omkring os. Der er indgået en aftale, og der er lagt garantier på bordet.

Mange føler, at vores region ikke vil få en lignende chance i lang tid, og hvis vi får, vil det formentlig være for sent.

Som i lignende regioner i Europa oplever vi, at de unge flytter bort uden at komme tilbage igen eller blive erstattet af andre. Hvis vi ikke bliver tildelt værtskabet som Europæisk Kulturhovedstad, bliver det hårdt at tabe det momentum, hele processen har opbygget.

Men vi vil være stolte tabere, og vi skal nok tage konsekvenserne, hvis det bliver nødt til at være sådan.

Borgernes tiltro til os vil lide et knæk, hvis vi ikke bliver Europæisk Kulturhovedstad. Den meget frugtbare og snarrådige skabelsesproces i samspil med borgerne har været en fremgangsmåde, som ikke kan trækkes tilbage. Folk mobiliserer folk – for eksempel går eleverne i vores skoler rundt med ”Provincial is cool”-badges på deres trøjer, S2017-klistermærker lyser op på biler, og der er læserbreve i de lokale aviser. Dette niveau af engagement er usædvanligt i vores del af Europa.

Vi har været i kontakt med seks kandidater fra Spanien og Polen, der ikke blev tildelt værtskabet i sidste års konkurrence. Vi har fundet ud af, at i de fleste tilfælde er det kun en meget lille procentdel af projekterne, der får lov at overleve, når værtskabet ikke kommer i hus. Det har vi en praktisk tilgang til.

Kun de projekter, der i forvejen var planlagt til at blive gennemført under værtskabet, fortsætter. Det kræver mod at komme videre oven på sådan en skuffelse, og det vil gøre ondt, men 15 % af projekterne kommer til at finde sted alligevel.

Helt konkret betyder det, at kapacitetsbygningsprogrammet BRANDI, The Business & Arts Project og The HUB vil blive gennemført, ligegyldigt hvad udfaldet bliver. De har ramt en nerve, måske oven i købet påpeget et kollektivt behov, som folk hver for sig ikke kendte til, men som nu ikke bare kan lukkes ned. Selvfølgelig vil gennemførelsen blive mindre omfangsrig, men vi har brug for kapacitetsopbygningen, og vi har brug for at sætte gang i kreativiteten i virksomhederne – ikke mindst fordi det tiltrækker nyt talent.

Og vores kreative miljøer og erhvervsliv har forpligtet sig selv til at få det i gang.

Vi vil også fortsætte kunstner-udvekslingsprogrammet i samarbejde med de cypriotiske kandidatbyer og Aarhus2017. Derudover vil vi hjælpe med til at gøre Europæisk Kulturhovedstad i Aarhus til en succes og bidrage til byens program efter bedste evne, hvis vi bliver bedt om det.

Indsatsen med det frivillige netværk, opbygningen af netværk af individuelle kunstnere i regionen og vores initiativer med ligesindede europæiske byer og kulturmedarbejdere bliver nødvendigvis reduceret. De kan dog ikke blive stoppet helt, eftersom der er så mange mennesker, der har lagt så meget energi i det.

I en fremtid uden Europæisk Kulturhovedstad 2017 i Sønderborg vil vi stadig kunne ændre mentaliteten i nogen grad. Vi vil fortsat tro på, at det er muligt at tænke kosmopolitisk i landlige omgivelser. Ja, det vil vi fortsat tro på, men hvordan kan vi kommunikere det til resten af Europa og sætte fuld damp under processen? Vil det ikke være for sent?

Kan nogle af de planlagte initiativer stadig tiltrække individuelle kunstnere, kulturaktører og, frem for alt, borgerne? Hvem vil fejre forskelligheden og arbejde på at finde berøringsfladerne med byer i en lignende situation? Spørgsmålet er, om der stadig er nok (unge) mennesker i regionen til at få det til at ske.

Denne konkurrence har givet os troen på, at vi kan blive en del af Europa her i Sønderborg. Vi opdagede Europæisk Kulturhovedstad, og vi er helhjertet gået efter den. Det var ikke svært at få vores folk til at formulere Countryside Metropolis … tusindvis af lokale har engageret sig i processen, og mange har arbejdet intensivt i tre år for at nå så langt. Den Europæiske Kulturhovedstad er lige for øjnene af os. Vi rækker ud, så langt som vi kan, for at se, om vi kan nå den. Vi vil tage imod den med tårnhøj respekt, og vi vil lægge vores dybeste ære i at gøre det til en kæmpe succes for byen og regionen – OG for danskere og europæere.

Sidst men ikke mindst, hvis vi bliver tildelt værtskabet, vil vi leve op til ordsproget: der er ingen vindere inden for kulturen. Vi vil give de andre kandidater tid til at sunde sig: Aarhus, som vi har haft god kontakt med, og den cypriotiske kandidat, som ikke blev tildelt titlen. Men så vil vi træde et skridt frem og bede dem om sammen at virkeliggøre mindst et af de projekter, der var planlagt i deres kandidatur. Vind-eller-forsvind-diskursen, der køres frem i medierne for tiden, stemmer slet ikke overens med den måde, vi ser tingene på. Dette er en chance, hvis lige Sønderborg ikke vil få i de kommende 15 år, og vi gør alt for at gribe den.

74

Foto: Danfoss, LEGO, Patricio Soto

3. T ilføj venligst yderligere kommentarer, som vurderes at være nødvendige i denne ansøgning.

Jeg hedder Juliane, jeg er 20 år, og jeg kommer fra den lille by Peine i Tyskland. Tro det eller ej – det er altså verdens navne for nogle mennesker. ”Når jeg er færdig med skolen, så er jeg også færdig med den her by,” tænkte jeg altid, og jeg var desperat efter bare at flyve væk og se alle de super-interessante steder i verden, som jeg har læst om i blade og på nettet.

Det var en hurtig indskydelse, der gjorde, at jeg kom til Sønderborg for at gå på uni. Og ja, det var noget helt andet, end jeg ellers havde sat mig for. Jeg vidste ingenting om hvem, hvad, hvor Sønderborg var, og før jeg rigtigt havde taget beslutningen, skrev jeg adressen ind i Google Maps, og pludselig var jeg her: Natur, frisk luft og hav: så langt øjet rækker.

Hvor var det super-interessante?

Faktisk er jeg faldet ret godt til og har vænnet mig til at bo og studere i Sønderborg, selv om jeg ret hurtigt fandt ud af, at de unge, der kommer herfra - de kan slet ikke vente med at flytte til en større by, og de drømmer overhovedet ikke om at komme tilbage. Kort sagt, så lykkedes mig at flytte til en by, der står med præcis de samme udfordringer som den by jeg kom fra. Scheisse!

Men ved I hvad? Jeg sagde ikke noget om det. Når skolekammerater hjemmefra spurgte ”Hvor læser du henne?”, svarede jeg bare: ”Jeg bor i Danmark, og det er ret fedt”.

Der var flere af mine venner, der kom på besøg, og de blev ved med at spørge: ”Ja, det er da meget hyggeligt her, men hvorfor har du ikke valgt en større by? Vil du ikke hellere bo i en storby?”

NEJ - PROVINSEN ER COOL! Her i mit første job, på Sønderborg2017kontoret, har jeg mødt ikke bare en, to eller tre begejstrede mennesker, men i hundredvis.

De går op i, hvad der sker med deres by. De vil gøre byen kendt og skabe en Countryside Metropolis sammen med den tyske side . Så begyndte jeg faktisk at falde for det her sted.

Alt det med at tænke kreativt og kæmpe sammen for det, som egentlig er muligt her. Det er utroligt, hvad de kan få gang i. Alle steder handler det om hurtig teknologi og innova-

tion, men de her mennesker skal have chancen for at vise, hvad de kan få til at ske med true love og brain power. Og midt i alle ideerne og alt det, som der skal gøres, sidder jeg - og er en del af det!

Jeg kan godt se, at det handler om de mennesker, der bor her, og om at få dem til at blive her med deres venner og familie.

Jeg kan godt se, at vi skal rykke mere sammen, selv om vi er forskellige, og lære hinanden at kende. Og så skal vi dele alt det, som er helt specielt ved de kulturer og sprog, som vi nu har, og vi skal finde frem til det, der er helt specielt for lige præcis det her sted, selv om - jeg ved altså ikke, om jeg nogen sinde vil lære at sige MOJN! Men jeg kan godt se det med, at det kan gøre en forskel i hverdagen her, hvis der kommer endnu mere fokus på kulturen og seje nye ting. Jeg kan godt se for mig, at det vil få andre unge til at stoppe op og tænke over, om de ikke også kunne bo her. Det er der jo brug for.

Mon Sønderborg vil have mig til at blive?

Jamen, så skal der også ske noget snart.

Juliane Salten Praktikant S2017

Sønderborg 2017 TEAM Kunstnerisk Team Dr Sue McCauley Artistic Director Claudia Mayer Creative Producer Elisa Priester Creative Producer Mikkel Harder Munck-Hansen Kreativ rådgiver Direktør - IMAGES Festival Rick Towle Kunstner Lars Seeberg Cultural Advisor Ektor Tsatsoulis Executive Manager Pafos 2017 Achilleas Kentonis Artistic Director Nicosia 2017 Karen Fuhrmann Kulturkonsulent Region Syddanmark Wolfgang Gramm Kulturrådgiver Direktør og kurator - NordArt, Büdelsdorf Richardt Nielsen Kunstner 2017 Sekretariatet Else Christensen Redzepovic S2017 Manager Gitte Bjørn-Lüthi S2017 Coordinator and Office Administrator Henriette Pilegaard Communications Manager Tamim H. Shakeel S2017 Officer Patricio Soto Fotograf og koordinator for The Movement of Doing Something About It Ning Guan S2017 Officer Majbritt Thomsen Studentermedhjælper Juliane Salten Praktikant Nicolae Balc Praktikant Gretel Marksteiner Praktikant Internationale rådgivere ACULTOS team Visualizers Grace Heim Produktionsleder Lars Tholander Art Director Robert Whittle Redaktør/tekstforfatter Helle Pedersen Grafisk Designer/DTP Kronblad Graphics Art Finish Ric Giner Redaktør Sønderborg Kommune John Frederiksen Kulturchef Center for Kultur Suzanne Cecilie Jagd Kulturkonsulent Center for Kultur Helle Barsøe Kulturkonsulent Center for Kultur Kristian Pallesen Kommunikationschef Kommunikationsafdelingen Herdis Thomsen Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsafdelingen Jens Sørensen Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsafdelingen Kirsti Madvig Olesen Kommunikationsmedarbejder Kommunikationsafdelingen Kim Toft Jørgensen Fotograf Kommunikationsafdelingen Henning Nørager Larsen Økonomikonsulent Lasse Schanz Økonomimedarbejder Decentrale team-medlemmer Christian Have Kreativ direktør HAVE Kommunikation Rasmus Navntoft Project Manager HAVE Kommunikation Mikkel Elbech Tekstforfatter HAVE Kommunikation Mike Tylak Grafiker og kunstner HAVE Kommunikation Claudius Schultz Web-udvikler Necsus IT Consulting Lene Borregaard Vicedirektør Region Syddanmark Christiane Wege-Brocks Cultural Officer and 2017 Coordinator Landdagen Schleswig-Holstein Charlotte Helt Brunsgaard Kulturkonsulent Aabenraa Kommune Lotte Urfe Kulturkonsulent Tønder Kommune Gry Vissing Jensen Kulturkonsulent Haderslev Kommune Johanna Jürgensen Leder af Kulturafdelingen Kreis Nordfriesland Matthias Schartl Kulturdirektør Kreis Schleswig-Flensburg Thomas Frahm Leder af Kulturbüro Stadt Flensburg Executive Board Aase Nyegaard Borgmester Sønderborg Kommune Stephan Kleinschmidt Formand for kultur- og erhvervsudvalget Sønderborg Kommune Lasse Krull Formand for Udvalget for Regional Udvikling Region Syddanmark Simon Faber Overborgmester Stadt Flensburg Jørgen Mads Clausen Bestyrelsesformand Danfoss A/S Elsebeth Gerner Nielsen Rektor Designskolen Kolding Christian Have Kreativ direktør HAVE Kommunikation Bjarne Rasmussen Administrerende direktør Bjarne Rasmussen Invest Jens Oddershede Rektor Syddansk Universitet Hans-Julius Ahlmann Administrerende direktør ACO Group Søren Bonde Hansen Kommunaldirektør Sønderborg Kommune Else Christensen Redzepovic Manager Sønderborg 2017 Academic Advisory Board Hans Martens Chefkonsulent og lektor Martin Klatt Lektor Torben Dahl Schmidt Professor Thomas Ottersen PhD-kandidat

76

Foto: Linak, ECCO

Institut for Grænseregionsforskning, SDU Institut for Grænseregionsforskning, SDU Institut for Grænseregionsforskning, SDU Institut for Grænseregionsforskning, SDU

Kolofon Titel: Countryside Metropolis 1. udgave, 1. oplag, juni 2012 Udgiver: Sønderborg2017 Sønderborg Kommune Alsion 2, 6400 Sønderborg e-mail: 2017@sonderborg.dk www.Sønderborg2017.eu Ansvarshavende redaktør: Else Christensen Redzepovic Redaktører: Rob Whittle, Grace Heim, Henriette Pilegaard, Rasmus Navntoft, Ric Giner, Dany Lytzen Koordinering: Gitte Bjørn-Lüthi, Gretel Marksteiner, Nicolae Balc, Ning Guan, Juliane Salten, Majbritt Thomsen, Tamim Hussain Shakeel

Nicolae Balc Helle Barsøe Maike Baum Gitte Bjørn-Lüthi Astrid Bakkegaard Cramer (not in picture) John Bøgelund Frederiksen (not in picture) Ning Guan Jens Hveisel Hansen (not in picture) Grace Heim Suzanne Cecilie Jagd Irma Lundsgaard Dennis Lykke Gretel Marksteiner Claudia Mayer Sue McCauley Poul Valdemar Nielsen Kirsti Madvig Oleson (not in picture) Kristian Pallesen (not in picture) Helle Pedersen Henriette Pilegaard Elisa Priester Else Christensen Redzepovic Juliana Salten Tamim Hussain Shakeel Susanne Gram Skjønnemann (not in picture) Patricio Soto Jens Sørensen (not in picture) Lars Tholander Herdis Thomsen (not in picture) Majbritt Thomsen Robert Whittle Tanja Zeba

78

Art director og illustrator: Lars Tholander Billedredaktion og koordinering: Grace Heim, Lars Tholander, Patricio Soto Produktionsleder: Grace Heim DTP & Art Finish: Helle Pedersen, Kronblad Graphics Oversættere: Jeppe Lisdorf, Annemette Fogh, Culturebites, Lionbridge, Henriette Pilegaard Tryk: Toptryk Graphics Cover: Munken 300g Interiør: Munken print white 15, 90g Sats: Myriad Oplag: 1000 engelsk, 1000 dansk, 500 tysk Dette magasin er Sønderborg med Sønderjylland-Schleswigs endelige af to ansøgninger til Europæisk Kulturhovedstad 2017, som er et initiativ fra Europa-Kommissionen. Ansøgningen er indleveret til det danske kulturministerium den 15. juni 2012. Ansøgningen bedømmes af en international jury, som offentliggør vinderbyen den 24. august 2012.

Særlige bemærkninger: Denne danske udgave af ansøgningen er oversat fra den orginale udgave på engelsk.

I udformningen har vi fulgt EU-Kommissionens anbefalinger med hensyn til opbygning og længde.

Bemærk venligst, at al information indeholdt i denne ansøgning er fornyet i forhold til første ansøgning – medmindre andet er angivet, og i de gældende afsnit er den nye tekst fremhævet i kursiv.

I sektionen med Programmet har vi fremhævet en række nøgleord for at fremme overskueligheden.

Ansøgningen holder sig inden for den i EU-vejledningen anbefalede grænse på 120 tekstsider med Times New Roman-typer i 12 pkt.

COUNTRYSIDE METROPOLIS

COUNTRYSIDE METROPOLIS

dinbydk Sønderborg Følg med i dit lokalområde

80

ugeavis

Følg med i dit lokalområde

dinbydk